Vi skal indledningsvis takke for muligheden for at kommentere udkastet til forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond.

Transkript

1 Erhvervsudvalget L 180 Bilag 3 Offentligt Forbrugerstyrelsen Amagerfælledvej København S Den 18. februar 2009 Vedrørende: Lov om en rejsegarantifond Vi skal indledningsvis takke for muligheden for at kommentere udkastet til forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond. Foreningens medlemmer består af en række seriøse og veletablerede rejsearrangører, som har været en del af og i vidt omfang påvirket udviklingen i rejsebranchen gennem årene. Derigennem har vi en betydelig indsigt i rejsebranchens forhold og udfordringer og vil nedenfor perspektivere nogle af disse i forhold til det foreliggende udkast til lovforslag. Baggrunden for lovforslaget - Rejsebranchens udvikling Som et argument for at udvide Rejsegarantifondens dækningsområde er anført, at danskernes rejsevaner er ændret. I bemærkningerne til lovforslaget anføres, at rejsesektoren i de senere har gennemgået væsentlige ændringer. Det anføres endvidere direkte, at antallet af pakkerejser er faldet. Det er korrekt, at et øget udbud af flybilletter til navnlig lavprisfly, kombineret med et øget køb af rejseelementer via internettet, har ændret rejsemønstret i de senere år. Der er imidlertid ikke belæg for at postulere, at antallet af pakkerejser er faldet. Tværtimod! Således har antallet af rejser solgt af RIDs medlemmer med udrejse fra Danmark i de senere år udviklet sig som følger: 2005 : : : : Det, som i folkemunde traditionelt er blevet betegnet charterrejser, udgør således fortsat en betydelig del af danskernes rejseform, og RIDs medlemmer udgør en betydelig del af den samlede, danske rejsebranche. C. F. Richs Vej 17, 2000 Frederiksberg, tlf , fax , mail: henrikspecht@mail.dk

2 Garantistillelse Lovforslaget har overordnet til formål at øge forbrugerbeskyttelsen; et princip RID og dens medlemmer til fulde har forståelse for og bakker op omkring. Således har RID allerede for flere år siden udvidet foreningens almindelige bestemmelser for deltagelse i ferierejser til både at omfatte pakkerejser og rene flyrejser (seat only). I det foreliggende lovforslag kommer den øgede forbrugerbeskyttelse dog primært til udtryk gennem en udvidelse af Rejsegarantifondens dækningsomfang. Der er alene tale om at udvide beskyttelsen til flyrejsende m.v., som hidtil ikke har været dækket. I lyset af Sterlings konkurs kan det i og for sig give god mening. Lovforslaget løser dog ikke det problem, at et betydeligt antal udbydere af pakkerejser gennem årene er gået konkurs og dermed belastet Rejsegarantifonden økonomisk og samtidig udsat mange rejsende for særdeles ubehagelige oplevelser i forbindelse med konkursen. Historien melder desværre om mange rejsende, som har haft særdeles ubehagelige oplevelser, når deres arrangør har drejet nøglen om under ferieopholdet med den konsekvens, at de rejsende har fået konfiskeret deres pas og bagage m.v. af ophidsede hotelejere på rejsemålet. De har reelt været taget som gidsler på rejsemålene; en bagside af rejsemedaljen vi som branche og i samarbejde med lovgiver må skabe de bedste forudsætninger for minimeres mest muligt. Denne problematik tager lovforslaget desværre ikke højde for. Lovforslaget tager heller ikke højde for den kendsgerning, at Rejsegarantifonden ikke har kunnet dæmme op for et større antal tabspåførende konkurser nogle tilsyneladende med et spekulativt eller kriminelt element. Og det til trods for, at Rejsegarantifonden ved seneste lovrevision har fået tillagt vide beføjelser til at kontrollere arrangørernes økonomiske forhold. Det har medvirket til at dræne fondens formue, fordi garantierne ikke har været tilstrækkelige til at holde fonden skadesløs i tilfælde af konkurs. Konsekvensen har som bekendt været en genindførelse af det passagerafhængige gebyr fra 1. januar i år. Meget taler for, at antallet af spekulative konkurser kan reduceres, og fondens formue holdes intakt, hvis garantierne i endnu højere grad afspejlede fondens reelle risiko, udtrykt ved arrangørernes forudbetalinger. Kundernes forudbetalinger er og bliver kundernes penge, indtil modydelsen i form af en rejse bliver gennemført. Det er betroede midler, som arrangørerne bør kunne stå inde for. Det forhold bør lovgivningen understøtte.

3 Vi advokerer ikke nødvendigvis for, at alle arrangører skal stille garantier, som fuldt ud modsvarer kundernes samlede forudbetalinger. De senere år viser blot med al ønskelig tydelighed, at de nugældende garantisatser er for lave. Der er behov for en markant regulering af disse. Denne kendsgerning er både branchen, Rejsegarantifonden og Forbrugerstyrelsen bekendt, hvorfor det forekommer overraskende og beklageligt, at lovforslaget ikke indeholder de fornødne reguleringer. Tværtimod lægges der op til en reduktion af garantierne for charterrejsearrangørerne. Omend en sådan nedsættelse isoleret set hilses velkommen af charterrejsearrangørerne, er der også i denne del af branchen et udtalt ønske om at tilvejebringe nogle garantiskalaer, som i endnu højere grad end i dag afspejler den risiko, de rejsende og Rejsegarantifonden udsættes for. RID anbefaler derfor, at den nuværende 8 stk. 6 opretholdes og gøres til den faste garantiskala for alle rejseudbydere. Til gengæld ophæves 8 stk. 5. Flytransport Lovforslaget lægger alene op til, at det er danske luftfartsselskaber samt selskaber med fast forretningssted, der bliver omfattet af loven. Det indebærer en urimelig konkurrenceforvridning og diskrimination mellem danske og udenlandske luftfartsselskaber uden fast forretningssted i Danmark. Det skaber endvidere en ugennemsigtighed og retsusikkerhed for forbrugerne, som ikke nødvendigvis kan vurdere, om et køb af en flybillet på nettet er dækket af Rejsegarantifonden eller ej. Der er behov for, at samtlige udbydere af flybilletter til luftfartsselskaber, der beflyver Danmark, er omfattet af kravet om garantistillelse også udenlandske selskaber uden fast forretningssted. Billeje i udlandet Mens der er gode grunde til at udvide den nuværende dækning til også at omfatte rene flybilletter (til privat brug), er det vanskeligt at se beskyttelsesbehovet for billeje i udlandet. RID er ikke bekendt med fortilfælde, som betinger, at der indføres et administrations- og omkostningskrævende regelsæt, der skal skabe forbrugerbeskyttelse på dette område. Den manglende faktuelle analyse og dokumentation af beskyttelsesbehovet er da også erkendt i udkastet til lovforslag. Vi anbefaler derfor, at spørgsmålet om dækning af billeje udgår helt i forbindelse med lovrevisionen.

4 Indkvartering Det er ligeledes overraskende, at lovforslaget ikke inkluderer indkvartering i udlandet. Indkvartering købt som separat ydelse i tilknytning til en separat flytransport eller egen transport m.v. er hyppigt forekommende, og priserne for sådanne indkvarteringer er ofte betragtelige. Der findes i Danmark en række store udbydere af kør-selv ferier i udlandet og det kan være vanskeligt at se rimeligheden eller beskyttelsesbehovet /proportionaliteten for billeje på kr. for et par dage, mens leje af et hus i Spanien for kr. for en uge ikke er omfattet. Privat brug Som noget nyt begrænses Rejsegarantifondens dækning til at omfatte rejser til privat brug. Der henvises til købelovens 4 a f.s.v.a. fortolkningen af begrebet privat brug. Der lægges endvidere op til, at afgørelsen af om der er tale om en rejse til privat brug eller i erhvervsmæssigt øjemed, skal afgøres ved forespørgsel hos kunderne. Det forhold at vurderingen af om en rejses karakter foretages uden underliggende dokumentation, og alene ved aftale mellem partnerne, kan vanskeliggøre kontrol af retmæssige opgørelser og i nogle tilfælde være kilde til omgåelse. Man kan således forestille sig, at en rejse ved salget klassificeres som en erhvervsrejse og dermed ikke pålægges 20 krs gebyret. Hvis arrangøren efterfølgende går konkurs risikerer fonden af blive mødt med et krav fra de rejsende under påskud af, at rejsen er privat. En variant af denne problemstilling er, når en rejsende selv bestiller sin rejse på nettet. Hvordan skal rejseudbyderen som sælger kunne have ansvaret for korrekt klassificering? Det bør derfor sikres, at det af rejsedokumentet/billetten/fakturaen for private rejser fremgår, at der er opkrævet kr 20, som forudsætning for en efterfølgende konkursdækning af fonden. Hvad angår klassifikationen af rejser er det endvidere vigtigt at være opmærksom på, at købelovens 4a handler om den privatretlige afgrænsning mellem to aftaleparter, mens der her er tale om en offentligretlig regulering. Relevansen og anvendeligheden af henvisningen til købelovens bestemmelse er derfor begrænset. Finansiering af Rejsegarantifonden Det er helt afgørende for rejsebranchen, at Rejsegarantifondens formue, der gennem årene er blevet opbygget, og som nu igen bliver konsolideret gennem indførelse af det nye 20 kroners bidrag, ikke kan anvendes til dækning af tab i forbindelse med luftfartsselskabers konkurs.

5 Vi er opmærksomme på at lovforslaget tager højde herfor og påskønner afklaringen af dette vitale forhold. Administrationsbidrag Der er i lovforslaget ikke lagt op til en revision af 9 stk 1. i den nuværende lov. Det må betyde, at den nuværende administrationsordning, hvor driften af Rejsegarantifonden finansieres gennem en 30/70% ordning fortsætter uændret. Administrationen af rejsegarantifonden herunder ikke mindst det løbende tilsyn med arrangørernes økonomiske forhold viser klart, at der ikke er en sammenhæng mellem arrangørernes størrelse og det ressourcetræk, de pålægger Rejsegarantifonden snarere tværtimod. Det er ofte de mindre og forholdsvis nystartede arrangører, som påkalder sig Rejsegarantifondens opmærksomhed og lægger beslag på dens ressourcer. I de senere år har den hidtidige ordning medført, at det for et stort antal mindre rejsearrangører har været helt eller delvis gratis at være registreret i fonden, fordi afkastet af fondens formue i vidt omfang har finansieret 30%-andelen. Uagtet at man grundet reduktionen af fondens formue kan se frem til mindre tilskud til det faste grundgebyr, synes tiden moden til at revurdere den 30/70 ordning, som blev indført ved forrige lovrevision. Efter RIDs opfattelse vil en mere lige fordeling af omkostningerne ved fondens løbende virke være mere rimelig. En mulig ordning, som både vil tilgodese hensynet til de mindre arrangører og rimeligheden ved et større bidrag fra de store rejseudbydere, kunne være, at 50% af administrationsudgifterne blev finansieret ved et ens grundbidrag fra alle rejseudbydere, mens de resterende 50% fordeles omkostningsafhængigt. Fælles rejseankenævn Vi har noteret os lovforslagets bemærkninger om et fælles rejseankenævn og kan som udgangspunkt tilslutte os et sådant initiativ, forudsat at der ikke sker en skævvridning i forhold til finansieringen af det udvidede nævns virke. På samme måde som finansieringen af rejsegarantifondens drift sker fra to separate kasser må det tilsikres, at en tilsvarende finansieringsmodel anvendes for behandlingen af klager over pakkerejser henholdsvis flyrejser. Lovforslaget er i øvrigt ikke særlig konkret omkring etableringen af et fælles rejseankenævn. Således har bemærkningerne i højere grad karakter af en intention eller opfordring til etablering, end en egentlig beslutning herom.

6 Der er behov for mere principielle retningsliner om både finansiering og organisation m.v. Det ville også være betimeligt at sikre, at det nye ankenævn kan behandle sager i hold til Denied Boarding forordningen således at sagsbehandling i SLV (og den offentlige finansiering heraf) flyttes til det nye nævn. Endelig er der behov for at få afklaret, hvor initiativet til en sådan etablering skal ligge er det hos Rejsegarantifonden, hos ankenævnets stiftere, hos forbrugerstyrelsen eller et fjerde sted? Lovens ikrafttræden Det fremgår af lovforslaget, at lovens træder i kraft 1. januar Det bør tydeliggøres, om det gælder for rejser, som sælges efter denne dato eller gennemføres efter denne dato. I og med at lovforslaget lægger op til en passagerafhængig bidrag på 20 kr. bør det være rejser, som sælges efter den foreslåede ikrafttrædelsesdato. Dette bør tydeligt fremgå. ----o0o---- Vi håber herved at have redegjort for branchens synspunkter, og står selvsagt til rådighed, såfremt Forbrugerstyrelsen nu eller på et senere tidspunkt måtte ønske yderligere kommentarer eller medvirken fra vor side. Med venlig hilsen REJSEARRANGØRER I DANMARK Henrik Specht Generalsekretær Fakta: RID repræsenterer rejsearrangørerne: MyTravel, StarTour, Apollo Rejser, Bravo Tours, Atlantis Rejser, Travel Booking/Ung Rejs, Århus Charter, Falk-Lauritsen Rejser, Club La Santa og Folkeferie.dk.

7 Disse arrangører sendte i 2008 ca personer på ferie med fly ud af Danmark, og repræsenterer således ca. 90% af samtlige danske charterrejser.