OPRENSNING AF OLIE- OG BENZINFORURENINGER - STATUS FOR NATURLIG NEDBRYDNING OG BIOLOGISKE AFVÆRGETEKNIKKER MED FOKUS PÅ OLIE OG BENZINFORURENINGER
|
|
- Klaus Skaarup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPRENSNING AF OLIE- OG BENZINFORURENINGER - STATUS FOR NATURLIG NEDBRYDNING OG BIOLOGISKE AFVÆRGETEKNIKKER MED FOKUS PÅ OLIE OG BENZINFORURENINGER Civilingeniør, ph.d. Per Loll Dansk Miljørådgivning ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008
2 RESUME I denne artikel gives et overblik over naturlig nedbrydning og biologisk afværge anvendt som in-situ metode i forhold til benzin- og olieforureninger. I artiklen berøres metodens basale principper og anvendelsesområder, herunder fordele og ulemper, effektivitet og oprensningstider m.v. I artiklen tages primært udgangspunkt i mine egne erfaringer med metoden (i umættet zone), men jeg vil dog også forsøge at krydre (lidt) med nogle andre danske og udenlandske erfaringer. METODEOVERBLIK I dette afsnit gives et kort overblik over væsentlige forhold for metoden, hvoraf nogle uddybes i de følgende afsnit. Grundlæggende danske publikationer på området er /1/ og /2/. Princip/virkemådeVed biologisk nedbrydning udnyttes det kort sagt, at mikroorganismer kan opnå et energi- og vækstudbytte ved at nedbryde organiske forureningsstoffer. Metoden er anvendelig i såvel den mættede zone (ifht. grundvandsforureninger) som i den umættede zone (ifht. jordforureninger ovenfor grundvandsspejlet). Metoden kan enten anvendes uden ingeniørmæssig indblanding (moniteret naturlig nedbrydning), eller ved en manipulering af de fysisk-kemiske betingelser (f.eks. ved tilsætning af forskellige stoffer) for at ændre betingelserne imod en øget nedbrydningshastighed (stimuleret nedbrydning). Endelig kan visse forureningskomponenter eller feltbetingelser kræve, at der tilsættes specifikke mikroorganismer, der er virksomme under de aktuelle betingelser (augmenteret nedbrydning). På engelsk (USA) benyttes betegnelserne Bioremediation, Biodegradation og Intrinsic eller Natural Attenuation for naturlig nedbrydning. I forhold til sidstnævnte betegnelse er det dog væsentligt (i forhold til dansk praksis), at den også omfatter andre mekanismer, der får stofferne til at forsvinde ; f.eks. adsorption, fortynding og fordampning. I forhold til stimuleret og augmenteret nedbrydning benyttes betegnelserne Biostimulation og Bioaugmentation eller Enhanced Bioremediation. Anvendelsespotentiale Hvis man er interesseret i en overordnet vurdering af metodens anvendelsespotentiale ifht. (bl.a.) de øvrige metoder som præsenteres på denne kursusdag, kan man evt. kaste blikket på et amerikansk on-line afværgekatalog, som er sponseret og vedligeholdt af otte amerikanske føderale organer, herunder det amerikanske Miljøministerium (EPA): Remediation Technologies Screening Matrix and Reference Guide, der i skrivende stund ligger i en version 4.0 ( Heraf fremgår det ifht. kategorien Fuels (der dækker benzin- og olieforureninger), at de biologiske afværgemetoder ligger forholdsvist godt placeret (tilgængelighed, anvendelsespotentiale og omkostninger), men at tidshorisonten på grundvandssiden er meget afhængig af de givne betingelser.
3 Det er min erfaring, at metoden primært er anvendelig til fjernelse af relativt letnedbrydelige forureningskomponenter; specielt BTEX er, benzin og let olie. Dertil kommer, at metoden som de fleste andre in-situ metoder er mest effektiv og lettest at kontrollere/dokumentere i homogene geologiske lag med en forholdsvis høj permeabilitet; typisk sand. Mine hidtidige erfaringer (f.eks. i forbindelse med den sag der er refereret i /4/) viser, at biologisk nedbrydning i de fleste tilfælde egner sig bedre til risikoreduktion/-fjernelse (ved nedbrydning af de mest mobile stoffer) eller til en efterpolering efter anden afværge, end til en egentlig massefjernelse/oprensning i kildeområder. Fordele og begrænsninger Den primære fordel ved metoden er, at den benytter sig af naturens egne mekanismer og har potentiale til at omdanne forureningen til harmløse bestanddele. Dertil kommer, at den, i forhold til mange andre in-situ metoder, kræver relativt få (og ofte simple) installationer, hvilket alt andet lige vil reducere vedligeholdelsesomkostningerne i forbindelse med oprensningen. Den primære begrænsning ved metodens anvendelse er, at biologiske processer bedst lader sig optimere og dokumentere under homogene geologiske forhold, som kan være svære at opnå under en in-situ oprensning. Således kan ganske få inhomogeniteter i geologi, forureningsbeliggenhed eller leverance af tilsætningsstoffer bevirke, at der er afgørende forskel på nedbrydningsforholdene indenfor ganske korte afstande. Disse forhold gør, at der oftest er (og bør være!) tale om en ganske videns- og dokumentationstung metode. På den baggrund vil jeg som udgangspunkt fraråde at gennemføre oprensninger med stimuleret biologisk nedbrydning i lerede formationer også i moræneler. Fysiske installationer og støtteteknologier Når der er tale om moniteret naturlig nedbrydning kræves kun de fysiske installationer, der er påkrævet i forbindelse med monitering (herunder moniteringsfiltre). Ved stimuleret og augmenteret nedbrydning kræves også de installationer, der er nødvendige for at foretage tilsætninger af gasser eller væsker med mikroorganismer, iltningsmidler, næringssalte og lignende. Typisk vil der være tale om lodrette eller vandrette dræn eller filtre/sonder, samt evt. div. beholdere, slanger og pumper som er nødvendige til opbevaring og dosering af tilsætningsstofferne. Ofte anvendte støtteteknologier ved biologisk nedbrydning er gennemluftning/iltning og kontrol med flygtige dampe i forureningsområdet, ved at foretage en bioventilering (dvs. en vakuumventilering med fokus på iltleverance; ikke massefjernelse) eller en decideret vakuumventilering. Der kan også være behov for afværgepumpninger og eventuelle filterteknologier til rensning af evt. oppumpet vand. Monitering Den løbende monitering vil ofte kunne udføres i forhold til indikatorparametre, der indikerer, at kritiske betingelser for de biologiske processer er opfyldt. Herunder vil det være specielt relevant at forholde sig til redoxforhold (evt. iltrige forhold), næringssalte (der er nødvendige
4 for mikrobiologisk vækst) og ph (da kraftig biologisk aktivitet ofte kan medføre en sænkning af ph-værdien til niveauer der er ugunstige for yderligere biologisk nedbrydning). Dertil kan der med fordel, og relativt billigt, foretages en monitering af O 2 og CO 2 (i den umættede zone) samt evt. af antallet af aktive mikroorganismer i behandlingszonen. Dertil bør der foretages en monitering for at dokumentere massefjernelse af forureningen igennem direkte monitering på jord- eller vandprøver prøver i og nedstrøms behandlingsområdet; gerne udtaget så der kan foretages en sammenligning igennem oprensningsforløbet. Hvis der er indsat støtteteknologier, f.eks. i form af vakuumekstraktion eller afværgepumpning, bør der ligeledes foretages kemiske analyser af de ekstraherede mængder forureningskomponenter, således at der kan foretages masseestimater på den del af forureningen der ikke fjernes ad biologisk vej. Effektivitet og tidshorisont For moniteret naturlig nedbrydning kan der være tale om endog meget lange tidshorisonter (>10 år) noget der endnu ikke er (ret store) erfaringer med i Danmark. Ved stimuleret og augmenteret nedbrydning stiles naturligvis efter at afkorte oprensningstiden (mest muligt), men indledende studier tyder på, at det som udgangspunkt er urealistisk at forvente oprensningstider <3 år for fyringsolie, hvis startkoncentrationerne er over mg/kg TS og oprensningskravet er Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier /3/. Baseret på mine erfaringer, skal man ikke have for travlt, hvis man gerne vil benytte sig af biologiske oprensninger, og med mindre der kun er tale om en mindre restforurening, er en generel tidshorisont for en total oprensning nok i størrelsesordenen 5-20 år. Er der tale om en mindre restforurening og/eller en delvis oprensning i form af nedbrydning af de mest mobile/risikopotente stoffer; herunder specielt BTEX, vil mindre tidshorisonter (2-5 år) nok også være realistiske. PRINCIP OG VIRKEMÅDE Som nævnt ovenfor, er biologisk nedbrydning som afværgemetode baseret på at de nedbrydende mikroorganismer opnår et vækst- og energiudbytte ved at nedbryde organiske forureningsstoffer. Det nødvendige kulstof til mikroorganismernes vækst skaffes fra forureningsstofferne (heterotrof vækst), mens mikroorganismerne, rent biokemisk, opnår energi ved at de forurenende stoffer benyttes som elektrondonorer (de oxideres) under forbrug af elektronacceptorer; ilt, nitrat, mangan(iv), jern(iii), sulfat og kuldiodix. Mikroorganismernes energiudbytte og i vid udstrækning oprensningshastigheden følger ovennævnte rækkefølge. Under naturlige forhold vil der i forureningens hot-spot, og i grundvandszonen umiddelbart under hot-spot, forholdsvist hurtigt opstå anaerobe forhold, og der kan til tider måles methan i poreluften i kildeområder på benzin- og olieforureninger, hvilket er et tegn på at kuldioxid anvendes som elektronacceptor (methanogene forhold). I forhold til stimuleret biologisk nedbrydning af benzin- og oliekomponenter er det stadig tilførsel af ilt der er den mest almindeligt anvendte tilførsel af iltningsmiddel (aerob biostimulering), om end visse studier har påvist
5 god effekt af at stimulere nedbrydningen af grundvandsforureninger med nitrat eller sulfat (anaerob nedbrydning) /6/. Når forureningsstofferne nedbrydes, kan de enten blive fuldstændigt mineraliserede (omdannet helt til kuldioxid og vand) eller de kan blive nedbrudt sekventielt til mindre og mindre organiske molekyler, hvoraf nedbrydningen evt. stopper ved et af de mindre molekyler. Et godt eksempel på en sekventiel nedbrydning er den aerobe nedbrydning af MTBE /7/: MTBE -> TBF -> TBA -> MHP -> HIBA -> 2-propanol -> acetone -> -> CO 2 + H 2 O Ved udslip af en organisk forurening (f.eks. et benzin- eller oliespild) svarer dette i praksis til et udslip af en meget stor mængde kulstof og energi, som mikroorganismerne gerne vil udnytte. I den umættede zone, under topjorden, vil indholdet af næringssalte imidlertid ikke være ret højt; måske i størrelsesordenen 1-15 mg uorganisk-n/kg TS og 0,02-1,9 mg ortho-p/kg TS /8/. Med en vægtmæssig sammensætning af biomassens på ca. 50 % kulstof, 20 % ilt, 14 % kvælstof, 8 % brint, 3 % fosfor, 4,7 % mikronæringsstoffer (S, K, Na, Ca, Mg, Cl, Fe) og 0,3 % andet /5/, vil der ved vækst på forureningskomponenterne altså hurtigt komme til at mangle f.eks. kvælstof og fosfor. En tommelfingerregel er, at der skal være et molmæssigt forhold imellem kulstof (C), kvælstof (N) og Fosfor (P) på 100:10:1 /2/, hvor man dog i praktiske sammenhæng kan anvende forholdet på massebasis. Altså for hver 100 kg C (ca. lig 120 L benzin/olie), skal der anvendes ca. 10 kg N og 1 kg P. Ved nedbrydning af komplekse substrater (mange forskellige komponenter) vil der hele tiden ske en udvikling i sammensætningen af biomassen ved at en del af biomassen dør, og bliver remineraliseret, mens andre mikroorganismer vokser op. Derved vil nogle af næringssaltene blive genbrugt. Jeg plejer at regne med imellem 25 og 50 % genbruges, hvorved tilførslen af N og P kan reduceres med en tilsvarende procentsats. Slutteligt tages et evt. tab af næringssalte fra behandlingszonen i ed, og så er vi måske tilbage ved forholdet på 100:10:1. En sidste ting jeg gerne vil påpege i dette afsnit er, at produkter som benzin og olie består af en meget lang række af forskellige kulbrinter med meget forskellige fysisk-kemiske egenskaber. Fyringsolie, f.eks., er et blandingsprodukt, der består af ca. 1/3 alifatiske (ligekædede og forgrenede), 1/3 alicykliske (mættede ringformede) og 1/3 aromatiske (umættede ringformede) kulbrinter. Indenfor hver af disse grupper findes både mindre og større molekyler. Ved mikrobiel nedbrydning er der generelt en tendens til, at små alifatiske molekyler og monoaromater nedbrydes forholdsvist hurtigt, mens større polyaromatiske molekyler nedbrydes langsommere. Dette kan medføre, at eventuelle indeklimaproblemer, der primært er forbundet til disse komponenter, kan blive reduceret/elimineret forholdsvist kort tid efter igangsættelsen af en effektiv biologisk oprensning. Efterhånden som de lettere komponenter bliver nedbrudt, vil der være en tendens til, at nedbrydningen af den resterende forurening går langsommere, hvorved den overordnede nedbrydningsrate kan forventes at falde med tiden. Naturlig nedbrydning hvor lidt og hvor meget? Der er ingen tvivl om, at de forureningskomponenter vi her fokuserer på (benzin- og oliekomponenter), alle kan nedbrydes ad biologisk vej under naturlige betingelser, og at der er
6 bakteriekim, der kan danne grobund for en mikrobiel population stort set alle vegne. Mht. MTBE er det dog lidt et åbent spørgsmål om, hvor længe det varer før en relevant mikrobiel population er vokset op, selvom vi i et nyere studium har vist, at MTBE-nedbrydere i hot-spot af den umættede zone af forureninger kunne findes i fem af seks prøver /8/. Det afgørende spørgsmål at stille i forbindelse med de øvrige benzin- og oliekomponenter er, hvor hurtigt nedbrydningen går (eller hvor lang tid det tager). En lang række laboratorieforsøg i forbindelse med specialeprojekter på AAU har efterhånden overbevist mig om. at f.eks. BTEX næsten altid vil blive nedbrudt ved tilsætning til uforurenet jord; specielt når tilførslen sker via diffusion (altså hvor der ikke er decideret jordforurening), eller hvor tilsætningen er moderat (< mg/kg TS). Dertil går der ikke ret lang tid fra første forureningstilsætning. til der er vokset en betydelig nedbrydende biomasse op (i størrelsesordenen 2-14 dage). Der, hvor skoen trykker, er, når der sker en øjeblikkelig tilførsel af en meget stor forureningsmasse til jorden, og hvor der opstår masseoverførselsproblemer og begrænsninger i tilgængeligheden af ilt og næringsstoffer (N og P, samt div. mikronæringsstoffer). Det er desværre under sidstnævnte forhold, de fleste jordforureninger befinder sig, hvilket utvivlsomt er grunden til, at vi stadig finder jordforurening på olie- og benzinsalgssteder, hvor salget er stoppet i 1960 erne eller før. Med andre ord; forureningskomponenterne kan nedbrydes, men i spildet/hot-spot på forurenede lokaliteter, og under naturlige forhold, vil der i praksis meget ofte opstå en begrænsning i form af mangel på ilt, næringssalte eller andet, som vil få processerne til at gå meget langsomt eller helt i stå. Når vi snakker om naturlig nedbrydning i jorden udenfor hot-spot, er der tale om en diffusiv tilførsel af forureningskomponenter, der set fra en mikrobiel synsvinkel ofte(re) kan opvejes af den tilførsel af ilt, der vil ske som følge af diffusion fra atmosfæren, og hvor næringssaltbehovet (bedre) kan dækkes af jordens naturlige indhold og en eventuel tilførsel med nedsivende regnvand. I grundvandszonen er det et spørgsmål om balancen imellem forureningstilførslen fra jordforureningen/hot-spot (kg/år) og tilførslen af elektronacceptorer, næringssalte m.v. til behandlingszonen, der er afgørende for omfanget og hastigheden af den naturlige nedbrydning. Det er derfor projekter om naturlig nedbrydning i grundvandszonen bedst baseres på et godt kendskab til grundvandskvaliteten både opstrøms og i selve forureningsfanen, samt på gode estimater af den årlige udvaskning til grundvandsmagasinet (kildestyrken), som kan være meget svær at fastlægge (særligt) nøjagtigt. Stimuleret biologisk nedbrydning Hele idéen med stimuleret biologisk nedbrydning er i sagens natur at skabe de rette betingelser for den biologiske nedbrydning altså at få de biologiske processer til at forløbe bedre/- hurtigere, end de gør under naturlige forhold. De mest almindelige stimuleringsmetoder går på at tilføre ilt og/eller næringssalte (evt. som opløst NPK-gødning), da det oftest er disse betingelser, der først bliver begrænsende for en effektiv nedbrydning under naturlige forhold.
7 Den ene halvdel af kunsten ved at foretage en effektiv stimuleret biologisk oprensning går på, at få fastslået behovet for stimulanser (hvilke, hvor meget og hvor ofte), og den anden halvdel består i at foretage en effektiv tilsætning, der sikrer, at forholdene stimuleres der hvor nedbrydningen foregår; dvs. der hvor forureningen er. Begge dele er ikke-trivielle opgaver. Figur 1. Biologiske forforsøg udført i batch. I forbindelse med at fastslå hvilken form for stimulering, der er påkrævet til en given oprensning, har jeg i flere tilfælde haft held med at udføre nogle simple laboratorietest med forurenet jord/sediment og grundvand fra projektlokaliteten (respirationsforsøg), for at undersøge betydningen af en påtænkt tilførsel af ilt eller næringssalte, og i et enkelt tilfælde også betydningen af en ph-justering; f.eks. i forbindelse med /3/. Da forholdene i sådanne simple batch-forsøg i laboratoriet vil være meget forskellige fra feltbetingelserne, må de aldrig betragtes som andet end vejledende i forhold til den relative betydning af forskellige stimuleringsstrategier. Jeg har faktisk også haft held med at undersøge effekten af, hvilke næringssaltkoncentrationer jeg kunne påføre systemet uden at der opstod toksiske effekter. Dette var relevant ifht. at minimere de væskemængder (NPK-opløsning), der skulle tilføres en umættet behandlingszone; høje koncentrationer = mindre væskemængder ved en given påkrævet totalmængde næringssalte. Når det rette stimuleringsbehov er kendt, er det et spørgsmål om at forsøge at opstille massebalancer for behovet for hjælpestoffer ifht. den forureningsmasse, der skal behandles og den tidshorisont, der arbejdes med. På baggrund heraf kan der træffes beslutning om, hvor store mængder hjælpestoffer, der er behov for, samt på hvilken form og hvor ofte de skal tilføres. Ved vandig tilsætning er det endvidere væsentligt, at det tages i betragtning hvilken betydning væsketilførslen har på den umættede eller mættede zone: Hvordan ændres det luftfyldte porehulrum i jordmatricen (umættet zone) og de hydrauliske forhold (mættet zone), og hvor længe? Med hensyn til tilførslen af hjælpestofferne lægger metoden sig op ad andre in-situ metoder og er hverken værre eller bedre end disse. Der kan være tale om tilførsel af ilt på gasform (via spargeboringer og ventilationsboringer) eller på opløst form (via filtre, overiltet vand eller overførsel fra ren ilt under tryk via diffusionsåbne slanger). Mht. tilsætning af næringssalte sker denne bedst på opløst form via filtre eller infiltrationsdræn. Der findes specielle patenterede bioremedieringsblandinger af næringssalte (som er forholdsvis dyre). Selv be- Figur 2 Ventilationsenhed til ilttilførsel.
8 nytter jeg en opløsning af NPK-granulat til feltbrug og somme tider en flydende poteplanteblanding til laboratorieforsøg. Disse gødningsblandinger indeholder såvel makro- som mikronæringsstoffer i fornuftige blandingsforhold. Augmenteret biologisk nedbrydning I mange henseender kan augmenteret biologisk nedbrydning baseres på de samme betragtninger som den stimulerede biologiske nedbrydning. Den eneste forskel er, at der her tilsættes en kultur af specielle nedbrydende mikroorganismer; evt. sammen med hjælpestoffer. Et problem med at dokumentere effekten af en bioaugmentering er, at det i praksis er umuligt at vide, hvordan oprensningsforløbet ville have været uden tilsætning af den eksterne kultur. Mine erfaringer, bl.a. i forbindelse med /3/ og /4/, taler dog for, at der, i forhold til benzin- og olieforureninger, vil være meget lidt vundet ved at tilsætte eksterne mikroorganismer. Dette udsagn bygger primært på det forhold, at der findes mikroorganismer, som kan nedbryde benzin- og oliekomponenter (næsten) alle vegne, og at de kan bringes i spil ved at foretage den rette stimulering. Det er min opfattelse, at der ved tilsætning af mikroorganismer i bedste fald kan opnås et kick-start af oprensningen, der måske er af et par ugers varighed. Dette forspring skal sættes i relation til en total oprensningstid på i størrelsen år. Derfra undtaget er muligvis, når der er tale om nedbrydning af MTBE, hvor der efter alt at dømme skal gå en rum periode inden en betydende population kan nå at vokse op. Dette skyldes, at det mikrobielle udbytte ved at nedbryde MTBE (som primærsubstrat) er meget lavt sammenlignet med de øvrige benzin- og oliekomponenter. Der er således eksempler fra USA hvor der bl.a. på en flådebase er foretaget parallelle behandlinger af et MTBE-forurenet grundvandsmagasin, og hvor bioaugmentering har haft en positiv effekt. Jeg betragter dog dette som et forholdsvist eksotisk eksempel. Hvis man alligevel kan se en potentiel fordel i at tilsætte en ekstern benzin-/olie-nedbrydende mikrobiel kultur, bør man i mine øjne, som minimum, foretage en afvejning af ekstraomkostningerne til denne og få dokumenteret ekstraeffekten ved nogle simple batchforsøg. Ydermere bør man få vished for, at den kultur man betaler for, er i levedygtig stand, når den leveres (det er ikke altid tilfældet), og at den er sammenlignelig med den, der blev brugt til forforsøgene. Der er også set eksempler på, at der leveres en biomasse, der er opformeret på sukker, og som ikke er i stand til at nedbryde oliestoffer. Slutteligt kan jeg ikke forstå, at nogle leverandører (også på det danske marked) kan forsvare at injicere mikroorganismerne under meget højt tryk (op mod mellem 4 og 100 bar) for at få dem fordelt i jordmatricen, eks. i forbindelse med /3/. Det er eventuelt en udmærket måde at få fordelt suppen i matricen på, men jeg tvivler på, at mikroorganismer, der er dimensioneret til at leve ved atmosfæretryk, har det godt ved 100 bars tryk; det giver simpelt hen ikke biologisk mening! Figur 3 Opformering af podekultur af olienedbrydere.
9 MONITERING I forhold til den praktiske anvendelse af biologisk nedbrydning (naturlig, stimuleret eller augmenteret), i hvert fald i Danmark, kan man vel godt svinge sig op til at sige, at monitering er en af metodens ømme punkter. Dette skyldes, at der ikke er nogle gode, direkte metoder til at dokumentere nedbrydningen på. De lettest tilgængelige redskaber er baseret på indirekte beviser i form af ændrede redoxforhold, forbrug af ilt, udvikling af kuldioxid eller på estimater af tilbageværende masse eller mindsket masseflux. De førstnævnte parametre er så tilpas indirekte, at de kan påvirkes af andre forhold eller er forbundet med meget store variationer/usikkerheder på den enkelte lokalitet, mens sidstnævnte ofte er påvirket af meget store rumlige eller tidslige variationer (se nedenfor). En del af miseren er selvfølgelig, at hvis alt går vel så forsvinder forureningen nede under jordoverfladen (det er jo pointen!), uden at vi får lov til at måle på den. Dette medfører, at vi i praksis skal måle rigtig meget, før vi føler os trygge ved, at forureningen rent faktisk er blevet nedbrudt og ikke bare flyttet et andet sted hen eller fortyndet og så går det hen og bliver dyrt i prøvetagning, analyser og honorar til vurderinger. Havde vi dog bare nogle gode direkte redskaber til at måle/estimere nedbrydningsrater i jord og grundvand på. DMR har tidligere forsøgt at skaffe midler til at afprøve og dokumentere en metode til at estimere nedbrydningsrater i grundvandet på men uden held (det er dyrt). Men på den gode side har Miljøstyrelsen lige bevilliget midler til, at vi sammen med Aalborg Universitet kan gennemføre en pilottest af en idé, vi har til at estimere nedbrydningsrater for benzen i den umættede zone, og Region Nordjylland har givet tilsagn om at støtte projektet med midler til måleudstyr. Så der er (måske) håb forude. Når nu jeg har fået lov til at skrive denne samlende artikel om biologisk in-situ afværge, bliver jeg næsten nødt til (igen) at påpege, hvor vigtigt det er ikke at lade sig forlede til at betragte alle observerede koncentrationsfald, som om de er en følge af biologisk nedbrydning. Konsekvensen deraf er jo, at alle stigninger skal betragtes som en produktion af forurening! Faktum er, at de moniteringsdata, hvorpå vi skal basere vores vurderinger, er forbundet med betydelige usikkerheder og variationer, der kan skyldes alt muligt andet end vores oprensningsbestræbelser. Eksempelvis vil vandspejlet i et sekundært eller terrænnært magasin ofte variere med 0,5 1,5 meter hen over året, hvilket kan medføre meget store forskelle i de forureningsmængder der opløses/udvaskes fra kildeområdet, og dermed gennemstrømmer den biologisk aktive zone (behandlingszonen) af magasinet. Et andet eksempel kunne være udtagning af jordprøver for at dokumentere en biologisk oprensning i den umættede zone. Prøverne udtages med en eller form for miljøteknisk bor (som destruktiv prøve), og efterfølgende prøver vil i praksis skulle udtages i umiddelbar nærhed af tidligere prøver; både hvad angår punktet i planen og dybden. For homogene jordmatricer og relativt store forureninger vil dette sandsynligvis ikke medføre betydelige usikkerheder, men for (mindre) forureninger i f.eks. moræneaflejringer vil der ofte være tale om betydelige rumlige variationer i de geologiske lag og dermed i forureningskoncentrationerne.
10 Indtil vi får nogle gode direkte metoder til at dokumentere nedbrydningen på, skal man derfor efter min mening forsøge at basere sine estimater af oprensningsforløbet og -graden på nogle overordnede masseestimater; dvs. hvor meget var der fra start? Hvor meget er der tilbage i alle medier? Hvor meget er evt. fjernet/oppumpet af fysisk vej? Og så bør man gøre sig selv den tjeneste at påpege, at resultaterne/estimaterne er behæftet med (betydelige) usikkerheder, hvilket i øvrigt gælder for samtlige in-situ metoder. REFERENCER /1/ Naturlig nedbrydning af miljøfremmede stoffer i jord og grundvand. M. Kjærgaard, J.P. Ringsted, H.-J. Albrechtsen og P.L. Bjerg. Miljøprojekt nr. 408, /2/ Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand: Bind 1. Projekt om jord og grundvand nr. 20, /3/ BioGel til rensning af olieforurenet jord. P. Loll, K. Henriksen og C. Larsen. Miljøprojekt nr. 1060, /4/ Stimuleret biologisk nedbrydning af fyringsolie feltresultater der viser muligheder og begrænsninger. P. Loll, C. Larsen og K. Henriksen. ATV Jord og Grundvand, s , Vintermøde /5/ In situ bioremediation of monoaromatic pollutants in groundwater: A review. M. Farhadin, C. Vachelard, D. Duchez og C. Larroche. Bioresource Technology, 99, s , /6/ Monitoring subsurface microbial ecology in a sulphate-amended, gasoline-contaminated aquifer. K. Sublette, A. Peacock, D. White, G. Davis, D. Ogles, D. Cook, R. Kolhatkar, D. Beckmann og X. Yang. Groundwater monitoring and Remediation, 26, s , /7/ Aerobic MTBE biodegradation: an examination of past studies, current challenges and future research directions. Deeb, R. A., K. M. Scow og L. Alvarez-Cohen. Biodegradation, 11, s , /8/ MTBE-nedbrydning i jordens umættede zone. P. Loll, C. Larsen, K. Henriksen og D. Nørgaard. ATV Jord og Grundvand, s , Vintermøde 2008.
Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge
Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,
Læs mereNedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer
Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR NATURLIG NEDBRYDNING AF OLIESTOFFER I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDER TYPISKE DANSKE FORHOLD
FORUDSÆTNINGER FOR NATURLIG NEDBRYDNING AF OLIESTOFFER I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDER TYPISKE DANSKE FORHOLD Ph.d. Andreas Houlberg Kristensen Udviklingsleder, ph.d. Per Loll DMR A/S Chefkonsulent Mads G. Møller
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereSTIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FYRINGSOLIE - FELTRESULTATER DER VISER MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER
STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FYRINGSOLIE - FELTRESULTATER DER VISER MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Civilingeniør, ph.d. Per Loll Civilingeniør Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S Lektor Kaj Henriksen
Læs mereHVAD MED NEDBRYDNING I JAGG 2.0?
HVAD MED NEDBRYDNING I JAGG 2.0? Per Loll, Ph.D., udviklingsleder, DMR A/S Nanna Muchitsch, civilingeniør, NIRAS Anders G. Christensen, Ekspertisechef, NIRAS 1. RESUMÉ Med JAGG 2.0 er der nu mulighed for
Læs mereUNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE
UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereFelttest til dokumentation af nedbrydning i umættet zone
Felttest til dokumentation af nedbrydning i umættet zone Per Loll, Andreas H. Kristensen og Poul Larsen DMR A/S Kaj Henriksen Aalborg Universitet Dias nr. 1 Baggrund JAGG 2.0 Med JAGG 2.0 bliver der mulighed
Læs mereRedoxforhold mættet zone
Redoxforhold mættet zone Definition af redoxforhold mættet zone Redoxforhold er en samlet betegnelse for en række parametre der beskriver hvilke redoxprocesser der er dominerende i den pågældende mættede
Læs mereHVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?
HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST
Læs mereINTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.
Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereAvancerede molekylærbiologiske metoder til dokumentation af naturlig nedbrydning
Avancerede molekylærbiologiske metoder til dokumentation af naturlig nedbrydning Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S, Poul Larsen, Aalborg Universitet, Sektion for Bioteknologi og Anders
Læs mereAf Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse
Læs mereTage V. Bote, Forurenede grunde og Affald
Temadag ATV Vintermødet 2018 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald 1 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid
Læs mereUdfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik
Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og
Læs mereDOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015
DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER Nina Tuxen, Orbicon Trine Skov Jepsen, Orbicon Poul L. Bjerg, DTU Miljø ATV møde 28. januar 2015 Indhold Pesticider og lossepladser
Læs mereDen sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage
15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående
Læs mereHVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?
HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ? Afdelingsleder, hydrogeolog Tom Heron NIRAS ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Læs mereJulie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Læs mereSøren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereIN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN
KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereRedoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)
Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret
Læs mereTOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE
TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE Trine Skov Jepsen, Niels Døssing Overheu, Nina Tuxen, Lars Larsen - Orbicon Hasse Milter
Læs mereAfgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.
HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne
Læs mereLokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund
Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi
Læs mereOprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration
Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier
Læs mereRetardation i mættet zone
Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs mereSamlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage
Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage Torben Jørgensen (tjr@cowi.dk), Lars Nissen, Jarl Dall-Jepsen, Kirsten Rügge (COWI) Lars Bennedsen og Mette
Læs mereHvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima
Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima Per Loll, udviklingsleder, Ph.D 1 Spørgsmål vedr. nedbrydning af benzen og VC Hvordan kan vi inddrage nedbrydning
Læs mereCarbonatsystemet og geokemi
Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid
Læs mereOprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:
Læs mereMiljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter
Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund
Læs mereGEOKEMISKE KONSEKVENSER AF ISTD OPRENSNING
GEOKEMISKE KONSEKVENSER AF ISTD OPRENSNING Henrik Aktor, AKTOR innovation ApS Hans Skou, Region Syddanmark Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Henrik Steffensen, NIRAS ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord-
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereNaturlig nedbrydning af benzin i grundvand
Naturlig nedbrydning af benzin i grundvand Anvendelse af naturlig nedbrydning som princip for oprydning efter forureninger med olieprodukter har været diskuteret en del i den senere tid. Ud fra en miljømæssig
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup
ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig
Læs mereKommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener
Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION
Læs mereSammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage
Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..
Læs mereSRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Læs mereOprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle
Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Jørgen Mølgaard Christensen, DGE Group Lars Baltzer Overgaard, DGE Group Vingsted. marts 2 Historik Den nordlige
Læs mereISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019
ISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019 JESPER BRUHN NIELSEN NIRAS Baggrund - sagsforløb Olieskade anmeldt dec. 2006
Læs mereNationalt netværk af testgrunde
Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde
Læs mereErfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider
Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre
Læs mereMTBE-NEDBRYDNING I JORDENS UMÆTTEDE ZONE
MTBE-NEDBRYDNING I JORDENS UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør, Ph.D. Per Loll Dansk Miljørådgivning A/S Lektor Kaj Henriksen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Civilingeniør Dion Nørgaard Thisted
Læs mereOpsamling fra temadag om kemisk oxidation
Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Seniorprojektleder Lars Nissen, COWI A/S 1 Baggrund og formål for temadagen Baggrund 10 års arbejde med kemisk oxidation i DK (primært permanganat) Seneste par
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1
s erfaring med volumenpumpning på poreluft s erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1 Erfaringer i med volumenpumpning på poreluft Mange i regionen har erfaring med volumenpumpning på
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
NATURLIG NEDBRYDNING AF TJÆRESTOFER I GRUND- VANDSMAGASIN VURDERET VED ISOTOPFRAKTIONERING, SPECIFIKKE NEDBRYDNINGSPRODUKTER, LABORATORIE- FORSØG OG STOFTRANSPORTMODELLERING Civilingeniør, ph.d. Mette
Læs mereRegionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen
Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og
Læs mereBilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi
Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og
Læs mereOverordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne. Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje
Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje Agenda Status - forsikringsordningens første tiår Hvorfor erfaringsopsamling? Hvad har vi lært?
Læs mereUdfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer
ATV Jord og Grundvands møde den 28. november 2012, Afværgeteknologier State of the Art Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer Eline Begtrup
Læs mereVirksomheder Sag nr. MST Ref. anmso/jaflo/yvkor Den 6. september A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia
A/S Dansk Shell Egeskovvej 265 7000 Fredericia Virksomheder Sag nr. MST-1272-01734 Ref. anmso/jaflo/yvkor Den 6. september 2017 Påbud om oprensning af jord- og grundvandsforurening under P- pladsen på
Læs mereNY SCREENINGSMODEL TIL VALG AF AFVÆRGELØSNING FOR GRUNDE MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER
NY SCREENINGSMODEL TIL VALG AF AFVÆRGELØSNING FOR GRUNDE MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Seniorprojektleder Jarl Dall-Jepsen COWI A/S Seniorprojektleder Peter Englöv SWECO Chefrådgiver Torben Jørgensen
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereBioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder
Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region
Læs mereKVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Læs mereUndersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg
Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg v/ Anne Krag, COWI A/S 1 Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi 2 Principskitse, jordvarmeanlæg Fra Miljøprojekt nr. 1238 2008 3 Tilladte stoffer,
Læs mereKOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND
KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CLOREREDE ETENER (PCE) I GRUNDVAND Anders G. Christensen, Civilingeniør Ekspertisechef i BU-MILJ, NIRAS A/S. Klient Mads Terkelsen, Region ovedstaden NIRAS
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereFjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?
Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereOPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?
OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012
Læs mereIndeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv
Indeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv Poul Larsen, Civilingeniør, Ph.D. Dansk Miljørådgivning A/S Per Loll, Civilingeniør, Ph.D. Dansk Miljørådgivning A/S Annette Dohm,
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereHvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?
Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg
Læs mereHvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen
Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante
Læs mereTermisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?
Termisk oprensning med ISTD i DK hvordan er det gået? 29/11/2012 Agenda 1. Kort intro hvad er hvad? 2. Status på udførte ISTD oprensninger 3. Nye stoffer/istd applikationer 4. Intelligent energiaftag 5.
Læs mereVandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt
Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, saro@orbicon.dk Sandra Roost Sanne
Læs mereNedbrydning af oliestoffer i den umættede zone
i den umættede zone I opgraderingen af risikovurderingsværktøjet JAGG til version 2.0 vil det som noget nyt være muligt, at vurdere naturlig nedbrydning under nedsivning af oliestoffer i jordens umættede
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.
NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE
PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,
Læs mereIntern Rensning af benzinforureninger i grundvand
Intern Rensning af benzinforureninger i grundvand Teknik og administration Nr 6 1998 Poul L. Bjerg og Erik Arvin, Institut for Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereHandlingsplaner ved større jordvarmeanlæg
Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereJordvarmeboringer og grundvandskvalitet
Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop
Læs mereVANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay
VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:
Læs mereHVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE
HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega
Læs mere[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse]
[XXX] Dato Sagsbehandler J.nr. 2012 saril [xxxxxx-xxxx] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] Den 3. januar 2011 meddelte Frederikssund Kommune påbud om undersøgelser af olieforureningen
Læs mereNedbrydningsrate, umættet zone
Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord
Læs mere