VIDENSKABELIGE KONFERENCER PÅ HØJT NIVEAU

Transkript

1 Euro a Kommissionen Vejledning for forslagsstillere VIDENSKABELIGE KONFERENCER PÅ HØJT NIVEAU Oktober 2000 UDVIKLING AF DET MENNESKELIGE FORSKNINGSPOTENTIALE OG DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VIDENBASE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...4 Femte rammeprogram... 4 Programmet for det menneskelige forskningspotentiale VIDENSKABELIGE KONFERENCER PÅ HØJT NIVEAU...15 Grundlag og målsætninger Forskningsområder Gennemførelse Budget Vejledende tidsplan HVEM KAN INDDRAGES I ET FORSLAG?...19 Kontrahenter Kontrahenter fra tredjelande Deltagere Statsborgere i tredjelande HVILKE KRITERIER GÆLDER FOR FORSLAGENE?...22 Formelle deltagelseskriterier Økonomiske retningslinjer Evalueringskriterier Oversigt over generelle retningslinjer HVORDAN FORBEREDES OG UDFORMES FORSLAGET?...28 Forslagets koordinering Ansøgningsskema Egenbedømmelse af forslaget HVORDAN FREMSÆTTES FORSLAGET?...32 Indsendelse via forslagskoordinatoren Værktøj til udarbejdelse af forslag Frister Kvittering for modtagelsen EVALUERING OG UDVÆLGELSE AF FORSLAG...36 Evaluering af forslag Udvælgelse af forslag KONTRAKTER - PROCEDURER OG PRINCIPPER...36 Kontraktforhandlinger Kontrahentens rolle Overordnede principper INFORMATION OG RÅDGIVNING...44 Videnskabelige konferencer på højt niveau på Internettet Nationale kontaktpunkter BILAG 1: ANSØGNINGSSKEMA FOR VIDENSKABELIGE KONFERENCER PÅ HØJT NIVEAU...45 BILAG 2: CHECKLISTE VEDRØRENDE FORSLAG...58

3 FORORD Indledningen til denne vejledning indeholder generelle oplysninger om femte rammeprogram og særprogrammet til udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase, som de videnskabelige konferencer på højt niveau hører under. Ansøgninger vedrørende konferencer udarbejdes ifølge de regler og retningslinjer, der opstilles i kapitel 2 og de følgende kapitler. Yderligere oplysninger om de andre foranstaltninger eller aktiviteter, der omhandles i indledningen, vil kunne findes i den pågældende vejledning for forslagsstillere. I det indrammede afsnit sidst på siden anføres, hvilke dokumenter der har forrang i tilfælde af modstridende oplysninger, og det understreges, at denne vejledning ikke er et retsgyldigt dokument. Det har dog været magtpåliggende at sikre, at vejledningen ikke afviger fra de retsakter, den bygger på. Vejledningen kan hentes fra følgende internetadresse: (under Videnskabelige konferencer på højt plan). Vejledning for Forslagsstillere træder ikke i stedet for de regler og bestemmelser, der er fastlagt i navnlig Rådets og Parlamentets afgørelser om femte rammeprogram, beslutningerne om de forskellige særprogrammer eller de indkaldelser af forslag, der foretages under disse programmer.

4 1. INDLEDNING Femte rammeprogram 1 Målsætninger I det femte rammeprogram, som blev vedtaget den 22. december 1998, fastlægges Fællesskabets indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (som i det følgende benævnes "FTU") for tidsrummet Femte rammeprogram adskiller sig fra de tidligere rammeprogrammer ved at være rettet mod at løse de problemer og imødegå de store samfundsøkonomiske udfordringer, Den Europæiske Union står over for. Programmet er centreret omkring et begrænset antal målsætninger og områder og de teknologiske, industrielle, økonomiske, sociale og kulturelle aspekter, der er forbundet hermed. Prioriteringen er foretaget efter tre grundlæggende principper, der gælder på alle niveauer, nemlig for rammeprogrammet som helhed, for de særprogrammer, der skal sikre dets gennemførelse, og for de FTU-aktiviteter, der iværksættes under disse programmer. De særlige fordele" ved en europæisk indsats og subsidiarittetsprincippet, eksempelvis for at skabe en kritisk forskningsmasse eller bidrage til løsningen af problemer med en europæisk dimension. Sociale målsætninger, som f.eks. fremme af livskvalitet, beskæftigelse eller miljøbeskyttelse, for at tilgodese EU-borgernes forventninger og interesser. Økonomisk udvikling og videnskabelige og teknologiske perspektiver for at bidrage til en harmonisk og bæredygtig udvikling af Den Europæiske Union som helhed. Struktur og indhold Femte rammeprogram består af syv særprogrammer, heriblandt fire temaprogrammer og tre horisontale programmer. Temaprogrammerne omhandler følgende emner: Livskvalitet og forvaltning af bioressourcer Brugervenligt informationssamfund Konkurrence- og bæredygtig vækst Energi, miljø og bæredygtig udvikling De vidtspændende horisontale programmer skal i overensstemmelse med bestemmelserne i EF- Traktaten understøstte og supplere disse temaprogrammer. De horisontale programmer har følgende formål: Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle Fremme af innovation og tilskyndelse til små og mellemstore virksomheders (SMV) deltagelse Udvikling af det nenneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase 1 Den 22. december 1998 vedtog Rådet ligeledes det femte Euratom-rammeprogram for forskning og uddannelse (CORDIS Dette programs særtræk vil blive beskrevet i et særskilt informationsdokument.

5 Som noget nyt kendetegnes femte rammeprogram især ved en integreret, problemrettet strategi. Integreringen styrkes på tre niveauer: Ved at opstille såkaldte nøgleaktioner i temaprogrammerne. Nøgleaktionerne er et væsentligt nyt element i femte rammeprogram. De vil gøre det muligt at sigte mod de mange og vidt forskellige aspekter af de økonomiske og sociale spørgsmål, fordi de dækker hele spektret af de aktiviteter og fagområder, der skal inddrages for at virkeliggøre målsætningerne. Ved at integrere målsætningerne i de horisontale programmer og temaprogrammerne. Internationalt samarbejde Foretagender fra tredjelande og internationale organisationer kan deltage i samtlige temaprogrammer, også i det horisontale program "Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle". Deltagelsesreglerne, herunder de eventuelle økonomiske foranstaltninger, beskrives i den relevante vejledning for forslagsstillere. I kasse 1 redegøres for, hvilke stipendier der kan tildeles unge forskere fra udviklingslandene. Innovation og SMV'ers deltagelse Der iværksættes foranstaltninger, der skal fremme SMV'ers deltagelse i FTU-aktiviteter, under samtlige temaprogrammer. SMV-foranstaltningerne beskrives nærmere i en særlig informationsbrochure. De enkelte temaprogrammer skal desuden knyttes sammen med det horisontale program til fremme af innovation og tilskyndelse til SMV'ers deltagelse for at skabe opmærksomhed og lette teknologioverførslen og anvendelsen af de resultater, der opnås under temaprogrammet. Samfundsøkonomiske og uddannelsesmæssige aspekter Der ydes støtte til samfundsøkonomisk forskning, både under temaprogrammerne og i forbindelse med nøgleaktionen "Forbedring af den samfundsøkonomiske videnbase" under det horisontale program til udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase. Samfundsøkonomisk forskning indgår i de teknologiske forskningsaktiviteter, der iværksættes under temaprogrammerne. Uddannelsesmuligheder til forskere tilbydes gennem systemet af Marie Curie-stipendier, der iværksættes i forbindelse med både temaprogrammerne og de særlige uddannelsesaktiviteter under programmet for det menneskelige forskningspotentiale. En oversigt over stipendiesystemet kan ses i kasse 2. Ved at integrere temaprogrammerne. Det skal under programmernes gennemførelse sikres, at de supplerer og forstærker hinanden. Gennemførelse Arbejdsprogram For hvert særprogram er der udarbejdet et arbejdsprogram, hvori de særlige aktiviteter og de forskellige forskningsområder beskrives. Arbejdsprogrammet ajourføres regelmæssigt med hjælp fra rådgivende grupper af uafhængige eksperter for at sikre, at programmet rettes ind efter de stadig skiftende behov og den seneste udvikling. Potentielle forslagsstillere skal derfor sikre sig, at de benytter den nyeste udgave af arbejdsprogrammet til at udarbejde deres forslag efter. Den nyeste udgave af arbejdsprogrammet vil altid kunne findes på særprogrammets websted. I arbejdsprogrammet opstilles en vejledende køreplan, hvoraf det fremgår, hvilke dele af arbejdsprogrammet der kan fremsættes forslag til under de enkelte indkaldelser og inden for hvilke frister. Det skaber opmærksomhed omkring specifikke områder eller underområder og øger dermed mulighederne for at udarbejde kooperative projekter og etablere tematiske net.

6 Kommissionen skal forvalte særprogrammerne for at sikre, at der drages størst mulig fordel af de tematiske sammenhænge mellem programmerne. Til det formål kan det undertiden være nødvendigt at iværksætte fælles eller tidsmæssigt koordinerede indkaldelser. Såfremt der er behov for en sådan samordning, vil det fremgå af indkaldelsen af forslag og af arbejdsprogrammet. Foranstaltninger, der ydes støttes til Fællesskabet yder økonomisk støtte til FTU 2 -aktiviteter, der iværksættes i forbindelse med gennemførelsen af særprogrammerne under femte rammeprogram. Der er fastlagt følgende overordnede regler 3 : (a) Aktioner med omkostningsdeling Projekter for forskning og teknologisk udvikling (F&U) 4 projekter, der sigter mod at tilvejebringe ny viden med henblik på at udvikle eller forbedre produkter, teknikker eller tjenesteydelser og/eller tilgodese Fællesskabets politiske behov (støtte: 50% af de samlede støtteberettigede udgifter 4,5 ) Demonstrationsprojekter 4 projekter, der skal afprøve levedygtigheden af ny teknologi, der kan føre til økonomiske fremskridt, men som ikke kan markedsføres direkte (støtte: 35% af de samlede støtteberettigede udgifter 5 ) Kombinerede F&U- og demonstrationsprojekter 4 - projekter, der kombinerer de ovennævnte elementer (støtte: 35-50% af de samlede støtteberettigede udgifter 5,4 ) Støtte til adgang til forskningsinfrastrukturer (gennemføres alene under programmet om "Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase" - IHP-programmet) foranstaltninger, der skal forbedre Fællesskabets forskeres adgang til forskningsinfrastrukturer. Støtten vil dække op til 100% af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende foranstaltning. Kooperative SMV-forskningsprojekter" 4 projekter, hvor mindst tre indbyrdes uafhængige SMV'er fra mindst to medlemsstater eller en medlemsstat og en associeret stat i fællesskab overdrager forskning til en tredjepart (støtte: 50% af de samlede støtteberettigede projektudgifter 4 ) SMV-sonderingspræmier" støtte svarende til 75% af de samlede støtteberettigede udgifter 6 til forundersøgelser, der strækker sig over højst 12 måneder, i forbindelse med et projekt (f.eks. gennemførlighedsundersøgelser, validering og partnersøgning). (b) Uddannelsesstipendier Marie Curie-stipendierne omfatter dels stipendier, som enkeltstående forskere søger direkte om hos Kommissionen, dels værtsstipendier, hvor institutioner søger om at få tilknyttet et antal forskere (støtte: op til 100% af samtlige ekstraomkostninger i forbindelse med foranstaltningen 7 ). Se kasse 2. 2 Dette omfatter også forsknings- og udviklingsaktiviteter, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter. 3 De her anførte støttesatser kan kun i særligt velbegrundede tilfælde fraviges i beslutningernerne om særprogrammerne. 4 Satserne vil eventuelt skulle justeres i visse tilfælde for at svare til Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til F&U (EFT C 45 af ) og til artikel 8iWTO-aftalen om statsstøtte og udligningsforanstaltninger (EFT L 336 af ). Hvis en medlemsstat eller et offentligt organ i samme stat yder finansiel støtte til projektet, finder kumulationsbestemmelsen anvendelse i overensstemmelse med pkt i ovennævnte fællesskabsrammebestemmelser. 5 For retlige enheder, der ikke fører analytisk regnskab, dækkes samtlige støtteberettigede ekstraudgifter i forbindelse med forskningen. 6 EF's finansiering vil ikke kunne overstige euro. 7 For virksomhedsstipendier vil det som regel svare til ca. 50% af de samlede støtteberettigede udgifter.

7 Beslutninger vedrørende særprogrammerne kan omfatte en definition af specifikke undertyper af foranstaltninger, f.eks. defineres i programmet om "Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle" - INCO 2 - stipendier til unge forskere fra udviklingslande og andre stipendier til forskere fra EU's medlemsstater som specifikke uddannelsesstipendier. Se kasse 1. (c) Forskningsuddannelsesnet og tematiske net - Uddannelsesnet med henblik på at fremme forskningsrettet uddannelse af navnlig nyuddannede forskere og forskere med ph.d.-grad (gennemføres alene under IHP-programmet). - og tematiske net med henblik på at samle f.eks. fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre omkring et givet videnskabeligt og teknologisk mål. Disse omfatter samordningsnet mellem projekter, der finansieres af Fællesskabet. Fællesskabet vil kunne dække op til 100% af de samlede støtteberettigede omkostninger i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af sådanne net. (d) Samordnede aktioner Foranstaltninger til samordning af FTU-projekter, der allerede modtager national støtte, f.eks. for at udveksle erfaring, etablere en kritisk masse og formidle resultaterne videre (støtte: op til 100% af de samlede støtteberettigede udgifter i forbindelse med foranstaltningen). (e) Ledsageforanstaltninger Foranstaltninger, der bidrager til at gennemføre et særprogram eller forberede fremtidige aktiviteter under programmet. Ledsageforanstaltningerne skal også sigte mod at forberede eller støtte andre indirekte FTU-aktioner (støtte: op til 100% af de samlede støtteberettigede udgifter). Der vil ikke nødvendigvis blive indkaldt forslag til alle ovennævnte foranstaltninger under de enkelte programmer. Hvilke foranstaltninger der er omfattet af de forskellige programmer og indkaldelser, fremgår af den pågældende vejledning for forslagsstillere. Klynger En klynge - en gruppe af projekter - består af en afgrænset gruppe af FTU-projekter. Formålet er at sikre, at projekterne supplerer hinanden, at skabe den størst mulige virkning af en europæisk indsats på et givet område og at skabe en kritisk masse af ressourcer på europæisk niveau. Der er behov for en integreret strategi, der forener både forskningsområder og EF-støttede projekter, for at kunne løse komplekse tværfaglige problemer på en effektiv måde. Klynger afspejler denne problemrettede strategi. I en klynge samles projekterne netop, fordi de har det til fælles, at de alle sigter mod en række overordnede målsætninger under en nøgleaktion eller en generisk aktivitet (i visse tilfælde også på tværs af forskellige nøgleaktioner eller særprogrammer). Hensigten er, at klyngerne skal styrke de videnskabelig netværk samt styring, samordning, overvågning, udveksling af oplysninger og på frivillig basis også udnyttelses- og formidlingsaktiviteter. Klyngerne kan således fungere som et naturligt led i bestræbelserne for at øge den europæiske forsknings værdi på alle områder, hvor det virker fornuftigt, uden at skulle begrænses af de enkelte projekters ressourcerammer.

8 Alle former for projekter kan samles og integreres i en klynge, heriblandt også projekter, der finansieres under EU's forskellige FTU-aktiviteter (f.eks. nøgleaktioner, generiske aktiviteter og infrastruktur). Herudover er det som led i en samlet europæisk tilgang også muligt at inddrage relevante aktiviteter under andre forskningsprogrammer (navnlig EUREKA og COST), såfremt der herved kan opnås en forstærkende virkning. Klynger vil tage form af tematiske net eller supplerende klausuler. Lige muligheder for mænd og kvinder I overensstemmelse med Kommissionens strategi til sikring af ligestillingen mellem mænd og kvinder på alle områder af Unionens politik tages der i femte rammeprogram særlig hensyn til behovet for at fremme kvinders deltagelse i forskning og teknologisk udvikling. Kvinder opfordres derfor til at deltage i de forslag, der fremsættes til ovennævnte FTU-aktiviteter.

9 Kasse 1 - Stipendier til unge forskere fra udviklingslandene Konsortier, der udarbejder et forslag om forskningssamarbejde 8 eller et forslag til en samordnet aktion under ethvert program, kan medsende en ansøgning om et internationalt uddannelsesstipendium 9. Stipendierne finansieres under særprogrammet til befæstelse af EFforskningens internationale rolle. Hensigten er at give unge forskere fra udviklingslandene, bl.a. de nye vækstlande og partnerlandene i Middelhavsområdet 3, mulighed for at arbejde i op til 6 måneder ved et europæisk forskningsinstitut, der deltager i et projekt under 5. rammeprogram. Stipendierne gives kun til uddannelsesaktiviteter (f.eks. for at præsentere ansøgerne for en ny videnskabelig teknik eller give dem mulighed for at arbejde med et særligt forsøg eller flere forsøg på et område, hvor værtsinstitutionen har særlig ekspertise, såfremt disse forsøg ikke kan udføres i den institution, ansøgeren normalt er tilknyttet. Stipendieansøgningen skal indsendes sammen med projektforslaget og vil blive bedømt sammen med dette. Stipendieansøgninger må ikke indsendes uopfordret og særskilt. At der er vedlagt en stipendieansøgning, påvirker ikke forslagets chancer for at blive udvalgt. Stipendiet tildeles kun, såfremt hele forslaget indstilles til finansiering, og stipendieansøgningen bedømmes positivt. Hvis stipendieansøgningen afvises, har dette ingen indflydelse på forslagets bedømmelse. Stipendieansøgeren skal for at komme i betragtning være højst 40 år på ansøgningstidspunktet, være statsborger i et af de lande, der er omfattet af ordningen 10, og være bosiddende og beskæftiget i dette land samt have til hensigt at vende tilbage dertil ved uddannelsens afslutning. Den pågældende skal desuden være fortrolig med et af de arbejdssprog, der benyttes på værtsinstituttet. Kkvindelige forskere opfordres til at søge. Værtsinstituttet skal være beliggende i en af EU's medlemsstater eller i en af de stater, der er tilknyttet femte rammeprogram 11, og det skal indgå i det konsortium, der fremsætter forslaget til et forskningsprojekt eller en samordnede aktion. Stipendieansøgninger, der opfylder de formelle krav, evalueres ud fra ansøgningens videnskabelige kvalitet og/eller uddannelsesmæssige målsætninger, dens potentielle nytteværdi for ansøgeren og for den pågældendes institut samt for projektet som helhed foruden ansøgerens erfaring og faglige kvalifikationer. Uddannelsen, der strækker sig over seks måneder, kan igangsættes inden for 12 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor Kommissionen underskriver den overordnede projektkontrakt. Der bevilges et fast beløb til dækning af en returbillet (svarende til en apex-flybillet) mellem ansøgerens hjemland og værtsinstituttet samt en daglig godtgørelse i hele uddannelsesperioden (baseret på satserne for Marie Curie-stipendier, jf. den tilsvarende vejledning til ansøgerne). 8 Projekter for forskning og teknologisk udvikling, demonstrationsprojekter og kombinerede projekter (jf. afsnit (a) Aktioner med omkostningsdeling). 9 Ansøgningsskemaet kan hentes fra CORDIS' hjemmeside ( for de indkaldelser, De indsender forslag til, eller bestilles fra programmets informationsdesk. 10 Udviklingslande: Lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS), lande i Asien og Latinamerika (ALA) og partnerlande i Middelhavsområdet. 11 For liste over associerede stater, se kasse 3.

10 Kasse 2 - Systemet af Marie Curie-stipendier Som det fremgår af det følgende, kan der søges om to former for Marie Curiestipendier, nemlig de individuelle stipendier, hvor enkeltstående forskere søger Kommissionen om et stipendium, og værtsstipendier, hvor institutioner søger Kommissionen om at få tilknyttet et antal forskere. Individuelle stipendier: Individuelle Marie Curie-stipendier Stipendier til unge forskere med ph.d.-grad eller lignende Marie Curie-hjemvendelsesstipendier Stipendier til Marie Curie-stipendiater med ph.d.-grad, som stammer fra en ugunstigt stillet region og ønsker at vende tilbage til en sådan region i deres hjemland efter at have fuldført en toårig uddannelse på et stipendium. Marie Curie-stipendier til erfarne forskere Stipendier til erfarne forskere til fremme af ekspertise- og teknologioverførsel (i) mellem erhvervslivet og universiteterne og (ii) til institutioner i EF's ugunstigt stillede regioner. Værtsstipendier: Ophold på Marie Curie-uddannelsessteder Stipendier, der giver unge ph.d.-studerende mulighed for at gennemføre en del af deres studium i en internationalt anerkendt forskergruppe inden for deres forskningsspeciale. Marie Curie-udviklingsstipendier Stipendier til institutioner i ugunstigt stillede regioner, som er aktive inden for forskning og har behov for at udvikle forskningskompetence på nye områder, således at de kan tage imod forskere på ph.d.-niveau med kompetence på det omhandlede område. Marie Curie-virksomhedsstipendier Stipendierne tildeles virksomheder, heriblandt SMV'er, til uddannelse af unge forskere, der er på vej mod eller har taget en ph.d.-grad, i en industri- eller handelsvirksomhed. Hensigten er først og fremmest at give unge forskere uden tidligere erhvervserfaring mulighed for at gennemgå en forskningsuddannelse. Yderligere oplysninger om systemet af Marie Curie-stipendier samt ansøgningsskemaer kan hentes fra følgende websted:

11 Programmet for det menneskelige forskningspotentiale Formål: at udvikle det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase Hensigten med programmet for det menneskelige forskningspotentiale er At forsyne den nye generation af forskere med midlerne til at supplere og forbedre deres videnskabelige uddannelse og øge deres karrieremuligheder gennem forskningsuddannelsesnet og Marie Curie-stipendier. At skabe nye muligheder for tværnational adgang til de store forskningsinfrastrukturer af interesse for hele EF og tilskynde infrastrukturoperatører og -brugere til at samarbejde. At fremme den videnskabelige og teknologiske ekspertise ved hjælp af videnskabelige konferencer på højt niveau, tildeling af udmærkelser for fremragende forskning og forbedring af offentlighedens forståelse af videnskab. At forbedre den samfundsøkonomiske videnbase. Der skal primært skabes en større forståelse af strukturændringerne i Europa for at klarlægge, hvordan man kan styre disse ændringer, og hvordan man kan få borgerne i Europa til at tage aktivt del i udformningen af deres fremtid. At skabe en videnbase gennem strategisk analyse af politiske spørgsmål, heriblandt forskningens globalisering, og udvikling af teknologiske og videnskabelige indikatorer, der gør det muligt for beslutningstagerne på forskningsområdet at træffe deres beslutninger på det rigtige grundlag. Kommissionen finder det beklageligt, at kvinder i utilstrækkelig grad deltager i forskning. Det er et tab for såvel videnskaben som det europæiske samfund som helhed. Kommissionen tilskynder i overensstemmelse med sin generelle ligestillingspolitik således kvinder til at deltage i alle de aktiviteter og foranstaltninger, der beskrives i det følgende. Programmets strategi De tre overordnede kriterier, der lægges til grund for femte rammeprogram som helhed, anvendes på følgende måde i programmet for det menneskelige forskningspotentiale: De særlige fordele ved en europæisk indsats: Det centrale i dette program er netop at øge europæiske forskeres mobilitet, ved at de får mulighed for at drive forskning i andre europæiske lande end dem, de kommer fra. Formålet er at fremme etableringen af netværk mellem europæiske videnskabsfolk, at gøre Europa til et attrativt forum for forskning og at opnå en større forståelse af de nøgleproblemer, det europæiske samfund står over for, ved hjælp af en nøgleaktion rettet mod samfundsøkonomisk forskning. Sociale målsætninger: Der er opstillet en særlig nøgleaktion for de sociale målsætninger med henblik på at skabe større forståelse af de strukturændringer, der sker i Europa. Nøgleaktionen omfatter et antal emner i tilknytning til rammeprogrammets overordnede målsætninger og sigter mod at definere grundlaget for en beskæftigelsesskabende social, økonomisk og kulturel udvikling og opbygge et europæisk vidensamfund.

12 Den europæiske konkurrenceevne: Viden er en forudsætning for at kunne konkurrere. Kvaliteten af de europæiske forskere, ingeniører og teknikere er derfor af afgørende betydning for den industrielle og økonomiske fremgang. Bedre uddannelse og mobilitet og en solid samfundsøkonomisk videnbase vil medvirke til at øge Europas konkurrencemæssige forspring. Programmets struktur og indhold Programmet for det menneskelige forskningspotentiale består af fem foranstaltninger. De første tre foranstaltninger er alle baseret på en "bottom-up"-strategi, hvor projekterne vælges frit af videnskabsfolkene selv. Der kan fremsættes forslag på alle videnskabelige forskningsområder, der kan medvirke til at nå de ovenfor beskrevne mål for Fællesskabets indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration. Den fjerde foranstaltning er en nøgleaktion, der har til formål at forbedre den samfundsøkonomiske videnbase, og den femte foranstaltning skal fremme udviklingen af videnskabs- og teknologipolitikken i Europa (jf. diagrammet). Nøgleaktion 1 Støtte til forskeruddannelse og -mobilitet Den første nøgleaktion består af to dele: forskningsuddannelsesnet og Marie Curie-stipendier. Forskningsuddannelsesnet: strukturer, hvor alle såvel unge som erfarne forskere indgår i et internationalt forskningsuddannelsesprojekt, som de selv tager initiativ til, og som ledes af en koordinator. De særlige fordele ligger i mulighederne for at hente støtte fra og etablere et samspil mellem et større antal videnskabsfolk fra flere lande, der samarbejder om et fælles projekt. Marie Curie-stipendier: der er opstillet tre ordninger, hvor ansøgerne indsender deres forslag og bedømmes individuelt af Kommissionen, og tre ordninger, hvor værtsorganisationer sender en ansøgning til Kommissionen, og de enkelte stipendiater bedømmes og udvælges af organisationen. For individuelle ansøgere er der følgende ordninger: (i) stipendier til fortrinsvis unge forskere med ph.d.-grad, (ii) stipendier til stipendiater med ph.d.-grad fra ugunstigt stillede regioner, der vender tilbage til deres land efter uddannelsens afslutning, og (iii) stipendier til erfarne forskere. Ordningen for værtsorganisationer består af: (i) stipendier til erhvervsvirksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, (ii) stipendier til forskningsinstitutioner i ugunstigt stillede regioner og (iii) stipendier til internationalt anerkendte forskergrupper, der tilbyder ph.d.-uddannelse under ordningen for Marie Curie-uddannelsessteder. Nøgleaktion 2 - Forbedret adgang til forskningsinfrastruktur Denne foranstaltning er rettet mod såvel forskningsinfrastrukturer som de forskere, der ønsker at benytte disse. Der vil primært blive tale om at "købe tid" på infrastrukturer, der så tildeler denne tid til de enkelte forskere eller forskergrupper. Operatører og brugere af infrastrukturer kan i denne sammenhæng også etablere fælles samarbejdsnet eller FTU-projekter for at udnytte forskningsinfrastrukturerne mere effektivt og derved forbedre den service, der ydes til videnskaben. Nøgleaktion 3 - Fremme af videnskabelig og teknologisk ekspertise Den tredje foranstaltning består af tre særskilte aktiviteter: Videnskabelige konferencer på højt niveau: tilbud til navnlig unge forskere om deltagelse i eurokonferencer, euro-sommerkurser, praktiske euro-kurser, euro-workshopper, (traditionelle) store konferencer, ph.d.-euro-konferencer og elektroniske konferencer (møder i cyberspace). Der ydes også støtte til hovedtalere og til de konferencearrangører, der organiserer disse arrangementer.

13 Tildeling af udmærkelser for fremragende forskning: offentlig anerkendelse af førende europæiske forskere i form af - Descartes-prisen for fremragende videnskabeligt arbejde udført inden for rammerne af et kooperativt forskningsprojekt, - Archimedes-prisen til studerende på højere læreanstaltninger i Europa, der har udviklet originale videnskabelige koncepter til gavn for den europæiske forskning, - Den europæiske konkurrence for unge videnskabsfolk i aldersklassen år. Bevidstgørelse af offentligheden: at gøre den almindelige befolkning mere bevidst om videnskaben og dens samfundsmæssige betydning. Dette skal først og fremmest ske ved at etablere netværk, arrangere møder mellem videnskabsfolk, formidlere af videnskabelig information og faglige og repræsentative organer, fokusere på videnskab ved afholdelse af en europæisk videnskabsuge samt udvikle informationstjenester. Nøgleaktion 4 : Forbedring af den samfundsøkonomiske videnbase Den fjerde nøgleaktion omhandler forbedringen af den samfundsøkonomiske videnbase. Det overordnede formål med denne nøgleaktion er skabe større forståelse for de strukturændringer, der sker i Europa, for at klarlægge, hvordan man kan styre disse ændringer, og hvordan man kan få de europæiske borgere til at tage mere aktivt del i udformningen af deres fremtid. Dette kræver en analyse af de væsentligste tendenser, der fremkalder disse ændringer, en analyse af forholdet mellem teknologi, beskæftigelse og samfund, en nyvurdering af mekanismerne for deltagelse i den kollektive indsats på alle magtniveauer samt fastlæggelse af nye strategier for udviklingen for at skabe vækst, beskæftigelse og økonomisk og social samhørighed. Der er inden for disse overordnede rammer udvalgt et antal forskningsopgaver, som er fordelt på de enkelte indkaldelser af forslag. Ansøgerne vil kunne finde yderligere oplysninger herom i arbejdsprogrammet og i evalueringsvejledningen, der indgår i informationspakken. Nøgleaktion 5 - Aktiviteter til støtte for udviklingen af videnskabs- og teknologipolitikken i Europa Den femte nøgleaktion omfatter to dele, der skal give de politiske beslutningstagere et solidt grundlag at træffe deres beslutninger på inden for videnskab og teknologi og gøre det muligt at forudse udviklingen på det videnskabelige område. Den første del, der omfatter strategisk analyse, henvender sig til politiske eksperter eller ekspertnet på området og omhandler ændringer på teknologiområdet, forskningens globalisering, nye former for konkurrence, jobskabelse og social samhørighed. Denne del iværksættes i form af tematiske net og ledsageforanstaltninger. Den anden del er rettet mod videnskabs-, teknologi- og innovationsindikatorer og sigter mod at etablere en fælles base af relevante og sammenlignelige indikatorer, der er nødvendige for at kunne udforme, koordinere og vurdere de europæiske FTU-strategier. Denne del iværksættes primært i form af ledsageforanstaltninger. - Individuelle stipendier, hjemvendelsestipendier og stipend. til erfarne forskere - Virksomhedsstipendier - Udviklingsstipendier Marie Curiestipendier - Adgang - FTU-projekter - Tematiske net - Vidensk. konferen. på højt niveau - Udmærkelser -Bevidstgørelse af offentligheden 2. Adgang til forskningsinfrastruktur 3. Videnskabelig ekspertise 1. Uddannelse & mobilitet Menneskeligt forskningsi l 4. Samfundsøkonomisk forskning

14 Samspil med andre programmer Programmet omhandler ikke blot de fem allerede nævnte foranstaltninger, men er også tildelt en vigtig koordinerende funktion inden for femte rammeprogram. Dette gælder ikke mindst for de Marie Curie-stipendier, der tilbydes under andre temaprogrammer, men koordineres under programmet for det menneskelige forskningspotentiale. Aktiviteten til forbedring af adgangen til forskningsinfrastruktur skal desuden samordnes nøje med beslægtede aktiviteter på andre områder under rammeprogrammet. Aktiviteterne til fremme af offentlighedens forståelse af forskning og teknologi skal i vidt omfang tilknyttes beslægtede aktiviteter på tværs af rammeprogrammet. Sluttelig skal også den samfundsøkonomiske nøgleaktion rettes mod at koordinere og støtte de samfundsøkonomiske forskningsaktiviteter, der iværksættes under de øvrige temaprogrammer, for at sikre, at der konsekvent tages hensyn til disse programmers samfundsøkonomiske dimension. Referencer og informationskilder Samtlige indkaldelser af forslag annonceres i EF-Tidende og på vores internetadresse: I denne vejledning for forslagsstillere vil De kunne finde alle de oplysninger, der er nødvendige for, at De kan fremsætte et forslag til en videnskabelig konference på højt niveau. De bedes læse vejledningen omhyggeligt igennem. De relevante ansøgningsskemaer er vedlagt vejledningen og kan desuden hentes fra ovennævnte internetadresse. Vi ønsker Dem held og lykke med Deres ansøgning.

15 2. VIDENSKABELIGE KONFERENCER PÅ HØJT NIVEAU Grundlag og målsætninger Formålet med de videnskabelige konferencer på højt niveau er at forbedre den videnskabelige og teknologiske ekspertise ved at bidrage til, at der gøres fremskridt inden for videnskaben gennem vekselvirkning, og at der skabes vilkår, som gør det muligt for erfarne forskere, der beskæftiger sig med videnskabelig og teknologisk frontforskning, at videregive deres viden og erfaring til den næste generation, dvs. især unge forskere 1, der er på vej mod eller har taget en ph.d.-grad, og tilvejebringe en ramme, inden for hvilken forskere, der er statsborgere i, men forsker uden for en medlemsstat eller en associeret stat, kan etablere og bevare deres videnskabelige kontaktnet og forbindelserne med deres kolleger i medlemsstaterne og de associerede stater. De videnskabelige konferencer på højt niveau skal også øge udvekslingen på tværs af fagområderne, samspillet mellem den akademiske verden og erhvervslivet, formidlingen af resultater samt kvindelige forskeres deltagelse. Der ydes støtte til syv forskellige typer af konferencer: Euro-konferencer Euro-sommerkurser Praktiske euro-kurser Euro-workshopper Store konferencer Ph.d.-euro-konferencer Eurotron-konferencer (virtuelle konferencer, virtuelle skoler, virtuelle kurser og virtuelle workshops). Forskningsområder Der ydes støtte til afholdelse af videnskabelige konferencer på højt niveau på alle videnskabelige forskningsområder, der kan medvirke til at virkeliggøre Fællesskabets målsætninger inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, og deltagerne kan frit vælge deres konferenceprojekter. Der vil ikke på forhånd blive opstillet målsætninger i form af videnskabelige områder eller emner. Udvælgelsen sker ud fra de kriterier, der skitseres i kapitel 4. Gennemførelse Fællesskabets støtte ydes til arrangørerne af videnskabelige konferencer på højt niveau og ikke til de enkelte deltagere. Støtten skal ikke opfattes som en generel støtte, men snarere som et tilskud til 1 Udtrykket "unge forskere" defineres under Alderskriterium i kapitel 3.

16 de specifikke omkostninger, der er forbundet med at tilrettelægge videnskabelige konferencer og møder. De kontraktmæssige og økonomiske aspekter belyses i kapitel 4 og 8. De syv typer af videnskabelige konferencer på højt niveau beskrives i det følgende. En oversigtstabel, der skitserer de overordnede retningslinjer, er placeret sidst i kapitel 4. Et konferenceprojekt kan bestå af enten et enkelt arrangement eller en række af arrangementer, som er støtteberettigede. Konferencerækker, der som hovedregel skal afvikles inden for 36 måneder, foretrækkes. Ligeledes foretrækkes projekter, som omfatter traditionelle (fysiske) og virtuelle arrangementer, eventuelt sideløbende. Et forslag kan f.eks. omfatte en euro-sommerskole umiddelbart efterfulgt af en euro-konference - eller et praktisk euro-kursus kombineret med et virtuelt kusrus, der gennemføres sideløbende. Rækker af arrangementer skal begrundes omhyggeligt. Det er i forslagsstillernes interesse at medtage flest muligt relevante oplysninger i forslaget. Den overordnede konferencearrangør, der kaldes konferenceprojektets koordinator, skal fremlægge et passende konferenceprogram, hvor der drages fordel af konferencens internationale karakter og emnets eventuelle tværfaglige og erhvervsmæssige betydning. Koordinatoren skal gennem den fornødne projektforvaltning sørge for at uddelegere de administrative og videnskabelige opgaver til de lokale arrangører og til det videnskabelige udvalg, der skal står for konferenceprogrammet. Alle konferenceprojekter skal annonceres i de offentlige medier, og de vigtigste resultater vil til sin tid skulle formidles videre i form af brochurer og oversigtsartikler. Koordinatoren har endelig ud over de administrative og juridiske forpligtelser sammen med sin retlige enhed ansvaret over for Kommissionen for konferenceprojektets videnskabelige kvalitet, dvs. programmet, talerne, indlæggene og formidlingen af resultater. Alle involverede parter forventes at gøre brug af elektroniske bredbåndsnet, hvor dette er muligt, for at sikre en effektiv og åben kommunikation. Euro-konferencer Euro-konferencer er videnskabelige sammenkomster på højt niveau mellem unge forskere og anerkendte videnskabsfolk rettet mod et specifikt emne inden for frontforskningen. Et eurokonferenceprojekt vil kunne vare i op til syv dage. Der vil højst kunne deltage 150 forskere i hvert arrangement. Euro-sommerkurser På euro-sommerkurserne tilbydes uddannelse på højt niveau af unge forskere. Undervisningen varetages af internationalt anerkendte videnskabsfolk. Kurserne tilrettelægges omkring specifikke videnskabelige emner, og der skal opstilles en konkret kursusplan. Der lægges særlig vægt på tværfaglige kurser. Et euro-sommerkursus vil normalt strække sig over op til tredive dage, der kan deltage 150 kursister, og kurset afholdes så vidt muligt i et lukket miljø. Kursusstedet skal stille den fornødne infrastruktur til rådighed og tilbyde rammer, der kan stimulere kontakter og videnskabelige meningsudvekslinger mellem alle deltagerne, ikke mindst mellem de unge forskere indbyrdes og mellem de unge forskere og underviserne. Euro-sommerkurser kan lægges på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året.

17 Praktiske euro-labkurser De praktiske euro-kurser er kurser på højt niveau, som afholdes på universiteter, forskningsinstitutter, videnskabelige centre eller industrilaboratorier, og hvor hovedvægten lægges på praktiske teknikker, og deltagerne får rig mulighed for at gøre egne erfaringer med laboratorieeller feltarbejde. Deltagerne (kursisterne) skal være forskere, der kan få gavn af at lære de tilbudte videnskabelige teknikker eller særlige forskningsmetoder. Underviserne kan komme fra det center, hvor kurset udbydes, men der kan også være tale om eksterne forskere og eksperter, eksempelvis fra erhvervslivet. Et praktisk euro-kursus varer i op til tredive dage, og der må højst deltage 50 forskere, inklusive underviserne. Der lægges særlig vægt på, at forskere fra erhvervslivet deltager. Euro-workshopper Euro-workshopper er mindre arrangementer, der strækker sig over højst tredive dage, med op til 50 deltagere, der er beskæftiget inden for særligt dynamiske videnskabelige områder, med henblik på at analysere de seneste forskningsresultater samt drøfte og planlægge den fremtidige udvikling. Hovedparten af deltagerne skal findes blandt de forskere, der har publiceret de seneste førende artikler om det pågældende emne. Formidlingen af resultater, som spiller en stor rolle for denne konferencetype, skal sikre, at hele det videnskabelige samfund får del i de komplekse tanker og synspunkter, der blev fremsat under mødet. Der lægges særlig vægt på tværfaglige emner. Store konferencer Arrangørerne af store konferencer kan anmode om særlig støtte til finansiering af unge forskeres deltagelse i arrangementer, der ikke hører under euro-konferencerne, dvs. arrangementer med over 150 deltagere. De unge forskere skal for at styrke det uddannelsesmæssige aspekt inddrages aktivt i arrangementet ved som et minimum at fremlægge deres videnskabelige resultater, helst i form af mundtlige oplæg. Ph.d.-euro-konferencer Målsætningerne for ph.d.-euro-konferencerne er de samme som for de traditionelle euro-konferencer med den undtagelse, at de skal arrangeres af unge forskere for deres kolleger, dvs. koordinatoren, de lokale arrangører, medlemmerne af det videnskabelige udvalg og alle andre deltagende videnskabsfolk, evt. med undtagelse af enkelte inviterede hovedtalere, skal være unge forskere 1. Et yderligere formål med ph.d.-euro-konferencerne er at give unge forskere mulighed for at høste erfaring med at arrangere og afvikle videnskabelige konferencer samt at drøfte og udvikle helt nye og videnskabeligt fordomsfrie ideer i et internationalt miljø. Der stilles de samme videnskabelige såvel som juridiske og kontraktmæssige krav til ph.d.-eurokonferencer som til de traditionelle euro-konferencer, dvs. at der skal vælges et specifikt videnskabeligt emne inden for frontforskningen, og at der skal udpeges en ansvarlig retlig enhed. 1 Udtrykket "unge forskere" defineres under Alderskriterium kapitel 3.

18 Meget uerfarne arrangører bør, selv om de har ret hertil, afholde sig fra at arrangere konferencerækker. Eurotron-konferencer De overordnede målsætninger for en tilsvarende konferencetype gælder også for eurotronkonferencerne (virtuelle konferencer, virtuelle skoler, virtuelle kurser eller virtuelle workshops) med den undtagelse, at mødet foregår i cyberspace, hvor deltagerne fysisk bliver hjemme hos dem selv og mødes i et virtuelt miljø via sammenkoblede computere. Der tilskyndes især til anvendelse af bredbåndsbaserede elektroniske net for at sikre tidstro interaktion. Længere rækker af eurotron-konferencer prioriteres højt med henblik på at fremme iværksættelsen af ny informationsteknologi og rutinemæssig brug af allerede installerede systemer. Kombinationer af traditionelle (fysiske) og virtuelle arrangementer prioriteres ligeledes. Budget Den vejledende budgetramme for de videnskabelige konferencer på højt niveau under programmet for det menneskelige forskningspotentiale er på i alt ca. 35,5 mio. EUR. Midlerne bevilges til kontrakter for videnskabelige konferencer på højt niveau, som indgås i forlængelse af en indkaldelse af forslag, hvori der opstilles fire frister for modtagelse af forslag. Forslagsindkaldelsen udstedes af Kommissionen og offentliggøres i De Europæiske Fælleskabers Tidende (indkaldelsens referencenummer er IHP-CNF-99-1 for alle frister for denne aktivitet). Dato for de to resterende frister og tidligst mulige startdato for arrangementer fremgår af nedenstående tabel (se ligeledes kriterier for støtteberettigelse i kapitel 4). Vejledende tidsplan Annoncering af indkaldelse Frist for modtagelse af forslag Tidligst mulige startdato for arrangement Forskningsområde omfattet af fristen Konferenceprojekter omfattet af fristen Vejledende midler afsat til fristen (mio. EUR) 16/03/ /06/1999 Alle All 10 01/02/2000 Alle All 10 01/02/ august 2001 Alle All 10 01/02/ august 2002 Alle All 5,5

19 3. HVEM KAN INDDRAGES I ET FORSLAG? Kontrahenter Kontrahenterne skal i forbindelse med konferencer hentes fra alle dele af det videnskabelige miljø. Der vil være tale om retlige enheder, som er hjemmehørende i en medlemsstat eller associeret stat 1, og som ønsker at står for tilrettelæggelsen af en af de videnskabelige konferencer på højt niveau, der beskrives i kapitel 2, rettet mod forskere 2 fra et bredt udsnit af det pågældende videnskabelige samfund. Fællesskabets støtte til deltagelse i konferencer gives som hovedregel til forskere fra en medlemsstat eller associeret stat. Der kan også være tale om personer, der på det pågældende tidspunkt driver forskning i laboratorier eller institutioner uden for medlemsstaterne og de associerede stater. Kasse 3 - Deltagelse af retlige enheder fra lande uden for EU i de videnskabelige konferencer på højt niveau ASSOCIEREDE STATER har ret til FÆLLESSKABS- FINANSIERING når associeringsaftalen er trådt i kraft*. LANDE, DER SØGER OM EU-MEDLEMSKAB EFTA - EØS ANDRE LANDE BULGARIEN, REPUBLIKKEN CYPERN, TJEKKISKE REPUBLIK, ESTLAND, UNGARN, LETLAND, LITAUEN, POLEN, RUMÆNIEN, SLOVAKIET og SLOVENIEN Associeringsaftalerne er trådt i kraft. ISLAND, LIECHTENSTEIN OG NORGE: Associeringsaftalerne er trådt i kraft. ISRAEL :Associeringsaftalen er trådt i kraft. SCHWEIZ 12 : Forventes at træde i kraft *Forslag til projekter, der omfatter partnere fra disse lande, vil under evalueringen blive behandlet, som om disse lande allerede var associerede (bl.a. med hensyn til deltagelseskrav, evaluering af aspekter vedrørende forvaltning og midler og bidrag til Fællesskabets politik). Kommissionen vil ved udvælgelsen af et sådant projekt dog kun tage hensyn til de associeringsaftaler, der på det givne tidspunkt er trådt i kraft. Sidste nyt om aftalernes ikrafttræden kan ses på Kontrahenter fra tredjelande Retlige enheder fra tredjelande, dvs. lande, der hverken er medlemsstater eller associerede lande, kan ikke optræde som kontrahenter i forbindelse med de videnskabelige konferencer på højt niveau. Deltagere Konferencedeltagerne kan i store træk opdeles i arrangører og deltagende forskere. For videnskabelige konferencer på højt niveau er der planlagt en særlig deltagerstruktur, der skal gøre det lettere at bedømme forslagene og mere effektivt at iværksætte, udføre og følge op på kontrakterne, såfremt forslagene udvælges. Arrangørerne består af en koordinator, en eller flere lokale arrangører og et videnskabeligt udvalg. De deltagende forskere omfatter indbudte hovedtalere, unge forskere og andre deltagende forskere. Forskere, der ønsker at deltage i en konference, skal henvende sig direkte til arrangørerne. 1 Jf. kasse 3. 2 Definition af forsker: en forsker er en person, der udøver forskning enten på professionel basis eller i forbindelse med et ph.d.-studium. 12 I henhold til de schweiziske myndigheder kan denne associeringsaftale tidligst træde i krafta den 1. Januar Indtil da skal schweiziske juridiske personer behandles på samme måde som enheder fra europæiske tredjelande.

20 Konferencearrangørerne skal opfordre kvinder til at deltage i arrangementet. Konferenceprojektets koordinator er den videnskabsmand, der har det overordnede ansvar for alle videnskabelige aspekter, som optræder som den overordnede konferencearrangør og skal fungere som kontaktperson over for Kommissionen. Den pågældende skal være forske inden for forslagets videnskabelige område, curriculum vitae og publikationsliste skal vedlægges forslaget. Hvis forskellige arrangementer i samme forslag vedrører forskellige aspekter af samme brede område, skal koordinatoren ikke nødvendigvis være ekspert på hvert område. Selvom koordinatoren normalt er ansat af kontrahenten, er dette ikke en forudsætning. De lokale arrangører skal optræde som koordinatorer på konferencestedet og sørge for tilrettelæggelsen af konferencerækker, der afvikles på forskellige lokaliteter. Det er ikke nødvendigt at udpege lokale arrangører - koordinatoren kan selv udføre denne opgave. Det videnskabelige udvalg skal sammensættes af internationalt anerkendte 3 videnskabsfolk inden for det emne, der er genstand for konferencen, og det skal rådgive koordinatoren om konferenceprojektets videnskabelige aspekter for at sikre den størst mulige videnskabelige kvalitet. Udvalget skal således vejlede om det videnskabelige program, indbudte talere, indlæggenes indhold, formidlingen af resultater og aflæggelse af rapporter til Kommissionen. De indbudte hovedtalere skal være internationalt anerkendte eksperter på det pågældende område. De kan f.eks. afholde uddannelsesseminarer på euro-sommerkurser eller komme med generelle indlæg under euro-konferencerne; disse indlæg forventes at være indlæg af høj kvalitet. De unge forskere er forskere, der opfylder alderskriteriet, og som kan få gavn af den uddannelse på højt niveau, der tilbydes under et konferenceprojekt. De vil som regel optræde som konferencedeltagere, men kan også fungere som arrangører eller indbudte hovedtalere. Unge forskere har ikke uden videre ret til at deltage i eller modtage støtte til et bestemt konferenceprojekt. Det er arrangørerne, der udvælger deltagerne. Alderkriterium: Unge forskere er forskere, der er højst 35 år på det tidspunkt, hvor en bestemt konference afholdes 4. Som en undtagelse fra denne hovedregel kan unge forskere, der optræder som arrangører eller indbudte hovedtalere, benytte fristen for indsendelse af forslag til Kommissionen som referencedato. Andre deltagende forskere er forskere, der ikke kan henføres til en af ovenstående kategorier. Statsborgere i tredjelande Fællesskabet kan yde støtte til forskere, der er statsborgere i tredjelande, hvis der er tale om indbudte hovedtalere eller videnskabelige arrangører. Andre forskere fra tredjelande kan kun modtage støtte, såfremt de opfylder bopælskriteriet. Forskere fra alle lande kan desuden deltage uden støtte fra Fællesskabet. Bopælskriteriet: Statsborgere fra tredjelande kan modtage støtte, hvis de har boet i Fællesskabet 5 i mindst fem år op til det tidspunkt, hvor det arrangement, de skal deltage i, afholdes. 3 Dette gælder ikke for ph.d.-euro-konferencer. 4 Dvs. til det fyldte 36. år. Obligatorisk militær- eller civiltjeneste (reel tjenestetid) samt barsels- og børnepasningsorlov (højst 2 år pr. barn for den tid, den pågældende reelt har været uden beskæftigelse) godskrives. 5 Medlemsstaterne i Den Europæiske Union. De associerede lande er således ikke omfattet.

21 Nærmere oplysninger om Fællesskabets støtte til de forskellige kategorier af konferencedeltagere fremgår af de økonomiske retningslinjer i kapitel 4.

22 4. HVILKE KRITERIER GÆLDER FOR FORSLAGENE? Deres forslag skal falde ind under de rammer og målsætninger for programmet for det menneskelige forskningspotentiale, der beskrives i vejledningens kapitel 1. Formelle deltagelseskriterier Modtagelse: Modtagelse af forslaget til eller før fristen for modtagelse. For forslag, som indsendes elektronisk: dato for elektronisk afsendelse af valideringsfil eller forseglet elektronisk forslag før frist for afsendelse og overensstemmelse mellem den entydige identifikationskode afsendt sammen med valideringsfilen og den, der beregnes ud fra forslagsfilen. De særlige rammer for konferencen: Forslaget til en videnskabelig konference på højt niveau må omhandle arrangementer af en eller flere af de syv aktivitetstyper (støtteberettigede typer beskrives ikapitel2). Den europæiske dimension: Konferencestedet: Alle arrangementer i et projekt vedrørende en videnskabelig konference på højt niveau skal finde sted i en af Fællesskabets medlemsstater eller en associeret stat. Kravene til den geografiske placering gælder også for den retlige enhed, der er ansvarlig for konferenceforslaget. 1/3-reglen: For at sikre en international ligevægt mellem deltagerne i et arrangement, må det forventede antal deltagere i den største nationalitetsgruppe desuden ikke udgøre mere end en tredjedel af det samlede antal deltagere 1. Eftersom arrangørerne ikke kan forventes at vide, hvem der vil deltage i arrangementet, på det tidspunkt hvor de fremsender konferenceforslaget, vil Kommissionen ikke kræve nærmere oplysninger om deltagerne. Det skal dog sikres, at der på tidspunktet for arrangementets afvikling deltager et bredt udsnit af forskere fra forskellige lande (1/3-reglen). Almennyttigt formål: Arrangementer, der afholdes med det formål at tilvejebringe en økonomisk gevinst, vil ikke kunne støttes af Fællesskabet. Tidsplan: Det første arrangement i et konferenceprojekt kan først afholdes seks måneder efter den relevante frist for indsendelse af forslag (se "vejledende køreplan" i kapitel 2). Varighed: Såfremt et konferenceprojekt består af en række af arrangementer, bør samtlige arrangementer som hovedregel afvikles inden for 36 måneder. Kontrakten for en videnskabelig konference på højt niveau vil normalt ikke kunne løbe over mere end 48 måneder. Udførlighed: Ansøgningsskemaet skal være udfyldt og underskrevet ifølge anvisningerne. Forslaget skal falde ind under de rammer for de videnskabelige konferencer på højt niveau, der beskrives i kapitel 2 og 3. Alle de relevante sider i ansøgningsskemaet skal være udfyldt, og der kan om fornødent vedlægges ekstra sider. Det ene eksemplar af det udfyldte ansøgningsskema skal være forsynet med underskrifter og koordinatorens organisations stempel (de særlige betingelser for elektronisk overførsel fremgår af kapitel 6). Forslagsbeskrivelsen (del C) skal vedlægges. Økonomiske retningslinjer 1 Heriblandt deltagere, der ikke modtager støtte fra EF.