Snaptun Indsatsområde

Transkript

1 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg 2004 Rapport Rekvirent Rådgiver Vejle Amt Jord- og grundvandsafdelingen Hedeselskabet Miljø og Energi as Frede Busk Sørensen Jens Juuls Vej 18 Damhaven Viby J 7100 Vejle Telefon Telefon Telefax Telefax Sag nr Udført Kvalitetssikring Mogens Brems Henrik Olesen Karsten Juul Godkendt Lars Sloth Udgivet 14. november 2004 Hedeselskabet

2 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 1 2 GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE FORHOLD 1 3 PRØVEPUMPNINGSFORSØGETS OPBYGNING OG FASER 2 4 DATABEHANDLING 3 5 TOLKNING AF DATA Rovandsspejlet Boring DGU nr pumpeboringen Boring DGU nr pumpeboring ved Snaptun Vandværk Boring DGU nr observationsboring ved Snaptun Vandværk Boring DGU nr observationsboring sydvest for vandværket Boring DGU nr observationsboring sydøst for vandværket Boring DGU nr observationsboring ved Stenegård Boring DGU nr observationsboring mellem Stenegård og Kæret Boring DGU nr observationsboring ved Kæret Transmissivitet ved pumpeboringen DGU nr Magasinafgrænsning 8 6 DISKUSSION 10 7 REFERENCER 10 Hedeselskabet

3 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg BILAGSOVERSIGT Oversigtskort og geologiske profiler Bilag 1 GPS indmåling Bilag 2 Rovandsspejl Bilag 3 Manuelle pejlinger ved pumpestart Bilag 4 Boring DGU nr pumpeboringen Bilag 5 Boring DGU nr pumpeboring ved Snaptun Vandværk Bilag 6 Boring DGU nr observationsboring ved Snaptun Vandværk Bilag 7 Boring DGU nr observationsboring sydvest for vandværket Bilag 8 Boring DGU nr observationsboring sydøst for vandværket Bilag 9 Boring DGU nr observationsboring ved Stenegård Bilag10 Boring DGU nr observationsboring mel. Stenegård og Kæret Bilag 11 Boring DGU nr observationsboring ved Kæret Bilag 12 Transmissivitetsberegning ved DGU nr , filter 1 Bilag 13 Mulig magasinafgrænsning Bilag 14 Hedeselskabet

4 # Pumpeboring # # Pumpeboring # # # # # Figur 1. Undersøgelsesområde med angivelse af pejle- og pumpeboringer

5 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg 1 Indledning Snaptun Indsatsområde omfatter vandværkerne Glud og Sejet. Glud Vandværk har tre kildepladser: Snaptun, Glud og Skjold. Kildepladsen ved Snaptun indvinder hovedparten af vandværkets samlede indvinding på omkring m 3 (2003). Da vandværket ligger langt fra alternative muligheder for indvinding er det vigtigt at få undersøgt de geologiske og hydrologiske forhold i området. Der er i den forbindelse gennemført en prøvepumpning ved Snaptun kildeplads. Forsøgets hovedformål har været at belyse udbredelsen af grundvandsmagasinet ved vandværket og sammenhængen mellem grundvandsmagasinerne i området. I forbindelse med prøvepumpningsforsøget er en række nye undersøgelsesboringer indmålt med GPS. 2 Geologiske og hydrologiske forhold Undersøgelsesområdet udgøres primært af den nordlige del af Snaptunhalvøen, se figur 1. På baggrund af boringer og tidligere udførte geofysiske undersøgelser kan de geologiske forhold for undersøgelsesområdet beskrives således: Området kan karakteriseres som et glaciallandskab, der er overskredet af den Østjyske Is sent i sidste istid. Området er svagt kuperet i de centrale dele, hvor terrænoverfladen varierer mellem kote meter. Terrænet aftager ud mod kystområderne samt mod den vestlige del af området. De øvre jordlag i områdets centrale dele er præget af morænelersaflejringer, der mod nord og nordøst erstattes af mere sandede aflejringer af smeltevandssand og grus. I de kystnære områder går sedimenterne over i forekomster af marint sand og ler. Generelt kan lagfølgen i området karakteriseres som øverst bestående af morænelersdække varierende mellem 3 og 10 meter tykt, herunder følger forekomster af smeltevandssand og grus af meget varierende tykkelser. Ind i mellem disse forekommer der morænelerslag af varierende tykkelse. De kvartære aflejringer underlejres af eocæne lerede aflejringer. Grundvandsmagasinerne må formodes at være inhomogene med varierende indslag af lerlag i magasinerne. Området synes gennemskåret af et forgrenet system af begravede dale, hvor navnlig en dal i nord-syd gående retning dominerer. Denne dal forgrenes ved Snaptunvej mod nord i retningerne mod nordøst og nordvest. I dalene er de eocæne aflejringer delvist borteroderet og udfyldt med kvartære aflejringer. Grundvandsmagasinerne formodes primært at relatere til disse dale og kan således være styrende for magasinafgrænsningen. Potentialeforholdene i området viser, at grundvandets strømning overordnet følger de topografiske forhold og således strømmer mod nord, vest og øst fra den centrale del af området. Der er generelt tale om spændte grundvandsmagasiner, dog er magasinet ved Snaptun Vandværk frit. Hedeselskabet Side 1 af 10

6 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg 3 Prøvepumpningsforsøgets opbygning og faser På baggrund af de geologiske og geofysiske undersøgelser er der indikationer på, at grundvandsmagasinet ved Snaptun, hvorfra Glud Vandværk indvinder, strækker sig mod syd til området ved Kæret. Potentialeforholdene indikerer ligeledes, at en del af grundvandsdannelsen til magasinet ved Snaptun, sker i området syd for Snaptun. Det primære formål med prøvepumpningsforsøget er derfor at belyse om der er hydraulisk kontakt mellem magasinet ved Snaptun og de vandførende sand- og grusaflejringer ved Kæret syd for Snaptun. Afgrænsningen af magasinet ved Snaptun skal endvidere forsøges vurderet på baggrund af prøvepumpningen. Opstartstidspunktet for prøvepumpningsforsøget var berammet til den 27. september Desværre blev forsøget forceret, da det viste sig, at vandværket hvert år indvinder store mængder vand i perioden fra medio oktober til januar, hvorfor forsøget ikke kunne forløbe i denne periode, men skulle afvikles inden. Det blev på den baggrund besluttet at gennemføre pumpeforsøget uden at registrere stigningsdata og således kun anvende sænkningsdata til tolkningen. Pumpeforsøget blev udført ved at prøvepumpe fra filter 2 ved den nyudførte undersøgelsesboring B7 med DGU , der er beliggende tæt ved vandværkets kildeplads. Samtidig hermed oppumpes konstant på vandværkets boring med DGU nr Med baggrund i brøndborerens korttidspumpning på undersøgelsesboringen blev det vurderet muligt at pumpe med en ydelse på 20 m 3 /t. Vandværkets boring oppumper 15 m 3 /t. Den samlede oppumpning var således 35 m 3 /t i prøvepumpningsperioden. Der blev pumpet med en konstant ydelse i en periode på to uger i boringerne. Afsænkningen blev registreret i pumpeboringen, vandværksboringen samt i en række observationsboringer. Boringernes beliggenhed fremgår af bilag 1. De geologiske lag i de enkelte boringer fremgår ligeledes af bilaget. Inden prøvepumpningsforsøget blev der i juli måned installeret divere, der skulle registrere rovandsstanden i boringerne. De nye boringer blev ved samme lejlighed indmålt med GPS. Resultaterne heraf fremgår af bilag 2. I skema 3.1 fremgår de forskellige faser i projektet. Dato Fase Bemærkning Installering af divere Nye boringer indmåles. Divere installeres med registrering hver time Programmering af divere Divere tappes og programmeres til måling hvert andet minut Omstilling af vandværk Vandværkets indvinding omstilles til konstant indvinding fra 1 boring Pumpeforsøget startes Pumpeboring DGU nr startes. Vandspejlet i boringen måles manuelt hvert minut i de første 10 minutter Pumpeforsøget standses Pump eboring standses Omstilling af vandværk Vandværkets indvinding omstilles til normal indvinding med 3 boringer i vekslende drift Indsamling af divere Divere indsamles. Vandspejl måles manuelt. Skema 3.1. De forskellige faser i prøvepumpningsforsøget excl. tolkning. Hedeselskabet Side 2 af 10

7 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg Derudover er der den 27. oktober 2004 foretaget en kortvarig pumpning fra filter 1 (det dybe filter) ved pumpeboringen DGU nr samtidig med, at vandstanden er målt i filter 2 (det øverste filter). 4 Databehandling Under indsamlingen af data har der været visse problemer med diverne. Det gælder både perioden, hvor vandspejlets naturlige fluktuationer er moniteret og under selve prøvepumpningsforsøget. I tabel 4.1 er angivet, hvordan dataindsamlingen er forløbet i de enkelte boringer/filtre. DGU nr. og filter Dataindsamling rovandspejl Dataindsamling prøvepumpning Bemærkning f1 Delvise data Alle data Kun 1 måneds data. Diver i stykker. Ny diver monteres til pumpeforsøg f2 Alle data Delvise data Kun data fra opstart af pumpeforsøg. Ny diver Alle data Alle data monteres til pumpeforsøg. Diver placeret på pumpe, men alligevel over vandspejl Ikke indsamlet Alle data Diver først installeret i forbindelse med pump e Alle data Alle data f1 Alle data Alle data forsøg f2 Ikke indsamlet Ikke indsamlet Ikke plads til diver f1 Alle data Alle data f2 Alle data Alle data f3 Alle data Alle data Delvise data Ingen data Kun delvise data fra rovandsperioden. Diver i f1 Alle data Alle data stykker. Tabel 4.1. Status for dataindsamlingen f2 Ingen data Alle data Diver i stykker. Ny diver monteres til pumpeforsøg. Alle data er trukket ud fra diverne og indlæst i regneark. På baggrund af dataene fra pumpeperioden er barometereffekten for hver boring og for hvert filter vurderet. Barometereffekten er den påvirkning som lufttrykket har på vandspejlet i en boring. Ved spændte magasiner vil barometereffekten være stor, da lufttrykkets påvirkning af magasinet er begrænset mens påvirkningen af vandstanden i boringen er stor. Ved frie magasiner er der ingen eller kun begrænset barometereffekt da lufttrykkets variationer opsuges af hele magasinet og påvirkningen af vandstanden i boringen er lille. Såfremt der ikke korrigeres for barometereffekt vil de målte vandstandsændringer i boringerne mere være et udtryk for ændringer i lufttrykket end ændringer i grundvandsstanden. Data fra pumpeboringens filter 1 er indlæst i AquiferTest /2/ til beregning af transmissiviteten. For de øvrige boringer/filtre er afsænkningerne så små, at en egentlig tolkning af transmissiviteten ikke er mulig. De øvrige data er præsenteret som kurver over vandstanden gennem undersøgelsesperioden. Hedeselskabet Side 3 af 10

8 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg 5 Tolkning af data 5.1 Rovandsspejlet Rovandsspejlet blev målt i 10 boringer/filtre i en periode fra den 14. juli til 27. september Samtidig med vandspejlet blev barometerstanden målt i samme periode. I bilag 3 er afbilledet vandstanden i alle boringer/filtre. Der er identificeret et egentligt sekundært magasin. Der er tale om boring DGU nr , filter 3, hvor vandstanden er målt ca. 2,5 m under målepunkt. DGU nr er vandværksboringen, hvilket er forklaringen på, at vandstanden varierer næsten 5 m med rimeligt faste intervaller. Samtlige boringer følger barometerstandens udvikling, selv ovennævnte filter, der er sat i et sekundært magasin. Variationerne i vandværksboringen kan ikke ses i de øvrige boringer. Dette hænger sammen med, at når denne boring ikke er i funktion, vil en af værkets øvrige boringer være i funktion og belaste magasinet i samme omfang. Den naturligt begrænsede indvinding om natten kan heller ikke registreres i nogle af boringerne. Den tidslige udvikling i rovandsspejlet er kommenteret og data er afbilledet under gennemgangen af de enkelte boringer/filtre. 5.2 Boring DGU nr pumpeboringen Borerapporten angiver, at der under 12,5 m moræneler forekommer knap 40 m sand og grus. Dette lag, som udgør selve grundvandsmagasinet, er filtersat i to niveauer: filter 1 i m u.t. og filter 2 i m u.t. Ved renpumpningen, hvor der er oppumpet 10,8 m 3 /t sænkes vandspejlet 5,7 m i filter 1. I filter 2 sænkes vandspejlet ved samme oppumpede vandmængde med 6,0 m. Som udgangspunkt skulle der prøvepumpes fra filter 2, da dette niveau er i overensstemmelse med magasinet ved vandværket og magasinerne i det hele taget i området. Dette filter er filtersat fra 20 til 22 m u.t. I forhold til vandspejlet i ca. 10,5 m u.t. er der således knap 10 m vandspejl at sænke. For at sikre en så stor oppumpning som muligt uden dog, at der trænger luft ind i filteret blev brøndborefirmaet Øgelund bedt om at lave en indledende oppumpning af få minutters varighed. En oppumpning på 20 m 3, som også var det oprindelige ønske, blev på den baggrund vurderet at kunne gennemføres. Ved prøvepumpningen er der pumpet med 19,84 m 3 /t i filter 2. Efter 10 minutter er vandspejlet sænket fra 10,18 m u.p. til 18,17 m u.p. jf. de manuelle målinger ved opstart, se bilag 4. Som det også skete ved renpumpningen er sænkningen i boringen momentan. Sænkningen på over 8 m bevirkede desværre, at diveren ikke kunne måle da denne var placeret på pumpen og dermed endte med at være placeret over vandspejlet. Vandstandssænkningen i filter 1 er afbilledet i bilag 5. Den angivne vandstand er vandstanden over diveren, d.v.s. der er ikke tale om en kote eller et vandspejl i forhold til terræn. Vandstanden er korrigeret for barometereffekt med 90%. Magasinet er således kun i begrænset omfang i kontakt med atmosfæren. Hedeselskabet Side 4 af 10

9 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg På figuren i bilag 5 er samtidig afbilledet vandstanden i rovandsperioden for filter 2, da diveren i filter 1 kun målte delvis. Udviklingen i vandstanden gennem hele perioden fra den 14. juli til pumpestop den 13. oktober viser, at vandstanden falder 7-8 cm igennem juli og frem til medio august, hvorefter vandstanden varierer omkring 580 cm. Ved pumpestart i filter 2 den 27. september falder vandstanden i filter 1 momentant ca. 10 cm, herefter falder vandstanden jævnt frem til den 5. oktober med 20 cm. Herefter stabiliseres vandstanden frem til den 12. oktober, hvorefter vandstanden i døgnet inden pumpestop tilsyneladende falder yderligere 5 cm. Ved en efterfølgende kort pumpning i filter 1 med 20 m 3 /t konstateredes, at vandstanden i filter 2 kun falder omkring 13 cm. Målingerne er vedlagt i bilag 4. DGU nr , filter 1 (40-42 m u.t.) DGU nr , filter 2 (20-22 m u.t.) Oppumpning 19,84 m 3 /t : Sænkning: ~ 0,3 m Sænkning ~ 8,5 m Oppumpning 20,36 m 3 /t: Sænkning ~ 8,5 m Sænkning: 0,1 m Figur 5.1. Sænkninger i boringen DGU nr ved pumpninger fra hvert filter. Filtrene reagerer således ens i forhold til, hvilket filter der pumpes fra. Når der er så stor forskel på sænkningerne i pumpefiltret og observationsfiltret må den umiddelbare konklusion være, at magasinet hvor de 2 filtre er placeret ikke kan opfattes som et stort sammenhængende magasin, men at der må være en form for barriere i magasinet og/eller at filtrene ikke er af tilstrækkelig dimension, se afsnit 5.10 for nærmere redegørelse herom. 5.3 Boring DGU nr pumpeboring ved Snaptun Vandværk Jf. bilag 1 er de geologiske forhold tolket som en 28 m tyk lagserie af sand overlejret af knap 5 m moræneler. Boringen er filtersat fra m u.t. Vandspejlet er beliggende ca. 14 m u.t. Vandværket anvender normalt tre boringer til indvindingen. I pumpeperioden fra den 27. september har kun boring DGU nr været i drift. Pumpen har kørt uafbrudt i hele perioden med en oppumpning på 15 m 3 /t. I bilag 6 er vandstanden afbilledet, dels gennem hele undersøgelsesperioden, dels gennem pumpeperioden. Den angivne vandstand er vandstanden over diveren, d.v.s. der er ikke tale om en kote eller et vandspejl i forhold til terræn. Vandstanden er korrigeret for barometereffekt med 90%. Magasinet er således kun i begrænset omfang i kontakt med atmosfæren. Som ved DGU nr falder vandstanden gennem juli måned til medio august, herefter stabiliseres vandstanden omkring 660 cm. Ved pumpestart i boringen DGU nr falder vandstanden med 5 cm i DGU nr over et par dage. Herefter stabiliseres vandstanden indtil 4. oktober, hvorefter vandstanden falder med 7-8 cm indtil den 9. oktober for at stabiliseres indtil forsøgets ophør den 13. oktober. Oppumpningen fra DGU nr vurderes at påvirke vandspejlet i vandværkets boring allerede kort tid efter pump estart. Igennem pumpeperioden ses også mindre stigninger og uregelmæssigheder. Hedeselskabet Side 5 af 10

10 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg Disse må tillægges magasinet, der vurderes at være inhomogent hvorfor trykfaldet ikke forplantes regelmæssigt ud i magasinet. Som det bemærkes af figurene i bilag 6 er der korte perioder, hvor vandspejlet varierer. Efter henvendelse til vandværket kan det konkluderes, at disse kortvarige ændringer i vandstanden hænger sammen med de perioder, hvor vandværket har filterskyllet. Vandværket har brugt boringens indvinding til filterskylning v.h.a. en slange. Ved knæk på slangen og håndtering i det hele taget vil pumpens ydelse falde en smule p.g.a. modstanden i slangen og vandspejlet i boringen stiger. Når modstanden fjernes yder pumpen et kort øjeblik mere en smule mere end ved normal drift, og vandspejlet i boringen falder. Herefter stabiliseres ydelsen og vandspejlet igen. Disse korte udfald vurderes ikke at have betydning for det generelle billede af vandstandsændringen. 5.4 Boring DGU nr observationsboring ved Snaptun Vandværk Jf. bilag 1 er de geologiske forhold tolket som 25 m tyk lagserie af sand. Herunder vekslende lag af ler og sand. Øverst findes 2-3 m moræneler. Boringen forventes at være filtersat i bunden af den 25 m tykke lagserie. Der er kun målt vandstand i pumpeperioden i boringen. Vandstandsudviklingen fremgår af bilag 7. Ved pumpestart i DGU nr falder vandstanden kort tid efter pumpestart og fortsætter med at falde med 4-5 cm over et par dage. Herefter stabiliseres vandstanden indtil 2. oktober, hvorefter vandstanden falder med 7-8 cm indtil den 9. oktober for at stabiliseres indtil forsøgets ophør den 13. oktober. Observationsboringen følger således vandværkets pumpeboring rimeligt tæt med stort set samme vandstandsændring på cm. Boringen vurderes ligeledes at være påvirket af oppumpningen fra pumpeboringen DGU nr Boring DGU nr observationsboring sydvest for vandværket Jf. bilag 1 er de geologiske forhold tolket som 3 m moræneler underlejret 10 m sand. Herunder følger tertiært glimmerler. Magasinet er her af forholdsvis begrænset udstrækning. Vandspejlet er beliggende få meter over bunden af magasinet. I bilag 8 er vandstanden afbilledet, dels gennem hele undersøgelsesperioden, dels gennem pumpeperioden. Den angivne vandstand er vandstanden over diveren, d.v.s. der er ikke tale om en kote eller et vandspejl i forhold til terræn. Vandstanden er korrigeret for barometereffekt med 90%. Magasinet er således kun i begrænset omfang i kontakt med atmosfæren. I forhold til de tidligere gennemgåede boringer falder vandstanden faktisk gennem hele undersøgelsesperioden. Vandstanden indtil pumpestart er faldet knap 15 cm. I den første del af pumpeperioden sker der ikke noget nævneværdigt fald, men omkring den 6. oktober falder vandstanden forholdsvis hurtigt et par centimeter og det fortsatte fald på vandstandskurven har derefter en anden hældning. På den baggrund vurderes magasinet ved boringen at være i kontakt med magasinet ved pump eboringen. 5.6 Boring DGU nr observationsboring sydøst for vandværket Jf. bilag 1. vurderes grundvandsmagasinerne at være forholdsvis begrænsede sandlag af få meters tykkelse. Diveren er placeret i det dybeste filter ca. 21 m u.t. Hedeselskabet Side 6 af 10

11 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg Vandstanden er fra undersøgelsesperiodens start generelt faldet omkring 20 cm, se bilag 9. Vandstanden har varieret en del hen over perioden, med stigninger på op til 10 cm. I selve pumpeperioden svinger vandstanden mellem 525 og 530 cm. Der synes ikke at være nogen påvirkning fra pumpeboringen. Den varierende vandstand tyder på, at magasinet er påvirket af nedbørsforholdene. Barometereffekten er samtidig vurderet til 60%, hvilket betyder, at der er en vis kontakt mellem magasinet og atmosfæren. Dette indikerer, at magasinet er påvirket fra overfladen. 5.7 Boring DGU nr observationsboring ved Stenegård De geologiske lag i boringen viser, at der under 3 m moræneler er 10 m sand. Herunder følger vekslende sand og lerlag indtil ca. 30 m u.t. Herunder er der en tyk sekvens af moræneler over Søvind Mergel. Boringen er filtersat i det øverste sandlag og i to niveauer fra m u.t. Vandstanden i de to nederste filtre følger hinanden tæt gennem hele undersøgelsesperioden og falder cm fra den 14. juli til forsøgets ophør den 13. oktober, se bilag 10. Vandstanden i det øverste filter falder med 25 cm hen over sommeren indtil den 20. september. Herefter stiger vandstanden med omkring 10 cm indtil midt i pumpeperioden, hvor vandstanden igen begynder at falde. Vandstandsniveauet for de dybe filtre i ca. kote 8 passer med det generelle potentialebillede i området. Niveauet i det øvre filter omkring kote 19 viser at der her er tale om et sekundært magasin. Barometereffekten for de 3 filtre er vurderet til henholdsvis 50, 60 og 80 %, hvilket tyder på en vis kontakt mellem magasinet og atmosfæren. Det er bemærkelsesværdigt at de nedre filtre tilsyneladende skal korrigeres mindre end det øvre filter. Baggrunden er ikke nærmere vurderet, men disse filtre må have en vis kontakte med atmosfæren, f.eks. ved skråtstillede lag el.lign. I ingen af filtrene er der konstateret et gennemslag som følge af oppumpningen. Sammenhængen mellem magasinerne her og magasinet ved pumpeboringen vurderes at være begrænset. 5.8 Boring DGU nr observationsboring mellem Stenegård og Kæret Jf. borebeskrivelsen er der øverst i boring 16,5 m moræneler. Herunder følger smeltevandssand til 29 m u.t. underlejret af glimmerler. Boringen er filtersat fra 17 til 19 m u.t. Vandspejlet er beliggende omkring kote 19,5. Diveren har gennem rovandsperioden målt uregelmæssigt, jvf. bilag 11. Fra selve prøvepumpningsperioden er der ingen data, da det ikke har været muligt at få kontakt med diveren. På baggrund af de sparsomme data kan det konkluderes, at vandstanden er faldet omkring 25 cm hen over sommeren. Dataene er korrigeret med en barometereffekt på 90 %. Magasinet vurderes således kun at være i begrænset kontakt med atmosfæren. 5.9 Boring DGU nr observationsboring ved Kæret Jf. bilag 1 er der øverst i boringen 8 m moræneler (siltet jvf. borerapport), herunder følger omkring 20 m smeltevandssand. Fra 27 til 30 m u.t. er der et lerlag som i følge borerapporten er fed med sten. Under lerlaget følger 12 m sand og grus før boringen går i Søvind Mergel i 42 meters dybde. Boringen er derfor Hedeselskabet Side 7 af 10

12 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg filtersat fra 20 til 22 m u.t. og fra 32 til 38 m u.t. Rovandsspejlet er ens i begge filtre, sandsynligvis er der derfor sammenhæng mellem magasinerne, og lerlaget fra 27 til 30 m u.t. er af begrænset udstrækning. Diveren i filter 2 målte desværre ikke rovandsperioden. For filter 1 ses, at vandspejlet er faldet ca. 30 cm henover sommeren, og at faldet fortsætter gennem pumpeperioden med knap 5 cm, se bilag 12. Samme fald ses i pumpeperioden for filter 2. Der ses ingen påvirkning fra pumpeboringen. Der er korrigeret med en barometereffekt på 90%. Magasinet(erne) vurderes derfor kun i begrænset omfang at være i kontakt med atmosfæren Transmissivitet ved pumpeboringen DGU nr Transmissiviteten er for filter 1 og 2 beregnet vha. stigningsdataene fra renpumpningen af filtret vha. tidssænkningsplot /1/. Her beregnes en T værdi i størrelsesorden 0,004-0,008 m 2 /s. For filter 1 er transmissiviteten beregnet vha. programmet AquiferTest /2/,. Her beregnes transmissiviteten til 0,04 m 2 /s, se bilag 13. Der er altså tale om et højtydende magasin. Dette hænger udmærket sammen med, at magasinet vurderes som bestående af groft sand. På kurven afbilledet i bilag 13 ses endvidere et knæk, hvorefter kurven stiger og ikke tilpasser Theis - linien. Dette viser, at der findes en barriere i en eller anden retning der afgrænser magasinet. Boringens to filtre er prøvepumpet hver for sig og de reagerer ens i forhold til, at vandstanden kun sænkes under 50 cm i observationsfiltret, samtidig med at filtret sænkes omkring 8-9 m i pumpefiltret. Umiddelbart tyder dette på, at der er en form for barriere i magasinet der adskiller magasinerne, men en del af forklaringen kan også findes i, at filtrene er af forholdsvis små dimensioner (125 mm med 2 m filter), der sker således et stort filtertab i boringen ved den givne vandmængde, men den store sænkning vil kun være gældende inde omkring selve boringen. Ude i formationen sænkes vandspejlet kun begrænset. At vandspejlet kun sænkes 30 cm i naboboringen tyder dog på, at der findes en form for barriere, eller måske mange små barrierer i magasinet. Prøvebeskrivelserne har også vist, at der i de generelt sandede og grusede sedimenter findes lerklumper i visse niveauer. Det skal endvidere bemærkes, at de tre gange der er målt en vandstand manuelt, er der konstateret en vandspejlsforskel på 2-5 cm Magasinafgrænsning For at vurdere i hvilken afstand oppumpningen har påvirket magasinet og hermed vurdere magasinafgrænsningen er der taget udgangspunkt i følgende formel /1/: T = (Q/4πs)(-0,577 ln(r 2 S/4Tt) hvor Q: Ydelse (m 3 /s) s: Sænkning (m) S: Magasintal R: Radius af filterrør (m) t: Pumpetid (s) Magasinet ved pumpeboringen DGU nr er som udgangspunkt spændt med vandspejlet stående i det moræneler der ligger over magasinet. Generelt vurderes magasinerne i området ligeledes at være Hedeselskabet Side 8 af 10

13 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg spændte, mens magasinet inde omkring vandværkets boringer er et frit magasin. Denne blanding af spændt og frit magasin gør det således vanskeligt præcis at vurdere påvirkningsradius. Såfremt hele området var et spændt magasin ville der konstateres en påvirkning på omkring 5 cm efter få timer i en boring beliggende 500 m væk, som f.eks. DGU nr Påvirkningen på få cm, som der ses i denne boring sker dog først efter 8 døgn. Her har de frie magasinforhold ved Snaptun Vandværk eller inhomogeniteter i magasinet betydning for denne forsinkelse. I observationsboringen DGU nr sker der en påvirkning kort tid efter pumpestart. Denne boring er beliggende ca. 200 m fra pumpeboringen DGU nr Påvirkningen ville under spændte forhold ske i løbet af få timer, hvilket synes at være tilfældet. En påvirkning på omkring 5 cm i en boring ca. 750 m væk, som f.eks. boringen DGU nr ved Stenegård, vil ske inden for et døgn. Nu ses der ingen påvirkning i denne boring, men selvom de frie magasinforhold ved vandværket forsinker trykfaldet vurderes en påvirkning at ville være sket inden for pumpeperioden på 16 døgn såfremt der var sammenhæng mellem magasinerne. På den baggrund er magasinets udstrækning vurderet til at være forholdsvis begrænset omkring selve vandværket og pumpeboringen DGU nr I bilag 14 er afgrænsningen forsøgt illustreret med udgangspunkt i nogle af resultaterne fra den geofysiske kortlægning. Som det fremgår er der en sammenhæng mellem de boringer som er påvirket og de områder hvor der på baggrund af de geologiske og geofysiske data kan lokaliseres et grundvandsmagasin. Arealet af området udgør ca m 2. En grundvandsdannelse på mm vil bevirke en samlet årlig tilførsel til magasinet på m 3. Grundvandsdannelsen sættes forholdsvis lavt da morænelersdækket vurderes at være forholdsvis tæt bl.a. fordi det i området er nødvendigt at korrigere meget for barometereffekten. Inde omkring selve kildepladsen vil grundvandsdannelsen sandsynligvis være større, da lerdækket her er forholdsvis tyndt. Hedeselskabet Side 9 af 10

14 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg 6 Diskussion Der synes at være et meget velydende magasin ved pumpeboringen DGU nr Magasinet er omkring 40 meter tykt og består af groft sand og grus. En vis opdeling af magasinet synes at være tilstede da filtrene ikke reagerer som forventet ved et egentligt sammenhængende magasin. Prøvepumpningsforsøget har vist, at der er en sammenhæng mellem vandværkets nuværende kildeplads og magasinet ved pumpeboringen. Der er på den baggrund ikke tale om en egentlig ny ressource, men der synes at være mulighed for at sprede indvindingen over et større areal. På grund af filtrenes dimensioner har tolkningen af data været besværliggjorte, og det har vist sig at begge filtre i boringen sænker vandspejlet kraftigt ved 20 m 3 /t. Såfremt boringen skal anvendes til indvinding bør der ikke pumpes hårdt, men jævnt med mindre vandmængder, eksempelvis i størrelsesorden 5 m 3 / t, alternativt skal der etableres en ny boring med tilstrækkeligt langt filter (6 m) og evt. større diameter. I så fald er der mulighed for at pumpe med en større ydelse uden at vandspejlet sænkes markant. Den vurderede grundvandsdannelse indenfor magasinafgrænsningen, jf. afsnit 5.11 svarer stort set til vandværkets indvinding på kildepladsen. I forhold til recipienter er dette ikke problematisk, da nærmeste recipient er Horsens Fjord, men der synes ikke at være nogen reserve-vandressource i området, hvilket er problematisk i forhold til forsyningssikkerheden. Det skal understreges, at den reelle grundvandsdannelsen ikke kendes. Pumpeforsøget har vist, at der ikke synes at være en nævneværdig hydraulisk sammenhæng fra vandværket og ned mod Stenegård og videre til Kæret. Borerapport fra boringen ved Stenegård har kun vist, at der er forholdsvis begrænsede magasiner her. En vis tilførsel til magasinet ved vandværket fra det højereliggende område ved Kæret kan dog ikke udelukkes, men mængden vil være forholdsvis begrænset i forhold til den mængde vand der dannes direkte ved magasinet ved vandværket. Da magasinet fra Stenegård og op mod Kæret er begrænset vil vandet være længe undervejs og være i kontakt med lerlag, således at der vil være gode muligheder for nedbrydning og binding af eventuelle uønskede stoffer for overfladen. En mulighed for at vurdere sammenhængen mellem Kæret og Stenegård vil være en prøvepumpning i boringen ved Kæret med DGU nr Den boring er etableret med tilstrækkelig filterdimension til en kraftigt oppumpning, og da der kun er spændte magasinforhold i denne del af området vil en påvirkning hurtigt forplante sig ud i systemet. I det hele taget synes området omkring denne boring at være interessant såfremt der skal udpeges et supplerende kildepladsområde. I boringen er der konstateret to formodentligt velydende magasiner af sand og grus. 7 Referencer /1/ Stationær og ikke-stationær grundvandsstrømning, Horsens Teknikum /2/ AquiferTest User s Manual, Waterloo Hydrogeologic Hedeselskabet Side 10 af 10

15 Bilag 1 Oversigtskort og geologiske profiler

16 # Pumpeboring # Pumpeboring #0 # # # # # Indsatsområde Snaptun Prøvepumpning Skala 1:10000 Signaturforklaring #0 Pejleboringer Plot: MBK KS: HO Dato: Filnavn j:\137\sager\ dk_vejleamt\2003\tilbud_ snaptun\gis\mødeva.apr

17 Nord-syd-profil Snaptun Indsatsområde Prøvepumpning Kote [m] ML DS DG 16 L G G G L G L * 21.8 ML DG ML DS ML DS ML DS ML 24.6 ML DS * GL 24.4 ML DS ML DS SL * L Ler, mergel G Grus, sand og grus ML Moræneler (leret till) DS Smeltevandssand DG Smeltevandsgrus SL Eocæn S vind Mergel GL Miocæn glimmerler, ler i Vejlefjord formationen Filter Vandspejl Buffer-afstand = 20 WellPlot (C) Dansk Geofysik, DS Geologisk profil fra nord til syd i undersøgelsesområdet. -40 ML SL * * SL Bemærk: Boreprofilet for de nye boringer er forenkelt E E E N N N Plot: HO/MBK KS: KJ Dato: Filnavn j:\137\sager\dk_vejleamt \2003\tilbud_snaptun\gis\ mødeva.apr

18 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpning Kote [m] ML DS DG 16 L G G G L G L * 16 L S S * 18.6 ML DS ML DS ML DS ML DS * L Ler, mergel G Grus, sand og grus S Sand ML Moræneler (leret till) DS Smeltevandssand DG Smeltevandsgrus SL Eocæn S vind Merg Filter Vandspejl Buffer-afstand = 10 WellPlot (C) Dansk Geofysik, DS ML SL * Geologisk profil i den nordlige del af undersøgelsesområdet. Bemærk: Boreprofilet for de nye boringer er forenkelt. -50 Snaptun_nordlig E E E N N Plot: HO/MBK KS: KJ Dato: Filnavn j:\137\sager\dk_vejleamt \2003\tilbud_snaptun\gis\ mødeva.apr

19 Snaptun Indsatsområde Prøvepumpning Kote [m] ML DS DG 16 L G G G L G L * 17.4 ML DS GL L Ler, mergel G Grus, sand og grus ML Moræneler (leret till) DS Smeltevandssand DG Smeltevandsgrus SL Eocæn S vind Mergel GL Miocæn glimmerler, ler i Vejlefjord formationen Filter Vandspejl Buffer-afstand = 10 WellPlot (C) Dansk Geofysik, DS * SL Geologisk profil i den vestlige del af undersøgelsesområdet. -40 ML SL * Bemærk: Boreprofilet for de nye boringer er forenkelt E E N N Plot: HO/MBK KS: KJ Dato: Filnavn j:\137\sager\dk_vejleamt \2003\tilbud_snaptun\gis\ mødeva.apr

20 Bilag 2 GPS indmåling

21 Prøvepumpning, Snaptun GPS indmåling Boring/filter Filter UTM X UTM Y Z-kote Nedstik vsp Vandspejls- GPS måling Terræn i.f.t. Bemærkninger /diameter kote nr. GPS punkt DGU , ,36 15,46 18,62-3, ,2 m over I drift DGU F , ,29 12,31 10,95 1, ,5 m under 125mm DGU F2 125 mm 10,88 1,41 - MP = 2 cm under F1 DGU , ,62 17,43 12,17 5, ,55 m under DGU DGU F1 225 mm F2 63 mm , ,10 24,36 4,92 19, ,40 m under 4,90 19,44 MP = 2 cm lavere end 225 mm filter DGU , ,81 24,64 5,45 19, ,5 m under DGU DGU DGU DGU DGU F1 225 mm F2 63mm F3 63mm F1 63mm F2 25mm , ,56 21,81 13,47 8, ,5 m under 13,12 8,68 MP= 1cm lavere end F1 2,37 19,23 MP = 21 cm lavere end F , ,96 18,60 12,03 6, ,5 m over 11,94 6,59 MP = 7 cm lavere end F1 Generelt: Pejle punkt = top filterrør (højeste punkt) GPS målepunkt = samme som pejlepunkt. Ved flere filtre i sammen boring er dog kun målt på Filter 1. (De øvrige filtre er målt i forhold hertil) JHS

22 Bilag 3 Rovandsspejl

23 Rovandsspejl Kote (cm) Barometer F F F F F F

24 Bilag 4 Manuelle pejlinger

25

26

27 Bilag 5 Boring DGU nr

28 DGU nr (hele perioden) Vandstand (cm) Filter 1, 90% Filter 2, 90 % Pumpestart jul 17-jul 22-jul 27-jul 01-aug 06-aug 11-aug 16-aug 21-aug 26-aug 31-aug 05-sep 10-sep 15-sep 20-sep 25-sep 30-sep 05-okt 10-okt 15-okt

29 DGU nr (pumpeperioden) Vandsstand (cm) Filter 2, 90% Filter 1, 90% Pumpestart sep 14-sep 16-sep 18-sep 20-sep 22-sep 24-sep 26-sep 28-sep 30-sep 02-okt 04-okt 06-okt 08-okt 10-okt 12-okt 14-okt 16-okt

30 Bilag 6 Boring DGU nr

31 DGU nr (hele perioden) Vandstand (cm) Filter 1, 90% Pumpestart jul 17-jul 22-jul 27-jul 01-aug 06-aug 11-aug 16-aug 21-aug 26-aug 31-aug 05-sep 10-sep 15-sep 20-sep 25-sep 30-sep 05-okt 10-okt 15-okt

32 DGU nr (pumpeperioden) Vandstand (cm) Filter 1, 90% 640 Pumpestart 12-sep 14-sep 16-sep 18-sep 20-sep 22-sep 24-sep 26-sep 28-sep 30-sep 02-okt 04-okt 06-okt 08-okt 10-okt 12-okt 14-okt

33 Bilag 7 Boring DGU nr

34 DGU nr (pumpeperioden) Vandstand (cm) Filter 1, 90% sep 29-sep 01-okt 03-okt 05-okt 07-okt 09-okt 11-okt 13-okt 15-okt

35 Bilag 8 Boring DGU nr

36 DGU nr (hele perioden) 275 Filter 1, 90% 270 Pumpestart 265 Vandstand (cm) jul 17-jul 22-jul 27-jul 01- aug 06- aug 11- aug 16- aug 21- aug 26- aug 31- aug 05- sep 10- sep 15- sep 20- sep 25- sep 30- sep 05-okt 10-okt 15-okt

37 DGU nr (pumpeperioden) 259 Filter 1, 90 % Pumpestart Vandstand (cm) sep 14- sep 16- sep 18- sep 20- sep 22- sep 24- sep 26- sep 28- sep 30- sep 02-okt 04-okt 06-okt 08-okt 10-okt 12-okt 14-okt 16-okt

38 Bilag 9 Boring DGU nr

39 560 DGU nr (hele perioden) Vandspejl (cm) Filter 1, 60% Pumpestart jul 17-jul 22-jul 27-jul 01-aug 06-aug 11-aug 16-aug 21-aug 26-aug 31-aug 05-sep 10-sep 15-sep 20-sep 25-sep 30-sep 05-okt 10-okt 15-okt

40 550 DGU nr (pumpeperioden) Filter 1, 60% 545 Pumpestart 540 Vandstand (cm) sep 14-sep 16-sep 18-sep 20-sep 22-sep 24-sep 26-sep 28-sep 30-sep 02-okt 04-okt 06-okt 08-okt 10-okt 12-okt 14-okt 16-okt

41 Bilag 10 Boring DGU nr

42 600 DGU nr (hele perioden) Vandstand (cm) Filter 1, 60% Filter 2, 50% Filter 3, 80% Pumpestart 12-jul 17-jul 22-jul 27-jul 01-aug 06-aug 11-aug 16-aug 21-aug 26-aug 31-aug 05-sep 10-sep 15-sep 20-sep 25-sep 30-sep 05-okt 10-okt 15-okt

43 Bilag 11 Boring DGU nr

44 DGU nr (rovandsperioden) 550 Filter 1, 90% Vandstand (cm) jul 22-jul 01-aug 11-aug 21-aug 31-aug 10-sep 20-sep 30-sep

45 Bilag 12 Boring DGU nr

46 DGU nr (hele perioden) Vandstand (cm) Filter 1, 90% 530 Pumpestart 12-jul 17-jul 22-jul 27-jul 01-aug 06-aug 11-aug 16-aug 21-aug 26-aug 31-aug 05-sep 10-sep 15-sep 20-sep 25-sep 30-sep 05-okt 10-okt 15-okt

47 DGU nr (pumpeperioden) Vandstand (cm) Filter 1, 90% Pumpestart sep 14-sep 16-sep 18-sep 20-sep 22-sep 24-sep 26-sep 28-sep 30-sep 02-okt 04-okt 06-okt 08-okt 10-okt 12-okt 14-okt 16-okt

48 DGU nr (pumpeperioden) Vandstand (cm) Filter 2, 90% 26-sep 28-sep 30-sep 02-okt 04-okt 06-okt 08-okt 10-okt 12-okt 14-okt 16-okt 18-okt

49 Bilag 13 Transmissivitet - DGU nr , filter 1

50

51 Bilag 14 Mulig magasinafgrænsning

52 0 # Pumpeboring # Pumpeboring # 0 0 # # # # # Indsatsområde Snaptun Signaturforklaring 0 Pejleboringer # Prøvepumpning Mulig magasinafgrænsning Skala 1:10000 MEP/Paces Modstand (ohmmeter) Dybdeinterval: meter > < 10 Plot: MBK KS: HO Dato: Filnavn j:\137\sager\ dk_vejleamt\2003\t ilbud_snaptun\gis\mødeva.apr