Orientering om Udbudsret - Uge Forum for kontrakter og udbud

Transkript

1 Orientering om Udbudsret - Uge Forum for kontrakter og udbud 1

2 2 INTRODUKTION Siden sidste Orientering er der offentliggjort 3 kendelser. Derudover har Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde offentliggjort en analyse. Kendelse af 15. oktober 2015, Sanofi Pasteur MSD Denmark mod Statens Serum Institut Kendelsen afspejler, at en sproglige evalueringsmodel understøttet af en intern pointmodel anerkendes, ligesom den konkrete model for pris (lineær med fast økonomisk ramme) ikke kan tilsidesættes. Klagenævnet udtaler, at en sådan model ikke er usædvanlig, og ej heller er uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det særegne ved kendelsen er, at alle oplysninger vedrørende priser blev holdt fortrolige under sagen, men klager der accepterede og selv anmodede om fortrolighed opnåede, at klagenævnet efterprøvede, om modellen var konkret egnet. Kendelsen illustrerer endvidere, at klagenævnet kun forholder sig til de påstande og anbringender, som en klager har gjort gældende. Således tager klagenævnet ikke stilling til en klagers anbringende om, at ordregiver har begået fejl under evalueringen, hvor dette anbringende ikke relaterer sig til den nedlagte påstand. I relation til opsættende virkning udtaler klagenævnet, at betingelsen om fumus boni juris kun kan anses for opfyldt, hvis de nedlagte påstande, såfremt de tages til følge, i det mindste kan føre til annullation af ordregiverens tildelingsbeslutning. Eftersom eventuel mangelfuld begrundelse ikke kan føre til annullation, var der ikke anledning til at tages en påstand herom under bedømmelse ved afgørelsen om opsættende virkning. I lighed med fast praksis bemærker klagenævnet om uopsættelighedsbetingelsen, at ethvert udbud indebærer en kommerciel risiko for, at det ikke lykkes at få tildelt ordren. Det forhold, at en forbigået tilbudsgiver er af den opfattelse, at den pågældendes markedsposition inden for det udbudte område kan blive skadet på uoprettelig vis, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at betingelsen om uopsættelighed er opfyldt. Kendelse af 2. november 2015, Albrecht Bender GmbH u. Co. mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Kendelsen afspejler, at ordregiver har en pligt til at udligne en konkurrencemæssig fordel, som en tilbudsgiver har, og at dette ikke i tilstrækkeligt omfang var sket. Den konkurrencemæssige fordel bestod i, at den vindende tilbudsgiver ved en fejl i forbindelse med et forudgående annulleret udbud havde fået oplysning om klagerens priser, herunder delpriser, der sædvanligvis undtages fra aktindsigt. I lighed med praksis afspejler kendelsen, at fejl begået af en ordregivende myndighed under et annulleret udbud, hvor klagers tilbud ikke blev afvist som ukonditionsmæssigt til trods for, at det ikke opfyldte mindstekrav, ikke under genudbuddet kan siges at skabe en berettiget forventning hos tilbudsgiveren, således at ordregiver som følge heraf ikke vil være forpligtet til at afvise det pågældende tilbud. Kendelse af 3. november 2015, Flex Cap v/lars Henrik Hirsch og JV Bilen v/jørgen Vork mod Nordjyllands Trafikselskab Kendelsen vedrører erstatning i forlængelse af en klagesag, hvor visse delaftaler blev annulleret som følge af overtrædelse af udbudsreglerne, men hvor det samtidig blev fastslået at klagernes tilbud med rette var afvist som ukonditionsmæssige. Kendelsen afspejler, at en tilbudsgiver, der med rette er afvist fra udbudsprocessen grundet ukonditionsmæssighed, ikke kan få erstatning i form af positiv

3 3 opfyldelsesinteresse. Dette svarer til fast praksis. I lighed med praksis afspejler kendelsen endvidere, at tilbudsgiver ikke kan få erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse, hvis overtrædelsens karakter indebærer, at der ikke kan ske lovlig tildeling. Tilbudsgiver havde ikke nedlagt påstand om erstatning i form af negativ kontraktinteresse. Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Ny analyse om Offentlig-Private Innovationspartnerskaber giver inspiration og viden om hvordan et OPI gennemføres med størst mulig succes.

4 4 INDHOLD 5 / Klagenævnets kendelse af 15. oktober 2015, Sanofi Pasteur MSD Denmark mod Statens Serum Institut 8 / Klagenævnets kendelse af 2. november 2015, Albrecht Bender GmbH u. Co. mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 11 / Klagenævnets kendelse af 3. november 2015, Flex Cap v/lars Henrik Hirsch og JV Bilen v/jørgen Vork mod Nordjyllands Trafikselskab 12 / Ny analyse fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde

5 5 KENDELSE AF 15. OKTOBER 2015 Retsformand: Nikolaj Aarø-Hansen Sanofi Pasteur MSD Denmark mod Statens Serum Institut Sagen angår et offentligt udbud i henhold til udbudsdirektivet. Udbuddet vedrørte en rammeaftale om levering af HPV-vacciner til det danske børnevaccinationsprogram. Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Den af to tilbudsgivere, der ikke vandt kontrakten, indgav klage med anmodning om, at klagenævnet tillagde klagen opsættende virkning. Det bemærkes, at klager trak klagen tilbage efter klagenævnets afsigelse af nærværende delkendelse. Evalueringsmodel bestående af en sproglig model og en intern pointmodel Det fremgik af udbudsbetingelserne, at ordregiver ville identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved brug af underkriterierne 1) effektivitet, som vægtedes med 35 %, 2) risiko, som vægtedes med 30 %, 3) pris som vægtedes med 25 % og 4) beskyttelse mod kondylomer, som vægtedes med 10 %. Det nærmere indhold af hvert underkriterium var beskrevet i udbudsbetingelserne. Ordregiver anvendte en sproglig evalueringsmodel, som støttedes af en intern pointskala. Ifølge evalueringsmodellen kunne tilbudsgiverne opnå mellem 1 og 5 point baseret på en sproglig vurdering. Bedømmelsen særdeles god udløste således 5 point, og dårlig udløste 1 point. Underkriteriet pris blev vurderet efter en lineær model, hvor det billigste tilbud blev tildelt 5 point, mens det lavest mulige antal point blev fastsat til en pris, der svarede til den billigste pris plus en nærmere angiven procentdel heraf. Begrundelsen ved tildeling var alene baseret på den sproglige model uden oplysning om den internt anvendte pointmodel. Efter at have gennemgået ordregivers interne evalueringsrapport gjorde klager gældende, at ordregiver havde handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 2, ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet, og udbudsdirektivets artikel 53 ved i forbindelse med evalueringen af de indkomne bud at have anvendt en evalueringsmodel, der var uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Klager støttede navnlig dette på, at den rent sproglige evalueringsmodel, som ordregiver havde anvendt, var uigennemsigtig. Da klagers produkt var bedre på to kvalitative kriterier, der vægtede hhv. 35 % og 10 %, og da det konkurrerende produkt kun var bedre på underkriteriet Pris, der alene vægtede 25 %, var det uforklarligt, at klagers tilbud ikke var vurderet til at være det økonomisk mest fordelagtige. Evalueringsmodellen var endvidere uigennemsigtig, da det ikke fremgik, hvorledes rigtig god skulle afvejes over for rigtig god med tendens til særdeles god som sket i forhold til underkriteriet Effektivitet. Ligeledes fremgik det ikke, hvordan særdeles god skulle afvejes over for mindre god som sket i forhold til underkriteriet Pris. Modellen var uklar, da det ikke var præciseret, hvordan produktegenskaberne skulle afvejes under de enkelte underkriterier, og det var derfor ikke muligt at se præcist, hvilke elementer der var indgået i evalueringen af de enkelte underkriterier, og hvilke point de enkelte elementer i et underkriterium opnåede. Evalueringsmodellen var derfor utilstrækkelig. Klager mente endvidere, at der var en mindre række konkrete fejl ved evalueringen. Som supplement til kendelsen kan det oplyses, at priser efter begge tilbudsgiveres tilkendegivelser blev holdt fortrolige under udbuddet og under klagesagen. Dette indebar, at klager ikke fik indsigt i

6 6 de tilbudte priser, den økonomiske ramme i pointmodellen for pris, de tildelte point for pris og de samlede tildelte point. Klager modtog alene oplysning om, at klagers pris lå markant over prisen på det vindende tilbud. Klager fik endvidere en nærmere verbal beskrivelse af vurderingen og afvejningen mellem de kvalitative kriterier og pris. Klagenævnet udtalte, at på det foreløbigt foreliggende grundlag var der ikke grundlag for at tilsidesætte modellen for den foretagne evaluering af tilbuddene i relation til underkriteriet pris. Modellen kunne ikke anses for usædvanlig. Der var heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at den anvendte evalueringsmodel skulle have været uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. De konkrete fejl, som klager havde gjort gældende, at ordregiver havde begået som led i sin evaluering af tilbuddene, angik ikke selve evalueringsmodellen. Allerede derfor kunne de ikke føre til en anden vurdering i forhold til den nedlagte påstand. På det foreløbigt foreliggende grundlag var der derfor ikke udsigt til, at klagenævnet ville tage påstanden til følge. Påstand om at ordregivers begrundelse ikke var fyldestgørende kunne ikke føre til annullation Det var klagers opfattelse, at ordregiver ikke havde redegjort fyldestgørende for begrundelsen for sin tildelingsbeslutning. Klagenævnet henviste indledningsvist til det forhold, at betingelsen om fumus boni juris kun kan anses for opfyldt, hvis de nedlagte påstande, såfremt de tages til følge, i det mindste kan føre til annullation af ordregiverens tildelingsbeslutning. Derefter anførte klagenævnet, at da påstanden efter sit indhold hverken kunne føre til annullation af udbuddet i sin helhed eller af ordregivers tildelingsbeslutning, var det ikke nødvendigt at tage stilling til, om der på det foreløbigt foreliggende grundlag var udsigt til, at denne påstand ville blive taget til følge. Betingelsen om fumus boni juris var således ikke opfyldt. Risiko for uoprettelig skade af klagers markedsposition begrunder ikke uopsættelighed Vedrørende betingelsen om uopsættelighed gjorde klager gældende, at klager havde reageret så snart, klager blev bekendt med overtrædelserne. Endvidere havde udbud af HPV-vacciner stor betydning for klager både i forhold til den specifikke levering og i forhold til klagers afsætningsmuligheder i andre lande. Klagers markedsposition i andre lande kunne blive skadet på uoprettelig vis, hvis leverancen til ordregiver ophørte. Klagenævnet fandt, at der på det foreliggende grundlag ikke kunne antages, at klager ville lide et uopretteligt tab, hvis klagen ikke blev tillagt opsættende virkning. Klagenævnet lagde særligt vægt på det forhold, at klager ikke havde sandsynliggjort, at en eventuel økonomisk kompensation ikke vil kunne udgøre fuld erstatning, og at der således skulle være tale om en uoprettelig skade. Klagenævnet bemærkede i denne forbindelse, at ethvert udbud indebærer en kommerciel risiko for, at det ikke lykkes at få tildelt ordren, og det forhold, at en forbigået tilbudsgiver er af den opfattelse, at den pågældendes markedsposition inden for det udbudte område kan blive skadet på uoprettelig vis, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at betingelsen om uopsættelighed er opfyldt. Da hverken betingelsen om fumus boni juris eller om uopsættelighed var opfyldt, var der ikke anledning til at tage stilling, hvorvidt en interesseafvejning talte for opsættende virkning. Klagenævnet tillagde på denne baggrund ikke klagen opsættende virkning.

7 7 Kommentar Kendelsen afspejler, at en sproglige evalueringsmodel understøttet af en intern pointmodel anerkendes, ligesom den konkrete model for pris (lineær model med fast økonomisk ramme) ikke kan tilsidesættes. Klagenævnet udtaler, at en sådan model ikke er usædvanlig, og ej heller er uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det særegne ved kendelsen er, at alle oplysninger vedrørende priser blev holdt fortrolige under sagen, men klager der accepterede og selv anmodede om fortrolighed opnåede, at klagenævnet efterprøvede, om modellen var konkret egnet. Kendelsen illustrerer videre, at klagenævnet kun forholder sig til de påstande og anbringender, som en klager har gjort gældende. Således tager klagenævnet ikke stilling til en klagers anbringende om, at ordregiver har begået fejl under evalueringen, hvor dette anbringende ikke relaterer sig til den nedlagte påstand. Baggrunden for dette findes i håndhævelseslovens 10, stk. 1, 2. pkt., hvorved der er gjort op med officialprincippet. I relation til opsættende virkning udtaler klagenævnet, at betingelsen om fumus boni juris kun kan anses for opfyldt, hvis de nedlagte påstande, såfremt de tages til følge, i det mindste kan føre til annullation af ordregiverens tildelingsbeslutning. Eftersom eventuel mangelfuld begrundelse ikke kan føre til annullation, var der ikke anledning til at tages dem under bedømmelse ved afgørelsen om opsættende virkning. I lighed med fast praksis bemærker klagenævnet om uopsættelighedsbetingelsen, at ethvert udbud indebærer en kommerciel risiko for, at det ikke lykkes at få tildelt ordren. Det forhold, at en forbigået tilbudsgiver er af den opfattelse, at den pågældendes markedsposition inden for det udbudte område kan blive skadet på uoprettelig vis, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at betingelsen om uopsættelighed er opfyldt.

8 8 KENDELSE AF 2. NOVEMBER 2015 Retsformand: Mette Langborg Albrecht Bender Gmbh u. Co. mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Kendelsen angår et begrænset udbud efter udbudsdirektivet. Udbuddet vedrørte en række rammeaftaler om køb af bl.a. medaljer (herefter det første udbud). Da det begrænsede udbud blev annulleret, og rammeaftalerne efterfølgende blev udbudt igen, skete dette som offentligt udbud (herefter det andet udbud). Tildelingskriteriet var under begge udbud det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Tilbudsgiveren, som havde vundet en rammeaftale under det første udbud, fik under det andet udbud sit tilbud afvist som ukonditionsmæssigt. Tilbudsgiveren indgav klage til klagenævnet med anmodning om, at klagen tillagdes opsættende virkning. Klagenævnet afviste dette, da betingelsen om uopsættelighed ikke fandtes at være opfyldt. Ordregiver havde pligt til at udligne konkurrencefordel begrundet i, at virksomhed havde opnået kendskab til klagers prisoplysninger Under det første udbud havde en anden virksomhed (herefter virksomheden) fået sit tilbud afvist som ukonditionsmæssigt. I den forbindelse tilsendte ordregiver den afviste virksomhed en begrundelse for afvisningen. Denne indeholdt ved en fejl oplysninger om nogle beregnede delpriser i det tilbud, som klager havde afgivet på det første udbud. Under klagesagen gjorde klager på den baggrund gældende, at virksomheden under det andet udbud havde haft en uberettiget konkurrencefordel ved, at ordregiveren utilsigtet havde givet tilbudsgiveren indsigt i klagers delpriser. Det var klagers opfattelse, at det påhvilede ordregiver at tilrettelægge det andet udbud på en sådan måde, at den derved skabte konkurrencefordel blev elimineret eller dog begrænset. Klager bestred, at evalueringen af prisstrukturen under det andet udbud blev ændret markant. Den overordnede vægtning af underkriteriet Pris forblev uændret. I det oprindelige udbud var evalueringsprisen baseret på gennemsnitsprisen for hver af produktkategorierne A, B, C, og D. De priser, som ordregiver videregav til virksomheden, omfattede de gennemsnitspriser på kategorierne A-D samt den rabatsats, som klager havde tilbudt. Kategori B i det oprindelige udbud bestod af i alt 7 medaljer, som var identiske, jf. Kravspecifikationen, hvoraf fremgik, at sølvmedaljen er ens, men gravering og krydsbånd variere[r] for hver variant af medaljen. Virksomheden kunne derfor med rette antage, at klagers gennemsnitspris for kategori B samtidig udgjorde enhedsprisen for hver af medaljerne i denne kategori. For kategori C, som alene bestod af én medalje, fik virksomheden ubestridt kendskab til klagers enhedspris. De oprindelige kategorier (A-D) kunne let identificeres i det prisbilag, som ordregiver havde anvendt under det andet udbud. Klagenævnet bemærkede indledningsvist, at det var ubestridt, at virksomheden havde modtaget oplysninger på baggrund af hvilke virksomheden kunne identificere klagers delpriser. Derefter bemærkede klagenævnet, at sådanne oplysninger normalt var undtaget aktindsigt. På den baggrund påhvilede der ordregiver en skærpet forpligtelse til at sikre, at der ved genudbud af samme ydelser sker en udligning af den fordel, som virksomheden havde fået. Prisstrukturen i det andet udbud var ikke ændret tilstrækkeligt til, at virksomheden ikke havde haft en konkurrencefordel.

9 9 Klagenævnet fastslog, at ordregiver havde handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved ikke i fornødent omfang at udligne denne konkurrencefordel, hvilket kunne være gjort enkelt og effektivt uden at indebære, at virksomheden skulle udelukkes fra det andet udbud. Det forhold, at klager ikke forud for klagesagen har gjort ordregiver opmærksom på, at der kunne være et problem i relation til den vindende tilbudsgivers deltagelse i udbuddet, havde ikke betydning ved klagenævnets afgørelse af, om ordregiver havde handlet i strid med udbudsdirektivet. Fejl i tilbudsevaluering under det første udbud havde ikke refleksvirkning ifht. andet udbud Under det andet udbud blev klagers tilbud afvist som ukonditionsmæssigt. Ordregiver begrundede dette med, at en vareprøve, som var vedlagt tilbuddet, ikke opfyldte et mindstekrav. Klager gjorde gældende, at afvisningen af klagers tilbud var i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Ved indlevering af tilbuddet havde klager oplyst, at vareprøve ikke var graveret eller stemplet, samt at dette ikke var udtryk for, at klager tog forbehold for den korrekte opfyldelse af udbudsgrundlaget. Videre var vareprøven identisk med klagers vareprøve under det første udbud, og at kravene til vareprøver var identiske i begge udbud. Ved det første udbud var klagers tilbud ikke blevet afvist som ukonditionsmæssigt. Klager havde derfor været berettiget til at gå ud fra, at vareprøven ikke nødvendigvis skulle påføres et lødighedsstempel under det andet udbud. Desuden fremgik det ikke af udbudsmaterialet, hvilket lødighedsstempel, som skal anvendes, eller hvorledes stemplet skulle udformes. Det fremgik kun, at alle medaljer skal stemples. Klager anførte endvidere, at for at være lovligt, skulle et mindstekrav være udformet på en sådan måde, at tilbudsgiverne kunne forstå rækkevidden deraf, ligesom den ordregivende myndighed effektivt skulle kunne efterprøve, om mindstekravet var overholdt. Dertil kom, at en ordregivende myndighed ikke kunne forkaste et tilbud som ukonditionsmæssigt med henvisning til et uklart mindstekrav. Klagenævnet henviste indledningsvist til udbudsmaterialet, hvoraf dels fremgik, at det var et mindstekrav, at alle medaljer skulle [lødigheds]stemples, dels fremgik, at manglende opfyldelse af mindstekrav vil føre til afvisning af tilbuddet. På den baggrund påpegede klagenævnet, at det var ubestridt, at klagers vareprøve ikke var forsynet med et lødighedsstempel. Allerede derfor var ordregiver uberettiget til at søge manglen udbedret, jf. bl.a. EU-domstolens dom af 10. oktober 2013 i sag C-336/12, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser mod Manova A/S og så meget desto mere uberettiget til at bortse fra manglen. Klagenævnet fandt ikke, at der på baggrund af beskrivelsen af mindstekravet sammenholdt med klagers tilbudsbrev var anledning til at anse mindstekravet for uklart. At en ordregiver i et tidligere udbud måtte have begået fejl i forbindelse med tilbudsevalueringen, havde ingen udbudsretlig refleksvirkning i forhold til bedømmelsen af tilbudsgivers tilbud i et efterfølgende udbud. Havde ordregiver ladet fejlen i det første udbud komme klager til gode i det aktuelle udbud, ville det have været en overtrædelse af ligebehandlingsprincippet i forhold til de øvrige tilbudsgivere, hvis tilbud opfyldte mindstekravet. På den baggrund tog klagenævnet ikke påstanden til følge. Sanktioner og sagsomkostninger I forlængelse af de øvrige påstande gjorde klager gældende, at ordregivers tildelingsbeslutning var behæftet med så væsentlige mangler, at den ikke kunne opretholdes og følgelig måtte annulleres.

10 10 Klagenævnet anførte herom, at det alene var i forhold til klager, at den tilbudsgiver, der havde vundet udbuddet, havde opnået en utilbørlig fordel. Eftersom klagers tilbud var ukonditionsmæssigt, kunne konkurrencefordelen ikke antages at have haft nogen betydning for udbuddets udfald. Uanset karakteren af overtrædelsen tages påstanden om annullation herefter ikke til følge. Under henvisning til overtrædelsens karakter pålagde klagenævnet ordregiver at betale sagsomkostninger til klager. Beløbet blev fastsat til kr. Kommentarer Kendelsen afspejler, at ordregiver har en pligt til at udligne en konkurrencemæssig fordel, som en tilbudsgiver har, og at dette ikke i tilstrækkeligt omfang var sket. I lighed med praksis afspejler kendelsen, at fejl begået af en ordregivende myndighed under et annulleret udbud, ikke under genudbuddet kan siges at skabe en berettiget forventning hos en tilbudsgiver, som tidligere er kommet igennem med til trods for ikke at have opfyldt et mindstekrav, om at ordregiver som følge heraf ikke vil være forpligtet til at afvise det pågældende tilbud.

11 11 KENDELSE AF 3. NOVEMBER 2015 Retsformand: Katja Høeg Flex Cap v/lars Henrik Hirsch og JV Bilen mod Nordjyllands Trafikselskab Sagen vedrørte et offentligt udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet om en 1-årig rammeaftale med flere aktører om Flextrafik i Region Nordjylland. To klagere, hvis tilbud var afvist som følge af manglende indlevering af et tilbudsskema i korrekt format, indgav klage til klagenævnet. Klagenævnet traf ved kendelse af 3. september 2015 afgørelse om de af klagernes klagepunkter, der vedrørte sagens realitet (refereret i Orientering uge 37 38). Klagerne havde bl.a. gjort gældende, at ordregiver havde handlet i strid med det i udbudsmaterialet angivne om tildelingskriterium og i strid med forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 55 ved ikke at have anvendt et tildelingskriterium for tildeling for så vidt angik en delaftale under kontrakten. Ordregiver erkendte dette, og i forlængelse deraf annullerede klagenævnet ordregivers tildelingsbeslutning vedrørende denne del af kontrakten. Klagerne havde endvidere nedlagt to påstande, hvorefter de hver især påstod sig tilkendt erstatning opgjort som positiv opfyldelsesinteresse. Klagenævnet besluttede at udsætte behandlingen af disse til der var taget stilling til de øvrige påstande. Ved denne kendelse har klagenævnet truffet afgørelse om erstatningspåstandene. Behandlingen af klagernes erstatningspåstande Klagenævnet udtalte, at afvisningen af klagernes tilbud grundet ukonditionsmæssighed ikke var ansvarspådragende, eftersom klagenævnet ved sin kendelse af 3. september 2015 havde fundet, at afvisningen var berettiget. Derimod var ordregivers overtrædelse af forsyningsdirektivets art. 55 ansvarspådragende. Da klagernes tilbud var ukonditionsmæssige og derfor ikke lovligt havde kunnet tages i betragtning, havde klagerne ikke lidt tab som følge af ordregivers overtrædelse af forsyningsdirektivets art. 55. Endvidere kunne der efter overtrædelsens karakter ikke foretages en lovlig kontrakttildeling. Også derfor kunne klagerne ikke kræve erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse. Klagenævnet frifandt ordregiver, idet betingelsen om årsagsforbindelse ikke var opfyldt. Sagsomkostninger Klagerne skulle betale sagsomkostninger til ordregiver. Beløbet blev fastsat til kr. under henvisning til, at skriftvekslingen havde haft et begrænset omfang, og at der var tale om et meget enkelt spørgsmål om årsagsforbindelse. Kommentar Kendelsen afspejler, at en tilbudsgiver, der med rette er afvist fra udbudsprocessen grundet ukonditionsmæssighed, ikke kan kræve sig tilkendt erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse. Dette svarer til fast praksis. I lighed med praksis afspejler kendelsen endvidere, at tilbudsgiver ikke kan få erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse, hvis overtrædelsens karakter indebærer, at der ikke kan ske lovlig tildeling. Tilbudsgiver havde ikke nedlagt påstand om erstatning i form af negativ kontraktinteresse.

12 12 NY ANALYSE, 2015 Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Hvad kendetegner OPI-projekter på velfærds- og miljøområdet, der lykkes? Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har udgivet en analyse om offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI). Offentlig-Private Innovationspartnerskaber er en nyere indkøbsform, hvor offentlige myndigheder sammen med private virksomheder danner partnerskaber, der i fællesskab arbejder på levering af ydelser, der skal bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer eksempelvis på klima- eller ældreområdet. Gennem partnerskabet udvikles nye eller forbedrerede løsninger. OPI kan indeholde både indkøb og konkurrenceudsættelse, og kan derfor tilrettelægges på mangeartede måder. Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde, der blev etableret for ca. to år siden, har som mål at bidrage med viden om denne type projekter, så samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder øges og forbedres. Analysens formål er derfor også at tilvejebringe inspiration og viden om, hvordan et OPI gennemføres med størst mulig succes. Analysen er udarbejdet på baggrund af blandt andet 12 OPI-projekter alle indenfor velfærd- og klimaområderne. Med afsæt i analysen peger Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde på følgende tre punkter: Få en skriftlig samarbejdsaftale på plads fra start Etablér en projektorganisation, afstem forventninger og inddrag brugerne Find ildsjælene og giv dem rum til at udfolde innovative idéer Analysematerialet består udover selve analysen af en pjece, der indeholder overordnede anbefalinger til, hvordan der skabes succes i et OPI. Mens pjecen giver mulighed for at skabe bekendtskab med OPI, retter analysen sig i højere grad til den, der allerede har et vist kendskab til OPI og ønsker yderligere viden om området og inspiration til tilrettelæggelsen af et OPI-samarbejde. Læs hele analysematerialet her: