MIL efterår 2018: Kernemodul 1: IKT-baserede læreprocesser

Transkript

1 MIL efterår 2018: Kernemodul 1: IKT-baserede læreprocesser Undervisere: Christian Dalsgaard, lektor, Aarhus Universitet (modulansvarlig) Ulla Konnerup, adjunkt, Aalborg Universitet Jørgen Lerche Nielsen, lektor, Roskilde Universitet Kursusperiode: Introseminar med face-to-face-undervisning d september 2018 på Aalborg Universitet (AUB) Modulet forløber fra d. 3. september til 16. oktober 2018 Studieordning ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning i alt Formål og indhold Digitale teknologier spiller en større og større rolle inden for mange samfundsmæssige domæner, og i flere domæner er digitale medier blevet definerende for deres udvikling. På dette modul sætter vi fokus på, hvilke betingelser, muligheder og udfordringer digitale teknologier opstiller inden for uddannelse og læring. Modulet tager afsæt i en kobling mellem læringsteoretiske positioner og teknologiforståelser med henblik på en diskussion af de roller, teknologien kan spille i læreprocesser. Det rammesættende spørgsmål for modulet er hvordan digitale teknologier kan understøtte læring. Modulet sætter specifikt fokus på: teknologiers unikke læringspotentialer og spørgsmålet om, hvordan de åbner for nye former for læring og uddannelse hvorledes forskellige digitale kommunikations- og samarbejdsformer kan forstås og håndteres i en læringskontekst et kritisk blik på anvendelsen af digitale teknologier inden for uddannelse Endvidere vil vi på modulet arbejde med/i forskellige udvalgte kommunikationsformer - såsom diskussionsfora, samskrivningsværktøjer, videokonference og grupperum. Læringsmål Ma let for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt-baserede læreprocesser er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt-baserede læreprocesser og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse for pædagogisk planlægning, design og evaluering af hensigtsmæssige ikt-baserede læreprocesser

2 identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt-baserede læreprocesser. Ma let for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor modulet iktbaserede læreprocesser er, at den studerende skal kunne: anvende de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet iktbaserede læreprocesser, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for feltet iktbaserede læreprocesser med henblik pa kollaboration og fælles vidensopbygning formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller indenfor omra det Ma let for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor modulet iktbaserede læreprocesser er, at den studerede i modulet skal kunne: selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og tilrettelægge kollaborative ikt-baserede undervisnings- og læringsprocesser, der inddrager dialogisk og demokratisk kvalitet deltage i og moderere en e-kollaborativ vidensopbygningsproces udvise konstruktiv, e-dialogisk adfærd (deltage aktivt i kollaborative iktbaserede processer). Forløb Modulet indledes på det første MIL-seminar i september. På seminaret etableres grupper, der skal arbejde sammen i modulets aktiviteter. Inden seminar: Læsning af litteratur påbegyndes Seminar Forelæsning: læringsteori i et kulturhistorisk perspektiv Forelæsning: ikt-baseret læring i et læringsteoretisk perspektiv Workshop: Digitale samarbejds-, kommunikations- og læringsressourcer Efter seminar Modulet fortsætter med følgende aktiviteter, der alle involverer mindre fremstillinger, diskussioner samt en afsluttende gruppeopgave. Alle aktiviteter og opgaver foregår kollaborativt i grupper. 1) Essay: Aktuel praksisudfordring ang. ikt-baseret læreprocesser (ca. 1 side pr. studerende 2) Diskussion af digitale teknologiers kommunikationsformer (ca. 1 side pr. studerende) 3) Online præsentation om digitale teknologiers unikke læringspotentialer (10 minutter) 4) Opsamlende skriftlig opgave omhandlende en autentisk og aktuel problemstilling vedrørende ikt-baserede læreprocesser. Afsættet skal være med afsæt i en af gruppemedlemmernes praksis, og løsningen skal være begrundet teoretisk.(eksamensaflevering) (3-4 sider pr. studerende)

3 Mellem afleveringerne vil der være online vejledning/diskussion/peer-to-peer feedback på videomøder. Litteratur/ressourcer Litteratur/ressourcer Litteraturlisten er inddelt efter seminaret og modulets 4 opgaver og dertilhørende temaer. Flere af de tekster, der ikke ligger i Moodle (eller skal købes/lånes), kan søges gratis frem via AUB (via studerendes log-in): 0. Seminar Obligatorisk læring til seminaret Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age. (2nd ed.) Cambridge, UK ; Malden, MA: Polity. Kap. 1. (Købes/lånes) Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Købes/lånes) (Vi anbefaler, at I påbegynder læsningen af Læring inden seminaret) Collins, A. & Halverson, R.(2010). The second educational revolution: rethinking education in the age of technology. Journal of Computer Assisted Learning, 26, pp Harasim, L. (2012). Historical overview of learning and Technologies. IN. Learning theory and online technologies, Chap. 2. (15-29) Routledge. Supplerende litteratur om læringsteori Sfard, A. (1998). On two metaphors for learning and the dangers of choosing just one. Educational researcher, 27(2), (ligger i Moodle under Litteratur til modul 1) Mitchell, Nathan J. & Sawyer, Keith R. (2014). Foundations of the Learning Sciences. In R. K. Sawyer (Ed.), The Cambridge Handbook of the Learning Sciences. 2nd edition. Cambridge: Cambridge University Press, pp (ligger i Moodle under Litteratur til modul 1) Vygotsky, L. (1978). Interaction between learning and development. Readings on the development of children, 23(3), Wenger, Etienne. (2012). En social teori om Læring. I 49 tekster (s ). København: Samfundslitteratur 1. Essay: Aktuel praksisudfordring ang. ikt-baseret læreprocesser Læring og teknologi Beetham, H., & Sharpe, R. (Eds.). (2013). Rethinking pedagogy for a digital age: Designing for 21st century learning. routledge. S Jones, C. (2012). Networked learning, stepping beyond the net generation and digital natives. In Exploring the theory, pedagogy and practice of networked learning (pp ). Springer, New York, NY. Conole, G. (2007). Describing learning activities - tools and resources to guide

4 practice, Rethinking Pedagogy for a Digital Age: Designing and Delivering Elearning, Retrieved from Ackermann, E. K. (2013). Growing up in the Digital age: Areas of Change. Tecnologias, Sociedade e Conhecimento, 1(1), Madsen, C. & Munch, P. (2005) Indledning til en klassiker I: Demokrati og uddannelse (1. udgave ed.). Århus: Klim.S Diskussion af digitale teknologiers kommunikationsformer Medieteoretiske tekster Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age. (2nd ed.) Cambridge, UK ; Malden, MA: Polity. kap. 2, 3 og 4. (Købes/lånes) Ellison, N.B. & Boyd, d. (2013). Sociality through Social Network Sites. In Dutton, W. H. (Ed.), The Oxford Handbook of Internet Studies. Oxford: Oxford University Press, pp Klastrup, Lisbeth (2016). Sociale netværksmedier, Samfundslitteratur, p (Købes/lånes) Supplerende litteratur Hoem, Jon (2006). Openness in communication in First Monday 11(7) / Online præsentation om digitale teknologiers unikke læringspotentialer Digitale kommunikationsformer Garrison, D. R. (2015). Thinking collaboratively: Learning in a community of inquiry. Routledge. (kap. 3-5?). Kap. 5 (s ). (ligger i Moodle under Litteratur til modul 1) Dron, J., & Anderson, T. (2014). Teaching crowds: Learning and social media. Athabasca University Press. Kap. 4, 5 og 6 (s ). 4. Opsamlende skriftlig opgave omhandlende en autentisk og aktuel problemstilling Teknologiintegration/iktværktøjer Google Drive (Google Community) Word 365/Teams /Docs, Slides Blog Debatfora Videokonference Vejledning Prøveform og krav til beståelse og/eller karaktergivning I perioderne mellem opgaveafleveringer vil der være online vejledning via videokonference. 1. Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt-baserede læreprocesser. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i

5 projektgruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. 2. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Tilfredsstillende, aktiv deltagelse defineres som deltagelse i seminar, aflevering af delopgaver samt deltagelse i online diskussioner. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse består eksamensopgaven i en tekst (3-4 sider pr. studerende), der opsamler emnerne fra de tre foregående delopgaver. Evaluering Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de studerendes AAU-mail.