MIL kernemodul 1 - Efterår 2019: Kernemodul 1: IKT-baserede læreprocesser

Transkript

1 MIL kernemodul 1 - Efterår 2019: Kernemodul 1: IKT-baserede læreprocesser Undervisere: Christian Dalsgaard, lektor, Aarhus Universitet (modulansvarlig) Thomas Ryberg, professor, Aalborg Universitet Jørgen Lerche Nielsen, lektor, Roskilde Universitet

2 Kursusperiode: 2. september oktober 2019, med introseminar på MIL september seminar på Aalborg Universitet (AUB) i Aalborg, d september ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning i alt Studieordning Beskrivelse Formål og indhold Digitale teknologier spiller en større og større rolle inden for mange samfundsmæssige domæner, og i flere domæner er digitale medier blevet definerende for deres udvikling. På dette modul sætter vi fokus på, hvilke betingelser, muligheder og udfordringer digitale teknologier opstiller inden for uddannelse og læring. Modulet tager afsæt i en kobling mellem læringsteoretiske positioner og teknologiforståelser med henblik på en diskussion af de roller, teknologien kan spille i læreprocesser. Det rammesættende spørgsmål for modulet er hvordan digitale teknologier kan understøtte læring. Modulet sætter specifikt fokus på: teknologiers unikke læringspotentialer og spørgsmålet om, hvordan de åbner for nye former for læring og uddannelse hvorledes forskellige digitale kommunikations- og samarbejdsformer kan forstås og håndteres i en læringskontekst et kritisk blik på anvendelsen af digitale teknologier inden for uddannelse Endvidere vil vi på modulet arbejde med/i forskellige udvalgte kommunikationsformer - såsom diskussionsfora, samskrivningsværktøjer, videokonference og grupperum. Læringsmål Målet med modulet er, at den studerende tilegner sig en teoretisk og analytisk forståelse af digitale teknologiers unikke læringspotentialer. Med baggrund i forskellige læringsteorier skal den studerende kunne identificere og skelne mellem teknologiers forskellige karakteristika med henblik på at diskutere, hvordan teknologier kan bidrage til at etablere nye former for læring og uddannelse, og mere specifikt hvordan digitale kommunikationsog samarbejdsformer kan styrke læringskontekster.

3 Læringsmål Viden Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet iktbaserede læreprocesser er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt-baserede læreprocesser og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse for pædagogisk planlægning, design og evaluering af hensigtsmæssige ikt-baserede læreprocesser identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt-baserede læreprocesser. Færdigheder Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor modulet iktbaserede læreprocesser er, at den studerende skal kunne: anvende de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt-baserede læreprocesser, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for feltet iktbaserede læreprocesser med henblik på kollaboration og fælles vidensopbygning formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller indenfor området. Kompetencer Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor modulet iktbaserede læreprocesser er, at den studerede i modulet skal kunne: selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og tilrettelægge kollaborative ikt-baserede undervisnings- og læringsprocesser, der inddrager dialogisk og demokratisk kvalitet deltage i og moderere en e-kollaborativ vidensopbygningsproces udvise konstruktiv, e-dialogisk adfærd (deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer). Forløb Modulet indledes på det første MIL-seminar i september. På seminaret etableres grupper, der skal arbejde sammen i modulets aktiviteter. Inden seminar

4 Læsning af litteratur påbegyndes. Seminar Forelæsning: læringsteori i et kulturhistorisk perspektiv Forelæsning: ikt-baseret læring i et læringsteoretisk perspektiv Workshop: Digitale samarbejds-, kommunikations- og læringsressourcer Efter seminar Modulet fortsætter med følgende aktiviteter, der alle involverer mindre fremstillinger, diskussioner samt en afsluttende gruppeopgave. Alle aktiviteter og opgaver indebærer en form for ikt-medieret interaktion i form af feedback, diskussion og samarbejde. Mellem nogle af afleveringerne vil der være online vejledning, diskussion og peer-to-peer feedback på videomøder. 1) Essay: Aktuel praksisudfordring ang. ikt-baseret læreprocesser (ca. 1 side pr. studerende) I opgaven skal gruppen problemidentificere, præsentere, fremføre argumenter for og lægge op til diskussion af en aktuel praksisudfordring inden for ikt-baserede læreprocesser. 2) Diskussion: Digitale teknologiers kommunikationsformer (ca. 1 side pr. studerende) Som afsæt for opgaven skal gruppen vælge en kommunikationstjeneste; det kunne være en tråd på reddit, et hashtag på Twitter, en Facebookgrupppe, et forum på bold.dk eller lignende og foretage en analyse af karakteristika ved tjenestens kommunikationsformer. 3) Online præsentation: Digitale teknologiers unikke læringspotentialer (10 minutter) I præsentationen skal gruppen fremlægge en eller flere unikke læringspotentialer ved digitale teknologier i tilknytning til en konkret læringspraksis. 4) Eksamensopgave: Ikt-baserede læreprocesser (3-4 sider pr. studerende) Opgaven skal omhandle en autentisk og aktuel problemstilling eller praksis vedrørende ikt-baserede læreprocesser. Opgaven må gerne bygge på de tre tidligere opgaver, og afleveringen må gerne indeholde video, præsentationer og lignende.

5 Mellem afleveringerne vil der være online vejledning/diskussion/peer-topeer feedback på videomøder. Litteratur/ressourcer Ikt-baserede læreprocesser Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age. (2nd ed.) Cambridge, UK; Malden, MA: Polity. Kap. 1. Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde Universitetsforlag. Collins, A. & Halverson, R.(2010). The second educational revolution: rethinking education in the age of technology. Journal of Computer Assisted Learning, 26, pp Harasim, L. (2012). Historical overview of learning and Technologies. IN. Learning theory and online technologies, Chap. 2. (15-29) Routledge. Læringsteori Sfard, A. (1998). On two metaphors for learning and the dangers of choosing just one. Educational researcher, 27(2), Mitchell, Nathan J. & Sawyer, Keith R. (2014). Foundations of the Learning Sciences. In R. K. Sawyer (Ed.), The Cambridge Handbook of the Learning Sciences. 2nd edition. Cambridge: Cambridge University Press, pp Vygotsky, L. (1978). Interaction between learning and development. Readings on the development of children, 23(3), Wenger, Etienne. (2012). En social teori om Læring. I 49 tekster (s ). København: Samfundslitteratur Læring og teknologi Beetham, H., & Sharpe, R. (Eds.). (2013). Rethinking pedagogy for a digital age: Designing for 21st century learning. routledge. S Jones, C. (2012). Networked learning, stepping beyond the net generation and digital natives. In Exploring the theory, pedagogy and practice of networked learning (pp ). Springer, New York, NY. Conole, G. (2007). Describing learning activities - tools and resources to guide practice, Rethinking Pedagogy for a Digital Age: Designing and Delivering Elearning, Retrieved from Ackermann, E. K. (2013). Growing up in the Digital age: Areas of Change. Tecnologias, Sociedade e Conhecimento, 1(1),

6 Madsen, C. & Munch, P. (2005) Indledning til en klassiker I: Demokrati og uddannelse (1. udgave ed.). Århus: Klim.S Medieteoretiske tekster Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age. (2nd ed.) Cambridge, UK; Malden, MA: Polity. kap. 2, 3 og 4. (Købes/lånes) Ellison, N.B. & Boyd, d. (2013). Sociality through Social Network Sites. In Dutton, W. H. (Ed.), The Oxford Handbook of Internet Studies. Oxford: Oxford University Press, pp Klastrup, Lisbeth (2016). Sociale netværksmedier, Samfundslitteratur, p Hoem, Jon (2006). Openness in communication in First Monday 11(7) 67/1286. Digitale kommunikationsformer Garrison, D. R. (2015). Thinking collaboratively: Learning in a community of inquiry. Routledge. (kap. 3-5?). Kap. 5 (s ). Dron, J., & Anderson, T. (2014). Teaching crowds: Learning and social media. Athabasca University Press. Kap. 4, 5 og 6 (s ). Teknologiintegration/iktværktøjer Vejledning Forskningsforankring Prøveform og krav til beståelse og/eller karaktergivning Google Drive Word 365 og/eller Google Docs/Slides Blog og/eller debatforum Videokonference I perioderne mellem opgaveafleveringer vil der være online vejledning via videokonference. Alle undervisere forsker i ikt-baserede læreprocesser. 1. Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt-baserede læreprocesser. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i projektgruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. 2. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende.

7 Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Tilfredsstillende, aktiv deltagelse defineres som deltagelse i seminar, aflevering af delopgaver samt deltagelse i online diskussioner. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse består eksamensopgaven i en tekst (3-4 sider pr. studerende), der opsamler emnerne fra de tre foregående delopgaver. Jf. Studieordning for Masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL). Evaluering Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de studerendes AAU-mail.