MIL kernemodul 3 - Efterår 2019: Ikt og Læring i organisationer

Transkript

1 MIL kernemodul 3 - Efterår 2019: Ikt og Læring i organisationer Undervisere: Mette Wichmand, Roskilde Universitet Ditte Kolbæk, Aalborg Universitet Jørgen Lerche Nielsen, Roskilde Universitet Lars Birch Andreasen, Aalborg Universitet (modulansvarlig) Kursusperiode: 2. september oktober 2019, med introseminar på MIL september seminar på AUB, Aalborg, d september ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning i alt Studieordning Beskrivelse Formål og indhold Kernemodul 3 på MIL om Ikt og læring i organisationer sætter fokus på ikt som redskab til deling, udvikling og ledelse af viden i organisationer. Det omfatter organisatoriske læreprocesser, ikt som samarbejdsværktøj, ikt i organisationskommunikation, ikt i livslang læring, erfaringsudveksling, forandringsledelse og videns- og kompetenceudvikling. Der arbejdes med at integrere teoretiske og praktiske vinkler på feltet, dels gennem inddragelse af egne erfaringer fra forskellige typer af organisationer, dels gennem kritisk brug af og refleksion over forskellige iktværktøjer og deres betydning for videndeling og videnskabelse i organisatoriske kontekster. Læringsmål Målet med modulet er, at de studerende tilegner sig indsigt i og tager kritisk stilling til teoretiske forståelser af viden og læring i organisationer, og til implikationer af forskellige teknologiske valg og strategier. Studieordningen præciserer: Målet for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne:

2 tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer, og praksis knyttet hertil. tilegne sig viden om og forståelse af planlægning, design og evaluering af empiriske undersøgelser af ikt, læring og videndeling i organisationer. identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende skal kunne: anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer. analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger ud fra teorier og metoder om organisation, kommunikation, samarbejde og ikt. formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes erhvervelse af kompetencer er, at den studerende skal kunne: selvstændigt planlægge, igangsætte, gennemføre, styre og evaluere komplekse processer inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer, herunder at skabe sig erfaring med udvikling af organisatoriske processer, og implementering og brug af adækvate samarbejds- og kommunikationsværktøjer. deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Forløb Modulet har vægt på interaktion mellem de studerende, både i de grupper, der bliver nedsat på seminaret, og på tværs af hele holdet. Inden seminaret Inden seminaret har I tre ting at forberede: * Skriv en kort tekst (1-2 A4-sider) som beskriver, hvordan du har oplevet at ikt har befordret eller hindret læring/videndeling på din arbejdsplads e.l. Historien skal bruges til en fælles øvelse på seminaret, og skal skrives i 3. person. Find de præcise krav til form og indhold i Moodle. Din historie skal uploades i Moodle senest d. 3. september * Se de faglige videoer. Nogle af de oplæg, der tidligere er blevet holdt på selve seminaret, vil i år ligge som videoer i Moodle. Aktiviteterne på seminaret bygger på, at I har set videoerne inden vi mødes.

3 * Læs fire tekster. Til hver af de faglige videoer er knyttet en tekst, som vi vil bede jer orientere jer i, altså læse, så I får en forståelse af teksten og dens perspektiv, inden vi mødes på seminaret. (Se under Litteratur nedenfor.) Seminar på AUB, Aalborg, september 2019 Aktiviteterne på seminaret varer fra torsdag d. 5. september kl til lørdag d. 7. september kl. 15. På seminaret arbejdes videre med modulets problemstillinger gennem aktiviteter, diskussioner, oplæg, øvelser og fremlæggelser. Der nedsættes grupper, arbejdet med modulopgaven går i gang, og der laves planer og aftaler. Online forløb med modulopgaven, 9. sept. 15. okt Modulopgaven består af to dele: Opgave 1: I de fem uger efter seminaret arbejder I som organisatoriske læringskonsulenter, der skal beskrive en konkret udfordring og udarbejde et forslag til, hvordan organisationen kan arbejde med denne udfordring. Der skal designes en plan for, hvordan man kan få mere indsigt i udfordringen, og hvordan den viden kan omsættes til interne læreprocesser. Opgave 2: Som del af arbejdet skal I holde et online møde (max. 60 min.) med et andet team (gruppe) og jeres vejleder, for sammen at skabe og dele viden, der kan udvikle og styrke jeres arbejde. I organiserer selv tid, sted/teknologi, samt hvad I ønsker at få ud af mødet og hvad der skal ske før/under/efter. I kan finde detaljeret beskrivelse af forløbet og kravene til opgave 1 og 2 i Moodle. Tidsplan: sept (uge 37-39): Grupperne arbejder med opgave 1 og 2. Der kan holdes et vejledningsmøde undervejs. Ca. 1. okt. 2019: Grupperne afvikler feedback session med opponentgruppe og vejleder. (Præcist tidspunkt aftales grupperne og vejleder imellem.) okt. 2019: Grupperne arbejder med den feedback de har fået og færdiggør modulopgaven. Der kan holdes et vejledningsmøde undervejs. Afleveringsfrist er tirsdag d. 15. oktober 2019, kl. 12. Omfanget er: Opgave 1: Max. 4 sider pr. studerende, dog højst 16 sider pr. gruppe, ekskl. litteraturliste. Opgave 2: Dels 1-2 siders fælles beskrivelse af mål og planlægning af online møde, og dels 1 sides individuel teoretisk refleksion over styrker og svagheder i den valgte tilgang. Opgave 1 og 2 afleveres i et samlet dokument.

4 Litteratur/ressourcer Den anbefalede litteratur til modulet vil være tilgængelig online, i Moodle eller via AUB (via studerendes log-in). FØR SEMINARET Forud for seminaret læses fire tekster med perspektiver på organisatorisk læring. De tre tekster knytter sig til de videoer, I vil kunne finde i Moodle: Hvad er organisatorisk læring? Argote, L. & Hwang, E. H. (2016). Organizational Learning. In M. Augier, D.J. Teece (Eds.), The Palgrave Encyclopedia of Strategic Management. London: Palgrave Macmillan. Teoretiske perspektiver på organisatorisk læring Sannino, A., & Engeström, Y. (2017). Co-generation of societally impactful knowledge in Change Laboratories. Management Learning, 48(1), Nonaka, I., Toyama, R. & Byosière, P. (2001). A Theory of Organizational Knowledge Creation: Understanding the Dynamic Process of Creating Knowledge. In M. Dierkes, A. B. Antal, J. Child & I. Nonaka (Eds.), Handbook of Organizational Learning and Knowledge. Oxford: Oxford University Press (p ). Wenger, Etienne. (2004). Fællesskab. I: Praksisfællesskaber: Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzel (s ). ØVRIG LITTERATUR TIL MODULET - Inddrag gerne yderligere kilder i arbejdet med modulopgaven. Hvad er organisation og organisatorisk læring? Agyris, C. & Schön, D. A. (1996). What is an Organization that it may learn? In: Organizational Learning II, Theory, Method and Practice. Addison-Wesley Publishing Company (p. 1-29). Hatch, M. J. (2013). Hvad er organisation? (kap. 1) & Hvad vil det sige at være en organisation? (kap. 3). I: Organisationer en meget kort introduktion. Frederiksberg: Samfundslitteratur (s & ). Organisatorisk læring i et IKT perspektiv Francisco, Klein, Engeström & Sannino (2018). Knowledge on the move. In: D. Kolbaek (Ed.), Online Collaboration and Communication in Contemporary Organizations. IGI global. Gherardi, S., & Miele, F. (2018). Knowledge Management from a Social Perspective: The Contribution of Practice-Based Studies. In J. Syed et al. (Eds), The Palgrave Handbook of Knowledge Management (p ). Palgrave Macmillan.

5 Wichmand, M. (2018). Is Urgent Evoke a Digital Ba?: How a Game Can Make Space for Knowledge Creation. In: D. Kolbæk (Ed.), Online Collaboration and Communication in Contemporary Organizations. IGI Global (p ). Baralou, E. & Tsoukas, H. (2015). How is New Organizational Knowledge Created in a Virtual Context? An Ethnographic Study. Organization Studies, 36(5), Læring i organisationer Brandi, U. & Elkjær, B. (2011). Organizational Learning Viewed from a Social Learning Perspective. In: M. Easterby-Smith & M. A. Lyles (Eds.), Handbook of Organizational Learning and Knowledge Management, 2nd ed. Hoboken, NJ: John Wiley & Sons (p ). Holdt Christensen, P. (2007). Videndeling og den personlige dimension. Ledelse og erhvervsøkonomi, nr. 1/2007, Metodetekster Onyx, J. & Small, J. (2001). Memory-Work: The Method. Qualitative Inguiry, 7(6), Derwin, B. (2008). Interviewing as dialectical practice: Sense-making methodology as exemplar. Paper presented at International Association for Media and Communication Research (IAMCR) 2008 Annual Meeting, Audience Section, July 20-25, Stockholm, Sweden. Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver: En introduktion. I: Kvalitative metoder - en grundbog. Hans Reitzels Forlag (s ). Denzin, N. K. (2012). Triangulation 2.0. Journal of mixed methods research, 6(2), Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case-study research. Qualitative inquiry, 12(2), Steen Nielsen, B. og Aagaard Nielsen, K. (2015). Aktionsforskning. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder - en grundbog. Hans Reitzels Forlag (s ). Supplerende litteratur Engeström, Y. (2001). Expansive Learning at Work: toward an activity theoretical reconceptualization. Journal of Education and Work, 14(1),

6 Engeström, Y., & Kerosuo, H. (2007). From workplace learning to interorganizational learning and back: The contribution of activity theory. Journal of Workplace Learning, 19(6), Elkjær, B. (2013). Organisational learning as movements in practice [Organizāciju mācīšanās praksē]. In: T. Koķe & S. Baranova (Eds.), Pedagogy and teachers' education [Pedagoģija un skolotāju izglītība]. (Scientific Papers. University of Latvia, Vol. 790). Riga: University of Latvia (p ). Shipton, H. & DeFillippi, R. (2011). Psychological Perspectives in Organizational Learning: A Four-Quadrant Approach. In: M. Easterby-Smith & M. A. Lyles (Eds.), Handbook of Organizational Learning and Knowledge Management, 2nd ed. Hoboken, NJ: John Wiley & Sons (p ). Teknologiintegration/iktværktøjer Moodle ( er fælles kommunikationsrum gennem modulet. I gruppernes arbejde og i gruppernes online sparringsmøder inddrages selvvalgte digitale samarbejdsplatforme og -værktøjer til videndeling og interaktion. Vejledning Hver gruppe får tilknyttet en vejleder. I forbindelse med udarbejdelse af modulopgaven planlægges med to online møder samt vejleders deltagelse i feedback session. Forskningsforankring Underviserne forsker i organisatoriske læreprocesser, ikt, læring og videndeling og videnskabelse. Prøveform og krav til beståelse og/eller karaktergivning Modulet afsluttes med en skriftlig opgave og bedømmes med intern censur. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning, herunder arbejdet med modulopgaven og deltagelse i feedback-aktiviteterne som specificeret ovenfor, kan den skriftlige fremstilling være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt (dette omfang er fordelt på opgave 1 og 2 som beskrevet ovenfor under Forløb); ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. Såfremt der ikke opnås tilfredsstillende, aktiv deltagelse kan den studerende gå til prøve efter studieordningens retningslinjer, dvs. en intern skriftlig prøve: Bedømmelsesform: karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende

7 udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i gruppen dog højst 30 sider i alt; ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Jf. Studieordning for Masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL), Evaluering Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de studerendes AAU-mail.