SBMI Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S

Transkript

1 Miljøscreening Storebjergskolen Udført for Halsnæs Kommune Af Claus Lundsgaard Lili Møller Pangel Donald E. Davis SBMI A/S , Postboks 51, Rungstedvej 21, DK-2970 Hørsholm Tlf.: (+45) , T telefax: (+45) , Bankkonto nr , CVR-nummer [email protected]

2 Sagsoplysninger Kunde Halsnæs Kommune Miljø og Teknik Kommunale Ejendomme Rådhuspladsen Frederiksværk Lokalitet Hundested Skole Storebjerg Nørregade Hundested Udførende v. Claus Lundsgaard, Lili Møller Pangel og Donald E. Davis Rungstedvej Hørsholm [email protected] Claus Lundsgaard Hørsholm, d Indhold: Konklusion 3 Indledning 4 PCB-analyse på materialer 4 Inspektion og prøvetagning 5 Analyseresultater 5 PCB 12 Klorparaffiner 13 Bly 13 Kviksølv, cadmium og arsen 15 Klor 15 Asbest 22 Bilag 1. Analyseskema PCB 27 Bilag 2. Bygningsgennemgang, noter 29 Bilag 3. Vurderingsgrundlag PCB, bly og andre miljøfarlige stoffer 43 Bilag 4. Analyserapporter fra ALS Denmark A/S 46 Bilag 5. Planskitse af Storebjergskolen 53 2

3 KONKLUSION Screening for miljøfarlige stoffer i Hundested Skole afdeling Storebjerg har vist, at skolens bygningsdele indeholder PCB, bly og asbest i et omfang, som er forventeligt baseret på bygningernes opførelsesperioder. Forekomst af uønskede stoffer i koncentration som farligt affald er relativt begrænset. Asbest er fundet i pladebeklædning og tagplader i bygning 1980, samt i ældre rørisolering i bygning Tidligere er desuden fundet bitumenklæber med asbest under vinylfliser lokalt i bygning PCB-kontaminering er registreret i maling, fugemasse og gulvbelægning i koncentrationer op til omkring grænsen for farligt affald i bygningerne 1919, 1955, 1965, 1980, gymnastiksale og Lilleskole. Kun i bygning 1919 er der fundet en malingprøve, som overskrider grænsen for farligt affald (>50 mg PCB/kg). Samme panelmaling havde også blyindhold svarende til farligt affald. I tidligere undersøgelse er der endvidere registreret PCB i koncentration som farligt affald i kantforsegling på termorude fra Lilleskole. Ingen primære kilder med høj PCB-koncentration er fundet, men svag kontaminering i mange materialeoverflader stemmer overens med tidligere målinger af PCB i luft i lave koncentrationer. Oprindelige kilder kan være fjernet ved renoveringer eller kan i begrænset omfang være til stede i kondensatorer i ældre lysstofarmaturer. Sådanne er observeret i bygning 1980 og Lilleskole, men er ikke prøvetaget. Klorparaffiner er ikke fundet. Bly er udbredt i maling, og enkelte malingtyper har indhold svarende til farligt affald (>2500 mg bly/kg), primært radiatormaling, gammel maling på træværk (bygning 1919 og 1955) og betonmaling på søjler i Lilleskolen. Tidligere er der endvidere fundet blykoncentrationer >2500 mg/kg i gammel maling på væg i trapperum ved indgang til spejlsal. Andre tungmetaller er til stede i materialer med høj blykoncentrationen, men ikke i koncentrationer som er skærpende i affaldsvurdering relativt til bly-indholdet. Der er ikke krav om, at de kontaminerede materialer fjernes, hvis overfladerne i øvrigt er intakte og ikke henfalder og støver. Hvis dette overholdes, vil der ikke være indeklimapåvirkning af betydning. Ved eventuelle indgreb i bygningerne skal kontaminerede materialer håndteres, så støvudvikling begrænses og spredning undgås. Ligeledes skal byggeaffald håndteres under hensyntagen til kontamineringstype og niveau. Supplerende registrering kan lokalt være nødvendig, hvis specifikke indgreb planlægges i utilstrækkeligt undersøgte bygningsdele. 3

4 Indledning På foranledning af Niels Landsperg, Halsnæs Kommune, er SBMI rekvireret til registrering af miljøkritiske stoffer i Hundested Skole, Storebjerg. Fremgangsmåde Denne rapportering omfatter registreringer i perioden maj-juni 2015, men bygger på indledende stikprøveundersøgelse af asbest, bly og PCB i byggematerialer (SBMI og 18495) samt PCB-kontrol i indeklima (SBMI og 18635) udført i perioden august 2013 august Undersøgelsen tager udgangspunkt i registrering og analyse af de mest sandsynligt forekommende miljøkritiske stoffer i bygningsmassen, herunder asbest, PCB, klorparaffiner og tungmetaller. Der er anvendt en kombination af inspektion, destruktiv åbning af konstruktioner, prøvetagning, in situmålinger og laboratorieanalyse. Der er tillige inddraget erfaringer fra andre lignende sager. Koncentrationer er vurderet i forhold til affaldshåndtering (vurderingsgrænser, se bilag 3 samt resultatafsnit). Med screeningen er det søgt at afdække variationer i forekomst af miljøfarlige stoffer i bygninger med forskellig alder. Der er i den aktuelle undersøgelse taget: 40 prøver til laboratorieanalyse for PCB og klorparaffiner 7 prøver til laboratorieanalyse for bly 164 direkte overflademålinger for bly, kviksølv, cadmium, arsen og klor 12 prøver til laboratorieanalyse for asbest Undersøgelsen giver et vejledende niveau for forekomst af miljøfarlige stoffer, men kan ikke betragtes som en dækkende registrering i alle detaljer. Skal der foretages specifikke indgreb i skolebygninger, vil der i nogle tilfælde skulle suppleres med målrettet undersøgelse og prøvetagning af de aktuelle konstruktioner. Den her rapporterede screening vil kunne danne baggrund for vurdering af omfang af supplerende prøver når behovet opstår. Analyse for PCB og klorparaffiner Analyser er udført i henhold til DS/EN ISO ved GC/MS hos ALS Denmark. Omregning fra PCB-7 (sum af 7 indikatorkongener) til PCB-total er for de mindst kontaminerede prøver udført med en faktor 5 jf. SBi Anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Analyse for bly og andre tungmetaller Bly og andre tungmetaller er primært analyseret ved røntgenfluorescensanalyse (XRF) med Bruker S1 Turbo XRF-analysator in situ eller i laboratoriet, og få supplerende prøver er analyseret ved ICP-analyse (laboratorieanalyse af materialeprøver hos ALS Denmark i henhold til DS259). De to analysemetoder korrelerer normalt fint på maling, plast og lignende. Afvigelser ses imidlertid ved analyse af kemisk resistente materialer som fx keramisk glassur, da tungmetaller vanskeligt kan frigives til analyse ved ICP (giver underestimering), mens XRF-analyse ikke kræver nedbrydning af materialet. 4

5 XRF-analyse er hurtig og direkte visende, og det er prioriteret at få et stort antal XRF-analyser frem for få ICP-analyser, for bedst at kunne opspore materialer med tungmetaller i koncentrationer som farligt affald. XRF-analyse giver supplerende information om indhold af bl.a. kviksølv, cadmium, arsen og klor. Figur 1. Sammenligning af ICP og XRF analyse for bly. Prøver er ikke fra Storebjerg, men malingprøver fra anden aktuel sag SBMI arbejder med. Analyse for asbest Materialer med potentielt asbestindhold er undersøgt og vurderet ved inspektion, og repræsentative materialeprøver er udtaget til lysoptisk mineralogisk analyse for asbestindhold i SBMI s laboratorium. Inspektion og prøvetagning Bygningerne er inspiceret med henblik på registrering af overordnede konstruktioner og materialebrug. Inspektionsnoter og fotoeksempler er præsenteret i bilag 3. På baggrund af materialesammensætning og bygningsalder er der udvalgt bygningsdele til prøvetagning. Stikprøver er fordelt ud fra ønsket om at afdække materialer med højt indhold af miljøfarlige stoffer samt at vurdere kontaminering i materialer med stor udbredelse. For stoffer, som spredes via luft (fx PCB), er der ligeledes taget prøver af materialer (interiørmaling), som ikke forventes at være en primær kilde, men at afspejle et generelt kontamineringsniveau for spredning via luft. Gennemgang for asbest har inkluderet destruktive åbninger i konstruktioner (isoleringsmateriale, gulv- og vægbeklædning etc.) for inspektion for asbestholdige materialer og udvælgelse af repræsentative prøver til laboratorieanalyse. Analyseresultater Resultater af analyse af materialeprøver for PCB, klorparaffiner og bly er vist i tabel 1, samt detaljer i bilag 1 og 4. Resultater af røntgenfluorescensanalyse på materialeoverflader udført lokalt på skolen med håndholdt analysator fremgår af tabel 2 (bly, kviksølv, cadmium, arsen og klor). Resultater af analyse af materialeprøver for asbest er præsenteret i tabel 3. Originale analyserapporter fra ALS Denmark A/S er vedlagt som bilag 4. 5

6 Tabel 1. Resultater af analyse for PCB, klorparaffiner og bly på materialeprøver. For bly-resultater er angivet analysenummer, hvis resultatet er baseret på laboratorieanalyse med ICP. Alternativt er anført, at målingen er baseret på røntgenfluorescensanalyse (XRF). Måleresultater er farvemærket som indikation på, om materialet er rent, kontamineret eller farligt affald bygning, biologi Maling på betonvæg, hvid Prøve 1 36 mg PCB/kg 78 mg bly/kg (XRF-måling) Fotodokumentation 1965 bygning, biologi Vinduesramme Maling på vinduesramme, gul på hvid Prøve 2 38 mg PCB/kg 161 mg bly/kg (XRF-måling) 1965 bygning, biologi Vindue, kit langs termorude Prøve 3 1,6 mg PCB/kg 1965 bygning, biologi Gulv: Linoleum, brun Prøve 4 16,6 mg PCB/kg 3120 mg bly/kg (analyse nr /15) 1965 bygning, biologi Ude: fuge omkring vindue, grå Prøve 5 <0,04 mg PCB/kg 1965 bygning, sløjd Ude: Kit mellem termorude og ramme Prøve 6 <0,04 mg PCB/kg 6

7 1965 bygning, gang Grå fugemasse mellem teglsten i væg Prøve 10 2,5 mg PCB/kg 1965 bygning, Fysik Væg ved vindue Hvid maling på betonvæg ved vindue Prøve 11 13,6 mg PCB/kg 17 mg bly/kg (analyse nr /15) 1955-bygning, glasgang Gulvbelægning, blå Prøve 7 <0,04 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) 1955-bygning, glasgang Hvid fugemasse omkring vindue Prøve 8 <0,04 mg PCB/kg 1955-bygning, glasgang Hvid fugemasse omkring dør til omklædning Prøve 9 <0,04 mg PCB/kg 1955-bygning, klassefløj Ude: fugerester langs vinduer, rester fra tidligere vinduer Prøve 31 <0,04 mg PCB/kg 13 mg bly/kg (XRF-måling) 1955-bygning, klasseværelse B5 Hvid maling på væg Prøve 12 2,5 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) 1955-bygning, gang Vindue Hvid maling på vindue Prøve 13 1,4 mg PCB/kg mg bly/kg (analyse nr /15) 7

8 1980-bygning, klasseværelse B11 Maling på betonsøjle, hvid Prøve 14 2,4 mg PCB/kg 1750 mg bly/kg (analyse nr /15) 1980-bygning, klasseværelse B11 Grå fugemasse mellem vindue og betonsøjle Prøve 15 0,85 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) 1980-bygning, klasseværelse B11 Tætningsbånd langs termorude, blanding fra yder- og inderside Prøve 16 <0,04 mg PCB/kg 1980-bygning, klasseværelse B11 Ude: grå fugemasse under vindue Prøve 17 <0,04 mg PCB/kg 1980-bygning, klasseværelse B12 Maling på pladevæg, hvid Prøve 18 <0,04 mg PCB/kg 33 mg bly/kg (analyse nr /15) 1980-bygning, klasseværelse B12 Fugemasse mellem vindueselementer, hvid Prøve 19 <0,04 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) 1980-bygning, gang ved klasseværelse B12 Fugemasse mellem beton og plademateriale i gangvæg, hvidmalet Prøve 20 <0,04 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) 1980-bygning, nedre etage, depot ved Galleriet Maling på betongulv, grå (under lysstofarmatur med gammel kondensator) Prøve 21 5,4 mg PCB/kg 2230 mg bly/kg (XRF-måling) 8

9 1980-bygning, nedre etage, Galleriet Væg ved vindue Maling på betonvæg ved depot, hvid Prøve 22 <0,04 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) 1980-bygning, nedre etage, Galleriet Grå fugemasse mellem beton og tegl Prøve 23 <0,04 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) 1980-bygning, nedre etage, Galleriet Rester af grå fugemasse på teglstensvæg, fra tidligere facadevinduer Prøve 24 <0,04 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) Lilleskolen, klasseværelse A1 Maling på betonvæg, gul Prøve 25 2,3 mg PCB/kg 1140 mg bly/kg (XRF-måling) Lilleskolen, klasseværelse A1 Radiator Maling på radiator, hvid Prøve 26 <0,04 mg PCB/kg 20 mg bly/kg (XRF-måling) Lilleskolen, klasseværelse A1 Dørgerigt Maling på dørgerigt, hvid på grøn Prøve 27 9,1 mg PCB/kg 2200 mg bly/kg (analyse nr /15) Lilleskolen, klasseværelse A1 Linoleum på gulv, blå Prøve 28 2,9 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) 9

10 Lilleskolen, facade ud for klasseværelse A1 Ude: sort fugemasse/gummi mellem brystningselementer Prøve 30 <0,04 mg PCB/kg 16 mg bly/kg (XRF-måling) Multihus Væg i lille stue Maling på betonvæg i lille stue, gul Prøve 29 <0,04 mg PCB/kg 2 mg bly/kg (analyse nr /15) 2005-bygning, klasseværelse C11 Vægmaling på væv, hvid Prøve 32 <0,04 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) Sportshal Maling på pudset væg, hvid Prøve 33 <0,04 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) Drengegymnastiksal Tætningsbånd omkring termoglas uden år, sort profil Prøve 34 <0,04 mg PCB/kg Drengegymnastiksal Maling på pudset væg, blå Prøve 35 <0,04 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) Drengegymnastiksal Hvide fugerester ved yderdør Prøve 36 <0,04 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) Pigegymnastiksal/spejlsal Vægmaling, afskaller, blå/turkis på hvid Prøve 37 2,0 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) 10

11 1919-bygning, billardrum Maling på fodpanel, grå på grøn Prøve mg PCB/kg mg bly/kg (XRF-måling) 1919-bygning, billardrum Maling på pladevæg, gavl, hvid Prøve 39 <0,04 mg PCB/kg 579 mg bly/kg (XRF-måling) 1919-bygning, ydre facade mod parkering Fugemasse under vinduer, grå Prøve 40 <0,04 mg PCB/kg <10 mg bly/kg (XRF-måling) 11

12 PCB Materiale med PCB i koncentration som farligt affald er fundet i 1 ud af 40 prøver. Det drejer sig om en malingprøve fra fodpanel i bygning Det er en prøve bestående af mange malinglag fra forskellige perioder af bygningens historie. Malingprøve fra væg var uden PCB, og der er således ikke tegn på generel kontaminering via luft i bygningen. Materialer med PCB-kontaminering under grænsen for farligt affald (dvs. i intervallet 0,1-50 mg PCB/kg) er fundet i: Alle indendørs materialeprøver fra bygning 1965 (6 stk.) inkluderende maling fra vægge og træværk, fugemasse, kit, samt gulvbelægning. Udendørs maling fra vindue samt forseglingskit langs termorude prøvetaget udefra var derimod uden PCB. Indendørs materialeprøver fra 1955-bygning (2 stk.) inkluderende maling fra væg og vindue. Prøver fra den tilbyggede glasgang samt udvendige fugerester ved klasseværelser var derimod uden PCB. I en lille andel af indendørs materialeprøver fra bygning 1980 (3 ud af 10 prøver) inkluderende facadefuge ved oprindelig facade samt maling fra betonsøjle og betongulv. PCB-niveauer i disse var lave (ca. 1-5 mg PCB/kg). Øvrige prøver fra bygning 1980 var uden PCB. I 3 ud af 4 indendørs materialeprøver fra Lilleskolen inkluderende vægmaling, træmaling og gulvbelægning. Malingprøve fra pigegymnastik/spejlsal. Tidligere undersøgelse har også vist PCB-kontaminering i malingprøve fra drengegymnastiksal. Materialer uden PCB er registreret i stikprøver fra bygning 2005 og sportshal, samt i nogle af stikprøverne fra ovennævnte bygninger. Prøver fra oprindelige vinduestyper i bygning 1965 og 1980 viste ikke tegn på PCB-indhold af betydning. Tidligere undersøgelse (SBMI 17702) har vist indhold af PCB på 420 mg/kg i limforsegling og kit i termorude i Lilleskole (mærket Scanglas, men uden produktionsår). Lave niveauer af PCB-kontaminering (0,1-12 mg PCB/kg) blev tidligere registreret i stikprøver fra bygning 1955, 1965, 1980, Lilleskole og gymnasiksalene. Vurdering Niveauerne af PCB er relativt lave, og der er ikke fundet primære PCB-kilder med høje koncentrationer, som kan forklare kontamineringen i bygningen. Det kan betyde, at eventuelle primære kilder ikke længere er til stede, at disse ikke har været omfattet af stikprøverne eller at materialerne har været kontamineret fra producenten eller under byggeprocessen. Mest udbredt er PCB i dele af skolen bygget i 1965, hvilket også er den byggeperiode, hvor PCB-risikoen er størst. Der er imidlertid også fundet PCB i ældre bygninger, hvor PCB kan være tilført ved senere renoveringer, men også i bygning fra 1980, hvor åben brug af PCB ikke burde forekomme. Det er dog potentielt muligt, at PCB i denne bygning kan stamme fra lækage i kondensatorer i fx lysstofarmaturer, da PCB-holdige kondensatorer var tilladt frem til år

13 Lysstofarmaturer synes de fleste steder på skolen at være af nyere dato, men der var i Lilleskole samt i kælderdepot i bygning 1980 ældre armaturer med store kondensatorer (ej prøvetaget). Der er god overensstemmelse mellem resultater fra de tidligere stikprøveundersøgelser og aktuelle undersøgelse. Højeste PCB-koncentration er fundet i tidligere undersøgelse i kantforsegling i termorude i Lilleskole. Niveauet på 420 mg PCB/kg i termorude i Lilleskolen leverer dog ikke en fyldestgørende forklaring på den udbredte svage PCB-kontaminering i Lilleskolen, eller i andre skolebygninger, hvor der ikke er påvist PCB i betydende koncentrationer i termoruder. Tidligere målinger af PCB i rumluft har vist koncentrationer på ng PCB/m 3, med de højeste værdier i 1965-bygningen. Det stemmer overens med, at 1965-bygningen har haft størst udbredelse/frekvens af PCB i indendørs prøver i den aktuelle screening. Klorparaffiner Ingen af de 40 prøver analyseret for PCB indeholdt klorparaffiner af betydning (ingen koncentrationer over 100 mg/kg). Bly, kviksølv, cadmium, arsen og klor Disse elementer er der screenet for med røntgenfluorescensanalysator ved direkte målinger på intakte materialer på skolen (resultater i tabel 2). Et lille antal materialeprøver er endvidere udtaget og analyseret for bly ved IPC-analyse i eksternt laboratorium (fremgår af tabel 1 og bilag 4). Bly Materialer med indhold af bly svarende til farligt affald (>2500 mg bly/kg) er fundet i et lille udvalg af prøver: Radiatormaling fra gang i bygning 1955 Vinduesmaling (indvendig) i gang i bygning 1955 Radiatormaling fra håndarbejde i bygning 1965 Radiatormaling fra drengegymnastiksal Maling på træværk (gerigter, knagerække og fodpaneler) i bygning 1919 Radiatormaling i bygning 1919 Maling på betonsøjler i centralt torv i Lilleskolen Malingprøve fra dørgerigt i Lilleskole. Koncentrationen var dog ikke signifikant over grænsen på 2500 mg bly/kg, og andre prøver fra samme lokalitet indeholdt under 2500 mg bly/kg. Fra tidligere undersøgelser kan tilføjes vægmaling fra indgang/trapperum ved spejlsal/pigegymnastik, som også viste >2500 mg bly/kg. 13

14 Materialer med indhold af bly i betydende koncentrationer over renhedskriteriet (>40 mg bly/kg) omfattede: Bygning 1919: Indendørs maling på træ og metal (både over og under grænsen for farligt affald), men ikke på renoverede malede vægge. Bygning 1955: Blandt 16 målinger blev kun fundet bly i en vinduesmaling, men her i koncentration som farligt affald. Bygning 1965: 27 af48 målinger viste betydende blyindhold inklusiv i stikprøver af maling fra vægge, træværk, metal samt i linoleumsgulve. Bygning 1980: 7 af 27 målinger viste betydende blyindhold inklusiv i stikprøver af maling fra betonsøjler, vægge, betongulv og metal. Gymnastiksale, skolekøkken og hal: Der blev kun fundet bly i radiatormaling i gymnastiksal blandt 19 stikprøver. Lilleskole: Betydende blyindhold blev fundet i 15 af 24 målinger inklusiv i maling på vægge, betonsøjler og træværk. Stikprøver fra bygning 2005 og Multihus viste ikke blyindhold af betydning. Kun få målinger er taget i disse bygninger, da alderen ikke giver forventning om blyindhold i af betydning. Vurdering Bly må forventes at forekomme i metalmaling på radiatorer og radiatorrør på ældre installationer i koncentrationer svarende til farligt affald. Ved eventuel bortskaffelse kan Steno Recycling A/S modtage metalskrot til sortering og omsmeltning, også hvis der er >2500 mg bly/kg i overfladebehandlingen. Betydende blyindhold er relativt udbredt også i andre malingtyper end på rør og radiatorer. Eksempler på maling med >2500 mg bly/kg er fundet i betonmaling og indendørs træmaling i enkelte tilfælde. I de ældre bygninger er dette forventeligt på flader, som indeholder gamle malingslag, og som ikke har været renoveret i dybden. I de nyeste bygninger (Multihus, bygning 2005 og sportshal) forventes som udgangspunkt ikke udbredt forekomst af bly. I bygninger fra perioden 1919 til 2005 har målingerne vist stor variabilitet, og en generalisering ud over de prøvetagede lokaliteter er usikker. Det vurderes dog, at materialer med bly-koncentrationer over 2500 mg/kg er sjældne (ud over radiatorer). Blandt eksemplerne på maling med højt blyindhold var nogle forventelige pga. malingens alder, mens andre var overraskende. Det er sandsynligt, at der vil være lokaliteter med højt blyindhold i maling, som ikke har været omfattet af denne screening. Blyindhold over 40 mg/kg er så udbredt, at blykontaminering må forventes at forekomme i maling generelt, med mindre målinger specifikt har vist andet eller supplerende målinger kan dokumentere ubetydeligt blyindhold. 14

15 Bly er påvist i linoleum i 1965-bygningen, men ikke i alle lokaler. Det vurderes sandsynligt, at gulvbelægning i bygningerne er skiftet løbende efter behov, og belægningernes alder kan variere fra lokale til lokale. Belægninger som visuelt fremstod som relativt nye var uden betydende blyindhold. I forhold til eventuel bortskaffelse af materialer med blyindhold under 2500 mg/kg er det relativt uproblematisk, hvis der er tale om brændbart materiale (linoleum, træ), da mange større forbrændingsanlæg kan håndtere blyholdig maling med <2500 mg bly/kg. Hvis der er tale om maling på beton og tegl, som skal bortskaffes, vil en afrensning af maling være påkrævet, hvis materialerne skal kunne nyttiggøres. Kviksølv, cadmium og arsen Disse stoffer er fundet i malinger, som også har indeholdt bly i relativt høje koncentrationer. I alle tilfælde har indholdet af bly været bestemmende for affaldskategorien, og indholdet af kviksølv, cadmium og arsen har således ikke været skærpende relativt til blyindholdet. Der er ikke taget prøver af udendørs træværk, som eventuelt kunne være trykimprægneret. Trykimprægneret træ kan indeholde krom, cadmium, kobber og arsen i koncentrationer som farligt affald. Klor Der er fundet eksempler på vinylgulve og bløde PVC-lister langs kanter af gulve med linoleum og vinylbelægning. Vinyl og PVC er fundet med klorindhold over 10 %. Disse materialer er uønskede i de fleste forbrændingsanlæg grundet syreproduktion i ovnene ved forbrænding. Affaldsmateriale af denne type vil derfor skulle bortskaffes til deponering. 15

16 Tabel 2. Resultater af screening med røntgenfluorescensanalysator på materialeoverflader in situ. Koncentration af bly, kviksølv, cadmium, arsen og klor er angivet (mg/kg) tillige med analyseusikkerhed (Err). Bly Kviksølv Cadmium Arsen Klor Analyse nr. Lokalitet Bygningsdel Materiale Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg , Biologi Gulv Linoleum, beige <10 < , Biologi Gulv Linoleum, blå <10 <10 <20 < , Biologi Gulv Linoleum, turkis <10 <10 <20 < , Biologi Vinduesramme Maling på træ, lyseblå <10 <10 <20 < , Biologi Vinduesramme Maling på træ, gul <10 <10 <20 < , Biologi Dør Maling på træ, grøn <10 <10 <20 <2000 Maling på beton, , Biologi Væg hvid <10 <10 <10 < , Biologi Væg Maling på beton, lysegrå under hvid <10 <10 <10 <20 < , Biologi Vinduesramme Maling på træ, gul <10 <10 <20 < , Biologi Radiator Maling på metal, gul <10 <10 <20 < , Biologi Dørgerigt Maling på træ, grå <10 <10 <10 <20 < , Biologi Væg Maling på beton, grå <10 <10 <10 <20 < , Biologi Indbygget skab Maling på træ, sort 89 6 <10 <10 <20 < , Biologi Gulv Linoleum, beige <10 <20 < , Biologi ude Ude: Vindue Maling på træ, hvid <10 <10 <20 < , Biologi ude Ude: sokkel Maling på beton, gråsort <10 <10 <10 <20 < , gang Gulv Linoleum, grå <10 <10 <10 <20 < , gang Fodpanel Maling på træ, grå <10 <10 <10 <20 < , gang Dørkarm Maling på træ, grå på blå <10 <10 <10 <20 < , gang Dør Maling på træ, grå <10 <10 <10 <20 <2000 Maling på let facade under , gang Væg vindue, hvid <10 <10 <10 < , gang Radiator Maling på metal, hvid <10 < Maling på træ, , gang Vindue hvid < <20 < , Håndarbejde, nedre etage Gulv Linoleum, beige/lysegrå <10 <10 <10 <20 < , Håndarb. Søjle Maling på beton, hvid <10 <10 <10 <20 < , Håndarb. Vinduesramme Maling på træ, hvid <10 <10 <20 < , Håndarb. Ude: Sokkel Maling på puds, grå <10 <10 <10 <20 < , Maling på væv, 5099 Håndarb. Væg hvid <10 <10 <10 < , Håndarb. Væg Maling på beton, hvid <10 <10 <10 <20 < , Maling på træ, 5101 Håndarb. Vinduesramme hvid <10 < < , Håndarb. Væg Maling på beton, hvid <10 <10 <10 <20 < , Håndarb. Radiator Maling på metal, hvid <10 < < , Håndarb. Radiator Metal uden maling <10 <10 <20 <

17 Tabel 2, fortsat Bly Kviksølv Cadmium Arsen Klor Analyse nr. Lokalitet Bygningsdel Materiale Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg , Håndarb. Radiator Maling på metal, forskellige lag <10 <20 < , Håndarb. Radiator Maling på metal, forskellige lag <10 <20 < , Håndarb. Radiator Maling på metal, forskellige lag <10 <10 <20 < , Håndarb. Radiator Maling på metal, forskellige lag <10 <10 <20 < , Maling på metal, 5116 Håndarb. Radiator forskellige lag <10 < <2000 Ydervæg ved Maling, hvid på , Fysik vestligt vindue grå <10 <10 <10 < , Fysik Gulv Vinyl, lys med glimmer <10 <10 <10 < Maling på , Fysik Vindue, ude træramme, hvid 47 9 < <20 < , Fysik Vindue, inde Maling på træramme, hvid <10 <10 <20 < , Fysik Bord Maling på træ, sort <10 <10 <10 <20 <2000 Væg, vestlig, Maling på væv, , Fysik mellem vinduer hvid <10 <10 < , Fysik Væg, vestlig, mellem vinduer Maling på væv, hvid <10 <10 < , Fysik Væg, østlig, nær dør Maling på væv, hvid <10 <10 <20 < , Fysik Væg, østlig, ved tidligere vask Maling på væv, hvid, nye materialer <10 <10 <10 <20 < , Fysik Dørkarm, dør mod gang Maling på træ, blå <10 <10 <10 <20 < , B5 Væg Maling, hvid på beton <10 <10 <10 < , B5 Væg Maling, hvid på væv <10 <10 <10 <20 < , B5 Gulv Linoleum, brunlig <10 <10 <10 <20 < , B5 Vinduesramme (vindue fra 2005) Maling (fabrikslakeret), hvid <10 <10 <10 <20 < , B5 Fodpanel Maling på træ <10 <10 <10 <20 < , klassegang Væg Maling på puds <10 <10 <10 <20 < , klassegang Vindue mod atrium Maling på træ, hvid <10 <10 <20 < , klassegang Gulv Linoleum, grå <10 <10 <10 <20 < , ude langs klasseværelser Ude:Fugemasse omkring vinduer Fugerester, tør, grå, fra tidligere vinduer 13 7 <10 <10 <20 < , glasgang Gulv Belægning, blå <10 <10 < , glasgang Ydervæg Maling på beton, hvid <10 <10 <10 < , glasgang Vindueskarm Maling på træ, hvid <10 <10 <10 <20 < , glasgang Vinduesramme Maling på træ, hvid <10 <10 <10 <20 < , glasgang Søjle Maling på beton, lilla <10 <10 <10 < , glasgang Væg Maling på puds, hvid <10 <10 <10 <20 < , glasgang Dørparti Maling på træ, rød <10 <10 <10 <20 <

18 Tabel 2, fortsat Bly Kviksølv Cadmium Arsen Klor Analyse nr. Lokalitet Bygningsdel Materiale Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg 5265 Skolekøkken Væg Maling på væg, hvid <10 <10 <10 <20 < Skolekøkken Radiator Maling på metal, hvid <10 <10 <10 <20 < Skolekøkken Gulv Linoleum, nistrat <10 <10 <10 < Skolekøkken Vinduesramme Maling på træ, hvid <10 <10 <10 <20 < Pigesal,spejlsal Væg Afskaffet maling på pudset væg, hvid bagside bag turkis <10 <10 <10 <20 < Pigesal,spejlsal Væg Afskaffet maling på pudset væg, turkis <10 <10 <10 < Drengegymnastiksal Væg Maling på væv på puds, blå <10 <10 <10 < Drengegymnastiksal Radiator blå <10 < Maling på metal, 5270 Drengegymnastiksal Radiator maling <10 <10 <20 <2000 Metal uden 5271 Drengegymnastiksal Radiator på metal, gul/grøn <10 < <2000 Maling, nedre lag 5272 Drengegymnastiksal Gulv Linoleum <10 <10 <10 < Drengegymnastiksal Fodpanel blå, nyere <10 <10 <10 <20 <2000 Maling på træ, 5274 Maling, lilla på Drengegymnastiksal Væg (under blå) <10 <10 <10 <20 <2000 hvid spartel 5275 Drengegymnastiksal Bom træ 15 5 <10 <10 <20 <2000 Mørk klar lak på 5276 Drengegymnastiksal Ribbe Lys klar lak på træ <10 <10 <10 <20 < Drengegymnastiksal Væg væg, blå <10 <10 <10 < Maling på pudset 5198 Fugemast, rester Drengegymnastiksal Fuge ved yderdør hvid <10 <10 <10 < ved udskiftet dør, 5199 Maling på puds, 5197 Sportshal Indre gavlvæg hvid <10 <10 <10 <20 < Sportshal Væg Maling på puds, hvid <10 <10 <10 <20 < , B11 Gammel facade, øst Maling på betonsøjle, hvid <10 <10 <20 < , B11 Skillevæg Maling på væv <10 <10 <20 < , B11 Skillevæg Maling på betonsøjle, hvid <10 <10 <20 < , B11 Dørgerigt Maling på træ, brun <10 <10 <10 <20 < , B11 Fodpanel Plast <10 <10 <10 < , B11 Vinduesramme Maling, brun <10 <10 <10 <20 < , B11 Yderdør Maling på træ, rød <10 <10 <10 <20 < , B11 Gulv Linoleum, turkis <10 <10 <10 <20 < , B11 Loft Maling på plademateriale <10 <10 <10 <20 < , B11 Radiator Maling på metal, grøn <10 < , B Fuge mellem vindue og betonsøjle Fleksibel fugemasse, grå <10 6 <10 <10 < , toilet ved B11 Gulv Flise, rødlig <10 <10 <20 <

19 Tabel 2, fortsat Bly Kviksølv Cadmium Arsen Klor Analyse nr. Lokalitet Bygningsdel Materiale Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg , B12 Nyere vestfacade Maling på beton, hvid <10 <10 < , B12 Skillevæg Maling på plademateriale, hvid <10 <10 <20 < , B12 Fodpanel Maling på træ, grå <10 <10 <10 <20 < , B12 Gulv Linoleum, lys brunlig <10 <10 <10 <20 < , B12 Radiator Maling på metal, hvid <10 <10 <10 < , B12 Loft Maling på presset mineraluld, hvid <10 <10 <20 < , B12 Dør mod gang Maling på dør, grå <10 <10 <10 <20 < , B12 Dørgerigt Maling på træ, hvid <10 <10 <10 <20 < , B12 Skillevæg Maling på pladevæg, hvid <10 <10 <10 <20 < , B12 Fuge mellem vinduer Fleksibel fugemasse, hvid <10 <10 <10 <20 < , B12 Fuge mellem teglsten i væg Fleksibel fugemasse, grå <10 <10 <10 <20 < , kælderdepot ved Galleriet Gulv Maling på beton, grå <10 <10 <20 < , Galleriet Indre væg, nær depot Maling på beton, hvid <10 <10 <10 <20 < , Galleriet Fuge mellem tegl- og betonvæg Fugerest fra tidligere vinduesfacade Fleksibel fugemasse, grå <10 <10 <10 < Fleksibel , Galleriet fugemasse, grå <10 <10 <10 < Maling på væv, , C11 Indre væg hvid <10 <10 <10 <20 < , gang, Maling på beton, 5249 øvre Væg hvid <10 <10 <10 <20 < , gang, Maling på træ, 5250 øvre Vinduesramme hvid <10 <20 < , gang, Maling på træ, 5251 øvre Fodpanel hvid <10 <10 <10 <20 < , gang, Maling på metal, 5252 øvre Radiator hvid < , gang, 5253 øvre Gulv Linoleum, rosa <10 <10 <10 <20 < , gang, 5254 øvre Gulv Linoleum, blå <10 <10 <10 <20 <2000 Maling på træ, , B2 Vinduesramme hvid <10 <10 <10 <20 <2000 Maling på metal, , B2 Radiator hvid <10 <10 < Metal uden 1955, gang, maling (under 5257 øvre Radiator 5252) <10 <10 <20 < , B2 Gulv Linoleum <10 <10 <10 <20 <2000 Maling på puds, , B2 Væg hvid <10 <10 <20 <2000 Maling på puds, , B2 Væg hvid <10 <10 <20 <2000 Gerigt ved dør til Maling på træ, , B2 depot hvid <10 <20 <

20 Tabel 2, fortsat Bly Kviksølv Cadmium Arsen Klor Analyse nr. Lokalitet Bygningsdel Materiale Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg , B2 Karm om dør til depot Maling på træ, hvidt øvre lag <10 <10 <20 < , B2 Karm om dør til depot Maling på træ, gråt nedre lag < < , gang Vindue, højtplaceret, nyere DS1094 Maling på træramme, hvid <10 <10 <10 <20 < , entré/gardero be Gerigt Maling på træ, blå <10 < < , entré/gardero be 1919, entré/gardero Væg Maling på puds, hvid <10 <10 <10 <20 <2000 be Knagerække Maling på træ, blå <10 <10 < , Maling på træ, billardrum Fodpanel gammel <10 < , Maling på spartlet billardrum Gavlvæg væg, hvid <10 <10 <10 <20 < , Gerigt under billardrum vindue Maling på træ, blå <10 <10 < , vestlig Maling på metal, gang Radiator rød <10 < , vestlig Metal uden gang Radiator maling <10 < < , vestlig Maling på ældre gang, ude Ude: vindue trævindue <10 <10 <10 <20 < , ude, Ude: fuge under vestlige vinduer mod P- vinduer plads Fugemasse < ej gemt Gerigt ved dør Maling på træ, 5288 Lilleskole A7 mod entré hvid < Maling på beton, 5289 Lilleskole A7 Væg gul <10 <20 <2000 Maling på træ, 5290 Lilleskole A7 Vinduesplade hvid <10 <10 <20 <2000 Maling på træ, Karm ved dør nedre mørkt lag 5291 Lilleskole A7 mod entré under hvid < <2000 Lilleskole, gang/vindfang 5292 sydlig Dørkarm Maling på træ, blå <10 < <2000 Gerigt om dør til 5293 Lilleskole, A3 klasseværelse Maling på træ <10 <10 <10 <20 <2000 Gerigt om dør til Maling på træ, 5294 Lilleskole, A2 depot grønligt nedre lag 91 8 <10 <10 <20 <2000 Gerigt om dør til Maling på træ, 5295 Lilleskole, A2 depot øvre hvidt lag <10 <20 <2000 Maling på plader, 5296 Lilleskole, Torv Loftplader hvid <10 <10 <10 <20 <2000 Betonsøjle Maling på beton, 5297 Lilleskole, Torv nordøstlig grå <10 < Lilleskole, A3 Maling på metal, 5298 toilet Radiator gul <10 <10 <10 <20 <2000 Betonsøjle Maling på beton, 5299 Lilleskole, Torv nordvestlig grå <10 < Lilleskole, Torv Bænk Maling på træ, grå 59 7 <10 <10 <20 <2000 Væg mod Maling på beton, 5301 Lilleskole, Torv garderobe ved A3 hvid <10 <10 < Maling på beton, 5302 Lilleskole, A5 Væg hvid under gul <10 <20 <

21 Tabel 2, fortsat Bly Kviksølv Cadmium Arsen Klor Analyse nr. Lokalitet Bygningsdel Materiale Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err Konc. Err mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg 5303 Lilleskole, Torv Gulv Linoleum, blålig <10 <10 <10 <20 <2000 Betonsøjle Maling på beton, 5304 Lilleskole, Torv nordøstlig grøn under grå < Lilleskole, ude, mod klasseværelse Ude: sokkel Maling på beton, grå <10 <10 <10 <20 <2000 ej gemt Lilleskole, ude, mod klasseværelse Ude: dør mod klasseværelse A1/2 Maling på træ, hvid Lilleskolen A1 Væg Maling på beton, gul <10 <20 < Lilleskolen A1 Radiator (nyere) Maling på metal, hvid <10 <20 < Lilleskolen A1 Dørgerigt Maling på træ, hvid på grå/grøn <10 <10 <20 < Lilleskolen A1 Gulv Linoleum, blå <10 <10 <10 <20 < Lilleskolen, ude ved A1 Ude: Fuge mellem betonbrystningselementer Fuge/gummibånd, sort 16 5 <10 <10 <20 < Multihus Indre væg Maling på betonvæg, gul <10 <10 <10 <20 < Entre mod multihus Væg Maling på beton, hvid <10 <10 <10 <20 < Entre mod multihus Gulv Fliseoverflade 21 9 <10 <10 <20 <

22 Asbest Resultaterne af asbestanalyserne er præsenteret i tabel 3. Aktuelt er det pladetyper og rørisolering, der er blevet prøvetaget og analyseret. Materialekategorier som sålbænke, gulvbelægninger og vægfliser er kontrolleret på vejledende basis under bygningsgennemgangen. Tabel 3. Resultater af analyse for asbest i materialeprøver SBMI prøve nr Prøvetype Rørisolering. Bygning 1955, kælder, gangrum, rørføring til koldt brugsvand, T-stykke, umalet lærred Rørisolering. Bygning 1955, kælder, gangrum, brugsvand, varmt cirkulation, bøjning, umalet lærred Rørisolering. Bygning 1955, kælder, gangrum, brugsvand, koldt, bøjning, malet lærred Rørisolering. Bygning 1955, kælder, gangrum, varme frem, bøjning, malet lærred Rørisolering. Bygning 1965, kælder, l. sygehusberedskab, rum 1, bøjning, malet lærred Rørisolering. Spejlsalsbygning, omklædning, toilet, rørbøjning, umalet lærred Skønnet asbest fibre (%) Asbest type Cellulose/ Tekstilfibre Mineraluldsfibre Bygning 1980, udvendig, gavlplade 6 8 Bygning 1980, udvendig, tagudhængsplade 6 8 Bygning 1980, udvendig, tagplade 4 6 Bygning 1980, udvendig, dækplade mellem vinduer 8-10 Amosit (brun asbest) Chrysotil (hvid asbest) Chrysotil (hvid asbest) Chrysotil (hvid asbest) Amosit (brun asbest) Amosit (brun asbest) Chrysotil (hvid asbest) Bemærkninger Kiselgur med mineraluldsfibre Magnesia med cellulosefibre Kiselgur med mineraluldsfibre 0 0 Kiselgur med asbest Multihus, udvendig, gavlplade Multihus, tagudhængsplade Kiselgur med mineraluldsfibre Magnesia med celluloseog mineraluldsfibre Hård, plan, 8 mm tyk, plade med asbest (hvid plade med rød overflade) Hård, plan, 8 mm tyk, plade med asbest (hvid plade) Hård, plan, 7 mm tyk, grå bølgeformet plade af typen asbestcement Hård, plan 7 mm tyk grå plade af typen asbestcement Hård, plan 10 mm tyk grå plade med cellulosefibre og wollastonit Hård, plan 10 mm tyk grå plade med cellulosefibre og wollastonit SIGNATURFORKLAR ING: 0 = INGEN + = JA DETEKTIONAGRÆNSE: 0,5% 22

23 Vurdering - asbest Pladematerialer Bygning 1980 fremstår med renoveret facade mod amfiteater på gårdsplads. Bygningsgavle samt bygningsbagside fremstår derimod med oprindelige materialer. - Bygningsgavle er med pladebeklædning. Disse plader er med asbest. - Tagudhæng er med pladedække. Denne pladetype er med asbest. - På bygningsbagside ses plader mellem vinduessektioner. Disse plader er med asbest. - Bygningstag er med bølgeformede plader. Disse plader er med asbest. Supplerende gælder at mellemgang fra bygning 1980 til bygning 1955 er udført med plader, og disse plader er med asbest (se SBMI 18495). Multihuset fremstår med pladeinddækkede gavle og tagudhæng. Begge pladetyper er uden asbest. I alle øvrige boligblokke vurderes evt. anvendte pladetyper at være uden asbest. Rørisolering, alle bygninger Rørføringer i bygning 1955, kælder, er primært med asbestfrie isoleringsvarianter. Kun svarende til ganglokale ses ældre isolering med asbest. Det er tænkeligt, at asbest kun forekommer ved rørbøjninger af varmerør med malet lærred. Supplerende prøvetagning vil dog være nødvendig for at kunne bekræfte/afkræfte dette. Indtil da gælder, at alle rør med malet lærred skal behandles som værende med asbest i rørbøjninger og T-stykker. Bygning 1965 er undersøgt ved en prøve fra kælder (de gamle sygehusberedskabsrum). Rørføringer løber her langs loft og er med malet lærred. Prøven var uden asbest. Supplerende prøver er påkrævet til at påvise/afvise, at det samme forhold gør sig gældende for alle rør i kældersektionen. Spejlsalsbygning er undersøgt ved en prøve indhentet i omklædningsrum. Her løber rørføringer langs loft og er med malet lærred. Prøven var uden asbest og isoleringstypen var af nyere dato. Det er fuldt tænkeligt, at dette gælder for bygningen som helhed. Alle øvrige bygningsblokke vurderes til kun at have nyere asbestfrie rørisoleringstyper. Sålbænke Sålbænke blev kontrolleret ved både Spejlsalsbygning, bygning 1955, bygning 1965 og bygning Sålbænke udfor vinduer i disse bygninger var alle enten af formstøbt beton eller af naturskiffer. Sålbænke vurderes derfor til at være uden asbest. Aftrækskanaler I bygning 1980 er der påvist udbredt brug af asbestplader. Som følge heraf er det fuldt tænkeligt at aftrækskanaler tillige er formstøbte og med asbest. Kontrol anbefales ved fremtidige tiltag der inkluderer bygningens aftrækskanaler. Fliser i badeværelse og køkken Skolekøkken samt besigtigede toiletter og omklædningsrum fremstod alle som værende med materialer af nyere dato. Undtagelser kan dog ikke udelukkes. Som udgangspunkt gælder derfor, at hvor der er tvivl om renoveringsalderen af et toilet/køkken/ badeværelse/omklædning mv., og der ses fliser, så skal fliseklæber behandles som værende med asbest indtil, prøver viser det modsatte. 23

24 Banebelægning Banebelægninger er udbredt i skolens bygninger. Der er påvist vinyl sat med en sort bitumenasbestklæber i en døråbning mellem gang og trappe i bygning 1955 (se SBMI 18495). Aktuelt blev der foretaget flere stikprøver uden at sort klæber blev påtruffet. Overordnet vurderes skolens gulvbelægninger med tilhørende lim/klæber at være uden asbest. Forbehold er dog forsat påkrævet. Kontrol ved fremtidige tiltag, der berører gulvbelægninger, anbefales. Fotodokumentation - asbest Bygning Gl. sygehusberedskabsrum i kælder visende rørføringer langs loft. Bygning Gl. sygehusberedskabsrum i kælder. Der er tre rum og i alle ses rørføringer langs loft. Bygning 1955, kælder, gangrum visende rørføringer mod gavl. Rørisolering af både oprindelig, middel og nyere dato kan erkendes. Bygning 1955, kælder, gangrum mod gavl. 24

25 Bygning 1980, facade mod gård. Facaden fremstår med nye materialer. Bygning 1980 set fra Birkevej. Alle pladetyper er med asbest på nær den rødmalede; denne er af træ. Bygning 1980, bygningsbagside set fra Birkevej. Bygning 1980, bygningsbagside vissende plader mellem vinduessektioner, over vinduer samt i tagudhæng. Alle nævnte pladetyper er med asbest. Multihusbygninger. Gavle og tagudhæng er med pladedække. Begge pladetyper er uden asbest. Spejlsalsbygning, badefaciliteter i omklædningsrum. Fliser, gulvvinyl og ventilation er udført i nyere materialer. 25

26 Spejlsalsbygningen, toilet i omklædningsrum. Rørføringer ses langs loft. Isoleringen på rør var uden asbest. Spejlsalsbygning, omklædningsrum. Rørføringer og ventilationskanaler ses langs loft. Isolering er malet og af nyere dato. 26

27 Bilag 1. Analyseskema PCB og klorparaffiner CF=omregningsfaktor fra PCB sum7 til PCB total Lokalitet Bygningsdel Materiale Prøve nr. Analyse nr. Klorparaffiner PCB-28 PCB-52 PCB-101 PCB-118 PCB-138 PCB-153 PCB-180 PCB sum7 CF PCB total mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg -/ biologi Væg Maling på beton, hvid ,1 0,96 1,4 <0,0020 2,1 2,1 0,54 7, kp 1965 biologi Vinduesramme Maling på træ, gul på hvid <0,0020 1,1 2,9 <0,0020 1,7 1,8 <0,0020 7, kp 1965 biologi Vindue Kit langs termorude <0,0020 0,073 0,1 <0,0020 <0,0020 0,14 <0,0020 0, ,6 -kp 1965 biologi Gulv Linoleum, brun ,095 2,7 0,52 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 3, ,6 -kp Ude: fuge omkring 1965 biologi vindue Fugemasse, grå <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp 1965 sløjd Ude: termorude Kit mellem termorude og ramme <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0, <0,04 -kp Fuge mellem 1965 gang teglsten i væg Fugemasse, grå ,16 0,22 0,12 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 0,5 5 2,5 -kp 1965 Fysik Væg ved vindue Maling på beton, hvid <0,0020 0,35 0,75 0,44 0,58 0,41 0,18 2, ,6 -kp 1955 glasgang Gulv Belægning, blå <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0, <0,04 -kp Fuge omkring 1955 glasgang vindue Fugemasse, hvid <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0, <0,04 -kp Fuge omkring dør 1955 glasgang til omklædning Fugemasse, hvid <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0, <0,04 -kp Ude: fugerester langs vinduer, rester fra tidligere 1955 klassefløj vinduer <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0, <0,04 -kp 1955 B5 Fodpanel Maling på træ, hvid ,18 0,11 0,073 0,11 <0,0020 0,031 <0,0020 0, ,5 -kp 1955 gang Vindue Maling på træ, hvid ,14 0,075 0,063 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 0, ,4 -kp 1980 B11 Betonsøjle Maling på beton, hvid ,33 0,089 0,051 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 0,47 5 2,4 -kp 1980 B11 Fuge mellem vindue og betonsøjle Fugemasse, grå ,12 0,041 <0,0020 0,0052 <0,0020 <0,0020 <0,0020 0, ,9 -kp Ude: tætningsbånd 1980 B11 langs termorude Tætningsbånd, sort <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Ude: fuge under 1980 B11 vindue Fugemasse, grå <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp 27

28 Bilag 1, fortsat Lokalitet Bygningsdel Materiale Prøve nr. Analyse nr. PCB-28 PCB-52 PCB-101 PCB-118 PCB-138 PCB-153 PCB-180 PCBsu m7 CF PCBtotal Klorparaffiner mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg -/ B12 Skillevæg Maling på pladevæg, hvid <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Fuge mellem 1980 B12 vinduer Fugemasse, hvid <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Fuge mellem 1980 gang v B12 beton og plade Fugemasse <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp 1980 Galleriet depot Gulv Maling på beton, grå ,79 0,28 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 1,07 5 5,4 -kp 1980 Galleriet Væg nær depot Maling på beton, hvid <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Fuge mellem 1980 Galleriet beton og tegl Fleksibel fugemasse, grå <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Rest af fuge på tegl, fra tidligere 1980 Galleriet facade Fleksibel fugemasse, grå <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Lilleskolen A1 Væg ved vindue Maling på beton, gul ,36 0,088 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 0, ,3 -kp Lilleskolen A1 Radiator Maling på metal, hvid <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Lilleskolen A1 Dørgerigt Maling på træ, hvid på grøn ,23 0,15 <0,0020 0,14 0,18 0,11 1,81 5 9,1 -kp Lilleskolen A1 Gulv Linoleum, blå ,49 0,085 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 0, ,9 -kp Ude: fuge mellem brystningselementer Fugemasse/EPDM, sort <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 Lilleskolen A1 -kp Multihus Væg i lille stue Maling på beton, gul <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp 2005, C11 Væg Maling på væv, hvid <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Sportshal Væg Maling på puds, hvid <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Tætningsbånd omkring termoglas uden Drengesal Vindue år, sort profil <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Drengesal Væg Maling på puds, blå <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Fugerest ved Drengesal yderdør Fugemasse hvid <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp Pigesal Væg Maling, afskaller, blå/turkis på hvid <0,0020 <0,0020 0,11 <0,0020 0,13 0,11 0,043 0, ,0 -kp 1919 billardrum Fodpanel Maling på træ, grå på grøn ,11 0,43 1,6 0,83 2,9 2,9 2,7 11, kp 1919 billardrum Gavlvæg Maling på pladevæg, hvid <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp 1919 facade mod Fuge under parkering vinduer Fugemasse, grå <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,0020 <0,008 5 <0,04 -kp

29 BILAG 2 Bygningsgennemgang, noter Storebjerg Skole i Hundested udgøres af flere bygninger. Bygning- og rumbetegnelse er jf. plantegning i bilag 5. Ved inspektion og screening er følgende registreret: Bygning 19 Klub, sundhedsplejeske, tandteknik Bygning en fra 1919 er en teglstensbygning med gule sten udvendigt, røde sten indvendigt og tegltag. Østfacaden er pudset og malet hvid. Renovering af bygningen har medført at der er en blanding af både nye og meget gamle materialer. Der er generelt skiftet vinduer til 2-lags vinduer med termoglas og nye fuger omkring. Stedvist blev der registreret ældre vinduer uden termoglas. Sålbænke er af skifer. Sokkel er sortmalet. I bygningen sås rå røde murstensvægge, men også vægge med væv eller puds. Der var fodpaneler og dørkarme af træ samt træpaneler på vægge. I de fleste rum sås linoleumsgulv. Der sås parketgulv i et enkelt rum. Dertil er bygningen med perforerede loftplader, malede radiatorer samt stedvist malede døre og nyere lysstofrørsarmaturer. Et toilet i bygningen var istandsat med vinyl på gulv og væg. Tandteknik på 1.sal var tillige istandsat med nyt linoleum på gulv. Det meste af 1. sal blev dog ikke inspiceret. Trapperum syd var med både ny og gammel rørisolering samt med gammelt træværk (malet) og malet væv på vægge og loft. I kælderrum syd (= teknikrum med varme- og gasfyr) sås pudsede vægge (afskallende), male nyt og gammelt træværk samt rå betongulv. Rørisolering var af nyere type med plastkapper. Indgang fra boldplads Loftsplader og paneler på vægge Linoleumsgulv og træpaneler Nyere rude med termoglas Rør i teknikrum Pudsede vægge m.v. i tekniskrum 29

30 Spejlsal Sejlsalen/pigegymnastiksalen er en gul teglstensbygning med ældre termoruder i hvide trærammer monteret med mørtelfuger. Sålbænke er af skifer. I bygningen ses malede/pudsede vægge, malet og lakeret træværk samt linoleumsgulv. Hallen har træloft og sandsynligvis sportsbelægning e.l. på trægulv. Omklædnings- og baderum ligner de tilsvarende rum ved østlig gymnastiksal. Badet er med hvide vægfliser og hvidmalet loft. Omklædning er med træbetonloft. Begge er med blåt epoxyagtigt gulv. Der er nyere hvide fleksible fuger omkring døre samt små termoruder af ukendt alder. Rør var med isolering af hvidmalet lærred og med hårde bøjninger. Klublokalet på 1. sal over omklædning består af et opholdsrum samt depotrum. Der sås linoleum på gulv, perforerede loftplader samt pudsede murstensvægge og malede lette vægge. Ved te-køkken var der fliser på væggen. Sejlsal Sportsgulv og afskalende vægpuds Malede træpaneler og rist i gulv. Omklædning. Baderum Toilet med træpaneler, også på væg. Klublokale, 1.sal Vindue i klublokale, 1.sal. 30

31 1955-bygning, Blok B 1955-bygningen er en teglstensbygning, hvor sydlige facadevinduervinduer tilsyneladende er skiftet i Vinduesplade er af sten, og der var ikke synlige fuger indvendigt. Udvendigt var der synlige rester af fuger fra tidligere vinduer. Bygningen har pudsede malede vægge (muligvis med filt), malede paneler, linoleumsgulv og loft af lakerede trælameller (gammelt). Klasselokaler har ventilationsriste i loft, evt. lukket med plader. Trædøre var uden synlige fuger. I gangen ud for klasselokalerne var der vinduer mod tilbygget glasgang. Vinduerne var af ældre type (enkelt lag glas, vipbar). Bag vaske i gang havde der muligvis været fliser tidligere, men der sås nu malet glasvæv udefra. Sammenhæng med 1965 og 1980 Glasgang (tilbygning til 1955-bygningen, Blok B) Glasgangen er en nyere tilbygning til 1955-bygningen mellem hovedindgangen og sportshallen. Glasgangen har eget indgangsparti mod nord. Væg mod 1955-bygningen står med malet puds på teglsten, stedsvis med væv. Gangen har et bånd af ovenlysvinduer. Nordlig vinduesfacade er med termoruder, mange uden mærkning. Udskiftet rude er mærket Frederiksværk 2009, de andre vurderes ældre. Der er registreret en elastisk hvid fuge mellem vindueselementer, rammer og brystning/sokkel. Gangen har blå epoxylignende gulvbelægning samt blød plastfodliste og malede betonsøjler. Der var bløde fuger i hjørne samt omkring dør til spejlsal/omklædning. Glasgang. Tv. ses glasfacade. Th. ses bygning Epoxyagtiggulv Facade- og indgangsparti Vindue Fuge mellem elementer Fuge mellem vindue og brystning 31

32 Østlig gymnastiksal Gymnastiksalen (drengesalen) er som udgangspunkt bygget som spejlsalen. Vægge er af tegl med puds/spartel og stedvist med malet væv. Dertil sås nyere træfodpaneler med ventilationsspalter samt malede radiatorer. Der sås fuge omkring yderdør. Omklædning og baderum var renoveret. Gymnastiksal Trælameller i loft Fodpanaler af træ med ventilationsspalter Bagvæg med puds og væv Gulv/panel/væg og radiatorrør Rørføringer i tilstødende rum Omkædningsrum med træbetonloft og rør/kanalføring Bad med vægfliser og epoxygulv Ventilaiton nær malet loft i bad 32

33 Sportshal Hallen er sammenbygget med den ældre gymnastiksal. Hallen er delvist bygget i teglsten (nedre vægge). Nogle vægge er pudsede og malede. Metalprofiler beklædte øvre vægge. Loftet er båret af limtræsbuespær på søjler og har beklædning af en kombination af træbeton og metalprofiler. Gulvet er et sportsgulv af gummimaling på trækonstruktion. Der sås mange isolerede rør med malet lærredsbevikling. I bad var der kvadratiske fliser på gulv og væg, sandsynligvis nyere type. På gulv i omklædning sås blå epoxygulv e.l. med opkant i samme materiale. På vægge sås malet væv. I hallens loft ses limtræsspær m.v. Depothjørne. Pudsede/malede vægge samt vægbekkædning af metalplader Pudset og ikke-pudset væg samt metallameller og limtræbue i loft Rør med og uden isolering Rør i mellemgang. 33

34 1965-bygningen, Blok D 1965-bygningen er en teglstensbygning beliggende i område med varierende terrænhøjde, hvilket giver en bygning i to niveauer; høj stueetage samt høj kælder eller 1.sal og stueetage med gulv ca.1 m under terræn langs den sydvendte facade. Øvre etage: I gang sås rå gule teglstensvægge, nedhængt pladeloft af presset mineraluld, linoleumsgulv, malede træpaneler, malede pudsede vægge under vinduer samt ventilation i loft (indblæsning samt udsugning). Elastisk reparationsfuge i vægge (ledninger er muligvis lagt i vægge bag fugemasse) blev registreret flere steder. I EDB-lokale sås termoruder fra med trækarm med flere lag maling. Vinduesplader var af sten. Der var ingen synlige bløde fuger omkring vinduer. Vægge var pudsede og malede. Loft var som i gang, dog uden ventilation. Der var malede træpaneler. I fysik sås malet væv på vægge samt perforerede loftplader. Nyere termoruder var mærket , andre var uden mærkning. Dør var med enkeltlags rude. Dertil sås linoleumsgulv med blød plastprofil langs kant. Ventilation omfattede punktsug og ventiler i loft. Biologilokale var generelt opført som fysik, dog med en ældre linoleumsbelægning på gulv. Vinduer var fra EDB-rum med linoleumsgulv Vindue Pladeloft med ventilation Gang med linoleumsgulv Blød reparationsfuge i gang, muligvis efter ledningsinstallation Fysik Vindue i fysik Gulv ved dør i biologilokale Vindue med karm af sten i biologilokale Gulv ved havedør i biologilokale Biologilokale, udefra. Elastsisk fuge omkring vindue, biologi 34

35 1965-bygning, nedre etage: Nedre etage i 1965-bygningen var med pudsede malede vægge og malede træfodpaneler. Trappe var med fliser på trin, mens kælderen generelt var med linoleumsgulve. Loft i trapperum var med træbetonplader og i gang sås nedsænket loft med plader i presset mineraluld. Håndarbejde (D6) havde nedsænket loft med mineraluldsplader, mens sløjdlokale (D5) havde plane perforeret pladeloft. Vinduer mod syd var typisk mærket eller , dog med nyere dørparti i sløjd fra I depot og teknikrum sås rørføring med isolering med ydre tjærepap eller malet lærred. Gang i kælder ved håndarbejde Vinduer nær terræn, håndarbejde Vindue i håndarbejde Håndarbejde, dør til forrum til sløjd Elrum i gang v. håndarbejde Elrum i gang v. håndarbejde Elrum i gang v. håndarbejde Lille rum i gang v. håndarbejde Trapperum i klæder mellem håndarbejde og sløjt. Træbetonloft og ventilationskanal. Sløjd Gulv i sløjd Vindue i sløjd (prøvetaget) 35

36 1980-bygning, Blok B 1980-bygningen er vinkelformet og fremstår udvendigt som en gul teglstensbygning med pladeinddækning af plane plader i fibercement og tag i bølgeplader i fibercement. Facader mod vest og nord er renoveret og vinduer er typisk mærket 2007 i hele partiet. Der er anvendt hvid fugemasse under og mellem facadeelementerne på indvendig side. Facader mod syd og øst har vinduer med vekslende alder; de oprindelige er datomærket , men en del ruder er udskiftet. Der er anvendt en bred grå (eventuelt overmalet) fuge indvendigt omkring vinduer og udvendigt ses fuge under vinduer. I gangen mellem bygning 1955 og 1980 ses ligeledes indvendig elastisk fuge mellem vinduer og hhv. betondrager og teglsten. Indgangsparti i sydlig ende af blokken var udskiftet, og der sås nyere indvendig fuge samt synlige rester af gammel fuge, hvor tidligere element havde været placeret. Gangen og indre skillevægge i 1980-bygning udgøres af kombination af betonelementer og lette elementer med bærende bjælker og søjler i beton. Der er anvendt fleksibel fuge mellem lette og tunge elementer (typisk overmalet). Samlinger mellem betonelementer synes udført som mørtelfuger. Der er ikke synlig fuge omkring indre døre. Fugemasse i denne bygning burde være uden PCB fra producenten, da PCB i åben anvendelse har været forbudt siden Fugerne kan potentielt indeholde erstatningsstoffer som klorparaffiner. Gulve i klasselokaler og gange har linoleumsbelægning (røde, sorte, brune og grå nuancer). Fodpaneler er i blød plast i klasselokaler og i træ i gangen. Toiletter har flisegulve. Der er nedhængte lofter med plader i hårdt fibermateriale eller i presset mineraluld. Klasseværelse har karakteristiske lyskasser i lofter med lodret placerede vinduer nær kip. Trapperum er med vægge i synlige gule teglsten, loftplader af mineraluld og glasvæv samt linoleumsgulv. Gang mellem bygning 1955 og 1980 Elastisk fuge tegl,betonbjælke og vindue Elastisk fuge mellem bygningselementer B14 nyere facadeparti Ældre facadeparti Lokale B14. Ovenlys 36

37 Trappe til kælder ved sydlig indgang Indgangsparti, sydligt, med grå fleksibel fuge. Vestlig facade, renoveret Tv. bygning Th. bygning 1980, sydlig facade. Sydlig indgang 37

38 1980-bygning, Blok B - Kælderetagen Trapperum var med malet og pudset væg. I kældergang sås mange loftplacerede isolerede rør malet lærredsbevikling. Billedkunst var med vinduesfacade med aluminiuminddækning mod gården (nord), som svarer til nord- og vestfacaden i etagen ovenpå. Kældervinduer i lyskasse mod syd var gamle/oprindelige, nogle dog udskiftet i Elastisk fugemasse var anvendt mellem søjle og loft. I Galleriet var der ligeledes ny facade mod gården (mod vest) svarende til etagen ovenover. På teglstensvæg i hjørne af Galleriet sås grå fugerester fra tidligere oprindeligt facadeelement. Ligeledes fandtes fleksibel fugemasse i samling mellem teglstensvæg og betonvæg. Billedkunst og Galleriet havde begge linoleumsgulv, træfodpaneler og nedhængte lofter med pressede mineraluldsplader. Vægge var generelt malede, suppleret med flisebeklædning ved vask i billedkunst. Depotrum i tilknytning til Galleriet havde træbetonloft, malet betongulv, rå betonvægge og betonsøjler. Der sås fleksibel fugemasse omkring kældervindue samt ved betonsøjler. Der sås ældre lysstofarmaturer med synlige store kondensatorer i loftet (potentielt PCB-holdige). Toiletter Kælder, rør i loft Facade i Galleriet Billedkunst Billedkunst, vinduer mod syd Billedkunst Kælderdepot ved Galleriet Kælderdepot. Gammelt lysstofarmatur med kondensator. 38

39 2005-bygning, Blok C 2005-bygning er med ydervægge af gule teglsten og metalbølgeplader, og taget er med tagpap. Der er synlige ekspansionsbånd (ilmodbånd) udvendigt omkring facadeelementer og synlig hvid fugemasse indvendigt. Bygningen har tunge og lette skillevægge med malet glasvæv, linoleumsgulv i flere farver, træfodpaneler, blød plastfodliste omkring malede søjler, nedhængt loft med plane plader samt ovenlys. Bygningen er for ny til at der forventes PCB, klorparaffiner, asbest og tungmetaller. Bygning 2005 ses tv i billedet Facade i stueetagen. Facade, 1. sal Udvendigt Gang Toilet Trappe til 1. sal. 39

40 Lilleskolen, Blok A (70 erne) Lilleskolen havde facader i betonelementer, som i lodrette samlinger var tætnet med sort fuge eller gummibånd (EPDM). De indre skillevægge var af betonelementer med mørtelfuger, og der var bærende betonsøjler i centralt torv. Taget var fladt og lofter var nedadtil udført i plademateriale (med eller uden perforering). Gulve havde linoleumsbelægning og bløde plastkantlister i klasseværelser og centralt torv, mens toilette havde gulvbelægning i enten banevarer eller fliser og teknikrum havde vinylfliser. Rørføring med isolering langs loft sås i klasselokaler, og de fleste havde ydre plastkappe om isoleringen. Dette var også tilfældet for al rørføring i teknikrum. Vinduer i bygningen var primært af type uden datomærkning, men var ofte stemplet Scanglas 5 års garanti. Der forekom også udskiftede termoruder med DS1094-mærke (fra 1983 eller yngre). Ruder i torvet var højt placerede og blev ikke inspiceret på nært hold. Stedvist forekom andre typer tagvinduer. Vindueselementer i facader var udvendigt omgivet af grå/sort fleksibel fuge. I klasselokaler sås ældre lysstofarmaturer med synlige kondensatorer (potentielt PCB-holdige, ej prøvetaget). Bygningen Lilleskoen (tv.) og multihuset (th) Lilleskolen, facade udvendigt, ved indgangsparti mellem de to bygninger Fuger mellem bygningselementer samt omkring vinduer Vindue, spalteventil Vindue Klasselokale, gulv/betonvæg Lokale A2 Lysstofarmatur og kondensator Torv. Højt siddende vinduer og radiatorer. Perforerede plader på sider. Rør i teknikrum Toilet med flisegulv Toilet med linoleumsgulv 40

41 Multihuset Ifølge medarbejdere var Multihuset blev bygget/indviet i år 2000 eller senere. Der er tale om en rødorange teglstensbygning med høj pudset sokkel og tre sammenbyggede saddeltag med tagpap. Underside af gavludhæng samt øvre gavlvæg havde pladebeklædning af fibercement. Indvendige vægge var pudsede og malede og gulve havde linoleumsbelægning, dog med fliser i indgangsparti og toiletter. Vinduer var uden datostempel. Indgangspartiet var med synlige lysegrå elastisk fuger omkring vinduer og døre. Inde sås hvidlig fuge mellem gulv og vinduesparti samt mellem vinduespartier. I selve Multihuset sås ikke indvendig fleksibel fuge, men udvendige grå fuger ved vinduer og sålbænk. På baggrund af bygningens alder burde der ikke være PCB, asbest og bly i problematisk omfang. Multihusets østlig gavl Nordfacaden Elastiske fuger ved vindue/sålbænk Pladeindækning Feksibel fuge mellem vindueselementer, indvendigt i indgangspartiet Flisegulv i indgangspartiet, med en enkelte elastisk fuge på tværs af gulvet Multihuset, vindue. Ovenlys Stue i Multihus Toilet Toilet-forum med håndvask og fliser 41

42 Bilag 3. Vurderingsgrundlag for PCB, bly og andre miljøfarlige stoffer Vurderingsgrundlag for bly i bygningsmaterialer Bly i materialer: I Danmark gælder følgende: Ved produkter, der indeholder bly forstås produkter, hvori bly indgår med mere end 100 ppm (mg/kg) i produktets homogene enkeltheder. jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006, Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly. Regler vedrørende bly i bygningsmaterialer: Der er ikke krav om at blyholdige bygningsmaterialer fx maling skal fjernes. Det er således fuldt legitimt at forsegle blyholdige bygningsmaterialer med fx et lag maling. Grænseværdiger for arbejde med bly I relation til arbejdsmiljø er grænseværdier for bly i luft 50 µg/m 3. Jf. AT-vejledning - Stoffer og materialer C.0.1, august 2007: Arbejde med blyholdige produkter Ved arbejde med blyholdige materialer gælder følgende: Bygherre/entreprenør skal være opmærksomme på problematikken vedrørende bly i støv, hvis flader med blyholdigt maling skal afrenses, slibes eller nedrives. Støvfrembringende arbejde der involverer blyholdige materialer skal ske i henhold til ATvejledning C.0.8, marts 2002: Ved arbejde med blyholdige materialer skal udøvende håndværker foretage foranstaltninger for at hindre støvspredning. Arbejdsprocesser skal så vidt muligt foregå i særskilte lokaler med ventilation. Det er derfor tilrådeligt, at lave et arbejdsområde med tilgang via sluse og ventilation via opsætning af miljøboks. Anvendt elektrisk værktøj fx båndsliber skal påmonteres støvsuger, hvis dette er muligt. For håndværkere i arbejdsområdet er åndedrætsværn med P2-støvfilter, støvafvisende heldragt uden lomme samt handsker påkrævet. Anvendes varmluftblæser eller flammer er kravet til åndedrætsværn skærpet til A2P2. Arbejde med blyholdige materialer skal ske efter forhøjet hygiejnekoncept dvs. at før spise-, drikke og rygepause skal (som minimum) ansigt og hænder vaskes, og efter endt arbejdstid er badning og skift til rent tøj påkrævet. Arbejdsstedet skal dagligt rengøres. Ved blyarbejde skal de udførende have kontrolleret blyværdier i blod. Affaldshåndtering for blyholdigt materiale: Byggeaffald der indeholder mere end mg/kg skal bortskaffes som farligt affald. Grænsen for hvornår et materiale skal betragtes som blyholdigt kan varierer fra kommune til kommune, fx skal byggeaffald i København deponeres som blyholdigt, hvis blyindholdet er større end 40 mg/kg. 42

43 Vurderingsgrundlag for PCB Materiale med en koncentration på 50 mg PCB/kg eller derover betragtes som farligt affald (Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998). Materialer med PCB-koncentration under 50 mg/kg betegnes PCB-holdigt affald. Affaldsbekendtgørelsen (BEK 1309 af 18/12/2012) beskriver bygherres pligter til screening og kortlægning PCB i byggematerialer ved bl.a. vinduesudskiftninger og renoveringstiltag af over 10 m 2 af bygninger, der tidsmæssigt er opført eller renoveret i perioden Bortskaffelse af PCB-holdigt materiale er beskrevet i: Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, Miljøministeriet, BEK nr af 28/08/2013 Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald, nr. 1/2011 PCB-guiden (ved Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Energistyrelsen og Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter) Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet, Center for Miljø, Københavns Kommune, PCB-koncentration 50 mg/kg Bortskaffelse Skal destrueres som farligt affald på godkendte anlæg (fx NORD); i særlige tilfælde kan deponering i undergrunden (i udlandet) tillades efter ansøgning mg/kg Må destrueres eller deponeres i separate celler på anlæg for blandet eller mineralsk affald (afhængigt af materialets øvrige karakterer). < 1 mg/kg Må destrueres eller deponeres på anlæg for inert affald (afhængigt af materialets øvrige karakterer). Rent I henhold til PCB-Vejledning fra Københavns Kommune, 2012, betragtes materialer med PCB-koncentration under 0,1 mg/kg som rent. Mulighed for nyttiggørelse og genanvendelse skal vurderes af den enkelte kommune. Kommunerne anviser nærmere vedrørende affaldsmodtagelse og bortskaffelse. PCB i luft i indeklima og arbejdsmiljø Tidligere undersøgelser har påvist sammenhæng mellem PCB-forekomst i bygningsmaterialer og PCB i indeklimaet (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2009). Hvis der findes PCB-holdige materialer i en bygning, er der derfor risiko for forhøjede koncentrationer af PCB i indeklimaet. Sundhedsstyrelsen har anbefalet aktionsniveauer for PCB i indeklima med udgangspunkt i langtidseksponering (se skema nedenfor). I relation til arbejdsmiljø fremgår grænseværdien af BEK 507 af 17/05/2011 og BEK 1134 af 01/12/2011. Vurderingsgrundlaget vedrørende PCB i indeklima på arbejdsplads er uddybet i At-intern instruks nr. 3/2011 af 16. december 2011, idet der er taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledende 43

44 aktionsværdier (gældende for 24 timers daglig ophold) omregnet til kortere eksponeringstid svarende til fuldtidsarbejde. Aktionsværdier defineret for PCB-koncentrationer i luft. Sundhedsstyrelsens Aktionsværdier iflg. ATinstruks Aktion aktionsværdier ved langtidseksponering ved 8 timers arbejdsdag >3.000 ng/m 3 > ng/m 3 Aktioner til nedbringelse iværksættes uden unødig forsinkelse ng/m ng/m 3 Aktioner til varig nedbringelse planlægges. Midlertidige afværgetiltag iværksættes om muligt. Nedbringelse i lokaler til længerevarende ophold samt til børn, unge og kvinder i fødedygtig alder bør prioriteres. AT arbejder med tidsgrænser for nedbringelse. <300 ng/m 3 <1.200 ng/m 3 Ingen krav om nedbringelse Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere at undersøge muligheden for midlertidige afværgetiltag for perioden frem til gennemførelse af varig løsning til nedbringelse. Klorerede paraffiner Materialer indeholdende klorparaffiner er reguleret efter Miljøministeriets BEK nr af 18/12/2012 benævnt Affaldsbekendtgørelsen. Materialer som indeholder mere end 1 % ( mg pr. kg) kortkædede klorerede paraffiner skal bortskaffelse som farligt affald. Arbejde med materialer, som indeholder mere end 0,1 % kortkædede klorerede paraffiner, bør ud fra et arbejdsmæssigt og planlægningsmæssigt synspunkt, sidestilles med arbejde med PCB. Kviksølv Materiale med detekterbar kviksølv (typisk >1 mg/kg), betegnes kviksølvholdigt materiale. Byggeaffald, der indeholder mere end 500 mg organisk bundet kviksølv/kg, eller mere end 1000 mg uorganisk kviksølv/kg skal bortskaffes som farligt affald. Bortskaffelse af kviksølv-holdigt affald sker efter kommunernes anvisning. Cadmium Materiale med detekterbar cadmium (typisk >0,5 mg/kg), betegnes cadmiumholdigt materiale. Byggeaffald, der indeholder mere end 1000 mg cadmium/kg, skal bortskaffes som farligt affald. Bortskaffelse af cadmium-holdigt affald sker efter kommunernes anvisning. 44

45 Arsen Materiale med over 20 mg arsen/kg betegnes arsenholdigt materiale. Byggeaffald, der indeholder mere end 1000 mg arsen/kg, skal bortskaffes som farligt affald. Bortskaffelse af arsen-holdigt affald sker efter kommunernes anvisning. Asbest Krav til registrering af asbest samt krav til arbejde med materialer, som indeholder asbest, er lovgivet i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1502, af 21. dec (asbestbekendtgørelsen). Oversigt: Vurderingsgrundlag - grænseværdier Materiale Miljømæssig betydende Farligt affald Poly-Chlorerede Biphenyler - PCB 0,1 mg PCB/kg = PCB-holdigt 50 mg PCB total /kg Klorerede paraffiner (KP) ( mg kortkædede-kp /kg, arbejdsmiljøhensyn) mg kortkædede-kp/kg Bly (Pb) 40 mg Pb/kg = blyholdigt mg Pb/kg Kviksølv (Hg) 1 mg Hg/kg = kviksølvholdigt 500 mg Hg/kg (organisk) 1000 mg Hg/kg (uorganisk) Cadmium (Cd) 0,5 mg Cd/kg = cadmiumholdigt 1000 mg Cd/kg Arsen (As) 20 mg As/kg = arsenholdigt 1000mg As/kg Asbest Asbestholdigt affald, hvis asbest kan detekteres 45

46 Bilag 4 Analyserapporter fra ALS Denmark A/S 46

47 47

48 48

49 49

50 50

51 51

52 52

53 BILAG 5 Planskitse med anførsel af lokaliteter for materialeprøver (jf. tabel 1) til analyse for PCB, klorparaffiner og bly. 53