Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler

Transkript

1 Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler

2 Disposition Kvælstofreguleringen i Danmark Andel dansk forædlede sorter Udviklingen i kernernes N-indhold Topsorter contra topsorter (landsforsøg) Udbytte m.m. af gamle og nye sorter Konklusioner

3 Hovedtræk af kvælstofreguleringen i Danmark 1. Fra høst 94 begrænses de tilladte gødningsmængder til de økonomisk optimale, bestemt fra forsøg. 2. Fra høst 98 er de tilladte N-mængder yderligere begrænset til 90 % af det optimale 3. Fra høstår 2006 er reglerne skærpet til ca. 86 % af det optimale

4 % dansk forædlede topsorter Andel topsorter fra danske forædlere, som yder mindst forholdstal 100 i landsforsøgene Før N reguleringerne Første N- regulering Anden N- regulering Tredje N- regulering År

5 Vi ser: Hvede udvalgt i Danmark er mere tilpasset til danske forhold 1 % merudbytte i hvede har en værdi af hkg svarende til 65 mill. kr. Dansk hvedeforædling giver p.t. +5% eller en merværdi til landbruget på 325 mill. kr.

6 % råprotein % råprotein i Ritmo og Ambition, 11,5 landsforsøg ,0 10,5 10,0 År: 9,5 9, Ritmo Ambition 3 års snit Lineær (3 års snit)

7 Vi ser: Et faldende indhold af protein i kerne over tid ( fortynding )

8 Hvede > <hvede Hvordan sammenligne fortid med nutid? Udbytte Udnyttelse af kvælstof

9 1995 er første år med proteinmålinger i landsforsøgene Top 5 i landsforsøgene Snit af 3 år, 5 topsorter/ år hkg / ha % prot Prot udb kgn høstet/ha Trintella Cortez Ritmo Windsor Trintella Bucanner Versailles Harrier Kris 93,7 10,6 10,0 159 Stakado Asketis Cortez Chianti Hunter Record

10 Top 5 i landsforsøgene Snit af 3 år, 5 topsorter/ år hkg / ha % prot Prot udb kgn høstet/ha Hereford Hereford Gedser Marselis Mercedes NOS Oakley Replik Replik 93,1 10 9,2 148 Gravitas Gedser Mariboss Lear KWS Dacanto Elixer

11 Udbytte % Proteinudb. Kg høstet År hkg / ha protein hkg/ha N/ha ,7 10,6 10, ,1 10,0 9,2 148 Forskel -0,6-0,6-0,8-11 Optimal mængde kvælstof i :179 kg N/ha Plantedirektoratets norm i : 149 kg N/ha Optimal mængde N i : 170 kg N/ha Man gøder altså med 30 kg N/ha under det optimale men høster blot 11 kg N/ha mindre.

12 Udbytte % Proteinudb. Kg høstet År hkg / ha protein hkg/ha N/ha ,7 10,6 10, ,1 10,0 9,2 148 Forskel -0,6-0,6-0,8-11 Optimal mængde kvælstof i :179 kg N/ha Optimal mængde kvælstof i : 170 kg N/ha Plantedirektoratets norm i : 149 kg N/ha De nye sorter optager 19 kg mere N pr ha end sorterne gjorde i 1995! Reelt skønnes kg mere N optag

13 Hvordan klarer gamle sorter sig under nutidens dyrkningsforhold?

14 Udbytte i gamle og nye sorter dyrket under nutidens forhold Snit Odder Ski/Odd/Loll Odder Gns Gns På år 3 år sortsliste hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha Relativ år Hereford 141,8 117,8 89,2 116, Ambition 124,6 113,4 94,1 110, Flair 124,9 105,4 66,2 98, Ritmo 114,4 111,0 86,4 104, Terra 111,4 102,6 88,3 100, Kraka 107,1 93,3 72,3 90, Anja 108,2 94,7 79,5 94,

15 Høst af kvælstof i gamle og nye sorter dyrket under nutidens forhold % protein Udbytte Snit Gennemsn. Gns Kg N høstet Odder Ski/Odd/Loll Gns Proteinudb 3 år i kerne hkg/ha hkg/ha pr ha Hereford 9,8 9,7 9,8 11,3 116, Ambition 10,1 9,9 10,0 11,1 110,7 177 Flair 10,0 10,6 10,3 10,2 98,8 163 Ritmo 10,8 10,1 10,5 10,9 104, Terra 10,5 10,3 10,4 10,5 100,8 168 Kraka 10,9 10,6 10,8 9,8 90,9 156 Anja 11,3 10,8 11,1 10,4 94,

16 Vi ser af denne forsøgsserie: , d.v.s. 25 år: En udbyttestigning fra forædling på 18 % = 0,7 % årligt 2. De nye sorter indeholder ca. 1 % mindre protein i kernerne end de gamle sorter. 3. De nye sorter optager 18 kg N / ha mere end de gamle sorter

17 Konklusioner De sorter, der klarer sig bedst i Danmark er de sorter, der er udvalgt under de specielle danske forhold evt. af danske forædlere Sorter selekteret under de specielle danske forhold giver en stor værdiforøgelse af hvedeafgrøden Indholdet af protein i kernerne er faldet med ca. 0,7 % siden 1995 men store årsvariationer

18 Konklusioner De nye sorter optager mere kvælstof end gamle sorter, formodentlig kg N pr ha (landsgennemsnit), hvilket har en positiv effekt på N-udvaskningen. Over 25 år ses en øgning i sorternes udbytte på omtrent 0,7 % årligt. Dette har været i stand til at kompensere for mere sparsom kvælstof tildeling (og mere begrænset forbrug af svampemidler)

19 Konklusioner Sammenlignes de nyeste sorter blot med Ritmo ses for de sidste år en udbyttefremgang på ca. 0,25 % / år = ca. 25 kg / ha (kongresbilaget) Med en udbyttefremgang på 30 kg / ha årligt når vi et udbytte på 12 t / ha i 2075! Det bliver meget, meget svært at nå dette uden en yderligere nedgang i proteinindholdet i kernerne

20 TAK

21 TAK til de landmænd der støtter forædlingen ved at købe certificeret udsæd til politikerne hvis lovgivning har gjort det langt nemmere for danske forædlere at tjene gode penge