Hvor tjener du penge på planteavlen?

Transkript

1 Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1

2 Roe og frøavlere 5-60% roer/frø Benchmark planteavl 2015 Korn og raps Gns. 5% roer og 21% frø DBII kr/ha DBII kr/ha Dækningsbidrag II Stykomkostninger Maskinomkostninger, kr. pr. ha Dækningsbidrag II, hvede Gennemsnit, bedste 25%, kr/ha Gennemsnit alle, kr/ha

3 Hvedeudbytte og DBII R 2 = 0, Planteværn og hvedeudbytte R² = 0,

4 2.500 Planteværn og DBII R 2 = 0, Maskinomkostninger og hvedeudbytte R² = 0,

5 3.500 Maskinomkostninger i hvede og DBII R 2 = 0, Opsamling hvede Benchmark bekræfter hvad vi ved: Højt DBII skyldes i høj grad højt kerneudbytte Høje planteværnsomkostninger resulterer ikke i højere udbytter men lavere DBII Høje maskinomkostninger resulterer ikke i højere udbytter men lavere DBII 10 5

6 R DB ved reduceret jordbehand -ling 11 Reduceret jordbeh. 12 6

7 Reduceret jordbeh. 13 Reduceret jordbeh. 14 7

8 Hestebønner DB 2 vinterraps 4.900,- 15 Alternativ til hestebønner Afgrøde med højere DB Pris for at matche raps 1,85 kr. Udbytte for at matche raps kg Øget raps i sædskifte => 3500 kg Vårbyg + mere 2. års hvede = hestebønne 16 8

9 FE - protein Prissætning af hestebønner Råvare priser i mit bud på hvad hestebønner må koste for at foderet koster det samme pr FE. - - Korn 110 kr Sojaskrå 275 kr Så kan hestebønner 143 kr. Men med de udsving jeg har set kan prisen ligge mellem kr på hestebønner. Ind til videre: Ikke til søer, måske negativt for slagtesvin 17 Kilde: Kim Kofoed, svinerådgiver Benchmark planteavl Roe og frøavlere 5-60% roer/frø Korn og raps Gns. 5% roer og 21% frø DBII kr/ha DBII kr/ha Dækningsbidrag II Stykomkostninger Maskinomkostninger, kr. pr. ha 9

10 DBII og andel af roer og frø? R 2 = 0, Afgrødernes Top 21 i

11 Rødsvingel Ejendom Gennemsnit Bedste 25% Areal pr. afgrøde 30 36,74 18,42 46,73 56,09 8,96 Udbytte, kg pr. ha Salgspris, kr. pr. kg 9,63 9,38 8,89 11,35 9,75 9,87 Realisaeret salgspris, kr. pr. kg 9,23 9,38 8,89 0,00 9,75 0,00 Salg af halm, kr. pr. ha Bruttoudbytte Udsæd, kr. pr. ha Gødning, kr. pr. ha Planteværn, kr. pr. ha Diverse omkostninger, kr. pr. ha Stykomkostninger Dækningsbidrag I Udbringning af husdyrgødning, kr. pr. ha Maskinomkostninger, kr. pr. ha Dækningsbidrag II Fremstillingspris inkl. maskinomkostninger, kr. pr. kg 4,45 4,01 3,92 4,98 4,22 4,50 Uddrag af resultater Vinterhvede 2. år Ejendom Gennemsnit Bedste 25% Areal pr. afgrøde 68 53,10 48,11 47,40 63,78 76,92 99,52 Udbytte, kg pr. ha Salgspris, kr. pr. kg 1,10 1,10 1,10 1,10 1,10 1,10 1,10 Realisaeret salgspris, kr. pr. kg 1,24 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Salg af halm, kr. pr. ha Bruttoudbytte Udsæd, kr. pr. ha Gødning, kr. pr. ha Planteværn, kr. pr. ha Diverse omkostninger, kr. pr. ha Stykomkostninger Dækningsbidrag I Udbringning af husdyrgødning, kr. pr. ha Maskinomkostninger, kr. pr. ha Dækningsbidrag II Fremstillingspris inkl. maskinomkostninger, kr. pr. kg 0,82 0,67 0,65 0,65 0,71 0,73 0,75 Uddrag af resultater 11

12 Ændret sædskifte Tal fra top 21 i analysen viser p.t.: DB 2 på 2826 kr/ha v. 85 hkg/ha vinterhvede 2 år. DB 2 på 7956 kr/ha v kg/ha rødsvingel Forskel på 5130 kr/ha i + til rødsvingel Balance: o 134 hkg/ha v. 110 kr/hkg (verdensrekord =156 hkg/ha ) o 173 kr/hkgv. et udbytte på 85 hkg/ha o Eller... o 6,02 kr/kg i rødsvingel v. et udbytte på 1563 kg/ha Hvad er mest sandsynligt? Kilde: 12

13 Fra tidsskrift for frøavl juni-juli 2015, DLF DB2=5040 kr/ha Forskel i DB2=1139 kr/ha DB2= 3901 kr/ha Variation i græs og kløverpriser = indeks 100 Engrapgræs (115) Rødsvingel (112) Alm. Rajgræs (108) Hvidkløver (88)

14 Variation i korn og rapspriser = indeks Vinterraps (163) Hvede (150) Byg (148) Variation i korn og rapspriser = indeks 100 Pristoppe og bunde forskudt et år Vinterraps (163) Hvede (150) Byg (148) Engrapgræs (115) Rødsvingel (112) Alm. Rajgræs (108) Hvidkløver (88)

15 Fra Landbrugsavisen Efter en række jubelår for frøavlerne kommer reaktionen. DLF forudsiger fald i frøpriserne, som kan mærkes.»der er tendens til, at prisforskellen mellem frø og andre afgrøder er blevet for stor, hvilket har bidraget til et stigende udbud i EU, og det udfordrer forsyningsbalancen.«dlfs adm. direktør Truels Damsgaard Opsamling på afgrødevalg Er man god til korn og raps nu, er der styr på omkostninger, og er man klar til nye udfordringer? Overvejet/afklaret om det kan lade sig gøre med frøavl: o o o o o Jordtype Græsukrudt i sædskiftet Opbevaring, beluftning, tørring Mere pillearbejde og rygsprøjte Tvivl, da drøfte det med din planteavlskonsulent. Springe videre til at kontakte firma mht. frøavl, spinat.. Dem som mestre frø/spinat nu bliv ved også selvom prisen måske dykker lidt en overgang..det duer ikke at hoppe til/fra! 32 15

16 Årsager til lavt udbytte Jordtypen: let sandjord/god lerjord hvad er potentialet? 1. Dårlig etablering Forceret såning i vådt såbed Øverlig såning 2. Manglende tilsyn/opfølgning tid/prioritering 3. Forkert timing af de forskellige opgaver f.eks Lus - Havrerødsot Rapsjordlopper Septoriasprøjtning Driftsledelse. 16

17 17

18 18

19

20 20

21 Hvad kendetegner de bedste? Gode driftsledere med overblik og handlekraft o Fokuserede, analyserer, evaluerer benchmarker o Skarpe på afgrødevalget o Skarpe på omkostninger men er ikke bange for at bruge penge for at tjene penge (spinat, hybridrug til fremavl) o Risikovillige o Kan sit håndværk: evnen til at stikke fingeren i jorden etablering, jordstruktur, rettidig med alle opgaver i marken o Altid på forkant Hvad kendetegner de bedste? o Har altid en plan A og B, forberedt hvis noget tegner til at gå galt.de når at redde den i tide! o Træffer altid de rigtige beslutninger o Flyder ikke med strømmen har en klar strategi, MEN også o.omstillingsparate o Trækker ofte på rådgivning/sparring og ikke kun til EUansøgningen eller når det er gået galt! o Gode dygtige og engagerede medarbejdere, der kender strategien på bedriften o Gode til køb og salg 21

22 Spørgsmål? 22