Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Transkript

1 Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer 2006/2007 Fremtidige fokusområder Årets forsøg og resultater, Landsforsøg Traditionel/pløjefri etablering, fastliggende forsøg Sammenligning af pløjefri etableringsmetoder, - herunder harvestrategier N-gødskningsstrategi Udvikling af svampesygdomme.. 1

2 Etableringsmetode Traditionel / pløjefri etablering, fastliggende forsøg Udbytte og merudbytte 2001 hvede 2002 vårbyg 2003 hvede 2004 hvede 2005* vårbyg 2006 vibyg Pløjning 88,4 52,1 72,4 80,9 68,8 72,0 Tall.+Dalbo -0,2-7,6-1 0,9 pløjet -3,3 Stubh.+Skivesk. -0,7-4,2 5,9 1,4-2,3-2,8 Stubh.+Tandsk. -0,1-5,2 6,2 1,2-2,0-2,5 Dir. Köckerling 1,4-6,7 9,1 2,1-1,0-2,4 Harvestrategier og såmaskiner Vinterhvede og snittet halm 3 såmetoder: Skiveskærssåmaskine Tandskærssåmaskine Jævn udstrøning, - nedharvet med spaderulleharve 5 forskellige harvestrategier: Ingen jordbearb. 4 cm stubh. 4 cm stubh+8 cm stubbearb. f.s. 4 cm halmnedm. 4 cm + 8 cm halmnedmulding 2

3 Harvestrategier og såmaskiner Hvede, snittet halm Udbytter, gnsn. af alle harvestrategier Såmetode Gnsn Skiveskær 72,6 69,0 64,5 71,9 70,6 Tandskær 76,7 75,4 63,6 77,3 73,3 Jævn udstrøning 74,7 70,1 61,9 76,6 70,8 Konklusioner Ingen stubbearbejdning - koster oftest udbytte (ns) Skiveskærssåning er ikke optimalt i snittet halm og lidt stubbehandling I 2006: er de største udbytter opnået med 2 stubbehandlinger er udstrøning og tandskærssåning signifikant bedre end skiveskærssåning.hvad må du så give for en såmaskine??? 3

4 N-gødskningsstrategi 3 års forsøg med stigende N, delt gødskningsstrategi: 1, 2 eller 3 kørsler, 25 eller 50% 1. gang og bedste tidspunkt for 2. tilførsel: 80 N primo marts og 80 N primo maj gav størst kerneudbytte alle 3 år. Lille forskel (ns) Stigede protein ved 200 kgn/ha, men ikke hkg. Stigning i protein ved N/ha (-1,5 til -2 hkg) Ingen stigning i protein ved 3-delt gødskning. Ca. 3 hkg mere for 2-delt gødskning frem for ad en gang Anbefaling: mest N i anden omgang for max. protein Svampeangreb i flerårshvede Hvedebladplet Aksfusarium 4

5 Svampeangreb i flerårshvede 3-faktor forsøg Etablering Pløjning Dir. sån. med Tandskærssåmaskine 1 gang stubharvning 4 cm 2 harvninger til 4 og 9 cm Svampestrategi Opus, Tern og Opera Zenith og Proline Halm Snittet Fjernet Svampeangreb i flerårshvede Resultater Signifikant højest udbytte i pløjet. 2% dækning af hvedebladplet i pløjet til 21% dækning i direkte sået Statistisk merudbytte og effekt af svampest. 2: St. 31: 0,25 l Zenith St : 0,2 l Proline St : 0,4 l Proline Statistisk højere udbytte, hvor halmen er fjernet 5

6 Svampeangreb i flerårshvede Resultat af Fusariummålinger Meget lave værdier af fusariumtoxiner i Løsning 2 med Proline havde bedst effekt Pløjefri dyrkning på Djursland 2006 Etablering God etablering, også påbakketop og dal. Forsøj i 06: RoundUp-beh. af rapsstub gav kickstart af vinterbyg, ligeså cm stubharvn. Udbytter Svarende til pløjet. 2. års hvede af Robigus skuffede meget, ligesom vårbyggen Sygdomme Lavt sygdomstryk også i upløjet. Almindelig svampestrategi dækkede behovet Fordelene Kørefaste, jævne marker og hurtig etablering, fåmnproblemer 6

7 Pløjefri dyrkning på Djursland 2006 Ukrudt Svingende effekt af efterårsbehandling Mindre problemer med 2-kimbladet ukrudt GOLD HEJRE Kantproblem i 2005 markproblem i Også i vårsæd! Citater fra lokale landmænd Jeg kan passe 104 ha mere, når jeg ikke pløjer ene mand Jeg har sparet 28% på traktortimerne Jeg sår knapt 20% hurtigere med såmaskinen pga. mere jævne marker Det er simpelthen for nemt og kedeligt at pløje Farvel til gyllespor goddag til regnorme Ingen skyllerender, trods voldsomme skybrud Man KAN faktisk ikke bruge Monitor i vinterbyg....okay, vi tager en sædskiftesnak.. 7

8 Udfordringerne: Vindaks* Gold hejre*** Agerrævehale*** Rajgræs** Enårig rapgræs**, alm. rapgræs Væselhale*** Hvedebladplet Fusarium Havrerødsot (bygbladplet) (skoldplet) Løsningerne Ukrudt: Dyr kemi, ret middelvalg! Falsk såbed Sen såning SÆDSKIFTE Sygdomme: Resistente sorter Mere kemi Bryde den grønne bro Dyb harvning/sort jord (mindske smittematerialet) SÆDSKIFTE 8

9 Fokusområde1 sædskifte Hvorfor veksle mellem afgrøder på samme mark? - For at samle næringsstoffer til næste afgrøde - For at sanere imod sygdomme og skadedyr - For at bekæmpe generende ukrudt - resistensforebyggelse - For at forbedre jordstrukturen og dermed opnå højere udbytter. Fokusområde 2. Etablering Vintersæd kræver ikke dyb harvning, med mindre: Du ikke har sædskifte Du snitter megen halm Jordens fysiske tilstand ikke er i orden Din såmaskine ikke laver jordbehandling kernerne skal placeres rigtigt og dækkes 9

10 Fokusområde 2. Etablering Vårsæd, ærter og raps kræver dyb såbedsharvning, med mindre: Jorden er muldet, i god struktur og ikke er vandlidende således at rødderne kan arbejde frit nedefter Såmaskinen kan lave et godt såarbejde Dvs pløjefri dyrkning er ikke på fast recept Temperaturmåler på pløjefri dyrkning Proces Pløjning, - sædskifte, BI= OK - Pløjning, - sædskifte BI=højt know how - Pløjning, + sædskifte, BI= OK 10

11 Spring ikke RoundUp-behandlingen over! Jeg foretrækker sprøjtning med Glyphosat frem for pløjning! 11