Hvad kan plantes til de forskellige
|
|
|
- Bodil Henriksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad kan plantes til de forskellige formål? Orientering om arter/kloner - fokus på poppel og sitkagran. Af Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen Seniorforsker Thomas Nord-Larsen Seniorforsker Jon Kehlet Hansen
2 Oversigt Introduktion: Vidensbase: langsigtede forsøg Træartsforsøg Forbedret materiale til bioenergi Forædlingsmetoder Eksempel sitkagran Poppel valg af kloner Sammenfatning
3 Plantemateriale til biomasse Kort omdrift (ca. 1-4 år) ex: pil, poppel Mellemlang omdrift (ca år) ex: poppel, asp, lærk, el Lang omdrift (over 30 år) ex: sitkagran, douglasgran, grandis, rødgran, lærk
4 Vidensdatabase i regi af Skov & Landskab Produktionsforsøg Proveniensforsøg Afkoms- og klonforsøg Forædlingsprogrammer: Rødgran, sitkagran og lærk (i dvale/arkiv) Forædlingsaktiviteter: Douglasgran, grandis (fremavl /dvale)
5 Eksisterende langsigtede produktionsforsøg træartsforsøg på 26 lokaliteter 20 hugstforsøg rødgran, grandis, sitkagran, bøg, eg, ær 13 afstandsforsøg rødgran, bøg, eg Ca. 75 produktionsforsøg, naturnære forsøg etc.
6 Træartsfors artsforsøg 43 år Årlig produktion tons tørstof pr. ha Frederiksborg Hastrup Sitka Douglas Grandis Ædelgran Japansk lærk Nobilis Contorta F.bjergfyr Bøg Eg Foreløbige resultater Rødgran
7 Træartsfors artsforsøg omdriftstid? Foreløbige resultater
8 Træartsfors artsforsøg omdriftstid? Foreløbige resultater
9 Kilde: Sitkagran gode frøkilder ses i morgen
10 Forbedret materiale til bioenergi 1. Her og nu Krydsning af de bedste og vegetativ formering Planter 2-3 år 2. Nye frøplantager > 7-10 år Podning af de bedste træer Planter >10 år 3. Forædling vha. biotek Identificering bedste træer + podning/opformering Planter >12 år
11 1. Her og Nu: elite-materiale A. Forudsætter kendte avlsværdier: ex. sitkagran + rødgran frøbærende træer B. Krydsning af de bedste: Top 4 træer Pollen # V1 V2 V3 V4 Moder V1 x x x V2 x x V3 x V4 C. Opformering: I. Stiklingeformering II. Vævskultur/mikroformering (somatisk embryogenese)
12 Sitkagran udvalgt materiale Gevinst ved dyrkning af de bedste biomasse kloner 25 Årlig produktion tons tørstof pr. ha Sitka F bedste kloner 30 bedste kloner Foreløbige resultater
13 2. Nye frøplantager Planter om ca år
14 3. Forædling med biotek: Grandis Forudsætter: Afgrænset moderbevoksning - helst frøplantage Effektive markører Produktionsbevoksninger Gevinst: Hurtige avlsværdier Fleksibel Tidshorisont: Podet frøplantage 10 år Planter ca år
15 Poppelkloner Group Number of clones Clones (name number) n 4 Schoorldam #3, Vereecken #4, Brandaris #5, Woltersen #13 d 1 Test clone 1621 #19 m 2 Test clone 15/5 #42, Test clone 124/74 #28 t 3 Fritzi Pauley #26, Muhle-Larsen #50, Weser 8 #37 dm 1 Test clone 2842 #12 dn 11 Test clone 3495 #8, Agatha F #1, Dorschkamp #20, Flevo #11, Florence B #2, Test clone 2195 #14, Robusta #10, Koster #7, Spijk #6, Ghoy #27, Test clone 1617 #21 mn 6 Max 1 #29, Max 4 #32, Max 3 #31, Max 2 #30, Max 5 #33, Rochester #40 td 6 Unal #24, Rap #35, Beaupre #36, Donk #25, Barn #38, Hunnegem #41 tm 2 Hybrid 275 #23, O.P.42 #22 Total 36 Nøgletal: Planteafstand: 3 x 3 m 340 kg tørstof / kbm. Baseret på overjordisk stamme og grenmasse Formtal for hybridasp (Bryndum 1957) Populus n = nigra d = deltoides m = maximowiczii t = trichocarpa
16 n (4) Årlig produktion tons tørstof t pr. ha dn (11) d (1) status efter år r 13 overjordisk stamme- og grenmasse m (2) td (6) mn (6) dm (1) t (3) tm (2) Populus n = nigra d = deltoides m = maximowiczii t = trichocarpa Foreløbige resultater
17 De bedste kloner to sandjorder Årlig produktion tons tørstof pr. ha O.P.42 Fritzi Pauley Muhle-Larsen Weser 8 Max 1 Rochester Max 4 Middel alle kloner Foreløbige resultater Hybrid 275
18 Poppel Meget store udbytteforskelle mellem kloner Lille felt af gode kloner Velkendt med forskelle i kloners sundhed - også ændringer over tid Behov for: Spredning af risiko? Nye afprøvninger: kloner + flere jordtyper + sundhed
19 Sammenfatning Årlig produktion tons tørstof pr. ha: Mellemlang omdrift: Bedste poppelkloner 7-9 t /ha,år 13 år (sandet jord) Lang omdrift: Sitkagran t/ha 40 år Potentiale i grandis, douglasgran Glem ikke rødgran, lærk Mange nåletræer >10 t/ha
20 Sammenfatning Plantemateriale: 1) Her og nu Frøplantager + afprøvede bevoksninger Elitekrydsninger til stiklinger/vævskultur? 2) Fremover Nye frøplantager > 10 år Flere forbedrede træarter - bl.a. vha. biotek
21 Sammenfatning Forædling: Væsentlige gevinster mulige: Sitkagran: 30-50% merudbytte i tørstof (kendte metoder og avlsværdier) Nye forædlingsmetoder hurtigere gevinster Klimatilpasning og resistens bør indgå ønsket er et balanceret produkt (minimere risici)
22 Sammenfatning Stor erfarings- og vidensbase Der findes flere lavt hængende frugter Forædling og afprøvning kan give et væsentligt bidrag til øget produktion af biomasse Væsentlige samfunds- og privatøkonomiske potentialer Det er IKKE nødvendigt at gå på kompromis med diversitet og miljø Flere arter = flere muligheder
Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde. Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab Lars Rytter, SkogForsk
Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab Lars Rytter, SkogForsk Oversigt Valg af klon i Sydsverige Hybridasp Poppel Danske klonforsøg
Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion
Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august
Biomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis
Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Danske Juletræer, Temadage 2015 Gunnar Friis Proschowsky, Naturstyrelsen Nordsjælland Hovedpunkter Fremtidens frøkilder Frøforsyning i Danmark Typer af
Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013
Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2013 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...
Poppel dyrkning og tilvækst
Skovskolen, IGN ENERWOODS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Poppel dyrkning og tilvækst Anders Tærø Nielsen, HedeDanmark A/S; IGN, Københavns Universitet Palle Madsen, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet Slide
Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen
Fremavl af Skovtræer Status 2 Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen i Indhold : side 1. Indledning 1 2. Målsætning for fremavlsprogrammet 2 3. Fremavlspakken 2 4. Samarbejdspartnere 3
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration
Nyt om provenienser i nordmannsgran
Nyt om provenienser i nordmannsgran Temadagene 2010 Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Frøkilder Importerede provenienser Danske
Nordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen
Nordmannsgran og Nobilis Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen 1. Frøkildetyper 2. Danske herkomster og forædling 3. Frøforsyning: Omfang og
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Besøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse
Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et
1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie
I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R VA L T N I N G D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET Referat af
Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Bæredygtig Biomasseproduktion
1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september
Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling
Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Disposition Min baggrund Frostproblemer Provenienser Gødskning Stamtal/produktion Spørgsmål Baggrund Periode: 1982-2013 (32 sæsoner) Områder: Fyn Holckenhavn
Dyrkning af energipil
Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen
Ølby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat
Forsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
BAGGRUNDSNOTAT: Analyse af forædlingspotentiale for højere produktivitet i skovbruget. Jon Kehlet Hansen, Ulrik Bräuner Nielsen
BAGGRUNDSNOTAT: Analyse af forædlingspotentiale for højere produktivitet i skovbruget Jon Kehlet Hansen, Ulrik Bräuner Nielsen Skov & Landskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012
1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Hvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?
Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer På vegne af Flemming Gertz, Specialkonsulent,
Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100
i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes
Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Skove og plantager 2013
Skove og plantager 2013 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Skove og plantager 2013 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,
Maglesø Plantage Ebbe Bach
Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære
Afgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg
TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse
Skovdyrkningens indflydelse på stormstabilitet Af seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab Nåletræ er generelt mere ustabil end løvtræ, men der er store forskelle inden for grupperne. Systematiske
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD
Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe
Økologisk Arealtilskud 2015. Lene Vejbæk og Per F. Ahle
Økologisk Arealtilskud 2015 Lene Vejbæk og Per F. Ahle 1 Økologisk Arealtilskud Økologisk Arealtilskud: ny ordning fra 2015 erstatter: - Miljøbetinget tilskud - Ekstensivt landbrug - Omlægningstilskud
Skove og plantager 2012
Skove og plantager 2012 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet 2 SKOVE OG PLANTAGER 2012 Titel Skove og plantager 2012 Forfattere/redaktører Vivian Kvist Johannsen, Thomas
Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr.
Skovdyrkeren Nr. 3 Marts 2011 NORD-ØSTJYLLAND Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter Aktuel dyrkning - Juletræer Selvom man har mest lyst til at sidde foran
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN I samarbejde med
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Bynatur og livskvalitet
AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg
Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.
Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,
Hvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.
Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer
Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter [email protected]
Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen
Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Forskellige anbefalinger til nordmannsgran og nobilis Vækst følger en S-kurve Stigningsdel: Juletræer og yngre
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Høring over udkast til bekendtgørelse om skovfrø og -planter
Til høringsparterne på vedlagte liste Center for Jordbrug Sagsnr.: 13-0114-000005 Dato: 22. november 2013 Høring over udkast til bekendtgørelse om skovfrø og -planter Med henblik på bemærkninger fremsender
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Øverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad
Øverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad dækket med et klæde. Dette sikrer en jævn luftfugtighed
Svovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant
Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske
Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening
Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske
Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler. Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune
Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune Afgræsningsregler Reglerne er beskrevet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ( 35 og 36) og husdyrgødningsbekendtgørelsen
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Salgsprospekt. Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling.
Salgsprospekt For Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling. Areal: 36,5 ha. Kontantpris: 4.750.000 kr. Præsentation Introduktion Lerbæk Mølleskov er en dejlig, varieret skov-, jagt-, fiske- og naturejendom
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse