Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget

Transkript

1 KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4.1 Øvelse : Saltindhold i brød Formål: At bestemme saltindholdet i rubrød, ved at brue en fældninstitrerin med sølvnitrat (AN 3 ) o med Kaliumchromat (K r 4 ) som indikator. Indlednin: Menneskets salte tårer indeholder, liesom andre kropsvæsker, 0,9 % salt (Nal). Det dalie saltbehov menes at være 3 Nal. Det dalie saltindta i Danmark er imidlertid 10 1 Nal o det er betænkelit, da en stor saltindtaelse sættes i forbindelse med forhøjet blodtryk. ovedparten af saltindtaelsen stammer fra Nal i de forarbejdede levnedsmidler, som vi køber flere o flere af. Teori: En opløsnin, der indeholder opløst Nal, tilsættes en indikator opløsnin af K r 4. K r 4 (aq) opløsninen er ul. Når opløsninen, der indeholder Nal(aq), tilsættes en opløsnin af sølvnitrat, AN 3 (aq), reaerer sølv-ionen (A + ) med chlorid-ionen (l - ), o danner et hvidt bundfald af sølvchlorid (Al(s)). Reaktionen ser således ud: (1) Nal(aq) + AN 3 (aq) Al(s) + NaN 3 (aq) Når alle chloride-ionerne (l - ) har reaeret med sølv-ionen (A + ), har vi nået ækvivalenspunktet. Dette punkt kan vi ikke reistrere uden en indikator. I dette forsø vil overskuddet af sølv-ioner reaere med kaliumchromat (K r 4 ) o danne et rødt bundfald sølvchromat (A r 4 )(s) Reaktionen ser således ud : () AN 3 (aq) + K r 4 (aq) A r 4 (s) + KN 3 (aq) Apparatur: 0 10 Burette Trat Manetomrører o manet 50 ml koniskkolbe Væt Stativ 100 ml målelas spatel Trat Konisk kolbe Manetomrører Stativ med burette Målelas Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaet

2 Kemikalier: 0,1 /L AN 3, sølvnitrat 0,1 /L K r 4, kaliumchromat p indikatorpapir a 3 (s), calciumcarbonat Forsøsbeskrivelse: 1. Den koniske kolbe vejes notér væten i skemaet. Smulder ca. 5 brød ned i den koniske kolbe. 3. Den koniske kolbe med brød vejes notér væten i skemaet 4. Tilsæt ca. 50 ml demi. vand 5. Kom maneten i kolben o sæt kolben på manetomrøreren o lad opløsninen omrører i 10 min. 6. I ventetiden fyldes en burette med 0,1 M sølvnitrat (AN 3 (aq)). 7. usk at nulestille buretten.. Efter 10 min. omrørin måles p-værdien i væsken i den koniske kolbe, med universalindikatorpapir. 9. p skal lie mellem vis p er under 6 tilsættes en spatelfuld calciumcarbonat (a 3 (s)) 11. Tilsæt ca. 5 ml kaliumchromat-opløsnin (K r 4 (aq)) til den koniske kolbe. 1. Titrer nu med sølvnitrat (AN 3 (aq)) fra buretten, til der fremkommer en blivende rødbrun farve. I er nu nået til ækvivalenspunktet. 13. Notér forbruet af sølvnitrat (AN 3 (aq)) i skemaet. 14. Notér varedeklarationens oplysnin om indholdet af Nal i brødet Resultater : Massen af koniskkolbe Massen af koniskkolbe o brød Massen af brød Koncentrationen af AN 3 (se på flasken) Forbru af AN 3 ml V Varedeklarationen Nal pr.100 brød Øvelse 4.1 /3 KemiForlaet

3 Bereniner: V( AN 3 ) n(an 3 ) N(Nal) M(Nal) m(nal) Masse-% L / Nal 1. mren forbruet af sølvnitrat (AN 3 ) til liter.. Ud fra koncentrationen af sølvnitrat (AN 3 ) o forbruet af sølvnitrat (AN 3 ), skal du berene stofmænden af sølvnitrat, n(an 3 ). For at øre dette skal du brue formlen: n(an 3 ) = c(an 3 ) x V(AN 3 ) 3. vilken stofmænde af Nal indeholder brødet? Af reaktionsskema (1) side 55 ses det, at 1 AN 3 reaerer med 1 Nal n(nal) = n(an 3 ) 4. Beren armassen af Nal, M(Nal). Molarmassen berenes ved hjælp af rundstoffernes periodiskesystem 5. Beren massen af Nal i brødet, m(nal). For at berene massen af Nal i brødet skal du brue formlen: m(nal)= n(nal) x M(Nal) 6. Beren massen af Nal i brødet i masse-%. m(nal) Masse-% Nal = x100% m(brød) 7. Sammenlin resultatet fra (6) med varedeklarationen. Fejlkilder : vad kan årsaerne være til at resultatet ikke passer med varedeklarationen? Øvelse 4.1 3/3 KemiForlaet

4 ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indlednin Et fedtstofs ernærinsmæssie sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt afhænit af antallet af dobbeltbindiner i fedtsyrerne. Er fedtsyrerne mættede fedtsyrer, dvs. uden dobbeltbindiner, er de med til at øe risikoen for udviklin af hjerte-karsydomme. Indeholder fedtsyrerne én eller flere dobbeltbindiner, er de med til at sænke risikoen for udviklin af hjertekarsydomme. Tre polyumættede fedtsyrer er livsnødvendie nemli: linolsyre, linolensyre o arachidonsyre. Ved at måle, hvor meet diiod (I ) eller dibrom(br ) et fedtstof kan reaere med, kan man få et mål for antallet af dobbelt bindiner i fedtstoffets fedtsyrer. Iodtallet brues som et mål for hvor mane dobbeltbindiner der er i fedtsyrerne. Et fedtstofs iodtal er defineret som massen af diiod (I ) i ram, der kan reaere med 100 af fedtstoffet. m(i ) I t = 100fedtstof Iodtallet ændrer si ofte med fedtstoffets alder afhænit af, hvordan det lares. Dobbeltbindiner kan nemli brydes ved oxidation af atmosfærens oxyen. Formål At bestemme iodtallet for et fedtstoffer. Teori Selvom det er iodtallet, der skal bestemmes, bruer man at lade normalt dibrom(br ) reaere med fedtstoffet,da denne reaktion er hurtiere o dibrom (Br ) reaere efter samme princip som diiod (I ) (se side 50). + Br Br Br Br Øvelse 4. 1/5 KemiForlaet

5 KST G ERNÆRING Benthe Schou Derefter omrenes den reaerede mænde dibrom til den ækvivalente mænde diiod. Man kan ikke direkte bestemme hvor meet dibrom (Br ), der har reaeret med dobbeltbindinerne, men man kan berene hvor meet dibrom (Br ), der ikke har reaeret med dobbeltbindinerne, hvis man ved hvor meet dibrom (Br ) man har fra start. Derfor tilsættes fedtstoffet en kendt mænde dibrom (Br ) o man sører for at der tilsættes mere brom (Br ) end der kan reaere med dobbeltbindinerne (man sier at man tilsætter et overskud af dibrom(br ). I vores forsø vil en del af dibromet altså reaere med dobbelt-bindinerne, men der vil oså være noet dibrom tilbae, altså et overskud af dibrom. Ved at bestemme hvor stor en mænde dibrom (Br ), der er tilbae, kan man bestemme mænden af dibrom (Br ), der har reaeret med dobbeltbindinerne ved at trække overskuddet af dibrom (Br ) fra den tilsatte kendte mænde af dibrom. Dibromet der skal reaere med dobbeltbindinerne, dannes ved at lade en bestemt - mænde Br 3 (Bromat-ion) reaere med overskud af Br - (Bromid-ion) i sur opløsnin: (1) Br Br Br + 3 Dibrom (Br ) reaerer med dobbeltbindinerne i fedtstoffet, jo mere dibrom (Br ) der reaerer jo flere dobbelt-bindiner er der. Den mænde dibrom (Br ) der ikke reaerer ved forsøet er overskuddet af dibrom (Br ). verskudet af dibrom (Br ) kan ikke direkte bestemmes. Først må det omdannes til den ækvivalente mænde diiod (I ): () Br + I - Br - + I Mænden af diiod (I ) kan bestemmes ved at titrere med en opløsnin af natriumthiosulfat (Na S 3 ) o brue stivelse som indikator. Reaktionsskemaet for reaktionen mellem diiod (I ) o thiosulfat (S 3 - ) er følende: (3) I + S 3 - I - + S MATERIALER: Kemikalier Apparatur fedtstof; 50 ml konisk kolbe 0,100 M Na S 3 alu-folie 0,50 M KI prop - 0,100 M Br 3 burette KBr (s) stativ M S 4 10,0 ml pipette 1% stivelse målelas, 10 ml, 5 ml petroliumsether. manetomrører Øvelse 4. /5 KemiForlaet

6 SIKKERED: Arbejdet skal foreå i stinkskab. Addition af dibrom 1. Afvej fedtstoffet (0,5 hvis flydende, 1,0 hvis fedtstoffet er på fast form) med en nøjatihed på 0,001. Notér i tabellen. pløs fedtstoffet i 0 ml petroliumether Tilsæt med pipette 10,0 ml 0,100 M KBr 3 opløsnin o 1 KBr (præcist). 4. KBr opløses ved omrystnin ( undå at fedtstoffet kommer op af kolbens sidder) 5. Tilsæt 10 ml M S Sæt prop på kolben, 7. Pak kolben ind i stanniol. Lad den stå under konstant omrørin i ca. ½ time. Dibrom bliver nu adderet til dobbeltbindinerne. Når kolben taes frem fra mørket, skal der stadi være lidt af bromfarven tilbae. Ellers har den afvejede fedtstofmænde været for stor, o det er ikke sikkert, at alle dobbeltbindinerne har reaeret med brom. Selv om indholdet er farveløst, kan der være en meet lille rest brom, o det kan betale si at fortsætte som anivet under titrerin. Men hvis indholdet forbliver farveløst selv efter tilsætnin af stivelse, må forsøet laves om med en mindre fedtstofmænde. Titrerin 1. Kolben tilsættes nu 0 ml 0,50 M KI-opløsnin, o dannelsen af I kan iattaes. Reaktion () side 59. Der titreres herefter med 0,100 M Na S 3. Da iod er mere opløseli i 1,1,1- trichlorethan end i vandfasen, skal der omrøres rundit med manetomrører under titrerinen. 3. Titrerinstempoet nedsættes, efterhånden som iodfarven (rødli) bliver svaere. 4. Når iodfarven er næsten forsvundet, tilsættes ca. 10 dråber stivelse, hvorved opløsninen bliver sort/blå. 5. Titrer lansomt videre til kolbens indhold bliver helt farveløst (oså 1,1,1- trichlorethan-fasen). Resultater Fedtstof Afvejet mænde fedtstof Tilsat volumen Na S 3 ml Øvelse 4. 3/5 KemiForlaet

7 Resultatbehandlin 1. Bestem den stofmænde S 3 -, der er tilsat ved ækvivalenspunktet. Udnyt at I kender koncentrationen af Na S 3 -opløsninen.. Bestem den stofmænde I der er ækvivalent hermed ved hjælp af reaktion (3). 3. Bestem den stofmænde Br, o dermed overskuddet af Br, der er ækvivalent med stofmænden af I ved hjælp af formel (). 4. Bestem den stofmænde Br der er blevet tilsat ved starten af forsøet ved hjælp af formel (1). (Anvendt mænde Br ) 5. Bestem nu den stofmænde Br, der er blevet optaet af carboncarbondobbeltbindinerne i den afvejede fedtstofmænde. ( mænden af Br til addition = anvendt mænde af Br - overskuddet af Br ). 6. Resultaterne føres ind i nedenstående skema. 1. Stofmænden af S 3 -. Den ækvivalente stofmænde af I 3. Stofmænden af Br (Den mænde der er i overskud) Bereniner o kommentarer til bereninerne 4. Stofmænden af Br (Den mænde der er blevet anvendt i forsøet) 5. Stofmænden af Br (Den mænde der er optaet i fedtstoffet) Stofmænden af Br pr. ram fedtstof (Den mænde der er optaet pr ram fedtstoffet) / Øvelse 4. 4/5 KemiForlaet

8 7. Beren stofmænden af dibrom (Br ) der er optaet per ram fedtstof.. vad er stofmænden af dobbeltbindiner i fedtstoffet? 9. Udfra stofmænden af dobbeltbindiner per ram fedtstof o udfra den are masse for I bestemmes iodtallet for fedtstoffet. Fedtstof Iodtal berenet Iodtal tabel (se side 50) Diskussion 1. pskriv et reaktionsskema der viser hvordan brom reaerer med dobbeltbindinerne i følende ekyle:. Sammenlin forsøsresultaterne med tabelværdier, kommenter forsøsresultatet o iv en vurderin af fedtstoffernes ernærinsmæssie værdi. Øvelse 4. 5/5 KemiForlaet