Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Transkript

1 Eksamensspørgsmål KemiC (17KeC80) Med forbehold for censors godkendelse Oversigt Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand Spørgsmål : Opløseligheder (Saltes opløselighed i vand) Spørgsmål : Carbonhydrider (Organiske stoftyper) Spørgsmål : Organiske stoftyper (Organiske stoftyper) Spørgsmål : Titrering af syrer og baser (Citronsyre i citronsaft) Spørgsmål : Syre-base-reaktioner (Citronsyre i citronsaft) Spørgsmål : Kemiske mængdeberegninger (Saltindhold i øjenskyllevand) Spørgsmål : Natron (Opvarmning af NaHCO3) Spørgsmål : Mængdeberegninger (Opvarmning af NaHCO3) Spørgsmål : Oxidation og reduktion (Spændingsrækken) Spørgsmål : Redoxreaktioner (Reaktion mellem kobber og dibrom) Spørgsmål : Separationer (Destillation af ethanol fra hvidvin)

2 Spørgsmål 1 (og spørgsmål 14): Atomer og bindinger Du skal gennemgå øvelsen: Hvilken type stof?. forklare hvordan atomer er opbygget (herunder elektronfordeling og isotoper) forklare ædelgasreglen og dens betydning for dannelse af formel-enheder (salte, ioner og molekyler) gøre rede for de bindinger, som kan binde atomer sammen til formel-enheder (inddrag atomers elektronegativitetsværdier) gøre rede for systemet i Det Periodiske system Diskutere hvordan bindings-typerne mellem atomer kan have indflydelse på stoffers indbyrdes blandbarhed også i den virkelige verden! Spørgsmål 2 (og spørgsmål 15): Du skal gennemgå øvelsen: Saltes opløselighed i vand. forklare hvad ioner er, og hvorfor de dannes. Giv eksempler på forskellige typer af ioner gøre rede for ionforbindelsers (saltes) bindingstyper, opbygning og navngivning gøre rede for hvornår et salt betegnes tungt opløseligt forklare hvilke forhold, der kan have indflydelse på saltes forskellige opløseligheder Diskutere hvilken betydning det har i hverdagen (og generelt i den virkelige verden ), at NaCl er letopløselig og at CaCO3 er tungt opløselig.

3 Spørgsmål 3 (og spørgsmål 16): Opløseligheder Du skal gennemgå øvelsen: Saltes opløselighed i vand. give en kortfattet kemisk præsentation af stoffet vand gøre rede for begrebet opløselighed og forklare årsager til stoffers forskellige opløseligheder i vand forklare forskellen på en ionforbindelse og en molekyleforbindelse forklare forskellen på formel og aktuel koncentration, og giv eksempler herpå. Diskutere hvilken betydning det har i hverdagen (og generelt i den virkelige verden ), at forskellige stoffer har forskellige opløseligheder i vand. Spørgsmål 4 (og spørgsmål 17): Carbonhydrider Du skal gennemgå øvelsen: Organiske stoftyper. forklare forskellen på organiske stoffer og uorganiske stoffer gøre rede for carbonhydriders opbygning og navngivningen af dem gøre rede for carbonhydriders fysiske og kemiske egenskaber (herunder substitution og addition) Diskutere anvendelsen af carbonhydrider i vores hverdag (og i den virkelige verden ).

4 Spørgsmål 5 (og spørgsmål 18): Organiske stoftyper Du skal gennemgå øvelsen: Organiske stoftyper. gøre rede for nogle forskellige stoftyper inden for den organiske kemi, og forklare hvad der adskiller den ene stoftype fra en anden stoftype (giv eksempler) forklare hvad der kan gøre et organisk stof vandopløseligt, herunder redegøre for begrebet polaritet (inddrag hydrofobe og hydrofile grupper) forklare forskellen på en ufuldstændig og en fuldstændige forbrænding af et organisk stof Diskutere hvordan og hvorfor stoffers forskellige polariteter kan være en udfordring i den virkelige verden og i hverdagen. Spørgsmål 6 (og spørgsmål 19): Titrering af syrer og baser Du skal gennemgå øvelsen: Citronsyre i citronsaft. gøre rede for begreberne syrer, baser, korresponderende syre-base-par og amfolytter, giv eksempler på sådanne stoffer forklare hvad der sker ved en syre-base titrering, herunder indikatorens funktion ved ækvivalenspunktet forklare hvordan en saltsyreopløsnings (HCl(aq)) koncentration (mol/l) kan bestemmes ved titrering med NaOH(aq). Foreslå hvilken indikator, der ville kunne anvendes ved denne titrering Diskutere hvilke betydninger syrer og baser har i vores hverdag (og i den virkelige verden ).

5 Spørgsmål 7 (og spørgsmål 20): Syre-base-reaktioner Du skal gennemgå øvelsen: Citronsyre i citronsaft. gøre rede for begreberne syrer, baser, amfolytter, ph og poh gøre rede for korresponderende syre-base-par, herunder deres indbyrdes styrke-forhold give et eksempel på en syre-base-reaktion, og forklare begrebet ækvivalenspunkt forklare hvordan ph og poh kan beregnes i en opløsning, som består af 1,0mol/L HNO3, som er fortyndet med en fortyndingsfaktor 10 Diskutere hvor ofte man i hverdagen (og i den virkelige verden ) er i kontakt med sure og basiske opløsninger. Spørgsmål 8 (og spørgsmål 21): Kemiske mængdeberegninger Du skal gennemgå øvelsen: Saltindhold i øjenskyllevand. gøre rede for begreberne stofmængde, molarmasse og volumen gøre rede for begrebet koncentration, giv eksempler på forskellige måder at opgive koncentrationer på forklare hvorfor det er nødvendigt at afstemme et reaktionsskema, før der udføres en kemisk beregning forklare hvad forskellen på formel og aktuel koncentration er Diskutere hvor hyppigt man i hverdagen (og i den virkelige verden ) er i kontakt med vandige opløsninger.

6 Spørgsmål 9 (og spørgsmål 22): Natron Du skal gennemgå øvelsen: Opvarmning af NaHCO3. give en kemisk præsentation af stoffet natron (fx tilstandsform, bindingstyper, stoftype o.lign.) gøre rede for sammenhængen mellem stofmængde, molarmasse og masse forklare hvorfor det er nødvendigt at afstemme et reaktionsskema, før der udføres en kemisk beregning, og forklare hvordan et reaktionsskema afstemmes forklare hvordan massen af et produkt kan beregnes, når massen af en af reaktanterne kendes Diskutere hvordan og hvorfor natron kan anvendes til flere forskellige formål i den virkelige verden og dermed i hverdagen. Spørgsmål 10 (og spørgsmål 23): Mængdeberegninger Du skal gennemgå øvelsen: Opvarmning af NaHCO3. gøre rede for begrebet stofmængde og forklare sammenhængen mellem masse og molarmasse gøre rede for hvorfor det er nødvendigt at afstemme et reaktionsskema, før der laves en kemisk beregning forklare hvorfor det er hensigtsmæssigt at angive tilstandsformer i et reaktionsskema forklare hvordan volumenet af et stof på gas-form kan beregnes (uden brug af idealgas-loven), når stofmængden af gassen kendes Diskutere hvorfor natron (i traditionel dansk bagværk) oftest bruges som hævemiddel i deje, der indeholder kærnemælk eller citrus-saft.

7 Spørgsmål 11 (og spørgsmål 24): Oxidation og reduktion Du skal gennemgå øvelsen: Spændingsrækken. gøre rede for hvad Spændingsrækken er, og hvad den kan bruges til i den virkelige verden forklare hvad der forstås ved en reduktion og en oxidation, og hvorfor de altid forløber parallelt gøre rede for i hvilke sammenhænge reduktion og oxidation også sker (udover mellem metaller) beskrive reglerne for tildeling af oxidationstal, og forklare hvad oxidationstallet angiver og kan bruges til Diskutere hvordan man vha. spændingsrækken kan minimere metalkonstruktioners nedbrydning. Opgave 12 (og spørgsmål 25): Redoxreaktioner Du skal gennemgå øvelsen: Reaktion mellem kobber og dibrom. definere hvad redoxreaktioner er og give eksempler på, hvor denne reaktionstype foregår beskrive reglerne for tildeling af oxidationstal, og forklare hvad oxidationstallet angiver og kan bruges til forklare hvordan en redoxreaktion bliver afstemt vha. reglerne for afstemning af redoxreaktioner gøre rede for metallernes placering i Spændingsrækken specielt hydrogens placering Diskutere hvorfor det er virkelig problematisk, at Frihedsgudinden i New York er udført af kobberplader uden på et stativ af jern.

8 Opgave 13 (og spørgsmål 26): Separationer Du skal gennemgå øvelsen: Destillation af ethanol fra hvidvin. give en præsentation af stofferne vand og ethanol, som tilsammen udgør størstedelen af hvidvin (fx atomer, bindingstyper, densitet, koge- /smeltepunkt, osv.) gøre rede for begrebet destillation, og forklare princippet bag forklare hvorfor det under destillationen var vigtigt at styre temperaturen i kondenseringszonen til max 80 O C. Diskutere hvorfor man i den virkelige verden ønsker at adskille blandede stoffer, og hvordan disse separationer bl.a. kan udføres.