Framing og datakvalitet

Transkript

1 Framing og datakvalitet Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet Dansk Selskab for Surveyforskning Kvalitet i Surveydata 22. april 2014

2 Politiske holdningsmålinger: Hvordan skal man spørge? Som regel er vi mere interesserede i variationer end i marginalfordelinger Medvirkende årsag til ret lav prioritering af spørgsmålsformuleringer i forskning og undervisning Lærer at kritisere vildledende undersøgelser i dagspresse o.l. Vore egne gamle regler: Spm. skal være entydige, endimensionale, ikke ledende osv. Men nogle gange er vi fx interesserede i public opinion som en constraint for public policy Og dermed interesserede i marginalfordelingerne på spørgsmålene

3 Hvad mener befolkningen? (1) Folk svarer ikke på det, der bliver spurgt om afgørende at kende folks referenceramme for spørgsmålet for at forstå svarene. (2) Hente inspiration fra framing-litteraturen i politisk kommunikation: Må prøve at frame spørgsmål mest mulig realistisk i forhold til den politiske virkelighed. Ledende spørgsmål kan undertiden være de bedste.

4 Eksempel 1. Folk mener ikke, hvad de siger (det gør partierne heller ikke altid) Foretrækker folk universelle eller målrettede/behovsprøvede velfærdsordninger? Give til alle eller give efter behov?

5

6 Universalisme. Befolkningens holdninger? År Gentaget 2008 med samme resultat (Skala fra 0 til 10 0=Yderst uretfærdigt 10=Yderst retfærdigt ) Hvor retfærdigt eller uretfærdigt er det At man koncentrerer velfærdsydelserne om de svageste frem for at give til alle Meget uretf. 0-2 Ret uretf. 3-4 Neutral 5 Retf. 6-7 Meget retf

7 Befolkningens holdninger? (Skala fra 0 til 10) Hvor retfærdigt eller uretfærdigt er det At man koncentrerer velfærdsydelserne om de svageste frem for at give til alle At alle danskere over 67 år får folkepensionens grundbeløb Meget uretf. 0-2 Ret uretf. 3-4 Neutral 5 Retf. 6-7 Meget retf

8 Ikke (kun) et spm. om holdningsmæssig ambivalens

9 Hvad mener folk så? Systematisk undersøgelse af holdninger til de vigtigste overførsler og serviceydelser 2000 og 2008 samme resultater

10 Befolkningens syn på overførsler, Pct. vandret (2008 næsten samme tal) (tilsvarende for ca. 10 serviceydelser) (1) En ret for alle (2) Kun efter økonomisk behov (3) Ved ikke PDI: (1) (2) Folkepens grundbeløb Arbejdsløshedsdagp Efterløn SU til studerende Førtidspension Særlige rabatordn. f pens Kontanthjælp Børnefamilieydelse

11 Mening i galskaben? Statistisk kan det vises, at Referencerammen for folks generelle svar er børnefamilieydelse (Samt til dels rabatordninger for pensionister, hjemmehjælp, biblioteker) Og Nix weiter: Ellers er der slet ingen korrelation mellem folks generelle og konkrete svar Kan genfindes i partiprogrammer. Flere partier mener ikke, hvad de selv siger (Utilsigtet: referenceramme-problem)

12 Eksempel 2. Finde den rette framing. Nedskæringspolitik Jyllands-Posten /Observa okt. 1982: Flertal for alle Schlüter-regeringens forslag Spm. I forbindelse med åbningen af Folketinget tirsdag den 5.oktober bebudede den nye regering en række forslag til bedring af landets økonomiske situation. Vi vil gerne høre deres mening om hvert enkelt. Svarkategorier: 1. Synes forslaget er godt og kan derfor gå ind for det 2. Synes forslaget er dårligt, men vil gå ind for det pga. landets økonomiske situation 3. Kan ikke gå ind for forslaget. Observa s befolkningsflertal: Kategori (1 + 2) minus kategori (3)

13 Eks. 2. Rette framing. Nedskæringspolitik Umiddelbart det mest ledende spørgsmål i danske meningsmålingers historie Men befolkningens krisebevidsthed var den højeste, der nogen sinde er målt Derfor var den korrekte måling ikke at spørge folk, om de var for eller imod, men netop at frame spørgsmålet i lyset af krisebevidstheden i 1982 I 1986 var stemningen en anden. Poul Schlüter fremsatte den berømte udtalelse: Det går ufattelig godt Det var ufattelig uklogt for det ændrede regnereglerne: Nu skulle flertallet udregnes således: Kategori (1) minus kategori (2+3) Svarkategorier: 1. Synes forslaget er godt og kan derfor gå ind for det 2. Synes forslaget er dårligt, men vil gå ind for det pga. landets økonomiske situation 3. Kan ikke gå ind for forslaget

14 Eks. Framing. Den umulige efterløn: Neutral version: Gallup/Berlingske Spm. I øjeblikket er det sådan, at det, under visse forudsætninger, er muligt at gå på efterløn, når man fylder 60 år. Er De for eller imod efterløns-ordningen? For: 86 % Imod: 5 % Ved ikke: 9 %

15 Den umulige efterløn: Ledende: Sonar/Jyllands-Posten Spm. Tilgangen til efterløn har været betydeligt større end forventet. Derfor er der nu fra flere sider stillet forslag om at begrænse adgangen til at gå på efterløn ved at hæve aldersgrænsen fra de nuværende 60 år eller helt at afvikle ordningen over en årrække. Bør reglerne for at gå på efterløn efter Deres mening fortsætte uændret, bør der ske en stramning, eller bør ordningen afvikles over en årrække? Reglerne bør fortsætte uændret: 62 % Der bør ske en stramning: 21 % Ordningen bør afvikles over en årrække: 11 % Ved ikke 6 % Men spørgsmålet er, om denne framing ikke er tættere på virkeligheden

16 AIM/Ugebrevet Mandag Morgen/JGA. Opr. intention: Hvor langt kan man maksimalt komme med den offentlige opinion? Men det kom til at matche framingen for den senere diskussion i virkelighedens politik Spm. "Efterlønsalderen bør hæves til 62 år i takt med, at vi bliver flere ældre i Danmark" helt enig delvis enig delvis uenig uenig helt ikke ved PDI: enig minus uenig sep sep feb

17