Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Transkript

1 Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016

2 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd Elevers syn på undervisningsdagen Afrunding... 12

3 Indledning Denne midtvejsmåling fokuserer på elevernes udbytte af undervisningen. Midtvejsmålingen tager derfor primært udgangspunkt i elevbesvarelser af spørgeskemaer og i mindre grad af lærerbesvarelser af spørgeskemaer. Denne måling anvender de afsnit i spørgeskemaerne, der har til formål at måle elevernes viden før og efter undervisningen samt 3-4 måneder senere. Fra lærerskemaerne anvendes afsnit, der omhandler lærernes oplevelse af elevernes udbytte. Da vi på nuværende tidspunkt kun har afholdt enkelte lærerkurser og kurser for lærerstuderende, vil resultaterne af disse ikke indgå i nærværende måling. De vil derimod indgå i slutevalueringen. Det samme gør sig gældende for frivilligworkshoppen, da denne endnu ikke er afholdt. Ligeledes måles der ikke på voldsudsatte elevers besvarelser om, hvorvidt de har fået hjælp, da datamaterialet endnu ikke er stort nok. Der måles derfor på fem af projektets vigtigste mål. 1. at få eleverne til at reflektere over egne og andres grænser og blive bedre til at sætte grænser 2. at bryde tabuet omkring vold 3. at udvide elevernes forståelse af vold 4. at få forståelse for hvordan det er at leve med vold 5. at føles sig/være klædt på til at hjælpe sig selv eller andre Målinger på disse områder gennemgås nedenfor under overskrifterne: Grænser, Bryde tabuet, Voldsdefinition, Voldsforståelse og Hjælpeadfærd. Derudover er der et afsnit om, hvad elever og lærere synes om undervisningen. Dette bruges primært til at se, om der skal laves justeringer på undervisningstilbuddet. Periode for målingerne Målingerne er foretaget på undervisningsdagen frem til og med d. 23. november 2015, og de opfølgende skemaer til og med d. 9. februar elever har helt eller delvist besvaret spørgeskemaerne inden undervisningen, og efter undervisningen er tallet 290. Forskellen i antal før og efter kan bero på, at nogle elever er gået i løbet af dagen, eller at nogle er ankommet efter spørgeskemaerne blev udfyldt. Det opfølgende skema er besvaret af 56 elever. Lærerskemaet efter undervisningen er besvaret af 22 lærere. Der må tages forbehold for, at det statistiske materiale i nogle af målingerne er meget småt. For at undersøge hvor stor effekt undervisningen har på elevernes viden og holdninger, har vi udregnet effektstørrelsen med Cohens d. Her viser alt over 0,8 en stor effekt, fra 0,5 viser det en mellemstor effekt og fra 0,2 en lille effekt. Under 0,2 er effekten ikke væsentlig. Om projektet I 2013 startede vi projektet med titlen Tør du tale om det?. I projektets første fase frem til ultimo 2014 var målgruppen folkeskolernes mellemtrin og deres lærere. I underviser vi elever i udskolingen, deres lærere og studerende på lærerseminarier.

4 Elevundervisningens formål er at bryde tabuer og afhjælpe problemer for børn, der oplever vold. Det er væsentligt, både for børn der lever i familier med vold og for de andre børn i klassen at vide, at de har mulighed for at handle og få hjælp til dem selv eller andre. Undervisningen i grænsesætning har til formål at forbedre elevernes almene trivsel samt gøre dem opmærksomme på, at andre skal respektere deres grænser, også i kæresteforhold. Tilbuddet til skolerne er ikke bare opbygget som undervisningsmateriale, men er derimod et tilbud om læring. Undervisningsdagen er kl Klassens lærer deltager på dagen og observerer klassen. undervisningen afsætter vores lærer 45 minutter til at runde af med klassens lærer. Det tjener det formål at give lærerne sparring på underretninger, de evt. planlægger at lave, samt tale med lærerne om elevreaktioner i løbet af dagen. Formålet med at tilbyde kurser til lærere og lærerstuderende er at give dem information om vold i familien og kærestevold. De får desuden viden om, hvordan man opsporer voldsudsatte børn, om underretninger og om krisecenterets rådgivningstilbud. Grænser For at måle hvorvidt eleverne bliver mere bevidste om deres egne og andres grænser, spørger vi i alle tre spørgeskemaer til grænser. Som det ses i figur 1, synes langt størstedelen af eleverne (både før og efter undervisningen), at det er i orden at sige fra, hvis nogen overskrider ens grænser. Dette resulterer også i, at der ikke ses nogen væsentlige ændringer fra før til efter undervisningen (Cohens d 0,1). Figur 1: Synes du, det er okay at sige fra, hvis nogen overskrider ens grænser? % 96% % 4% undervisningen bliver eleverne ydermere spurgt, om de synes, de er blevet mere opmærksomme på deres egne grænser. De bliver endvidere spurgt, om de er blevet mere opmærksomme på, at andre kan have anderledes grænser end dem selv. Figur 2 viser tydeligt, at eleverne synes, de er blevet mere opmærksomme både på egne og på andres grænser efter undervisningen.

5 Figur 2: Opmærksomhed på grænser % % 31% 8% Egne grænser Andres grænser I opfølgningsskemaerne 3-4 måneder efter undervisningen kan man se, at noget af det, eleverne har fået meget ud af, netop er opmærksomhed på grænser. I opfølgningsskemaerne bliver eleverne bedt om at svare på, over for hvilke personer de er blevet mere opmærksomme på deres grænser. 54 % er blevet mere opmærksomme over for venner, 43 % over for familie, 46 % over for bekendte, 54 % over for klassekammerater, 41 % over for voksne og 50 % over for andre. Figur 3: Over for hvem er du blevet mere opmærksom på dine grænser? % 43% 46% 54% 41% 5 34 % af eleverne har svaret nej til alle og oplever derfor slet ikke, at de er blevet mere opmærksomme på deres grænser. Det betyder dog, at 66 % af eleverne er blevet mere opmærksomme på grænser i forhold til en eller flere af ovenstående grupper. Figur 4: Er du blevet mere opmærksom på dine grænser? % 34%

6 Grænsesætning er utroligt vigtigt i forhold til at undgå vold eller komme ud af vold. Mange af de kvinder og børn, der lever eller har levet med vold, oplever nemlig, at grænser er flydende. De har ofte også svært ved at mærke og give udtryk for egne grænser. Nogle kan også have problemer med at respektere andres grænser. Derfor er det positivt, at eleverne bliver mere opmærksomme på og får talt om grænser. Bryde voldens tabu For at undersøge i hvilken grad eleverne er med til at bryde tabuet om vold, bliver de stillet spørgsmål om, hvorvidt de taler mere om vold, og på hvilket niveau vold skal behandles. I figur 5 kan man se, at eleverne i høj grad opfatter vold som et problem, der ikke kun er familiens. Figur 5: Når der er vold i en familie eller et forhold, er det så kun familiens eller parrets eget problem? % 6 72% % 19% Inden undervisningen svarer 72 % af eleverne, at vold ikke bare er familiens eller parrets eget problem. undervisningen gælder det hele 81 %. Vi kan her påvise en lille effekt af undervisningen (Cohens d 0,2). Tallene viser, at eleverne gennem undervisningen får øget deres forståelse af, at vold ikke er et familiært anliggende, men derimod et samfundsproblem. Dette er især vigtigt for de elever, der selv lever med vold og måske ikke tror, det er et problem, som samfundet kan eller skal hjælpe med. I det opfølgende skema 3-4 måneder efter undervisningen skriver 50 % af eleverne, at de er blevet mere opmærksomme på vold i film/bøger/tv/reklamer eller andet. 16 % af eleverne angiver, at de taler mere om vold, end de gjorde før undervisningen. Selvom det ikke er størstedelen af eleverne, der taler mere om vold, er det en indikator på, at nogle af eleverne bliver mere opmærksomme på emnet og tør tale om det. En enkelt elev uddyber, hvor og med hvem han taler mere om vold: I skolen under nogle af fagene, man taler lidt om det med læren og til dels sammen i klassen, men jeg tror ikke det er noget de andre elever har lagt mærke til. Det er altså muligt, at eleverne faktisk taler mere om vold efter undervisningen, selvom de måske ikke lægger mærke til det.

7 Voldsdefinition Et af formålene med undervisningen er at give eleverne en bredere forståelse af vold. De præsenteres derfor for fem voldsformer på undervisningsdagen. Det drejer sig om fysisk, psykisk, materiel, seksuel og latent vold. Figur 6, 7 og 8 viser, hvordan eleverne ændrer syn på, hvad vold er. Figur 6 handler om psykisk vold. Her ses at 32 % af eleverne før undervisningen mener, at det er vold, hvis man bliver mobbet af en forælder. undervisningen er der sket en markant ændring, da hele 81 % mener, der er tale om vold. Figur 6: Er det vold, hvis man bliver mobbet af en forælder eller kæreste? % 68% 32% 19% Figur 7 handler om fysisk vold. Her bliver spurgt ind til, om det er vold, hvis man bliver låst inde af sine forældre eller kæreste. undervisningen svarer 54,98 %, at mobning er vold, mens tallet efter undervisningen er steget til 88,15 %. Det viser, at der sker en åbenbar ændring i elevernes holdning til fysisk vold. Figur 7: Er det vold, hvis man bliver låst inde af sine forældre eller kæreste? 10 88% 5 55% 45% 12% Figur 8 handler om at være vidne til vold. Her bliver eleverne spurgt om, hvorvidt man er udsat for vold ved at overvære andre familiemedlemmer blive udsat for vold. undervisningen svarer 75 % ja, mens hele 93 % svarer ja efter undervisningen. Figur 8: Bliver man udsat for en form for vold ved at overvære andre i ens familie blive slået? 10 93% 5 75% 25% 7%

8 Den største effekt ser vi i forhold til elevernes forståelse af psykisk vold (Cohens d 1,1). Vi ser også en stor effekt på fysisk vold (Cohens d 0,8) og en mellemstor effekt på spørgsmålet om at være vidne til vold (Cohens d 0,5). Den samlede effekt i forhold til elevernes forståelse af vold viser en stor effekt (Cohens d 0,8). Eleverne har altså fået en meget bredere forståelse af, hvad vold er efter at have deltaget på undervisningsdagen. Det er meget positivt, at eleverne får udvidet deres voldsbegreb. Dette vil gøre dem bedre i stand til at genkende forskellige former for vold samt gøre dem bevidste om, at det ikke kun er fysisk vold, der ikke er i orden. Voldsforståelse Eleverne bliver spurgt, om det er svært at gå fra en voldelig kæreste, og efter undervisningen er de også blevet bedt om at uddybe deres svar. undervisningen svarer 70 % ja til, at det er svært at gå fra en voldelig kæreste, hvorimod tallet efter undervisningen er steget til 88 % (se figur 9). Det svarer til en lille effekt (Cohens d 0,4), da eleverne i nogen grad har fået større forståelse for, at det er svært at gå fra en voldelig kæreste. Figur 9: Er det svært at gå fra en voldelig kæreste? % 3 12% I elevernes svar kan man se, at mange af dem har fået en forståelse for de mekanismer, der gør det svært for den voldsudsatte at forlade forholdet. Nedenstående citater er eksempler, der viser hvilken type svar, mange af eleverne har givet. Fordi det er en ond cirkel og når man er inde er det svært at komme ud fordi den voldelige kæreste giver grund til at blive sammen. Fordi kæresten fx kan true med at begå selvmord hvis man forlader ham/hende. For man føler sig indespærret og kontrolleret, og det kan endda være, at kæresten vil udsætte offeret for endnu grovere vold. Fordi det er en spiral, og de "leger" med ens dømmekraft. Fordi man bliver isoleret fra sine venner og familie. Så de ikke kan rådgive en. Fordi man er vel bange for at volden bliver værre. Fordi den voldelige part ofte manipulerer den udsatte part til at tro, at det er okay det som han gør. For det er svært at give slip.

9 Vi har ønsket at undersøge, om eleverne har fået en større forståelse for, hvordan det er at leve med vold. Derfor har vi spurgt eleverne, om de har fået en ny forståelse for, hvilke konsekvenser vold har. Hele 81 % angiver, at de har fået en større forståelse (se figur 10). Figur 10: Har du efter undervisningen fået en ny forståelse for, hvilke konsekvenser vold kan have for voldsudsatte? % 19% Nedenfor er nogle eksempler, hvor elever har uddybet svaret om voldens konsekvenser. De kan f.eks. få stress, selvmordstanker og lavt selvværd. At de kan blive meget bange og utrygge., det kan faktisk også have en stor effekt på voldsudsattes nærmeste venner / familie. Koncentrationen bliver dårligere. Dårligere i skolen. De kan have ar på sjælen resten af livet, og nogen af dem får måske aldrig fortalt nogen om at de er blevet udsat for vold. Hvis et barn fx er udsat for vold af sine forældre, kan det påvirke barnets fremtid. Fx kan man blive dårligere til at klare svære konflikter, og man kan måske komme til at behandle sit eget barn med vold. Jeg var sikker på at en familie ville blive helt splittet ad, hvis nogen fandt ud af vold i familien, men jeg har fundet ud af at man også hjælper dem uden at splitte dem ad. Jeg var ikke klar over at det kan have de samme konsekvenser at se vold som at opleve det. Jeg har lært, at blive udsat for psykisk vold rammer personen rigtig hårdt. Mere end man skulle tro, og det er enormt svært at fortælle det til nogen. Man føler sig fanget. Ud fra elevernes besvarelser på ovenstående spørgsmål kan vi se, at de får en meget bedre forståelse for voldens mekanismer og konsekvenser. Denne nye forståelse kan være med til at forebygge, at eleverne indgår i voldelige forhold, fordi de allerede kender tegnene og mekanismerne. Derudover kan det være medvirkende til, at eleverne får en bedre forståelse for menneskers forskellige vilkår. Det giver dem også en forståelse for, hvilken betydning livsomstændigheder har for ens mulighed for at deltage i samfundet. Det er desuden vigtig viden for at ruste eleverne bedre til at hjælpe venner og bekendte, der lever med vold.

10 Hjælpeadfærd For at måle elevernes tro på, at de kan få hjælp til sig selv eller andre, bliver de spurgt om dette, både før og efter undervisningsdagen. Allerede inden undervisningen svarer 87 %, at de ved, hvordan de kan få hjælp, mens tallet efter undervisningen er steget til 92 % (se figur 11). Tallene viser heldigvis, at en stor del af eleverne allerede inden undervisningen ved, at de kan få hjælp. Alligevel kan vi se en lille effekt ved undervisningen (Cohens d 0,2). Figur 11: Kan du gøre noget, hvis du selv eller en du kender bliver udsat for vold i familien eller af en kæreste? % 92% 13% 8% I spørgeskemaerne 3-4 måneder efter undervisningen svarer 91 % af eleverne, at de mener, de ville vide, hvordan de kunne hjælpe, hvis de kendte en, som var udsat for vold i familien eller kærestevold. 23 % af de elever, der ved, hvordan de kan hjælpe, har svaret, at de ikke ville have vidst det før undervisningen. Det tyder på, at en lille gruppe elever får ny eller større viden om, hvordan de kan hjælpe voldsudsatte venner og bekendte. Elevers syn på undervisningsdagen undervisningen blev eleverne spurgt, hvad de syntes om undervisningsdagen. Vi har ikke bedt eleverne krydse forskellige svar af, men har derimod ladet eleverne selv formulere deres svar og har efterfølgende samlet svarene i kategorier. Figur 12 og 13 viser de svarkategorier, der optræder i mere end 20 elevskemaer. Som svar på hvad der var godt ved undervisningen, handlede 87 elevers svar om, at undervisningen var inddragende (se figur 12). Nogle elever skrev, at det var godt, det ikke bare var foredrag. Andre formulerede, at det var godt, at man ikke bare skulle sidde ned, og andre igen svarede, at det var godt med aktivitet eller variation. 51 elever mente, at dagen var lærerig, eller at de fik lært meget. 47 elever skrev, at alt var godt, og 2 skrev, at næsten alt var godt. 38 skrev, at dagen var sjov, spændende eller ikke kedelig. Hele 24 elever nævnte underviseren. Nogle elever skrev, at underviseren var dygtig eller sød, andre skrev bare hendes navn. De fleste elever gav mere end et enkelt svar, og ikke alle svar er medregnet, hvorfor det samlede tal ikke bliver 100 %.

11 Figur 12: Hvad synes du var godt ved undervisningen? % 1 17% 13% 8% Inddragende undervisning Lærerigt Alt/næsten alt Sjovt/spændende Læreren Nedenstående citater er et udpluk, der viser, hvilke tanker undervisningen har sat i gang hos eleverne. Det var ret sjovt, vi har aldrig haft undervisning før med det her. Det var meget anderledes... Jeg er glad for at have lært det. Ved du hvad jeg har kraftedme lært meget du. Jeg synes at det var godt, der var en tilstrækkelig munterhed under forløbet på trods af det ret så alvorlige emne. Den gode stemning og det ikke så tørre materiale. Læren virkede ikke alt for kedelig, det var nyttig information og jeg fik en ide om hvordan det er at blive udsat for vold. Jeg lærte noget mere som jeg troede ikke var interessant men som var meget interessant alligevel. At man fik indblik i at alle ikke har det så godt som jeg fx. har det! På spørgsmålet om, hvad der var mindre godt ved undervisningen, svarer 115 elever (svarende til 40 %), at der ikke var noget dårligt, eller at alt var godt (se figur 13). Figur 13: Hvad synes du var mindre godt ved undervisningen? % 11% 8% Ikke noget For meget snak Ved ikke For langt Flere af de elever, der skriver, at dagen var for lang, udtrykker i kommentarerne forståelse for, at det kræver tid at komme hele vejen rundt om emnet og få det vigtige med. Nogle af dem, der synes, at der er meget snak, nævner også i kommentarerne, at det ikke gjorde så meget, fordi der også var mange øvelser.

12 Nogle elever nævner, at der er for lidt bevægelse, at det er kedeligt, eller de nævner specifikke øvelser, som de ikke synes var sjove. Nogle få elever nævner også uro i klassen eller manglende deltagelse fra de andre elever. Nedenstående citater viser nogle af de ting, eleverne synes var mindre godt ved undervisningen og emnet. Der var virkelig ikke så meget. Louise kan gøre ethvert emne interessant. Vi kunne godt have fået mere at vide om hvad der er sket med familier som har underrettet kommunen eller hvor andre har underrettet kommunen om familier med vold i. Altså jeg gad godt vide hvad der er sket med dem og hvordan de blev hjulpet igennem det. Jeg har personligt selv vold i familien, men har svaret nej, da jeg var bange for nogen skulle se det. At man fik ondt i maven af nogle af historier. Der blev snakket for meget og ikke udført så mange eksperimenter. At vi havde senere fri end normalt :) At vide at der er så mange der er udsat for vold. Langt størstedelen af eleverne er begejstrede for dagen og lærer en masse. Baseret på elevernes tilbagemeldinger mener vi derfor ikke, at der er grund til at ændre undervisningsforløbet. Det betyder dog ikke, at undervisningstilbuddet er statisk, da vi jævnligt afprøver nye idéer. Afrunding Opfølgningsskemaerne viser, at eleverne dels har fået brudt tabuet om vold, dels har fået mere viden om, hvordan man kan få hjælp. I skemaet 3-4 måneder efter undervisningsdagen mener 81 % af eleverne, at de har fået noget ud af undervisningsdagen. Målingerne indikerer, at undervisningen bidrager positivt til at bryde tabuet om vold. De indikerer også, at eleverne får større viden om vold samt om hjælpemuligheder. Alle 22 lærere, der har besvaret spørgeskemaet efter undervisningen, skriver, at de ville anbefale undervisningsdagen til en kollega. Alle lærere angiver desuden, at deres oplevelse er, at eleverne har fået stort udbytte af dagen. Lærerne oplever ligeledes, at opfølgningssamtalen efter undervisningen er til stor hjælp. Det giver dem mulighed for at få faglig sparring og få en andens syn på klassen. Nogle lærere oplever også at få øje på elever, som de ikke tidligere har været opmærksomme på kunne have problemer. Det giver desuden lærerne input til, hvordan de kan hjælpe eleverne. Vi vurderer, at dette samlet set er et rigtig godt udbytte af en forholdsvis begrænset indsats på en enkelt dags undervisning, og det indikerer en høj effekt af projektets aktiviteter. Projektet vil blive evalueret i år 2017, og her vil effekten blive yderligere uddybet.