Vesthimmerlands Museum

Transkript

1 Vesthimmerlands Museum Kulturhistorisk rapport VMÅ 2824 Tollerupgård 2015 Løgsted sogn, Slet herred, tidl. Ålborg amt. Sted nr Sb.nr

2 Indhold Abstract... 3 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 4 Topografi, terræn og undergrund... 5 Målesystem... 5 Udgravningsmetode... 5 Undersøgelsens resultater Anlægsbeskrivelser Fremtidigt arbejde Anlægsliste Anlægsbeskrivelse Fundliste Fundbeskrivelse Tegningsliste Fotoliste

3 Abstract I forbindelse med en mindre udgravning blev erkendt flere væsentlige fortidsminder. Et treskibet hus, et cirkelformet anlæg og en mulig jordfæstegrav. De tre anlæg er udaterede. Undersøgelsens forhistorie Forud for opførelsen af et maskinhus på 1357 m² på matrikel 1a, Tollerupgård, Løgsted, foretog Vesthimmerlands Museum en forundersøgelse af det berørte areal. Forundersøgelsen blev iværksat i henhold til Museumslovens kap , der omhandler samarbejde i planlægningsfasen mellem museet, planmyndighederne og bygherren samt undersøgelse af den arkæologiske kulturarv. Museet havde en forventning om, at der på arealet kunne forekomme bopladsspor. Omtrent 400 m syd her for blev i 1987 fundet en boplads fra ældre romersk jernalder, med velbevarede hustomter og brolægninger, sb. 33 og sb. 24. Fig.1: VMÅ 2824 er på kortet angivet med sb 40. Sb 33 og sb 24 er et større område med velbevarede hustomter og brolægninger, dateret til ældre romersk jernalder (1-200 e.kr.). Lokaliteten er delvist udgravet. I 2009 blev syd her for, sb 38, i forbindelse med overflyvninger foretaget af Holstebro Museum, registreret henved 10 hustomter med forsænket østende og spor efter hegn og tørvevægge. Lokaliteten er ligeledes dateret til ældre romersk jernalder. Planområdet var på omkring 2400 m2. På arealet blev trukket to parallelt liggende søgegrøfter i retning nord-syd. Forundersøgelsen blotlagde et treskibet hus, et cirkelformet anlæg og en mulig jordfæstegrav. Selve udgravningsfeltet blev på 500 m2 og den resterende del af arealet frigivet. Vesthimmerlands Museum udarbejdede et udgravningsbudget, som blev godkendt af Kulturstyrelsen og af bygherre. 3

4 Administrative data Vesthimmerlands Museum var ansvarlig for udgravningen og for de arkæologiske undersøgelser den afledte. Museet er ligeledes ansvarlig for opbevaring af fund. Sagen blev oprettet med journal nummer VMÅ Vesthimmerlands Museum opbevarer alle administrative sagsakter, der vedrører udgravningen under journalnummer VMÅ Digitale tekstdokumenter, fotos og MapInfo filer ligger i det digitale arkiv på museets server under journalnummer VMÅ Beretning og forundersøgelsesrapport uploades til Fund og Fortidsminder. Denne beretning, samt den forudgående databehandling, indtastning i MUD (Museernes Udgravningsdatabase) og digitaliseringen af udgravningsplaner er udført af arkæolog Sine Toft Jensen. Fundklargøring og magasinering af fundene blev udført af museumsassistent Hanne Rasmussen. Udgravningen af VMÅ 2824 Tollerupgård 2015 blev finansieret af bygherre, maksimumbudgettet for hele udgravningen lød på kr ,50 kr. inkl. moms. Bygherre: Knud Erik Sørensen Holkærsmindevej Løgstør Udgravningsansvarlig: Museumsinspektør cand. mag. Sine Toft Jensen Maskinindlejning: Jørgen Myrup Tinghøjvej Løgstør 4

5 Topografi, terræn og undergrund Fig. 2: På kortet ses lidarscanningen for området Ravnstrup, Mjallerup og Smakmølle å. VMÅ 2824 er angivet med rød prik. Lokaliteten, VMÅ 2824, ligger i kote 18 på et stort let bakket plateau omkranset af mod øst Smakmølle å, mod vest Limfjorden. Plateauet strækker sig et pænt stykke mod syd til Bjørnsholm å. Undergrunden bestod af mørkt gulbrunt sand. Muldlaget veksler i tykkelse fra omtrent 20 cm 40 cm. Målesystem Feltgrænser og de fremkomne anlæg blev indmålt med GPS i projektionen UTM 32 Euref 89. Data blev konverteret til MapInfo-tabeller via programmet ArkDigi. Udgravningsmetode Udgravningen blev indledt med en afrømning af muldlaget. Dette blev foretaget med en rendegraver med en skovl på knap to meter i bredden. De fremkomne anlæg blev afrenset og indridset med skovl og markeret med markeringspinde. Efterfølgende blev anlæg og feltgrænse indmålt med GPS, og der blev lavet plantegninger til brug i felten. Langt de fleste anlæg blev snittet med skovl og ske, hvorefter profilen blev dokumenteret ved tegning og/eller foto. For yderligere beskrivelser se anlægsbeskrivelserne under de enkelte anlæg. Fra udvalgte anlæg blev udtaget jordprøver. Prøverne blev efterfølgende floteret på Arkæologisk afdeling på Museum Salling i Skive. Floteringsprøverne har efterfølgende gennemgået en kursorisk analyse på onserverings- og Naturvidenskavelig afdeling på Moesgård Museum. Resultatet af den kursoriske gennemgang var negativ, der var ikke bevaret tilstrækkeligt med forkullet makrofossilt materiale til en C-14 datering af ringgrøft og hustomt. 5

6 Undersøgelsens resultater Ved undersøgelsen blev udgravet et treskibet langhus, et cirkelformet anlæg og hvad der i første omgang formodedes at være en jordfæstegrav. De tre anlæg er udaterede og der blev under udgravningen af anlæggene ikke gjort fund, der kunne medvirke til en datering af de tre anlæg. Hustomten fremstod særdeles solid i sin opbygning. De jordgravede huller var dybe og med en forholdsvis stor diameter. I flere af stolpehullerne var bevaret stolpespor. Umiddelbart syd for hustomten lå ringgrøften, A26. Mellem hustomt og ringgrøft var der ikke noget stratigrafisk overlap. Datering og funktion af ringgrøften er uvis. Om der rent faktisk er tale om en jordfæstegrav er uvist. Graven ligger i en stærkt sandet undergrund, fylden i nedgravningen var lagdelt og heterogen og der blev ikke gjort nogen fund af oldsager i graven. Fund af rester af tænder i den sandede undergrund i et rødligt homogent område mod gravens bund, taler for, at der nok snarere er tale om en moderne nedgravning for et kadaver. Anlægsbeskrivelser Fig. 3: Oversigtsplan over udgravningsfeltet Hus A29 Tegninger: T1-T3 Foto: F2, F4, F5-F13, F15-F20-F29, F35, F36, F38, F73 6

7 Består af: A1,A5,A6,A8,A9,A12,A15,A19 Fund: X5-X9 Fig. 4: Treskibet langhus, A29, orienteret østnordøst-vestsydvest. Huset var 8,40 m langt og 3,75 m bredt. Huset var kun bevaret ved tagstolper. Tagstolper Nordlig række: A9, A8, A6, A5 Sydlig række: A12, A19, A15, A1/A27 Afstand mellem tagstolpesæt målt fra midten af stolpehullerne: A9/A12 A8/A19 = 2,40 m A8/A19 A6/A15 = 3,10 m A6/A15 A5/A1 = 2,25 m Indbyrdes afstand mellem tagstolper i tagstolpesæt: A9 - A12 = 3,25 m A8 A19 = 3,25 m A6 A15 = 3 m A5 A1 = 3 m Tagstolperne er mellem 30 cm og 52 cm dybe. Diameteren er nogenlunde konstant, den varierer fra 45 cm til 70 cm. 7

8 Datering Et treskibet hus opført med så store stolpehuller for tagstolperne peger mod et solidt bygget hus fra jernalderen. Med tanke på, at der syd her for er fundet to større bopladser fra romersk jernalder er det sandsynligt, at denne hustomt er samtidig. For at kunne datere huset mere præcist blev udtaget floteringsprøver fra tagstolpehuller. Floteringsprøverne vil gennemgå en makrofossil analyse og forhåbentlig levere materiale anvendelig i en C- 14 datering af huset. Umiddelbart syd for hustomten blev fritlagt et ringformet anlæg. Ringformet anlæg, A26 Tegninger: T1-T3 Foto: F1, F2, F4-F13, F15-F29,F30-F36, F38-F42, F44, F45, F47-F49, F72 Består af: A26 Fund: X1, X2, X4 Fig. 5: Længst mod syd ses det ringformede anlæg, A26. Anlægget målte 4,50 m i diameter. Anlægget blev tre steder snittet på tværs af grøften, der viste sig at variere i dybden fra 8 cm til 20 cm. Fylden bestod af gråt sand, der tegnede sig tydeligt i den gulbrune undergrundssand. Det nordvestlige hjørne af anlægget blev snittet i grøftens længderetning. 8

9 Fig. 6: A26 gravet ud i profil, vestvendt profil. Som det fremgår af fotoet, fig. 6, synes der mod grøftens bund at være partier med trækulsfarvet sand. Fylden er gråbrun i farven og let humøs, mod anlæggets flade bliver fylden mere grålig. I grøften kunne ikke registreres spor efter stolper eller anden form for konstruktion sat i grøften. Det er uvist, hvilken funktion ringgrøften har haft. Der blev udtaget tre jordprøver til flotering og kursorisk gennemgang. Den kursoriske gennemgang har til formål at udskille forkullede korn eller frø, der kan bruges til en C-14 datering af anlægget. Den vil desuden kunne angive, om der er store mængder forkullede korn eller frø i grøften og dermed være med til at bestemme ringgrøftens funktion. Et stort antal forkullede kornkerner taler for, at anlægget er den sidste rest af en kornsilo. Længst mod øst i feltet blev registreret et anlæg, A30, der i fladen fremstod som en jordfæstegrav. Graven blev således udgravet ud fra den antagelse. Jordfæstegrav A30 Tegninger: T5-T7 Foto: F49-F53, F55-F58, F60, F61, F65, F66, F68, F71 Fund: Nil 9

10 Fig. 7: På oversigtsplanen ses A30 længst mod øst i udgravningsfeltet. Jordfæstegrav A30 lå orienteret nordnordøst-sydsydvest. Graven var 1,80 m lang og henved 1 m bred. Under udgravning af graven blev den registreret i fire niveauer. Den var bevaret i en dybde af 58 cm. Fig. 8: Anlæg, A30, fremstod i fladen skarpt afgrænset fra undergrunden. Fylden var stærkt heterogen, vekslede mellem gråt-gråsort afløst af brune og lysbrume områder. Omtrent 20 cm nede i graven, i niveau II, havde fylden ikke ændret sig nævneværdigt fra fladen. 10

11 Fig. 9: A30 i niv. II, fylden uændret fra fladen. Kun gravens sydende fremstår en del lysere i fylden. Fig. 10: A30 i niveau IV. Nær bunden af nedgravningen, niveau IV, observeredes i gravens nordende et større næsten rektangulært område med en 2 cm tyk mørkegrå/gråsort sandet fyld. Det kunne under udgravningen ikke afgøres, hvilken formuldet rest der var tale om. Umiddelbart nord her for blev observeret et mindre område med en mørk rødbrun fyld med rester af tandemalje. Graven blev tegnet i profil, og som det fremgår af nedenstående foto, er fylden heterogen. Det kan derfor ikke udelukkes, at der snarere er tale om en mere moderne nedgravning, måske gravet i forbindelse med at et svin eller en kalv er død og er blevet gravet ned bag stalden. 11

12 Fig. 11: Nedgravning A30, set i profil fra N. Fremtidigt arbejde på stedet Vesthimmerlands Museum har for længst afsluttet det arkæologiske arbejde på stedet, men skal der på et tidspunkt udbygges yderligere på arealet ønsker Vesthimmerlands Museum at foretage en forundersøgelse forud for anlægsarbejdet. Vesthimmerlands Museum d Arkæolog Sine Toft Jensen 12