Undervisningsmiljøvurdering for Middelfart Gymnasium og HF

Transkript

1 Undervisningsmiljøvurdering for Middelfart Gymnasium og HF Processen med at udarbejde en undervisningsmiljøvurdering Skolen skal hvert 3. år udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, der vurderer elevernes fysiske, æstetiske og psykiske undervisningsmiljø. Vi har i en årrække gennemført en skriftlig evaluering blandt alle skolens elever i midten af efteråret. Sidst skete det i ugerne i Evalueringen bliver gennemføres elevtrivselsundersøgelse med et skema fra analysefirmaet Aspekt R&D, som er beregnet til at opfylde kravene til en undervisningsmiljøvurdering. Når vi har fået rapporterne retur med en sammenfatning af elevernes svar, drøfter hver klasse sine svar sammen med klassens team- lærere. Formålet er at få identificeret eventuelle problemområder i klasse for at støtte klassens sociale sammenhængskraft. Det er en grundlæggende antagelse i skolens værdier, at et godt socialt miljø i klasserne befordrer elevernes læring. Kontaktudvalget mellem Elevrådet, Pædagogisk Råd og Ledelsen drøfter evalueringsresultatet mere overordnet med henblik på indsatser for hele skolen. Hvert tredje år samles der desuden mere systematisk sammen på klassernes evalueringer og der udarbejdes en handleplan for de kommende 3 år. Nærværende rapport udgør skolens opsamlingen på de evalueringssvar eleverne afgav i efteråret 2012 og en handleplan for de vigtigste indsatsområder, som evalueringen giver anledning til. Undervisningsmiljøvurderingen for er vedtaget af skolens Kontaktudvalg mellem Elevrådet, Pædagogisk Råd og Ledelsen juni A: Det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø Skolen har siden sidste UMV- rapport i 2010 gennemgået en omfattende ombygning, som er planlagt til at være afsluttet i forsommeren Hermed bør langt størstedelen af de problemer med det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø, som de tidligere rapporter har peget på, være udbedret. Undervejs har ombygningen være ramt af entreprenørens konkurs, som har forsinket og kompliceret færdiggørelsen. I byggeperioden, som i alt har strakt sig over 3½ år har elever og personale været meget belastet af støj, støv og forstyrrelser. Elevernes svar på elevtrivselsundersøgelsen i november 2012 er sket inden arbejdet med at færdiggøre ombygningen blev genoptaget efter konkursen. Der er derfor mange kommentarer i evalueringsskemaerne fra november 2012, som handler om ting, der ikke er gjort færdige, men som er afhjulpet siden. Følgende er en status pr. maj 2013: Ønske om at få adgang til elevskabe: skabene er taget i brug kort inden jul Der er pt ubenyttede skabe. Vandposter på gangene og i elevmiljøerne: er etableret.

2 Ryd op efter jer selv: Elevrådet laver en kampagne. Lærerne mindes om at de skal sige til eleverne at de skal rydde op efter sig når de forlader klassen. Internet langsomt: Der er april 2013 opsat et helt nyt system af accesspoints (et i hver klasse), som skulle løse trafikproblemerne. Men det kan også være, at vi skal til at lave nogle restriktioner for hvad man må på nettet. Der er rygter om at elever sætter deres pc til at downloade film (fra Pirate Bay), som tager meget båndbredde. Det vil der løbende blive fulgt op på. Rengøring på toiletterne: problemet er erkendt, og skolen har opsagt aftalen med rengøringsselskabet Danren. Et nyt selskabe begyndt 1. marts Petri følger løbende op. Der mangler gardiner mod syd (10 gangen): er sat op i løbet af december. Solafskærmning: er indkøbt og venter på at blive sat op når taget er færdig. Sker formodentlig maj/juni Problemer med indeklima og varme: Det centrale styringssystem (CTS) er først helt færdig i maj Når det er sket bør problemet være løst. Opbevaring af overtøj: der udtrykkes ønske om knagerækker i klasselokalerne. Siden spørgeskemaerne er besvaret er elevgarderoben ved hovedtrappen taget i brug, som bør løse problemet. Vi vil gerne undgå (vådt) overtøj i klasselokalerne, da det forringer indeklimaet betragtelig. Lydanlægget i kantinen: det er svært at høre, hvad der siges, når vi har fælles- arrangementer. Leverandøren, AV- Centralen, er kontaktet mht. at sikre, at anlægget indstilles korrekt. Når hele ombygningen er færdig vil salen blive vurderet af en professionel akustiker mhp. mulige forbedringer af lydforholdene. Maden i kantinen: elevrådet har taget initiativ til et samarbejde med Kisser om bedre udbud. Billeder på væggene: der udtrykkes i elevernes svar ønske udsmykning på gange og i klasselokaler. Der er indkøbt en mængde kunst, og der er planer om yderligere udsmykning på gangene. En arbejdsgruppe med elever og lærere arbejder med området, men skal også afvente at de sidste dele af ombygningen indendørs gøres færdige. B: Det psykiske undervisningsmiljø Der er enighed i kontaktudvalget mellem elevråd, pædagogisk råd og ledelsen om i indeværende UMV- redegørelse at fokusere på de dele af klassernes evalueringer, som har at gøre med elevernes udbytte af undervisningen. Hvordan ser det ud med elevernes mulighed for at lære nok? Hvad skal der til, for at eleverne føler, at de kan udfolde deres potentiale bedst muligt? I gennemgangen af elevernes evalueringer fra november 2012 skilte nogle temaer sig markant ud: 1: IT som underholdning i timerne skal begrænses På side 12 i benchmark- rapporten over elevernes besvarelser fra november 2012 kan man se, at andelen af elever, som svarer, at de ofte eller altid benytter it som underholdning i timerne, fx chat, Facebook, film mv, stiger fra 43% (stx) og 52% (hf) i 2010 til hhv. 70% (stx) og 72% (hf) i ud af 10 svarer altså i 2012, at de ofte eller altid tyer til nævnte overspringshandlinger i timerne. Ganske vist svarer 90% at de sjældent eller aldrig bliver forstyrret af andres brug af bærbar pc, men det er ikke hvad vi som lærere oplever.

3 Arbejdsgruppen mener derfor, at vi sammen med eleverne bør drøfte en indsats, som begrænser elevernes flugt ud i cyberspace i løbet af undervisningen. 2: Trivsel i klassen, herunder uro i timerne - klasserumsledelse Skolens sociale miljø og det sociale sammenhold i klassen scorer generelt pænt højt i undersøgelsen (mellem 6,3 og 7,7 på en skala fra 1-10). Kun lærernes faglige dygtighed og skolens fysiske undervisningsforhold (sic!) scorer højere: hhv. 7,9 og 7,8. Det slår imidlertid lidt sløjere til med arbejdsro i undervisningen: 72% af stx erne og kun 44% af hf erne er helt eller delvis enige i at der er arbejdsro i undervisningen. Vi har ikke mange tal at støtte os til i undersøgelsen, men arbejdsgruppen vurderer, at lærernes rolle som ledere i klassen er et emne, som kunne trænge til en drøftelse: Hvad kan vi som skole (lærere, elever, ledelse) gøre, for at der opstår et godt læringsmiljø i klassen? 3: Indflydelse på undervisningen og evaluering Kun 67% af stx erne og 57% af hf erne svarer med altid eller ofte, når de bliver spurgt om vi drøfter resultaterne af undervisningsevalueringer i klassen. Tilsvarende er det kun 67% af stx erne og 55% af hf erne, der er helt eller delvis enig i udsagnet lærerne giver ofte tilbagemeldinger på mine præstationer og min arbejdsindsats. Eleverne er ikke blevet spurgt om de er tilfredse med omfanget af evaluering, og vi kan heller ikke se, om de savner mere feedback på deres præstationer. Men når det samtidig kun er 71% af stx erne (men dog 79% af hf erne), der er helt eller delvist enige i at de har indflydelse på undervisningen, så mener arbejdsgruppen, at her er et tema vi skal grave videre i sammen med eleverne. Hvordan kommer vi frem til, at eleverne faktisk oplever, at vi evaluerer jævnligt, og at der lyttes til evalueringerne? Målet skal være at fremme elevernes refleksion: Hvad har vi gang i i undervisningen? Hvad er mit udbytte? Hvordan lærer jeg bedst? Hvordan er mit standpunkt? Hvad kan jeg gøre for at få mere ud af undervisningen? Osv. Vi opfatter det sådan, at eleverne i stigende grad har brug for at mærke, at vi hører og ser dem som enkeltindivider. Hvordan kommer vi bedst dette behov i møde? 4: Variation i undervisningsformerne For stx erne er tilfredsheden med lærernes variation i undervisningsformerne det tema, der får den laveste score (6,4 på en skala fra 1-10). Hos HF erne er scoren her lidt bedre (6,6) og underbydes af såvel elevernes egen indsats i undervisningen og af skolens indretning og udseende (begge 6,3). Man kan let fristes til at slå ønsket om mere variation i undervisningsformerne hen som unge ikke- gymnasietilpassede elevers behov for stimulation og underholdning. Men det er da tankevækkende, at utilfredsheden med den manglende variation stiger efterhånden som eleverne bliver ældre og mere modne. Hos 1g- årgangen scorer lærerne 6,6, hos 2g 6,5 og i 3g scorer lærerne 6,1 i spørgsmålet om variation i undervisningsformerne. Det

4 er med andre ord især 3g- eleverne, som synes vi underviser for lidt varieret. Og det i et skoleår, hvor de har 2 store selvstændige projekter med individuel vejledning (SRP og AT) og afslutter 4 fag på A- niveau! Hvad skal der til, for at vi også udfordrer vores ældste og mest modne elever nok? ****************************** Er det evnerne eller villigheden til at bestille noget, der er problemet? I skolens strategi er der en formulering, som præciserer, at skolen ikke leverer en vare eller en tjenesteydelse til eleverne og deres forældre. Eleverne er ikke kunder, som skal være tilfredse, de er deltagere i en proces, som har til hensigt at forvandle dem fra at være skoleelever, når de kommer, til at være unge mennesker, der kan og vil tage en videregående uddannelse, når de forlader os. 1 Men som deltager har man også en forpligtelse til at yde sit. Vi ved, at det i elevkredse er et tema, at nogle elever synes der er for mange kammerater, som ikke yder nok i det fælles arbejde i klassen. De er for dårligt forberedte og de deltager ikke nok i klassens arbejde. Det er vores opfattelse i arbejdsgruppen, at dette er et vigtigt tema, men det er samtidig uhyre vigtigt, at det ikke bliver en diskussion om, hvorvidt der går for mange i gymnasiet eller at vi er for slappe med vores reaktion overfor en dårlig indsats (fravær, manglende afleveringer, passivitet i timerne osv). Når grundskolerne og UU har erklæret eleverne for uddannelsesparate til enten stx eller hf, skal vi gøre hvad vi kan, for at de gennemfører uddannelsen. C: Handleplan for perioden Arbejdet med elevernes undervisningsmiljø i kontaktudvalget for elevrådet, pædagogisk råd og ledelsen har resulteret i følgende handleplan for perioden : Det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø: Processen med at modernisere skolens bygninger bringes til ende. Der satses herunder på fortsat at gøre gange og klasselokaler mere spændende ved hjælp af udsmykning og indretning. Målet er at skabe forskelligartede opholdsrum for eleverne, som giver plads til både samvær præget af elevernes ungdomskultur og til den fornødne fordybelse og ro, som det faglige arbejde på skolen kræver. Det psykiske undervisningsmiljø Elevernes mulighed for at opleve undervisningen som udviklende støttes gennem et pædagogisk udviklingsarbejde som involverer både elever, lærere og ledelsen. I centrum står følgende indsatsområder 1 Se meget gerne hvilke indsatsområder, der peges på her.

5 1: Klasserumsledelse Skolens Udviklingsudvalg sætter i perioden et udviklingsarbejde i gang, som har til formål at støtte lærerens rolle som leder i klasserummet med henblik på at øge elevernes koncentration (både i timerne og hjemme) og at forhindre forstyrrelser af undervisningen i timerne. Udviklingsarbejdet skal blandt andet have følgende mål: Elevernes trivsel skal fortsat være i centrum som en vigtig parameter for om undervisningen er vellykket. Eleverne skal have hjælp til ikke at lade sig distrahere af underholdning på computer og mobiltelefoner, mens de arbejder fagligt både på skolen og hjemme. Lærerne skal udvikle gode metoder til at gribe ind, når elever alligevel lader distraheret Lærerne skal herunder afklare holdningerne i lærergruppen til deres rolle som klasserumsledere med henblik på at opnå en fælles politik på området. Lærerne skal bevidst arbejde med variation i undervisningsmetoder med henblik på at styrke elevernes aktivitet i undervisningen. Koncentration og fælles indgriben ved forstyrrelser skal have en central plads i klassernes aftaler om klasserumskultur. Skolen arrangerer efteruddannelse og interne pædagogiske arrangementer, som støtter lærerne i dette arbejde. 2: Evaluering Skolens udviklingsudvalg arbejder i perioden systematisk med initiativer, der styrker evalueringskulturen på skolen med flg. dobbelte formål: At eleverne får bedre mulighed for systematisk at give respons på undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. At lærerne udvikler deres metoder til at give eleverne respons på deres studieaktivitet og faglige niveau, således at den enkelte elevs udvikling støttes bedst muligt. ******************