Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Transkript

1 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet til brug for det fortsatte arbejde med at udvikle skolen, undervisningen og den enkelte elev, såvel personligt, som socialt og fagligt. Grundforløbet består af en række fællesfag, studieretningsfag og tre grundforløb: Almen sprogforståelse (AP), Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og Almen studieforberedelse (AT), hvoraf det første forløb ligger i grundforløbet. Metode og procedure De ni 1.g-klasser foretog en kvalitativ selvevaluering af grundforløbet. Evalueringen blev gennemført i januar-februar 2015 på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale til elever og teamkoordinatorer indeholdende syv problemstillinger, dvs. spørgsmål til overvejelse og drøftelse i klassen. Eleverne blev bedt om at reflektere over, både hvad der har været godt og mindre godt, og gerne give forslag til ændringer/forbedringer. I de fleste klasser havde eleverne individuelt tænkt over og/eller skrevet om spørgsmålene, før de blev drøftet i klassen. Drøftelsen i klassen med teamkoordinatorerne som ordstyrere blev gennemført i en teamtime. Efterfølgende udarbejdede teamkoordinatorerne et referat af drøftelsen i klassen, i nogle tilfælde suppleret med citater fra elevernes individuelle skriftlige svar. Referaterne er samlet så de viser klassernes samlede svar på hvert af de syv spørgsmål. Resultaterne nedenfor er baseret på en undersøgelse og sammenskrivning af dette kvalitative datamateriale. En del af evalueringsrapporten består af citater fra teamkoordinatorernes referater og giver på den måde et ret autentisk billede af klassernes drøftelser. Afsnittene med opsummering er baseret på den kritik og de ønsker, som klasserne har fremført i selvevalueringen. Resultater Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse i grundforløbet totalt set Klasserne udtrykker generelt en stor tilfredshed med undervisningen i grundforløbet: Overordnet er tendensen ret klar der er generel tilfredshed med det første halve år. Man fik et godt indtryk af, hvad det vil sige at starte i gymnasiet, og hvor forskelligt det er fra folkeskolen. En del 1

2 klasser roser lærerne: Lærerne har været gode til at forklare tingene. Oplevet generelt meget engagerede lærere. Grundforløbets evne til at skabe socialt fællesskab blandt eleverne bliver også pointeret: Klassen blev rystet sammen og har fået en slags fællesskab omkring de forskellige projekter. Et klart flertal har således overordnet haft positive erfaringer med undervisningen i grundforløbet. Opsummering af kritikpunkter og forslag til ændringer/forbedringer: - Undervisningsformer Mindre tavleundervisning og mere alternative undervisningsformer. - Lektielæsning og notatteknik Nogle elever ville gerne i større omfang have været indført i gymnasiale arbejdsmetoder og modtage hjælp til at håndtere lektielæsning og notetagning. - Mål for undervisningen En klasse pointerer det gavnlige i, at lærerne klarlægger og præciserer målene for undervisningen i den enkelte time: Lærerne må gerne starte timen med at angive mål for undervisningen. - Samtaler med klassen Det kunne være et forslag at have nogle flere samtaler med klassen, som samlet enhed, for at høre hvordan det går med indlæringen i klassen. AP (Almen sprogforståelse) Eleverne udtrykker overordnet set tilfredshed med AP-forløbet og det samlede udbytte: Mange føler, at de har haft gavn af forløbet, har lært en masse, fået styr på grammatikken, og flere udtrykker glæde over at have fået en god basisviden: Hele forløbet gav en større forståelse af sprog. En klasse peger eksplicit på det gode samarbejde mellem AP-lærerne. Sprogdagen fremhæves generelt meget positivt: Super sjov, interessant og lærerig. Sprogdagen var et stort hit har både haft det sjovt og lært en masse. Dog mener nogle, at den med fordel kunne have været kortere og mere elevaktiverende. Opsummering af kritikpunkter og forslag til ændringer/forbedringer: - Formålet med AP En del kunne ønske sig, at læringsmålet med AP stod mere klart, og de efterlyser en introduktion til AP, der tydeliggør formålet. En klasse udtaler: Hård start på AP, ingen forklaring på hvad man skulle med det. 2

3 - Mangel på fornemmelse af sammenhæng I forlængelse af at formålet med AP ikke i tilstrækkelig grad står klart, peger en del klasser på, at undervisningen var svær at sætte ind i en sammenhæng. En klasse mener, at det er unødvendigt med så mange fag. - Grammatikdelen Arbejdet med den grundlæggende grammatik og sætningsanalysen vurderes af eleverne som værende nødvendig, men mange synes, at undervisningen er for ensformig og med mange gentagelser: Ultra tørt nogle gange med mange gentagelser. Grammatikken fyldte alt for meget i forhold til de andre områder i den almene del af AP. Eleverne efterlyser større variation i arbejdsformer og opgavetyper. - Latindelen Tilbagemeldingerne på latindelen spænder fra udsagn som fx Latindelen var super fantastisk, mere latin! til kan ikke se meningen med det fag, forstod ingenting. - Den afsluttende prøve i AP Mange klasser giver udtryk for, at der er brug for en ændring i prøvens indhold, således at der bliver en mere ligelig fordeling mellem de forskellige emner i AP og sprogene: Prøven stemte ikke overens med det gennemgåede. En masse spørgsmål til latin og få til de andre sprog. En klasse efterlyser målrettet repetition af stoffet med henblik på prøven. NV (Naturvidenskabeligt grundforløb) Overordnet set er der tilfredshed med det samlede udbytte af NV-forløbet. Flere klasser udtrykker glæde over at have fået en god naturvidenskabelig basisviden: Godt at få indblik i naturvidenskabelig tankegang. Spændende og yderst lærerigt, rigtig interessant og rigtig dygtige lærere. Generel stor tilfredshed. Et godt forløb, spændende. Opsummering af kritikpunkter og forslag til ændringer/forbedringer: - Ekskursioner Her spænder elevudsagnene fra Fedt med ekskursioner! Det gav rigtig meget både socialt og fagligt at tage ud og undersøge noget sammen til Ekskursionerne var ligegyldige. Det hang ikke fagligt sammen. Af problemer peges der fx på manglende koordinering, lang transport og forvirring omkring, hvad ekskursionerne skulle bruges til. Fagsamarbejde En klasse peger på, at der var for lidt styr på det fra lærerside, og der manglede koordinering lærerne imellem, lærerne stillede meget forskellige krav, som var i modstrid. En anden klasse ser gerne, at sammenhængen mellem de to fag uddybes, og at de tværfaglige krav tydeliggøres. 3

4 - Emner Der er delte meninger om emnernes relevans. Nogle peger på, at emnet var for stort og skal indsnævres. - Rapportskrivning og afsluttende prøve De fleste klasser peger på, at der har været uklarheder mht. kravene til rapporten, og efterlyser her mere vejledning. En del klasser foreslår, at der bliver formidlet nogle overordnende fælles krav for alle klasser, fx mht. opgavens længde: Vi fik ikke noget at vide om rapporten, og formelle krav manglede. En klasse mener dog, at NV-hæftet har været meget brugbart ift. rapportskrivningen. Der har også været forskellige opfattelser af den afsluttende prøve: Den afsluttende prøve var ikke klart formuleret. En anden klasse har haft en anden oplevelse: Selve eksamenen var godt bygget op og meget rolig. AT (Almen studieforberedelse) Det overordnede billede er, at eleverne efter deres første AT-forløb er meget tilfredse med AT, både arbejdsform (gruppearbejde) og indhold: Generel stor tilfredshed, Kan arbejde selvstændigt, gå i dybden, god hjælp fra lærerne, godt med gruppearbejde. For en klasse har den faglige udfordring været stor: AT er svært. De fleste elever oplever, at de trives med AT. Opsummering af kritikpunkter og forslag til ændringer/forbedringer - Den fælles introduktion til AT Som optakt til det første AT-forløb er det praksis på Christianshavns Gymnasium, at alle 1.g-klasserne samles til en fælles generel AT-introduktion. Af elevernes kommentarer fremgår det, at de har en forventning om, at denne introduktion skal give dem en detaljeret indføring i indholdsmæssige og strukturelle forhold omkring AT1, som fx produktkrav og længden på den mundtlige fremlæggelse. Når den type oplysninger ikke gives, opstår der frustration. Man kunne derfor overveje at gøre eleverne opmærksomme på, at sådanne detaljerede oplysninger vil blive givet af de enkelte AT-lærere i klasserne, og at den fælles introduktion har et andet sigte. - Information om AT1 Nogle klasser peger på, at det kunne være hensigtsmæssigt med en tidligere orientering om AT1-forløbets indhold senest en uge før - sådan at emnet var klart og man kan begynde at tænke på det. - Gruppearbejdet Selv om eleverne generelt er tilfredse med gruppearbejdet, anfører to klasser, at de synes, at grupperne har været for store. 4

5 - Feedback på de afsluttende fremlæggelser En klasse kunne ønske sig mere fyldig feedback på fremlæggelserne, sådan at de fik støre klarhed over, hvad kravene er i AT. Den faglige progression Hovedparten af eleverne mener, at de faglige krav er blevet højere, og det, synes de, er godt: De faglige krav er blevet mærkbart større, men på en positiv måde. Oplever at man virkeligt lærer noget. Eleverne finder det også naturligt og forventeligt, at der er et højere fagligt niveau i gymnasiet: Der er et højere niveau, men man kan godt følge med. Progression som forventet, og prædikater som meget bogligt og seriøst anvendes. I en klasse er der flere, der giver udtryk for, at der var en fin overgang fra folkeskole til gymnasium, og at lærere er chill. Matematik nævnes af enkelte klasser som et fag, der er blevet sværere. Nogle få elever i en klasse giver udtryk for, at det generelt har været en meget hård start set ift. folkeskolen. Punktet har ikke givet anledning til forslag til ændringer/forbedringer. Udviklingen fra skoleelev til gymnasieelev, herunder klasserumskulturen og læringsmiljøet Alle klasser udtrykker, at de har oplevet klasserumskulturen som værende god: Glade for klasserumskulturen, føler at de løfter hinanden. Godt fællesskab og stor tolerance. Godt sammenhold og engagerede lærere. Læringsmiljøet vurderes også overvejende positivt af eleverne, der giver udtryk for, at der er en inkluderende holdning: Godt at alle vil lære, man må gerne vore god. Man tør godt række hånden op og lave en fejl. Opsummering af kritikpunkter og forslag til ændringer/forbedringer - Manglende koncentration og uro Elever i tre klasser giver udtryk for, at der er problemer med uro og manglende koncentration: Vi kunne godt nok være mere stille i nogle timer. Næsten alle elever (i klassen) mener, at der er en del forstyrrende elementer i undervisningen, herunder irrelevante aktiviteter på computeren. Som løsning på problemet peges der på, at lærerne skal gribe mere kontrollerende ind. - Grupperinger Selv om eleverne langt overvejende giver udtryk for, at der er et godt læringsmiljø, er der enkelte elever, der peger på, at der er for meget konkurrence og for lukkede grupper. Et løsningsforslag formuleres på denne måde: Det kan være godt at blande kortene ind 5

6 imellem, dels i forhold til hvor man sidder, men også i forhold til grupper: Arrangeret pladser i en periode, det skaber mindre gruppering. Grundforløbets betydning for valg af studieretning Langt hovedparten af klasserne giver udtryk for, at grundforløbet enten har bekræftet dem i deres studieretningsvalg, eller at det ikke har haft den store betydning for deres valg. Nogle enkelte elever ville egentligt godt skifte studieretning, men valgte at blive, fordi de var glade for klassen. Juni 2015 Eva Ravn Møenbak 6