Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Torsdag den 30. april 2015 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 11:35 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) Helle Plougmann (Løsgænger) Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Orientering om projekt "På sporet" Budgetopfølgning AU pr ultimo marts Opfølgning på indsatser AU pr. april Nøgletal og reformstatus for Østjylland Aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken Forventede ministermål for Beskæftigelsesplan Mulige indsatsområder på arbejdsmarkedsudvalgets områder i Forslag til idékatalog budget Erhvervspolitik Status på implementering af handleplan på arbejdsmarkedsområdet Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Gensidig orientering Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen...24 Bilagsoversigt...25 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om projekt "På sporet" G01 15/7144 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har sammen med Favrskov Kommune indgået i et samarbejde med konsulentfirmaet Akantus omkring projekt På sporet sund vej ud af ledighed. Projektet er støttet gennem sundhedsstyrelsens satspuljemidler og løber i perioden Projektet er en håndholdt proces med aktiviteter, som har særlig fokus på at få reduceret eller fjernet de sundhedsmæssige barrierer, som er med til at fastlåse borgerne i mistrivsel og uarbejdsdygtighed. Projektets overordnede mål er at udvikle en tidlig opsporing og indsats, som kan forbedre den mentale og fysiske sundhed blandt socialt udsatte og sårbare borgere og derved øge deres muligheder for at komme i uddannelse og beskæftigelse. Arbejdsmarkedsudvalget vil blive orienteret om projektet og de resultater, der er opnået indtil videre. Orienteringen vil finde sted i Akantus lokaler i Korsgade 22 i Grenaa. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Punktet blev udsat. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning AU pr ultimo marts S00 15/2 Åben sag AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion Drift: Driftsområdet viser et forventet merforbrug på 3,200 mio. kr. Heraf vedrører 0,317 mio. kr. mindreudgifter til løn. Kommunens lønbudgetter er i 2015 fremskrevet med 2,00 %. I KTO-forliget fra dette forår er skønnet for lønudviklingen dog kun 1,38 %. Lønbudgetterne er således fremskrevet med 0,62 % mere, end der faktisk skal anvendes på løn i Driftsbudgettet reduceres derfor med 0,62 % af det oprindelige budget, således at stigningen i budgetterne svarer til den faktiske stigning i lønningerne. Det er fortsat uvist, om kommunens bloktilskud i forbindelse med den kommende midtvejsregulering for 2015 vil blive reduceret med et tilsvarende beløb. Til grund for budgetopfølgningen ligger det korrigerede budget, forbruget i perioden januar til marts 2015 samt aktivitetstal for perioden januar til marts Ligeledes er skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af 2015 en væsentlig faktor. Sidstnævnte indeholder imidlertid en vis usikkerhed, da vi er i begyndelsen af året. Opmærksomhedspunkter Antallet af borgere på offentlig forsørgelse er i et vist omfang konjunkturafhængigt. Det betyder, at udviklingen for resten af 2015 kan have stor betydning for det endelige billede og dermed for det endelige forbrug og afvigelser. Budgetflytninger mellem udvalg: Stop af servicejobber: I henhold til kommunalbestyrelsesbeslutning af 3. februar 2009 skal der ved servicejobpersoners fratrædelse ske nedjustering af såvel lønudgiftsbudgettet som tilskudsbudgettet. Grundet afgangen af en servicejobperson ultimo 2014 skal der i 2015 og 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget overslagsårene ske reducering af lønbudgettet med 0,1 mio. kr. under økonomiudvalget. Samtidig skal der ske en modsvarende regulering af indtægtsbudgettet til statstilskuddet på 0,1 mio. kr. under arbejdsmarkedsudvalget. Udmøntning af AUB-midler: På mødet den 17. juni 2014 vedtog kommunalbestyrelsen en udmøntningsplan for AUBmidlerne, der stammer fra ekstra præmie- og bonusordninger for øget antal elevpladser i kommunen. Planen har fokus på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Budgettet for 2014 blev omplaceret i forbindelse med budgetopfølgningen ultimo oktober 2014, mens den resterende del af budgettet (vedr ) omplaceres i forbindelse med denne budgetopfølgning. Der omplaceres således 4,9 mio. kr. i 2015 fra økonomiudvalget til arbejdsmarkedsudvalget. Beløbet vedrører 1,1 mio.kr. til ansættelse af ungeambassadør i UU- Djursland, 2,9 mio. kr. til forlængelse af brobygningsforløb og 0,9 mio. kr. til screening og mentor på VUC. Samlet set udgør reduktion i lønfremskrivning, budgetomplacering pga. stop af servicejobber og udmøntning af AUB midler et tillægsbevillingsbehov på 4,7 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Budget 2015 (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov Drift i alt 497,0 500,2 3,2 4,7 * - = mindreforbrug/merindtægt; + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at: 1. budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2015 tages til efterretning. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget et forventet mindreforbrug på 0,317 mio. kr. tilføres kassen. Mindreforbrug skyldes en mindre lønudvikling end forventet ved budgetlægningen. 3. der foretages en budgetneutral omplacering som følge af afgang af en servicejobperson ultimo Omplaceringen indebærer, at indtægtsbudgettet under arbejdsmarkedsudvalget i 2015 og overslagsårene reduceres med 0,1 mio. kr. Reduktionen finansieres af en tilsvarende nedsættelse af lønbudgettet under økonomiudvalget. 4. der foretages en budgetneutral omplacering fra økonomiudvalget til arbejdsmarkedsudvalget på 4,9 mio. kr. til udmøntning af AUB-midler. Beløbet indsatsen i 2015 og 2016 heraf 1,1 mio.kr. til ansættelse af ungeambassadør i UU- Djursland, 2,9 mio. kr. til forlængelse af brobygningsforløb og 0,9 mio. kr. til screening og mentor på VUC. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen AU pr ultimo marts /15 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning 2. Tiltrådt 3. Tiltrådt 4. Tiltrådt 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på indsatser AU pr. april G01 15/431 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets område foretages opfølgning på indsatsområder, som har følgende baggrund: Ministermål (indsats 1-4 i Beskæftigelsesplanen) Norddjurs Kommunes egne mål (indsats 5-8 i Beskæftigelsesplanen) Politiske hensigtserklæringer i budget 2015 Nedenfor præsenteres status for de forskellige indsatsområder. Indsatsområde 1 Flere unge skal have uddannelse Mål: Andelen af unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og som gennemfører en uddannelse, skal stige med 10 % fra 2013 til december 2015 Status: I gennemsnit er 14 uddannelsesparate unge overgået til ordinær uddannelse i perioden januar til marts Der er ikke på nuværende tidspunkt nogen mulighed for at følge op på stigningen i jobindsats. Der er lovning om, at måleredskaber er på vej i jobindsats, ligesom der arbejdes sammen med KMD om at lave en måling. Der vil blive fulgt op på måltallet, så snart det muligt. Indsatsområde 2 Langvarige modtagere af offentlige forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Mål: Tilgang på 57 personer på førtidspension Status: Tilgang på 45 personer inden for de seneste 12 måneder 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområde 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: 180 langtidsledige personer Status: 171 langtidsledige personer (status i december 2014) Indsatsområde 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål: Samarbejdsgrad på 46 % Status: Dette indsatsområde vedrørende en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder er et ministermål, men der er ikke på nuværende tidspunkt nogen mulighed for at følge op på indsatsen i jobindsats. Der er lovning om, at måleredskaber er på vej i jobindsats, og så snart de er til stede, vil der blive fulgt op på indsatsen. Indsatsområde 5 Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Mål: 100 personer på sygedagpenge over 52 uger Status: 91 fuldtidspersoner Indsatsområde 6 Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Mål: 25 fuldtidspersoner i jobrotationsforløb Status: 27,0 fuldtidspersoner (bevilget i 2015) Indsatsområde 7 Øge integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Mål: Andelen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet enten i uddannelse eller job skal øges fra 2013 til 2015 med 10 % Status: Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at følge op på denne indsats. Sammen med KMD er der iværksat en undersøgelse af, hvordan vi kan måle dette indsatsområde rent praktisk. Så snart det er afklaret, vil der blive fulgt op på indsatsområdet. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområde 8 Øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse Mål: Antallet af personlig assistance-forløb skal øges til 80 i december 2015 Status: 73 fuldtidspersoner Indsatsområder 9-11 Udover de otte indsatsområder fra Beskæftigelsesplanen, som er blevet gennemgået, er der yderligere tre indsatsområder, der stammer fra budget Disse tre indsatsområder følger udmøntningsplanen, og der følges først op på disse indsatser, når de er igangsat. De tre indsatsområder er følgende: Lægekonsulenter (indsatsområde 9) Det er målet med denne indsats, at lægekonsulentydelser skal købes hos Region Midtjylland. Status: Kommunalbestyrelsen har den 17. marts 2015 godkendt, at der indgås aftale med Region Midtjylland om køb af lægekonsulentydelse. Mikrolån kontanthjælpsområdet (indsatsområde 10) Det er målet med denne indsats, at nogle kontanthjælpsmodtagere ved hjælp af mikrolån bliver selvstændige og af den vej selvforsørgende. Status: Forvaltningen udarbejder forslag til pilotprojekt, som forventes fremlagt på arbejdsmarkedsudvalgsmødet i maj Arbejdsmarkedspolitikken (indsatsområde 11) Det er målet med denne indsats at planlægge og gennemføre aktiviteter i forbindelse med vedtagelse af ny arbejdsmarkedspolitik. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser I budget 2015 er de økonomiske konsekvenser af ovenstående indregnet. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at opfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Opfølgning på indsatser AU pr. april /15 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Nøgletal og reformstatus for Østjylland G01 15/29 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedskontor Midt- og Nordjylland har udarbejdet de to vedlagte notater: Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Øst Notaterne er udarbejdet til brug for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd og er tilgængelige for alle. Nøgletallene er beskrevet for Østjylland som helhed, mens status på reformer er opdelt på kommuneniveau. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Nøgletal - Østjylland marts 2015.pdf 64091/15 2 Åben Status på reformer - Østjylland marts 2015.pdf 64092/15 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken G01 15/31 Åben sag Sagsgang: AU, ØK, KB Sagsfremstilling I budgetaftalen 2015 blev der afsat midler til i gangsætning af aktiviteter i forbindelse med vedtagelse af en ny arbejdsmarkedspolitik. Eksempelvis kommunale beskæftigelsesprojekter, socioøkonomiske virksomheder, styrkelse af jobcentret, aktiviteter for ledige m.v. Endvidere blev det i budgetaftalen vedtaget, at der ikke skal etableres et egentlig jobcenter i den vestlige del af kommunen. Det fremgår af budgetaftalen, at det afsatte beløb til arbejdsmarkedspolitikken kan indgå i arbejdsmarkedsudvalgets overvejelser om service til nogle borgere i den vestlige del af kommunen. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at afholde samtaler i den vestlige del af kommunen, og det vurderes, at det kan lade sig gøre at benytte lokaler i kommunens bygninger til at afholde samtaler med de borgere, som har behov for det. Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere godkendt følgende initiativer finansieret af de afsatte midler: Årligt temamøde med arbejdsmarkedets interessenter Aktiviteter i NBR Økonomisk sparring til borgere Forvaltningen har udarbejdet følgende forslag til andre aktiviteter, der kan iværksættes for at understøtte arbejdsmarkedspolitikken og handleplan for arbejdsmarkedsområdet: Udvidelse af antallet af virksomhedscentre Nyttejob som tilbud på integrationsområdet Særligt tilbud til aktivitet og afklaringsforløb 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Markedsføring af arbejdsmarkedsområdet Udvikling af socialøkonomiske virksomheder Jobbutik Analyse af virksomhedernes behov for arbejdskraft frem til 2020 Brugerundersøgelse og kompetenceudvikling på sygedagpengeområdet I vedlagte bilag beskrives de enkelte forslag nærmere, og der er lavet et skøn på de forventede udgifter. Samlet set er der forslag for i alt 3,353 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget skal drøfte hvilke aktiviteter, der skal igangsættes i 2015, og om der er initiativer, som skal videreføres i Økonomiske konsekvenser Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i overslagsoverårene til aktiviteter i forbindelse med vedtagelse af en ny arbejdsmarkedspolitik. De tidligere godkendte initiativer forventes at beløbe sig til 0,260 mio. kr. i 2015, hvilket betyder, at der er 1,240 mio. kr. tilbage til iværksættelse af andre aktiviteter i Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget drøfter, hvilke aktiviteter der skal igangsættes for at understøtte arbejdsmarkedspolitikken i 2015 og eventuelt i Bilag: 1 Åben Forslag til aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken.pdf 64086/15 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget har drøftet forslagene til aktiviteter, der kan igangsættes for at understøtte arbejdsmarkedspolitikken. Det blev besluttet, at der skal arbejdes videre med følgende forslag: Udvidelse af antallet af virksomhedscentre med 5 pladser i 2015 og yderligere 5 pladser i Pladserne skal målrettes de sygemeldte, borgere på ledighedsydelse, borgere i ressourceforløb og borgere i jobafklaringsforløb. Samlet udgift i 2015 forventes at være 0,115 mio. kr. Nyttejob som tilbud på integrationsområdet. Samlet udgift i 2015 forventes at være 0,150 mio. kr. Udvikling af socialøkonomiske virksomheder (herunder at undersøge mulighederne for særlige tilbud til aktivitet og afklaringsforløb for borgere med særlig stor sårbarhed af sociale eller fysiske/psykiske årsager). Samlet udgift i 2015 forventes at være 0,600 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede endvidere, at de økonomiske konsekvenser ved videreførelse af aktiviteterne på længere sigt skal indarbejdes i budget

15 Arbejdsmarkedsudvalget Forventede ministermål for Beskæftigelsesplan G01 15/1015 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune skal udarbejde en beskæftigelsesplan for 2016, der beskriver, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Et af kravene til indholdet i Beskæftigelsesplan 2016 er beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen samt strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats. Der er endnu ikke meldt beskæftigelsespolitiske mål ud for 2016 fra ministerens side, men det forventes at blive en fortsættelse af de samme mål som i 2015: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langvarige modtagere af offentlige forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne I vedlagte bilag beskrives kort, hvilke indsatser der er iværksat i 2015 for at nå de mål, der fremgår af Beskæftigelsesplan Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen om ministermål for 2016 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Indsatser 2015.pdf 64082/15 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Udskudt til næste møde. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Mulige indsatsområder på arbejdsmarkedsudvalgets områder i G01 15/1015 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplan har arbejdsmarkedsudvalget de tidligere år valgt at tilføje egne mål / indsatsområder udover de af mål, som beskæftigelsesministeren fastsætter. De lokale mål har typisk været fastsat ud fra et politisk ønske om særlige fokusområder, f.eks. med udgangspunkt i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune. I Beskæftigelsesplan 2015 indgår der følgende 4 lokale mål: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Øge integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Arbejdsmarkedsudvalget skal drøfte, om der er særlige indsatsområder for 2016, som skal indgå som lokale mål i Beskæftigelsesplan Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget drøfter mulige indsatsområder, der skal indgå i Beskæftigelsesplan

18 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Udskudt til næste møde. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til idékatalog budget S00 15/11 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsens medlemmer og medlemmer af de enkelte fagudvalg har ifølge budgetproceduren mulighed for at stille spørgsmål til budgettet. Desuden er der mulighed for at få lavet beregninger af forslag til driftsbudgettet, der kan indgå i et samlet idékatalog. Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer opfordres til at medbringe spørgsmål og forslag til idékataloget til udvalgsmødet. På temamødet den 13. august 2015 vil besvarelserne på spørgsmål og beregninger til idékataloget blive gennemgået. I august skal arbejdsmarkedsudvalget behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser vil fremgå af forslagene. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget drøfter spørgsmål og forslag, der kan indgå i et samlet idékatalog. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at forvaltningen udarbejder forslag til videreførelse af aktiviteterne i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken i Der skal derfor udarbejdes forslag til: 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Permanent udvidelse af antallet af pladser på virksomhedscentre med 10 pladser, der målrettes de sygemeldte, borgere på ledighedsydelse, borgere i ressourceforløb og borgere i jobafklaringsforløb. Forslag til oprettelse af nyttejob på integrationsområdet Udvikling af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune, som kan rumme særlige tilbud til aktiviteter og afklaringsforløb for borgere med stor sårbarhed af sociale eller fysiske/psykiske årsager. 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Erhvervspolitik P22 13/8051 Åben sag Sagsgang: VPU, BUU, AU, KUU, MTU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget besluttede på sit møde den 3. februar 2015 at revidere Norddjurs Kommunes erhvervspolitik Kommunalbestyrelsen godkendte beslutningen på sit møde den 17. marts Siden Norddjurs Kommunes erhvervspolitik blev vedtaget, er der blevet oprettet et erhvervsudvalg, der løbende har arbejdet med de vedtagne erhvervspolitiske strategier og initiativer i erhvervspolitikken. I forlængelse heraf har erhvervsudvalget igangsat en styrket dialog med erhvervslivet, bl.a. via initiativet VækstNorddjurs og dialogmøder, med henblik på i fællesskab at skabe de optimale rammer for udvikling af erhvervslivet i Norddjurs Kommune. En række initiativer, beskrevet i den vedtagne erhvervspolitik, har udviklet sig og dermed ledt til en opdatering af erhvervspolitikkens indhold. Erhvervspolitikken er vedlagt som bilag. I forbindelse med revision af erhvervspolitikken er der udvalgt en række interne og eksterne høringsparter, bestående af politiske udvalg, nedsatte råd samt erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, for hvem erhvervspolitikken måtte være relevant. En liste over høringsparter er vedlagt som bilag. Høringsfristen er fredag den 8. maj Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget udarbejder et høringssvar til den reviderede erhvervspolitik Bilag: 1 Åben Revision af erhvervspolitik /15 2 Åben Høringsliste revision af erhvervspolitik /15 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Udvalget foreslår, at der i erhvervspolitikken indsættes følgende formulering om socialøkonomiske virksomheder i slutningen af afsnit 2 om arbejdsmarkedsindsatsen: Endelig er der potentialer i at styrke indsatsen for at skabe arbejdspladser i socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder kan både være med til at skabe almindelige arbejdspladser, og arbejdspladser til mennesker der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Ligeledes kan socialøkonomiske virksomheder bidrage til at forberede borgere til at komme i job. Derved kan endnu flere borgere i Norddjurs Kommune få adgang til arbejdsmarkedet til gavn for både borgere og virksomheder. 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Status på implementering af handleplan på arbejdsmarkedsområdet G01 15/29 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 27. februar 2015, at der fremover skal være et fast punkt på dagsordenen, hvor forvaltningen orienterer om status på arbejdet med kommunalbestyrelsens handleplan Ny start. På mødet vil arbejdsmarkedsdirektør Michael Engelsbæk orientere om status på handleplanen. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 15/26 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2015 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Forvaltningen har følgende forslag til datoer for arbejdsmarkedsudvalgets studietur: september 2015 (uge 36) september 2015 (uge 37) oktober 2015 (uge 43) Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan April møde.pdf 64627/15 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Det undersøges, om studieturen kan finde sted i uge

25 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 15/29 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Invitation til konference Lokal uddannelsespolitik campus, eud, vækst og beskæftigelse Regional positivliste uddannelsespulje Østjylland Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Invitation til konferencen: "Lokal Uddannelsespolitik - campus, eud, 64089/15 vækst, beskæftigelse" 2 Åben Regional positivliste uddannelsespulje Østjylland.pdf 64090/15 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen G01 15/30 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 13. marts 2015 til og med den 17. april 2015 kommet i alt 21 sager tilbage fra behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 17 sager er stadfæstet 2 sager er ændret - 1 sag, hvor Ankestyrelsen vurderer, at borgeren havde ret til et månedligt aktivitetstillæg, da borgeren burde have være visiteret som aktivitetsparat - 1 sag, hvor sygedagpengene forlænges efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen 2 sager er afvist - 1 sag, hvor der henvises til, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen i forhold til tidligere afgørelse fra Ankestyrelsen i samme sag - 1 sag, hvor sagen falder uden for Ankestyrelsens kompetenceområde, fordi kommunen ikke har truffet afgørelse i lovens forstand Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning AU pr ultimo marts Bilag til budgetopfølgningen AU pr ultimo marts 2015 (62373/15) 3. Opfølgning på indsatser AU pr. april Opfølgning på indsatser AU pr. april 2015 (63339/15) 4. Nøgletal og reformstatus for Østjylland 1. Nøgletal - Østjylland marts 2015.pdf (64091/15) 2. Status på reformer - Østjylland marts 2015.pdf (64092/15) 5. Aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken Forslag til aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken.pdf (64086/15) 6. Forventede ministermål for Beskæftigelsesplan Indsatser 2015.pdf (64082/15) 9. Erhvervspolitik Revision af erhvervspolitik (49361/15) 2. Høringsliste revision af erhvervspolitik (49431/15) 11. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan April møde.pdf (64627/15) 12. Gensidig orientering 1. Invitation til konferencen: "Lokal Uddannelsespolitik - campus, eud, vækst, beskæftigelse" (64089/15) 2. Regional positivliste uddannelsespulje Østjylland.pdf (64090/15) 25

28 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) 26

29 Bilag: 2.1. Bilag til budgetopfølgningen AU pr ultimo marts 2015 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62373/15

30 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget: Samlet oversigt Budget 2015 (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov Drift 497,0 500,2 3,2 4,7 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Arbejdsmarkedsudvalget: Udvikling i budget 2015 Budget 2015 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift 496,9 0,1 497,0 Budgetopfølgningen på Arbejdsmarkedsudvalgets område for marts 2015 bygger på det korrigerede budget, forbruget i januar-marts 2015 samt aktivitetstal for januar-marts Endvidere er skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af 2015 en faktor. Sidstnævnte indeholder en vis usikkerhed, da vi er i begyndelsen af året. Der forventes som følge af nærværende budgetopfølgning et merforbrug på 3,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. I merforbruget indgår en mindreudgift på 0,317 mio. kr., som vedrører løn. Kommunens lønbudgetter er i 2015 fremskrevet med 2,00 %. I KTO-forliget fra dette forår er skønnet for lønudviklingen dog kun 1,38 %. Lønbudgetterne er således fremskrevet med 0,62 % mere, end der faktisk skal anvendes på løn i Driftsbudgettet reduceres derfor med 0,62 % af det oprindelige budget, således at stigningen i budgetterne svarer til den faktiske stigning i lønningerne. Det er fortsat uvist, om kommunens bloktilskud i forbindelse med den kommende midtvejsregulering for 2015 vil blive reduceret med et tilsvarende beløb. I det forventede tillægsbevillingsbehov indgår foruden mindreforbrug på løn på 0,317 mio. kr. budgetomplacering vedr. stop af servicejobber på 0,100 mio. kr. samt udmøntning af AUB-midler på 4,9 mio. kr. Samlet udgør tillægsbevillingsbehovet 4,683 mio. kr. Generelt om økonomien på arbejdsmarkedsområdet Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til borgere på offentlig forsørgelse. Derudover afholdes udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats samt øvrige arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Endvidere kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Budgetgarantien sikrer, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige forsørgelsesydelser modsvares krone for krone af ændringer i det statslige bloktilskud. Såfremt de faktiske kommunale nettoudgifter (efter statsrefusion) er lavere end forventet, kan der forventes en negativ efterregulering. Side 1 af 21

31 Drift (Mio. kr.) Korrigeret budget 2015 Forbrug ultimo marts 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelser Jobcenter Norddjurs 480,0 112,6 484,5 4,5 Montagen 1,3 0,6 1,3 0,0 Hjælpemiddeldepotet 2,3 0,6 2,3 0,0 Seniorjob 8,2 1,5 6,9-1,3 UU-Djursland 4,3 1,4 4,3 0,0 Erhvervsgrunduddannelse 0,9-0,1 0,9 0,0 I alt 497,0 116,6 500,2 3,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i alle målgrupper I det følgende følges der op på de enkelte forsørgelsestyper. Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidender og forrevalidender, fleksjobpersoner, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Derudover følges der også op på personer i servicejob, personer i seniorjob og forsikrede ledige i løntilskud. Aktiviteten opgøres som antal fuldtidspersoner pr. måned. Fuldtidspersoner opgøres ved at dele samlet varighed på ydelsen i en måned med månedens samlede varighed. Modtager en person f.eks. ydelse i halvdelen af en måned, vil personen tælle som en halv fuldtidsperson. En fuldtidsperson kan dermed dække over flere forløb/unikke personer. Ses der på årsbasis, arbejdes der i stedet med helårspersoner. Logikken er den samme som for fuldtidspersoner en helårsperson kan således dække over flere forløb/unikker personer, der samlet set har modtaget ydelse i et år Borgere i forsørgelse fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 per B2015 gns Side 2 af 21

32 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Samlet set har der i perioden januar til marts 2015 gennemsnitligt været fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Dette ligger over det forventede gennemsnit for hele året på helårspersoner, men under det periodiserede budget i perioden, hvilket udgør helårspersoner. Jobcenterområdet Jobcentrets område omfatter dels forsørgelsesydelser dels udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats herunder driftsudgifter til bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger som servicejobordningen, løntilskud til forsikrede ledige i kommunen m.v. Jobcenter Norddjurs administrative udgifter henhører under økonomiudvalget og er således ikke en del af nærværende opfølgning. I tabellen herunder ses afvigelserne for de enkelte forsørgelsesgrupper. I det følgende beskrives de enkelte områder. Først præsenteres status på forsørgelsesydelser, og herefter ses der nærmere på indsats- og driftsudgifterne. Afvigelser (Mio. kr.) 2015 Effekt på 2016 og overslagsår Forsikrede ledige (A-dagpenge) -4,3 Arbejdsmarkedsydelse 1,1 Kontant- og uddannelseshjælp 1,7 Integration 4,5 Revalidering og forrevalidering -0,8 Førtidspension -7,7 Ressourceforløb 0,6 Fleksjob 4,7 Ledighedsydelse -3,5 Sygedagpenge 6,1 Jobafklaringsforløb 5,2 Beskæftigelsesindsats -3,6 Øvrig indsats og drift -0,1 Servicejob 0,1 Forsikrede ledige i løntilskud 0,5 Afvigelser i alt 4,5 Bemærkning Afvigelser med betydning for budget medtages som teknisk korrektion ved budgetlægningen. Side 3 af 21

33 Forsørgelsesydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 per B2015 gns fp: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Kontaktforløb: Noter: 1) Forsikrede ledige er opgjort som antal fuldtidspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første fire ledighedsuger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. 2) Datakilder: Antal fuldtidspersoner (fp:) fra KMD nøgletalsrapport, Antal kontaktforløb fra KMD Operakontaktforløb, som viser antal aktive kontaktforløb opgjort pr. ultimo måneden Forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 84,7 80,4-4,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Der har i perioden januar til marts 2015 gennemsnitligt været fuldtidspersoner på A- dagpenge. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der i hele 2015 vil være 971 helårspersoner på A-dagpenge. Idet der er budgetteret med 989 helårspersoner, forventes der en afvigelse på 18 helårspersoner, hvilket giver anledning til et forventet mindreforbrug på -4,3 mio. kr. Side 4 af 21

34 Området for de forsikrede ledige finansieres af beskæftigelsestilskuddet, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter. En faldende udgift kan derfor give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Forsikrede ledige uden dagpengeret Folketinget har inden for de seneste år af flere omgange indført midlertidige forsørgelsesydelser til borgere, der mister dagpengeretten. Først den særlige uddannelsesordning, der nu er udfaset, og siden den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, der er gældende p.t. Disse ordninger giver ledige, der har opbrugt dagpengeretten, ret til en ydelse svarende til 60 % af A-dagpenge for ikke-forsørgere og 80 % af A-dagpenge for forsørgere. I takt med udfasning af Arbejdsmarkedsydelsen indføres ultimo 2015 en ny ydelse, kontantydelsen. 80 Forsikrede ledige uden dagpengeret Fuldtidspersoner Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Særlig uddannelsesydelse og Arbejdsmarkedsydelse Arbejdsmarkedsydelse B2015 gns fp: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns Kontaktforløb: Note: Datakilder: Antal fuldtidspersoner (fp:) fra jobindsats.dk, Antal kontaktforløb fra KMD Operakontaktforløb, som viser antal aktive kontaktforløb opgjort pr. ultimo måneden Forsikrede ledige uden dagpengeret Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift 5,6 6,7 1,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt De nyeste tal for antal fuldtidspersoner fra jobindsats er gældende for december I 2014 har der været 56 helårspersoner fordelt på den særlige uddannelsesydelse og Arbejdsmarkedsydelsen. Side 5 af 21

35 I 2015 er der budgetteret med 60 helårspersoner på Arbejdsmarkedsydelse, hvilket fortsat er forventningen. Der forventes imidlertid på nuværende tidspunkt et merforbrug på 1,1 mio. kr., hvilket skyldes, at udgifterne til borgere på arbejdsmarkedsydelse indtil nu er højere end, hvad der er budgetteret med. Kontant- og uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælp fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 per B2015 gns fp: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Kontaktforløb: Datakilder: Antal fuldtidspersoner (fp:) fra KMD nøgletalsrapport, Antal kontaktforløb fra KMD Operakontaktforløb, som viser antal aktive kontaktforløb opgjort pr. ultimo måneden Kontant- og uddannelseshjælp Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 81,9 83,6 1,7 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Der har i perioden januar til marts 2015 gennemsnitligt været fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der i hele 2015 vil være 976 helårspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Idet der er budgetteret med helårspersoner, forventes en afvigelse på 91 helårspersoner. I forhold til udgifterne forventes der på nuværende tidspunkt at være et merforbrug på 1,7 mio. kr. Det skyldes, at udgifterne til borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp indtil nu har været højere, end der er budgetteret med. Side 6 af 21

36 Der sondres på området imellem følgende grupper, og i figuren herunder er vist den månedlige fordeling på hver af dem: - Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse kan enten være uddannelsesparate eller aktivitetsparate. - Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse kan enten være jobparate eller aktivitetsparate. Modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp Jobparat (LAB 2.2) Aktivitetsparat (LAB 2.3) Uddannelsesparat under 30 år (LAB 2.12) Aktivitetsparat under 30 år (LAB 2.13) Jan Feb Mar Integration 140 Integration fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 per B2015 gns fp: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Kontaktforløb: Datakilder: Antal fuldtidspersoner (fp:) fra KMD nøgletalsrapport, Antal kontaktforløb fra KMD Operakontaktforløb, som viser antal aktive kontaktforløb opgjort pr. ultimo måneden Side 7 af 21

37 Integration Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 6,3 10,8 4,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Der har i perioden januar til marts 2015 gennemsnitligt været 122 fuldtidspersoner omfattet af integrationsprogrammet. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der i hele 2015 vil være 155 helårspersoner omfattet af integrationsprogrammet. Idet der er budgetteret med 85 helårspersoner, forventes en afvigelse på 70 helårspersoner, hvilket giver anledning til et forventet merforbrug på 4,5 mio. kr. Kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser til personer på integrationsprogrammet er omfattet af såvel statsrefusion som den kommunale budgetgaranti. Sidstnævnte betyder, at kommunerne under ét kompenseres for mer- eller mindreforbrug i tilskudsåret. Udviklingen på området i 2015 afhænger blandt andet af den kommunale kvote. Kvoten for Norddjurs Kommune i 2015 er 113 personer. Revalidering og forrevalidering 80 Revalidering og forrevalidering fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 per B2015 gns fp: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Kontaktforløb: Datakilder: Antal fuldtidspersoner (fp:) fra KMD nøgletalsrapport, Antal kontaktforløb fra KMD Operakontaktforløb, som viser antal aktive kontaktforløb opgjort pr. ultimo måneden Side 8 af 21

38 Revalidering og forrevalidering Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 4,6 3,8-0,8 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Der har i perioden januar til marts 2015 gennemsnitligt været 64 fuldtidspersoner på revalidering og forrevalidering. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der i hele 2015 vil være 65 helårspersoner på revalidering og forrevalidering. Hermed forventes der ingen afvigelse i antal helårspersoner. Dog forventes på nuværende tidspunkt et lille mindreforbrug på -0,8 mio. kr. Førtidspension Førtidspension fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 per B2015 gns fp: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Kontaktforløb: Datakilder: Antal fuldtidspersoner (fp:) fra KMD nøgletalsrapport, Antal kontaktforløb fra KMD Operakontaktforløb, som viser antal aktive kontaktforløb opgjort pr. ultimo måneden Førtidspension Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 149,8 142,1-7,7 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Der har i perioden januar til marts 2015 gennemsnitligt været fuldtidspersoner på førtidspension. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der i hele 2015 vil være helårspersoner Side 9 af 21

39 på førtidspension. Idet der er budgetteret med 1739 helårspersoner, forventes en afvigelse på 67 helårspersoner, hvilket giver anledning til et forventet mindreforbrug på -7,7 mio. kr. Antallet af borgere på førtidspension har de seneste år været jævnt faldende blandt andet som følge af førtidspensionsreformen fra Pensionsnævnet i Norddjurs Kommune har i perioden januar til marts 2015 tilkendt 21 nye førtidspensioner. I hele 2014 blev der tilkendt 35 nye førtidspensioner. Ressourceforløb 70 Ressourceforløb 60 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 gns B2015 per fp: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Kontaktforløb: Datakilder: Antal fuldtidspersoner (fp:) fra KMD nøgletalsrapport, Antal kontaktforløb fra KMD Operakontaktforløb, som viser antal aktive kontaktforløb opgjort pr. ultimo måneden Ressourceforløb Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 2,4 3,0 0,6 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Der har i perioden januar til marts 2015 gennemsnitligt været 26 fuldtidspersoner i ressourceforløb. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der i hele 2015 vil være 35 helårspersoner i ressourceforløb. Idet der er budgetteret med 30 helårspersoner, forventes der en afvigelse på fem helårspersoner, hvilket giver anledning til et forventet merforbrug på 0,6 mio. kr. I stedet for at opgøre antallet som fuldtidspersoner, kan man opgøre antallet af ressourceforløb. Et ressourceforløb kan defineres som en række sammenhængende dage med ressourceforløbs- Side 10 af 21

40 ydelse. Har en person modtaget ydelse i f.eks. 20 sammenhængende dage, så tæller dette som et forløb. Hvis en person afbryder et forløb og starter på ny, tæller det som to forløb. Herunder vises en oversigt over det akkumulerede antal ressourceforløb. Der er en vis forsinkelse i data hos jobindsats. Det ses, at der i 2014 til og med november har været 12 ressourceforløb. Det akkumulerede antal viser antal forløb i indeværende måned plus forløb fra alle foregående måneder i året. Der tages ikke højde for, hvor mange forløb der er afsluttet. Akkumulerede antal ressourceforløb Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Datakilde: Data stammer fra jobindsats.dk Sager behandlet af rehabiliteringsteam: Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension og jobafklaringsforløb. Teamet er tværfagligt og sammensat på tværs af forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunens forvaltning, der træffer afgørelse i sagen. Tabellen nedenfor viser antal sager behandlet i rehabiliteringsteamet medio april Indstillet til førtidspension Førtidspensionsager søgt på foreliggende grundlag videresendt til Pensionsnævnet Indstillet til ressourceforløb Indstillet til fleksjob Indstillet til jobafklaringsforløb Sager tilbagesendt til sagsbehandler Kategori 3 sag på sygedagpenge Sager i alt Side 11 af 21

41 Fleksjob fuldtidspersoner Fleksjob jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 per B2015 gns Håp. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Fleksjob Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 27,5 32,2 4,7 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I januar til marts 2015 har der været 506 fuldtidspersoner i fleksjob, hvilket ligger over det budgetterede gennemsnit for hele året på 484 helårspersoner. Det forventes, at den stigning, der har været til fleksjob siden indførsel af ny fleksjobordning i 2013, vil fortsætte ind i 2015, og at det samlede antal helårspersoner i 2015 vil udgøre 531. Dette er 47 helårspersoner flere end budgetteret, hvilket skønnes at medføre en merudgift på 4,7 mio. kr. Side 12 af 21

42 Ledighedsydelse fuldtidspersoner Ledighedsydelse jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 per B2015 gns Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Ledighedsydelse Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 23,5 20,0-3,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Der har i januar til marts 2015 været i gennemsnit 117 fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der i 2015 vil være et lille fald i ledighedsydelse bl.a. affødt af en tilgang til fleksjob. På den baggrund forventes 105 helårspersoner på ledighedsydelse i 2015 mod et budgetteret antal på 130. Dette forventes at medføre et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. Side 13 af 21

43 Fleksjobberettigede Da KMD Opera-kontaktforløbsrapport ikke opdeler antal kontaktforløb i henholdsvis personer i fleksjob og på ledighedsydelse, så viser tabellen nedenfor det samlede antal fleksjobberettigede personer. I den øverste del vises antal fuldtidspersoner, mens den nederste del viser antal kontaktforløb pr. ultimo måneden. fp: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Kontaktforløb: Datakilder: Antal fuldtidspersoner (fp:) fra KMD nøgletalsrapport, Antal kontaktforløb fra KMD Operakontaktforløb, som viser antal aktive kontaktforløb opgjort pr. ultimo måneden. Sygedagpenge 600 Sygedagpenge over 4 uger fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 per B2015 gns fp: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Kontaktforløb: Datakilder: Antal fuldtidspersoner (fp:) fra KMD nøgletalsrapport, Antal kontaktforløb fra KMD Operakontaktforløb, som viser antal aktive kontaktforløb opgjort pr. ultimo måneden. Note: Sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpengemodtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. Side 14 af 21

44 Sygedagpenge Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 55,7 61,8 6,1 Aktivitet (helårspers.) Sygedagpengemodtagere 5-52 uger Sygedagpengemodtagere over 52 uger Helårspersoner i alt Der har i januar til marts 2015 været 504 fuldtidspersoner på sygedagpenge, hvilket er lavere end i samme periode sidste år. De seneste tal skal dog tages med forbehold, da der kan ske opjusteringer som følge af fremtidige sygedagpengeindberetninger, som pt. ikke er registreret. I forhold til det periodiserede budget så ligger antallet i de første måneder over det budgetterede. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der i 2015 vil være et svagt fald i antal sygedagpengemodtagere, men at antallet samlet vil være 36 helårspersoner større end det budgetterede antal på 449 helårspersoner. Der forventes således et merforbrug på 6,1 mio. kr. Jobafklaringsforløb 140 Jobafklaringsforløb 120 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 gns fp: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Kontaktforløb: Datakilder: Antal fuldtidspersoner (fp:) fra KMD Aktiv, Antal kontaktforløb fra KMD Opera-kontaktforløb, som viser antal aktive kontaktforløb opgjort pr. ultimo måneden. Side 15 af 21

45 Jobafklaringsforløb Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift 5,5 10,7 5,2 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Med sygedagpengereformen blev der i 2014 indført jobafklaringsforløb for personer på sygedagpenge, der efter 22 uger ikke kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne. Der har efter ordningens indførsel i juli 2014 været en tilgang til jobafklaringsforløb. I januar og marts udgør antallet 82 fuldtidspersoner, hvilket er 22 flere end det budgetterede gennemsnit på 60 fuldtidspersoner. På baggrund af antallet for marts skønnes, at der vil være 93 helårspersoner i jobafklaring i Det vurderes dog, at skønnet er usikkert, og at antallet kan blive større, idet ordningen er under implementering, og at der hidtil har været en stor tilgang. Det forventes samtidig, at forsørgelsesudgiften pr. fuldtidsperson vil være højere end budgetteret. Årsagen er, at udgiften til jobafklaringsforløb over 52 uger, hvor kommunen ikke modtager statsrefusion, har været højere end forventet. Samlet forventes en merudgift på 5,2 mio. kr. Indsats- og driftsudgifter Indsats- og driftsudgifter Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Beskæftigelsesindsats 20,3 16,6-3,7 Personlige tillæg 5,4 5,4 0 Sociale formål 0,7 0,7 0 Øvrig indsats og drift 3,0 2,9-0,1 I alt 29,5 25,7-3,8 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne er til dels afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål. Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på beskæftigelsesindsatsen og den øvrige indsats på 3,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at der er budgetteret på baggrund af kommunernes driftsloft til beskæftigelsesindsatsen i 2015, og at der nu med afsæt i indsatsen fra 2014 skønnes, at driftsudgifterne i 2015 ligeledes vil ligge under driftsloftet. Derudover forventes færre forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere end budgetteret, hvilket ligeledes afleder et mindreforbrug på beskæftigelsesindsatsen. I 2015 er statsrefusionen til jobrotationsordningen blevet reduceret, hvilket giver anledning til en forventet merudgift på 2,8 mio. kr. Merudgiften udlignes dog delvist af tilskud til jobrotation fra 2014, som først kan opgøres og indtægtsføres i 2015 efter godkendelse i beskæftigelsesministeriet. Der forventes ingen afvigelse på de øvrige områder. Side 16 af 21

46 I henhold til kommunalbestyrelsens beslutning i juni 2014 skal der ske en udmøntning af AUBmidler til forlængelse af brobygningsforløb samt screening og mentor på VUC. Der skal således omplaceres 3,8 mio. kr. fra økonomiudvalget til arbejdsmarkedsudvalget. Midlerne fordeles med hhv. 2,9 mio. kr. til brobygning og 0,9 mio. kr. til screening og mentor på VUC. Midlerne skal finansiere indsatsen i både 2015 og Servicejob 3 Servicejob fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 gns Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Servicejob Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Statstilskud til ansættelse af personer i -0,2-0,1 0,1 servicejob Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Under arbejdsmarkedsudvalget budgetteres og registreres statstilskud til personer i servicejob, mens udgiften til løn afholdes der, hvor den pågældende er ansat. Servicejob-ordningen er ophørt, og der forventes ikke yderligere tilgang til ordningen. Der er i 2015 én personer tilbage på ordningen, mens der er budgetteret med to personer og et statstilskud på 0,2 mio. kr. Der forventes således en mindreindtægt på 0,1 mio. kr. Det indstilles i denne opfølgning at der foretages en budgetflytning mellem arbejdsmarkedsudvalget og økonomiudvalget på 0,1 mio. kr., som vil modsvare afvigelsen. Side 17 af 21

47 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 150 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 per B2015 gns Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Kommunalt løntilskud Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Kommunale nettolønudgifter 3,1 5,8 0,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt *) anm. i afvigelsen er der indregnet en forventet overførsel fra 2014 på 2,2 mio.kr., som dækker en del af forventet merforbrug. Afgivelsen ekskl. overførsel udgør 2,7 mio. kr. Der har fra november 2014 til marts 2015 været et fald i ledige i kommunalt løntilskud. I januar til marts udgør antallet 76 fuldtidspersoner mod et budgetteret antal på 121. Folketinget vedtog i december 2014 en række ændringer af offentlige løntilskudsjobs, bl.a. at refusionen til den offentlige arbejdsgiver skal nedsættes. Det betyder, at den kommunale nettolønudgiften (efter løntilskud) vil stige fra omkring kr. pr. helårsperson til ca kr. pr. helårsperson. Løntilskud bevilget før 1. januar 2014 vil dog fortsat være omfattet af de tidligere regler. Da der samtidigt forventes 45 færre helårspersoner end budgetteret udgør den samlede merudgift 2,7 mio. kr. i En del af merudgiften forventes imidlertid dækket af overførsel af et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. fra 2014, hvorefter der forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. På baggrund af KTO-overenskomstforlig er skønnet for lønudviklingen i 2015 blevet reduceret med 0,62 pct. i forhold til det oprindelige budget. For kommunalt løntilskud betyder dette, at der i det samlede merforbrug på 0,5 mio. kr. indgår et mindreforbrug på 0,178 mio. kr. som følge af nyt lønskøn. Det indstilles, at budgettet reduceres med 0,178 mio. kr. således at lønstigningen i budgettet svarer til den faktiske stigning i lønningerne. Side 18 af 21

48 Seniorjob 60 Seniorjob 55 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2015 per B2015 gns Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns B Seniorjob Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Kommunale nettolønudgifter 8,2 6,9-1,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Der har i januar til marts 2015 været 39 fuldtidspersoner i seniorjob, hvilket forventes fastholdt resten af året. Da der er budgetteret med 52 helårspersoner forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. På baggrund af KTO-overenskomstforlig er skønnet for lønudviklingen i 2015 blevet reduceret med 0,62 pct. i forhold til det oprindelige budget. For seniorjob betyder dette, at der i mindreforbrug på 1,3 mio. kr. indgår et mindreforbrug på 0,096 mio. kr. som følge af nyt lønskøn. Det indstilles, at budgettet reduceres med 0,096 mio. kr. således at lønstigningen i budgettet svarer til den faktiske stigning i lønningerne. Montagen og hjælpemiddeldepotet Montagen og hjælpemiddeldepotet under velfærdsdirektørens område Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Montagen 1,3 1,3 0 Hjælpemiddeldepotet 2,3 2,3 0 I alt 3,6 3,6 0 Montagen og hjælpemiddeldepotet er kommunale virksomhedscentre under velfærdsområdet. Side 19 af 21

49 På baggrund af KTO-overenskomstforlig er skønnet for lønudviklingen i 2015 blevet reduceret med 0,62 pct. i forhold til det oprindelige budget. På den baggrund forventes et beskedent mindreforbrug på 0,019 mio. kr. UU-Djursland og EGU UU-Djursland og EGU Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse UU Djursland vejledning og adm. 4,3 4,3 0 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,9 0,9 0 UU Djursland i alt 5,2 5,2 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner på EGU i alt UU-Djursland: UU-Djursland er ungdommens uddannelsesvejledning, som omfatter børn og unge mellem 15 og 25 år. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune, hvor ansvaret for administrationen er placeret i Norddjurs Kommune. Den samlede budgetramme for UU-Djursland udgør 9,1 mio. kr. Da der budgetteres med indtægter fra Syddjurs, udgør det korrigerede budget 4,3 mio. kr. På baggrund af KTO-overenskomstforlig er skønnet for lønudviklingen i 2015 blevet reduceret med 0,62 pct. i forhold til det oprindelige budget. På den baggrund forventes et mindreforbrug på 0,049 mio. kr. på den samlede lønudgift. Heraf udgør Norddjurs Kommunes andel 0,024 mio. kr. I afvigelsen er der taget højde for en forventet udmøntning af AUB-midler til ansættelse af ungeambassadør på 0,550 mio. kr. i 2015 (behandlet i kommunalbestyrelsen i juni 2014). I budget 2015 udmøntes endvidere AUB-midlerne for Samlet forventes UU-Djurslands budget dermed forøget med 1,1 mio. kr. i 2015 EGU: Der forventes ingen afvigelser for EGU på nuværende tidspunkt. Budgetflytninger mellem udvalg Stop af servicejobber På baggrund af afgang af en servicejobperson ultimo 2014 kan der forventes en reduktion i det statslige tilskud på 0,1 mio. kr. fra og med I henhold til kommunalbestyrelsesbeslutning af 3. februar 2009 skal der ved servicejobpersoners fratrædelse ske nedjustering af såvel lønudgiftsbudgettet som tilskudsbudgettet. Afgangen indebærer derfor en modsvarende reducering af lønbudgettet på 0,1 mio. kr. under økonomiudvalget. Udmøntning af AUB-midler På mødet den 17. juni 2014 vedtog kommunalbestyrelsen en udmøntningsplan for AUB-midlerne, der stammer fra ekstra præmie- og bonusordninger for øget antal elevpladser i kommunen. Planen har fokus på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Side 20 af 21

50 Budgettet for 2014 blev omplaceret i forbindelse med budgetopfølgningen ultimo oktober 2014, mens den resterende del af budgettet (vedr ) omplaceres i forbindelse med denne budgetopfølgning. Der foretages således en budgetneutral omplacering på 4,9 mio. kr. i 2015 fra økonomiudvalget til arbejdsmarkedsudvalget. Beløbet vedrører 1,1 mio.kr. til ansættelse af ungeambassadør i UU-Djursland, 2,9 mio. kr. til forlængelse af brobygningsforløb og 0,9 mio. kr. til screening og mentor på VUC. Opmærksomhedspunkter Antallet af borgere på offentlig forsørgelse er i et vist omgang konjunkturafhængigt. Det betyder, at udviklingen for resten af 2015 kan have stor betydning for det endelige billede og dermed for det endelige forbrug og afvigelser. Skøn foretaget i nærværende budgetopfølgning er baseret på udviklingen i årets første tre måneder. Dette skøn for resten af året er dermed forbundet med visse usikkerheder, som vil blive reduceret, jo længere hen på året vi kommer. Side 21 af 21

51 Bilag: 3.1. Opfølgning på indsatser AU pr. april 2015 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63339/15

52 Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015 Indhold Indsatsområde 1: Flere unge skal have uddannelse... 2 Indsatsområde 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats... 3 Indsatsområde 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes... 4 Indsatsområde 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder... 5 Indsatsområde 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger... 6 Indsatsområde 6: Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder... 7 Indsatsområde 7: Øge integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet... 8 Indsatsområde 8: Øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse... 9 Indsatsområde På arbejdsmarkedsudvalgets område er der i 2015 sat fokus på en række indsatsområder. Indsatsområder stammer fra forskellige steder: Indsatsområderne 1-4 er Beskæftigelsesministerens fastsatte mål for kommunerne, og disse indgår i Beskæftigelsesplanen 2015 Indsatsområderne 5-8 er lokale mål vedtaget af Norddjurs Kommune og indgår i Beskæftigelsesplanen 2015 Indsatsområderne 9-11 er politiske hensigtserklæringer fra budgetaftalen for 2015 I det følgende følges der op på indsatserne ved at præsentere, hvad status er for hver af dem. Side 1 af 10

53 Indsatsområde 1: Flere unge skal have uddannelse Mål: Andelen af unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og som gennemfører en uddannelse, skal stige med 10 % fra 2013 til december 2015 Status: I gennemsnit er 14 uddannelsesparate unge pr måned overgået til ordinær uddannelse i perioden januar til marts 2015 Baggrund: Ministermålet Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Note: Data stammer fra KMD Som opfølgning på dette mål ses der på gruppen af uddannelsesparate unge i forhold til, hvor mange der overgår til uddannelse. Der arbejdes sammen med KMD på at lave en måling, som viser andelen af unge i gruppen af uddannelsesparate unge, der overgår til uddannelse. Indtil denne måling er klar, har vi nedenstående data, der viser antallet af unge, der på månedsbasis er overgået til ordinær uddannelse. Af nedenstående tabel fremgår det, at der gennemsnitligt i januar til marts 2015 er 14 personer, der er overgået til ordinær uddannelse. Afsluttet til ordinær uddannelse: år jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns. Uddannelsesparat Åbenlyst uddannelsesparat Samlet Side 2 af 10

54 Indsatsområde 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Mål: Tilgang på 57 personer på førtidspension Status: Tilgang på 45 personer inden for de seneste 12 måneder Baggrund: Ministermålet Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Note: Data stammer fra jobindsats Antal nytilkendelser (rullende år) Udvikling i tilgang til førtidspension jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt Tilgang til føp mål/kvote Note: Tilgang i en given måned er udtryk for antal nytilkendelser pr. rullende år. Det betyder, at antallet i en given måned er antal nytilkendelser i den måned samt de foregående 11 måneder. Side 3 af 10

55 Indsatsområde 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: 180 langtidsledige personer Status: 171 langtidsledige personer (status i december 2014) Baggrund: Ministermålet Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den toårige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Note: Data stammer fra jobindsats. 350 Udvikling i antal langtidsledige personer 300 Antal langtidsledige jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov Ydelsesgrupper i alt Måltal Note: Antal langtidsledige personer opgør antal a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som inden for de seneste 52 uger har været ledige/i aktivt tilbud i 80 pct. af tiden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra beregning af langtidsledighed. Side 4 af 10

56 Indsatsområde 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål: Samarbejdsgrad på 46 % Status: Baggrund: Ministermålet Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Dette indsatsområde vedrørende en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder er et ministermål, men der er ikke på nuværende tidspunkt nogen mulighed for at følge op på indsatsen i jobindsats. Der er lovning om, at måleredskaber er på vej i jobindsats, og så snart de er til stede, vil der blive fulgt op på indsatsen. Side 5 af 10

57 Indsatsområde 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Mål: 100 personer på sygedagpenge over 52 uger Status: 91 fuldtidspersoner i perioden januar til marts Baggrund: Lokal indsats i Norddjurs Kommune Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. Note: Data stammer fra KMD nøgletalsrapport. antal fuldtidspers Sygedagpenge over 52 uger jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov Sygedagpenge over 52 uger Måltal Side 6 af 10

58 Indsatsområde 6: Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Mål: 25 fuldtidspersoner i jobrotationsforløb Status: 27,0 fuldtidspersoner (bevilget forløb pr april omregnet helårsvikarstillinger) Baggrund: Lokal indsats i Norddjurs Kommune Jobcentret skal medvirke til, at der etableres flere jobrotationsforløb på det private og offentlige arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Note: Data stammer fra Jobcentret i Norddjurs Kommune. Der er sket en reduktion i målsætningen om antal jobrotation pga. ændringer i lovgivningen. Disse ændringer betyder, at man kun kan være i jobrotation i seks måneder samtidig med, at refusionen er sat ned til 60 %. I 2015 vil der være en overgangsordning således at forløb bevilget før 12. november 2014 vil være omfattet af tidligere regler, samt 100 % statsrefusion. Herunder ses i tabellen status for antal bevilgede jobrotationsforløb fordelt efter hhv. gammel og ny ordning. Status viser, at der pt. er bevilget forløb svarende til 27 helårsvikarstillinger, hvilket ligger over målsætningen om 25 fuldtidsvikarstillinger. Status (antal helårsvikarstillinger) Jobrotationsforløb gl.ordning 18,3 Jobrotationsforløb ny ordning 8,7 I alt 27,0 Note: Opfølgning sker på baggrund af opgørelse fra Jobcenter Norddjurs, som viser alle forløb, hvor Jobcenter Norddjurs er bevilger-kommuner. Opgørelsen viser antal bevilgede jobrotationsforløb opgjort som antal helårsvikarstillinger. Side 7 af 10

59 Indsatsområde 7: Øge integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Mål: Andelen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet enten i uddannelse eller job skal øges fra 2013 til 2015 med 10 % Status: Baggrund: Lokal indsats i Norddjurs Kommune Jobcentret skal have større fokus på vejledning til flygtninge og indvandrere med henblik på at øge integrationen på arbejdsmarkedet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at følge op på denne indsats. Sammen med KMD er der iværksat en undersøgelse af, hvordan vi kan måle dette indsatsområde rent praktisk. Så snart det er afklaret, vil der blive fulgt op på indsatsområdet. Side 8 af 10

60 Indsatsområde 8: Øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse Mål: Antallet af personlig assistance-forløb skal øges til 80 i december 2015 Status: 73 fuldtidspersoner i perioden januar til marts Baggrund: Lokal indsats i Norddjurs Kommune Jobcentret skal afdække mulige løsninger til at øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Note: Data stammer fra KMD nøgletalsrapport 100 Personlig assistance 90 antal fuldtidspers Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov pers. assistance målt som fuldtidspers. Måltal Side 9 af 10

61 Indsatsområde 9-11 Udover de otte indsatsområder fra Beskæftigelsesplanen, som er blevet gennemgået, er der yderligere tre indsatsområder, der stammer fra budget Disse tre indsatsområder følger udmøntningsplanen, og der følges først op på disse indsatser, når de er igangsat. De tre indsatsområder er følgende: Lægekonsulenter (indsatsområde 9) Det er målet med denne indsats, at lægekonsulentydelser skal købes hos Region Midtjylland. Status: Kommunalbestyrelsen har den 17. marts 2015 godkendt, at der indgås aftale med Region Midtjylland om køb af lægekonsulentydelse. Mikrolån kontanthjælpsområdet (indsatsområde 10) Det er målet med denne indsats, at nogle kontanthjælpsmodtagere ved hjælp af mikrolån bliver selvstændige og af den vej selvforsørgende. Status: Forvaltningen udarbejder forslag til pilotprojekt, som forventes fremlagt på arbejdsmarkedsudvalgsmødet i maj Arbejdsmarkedspolitikken (indsatsområde 11) Det er målet med denne indsats at planlægge og gennemføre aktiviteter i forbindelse med vedtagelse af ny arbejdsmarkedspolitik. Side 10 af 10

62 Bilag: 4.1. Nøgletal - Østjylland marts 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64091/15

63 RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015

64 RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet til mødet d Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på lønmodtagere målt i 3. kvartal i året. Det svarer til et fald på 4,3%. Beskæftigelsen målt i 3. kvartal fortsatte et moderat fald frem til I alt er beskæftigelsen faldet med fra 2008 til 2012 og det svarer til et fald på 5,6%. Siden 2012 har beskæftigelsen været stigende og den er steget med frem til 3. kvartal Det svarer til en stigning på 1,2% Opdelt på sektorer er der klart flest beskæftigede med bopæl i Østjylland inden for privat service med Offentlig service den sektor med næst flest beskæftigede med Industri og Bygge og anlæg har hhv og beskæftigede med bopæl i Østjylland. Landbrug er den mindste sektor med beskæftigede. Beskæftigelsen er samlet set faldt med 988 i perioden fra 2012 til 2013 i Østjylland efter bopæl. Det svarer til et fald på 0,2% Privat service har haft en stigende beskæftigelse med 577 og det svarer til 0,3% flere beskæftigede. Det største antalsmæssige fald her været inden for industrien med et fald på beskæftigede og det svarer til et fald på 2,2%

65 RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet til mødet d Ledigheden i RAR Østjylland Fra oktober 2008 til september 2010 hvor ledigheden toppede steg ledigheden fra fuldtidsledige til Det er en stigning på og det svarer til en stigning 151,9%. Siden ultimo 2012 har ledigheden generelt set været faldende. Ledigheden er faldet med frem til januar Det svarer til et fald på 19,5% Det seneste år er ledigheden faldet med til i januar Det er et fald på 11,6% Mændene har en ledighed på 4,5% og den er dermed lidt lavere end kvinderne som haren ledighed på 4,9% Mændenes ledighed er faldet med 0,7% point det seneste år, mens kvindernes ledighed kun er faldet med 0,4% point det seneste år. Kvinderne har den laveste ledighed i aldersgruppen år med 3,2% og kvinderne har også den højeste ledighed i aldersgruppen år med 9,4% Bruttoledigheden har været faldende i alle kommuner i Østjylland det seneste år fra januar Samlet faldt ledigheden med fuldtidsledige og det svarer til et fald på 10,7%. Procentvis faldt ledigheden mest på Samsø med 19,4% og den faldt mindst i Skanderborg med 4,8%. Antalsmæssigt faldt ledigheden mest i Aarhus med 701.

66 RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet til mødet d Fremskrivning af ledighed og beskæftigelse i Østjylland Beskæftigelsen forventes at stige frem til 2017 i Østjylland med i alt personer. Det dækker over en kraftig stigning i privat service på som svarer til en vækst på 3,1% Desuden forventes en vækst i den offentlige service på og det svarer til en vækst på 0,7%. Der forventes også vækst i byggeriet på 3,4%. Industrien forventes af have uændret beskæftigelse, mens der forventes et mindre fald inden for landbruget på 1,9%. Antallet at bruttoledige er faldet med fra 4. kvt Det er et fald på 10,6%. Fremover forventes ledigheden fortsat at falde. Fra 4. kvt forventes ledigheden at falde med 646, og det svarer til et fald på 3,7%. Fra 4. kvt til 4. kvt forventes yderligere et fald på 1.080, og det svarer til et fald på 6,2% I perioden 4. kvt forventes ledigheden at falde med 1.726, og det svarer til 9,5% Ledigheden forventes at falde for alle aldersgrupper i perioden De største ledighedsfald forventes i aldersgruppen år med et fald på 410 og det svarer til et fald på 8,9%. I aldersgruppen år forventes et fald på 400 og det svarer til 10,1% Det mindste antalsmæssige fald i bruttoledigheden forventes i aldersgruppen over 60 år på 40 fuldtidsledige, men det svarer dog til et fald på 5,4%

67 RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet til mødet d Befolkning og arbejdsstyrke i Østjylland Både arbejdsstyrke (udbud) og beskæftigelse (efterspørgsel) har været faldende i perioden Efterspørgslen faldt mere end udbuddet og derfor steg arbejdsløsheden markant fra Arbejdsstyrken faldt med fra og det svarer til 2,7%. Beskæftigelsen faldt i samme periode med og det svarer til 5,2%. Samtidig steg arbejdsløsheden markant med 9.685, og det svarer til 127,7% Fra er der sket store ændringer i befolkningen målt på de socioøkonomiske parametre. Tendenserne ses også fra , dog med mindre styrke. Fra : Beskæftigelsen er faldet markant med Arbejdsløsheden er steget med Arbejdsstyrken er i samme periode faldet med , og der er kommet markant flere personer uden for arbejdsstyrken, samtidig er befolkningen vokset med Arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning i Østjylland er under forandring. Antallet af kortuddannede er faldet med , og det svarer til 12,3%. Der er samtidig blevet færre med en faglært uddannelse i arbejdstyrken og det svarer til et fald på 5,9% I samme periode er der kommet flere med en videregående uddannelse, og det svarer til 8,3%. Heraf har væksten været størst på LVU området med 8.045, og det svarer til en vækst på 18,6%

68 Bilag: 4.2. Status på reformer - Østjylland marts 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64092/15

69 Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts

70 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Fig. 1. Udvikling i langtidsledighed, dec. 13 dec. 14 Kilde: jobindsats.dk Fig. 2. Andel dagpengemodtagere der får første samtale inden for første måned, 4. kvt kvt. 14 Kilde: jobindsats.dk Fig. 3. Aktiveringsforløb for dagpengemodtagere fordelt på redskab, nov. 14 Kilde: jobindsats.dk Ledighed og langtidsledighed falder Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det seneste år. Som figur 1 viser, er der dog stor variation mellem de østjyske kommuner i, hvor meget langtidsledigheden falder. I Favrskov er langtidsledigheden faldet med 35 pct., mens den på Samsø ligger uændret med 0 pct. Aarhus er den kommune, der har den største andel langtidsledige ud af gruppen af ledige. Fælles og intensiveret kontaktforløb Med reformen skal de ledige have mindst 6 samtaler med jobcenteret i løbet af de første 6 måneders ledighed heraf mindst én fælles samtale med a kassen. De østjyske jobcentre har forskellige udgangspunkter ift. at arbejde med en tidlig og intensiv kontakt. Som figur 2 viser, så får over halvdelen af dagpengemodtagerne i Norddjurs første samtale inden for den første måneds ledighed, mens det blot drejer sig om 16 pct. af dagpengemodtagerne i Favrskov. Reglerne om det intensiverede kontaktforløb træder først i kraft 1. juli Det skal bemærkes, at figur 2 kun viser de samtaler, der er registreret som nulstillende. Individuel indsats med virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering Reformen lægger op til en mere individuel indsats til dagpengemodtagerne, med fokus på de virksomhedsrettede tilbud. Samtidig målrettes uddannelsesmidlerne ift. ledige, der mangler kompetencer, og ift. områder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Som figur 3 viser, så er der meget stor forskel i, hvilke aktiveringstilbud de østjyske kommuner anvender. I Silkeborg var 79 pct. af de afgivne tilbud i november 2014 virksomhedsrettede, mod 28 pct. i Horsens. I hele Østjylland er det 45 pct. Der er desuden stor forskel på, hvor meget jobcentrene anvender ordinær uddannelse. Undersøgelser peger desuden på, at nogen af de grupper, der i dag får mest uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, er grupper, der i forvejen har meget uddannelse, f.eks. akademikere. Der er således et potentiale i forhold til yderligere at målrette uddannelsesindsatsen. 2

71 Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Fig. 4. Udvikling i kontant og uddannelseshjælp i RAR Øst, indeks dec. 13=100 Kilde: jobindsats.dk Fig. 5. Udvikling i unge under 30 år på kontant og uddannelseshjælp, dec. 13 dec. 14 Kilde: jobindsats.dk Fig. 6. Andel langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år Færre unge får kontant og uddannelseshjælp Det samlede antal borgere på kontant eller uddannelseshjælp i Østjylland er stort set uændret over det seneste år. Det dækker dog over, at antallet af over 30 årige er steget med ca. 3 pct., mens antallet af unge er faldet. Størst har faldet været blandt de årige, der er faldet 9 pct., mens antallet af under 25 årige er faldet med 2 pct. Udviklingen dækker bl.a. over, at flere unge er gået i uddannelse 1, men også over at færre unge påbegynder forløb på kontant eller uddannelseshjælp. I 3. kvartal 2014 var der således 15 pct. færre unge, der påbegyndte et forløb på kontant eller uddannelseshjælp end i 3. kvartal Udviklingen i antallet af unge kontant og uddannelseshjælpsmodtagere er på niveau med udviklingen i hele landet. Det dækker dog over store forskelle blandt de østjyske kommuner. I Randers har der således været et fald på 10 pct., mens der på Samsø har været en stigning på 58 pct. over det seneste år, der er dog tale om få personer. Alle skal have en aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere har været faldende men som figur 6 viser, er der dog fortsat 24 pct. af de langvarige kontanthjælpsager i Østjylland, der ikke har fået et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år flest i Aarhus og Norddjurs. Med reformen styrkes den uddannelsesrettede indsats for de unge på uddannelseshjælp. Det vil bl.a. være gennem brobygningsprojekter og brug uddannelsesmentorer. Kilde: jobindsats.dk I december 2014 var 56% af de aktiverede jobparate kontanthjælpsmodtagere og de åbenlyst uddannelsesparate i et virksomhedsrettet tilbud og 9% var i nytteindsats. 1 Se bl.a. Beskæftigelsesministeriet (august 2014): Kontanthjælpsanalyse flere unge kommer i uddannelse 3

72 Status på førtidspensions og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig. 7. Andel af befolkningen i fleksjob efter ny ordning (nov. 14) eller ressourceforløb (dec. 14) Kilde: jobindsats.dk Fig. 8. Andel aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere, okt. 14 Kilde: jobindsats.dk Fig. 9. Fleksjob efter ny ordning fordelt på timetal, aug. 14 Kilde: jobindsats.dk Flere i ressourceforløb og fleksjob Antallet af borgere, der kommer i ressourceforløb og fleksjob, har det seneste år været stærkt stigende. I Østjylland er antallet af borgere i ressourceforløb således steget fra 219 til 807 fra november 13 til november 14, mens antallet i fleksjob er steget fra ca til Som figur 7 viser, er der dog meget stor forskel på de østjyske kommuners anvendelse de to ordninger. I Aarhus er 0,6 pct. af befolkningen i ressourceforløb eller fleksjob efter ny ordning, mens det drejer sig om næsten 1,6 pct. på Samsø. Tilgangen til førtidspension er faldet kraftigt siden 2010 pga. et stærkt fokus fra kommunerne og pga. implementeringen af reformen. Det seneste år har borgere i Østjylland fået tilkendt førtidspension. Det er ca færre end i Tilgangen er dog steget med 35 personer det seneste år. Aktiv indsats i ressourceforløb I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Der er, som figur 8 viser, stor forskel på, hvor meget ressourceforløbsmodtagerne får beskæftigelsesrettede tilbud i de østjyske kommuner fra 0 pct. i Favrskov, Samsø, og Syddjurs til 28 pct. i Hedensted. Også for denne gruppe kan særligt virksomhedsrettede tilbud være virksomme. Langt størstedelen af aktiveringen er dog vejledning og opkvalificering. Progression i timetallet i fleksjob Med reformen blev det muligt at give fleksjob også til borgere, der kun er i stand til at arbejde ganske få timer om ugen. Som figur 9 viser, så er det i høj grad lykkedes at oprette fleksjob på få timer. 62 pct. af fleksjobbene efter ny ordning på Fyn er således på under 10 timer, og 28 pct. er på under 5 timer. Det er positivt, at disse grupper således får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog væsentligt at have fokus på at udvikle disse borgeres arbejdsevne og det timetal, de er i stand til at arbejde. 4

73 Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Fig. 10. Udvikling i antal fuldtidspersoner sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb, dec. 13 dec. 14 Kilde: jobindsats.dk Fig. 11. Andel af sygemeldte i jobafklaringsforløb, dec. 14 Udviklingen i sygedagpenge Som figur 10 viser, har der det seneste år været en stigning i antallet af borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i Østjylland. Der er sket en stigning på 3 pct. Der er stor variation mellem de østjyske kommuner. På Samsø har der været et fald på 14 pct. mens Svendborg har haft en stigning på 23 pct. Siden 1. juli 2014 er borgere, der efter 5 månederstidspunktet ikke er blevet forlænget, overgået til jobafklaringsforløb. I december 2014 var ca. 900 sygemeldte i Østjylland i et jobafklaringsforløb det svarer til 8 pct. af de sygemeldte. Det varierer fra 0 pct. på Samsø til 11 pct. i Horsens, jf. figur 11. Tidlig og virksomhedsrettet indsats Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risiko for langvarige sygeforløb. Kilde: jobindsats.dk Fig. 12. Andel sygedagpengemodtagere i delvis raskmelding/virksomhedsrettet tilbud (3. kvt. 14) og andel sygedagpengemodtagere der får 1. samtale inden for 2 måneder (3. kvt kvt. 14) Kilde: jobindsats.dk Samtidig lægger reformen op til en tidligere indsats bl.a. med mulighed for, at borgere eller virksomheder kan anmode kommunen om at iværksætte en særlig tidlig indsats i risikosager. Herudover lægger reformen op til et styrket fokus på at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet gennem delvise raskmeldinger eller virksomhedsrettede tilbud. Figur 12 viser den nuværende indsats for sygedagpengemodtagerne i de østjyske kommuner. Figuren sammenholder, hvor mange sygemeldte der får delvise raskmeldinger/virksomhedsrettede tilbud med, hvor mange sygedagpengemodtagere der får samtaler inden for 2 måneder. Figuren viser en stor variation mellem kommunerne. F.eks. er der i Norddjurs relativt få sygemeldte, der kommer i delvis raskmelding/ virksomhedsrettet tilbud men en stor andel får samtale inden for 2 måneder, mens Skanderborg og Samsø ligger højt på begge parametre. 5

74 Bilag: 5.1. Forslag til aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64086/15

75 Forslag til aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken Udvidelse af antallet af virksomhedscentre Norddjurs Kommune samarbejder i dag med 28 virksomheder, hvor der er etableret et virksomhedscenter. Virksomhedscentrene indgår som en del af den virksomhedsrettede indsats og giver mulighed for, at kontanthjælpsmodtagere med udfordringer ud over ledighed kan komme ud på arbejdsmarkedet. I forbindelse med implementeringen af arbejdsmarkedspolitikken for en bredere gruppe af borgere med udfordringer forslås det, at antallet af virksomhedscentre udvides, og at målgruppen for indsatsen udvides. Virksomhedscentrene foreslås derfor udvidet til at omfatte sygemeldte, borgere på ledighedsydelse, borgere i ressourceforløb og borgere i jobafklaringsforløb. I første omgang foreslås en udvidelse med 20 virksomhedscenterpladser. Dette vil medføre følgende udgifter i 2015: Udgifter til virksomhedscentrets mentor: 0,353 mio. kr. (375 kr. pr. uge pr. deltager i 47 uger Udgifter til kompetenceudvikling af mentorer til at varetage opgaven for de nævnte målgrupper: 0,100 mio. kr. I alt til udvidelse af virksomhedscentre 0,453 mio. kr. Nyttejob som tilbud på integrationsområdet I regeringens integrationsudspil fra marts 2015 fremgår det, at flygtninge og indvandrer hurtigst muligt skal i arbejde. Det er foreslået, at alle tredjelandsstatsborgere, som har modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder, skal i gang med at arbejde. Det kan være i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller nyttejobs. Indtil nu har Norddjurs Kommune anvendt nyttejob til unge, som er åbenlyst uddannelsesparate og oftest er tilmeldt en uddannelse inden for en kort tidshorisont. Anvendelsen af nyttejob, som et tilbud på integrationsområdet, kan dels have til formål at medvirke til en større integration af målgruppen, dels at målgruppen får et større kendskab til det danske arbejdsmarked og få afprøvet deres kompetencer på området med henblik på at kunne søge job eller uddanne sig. Nyttejob tilbydes på kommunale arbejdspladser, og med henblik på at anvende indsatsen, skal der derfor ske en afklaring med andre forvaltningsområder, idet det skal beskrives hvilke opgaver og funktioner, der kan indgå som et nyttejob. Der skal endvidere ske en afklaring med de enkelte arbejdspladser og de faglige organisation omkring oprettelse af nyttejob til integrationsområdet. 1

76 Udgifter til undersøgelse, planlægning og beskrivelse (en medarbejder i 3 mdr.) 0,150 mio. kr. Særligt tilbud til aktivitet og afklaringsforløb Der er behov for forløb til afklaring af borgere med særlig stor sårbarhed af sociale eller fysiske/psykiske årsager. I samarbejde med hjælpemiddeldepotet eller sundhedsområdet kan der etableres et tilbud, som kan beskrive disse borgers arbejdsevne, herunder behovet for skånehensyn, samt ergonomiske og fysiologiske beskrivelser. I første omgang undersøges muligheder for etableringen af et sådant kommunalt tilbud. Dernæst skal tilbuddet beskrives og iværksættes. Analyse og beskrivelse varetages af en medarbejder i 3 mdr. til en samlet udgift på 0,150 mio. kr. Markedsføring af arbejdsmarkedsområdet Som led formidlingen af arbejdsmarkedspolitikken skal udarbejdes en markedsføringsstrategi samt en markedsføringen af tiltagene i politikken samt af de tilbud, som arbejdsmarkedsområdet råder over. Det forventes, at der skal benyttes eksterne konsunter til at sikre en professionel markedsføring af arbejdsmarkedsområdet. Udarbejdelse af markedsføringsstrategi 0,100 mio. kr. Markedsføring af arbejdsmarkedspolitikken 0,400 mio. kr. I alt til markedsføring 0,500 mio. kr. Udvikling af socialøkonomiske virksomheder Etablering af socialøkonomiske virksomheder har stort fokus både blandt kommunerne og i den offentlige debat. Socialøkonomiske virksomheder kan utvivlsomt medvirke til at skabe tilbud om job til borgere, der har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. En række kommuner har i dag erfaringer med anvendelsen af socialøkonomiske virksomheder. Der er imidlertid stor forskel på, hvordan kommunerne definerer, hvad en socialøkonomisk virksomhed er. Definitionerne af hvad en socialøkonomisk virksomhed er, kan for eksempel være: Udbud af opgaver til virksomheder med krav om ansættelse af borgere udenfor arbejdsmarkedet. Etablering af kommunale beskæftigelsesprojekter organiseret som selvejende institution med egen bestyrelse. Samarbejde med private virksomheder med en social ansvarlig profil. Etablering af samarbejder med private virksomheder eller offentlige institutioner om tilbud til afgrænsende målgrupper af borgere. Erhvervsudvikling af nye forretningsområder/virksomheder i eksisterende virksomheder, men med en socialøkonomisk profil. 2

77 Samarbejde med eksisterende private socialøkonomiske virksomheder om nye borger-målgrupper. Som indledning til arbejdet med anvendelsen af socialøkonomiske virksomheder vil det være væsentligt at afklare Norddjurs Kommunes ønsker og behov for etableringen af socialøkonomiske virksomheder. På den baggrund kan der besluttes en strategi for det videre arbejde. Det foreslås, at arbejdsmarkedsområdet i samarbejde med erhvervsområde udarbejder: et oplæg til strategi for anvendelsen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune. et beslutningsoplæg til arbejdsmarkedsudvalget - og eventuelt til erhvervsudvalget til handlingsplan for arbejdet med etableringen af socialøkonomiske virksomheder. Herefter kan forvaltningen indlede de første samarbejder med eksisterende virksomheder om etablering af socialøkonomiske virksomheder. Udgifterne til dette forventes at beløbe sig til 0,600 mio. kr. Jobbutik Som nyt tiltag i 2015 og 2016 foreslår forvaltningen at åbne en jobbutik udenfor Rådhuset. Jobbutikken skal understøtte, at Norddjurs Kommune har udvidet sin virksomhedsservice. Alle virksomheder tilbydes hjælp til rekruttering af nye medarbejdere. Jobbutikken skal også understøtte, at der i stigende omfang er fokus på job og jobsøgning fremfor afgivelse af aktiveringstilbud. Jobservice til virksomhederne: Alle virksomheder kan indgive jobordrer til besættelse via jobbutikken og få den service, som passer til virksomhedens behov. Al virksomhedsservice er gratis. Service til alle jobsøgende: Jobbutikken er et ekstra og udvidet tilbud til alle, som søger job og er klar til job. Der vil ske henvisning til jobsamtaler, og være hjælp til at lave cv og skrive ansøgninger. Der vil være selvbetjening/ hjælp til udsøgning af job. I udstillingsvindue vises job døgnet rundt. Jobbutikken skal ligge centralt i Grenaa gerne på gågaden. Tæt på jobcenter og parkerings muligheder. Jobbutikken skal fungere som butik ikke som kontor, og skal have eget telefonnr. 3

78 Jobbutikken oprettes som et forsøg i 2 år. Der afsættes en økonomisk ramme på 0,500 mio. kr. til etablering og daglig drift. Alternativt kan det vurderes, om der kan etableres en jobbutik på Rådhuset. Analyse af virksomhedernes behov for arbejdskraft frem til 2020 Norddjurs Kommune vil i henhold til arbejdsmarkedspolitikken: medvirke til at virksomhederne har adgang til kvalificeret og engageret arbejdskraft opkvalificere ledige til nuværende og fremtidige jobåbninger arbejde for en bred og alsidig uddannelse af hele arbejdsstyrken. For at understøtte disse mål i arbejdsmarkedspolitikken foreslås det at gennemføre en analyse af virksomhedernes behov frem til De seneste år er samarbejdet med alle lokale virksomheder udviklet og udvidet i stort omfang. Der er imidlertid et voksende behov for at have et større og mere dækkende kendskab til virksomhedernes fremtidige behov for arbejdskraft. Jo større viden jobcentret har om det fremtidige behov, jo bedre og mere præcist kan udbuddet af arbejdskraft tilpasses. Da Djursland er èt arbejdskraftområde, foreslås det, at gennemføre analysen som et samarbejdsprojekt med Syddjurs Kommune. Analysen gennemføres af ekstern aktør og i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og øvrige relevante aktører på Djursland. Analysen gennemføres i 2. halvår 2015, hvorefter resultaterne bearbejdes, og der kan iværksættes konkrete aktiviteter i Både analysen og konkrete aktiviteter tænkes at ske i et samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdet og erhvervsområdet. Der afsættes en økonomisk ramme på 0,400 mio. kr. Brugerundersøgelse og kompetenceudvikling på sygedagpengeområdet Jf. handleplan på arbejdsmarkedsområdet har Norddjurs Kommune som målsætning at styrke fokus på borgerne gennem bedre samarbejde, hurtigere sagsbehandling og dialog med omverdenen. Det foreslås, at der via eksterne konsulenter iværksættes en kortlægning af, hvordan en udvalgt målgruppe f.eks. sygedagpengemodtagere oplever dialogen og samarbejdet med Norddjurs Kommune. Målet med undersøgelsen er derfor: 4

79 at få kortlagt brugernes oplevelse af dialogen og samarbejdet med Norddjurs Kommune samt deres eventuelle forslag til god praksis på områder, der vægtes særligt højt af brugerne at kvalitetssikre og understøtte den fortløbende udviklingsproces i arbejdsmarkedsområdet Analysens resultater skal derefter omsættes til ny praksis og bedre sagsbehandling, service og kommunikation for de berørte borgere. Udgifter til en analyse vil være 0,300 mio. kr. og efterfølgende konsulentbistand i forbindelse med implementering vil beløbe sig til yderligere 0,300 mio. kr. 5

80 Bilag: 6.1. Indsatser 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64082/15

81 Indsatser i forbindelse med Beskæftigelsesplan 2015 I Beskæftigelsesplan 2015 indgår der 8 mål, hvor de første 4 mål er udmeldt fra beskæftigelsesministeren, mens de sidste 4 mål er Norddjurs Kommunes lokale mål. Mål 1 Flere unge skal have uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Indsatser i 2015: Aftale om fortsættelse af Brobygningsforløb i samarbejde med erhvervsskolerne, kompetencescreening af uddannelsesparate unge (VUC), FVU forløb og ordblindeforløb, ansættelse af ungeambassadør, forløb med misbrugscentret, projekt På sporet, mentorer, virksomhedscentre, praktik og vejledningsforløb. Mål 2 Langvarige modtagere af offentlige forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Indsatser i 2015: FVU forløb og ordblindeforløb, forløb på misbrugscentret, projekt På sporet, mentorer, virksomhedscentre, virksomhedspraktik, projekt Empowerment, Sundhedsskolens tilbud. 1

82 Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatser 2015: Virksomhedsrettede tilbud (praktik, løntilskud), CV-værksted, jobsøgning, netværksskabelse, jobcoaching, kompetenceforløb bl.a. AMU forløb (katalog for uddannelsesforløb i Østjylland) Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Indsatser i 2015: Udarbejdelse af virksomhedsstrategi, kompetenceudvikling af jobkonsulenter til systematisk opsøgning af samarbejdsflader i virksomhederne (rekruttering, praktik, løntilskud, fleksjob, personlig assistance mv.) Mål 5 Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. Indsatser i 2015: Tidlig indsats i form af samtaler og kontakt til sygemeldte borgere, fastholdelse af sygemeldte i virksomhederne f.eks. gennem delvis sygemelding, ansættelse af fastholdelseskonsulent, samarbejde med læger (rundbordssamtaler) og Sundhedsskolen, coachende samtaler. Mål 6 Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private og offentlige arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. 2

83 Indsatser i 2015: Samarbejde med skole- og dagtilbud, psykiatri og plejeområde omkring offentlige rotationsforløb. Løbende kontakt til private virksomheder omkring mulighederne for jobrotation. Mål 7 Øge integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Jobcentret skal have større fokus på vejledning til flygtninge og indvandrer med henblik på at øge integrationen på arbejdsmarkedet. Indsatser i 2015: Øget samarbejde med sprogskolen om samfundsforståelse og praktikforløb. Aftale med Viden Djurs om praktisk dansk i de forskellige værksteder på erhvervsskolen med efterfølgende praktik. Mål 8 Øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse Jobcentret skal afdække mulige løsninger til at øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse Indsatser i 2015: Øge kendskabet til ordningen med personlig assistance i virksomhederne, forøge antallet af mikrofleksjob. 3

84 Bilag: 9.1. Revision af erhvervspolitik Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49361/15

85 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Revision version 25. marts 2015

86 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Samarbejdet om erhvervsudviklingen i Østjylland vokser sig i disse år stærkere i regi af Business Region Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige muligheder, som vi skal udnytte. Formålet med erhvervspolitikken er at udstikke kursen for den kommunale erhvervsudviklingsindsats, der kan bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og indkomster til Norddjurs Kommune. Erhvervspolitikken skal også sætte rammerne, for den service Norddjurs Kommune leverer til virksomheder med henblik på at skabe et godt erhvervsklima og gode rammebetingelser for virksomheder. Udviklingen kommer ikke af sig selv i Norddjurs, men der er mange gode kræfter, der i forening kan medvirke til, at vi får større effekt af at være en del af et vækstcenter. Norddjurs Kommune spiller en særlig rolle i samarbejdet med virksomheder og erhvervsorganisationer for at skabe ny erhvervsudvikling i kommunen. Vi kan være med til at igangsætte, koordinere og kitte sammen, hvor det er nødvendigt. Norddjurs Kommune har ansvaret for at skabe gode rammer og fysisk plads for erhvervsudvikling. Vi har også påtaget os ansvaret for at få det bedst mulige ud af erhvervsfremmesystemet i vores område. Det gør vi ved, at Norddjurs Kommune styrer løsningen af alle opgaverne på erhvervsområdet og igangsætter de initiativer, der bidrager til erhvervsudvikling i Norddjurs. Kommunens arbejdsmarkedsindsats skal også medvirke til at skabe de bedste vækstvilkår i kraft af at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke med tidsvarende kompetencer. Vi tænker i helhed i den måde, vi leverer erhvervsservice og erhvervsfremme, og vi skal benytte den mulighed til at blive endnu bedre, så Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed er i top. Med erhvervspolitikken åbner vi derfor døren til samarbejde og dialog samt ikke mindst til handling på erhvervsområdet, så Norddjurs Kommune i dag og i fremtiden er en dynamisk erhvervskommune med produktions- og håndværksvirksomheder, handels-, turisme- og servicevirksomheder og landbrug. Jan Petersen Borgmester 1

87 Indledning Norddjurs Kommunes overordnede vision har fire hovedtemaer: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser Formålet med visionen er at danne et fundament for Norddjurs Kommunes fremtidige politikker og strategier. Det betyder, at erhvervspolitikken også tager udgangspunkt i den overordnede vision og har som formål at realisere denne ved: Et liv med muligheder: At skabe rammer, som betyder, at virksomheder vurderer Norddjurs Kommune som en attraktiv erhvervskommune og dermed bidrager med rammerne for et arbejdsliv med mange muligheder.. Alle med: At erhvervspolitikken bidrager til, at både små og store virksomheder ser potentialer i at drive virksomhed fra Norddjurs Kommune, og at der er jobs til alle typer uddannelsesniveau. Vækst i jobs: At virksomheder har muligheder for at udvikle sig og skabe vækst, så der er jobs til borgere i og uden for Norddjurs. Gode forbindelser: At infrastrukturen til og fra og i kommunen er i orden, og at der er gode samarbejdsrelationer til omverdenen. Visionen for erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune er at være blandt den bedste fjerdedel på målinger over erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Målet er, at der er en høj tilfredshed med Norddjurs Kommune, og at virksomheder opfatter Norddjurs Kommune som en dialogsøgende, løsningsorienteret og fleksibel leverandør af rammer og erhvervsfremme for virksomheders etablering, drift og udvikling. Erhvervspolitikken følges op af treårige handlingsplaner med konkrete mål. Det skal måles, om vi får nye virksomheder til Norddjurs, om iværksætteriet blomstrer og vækster, om der skabes nye arbejdspladser i Norddjurs, og om virksomhederne er tilfredse med den kommunale information, markedsføring og service. Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune Vi skal være opmærksomme på: 2

88 - at mulighederne ved nærheden til vækstcentret i Aarhus skal udnyttes, fordi det giver adgang til højtuddannet arbejdskraft, vidensinstitutioner og virksomheder i vækst - at der er en svagere nedgang i antallet af arbejdspladser end i de omkringliggende kommuner og dermed tegn på sunde, omstillingsparate og loyale virksomheder i Norddjurs - at der er flere arbejdspladser i små virksomheder i Norddjurs end i resten af landet og dermed er de en vigtig del af erhvervsstrukturen - at der tilbydes et udvalg af ungdomsuddannelser i Norddjurs Kommune, og desuden er der et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i de nærliggende kommuner - at potentialet fra etableringen af it- og spiluddannelser skal udnyttes, og at der er øje for nye potentialer for erhvervsudvikling som udspringer af ungdomsuddannelserne - at der er erhvervsudviklingspotentialer i Grenaa på grund af byens beliggenhed ved den blå motorvej, en aktiv erhvervshavn og et udbud af erhvervsarealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav - at turisme, fødevarer og energi/miljø er erhvervsmæssige styrker i Norddjurs med turisme og energi/miljø som de stærkeste områder - at produktions- og håndværksvirksomhederne er vigtige for erhvervsudviklingen og beskæftigelsen specielt inden for metalindustrien som underleverandør til eksempelvis vindmølle- og off shoreindustrien. Erhvervspolitikkens hovedindsatser Erhvervspolitikken har fire hovedområder: 1. One Stop erhvervsservice den udvidede model grundlæggende god service til alle virksomheder og sammenhæng til erhvervsfremmesystemet 2. Arbejdsmarkedsindsatsen 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne 3

89 1. One Stop erhvervsservice - den udvidede model Norddjurs Kommune skal skabe rammerne for et attraktivt erhvervsklima. Det skal være attraktivt at etablere, udvikle og drive virksomhed i Norddjurs Kommune. Det betyder, at Norddjurs Kommune i sin fysiske planlægning skal skabe plads til etablering og udvikling af virksomheder. Norddjurs Kommune i sin myndighedsbehandling og kommunale erhvervsservice skal være løsningsorienteret. Norddjurs Kommune skal levere kompetent og sammenhængende erhvervsservice ved at give vejledning til virksomheder og iværksættere under etablering, drift og udvikling. Norddjurs Kommune har en særlig mulighed for at skabe den bedste erhvervsservice i Danmark til gavn for hele kommunens erhvervsliv, fordi kommunen selv leverer både den kommunale erhvervsservice og erhvervsfremme. Opgaverne i erhvervsfremmesystemet er i mange kommuner udliciteret til erhvervsråd og foreninger, der er forpligtet over for en medlemskreds, og dermed ikke i samme omfang kan levere erhvervsfremme til alle uanset medlemskab eller ej. I den første erhvervspolitik Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune er sporet til one stop erhvervsservice allerede lagt, men det er muligt at forbedre og forfine sammenhængene i det totale erhvervsservicekoncept, så virksomheder og iværksættere oplever, at det kun er nødvendigt at ringe på et telefonnummer for at få hele erhvervsservice-pakken. Den helhedsorienterede tilgang til erhvervsservice og erhvervsfremme giver god muligheder for at udvikle en erhvervsservice, hvor der tages hånd om virksomheder og iværksættere fra A til Z. Kommunikationen om og markedsføring af den sammenhængende erhvervsservice samt de initiativer, som iværksættes og gennemføres inden for erhvervsfremme skal styrkes. Det skal være enkelt for virksomheder at finde frem til informationer om tilbud til virksomheder, kommunale services og erhvervsudviklingsprojekter. Der skal kommunikeres entydigt om den operative del af Norddjurs Kommunes tiltag på erhvervsområdet som StartVækst Norddjurs, og den mere formelle dialog mellem erhvervsudvalget og repræsentanter fra erhvervsområdets organisationer gennem VækstNorddjurs. Markedsføringen af Norddjurs som en erhvervsvenlig kommune skal styrkes gennem den gode historie om virksomheders oplevelse af samarbejdet med Norddjurs Kommune. Indsatsen i forhold til presseomtale, bearbejdning af fagblade og andre medier skal derfor styrkes. 4

90 Fysisk planlægning og mobilitet Den fysiske planlægning sætter rammerne for virksomheders muligheder for at etablere sig i Norddjurs Kommune. Derfor skal der altid være tilstrækkeligt og attraktivt erhvervsareal til rådighed. Norddjurs Kommunes to hovedbyer, Grenaa og Auning, har de væsentligste muligheder for udvikling på grund af beliggenhed og størrelse, men også i de mindre byer er der muligheder for at etablere virksomheder i mindre målestok. Der skal være en god og sammenhængende infrastruktur: Det gælder vejnettet, både internt i kommunen og imellem Norddjurs og omverdenen, det gælder forbindelser med fly, færger og tog samt den fremtidige letbaneforbindelse mellem Grenaa og Aarhus, og det gælder også den digitale infrastruktur, der muliggør, at virksomheder og iværksættere i Norddjurs kan være i kontakt med kunder og leverandører worldwide. Den digitale infrastruktur skal løbende forbedres, og Norddjurs Kommune har derfor udformet en politik, der gør det nemmere for leverandører af mobiltelefoni at opstille master. Bredbåndsforbindelser er ligeledes af afgørende betydning for hastigheden på internetforbindelser, og Norddjurs Kommune vil se på muligheder for at forbedre bredbåndsforbindelser i kommunen. I de kommende år kobles Grenaa tættere sammen med det østjyske vækstområde med etableringen af letbaneforbindelse til Aarhus. Banestrækningen hastighedsopgraderes og elektrificeres derfor, så transporten mellem Grenaa og Aarhus bliver hurtigere og med højere frekvens. Med etablering af en nordlig omfartsvej ved Grenaa kan Grenaa Havn sikres en god vejbetjening, der giver tung transport optimale vilkår. Aarhus Lufthavn er Aarhus og omegnskommunernes forbindelse til en række lande og til internationale afgange fra Copenhagen Airport. Lufthavnen er derfor et vigtigt forbindelsesled til omverdenen. Kommunal erhvervsservice Den traditionelle kommunale erhvervsservice består af opgaver i forhold til fysisk planlægning, byggesagsbehandling og miljøgodkendelser. Gode rammer for erhvervsudvikling handler om at have en sammenhængende og fleksibel offentlig service. Sagsbehandlingen skal være gennemskuelig og løsningsorienteret, og sagsbehandlingen skal være helhedsorienteret og sammenhængende, så virksomheder oplever, at der tages hånd om alle de facetter af en henvendelse, der kan være behov for. 5

91 Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle den kommunale erhvervsservice i tæt dialog med erhvervslivet. Vejledning af virksomheder og iværksættere Der skal være kompetent vejledning til iværksættere og virksomheder om virksomhedsopstart og rådgivningsmuligheder. Opgaven løses i samarbejde med Væksthus Midtjylland. Det sikrer høj kvalitet i vejledningen samt et opdateret overblik over mulighederne for mere specialiseret rådgivning i de øvrige erhvervsudviklingsindsatser, som Væksthus Midtjylland er operatør på. Samarbejdet med Væksthus Midtjylland er et eksempel på, at Norddjurs Kommune er meget opmærksom på at gøre brug af de ressourcer, der er tilgængelige på regionalt eller nationalt niveau. Det er en fornuftig arbejdsdeling og giver den bedste service for virksomheder og iværksættere. På den måde er der også flere kræfter til udvikling. Iværksætteri Der er behov for, at Norddjurs får flere og yngre iværksættere, der kan være med til at skabe fremtidens arbejdspladser i Norddjurs. Børn og unge skal derfor motiveres til iværksætteri allerede i folkeskolen. Analyser viser, at børn og unge kan stimuleres til at tænke i iværksætteri, hvis det er en naturlig del af undervisningen i uddannelsessystemet. Norddjurs Kommune vil derfor arbejde for, at folkeskolen har iværksætteri som en integreret del af undervisningen i de ældste klasser, og at der er et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne om overgange til disse. Nye iværksættere i alle aldre står højt på ønskelisten. Derfor skal erhvervsfremmeinitiativer inden for eksempelvis en fokuseret indsats i forhold til havets muligheder, turisme og fødevarer være med til at synliggøre potentialerne for nye virksomheder og understøtte iværksætteri. Samarbejde Udviklingskræfterne og løsningerne kan meget vel befinde sig uden for kommunen, når det gælder erhvervspolitiske satsninger. Opmærksomheden på mulighederne for at trække regionale og nationale ressourcer til er vigtig. Det gælder ikke mindst i forhold til mere langsigtede udviklingsopgaver og -muligheder. På den måde rækker vores egne ressourcer længere. I Norddjurs vil vi fokuserer på de erhvervsmæssige aspekter i stærke strategiske samarbejder. Som en del af Business Region Aarhus udvikler og styrker vi hele det østjyske område til gavn for hele Danmark. Derfor er det vigtigt, at vores erhvervsindsatser ses i sammenhæng med hele det østjyske vækstcenter. Pendlingsmønsteret er et godt billede på denne gensidige afhængighed og viser at Business Region Aarhus er et velfungerende og sammenhængende arbejdskrafts- og erhvervsområde. 6

92 Hver kommune i samarbejdet har hver deres særegenhed og de forskellige styrkepositioner gør os samlet set til en stærk erhvervsregion. Dialog, partnerskaber og netværk Hele indsatsen med til stadighed at sikre gode rammer for erhvervsudvikling i Norddjurs handler om at kende erhvervslivets behov og ønsker. Det skal sikres, at alle parter i erhvervsudviklingen kan komme til orde gennem en åben dialog. VækstNorddjurs er etableret som erhvervsudvalgets dialogforum med erhvervslivet i Norddjurs. VækstNorddjurs arbejde skal fortsat prioriteres og udvikles, og der kan blive behov for at understøtte udviklingen af netværk mellem virksomheder og andre parter i relation til nye områder, der går på tværs af eller ikke dækkes af eksisterende organiseringer i kommunen. 2. Arbejdsmarkedsindsatsen Adgangen til arbejdskraft er et af de vigtigste vækstvilkår for virksomhederne i Norddjurs Kommune. Det drejer sig om at sikre, at arbejdsstyrken er velkvalificeret, tilstrækkelig stor og mobil til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det er derfor en stor fælles opgave, at der sker en bred og alsidig opkvalificering af hele arbejdsstyrken i Norddjurs. Det er ligeledes væsentligt, at den ledige arbejdskraft i Norddjurs Kommune kan matches med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov. I Norddjurs Kommune indgår jobcentret i dialog med både virksomheder, uddannelsessteder, faglige organisationer, a-kasser m.fl. for hele tiden at have en opdateret viden om arbejdskraften og evt. flaskehalsproblemer. Også Norddjurs Beskæftigelsesråd er en vigtig dialogpartner, når det gælder om at sikre, at der er tilgængelig arbejdskraft, når virksomhederne har brug for det. Der er potentialer i at samtænke arbejdsmarkedsområdet og erhvervsservice-området, så virksomheder bliver mødt af medarbejdere, der har en allround viden om de forskellige tilbud, Norddjurs Kommune har til virksomheder. Der skal arbejdes videre med, hvordan der skabes en grundlæggende viden mellem de to adskilte områder, så medarbejdere er klædt på til at kunne henvise til services inden for begge områder. 7

93 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder Norddjurs Kommune har mange virksomheder inden for bygge/anlæg, metalindustri, transport og den grafiske branche (det skal undersøges om den grafiske branche fortsat skal nævnes som en særlig stærk branche i Norddjurs). Disse virksomheder er et vigtigt fundament i erhvervsstrukturen, og Norddjurs Kommune skal løbende arbejde for, at der er gode rammebetingelser for disse erhverv. Det er vigtigt for Norddjurs Kommune at sørge for gode rammebetingelser for erhvervslivet generelt gennem dialog og servicering af virksomhederne. Denne del af erhvervsarbejdet skal der løbende holdes fokus på, men herudover er det vigtigt at have øje for fremtidens erhverv med vækstpotentialer. Fremfor at arbejde brancheorienteret arbejder de fleste kommuner med udvikling af ressourceområder eller erhvervsmæssige styrker. Erhvervsmæssige styrker samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent, støtteerhverv, via forarbejdning til salg. En fokuseret indsats i forhold til de erhvervsmæssige styrker kan bidrage til, at udviklingen kan komme en så stor del af erhvervslivet som muligt til gode. Udviklingen af erhvervsmæssige styrker betyder, at den enkelte virksomhed bliver stærkere, fordi samarbejdet med andre virksomheder på tværs af brancher kan danne baggrund for nye produkter, styrkelse af eksisterende produkter og muligheder for at styrke eksempelvis eksportmuligheder. Norddjurs Kommune er specialiseret inden for fire områder, der har potentialer for yderligere vækst. Det gælder miljø/energi, turisme, transport og fødevarer. Norddjurs har derfor et fortrin, men det kræver en særlig indsats eller omstilling for at bevare denne position. De fire områder repræsenterer derfor fremtidige muligheder. Det betyder, at Norddjurs Kommune kan bidrage til at skabe erhvervsmæssig vækst ved at understøtte og igangsætte projekter, som bidrager til at styrke de fire områder: energi/miljø, fødevarer, turisme og transport. Energi og miljø Energi- og miljøområdet bidrager bredt i forhold til turismeområdet, detailhandlen i byerne, landbruget, transportområdet, underleverandører inden for fremstillingsindustrien osv. Den erhvervsmæssige spin-off fra det store anlægsprojekt med etablering af Anholt Havvindmøllepark er et eksempel på, hvordan der kan skabes konkrete resultater ved at arbejde med erhvervsfremme inden for energi og miljøområdet. Anlægsarbejdet har dannet basis for kompetenceudvikling og samarbejde mellem lokale virksomheder fra hotellet over smedevirksomheden til elinstallatøren og byggefirma. På tværs af disse brancher har man organiseret sig i et netværk og dygtiggjort sig i forhold 8

94 til at være underleverandører til vindmøllebranchen. Netværket ser nu på nye områder under energiog miljøtemaet. Genanvendelse er et erhvervsområde med stort udviklingspotentiale og nationalt fokus. I Norddjurs Kommune findes nogle af landets dygtigste virksomheder inden for deres specifikke område. Med afsæt i de etablerede virksomheders udviklingspotentialer og behov, skal Norddjurs indtage en position som førende inden for området. Genanvendelsesindsats er en igangværende proces med identificering af relevante muligheder og potentialer, samt en undersøgelse af hvilke samarbejdsformer der vil være optimal for konkrete initiativer. Turisme Turisme udgør et andet erhvervsmæssigt fokusområde. Turisme har i en årrække været vigtig for Norddjurs, og udviklingen de senere år har yderligere styrket turismen som et interessant erhvervsudviklingsområde. Udviklingen af turismen foregår i samarbejde med Syddjurs Kommune og med udgangspunkt i den fælles turismeorganisation, Destination Djursland. I dette samarbejde er turismestrategien for Djursland Vækst gennem oplevelser blevet til. Der er uudnyttede potentialer i turismeerhvervet, og Norddjurs skal derfor have særligt fokus på, hvordan en fortsat udvikling af turismeområdet understøttes i de kommende år. Kysten og naturen er Norddjurs og Djurslands omdrejningspunkt for turismeudviklingen, og der skal derfor arbejdes med forbedring af infrastrukturen gennem stier, parkering, formidling og oplevelser i tilknytning til naturen. Naturpark Randers Fjord, Fjellerup, Bønnerup og Grenaa syd er vigtige støttepunkter for udviklingen af turismen. Udviklingen af turismen skal ske i et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og lokalbefolkningen, og der skal skabe grobund for nye eller forbedrede produkter hos eksisterende virksomheder og nye arbejdspladser for lokalbefolkningen. Der skal endvidere være fokus på, hvordan samarbejdet med kommunerne i Business Region Aarhus om turismen kan udvikles, så der skabes et godt fundament for turismen som et vigtigt erhvervsområde i Østjylland. Transport Transporterhvervet i Norddjurs Kommune er af central betydning, og erhvervet forgrener sig ud i hele det øvrige erhvervsliv i kommunen, hvor det understøtter især fremstillingserhvervene. 9

95 Transportområdet er også i sig selv et område hvor Norddjurs har en styrke, og hvor der findes en betydelig beskæftigelse. Det er især i de relaterede serviceerhverv knyttet til transporterhvervet, arbejdspladserne skal findes. Norddjurs Kommune har via Grenaa Havn som omdrejningspunkt en unik position, hvor den blå motorvej på havet knyttes til landets øvrige infrastruktur. Transportområdet skal derfor ses om en integreret del af det erhvervspolitiske fyrtårn omkring den fortsatte udvikling af Grenaa Havn, og fastholdelse og udbyggelse af transportområdet vil ske som et led heri. Fødevarer Fødevareområdet er samlet set Norddjurs Kommunes største erhverv. I området indgår landbrugsproduktion. Næsten hver fjerde beskæftigede i den private sektor henter sin indtægt her. Styrkepositionen skyldes specialiseringen i støtteerhvervene og ikke i primær produktion af fødevarer. Fødevareområdet er både i Norddjurs og i resten af landet under omstilling med reduceret beskæftigelse til følge. Norddjurs skal have fokus på, hvordan den stærke specialisering kan udnyttes, både som grundlag for andre erhverv og som grundlag for fortsat udvikling af fødevareområdet. Det gælder eksempelvis som et element i turismeproduktet og forædling af særlige lokale fødevarer med eget brand. 10

96 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne Grenaa Havn Grenaa Havn er en aktiv erhvervshavn, der er under konstant udvikling. De seneste års havneudvidelse og -uddybning har givet nye muligheder, som bl.a. gav Grenaa Havn en fordel ved etablering af Anholt Havvindmøllepark. Her var plads til både montering og udskibning af elementer til havvindmøllerne. Den positive trend er blevet fulgt op af arbejdet med en masterplan for Grenaa Havn, der peger på de fremtidige forretningsmuligheder som energi- og miljøhavn. Planen har betydet, at erhvervsområdet nord for Grenaa er blevet udvidet og tilrettelagt, så der er plads til nye store industrier med særlige krav til beliggenhed. Omfartsvejen nord for Grenaa etableres, så adgangen til Grenaa Havn forbedres i de kommende år. På havnen opereres der med at sikre, at der fortsat kan ske erhvervsmæssig udvikling. Det betyder, at der på Grenaa Havn i modsætning til andre danske havne ikke etableres boliger. Den seneste havneudvidelse har betydet, at der tydeligere tegner sig et billede af en aktiv erhvervshavn i den nordlige del af havnen og en sydhavn med rekreative funktioner, der støder op til lystbådehavn, sommerhusområde, plantage og strand sydpå. Funktionsdelingen af havnen i et nordligt og sydligt område levner mulighed for den fremtidige erhvervsudvikling og bevarelse af og etablering af nye arbejdspladser inden for både turisme og industri. Grenaa Havn er med sine ca arbejdspladser i forskellige virksomheder, det største samlede erhvervsmæssige aktiv i den østlige del af Norddjurs. Norddjurs Kommune vil arbejde for udviklingen af Grenaa Havn som erhvervshavn gennem planlægning, adskillelsen af boliger fra havneområdet og erhvervsudviklingstiltag. Havets Muligheder Norddjurs Kommunes unikke kyststrækning er en erhvervsmæssig styrkeposition og udnyttelse af havets ressourcer og muligheder rummer et stort vækstpotentiale. I Norddjurs kommune er der gode mulighed for vækst gennem klyngeudvikling omkring offshore muligheder, fx vind, genanvendelse og alger og tang som nyt råstof. 11

97 Havet rummer nye ressourcer og spændende indtjeningspotentialer for virksomheder, som bruger dem. Gennem Havets Hus/Kattegatcentret og samarbejdet med Algecenter Danmark kan der tilføres viden til virksomheder og erhvervsnetværk med fokus på forretningsmæssig udvikling af havets muligheder fra produkter til serviceydelser og ny teknologi. I samarbejdet planlægges etablering af et testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at et testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs, kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. Landdistrikternes ressourcer Landdistrikternes erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange små virksomheder og en del enkeltmandsvirksomheder samt ledig bygningsmasse. Norddjurs Kommune skal gennem sine indsatser for iværksættere og mikro-virksomheder på landet understøtte netværk og samarbejde mellem denne type virksomheder. Det vil betyde, at mange små virksomheder tilsammen danner større netværksvirksomheder. Disse samarbejder ad hoc om opgaver, hvor deres kompetencer supplerer hinanden og danner baggrund for, at små virksomheder sammen kan løse større opgaver. De mange mindre landejendomme giver eksempelvis muligheder for, at børnefamilier kan skabe rammer for såvel et godt familieliv som erhvervsmæssig aktivitet i mindre skala. Det rummer nye muligheder for at skabe fornyet liv i kommunen og et nyt lag af iværksættere og små virksomheder, der lokaliserer sig i området. Disse nye borgere og virksomheder kan rumme helt nye muligheder for at få tilført ressourcer til Norddjurs Kommune. 12

98 Bilag: 9.2. Høringsliste revision af erhvervspolitik Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49431/15

99 Høringsliste ved revision af erhvervspolitikken Voksen- og plejeudvalget Miljø- og teknikudvalget Børne- og ungdomsudvalget Arbejdsmarkeds-udvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Det lokale beskæftigelsesråd Handicaprådet DI Østjylland Dansk Byggeri Østjylland DA Østjylland Djurslands Landboforening Destination Djursland Djurslands Erhvervsråd Horesta Norddjurs Erhvervsnet 3F FTF LO SF Norddjurs

100 Bilag: Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan April møde.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64627/15

101 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for januar 2015 Mødelokale 2 Kl Fremtidig samarbejde med Produktionsskolen vedr. EGU-elever 2 Godkendelse af arbejdsmarkedspolitikken 3 Budgetopfølgning for december 2014 og forventet regnskab Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Måltal til Beskæftigelsesplan Gennemgang af politiske indsatser i budget Lovmæssige ændringer med økonomisk indvirkning på indsatser Enkeltydelser / rådighedsbeløb 9 Godkendelse af fremtidigt samarbejde med arbejdsmarkedets interessenter 10 Forhandling med Regionen omkring sundhedsfaglig rådgivning 11 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering - Forventet antal samtaler i det fælles og intensiverede kontaktforløb 13 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 27. februar 2015 Auning Kro Kl Budgetopfølgning for januar 2 Opfølgning på politiske indsatser i budget Jobrotation 4 Enkeltydelser / rådighedsbeløb 5 Drøftelse af aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken Orientering om muligheder for mikrolån 7 Aftale om sundhedsfaglig rådgivning 8 Tider for sagsbehandling på arbejdsmarkeds- og borgerserviceområdet 9 Befordringsgodtgørelse efter LAB Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2015

102 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2015 Kl Gensidig orientering: - Tilbagemelding fra deltagelse i DM i Skills 9. januar Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 26. marts 2015 Kystvejens Konferencecenter Kl Budgetopfølgning for februar 2 Opfølgning på politiske indsatser i budget Årsregnskab - sektorbeskrivelser 4 Status på implementering af handleplan på arbejdsmarkedsområdet 5 Pilotprojekt med økonomisk sparring for borgere med økonomiske vanskeligheder 21. april Orientering om Carsten Koch-udvalgets anbefalinger 7 Orientering om samarbejde vedr. fælles jobsamtaler 8 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 10 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Kl Temamøde KB vedr. budget 30. april 2015 Korsgade 22 Kl Orientering om projekt "På sporet" Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for marts 3 Opfølgning på politiske indsatser i budget Nøgletal og reformstatus for Østjylland 5 Aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken Forventede ministermål for Beskæftigelsesplan Mulige indsatsområder på arbejdsmarkedsudvalgets område i Forslag til idékatalog budget Erhvervspolitik

103 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2015 Kl Status på implementering af handleplan på arbejdsmarkedsområdet 11 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering - Invitation til konference "Lokal uddannelsespolitik - campus, eud, vækst og beskæftigelse" - Regional positivliste uddannelsespulje Østjylland 13 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 21. maj 2015 Rådssalen Kl Dialogmøde med Handicaprådet Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for april 18. juni Opfølgning på politiske indsatser i budget Dialog om virksomhedernes brug af jobcentret 5 Frister på arbejdsmarkedsområdet 6 Forslag til pilotprojekt med mikrolån 7 Drøftelse af forslag til særlige indsatsområder, der skal indarbejdes i Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Status på implementering af handleplan på arbejdsmarkedsområdet 9 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 11 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Kl Dialogmøde med NBR samt virksomhedsbesøg Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for maj 3 Opfølgning på politiske indsatser i budget Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Forslag til kvalitetsstandard 6 Status på implementering af handleplan på arbejdsmarkedsområdet

104 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2015 Kl Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 9 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 24. juni 2015 Kl Temadag med interessenter på arbejdsmarkedsområdet - Drøftelse af det kommende års beskæftigelsesplan samt indsatsområder 25. juni 2015 Kl Temamøde KB vedr. budget 13. august 2015 Kl Temadag KB vedr. budget 20. august 2015 Mødelokale udbetaling Kl Halvårsregnskab 2 Budget inkl. budgetbemærkninger på arbejdsmarkedsudvalgets område 3 Budgetopfølgning for juli 4 Opfølgning på politiske indsatser i budget Godkendelse af pilotprojekt med mikrolån til kontanthjælpsmodtagere 6 Forslag til kvalitetsstandard 7 Godkendelse af kvalitetsstandard 8 Evaluering af unge- og voksenuddannelsesmålsætninger 9 Nyt fra NBR 10 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 12 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 1. september 2015 Gæstekantinen Kl Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og erhvervsudvalget

105 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2015 Kl september 2015 Kl Budgetseminar 17. september 23. september 2015 Gæstekantinen Kl Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget 24. september 2015 Mødelokale 3 Kl Virksomhedsbesøg 29. oktober 2015 Mødelokale udbetaling 2 Budgetopfølgning for august 3 Opfølgning på politiske indsatser i budget Godkendelse af Beskæftigelsesplan Forslag til kvalitetsstandard 6 Godkendelse af kvalitetsstandard 7 Status på helhedsorienteret kontrol 8 Evaluering af handleplan for "Ny start på arbejdsmarkedsområdet" 9 Nyt fra NBR 10 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 12 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Kl Budgetopfølgning for september 2 Opfølgning på politiske indsatser i budget Forslag til kvalitetsstandard 4 Godkendelse af kvalitetsstandard 5 Nyt fra NBR 6 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering

106 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2015 Kl Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 5. november 2015 Kl KL's jobcamp november 19. november 2015 Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for oktober 2 Opfølgning på politiske indsatser i budget Aftalestyring godkendelse af aftaleholdere 4 Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Evaluering af NBR 6 Indsatser i Forslag til kvalitetsstandard 8 Godkendelse af kvalitetsstandard 9 Nyt fra NBR 10 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 12 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 17. december 2015 Kl Budgetopfølgning for november 2 Opfølgning på politiske indsatser i budget Orientering om finanslovsaftale på arbejdsmarkedsområdet 4 Evaluering af aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken 5 Godkendelse af kvalitetsstandard 6 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Nyt fra NBR 8 Gensidig orientering

107 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2015 Kl Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Øvrige emner i Juleafslutning Dialogmøde med Syddjurs Drøftelse af studietur i 2015 Orientering om projekt "Styrket Borgerkontakt"

108 Bilag: Invitation til konferencen: "Lokal Uddannelsespolitik - campus, eud, vækst, beskæftigelse" Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64089/15

109

110 Bilag: Regional positivliste uddannelsespulje Østjylland.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64090/15

111 Positivliste for den regionale uddannelsespulje april - oktober 2015, RAR Østjylland Bemærk, at et kursus kun står opført på listen én gang i den erhvervsgruppe, det har stærkest tilknytning til. Kurset kan dog være relevant i flere af erhvervsgrupperne på listen. Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Antal Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel ECTS Akademisk arbejde Energi- og miljøledelse Akademisk arbejde Energi- og miljøledelse Akademisk arbejde Innovation og produktudvikling Akademisk arbejde Projektledelse - metode og værktøjer Akademisk arbejde Projektstyring 10 Akademisk arbejde Vedligehold 1: Pålidelghed, teknik og metoder Akademisk arbejde Vedligehold 2: Ledelse, organisation, økonomi og information Akademisk arbejde Energiteknologi - Solcelleanlæg Akademisk arbejde Procesledelse i bygge- og anlægsbranchen Akademisk arbejde SCRUM i projektledelse Akademisk arbejde 3D programmering-certificering Akademisk arbejde Autodesk Revit Architecture 10 Akademisk arbejde BIM Workflow Certificering 10 Akademisk arbejde GIS (Geografiske informationssystemer) 30 Akademisk arbejde Håndværk og design-nye lokaler skaber nyt indhold 4 Akademisk arbejde IKT Koordinator & Lederuddannelsen 10 Akademisk arbejde Energi, varme og fugtberegningsmetoder 9,5 Akademisk arbejde Fugtteori og -praksis 5 Akademisk arbejde Inde- og udeklima 5 Akademisk arbejde Lufttæthed og ventilation 5 Akademisk arbejde Nybyggeri - nye materialer og byggetekniske løsninger 5 Akademisk arbejde Tilstandsvurdering, efterisolering og renovering 9,5 Akademisk arbejde Varmeteori og -praksis 5 Akademisk arbejde PRINCE2 certificering 5 Akademisk arbejde BIM, Revit Architecture Skitsering Akademisk arbejde Tilgængelighed i bygninger og udearealer 5 Bygge og anlæg Bæredygtig energirenovering 10 Bygge og anlæg Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Bygge og anlæg Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automat ion Bygge og anlæg Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik Bygge og anlæg Varmeteknik, indeklima, bygningsautomation 10 Bygge og anlæg Byggeteknik 5 Bygge og anlæg Energianalyser, energiforbrugsberegning 5 Bygge og anlæg Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder 5 Bygge og anlæg Planlægning af energirigtige projektring 5 Bygge og anlæg AC-Servomotor Bygge og anlæg ADK, Installation Bygge og anlæg ADK, installation af bus- og IP baserede anlæg Bygge og anlæg Afvanding og nedsivning Bygge og anlæg AIA, design af anlæg Bygge og anlæg AIA, installation Bygge og anlæg AIA, installation af objektsikring Bygge og anlæg AIA, lovgivning og regelsæt, anvendelse Bygge og anlæg Altanstilladser Bygge og anlæg Alukonstruktion - Montering af alutagkonstruktion Bygge og anlæg Alukonstruktion - Montering af facadekonstruktion Bygge og anlæg Anhugning på byggepladsen Bygge og anlæg Anvendelse af bygge- og anlægstegninger Bygge og anlæg Anvendelse af faldsikringsudstyr Bygge og anlæg Anvendelse af mørteltyper til murværk og puds Bygge og anlæg Anvendelse af stilladstegninger Bygge og anlæg Arbejdsmiljø - Sikkerhed og sundhed på byggepladsen Bygge og anlæg Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job Bygge og anlæg Arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer 4 Bygge og anlæg Arkitektoniske linier i byggeriet Bygge og anlæg Armeret håndpuds Bygge og anlæg Armeret sprøjtepuds Bygge og anlæg Armering - anv. af elektriske klippe-/bukkemask Bygge og anlæg Armering - placering Bygge og anlæg Armering - udarbejdelse af klippe- og bukkelister Bygge og anlæg Asfaltlapning Bygge og anlæg Avanceret flisearbejde Bygge og anlæg Belysning, energioptimering af belysningsanlæg Bygge og anlæg Belysning, installation af nød- og panikanlæg Bygge og anlæg Belysning, installation af sikkerhedsbelysning Bygge og anlæg Belysning, styring og regulering af anlæg Bygge og anlæg Bentonoverflader - udførsel afslutninger Bygge og anlæg Beregning af isoleringstykkelser Bygge og anlæg Beslåning og systembeslag i døre og vinduer samt m Bygge og anlæg Betjening af entreprenørmaskiner Bygge og anlæg Betjening af minigravere og minilæssere Bygge og anlæg Betjening af personlifte Bygge og anlæg Betjening af teleskoplæssere Bygge og anlæg Betjening og vedligeh. af håndværktøjsmask Side 1 af 21

112 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Bygge og anlæg Beton - Industriel produktion Bygge og anlæg Beton- og teglstenstage - anv. af regler ved oplæg Bygge og anlæg Beton- og teglstenstage - udf. af grat og rygning Bygge og anlæg Beton- og teglstenstage - udfør. af inddækninger Bygge og anlæg Beton- og teglstenstage - udførelse af skotrender Bygge og anlæg Beton- og teglstenstage - udmåling og oplægning Bygge og anlæg Betonblanding - konstruktionsbeton Bygge og anlæg Betonprøvning - konstruktionsbeton Bygge og anlæg Betonteknologi - fremstil. af konstruktionsbeton Bygge og anlæg BIM Workflow Certificering - Fra skitse til drift 10 Bygge og anlæg BIM-Koordinering 5 Bygge og anlæg Blikkenslager og håndværkskunst ,2 Bygge og anlæg Bly i byggeriet 0,5 Bygge og anlæg Boltpistoler til skudmontage ,5 Bygge og anlæg Brand, enkle installationer Bygge og anlæg Brand, installation af ABA og rumslukning Bygge og anlæg Brand, projektering af alarmanlæg Bygge og anlæg Brand, tætning af installationsgennemføringer Bygge og anlæg Brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj Bygge og anlæg Brandforanstaltninger ved tagdækkerarbejde Bygge og anlæg Brandisolering af stålkonstruktioner Bygge og anlæg Brolægning - Tilsyn af belægning ved anlægsarbejde Bygge og anlæg Brolægning - udførelse af kombinationsbrolægning Bygge og anlæg Brolægning - udførelse af mønsterbrolægning Bygge og anlæg Brolægning - udførelse af støttemure og trapper Bygge og anlæg Brolægning, underlagsopbygning og komprimering Bygge og anlæg Byggeriets Hverdagsjura 6,5 Bygge og anlæg Bygningers energibehov og Be10 1 Bygge og anlæg Bygningsfysikuddannelsen 14 Bygge og anlæg Bygningsreglement - konstr/fugt/brand/klima/energi ,5 Bygge og anlæg Bæredygtigt byggeri Bygge og anlæg CAD - 2D på byggepladsen Bygge og anlæg CAD - i forb. med afløbsplaner Bygge og anlæg Catalansk trappe Bygge og anlæg CFPA- Brandteknisk diplomuddannelse 15 Bygge og anlæg CNC programmering i G-koder,træ Bygge og anlæg CTS-anlæg, programmering og visualisering Bygge og anlæg CTS-anlæg, systemkendskab Bygge og anlæg DALI- systemer Bygge og anlæg Dampspærre - Montering og trykprøvning i nybyg Bygge og anlæg Dampspærre - Renovering af ydervægskonstruktion Bygge og anlæg Dataanlæg, dimensionering af netværkskomponenter Bygge og anlæg Dataanlæg, fejlfinding på fiberinstallationer Bygge og anlæg Dataanlæg, indendørs fiber installationer Bygge og anlæg Dataanlæg, kabling med fiber Bygge og anlæg Dataanlæg, kabling med kobber Bygge og anlæg Dataanlæg, opsætning af lokalnetværk Bygge og anlæg Dataanlæg, opsætning af scripts AD Bygge og anlæg Dataanlæg, opsætning af TCP/IP Bygge og anlæg Dekorationer i gulv- og vægfliser Bygge og anlæg Dekorationsmurværk - udførelse Bygge og anlæg Dekorativt fugearbejde - udførelse Bygge og anlæg Det digitale byggeri, anvendelse Bygge og anlæg Digitalt byggeri - AutoCAD Basis og Videregående 30 Bygge og anlæg Digitalt byggeri - Revit og AutoCAD Kombi kursus Bygge og anlæg Digitalt byggeri - BIM i praksis. 30 Bygge og anlæg Digitalt byggeri Revit og AutoCAD Kombi kursus 30 Bygge og anlæg Digitalt byggeri - Byg din egen fremtid 30 Bygge og anlæg Digitalt byggeri - Revit MEP Basis 10 Bygge og anlæg Digitalt byggeri - Revit Structure Basis og videregående 20 Bygge og anlæg Dimensionering og udlægning af vejasfaltmaterialer Bygge og anlæg Dobbelttapper, plademøbler Bygge og anlæg Døre - Montering af dørpumper ,5 Bygge og anlæg Effektiv drift og vedligehold i byggeri og anlæg 4 Bygge og anlæg Efterisolering af kælder, krybekælder og terrændæk Bygge og anlæg Elforsyning, L-AUS for el-sagkyndige Bygge og anlæg Elteknik og fejlfinding for orgelbyggere Bygge og anlæg Elteknisk kredsskema, udarbejdelse Bygge og anlæg Elteknisk måleteknik, anvendelse Bygge og anlæg EMC og potentialudligning Bygge og anlæg Energi-/klimarenovering og drift i & ved ejendomme Bygge og anlæg Energioptimering af boliger Bygge og anlæg Energioptimering af HVAC anlæg Bygge og anlæg Energiservice, tekniske installationer Bygge og anlæg Energitjek, tekniske installationer Bygge og anlæg Enkeltsøjlet stilladser, facade og fritstående Bygge og anlæg ESL Eksamineret Sikringsleder 17 Bygge og anlæg Etablering af basis for tagbeplantning m. belægning Antal ECTS Side 2 af 21

113 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Bygge og anlæg Etablering af indkørsler i belægssten og fliser Bygge og anlæg Etablering af regnbede Bygge og anlæg Fejlfinding på pneumatiske anlæg Bygge og anlæg Fejlfindingsteknik, el-installationer på maskiner Bygge og anlæg Fiber, infrastruktur Bygge og anlæg Fiber, projektering Bygge og anlæg Finisharbejde på hærdet beton Bygge og anlæg Flisegulve - udførelse Bygge og anlæg Formbygning til betonstøbning - specialløsninger Bygge og anlæg Formbygning til betonstøbnings - enkleløsninger Bygge og anlæg Forskalling - opstilling til vibreringsfri beton Bygge og anlæg Forskalling - udførelse af enkle løsninger Bygge og anlæg Forskalling - udførelse af specielle løsninger Bygge og anlæg Fortidens synder: PCB 0,5 Bygge og anlæg Fremstilling af indvendige trapper Bygge og anlæg Fremstilling af indvendige trapper Bygge og anlæg Fremstilling af spændbeton Bygge og anlæg Fuger - fugning ved vinduer og døre Bygge og anlæg Fuger - udfyldning med acrylfugemasse ,5 Bygge og anlæg Fugt og efterisolering 3 Bygge og anlæg Fugt-, varme- og lydisolering ved murværk - udfør Bygge og anlæg Gaffeltruck certifikatkursus B Bygge og anlæg Genbrugspladser - Lovgivning og affaldsteknik Bygge og anlæg Gennembrydning og opbygning af bærende murværk Bygge og anlæg Geometri og projektionstegning i træindustrien Bygge og anlæg Gipspudsning af hvælv og buede vægge Bygge og anlæg Gipspudsning med håndværktøj Bygge og anlæg Gipspudsning med maskine Bygge og anlæg Glas - Håndtering af glas på byggepladsen Bygge og anlæg Glas - Isætning i aluminiumsdør, -vindue,-facade Bygge og anlæg Glasbyggesten i boliger Bygge og anlæg Glitpuds - udførelse Bygge og anlæg GPS i 3D-maskinstyring af entreprenørmaskiner Bygge og anlæg Grov- og finpudsede overflader - udførelse Bygge og anlæg Grundlæggende faglig regning Bygge og anlæg Grundlæggende netværksteknologi Bygge og anlæg Gulve - Afslibning af gulve Bygge og anlæg Gulve - Efterbehandling af trægulve Bygge og anlæg Gulve - Fugefri gulve/polyuretanprodukter Bygge og anlæg Gulve - Konstruktioner i træ og stål Bygge og anlæg Gulve - Montering af bræddegulve Bygge og anlæg Gulve - Montering af gulvbelægninger Bygge og anlæg Gulve - Montering af parketgulve Bygge og anlæg Gulve - Montering af vådrumsvinyl Bygge og anlæg Gulve - Opretning af eksisterende gulve Bygge og anlæg Gulve - Reparation af gulvbelægninger Bygge og anlæg Gulve - Reparation af trægulve Bygge og anlæg Gulve - Stående udførelse af gulvarbejde Bygge og anlæg Gulve - Udførelse, rep. og overfl.beh. af intarsia Bygge og anlæg Gulve - Vurdering af undergulve ,5 Bygge og anlæg Husstandsvindmøller, kontrol og service Bygge og anlæg Husstandsvindmøller, sikkerhed ved arbejde Bygge og anlæg Hvidevareservice, komfurer, ovne og mikrobølgeovne Bygge og anlæg Hvidevareservice, opvaskemaskiner Bygge og anlæg Hvidevareservice, tørretumblere Bygge og anlæg Hvidevareservice, varmepumper og komfortkøl Bygge og anlæg Hvidevareservice, vaskemaskiner Bygge og anlæg Hængestilladser ophængt i kæder, stål og aluminium Bygge og anlæg Håndtering af store plader - undgå tunge løft Bygge og anlæg Håndværksmæssige bygningssamlinger Bygge og anlæg Hårdlodning af kobber og stål til DN Bygge og anlæg IBI/CTS, fejlfinding på decentrale anlæg Bygge og anlæg IBI/CTS, opbygning af centrale anlæg Bygge og anlæg IBI/CTS, progr og fejlfinding på centrale anlæg Bygge og anlæg IBI/CTS, programmering af decentrale IBI anlæg Bygge og anlæg IBI/CTS, systemopbygning af decentrale anlæg Bygge og anlæg Indervægge - udførelse af beklædninger ,5 Bygge og anlæg Individuel kompetencevurdering i AMU Bygge og anlæg Industriel ethernet, opsætning Bygge og anlæg Indvendige trapper, beregning og vedligeholdelse Bygge og anlæg Installation af antenner og paraboler Bygge og anlæg Installation af brandventilationsanlæg Bygge og anlæg Installation af DC-motorer Bygge og anlæg Installation af husvindmøller Bygge og anlæg installation af perimetersikring Bygge og anlæg Installation af pneumatiske komponenter Bygge og anlæg Installation af solceller Bygge og anlæg Installation af tågesikring Antal ECTS Side 3 af 21

114 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Bygge og anlæg Installationer udført efter Bygningsreglementet Bygge og anlæg Installationsstik - forbindelser Bygge og anlæg Isolering - BR og Varmetabsberegning ved bygninger Bygge og anlæg Isolering - Energirigtige løsninger ved isolering Bygge og anlæg Isolering - Fredede og bevaringsværdige bygninger Bygge og anlæg Isolering - Konvent. og alternative materialer Bygge og anlæg Isolering - Mursamlinger i.h.t. isoleringskrav Bygge og anlæg Kabel TV, infrastruktur Bygge og anlæg Kabelarbejde - etablering af nyanlæg Bygge og anlæg Kabelarbejde - planlægning og samarbejde Bygge og anlæg Kabelarbejde - tegningslæsning og kabelsøgning Bygge og anlæg Kabel-TV, installation til boliger Bygge og anlæg Kloak - Afløbsplan for enfamilieshus Bygge og anlæg Kloak - dræning af bygværker Bygge og anlæg Kloakering - Ajourføring for rørlæggere Bygge og anlæg Kloakering - afløbssystemers formål og indretning Bygge og anlæg Kloakering - Ajorføring for TV-operatører Bygge og anlæg Kloakering - Ajourføring for kloakmestre Bygge og anlæg Kloakering - Anlæg til genbrug af vand Bygge og anlæg Kloakering - Anvendelse af lovgrundlaget Bygge og anlæg Kloakering Anvendelse af lægningsbest Bygge og anlæg Kloakering - Anvendelse og afledning af regnvand Bygge og anlæg Kloakering - Arbejdsmiljø Bygge og anlæg Kloakering - Aut. Kloakmesterarbejde i praksis Bygge og anlæg Kloakering - Beregn. af koter, fald og rumfang mv Bygge og anlæg Kloakering - El-udstyr i pumpebrønde Bygge og anlæg Kloakering - i det åbne land Bygge og anlæg kloakering - KS af afløbsinstallationer Bygge og anlæg Kloakering - KS i Autoriseret virksomhed Bygge og anlæg Kloakering - Montering af rottespærrer Bygge og anlæg Kloakering - Opmåling og valg af afløbsmaterialer Bygge og anlæg Kloakering - Projektering og dimensionering Bygge og anlæg Kloakering - Pumpeanlæg mv Bygge og anlæg Kloakering - Strømpeforing af afløbsledninger Bygge og anlæg Kloakering - TV-inspektion af afløbsinstallationer Bygge og anlæg Kloakering - TV-inspektion af større ledninger Bygge og anlæg Kloakering - Udfør. af afløbinstall. i stål mv Bygge og anlæg Kloakering Udførelse af afløbsinstallationer Bygge og anlæg Kloakering - Udskilleranlæg Bygge og anlæg Kloakering - Udøvelse af funktionen tek. ansvarlig Bygge og anlæg Kloakering - Ved landbrugets driftsbygninger Bygge og anlæg KNX-installationer, systemkendskab Bygge og anlæg KNX-programmering Bygge og anlæg Komplekse løfteopgaver for riggere Bygge og anlæg Komprimering med entreprenørmaskiner Bygge og anlæg Koordinering af stilladsmontage Bygge og anlæg Kundefokus og valg af klimaløsninger Bygge og anlæg Kursus om anvendelse af Danske Standarder 1 Bygge og anlæg Kvadre og palæpuds - udførelse Bygge og anlæg Køle- fryse- komfortanlæg grundlæggende Bygge og anlæg Køle- fryse- komfortanlæg optimering og eftersyn Bygge og anlæg Køleisolering - Foamglas Bygge og anlæg Køleisolering, anlægskendskab Bygge og anlæg Køleisolering/cellegummi T-stk Bygge og anlæg Køleisolering/cellegummi, beholdere Bygge og anlæg Køleisolering/cellegummie Bygge og anlæg L-AUS, tavle- og installationsarbejde Bygge og anlæg L-AUS-ajourføring og førstehjælp for el-sagkyndige ,5 Bygge og anlæg LED-belysning, dimensionering, inst.og vedligh Bygge og anlæg Loft- og vægpuds på rørvæv og brædder - udførelse Bygge og anlæg Lys b. svejs-kants plade/plade Bygge og anlæg Maskinanlæg og sikkerhedsforanstaltninger Bygge og anlæg Maskinanlæg, installation af AC-generatorer Bygge og anlæg Maskinanlæg, installation af AC-motorer Bygge og anlæg Maskinanlæg, installation af DC-generatorer Bygge og anlæg Maskinanlæg, installation af generatorer Bygge og anlæg Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø i træindustrien Bygge og anlæg Maskinteknik, træ. Afkorter, plade- og rundsav Bygge og anlæg Maskinteknik, træ. Bore- og stemmemaskiner Bygge og anlæg Masseovn - opførelse Bygge og anlæg Bygningsfysik: Energi, varme og fugtberegningsmetoder 34,5 Bygge og anlæg Bygningsfysik: Fugtteori og -praksis 17 Bygge og anlæg Bygningsfysik: Inde- og udeklima 17 Bygge og anlæg Bygningsfysik: Lufttæthed og ventilation 17 Bygge og anlæg Bygningsfysik: Nybyggeri - nye materialer og byggetekniske løsninger 17 Bygge og anlæg Bygningsfysik: Tilstandsvurdering, efterisolering og renovering 34,5 Bygge og anlæg Bygningsfysik: Varmeteori og -praksis 17 Bygge og anlæg Etik og ligeværdighed i byen 17 Antal ECTS Side 4 af 21

115 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Bygge og anlæg Generel indføring i teori, begreber og metoder inden for universelt design og tilgængelighed 35 Bygge og anlæg Implementering af universelt design og tilgængelighed i det byggede miljø 28 Bygge og anlæg Investering i universelt design og tilgængelighed 17 Bygge og anlæg Kvalitetssikring og metode 17 Bygge og anlæg Universelt design i et internationalt perspektiv 17 Bygge og anlæg Universelt design og tilgængelighed i praksis 17 Bygge og anlæg Materialekendskab, stillads Bygge og anlæg Mekanisk forbehandling af stålkonstruktioner Bygge og anlæg Mindre blandeanlæg - mørtel og beton Bygge og anlæg Mobilkran, certifikat B Bygge og anlæg Montering af betonelementer Bygge og anlæg Montering af solpaneler på tag Bygge og anlæg Mosaikfliser på væg og gulv Bygge og anlæg Motorer og frekvensomformer Bygge og anlæg Murafslutninger - udførelse Bygge og anlæg Murede gavltrekanter - udførelse Bygge og anlæg Murede kupler og hvælv - udførelse Bygge og anlæg Murede og pudsede gesimser - udførelse Bygge og anlæg Murede overlukninger - konstruktion og udførelse Bygge og anlæg Murede smighjørner - opførelse Bygge og anlæg Muret gavlafslutning med el. uden gesims - udfør Bygge og anlæg Muret spindeltrappe Bygge og anlæg Murstensskaller og murstensmønster på isolering Bygge og anlæg Måleteknik fra tegning til produkt i træindustrien Bygge og anlæg Natursten på væg og gulv Bygge og anlæg Nedrivning - anvendelse af love og regler mv Bygge og anlæg Nedrivning - bygge- og anlægskonstruktioner Bygge og anlæg Nedrivning - indvendig Bygge og anlæg Nedrivning - materialehåndtering Bygge og anlæg Nedrivning - praktisk tilrettelæggelse Bygge og anlæg Nedrivning - produktionsanlæg Bygge og anlæg Nedrivning - stabilitet Bygge og anlæg Nedrivning - ustabile konstruktioner Bygge og anlæg Nivellering Bygge og anlæg Operationel konsekvensanalyse for virksomheder 1 Bygge og anlæg Opmåling og afsætning af bygge- og anlægsopgaver Bygge og anlæg Opmåling og beregning af typiske tømreropgaver Bygge og anlæg Opsætning af gateway, decentrale anlæg/opc servere Bygge og anlæg Pasning og vedligeh. af entreprenørmaskiner Bygge og anlæg PCB i bygninger 1 Bygge og anlæg personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater (2 dage) Bygge og anlæg Pladematerialer, lim og finer Bygge og anlæg Pladeudfoldning, kanalisolering Bygge og anlæg Planlægning stilladsarbejde Bygge og anlæg PLC analog Bygge og anlæg PLC Grundlæggende Bygge og anlæg PLC grundlæggende SCADA Bygge og anlæg PLC opsætning af PLC-regulator Bygge og anlæg PLC sekventiel Bygge og anlæg Porebeton - Isolering med plader og kalksandsten Bygge og anlæg Porebeton - Limning og tilpasning på byggepladsen Bygge og anlæg Porebeton - Montage af blokke i massivhuse Bygge og anlæg Porebeton - Montage af plader og blokke Bygge og anlæg Praktisk energioptimering i bevaringsværdige huse Bygge og anlæg Praktisk stilladsstabilitet Bygge og anlæg Proces- og kvalitetssikring af vådrum Bygge og anlæg Procesregulering, avancerede reguleringssløjfer Bygge og anlæg Procesregulering, enkle reguleringssløjfer Bygge og anlæg Projektweb - anvendelse på byggepladsen Bygge og anlæg Projektweb - dokumenthåndtering i udførelsesfasen Bygge og anlæg Præfabrikerede tryktelte på stilladskonstruktioner Bygge og anlæg Puds intarsia - udførelse Bygge og anlæg Puds med marmorstuk - udførelse Bygge og anlæg Quality of Service (QoS) i datanetværk Bygge og anlæg Radonsikring i teori og praksis 0,5 Bygge og anlæg Radonsikring i byggeriet Bygge og anlæg Rammestilladser med drager, tårne og rullestillads Bygge og anlæg Rammestilladser med udbygning, skakte og konsoller Bygge og anlæg Restaurering - Konstrukt. af historiske tagformer Bygge og anlæg Restaurering - traditionelle træsamlinger Bygge og anlæg Restaurering - ældre vinduer og døre Bygge og anlæg Restaurering af tavl i bindingsværk Bygge og anlæg Retningslinjer for elsyn i boliginstallationer Bygge og anlæg Risikovurdering ved projektering af maskinanlæg Bygge og anlæg Robotteknik, off-line programmering Bygge og anlæg Rulle- og bukkestillads - opstilling mv Bygge og anlæg Rundt murværk Bygge og anlæg Rør og kobling, fritstående og facadestillads Antal ECTS Side 5 af 21

116 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Bygge og anlæg Rør og kobling, hængestillads Bygge og anlæg Råd og svamp udbedring af skimmelsvamp Bygge og anlæg Råd og svamp mv. - udbedring af insektangreb Bygge og anlæg Råd og svamp mv. - udbedring af råd og svampeskade ,5 Bygge og anlæg SB Mindre install., bolig m. særlige områder Bygge og anlæg SB Større Installationer, industri og andet byggeri Bygge og anlæg SB/KLS Kvalitetssikring, eftersyn og afprøvning Bygge og anlæg Sgraffitopuds - udførelse Bygge og anlæg Sikkerhed ved arbejde med kold asfalt og bitumen Bygge og anlæg Sikkerhed ved udførelse af teknisk isolering Bygge og anlæg Sikkerhedskoordinator i projekterings- og udførelsesfasen 1 Bygge og anlæg Sikringsanlæg, installation af trådløs overvågning Bygge og anlæg Sikringsanlæg, IP-teknik Bygge og anlæg Sikringsanlæg, opsæt.af signal og datatransmission Bygge og anlæg Sikringsanlæg, opsætn. af adresserbare AIA anlæg Bygge og anlæg Sikringsanlæg, opsætning af integrerede anlæg Bygge og anlæg Sikringsanlæg, projektering Bygge og anlæg Sikringsteknisk dokumentation på sikringsanlæg Bygge og anlæg Skafteværktøjer, træindustri Bygge og anlæg Skibsteknik, installation af el i mindre skibe Bygge og anlæg Skibsteknik, installation af el i større skibe Bygge og anlæg Skorstens- og rygningsstilladser, stål og alu Bygge og anlæg Slap armering - udførelse af enkle løsninger Bygge og anlæg Slap armering - udførelse af specielle opgaver Bygge og anlæg Slut- og tyndpudser på armeret grundpuds Bygge og anlæg SMART, opsætning af instrumentering i EX-område Bygge og anlæg Smartgrid - Det intelligente elnet - elsagkyndige Bygge og anlæg Småhuses funktion og sikkerhed 1 Bygge og anlæg Solcelle, personlig sikkerhed og elsikkerhed Bygge og anlæg Solcelle, service og fejlfinding Bygge og anlæg Specialpuds - udførelse Bygge og anlæg Sprængteknik - udførelse af sprængninger Bygge og anlæg Stillads - anvendelse og sikkerhed Bygge og anlæg Stillads - Evakuering og redning i højde Bygge og anlæg Stillads - udførelse af opstillingsberegninger Bygge og anlæg Stilladsforankring Bygge og anlæg Stilladsinddækning med plader Bygge og anlæg Stilladsinddækning med plastik og net Bygge og anlæg Stilladsinddækning med skinnebaserede systemer Bygge og anlæg Stilladsstabilitet Bygge og anlæg Storformatfliser på gulv Bygge og anlæg Stuk, muffe og elektrosvejsning, Plast svejsning-usme Bygge og anlæg Svejsning af rørsystemer i plast, Plast svejsning-rør Bygge og anlæg Svejsning af tykvæggede plastmaterialer, Plast svejsning-basis Bygge og anlæg Switch i netværk Bygge og anlæg Syn & Skøn 2 Bygge og anlæg Systemforskalling - opstilling af vægforskalling Bygge og anlæg Systemforskalling - udfør. af specielle løsninger Bygge og anlæg Systemstilladser - opstilling mv Bygge og anlæg Systemstilladser - opstilling mv Bygge og anlæg Systemstilladser offshore Bygge og anlæg Tagbeklædning Bygge og anlæg Tagdækning - Inddækning og afslutning med metal Bygge og anlæg Tagdækning - Lægning af APP-papper Bygge og anlæg Tagdækning - lægning af SBS-papper Bygge og anlæg Tagdækning - Sikkerhed ved bitumen og asfaltmat Bygge og anlæg Tagdækning - Skrå tage Bygge og anlæg Tagdækning - Svejsearbejder med bromembraner Bygge og anlæg Tagdækning - udfør. af listedækning på skrå tage Bygge og anlæg Tagdækning - Vandrette og lodrette flader Bygge og anlæg Tagdækning, fugtisolering Bygge og anlæg Tagdækning, isolering og faldopbygning Bygge og anlæg Tagfolie - lægning på flade tage Bygge og anlæg Tagfolie - lægning på skrå tage Bygge og anlæg Tagkonstruktion - Opstilling og afstivning af spær Bygge og anlæg Tagkonstruktion - Udførelse af buet kvist Bygge og anlæg Tagkonstruktioner - forankring af tagkonstr ,5 Bygge og anlæg Tagkonstruktioner - montering af tagkonstruktioner Bygge og anlæg Tagkonstruktioner - montering af taglægter ,5 Bygge og anlæg Tagvinduer og solfanger montering i tag Bygge og anlæg Tavler, konstruktion og installation Bygge og anlæg Teglblokke - udførelse og lovkrav Bygge og anlæg Tegningsfremstilling i CAD, træindustri Bygge og anlæg Teknisk brandisolering - Ventilationskanaler Bygge og anlæg Teknisk isolering - Lydisolering Bygge og anlæg Teknisk isolering - Opmåling og tegning Bygge og anlæg Teknisk isolering, kanalisolering Bygge og anlæg Teknisk isolering, pap og lærred Antal ECTS Side 6 af 21

117 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Antal ECTS Bygge og anlæg Teknisk isolering, PVC-folie Bygge og anlæg Teknisk isolering, PVC-folie, specielle afslutn Bygge og anlæg Teleskoplæsser kranfunkt.- betjening, B-cert Bygge og anlæg Teleskoplæsser med gafler - betjening Bygge og anlæg Teodolit og totalstation Bygge og anlæg Termografering Bygge og anlæg Termografering af bygninger Bygge og anlæg Termografering af installationsgennemføringer Bygge og anlæg Terrazzo - udførelse af gulve og plader Bygge og anlæg Tilgængelighed i bygninger og udearealer 17 Bygge og anlæg Totalinddækning med plader Bygge og anlæg Totalinddækning med plastik Bygge og anlæg Totalinddækning med skinnebaserede systemer Bygge og anlæg Trapper - Fremstilling af trapper Bygge og anlæg Tryktelte med stilladskonstruktioner Bygge og anlæg Træ og Aluminium - Døre/vinduer i træindustrien Bygge og anlæg Tung gulvkonstruktion i vådrum på træbjælkelag Bygge og anlæg Tunge væg- og gulvkonstruktioner til brug i vådrum Bygge og anlæg TV overvågning, netværksbaseret Bygge og anlæg TV-overvågning projektering Bygge og anlæg TV-overvågning, grundlæggende Bygge og anlæg TV-overvågning, installation og service Bygge og anlæg Tynde fiberarmerede betonelementer - fremstilling Bygge og anlæg Tyndpudsede overflader - egen fremstillet mørtel Bygge og anlæg Tyndpudsede overflader - fabriksfremstillet mørtel Bygge og anlæg Tækning - Afslutning ved skorstensgennemføring Bygge og anlæg Tækning - Montering af kobberrygning Bygge og anlæg Tårn- & svingkraner m integr. anhugning, A-cert. - betj Bygge og anlæg Udbudsretligt Certificeringsprogram 6,5 Bygge og anlæg Udførelse af "tungt badeværelse" Bygge og anlæg Udførelse af brandisolering på stålkonstruktioner Bygge og anlæg Udførelse af designelementer i vådrum Bygge og anlæg Udskiftning af komponenter i tavler Bygge og anlæg Udstøbning af byggepladsbeton Bygge og anlæg Udvendig isolering - Kreativ udsmykning Bygge og anlæg Udvendig isolering - Sokkel og tilslutning Bygge og anlæg Udvendig isolering på tungt underlag Bygge og anlæg Udvendig tillægsisolering på let underlag Bygge og anlæg Udvendig/indvendig muret trappe Bygge og anlæg Undertage - montering af banevarer Bygge og anlæg Undertage - montering af faste undertage Bygge og anlæg Undertage - rådgivning om undertage Bygge og anlæg Varmepumpeinstallation Bygge og anlæg Varmluft og ekstrudersvejsning, Plast svejsning-uve Bygge og anlæg Vejbygning - bygning af fortovsarealer Bygge og anlæg Vejbygning - Bygning af mindre veje - ubundne mat Bygge og anlæg Vejen som arbejdsplads - Certifikat Bygge og anlæg Vindue, dør og skydedør - montering og justering Bygge og anlæg Vægbeklædning - buet gips Bygge og anlæg Vægkonstruktion - Opstilling af letbeton Bygge og anlæg Vægkonstruktion - Opstilling af vægskeletter Bygge og anlæg Vægkonstruktioner - mont. af massive træelementer Bygge og anlæg Vådrum - anvendelse af love og regler Bygge og anlæg Vådrum - finish og kvalitetssikring af svejsninger ,5 Bygge og anlæg Vådrum - fliser og klinker på vådrumssikr underlag Bygge og anlæg Vådrum - klargøring af vægge og mont. af vægbeklæd Bygge og anlæg Vådrum - Membran for montage af keramiske klinker Bygge og anlæg Vådrum - montering af vinyl på gulve Bygge og anlæg Vådrum - svejsning i GVK-godkendt vinylbelægning ,5 Bygge og anlæg Vådrum - udførelse af gulvkonstruktioner Bygge og anlæg Vådrum - udførelse af pladegulv i lette vådrum Bygge og anlæg Vådrum - udførelse af vinylsvejsning Bygge og anlæg Vådrum - udførelse af vådrumssikring Bygge og anlæg Vådrum - valg af materialer til vådrum ,5 Bygge og anlæg Ydervægge - udførelse af beklædninger ,5 Bygge og anlæg BIM, Revit Architecture, Projektering Del 40 Hotel, restauration, køkken, kantine Akademiuddannelse i ernæring, Fødevaresikkerhed Hotel, restauration, køkken, kantine Akademiuddannelse i gastronomi, Råvarekendskab Hotel, restauration, køkken, kantine Akademiuddannelsen i laboratorie og bioteknologi Hotel, restauration, køkken, kantine Almen fødevarehygiejne Hotel, restauration, køkken, kantine Almen fødevarehygiejne for F/I Hotel, restauration, køkken, kantine Almen fødevarehygiejne for F/I - obl. certifikat Hotel, restauration, køkken, kantine Alt godt fra fisk i storkøkkener Hotel, restauration, køkken, kantine Alverdens vine og gæstebetjening Hotel, restauration, køkken, kantine Anvendte fagudtryk for tjenere Hotel, restauration, køkken, kantine Bagværk i restaurant og kantine Hotel, restauration, køkken, kantine Baren Hotel, restauration, køkken, kantine Branchejura/myndighedskrav i restaurationsbranchen Side 7 af 21

118 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Hotel, restauration, køkken, kantine Bæredygtighed på hotel & restaurant Hotel, restauration, køkken, kantine Bønner og linser - grønne proteiner i sunde retter Hotel, restauration, køkken, kantine Danske egnsretter på menuen Hotel, restauration, køkken, kantine Danske tapas Hotel, restauration, køkken, kantine Det gode grundforråd - opbygning og anvendelse Hotel, restauration, køkken, kantine Det klimavenlige køkken Hotel, restauration, køkken, kantine Det kreative kolde køkken Hotel, restauration, køkken, kantine Det økologiske køkken Hotel, restauration, køkken, kantine Drikkevarer i cafeteria og kantine Hotel, restauration, køkken, kantine Dørmand i funktion Hotel, restauration, køkken, kantine Dørmandsuddannelsen - grundlag for autorisation Hotel, restauration, køkken, kantine Energiopbyggende konferenceforplejning Hotel, restauration, køkken, kantine Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job Hotel, restauration, køkken, kantine Fisk og skaldyr i restaurant og kantine Hotel, restauration, køkken, kantine Fremstilling og servering af kaffe, kakao og te Hotel, restauration, køkken, kantine Frugt og grønt i det varme køkken Hotel, restauration, køkken, kantine Fødevarehygiejne og egenkontrol Hotel, restauration, køkken, kantine Gastronomen som vært Hotel, restauration, køkken, kantine Gastronomi uden fødevareallergi Hotel, restauration, køkken, kantine Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Hotel, restauration, køkken, kantine Grundlæggende kost- og menuplanlægning Hotel, restauration, køkken, kantine Grundlæggende madproduktion Hotel, restauration, køkken, kantine Grundlæggende rengøringshygiejne Hotel, restauration, køkken, kantine Grundtilberedning i restaurant og kantine Hotel, restauration, køkken, kantine Grøn kost Hotel, restauration, køkken, kantine Indførelse af økologi i storkøkkener Hotel, restauration, køkken, kantine Innovativ gastronomi i hotel og restauration Hotel, restauration, køkken, kantine Inspirationskøkkenet i daginstitutioner og SFO Hotel, restauration, køkken, kantine Kaffe og te inden for restaurationsbranchen Hotel, restauration, køkken, kantine Kommunikation i serviceorienteret gæstebetjening Hotel, restauration, køkken, kantine Kostlære Hotel, restauration, køkken, kantine Kostplanlægning i forhold til småbørn Hotel, restauration, køkken, kantine Kreative retter med korn og spirer Hotel, restauration, køkken, kantine Kulturforståelse anvendt i gæstebetjening Hotel, restauration, køkken, kantine Kød som råvare i madproduktionen Hotel, restauration, køkken, kantine Lunt og varmt køkken i cafeteria og kantine Hotel, restauration, køkken, kantine Mad og måltider til forskellige brugergrupper Hotel, restauration, køkken, kantine Mad til børn på restaurant og café Hotel, restauration, køkken, kantine Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling Hotel, restauration, køkken, kantine Menusammensætning Hotel, restauration, køkken, kantine Menuvejledning ved gæstebetjening Hotel, restauration, køkken, kantine Menuvejledning ved gæstebetjening Hotel, restauration, køkken, kantine Molekylær gastronomi Hotel, restauration, køkken, kantine Måltidet i pædagogisk arbejde Hotel, restauration, køkken, kantine Nyt nordisk køkken Hotel, restauration, køkken, kantine Næringsrige retter med fuldkorn Hotel, restauration, køkken, kantine Omlægning til økologisk madproduktion Hotel, restauration, køkken, kantine Overskudsproduktion i restaurant og kantine Hotel, restauration, køkken, kantine Praktikvejleder i hotel- og restaurationsbranchen Hotel, restauration, køkken, kantine Prisberegning for gastronomer Hotel, restauration, køkken, kantine Prisberegning i den daglige madproduktion Hotel, restauration, køkken, kantine Produktion af convenience food Hotel, restauration, køkken, kantine Produktionshygiejne Hotel, restauration, køkken, kantine Produktionskøkkenets fonder, supper og saucer Hotel, restauration, køkken, kantine Produktionskøkkenets redskaber, maskiner og udstyr Hotel, restauration, køkken, kantine Præsentation af menuer Hotel, restauration, køkken, kantine Reducering af madspild Hotel, restauration, køkken, kantine Ressourcekøkkenet - bæredygtig madfremstilling Hotel, restauration, køkken, kantine Revenue Management ved gæstebetjening Hotel, restauration, køkken, kantine Råvarer i køkkenet Hotel, restauration, køkken, kantine Råvarer med energi- og sundhedsfremmende stoffer Hotel, restauration, køkken, kantine Salat og salatbar i madfremstilling Hotel, restauration, køkken, kantine Salgsteknik for salg og servicemedarbejderen Hotel, restauration, køkken, kantine Sammensætning af menu i restaurant og kantine Hotel, restauration, køkken, kantine Sensorisk anretning med værtsskab Hotel, restauration, køkken, kantine Servering Hotel, restauration, køkken, kantine Servering af vin Hotel, restauration, køkken, kantine Servering af øl i restaurationsbranchen Hotel, restauration, køkken, kantine Servering af øl, drinks og alkoholfrie drikke Hotel, restauration, køkken, kantine Servering og gæstebetjening ved selskaber Hotel, restauration, køkken, kantine Servering og service i restauranten Hotel, restauration, køkken, kantine Servering og service ved a la carte Hotel, restauration, køkken, kantine Servering ved a la carte Hotel, restauration, køkken, kantine Servering ved selskaber Hotel, restauration, køkken, kantine Service og gæstebetjening ved konferencer Hotel, restauration, køkken, kantine Service og værtskab på hotel og restaurant Hotel, restauration, køkken, kantine Smagen i centrum Hotel, restauration, køkken, kantine Smørrebrød - nu og i fremtiden Antal ECTS Side 8 af 21

119 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Hotel, restauration, køkken, kantine Spakøkken Hotel, restauration, køkken, kantine Sundere retter med Nøglehulsmærke på spisesteder Hotel, restauration, køkken, kantine Sundere valg på menukortet Hotel, restauration, køkken, kantine Supper og saucer i restaurant og kantine Hotel, restauration, køkken, kantine Sushi - krav og kreativitet Hotel, restauration, køkken, kantine Sæson-gastronomi med optimering Hotel, restauration, køkken, kantine Søde sager i restaurant og kantine Hotel, restauration, køkken, kantine Tilberedningsmetoder i institutionskøkkener Hotel, restauration, køkken, kantine Ultimative vinoplevelser og gæstebetjening Hotel, restauration, køkken, kantine Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Hotel, restauration, køkken, kantine Økologi i den daglige madproduktion Hotel, restauration, køkken, kantine Årstiden grønt til retter med næring og smag Hotel, restauration, køkken, kantine Årstidens buffet - til alle anledninger Industriel produktion Affald - fraktioner ,1 Industriel produktion Airless og pneumatisk malingspåføring Industriel produktion Anvendelse af 5-S modellen for operatører Industriel produktion Anvendelse af kontrol af olie og fedtprodukter Industriel produktion Anvendelse standardiseret arbejde for operatører Industriel produktion Auditforståelse i en produktionsvirksomhed Industriel produktion Automatiske anlæg, energioptimering Industriel produktion Bosiet, Sikkerhedskursus, olieplatform. 3 Industriel produktion Brug af måleinstrumenter Industriel produktion ESD-sikring elektronikarbejdspladser Industriel produktion Faldsikring/højderedning - kursus vedr. confined spaces 2 Industriel produktion Forebyggelse af fejl med Poka-Yoke for operatører Industriel produktion Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere Industriel produktion Forædling af skaldyr Industriel produktion Fristråleblæsning af stålkonstruktioner Industriel produktion GWO Fire Awareness 0,5 Industriel produktion GWO - First Aid 2 Industriel produktion GWO Manual Handling 0,5 Industriel produktion GWO - Sea Survival 1,5 Industriel produktion GWO Working at Heights 2 Industriel produktion GWO- Fire Awareness, Sikkerhedskursus, vindmøller 0,5 Industriel produktion GWO- First Aid, Sikkerhedskursus, vindmøller 2 Industriel produktion GWO- Working at heights, Sikkerhedskursus, vindmøller 2 Industriel produktion GwO-Manuel Handling, Sikkerhedskursus, vindmøller 0,5 Industriel produktion GWO-Sea Servival, Sikkerhedskursus 1,5 Industriel produktion Hydraulikteknik offshore kraner, drift/vedligeh Industriel produktion Identifikation af gængse elektronikkomponenter Industriel produktion Indregulering af hydrauliktekn. systemer, offshore Industriel produktion Industristillads Industriel produktion Innovationsegnede produktionsområder Industriel produktion Instrumentrør lægger, offshore Industriel produktion Instrumentrørlægger, offshore Industriel produktion Isometrisk tegningslæsning, offshore Industriel produktion Kabelmontage, offshore vindmøller Industriel produktion Kanban-styring for operatører Industriel produktion Kvalitetskontrol overflade Industriel produktion Kvalitetsvurdering af skaldyr Industriel produktion Lean Flow to Line for operatører Industriel produktion Lean i vedligeholdet for operatører Industriel produktion Lean support i produktionen Industriel produktion Lean værktøjsanvendelse for operatører Industriel produktion Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører Industriel produktion Lodning af SMD-komponenter Industriel produktion Lovpligtig kursus - arbejde ved eller med anlæg under spænding Industriel produktion Manuel blyfri lodning Industriel produktion Maritim-el, dokumention og måleinstrumenter Industriel produktion Markedsføring af bageri og konditori Industriel produktion Mekatronik, mekanisk demontage/montage-fejlfinding Industriel produktion Miljø- og energiforbedringer i industrien Industriel produktion Miljøarbejde i industrien Industriel produktion Miljøstyring for operatører Industriel produktion Momenttilspænd/efterspænd af bolte, off. vindmøller Industriel produktion Montage/idriftsætning af hydraliksystemer, offshore Industriel produktion Omstillingseffektivisering for operatører Industriel produktion Opbygning af malingssystemer Industriel produktion Operatørstyret optimering af vedligeholdet Industriel produktion Pladeudfoldninger,bøjninger Industriel produktion Praktisk problemløsning for operatører Industriel produktion Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean Industriel produktion Ressourcestrømme og affaldshåndtering Industriel produktion Robotbetjening for operatører Industriel produktion Robotteknologi, fejlfinding og reparation Industriel produktion Robotter i industrien for operatører Industriel produktion Selvevaluering i praksis Industriel produktion Sensoriske undersøgelser for operatører Antal ECTS Side 9 af 21

120 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Antal ECTS Industriel produktion Sikker adfærd i produktionsvirksomheder Industriel produktion Sikkerhedskursus - BOSIET 3 Industriel produktion Six Sigma for operatører Industriel produktion Statistik for operatører Industriel produktion Supply Chain Management (SCM) for operatører Industriel produktion Systematisk problemløsning for operatører Industriel produktion Systemstillads offshore Industriel produktion Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper Industriel produktion TQM for operatører i industrien Industriel produktion Udarb. af projektdefineringer efter Six Sigma Industriel produktion Valideringsopgaver for operatører It og teleteknik Webprogrammering, client- og serverside It og teleteknik Videregående database It og teleteknik Grundlæggende it-sikkerhed It og teleteknik Netværk og operativsystemer It og teleteknik Modellering It og teleteknik Avanceret database It og teleteknik Brugervenlighed og grafisk design (Webudvikling) It og teleteknik Digital markedsføring It og teleteknik E-handel It og teleteknik Grundlæggende programmering med C#.NET It og teleteknik Grundlæggende programmering med Java It og teleteknik Kvalitetsoptimering med Six Sigma It og teleteknik Mobilapplikationsudvikling Android It og teleteknik Sikkerhed It og teleteknik Systemdrift It og teleteknik Videregående systemudvikling It og teleteknik Videregående IT-Sikkerhed It og teleteknik Cisco Certified Network Associate I (Fagspecifik kursus) 6 It og teleteknik Infrastrukturarkitektur It og teleteknik Værktøjer og teknikker for store objektorienterede systemer 5 It og teleteknik Grundlæggende systemudvikling It og teleteknik Avanceret webprogrammering 5 It og teleteknik Cloud computing og arkitektur 5 It og teleteknik Implementering af virksomhedsarkitektur 5 It og teleteknik It-sikkerhed i praksis 5 It og teleteknik Ledelse af virksomhedsarkitektur i praksis 5 It og teleteknik Virksomhedsarkitektur: koncepter og udfordringer 5 It og teleteknik 3D Print og 3D scanning 15 It og teleteknik Android Programmering 30 It og teleteknik App-udvikling 30 It og teleteknik Autocad-Certificering It og teleteknik Database, design af web-løsning It og teleteknik Database, design og programmering It og teleteknik Fremstilling af tryksager og interaktive e-bøger 15 It og teleteknik MCSD på SharePoint It og teleteknik MCSD Web application Development 50 It og teleteknik MCSD Wi ndows Store Apps Using HTML5 50 It og teleteknik MCSD Wi ndows Store Using C# 50 It og teleteknik MCSA på Microsoft Server 2012 R2 50 It og teleteknik MCSA på SQL Server It og teleteknik MCSE på SharePoint It og teleteknik Microsoft Exchange Server It og teleteknik Microsoft Server 2012 R2 30 It og teleteknik Microsoft SQL Server, Infrastruktur og administration 30 It og teleteknik SharePoint Administrator It og teleteknik It-kvalitetsmedarbejder: Database Fundamentals MTA It og teleteknik MCSD på SharePoint It og teleteknik MCSD Web application Development 50 It og teleteknik Microsoft SQL Server It og teleteknik Netteknik, databaseserver, install. og konfig It og teleteknik Netteknik, opbygning af clustersystemer It og teleteknik Netteknik, serverapplikation, install. og konfig It og teleteknik Netteknik, serversystemer, installation og konfig It og teleteknik Netteknik, serversystemer, teknisk administration It og teleteknik Netteknik, servervirtualisering It og teleteknik Højniveausprog It og teleteknik Scriptsprog It og teleteknik Agile softwareudvikling It og teleteknik Mobile applikationer It og teleteknik Mobile Enterprise applikationer It og teleteknik Programstrukturering og værktøjer It og teleteknik Programmør og systemudvikler: Android Programmering 30 It og teleteknik Programmør og systemudvikler: ASP.NET MVC 4 Web App lications 30 It og teleteknik Programmør og systemudvikler: HTML5 with JavaScript and CSS3 20 It og teleteknik Microsoft SQL Server It og teleteknik Programmør og systemudvikler: Software and Web Deve lopment Fundamentals 30 It og teleteknik Revit-Certificering Side 10 af 21

121 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage It og teleteknik Rhino-Certificering It og teleteknik SAP finansregnskab 20 It og teleteknik Webfilm instruktør uddannelse 35 It og teleteknik Webredaktør: SharePoint Webdesign 30 It og teleteknik WLAN-opsætning og konfiguration Jern, metal og auto 3D CAD - Isometrisk rørtegning Jern, metal og auto Antikollision på CNC drejebænk Jern, metal og auto Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk Jern, metal og auto Automatisk anlæg teknologisk opdatering komponente Jern, metal og auto Automatiske anlæg, el-lære og relæteknik Jern, metal og auto Automatiske anlæg, El-pneumatik fejlfinding Jern, metal og auto Automatiske anlæg, fejlf. relæstyringer og motorer Jern, metal og auto Automatiske anlæg, hydraulik og fejlfinding Jern, metal og auto Automatiske anlæg, idriftsætning PLC styringer Jern, metal og auto Automatiske anlæg, PLC fejlfinding Jern, metal og auto Automatiske anlæg, PLC montage og fejlfinding Jern, metal og auto Automatiske anlæg, PLC styring, følere og motorer Jern, metal og auto Automatiske anlæg, pneumatik fejlfinding Jern, metal og auto Bearbejdningsteknik, multiakse-bearbejdning Jern, metal og auto Bearbejdningsteknik, måling og dataopsamling Jern, metal og auto Betjening af CNC-styret plasmaskæremaskine Jern, metal og auto Betjening, indstil. af CNC-kantpresse Jern, metal og auto CAD som værktøj i industrien Jern, metal og auto Cad/cam redigering og overførsel til bearbejdning Jern, metal og auto CAD/CAM til skæring, bukning og valsning Jern, metal og auto CAM drejning med C-akse Jern, metal og auto CAM fræsning (2D) på CAD-filer Jern, metal og auto CAM fræsning (3D) Jern, metal og auto CAM fræsning med dobbeltkrumme overflader Jern, metal og auto CAM fræsning, flerakset bearbejdning Jern, metal og auto Cam/cnc -Højhastighedsbearbejdning Jern, metal og auto CNC Automations- og periferiudstyr Jern, metal og auto CNC bearbejdning, avanceret optimering Jern, metal og auto CNC drejning med C-akse (2-sidet) Jern, metal og auto CNC drejning med C-akse, avanceret (2-sidet) Jern, metal og auto CNC drejning programmering og opstil 2-sidet Jern, metal og auto CNC drejning programmering og opstilling, 1 -sidet Jern, metal og auto Cnc drejning, manuel programmering Jern, metal og auto CNC drejning, overvågning og produktion Jern, metal og auto CNC drejning, produktion og emnemåling Jern, metal og auto CNC drejning, programmering med cyklus/dialog Jern, metal og auto CNC fræsning programmering og opstilling 1-sidet Jern, metal og auto CNC fræsning programmering og opstilling 2-sidet Jern, metal og auto CNC fræsning, 4-akset bearbejdning/programmering Jern, metal og auto CNC fræsning, 5-akset bearbejdning/programmering Jern, metal og auto CNC fræsning, enkel programmering og bearbejdning Jern, metal og auto CNC fræsning, opspænding og flersidet bearbejdning Jern, metal og auto CNC fræsning, overvågning og produktion Jern, metal og auto CNC fræsning, produktion og emnemåling Jern, metal og auto CNC fræsning,optimering/produktion Jern, metal og auto CNC High Precision plasmabrænding Jern, metal og auto CNC kantpresse og CNC svingbukker Jern, metal og auto CNC plan og profil drejning, programmering Jern, metal og auto CNC programmering med variabler Jern, metal og auto Cnc-bearbejdning, Trigonometriske beregninger Jern, metal og auto Dimensionering af køleanlæg og anvendelse af lovgivning Jern, metal og auto Dokumentation, styring og automatik, Køleteknik A-certifikat Jern, metal og auto Drejeteknik på konventionel drejebænk Jern, metal og auto Drift af vandbehandling på kedelanlæg Jern, metal og auto Effektelektronik på mobilt udstyr Jern, metal og auto El-introduktion for maskinreparatører, el-lære Jern, metal og auto El-introduktion for maskinreparatører, relæteknik Jern, metal og auto Forløb målrettet nye medarbejdere i metalindustrien Jern, metal og auto Emnetegning i CAD, assembly med mere end 4 parter Jern, metal og auto Emnetegning i CAD, designoptimering Jern, metal og auto Emnetegning i CAD, introduktion Jern, metal og auto Fejlfinding/idriftsætning på komplekse PLC anlæg Jern, metal og auto Fieldbussystemer progr.fejlf. og idriftsætning Jern, metal og auto Flammeskæring - tildannelse af rør Jern, metal og auto Fræsning, emnefremstilling Jern, metal og auto Gassvejsning af stumpsømme - rør Jern, metal og auto Gassvejsning af stumpsømme - rør proces Jern, metal og auto Gassvejsning, kantsømme plade/rør, alle positioner Jern, metal og auto Gassvejsnning proces Jern, metal og auto Gasteknik, større kedelanlæg, drift og vedligehold Jern, metal og auto Gasteknik, større kedelanlæg, kontrol og måling Jern, metal og auto Geometrisk programmering, drejning og fræsning Jern, metal og auto GPS målsætning Antal ECTS Side 11 af 21

122 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Jern, metal og auto GPS målsætning i CAD Jern, metal og auto GPS målsætning, designoptimering Jern, metal og auto GPS opmåling på 3D-koordinat målemaskine Jern, metal og auto Grundlæggende elektronik på mobile køretøjer Jern, metal og auto Grundlæggende styringsteknik Jern, metal og auto Hydraulik og diagramlæsning, styring af tryk/flow Jern, metal og auto Hydraulik, energioptimering af regulerede anlæg Jern, metal og auto Hydraulik, modulventilstyrede anlæg og vedligehold Jern, metal og auto Højniveau PLC programmering Jern, metal og auto Implementering af kvalitetskrav i metalindustrien Jern, metal og auto Innovativ anvendelse af robotteknik Jern, metal og auto Installation/idriftsættelse Ethernet Jern, metal og auto Isometrisk tegningsforståelse, rør Jern, metal og auto IT-baseret Statistisk Proces Control (SPC) Jern, metal og auto Kvalitetsstyring af svejsearbejde Jern, metal og auto Kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination Jern, metal og auto Køleanlæg på ventilations- og klimaanlæg Jern, metal og auto Køleteknik, klargøring og idriftsættelse Jern, metal og auto Laserskærer og CNC high precision plasmaskærer Jern, metal og auto Laserskæring for operatører Jern, metal og auto Lys b svejs-stumps plade alle pos Jern, metal og auto Lys b svejs-stumps plade pos PA-PF Jern, metal og auto Lys b svejs-stumps rør alle pos Jern, metal og auto Lys b svejs-stumps rør pos PA-PC Jern, metal og auto Lys b. svejs-kants plade/rør Jern, metal og auto Lysbue, Reparationssvejsning Jern, metal og auto Lysbuesvejsning Jern, metal og auto Lysbuesvejsning af rørstudse Jern, metal og auto Lysbuesvejsning af svære pladeknudepunkter Jern, metal og auto Lysbuesvejsning af svære rør samt rørknudepunkter Jern, metal og auto MAG-reparationssvejsning proces Jern, metal og auto MAG-svejs-kants plade/plade pr Jern, metal og auto MAG-svejs-kants plade/plade pr Jern, metal og auto MAG-svejs-kants plade/rør pr Jern, metal og auto MAG-svejs-kants plade/rør pr Jern, metal og auto MAG-svejsning af rustfri stål svær plade P Jern, metal og auto MAG-svejsning af rustfri stål, proces Jern, metal og auto MAG-svejsning af rustfri stål, proces Jern, metal og auto MAG-svejsning af rustfri stål, svær plade P Jern, metal og auto MAG-svejsning af stumpsømme, svær plade Jern, metal og auto MAG-svejsning af tyndplade proces Jern, metal og auto MAG-svejsning proces Jern, metal og auto MAG-svejs-stumps plade alle pos pr Jern, metal og auto MAG-svejs-stumps plade alle pos pr Jern, metal og auto MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr Jern, metal og auto MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr Jern, metal og auto MAG-svejs-stumps rør alle pos pr Jern, metal og auto MAG-svejs-stumps rør alle pos pr Jern, metal og auto MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr Jern, metal og auto MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr Jern, metal og auto Manuel flammeskæring Jern, metal og auto Manuel måle og bearbejdningsteknik Jern, metal og auto Manuel og 3D CAD baseret pladeudfoldning Jern, metal og auto Maskintegning, 3D-Cad-konstruktion Jern, metal og auto Maskintegning, Projektionstegning i cad Jern, metal og auto Materialeforståelse, aluminium Jern, metal og auto Materialelære, rustfri stål Jern, metal og auto Materialelære, stål Jern, metal og auto Mekanisk måleudstyr, kalibrering og måleusikkerhed Jern, metal og auto MIG-svejsning aluminium P 131 kantsømme/knudepunkt Jern, metal og auto MIG-svejsning aluminium P 131 stumpsømme svær plad Jern, metal og auto MIG-svejsning aluminium P 131 stumpsømme tynd plad Jern, metal og auto MIG-svejsning aluminium proces 131 kantsømme Jern, metal og auto MIG-Svejsning, aluminium svær pl/pl, kantsømme, PF Jern, metal og auto MIG-svejsning, aluminium svær plade stumpsømme, PF Jern, metal og auto MIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme Jern, metal og auto MIG-svejsning, aluminium svær plade, stumpsømme Jern, metal og auto MIG-svejsning, aluminium tynd plade stumpsømme, PF Jern, metal og auto MIG-svejsning, aluminium tynd plade, kantsømme Jern, metal og auto MIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømme Jern, metal og auto Modstandssvejsning Jern, metal og auto Montage af kobberrør, Køleteknik A-certifikat Jern, metal og auto MTM bearbejdning, 5-akset Jern, metal og auto MTM bearbejdning, 7-akset Jern, metal og auto Måleteknisk kontroldokumentation i metalindustrien Jern, metal og auto Opbygning af enkle el-relæstyringer, Køleteknik A-certifikat Jern, metal og auto Opbygning og funktion af køleanlæg, Køleteknik A-certifikat Jern, metal og auto Opbygning og idriftsætning af køleanlæg, Køleteknik A-certifikat Antal ECTS Side 12 af 21

123 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Jern, metal og auto Operatør ved CNC-styret kantpresse Jern, metal og auto Operatør ved CNC-styret laserskærer Jern, metal og auto Operatør ved CNC-styret revolverstanser Jern, metal og auto Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner Jern, metal og auto Operatør ved konventionel maskindrejning Jern, metal og auto Operatør ved konventionel maskinfræsning Jern, metal og auto Opstilling og programmering CNC-styret kantpresse Jern, metal og auto Optimering af 3D-måleprogrammer Jern, metal og auto Pladeudfoldning klippe-, bukke- og valsemaskiner Jern, metal og auto PLC anlæg fejlf. på bus, analog og frekv.omformer Jern, metal og auto PLC anlæg idriftsæt/fejlf og identifikationssystem Jern, metal og auto PLC anlæg, progr/idriftsætning HMI, kommunikation Jern, metal og auto PLC Implementering af operatørpanel Jern, metal og auto PLC Industrielle bussystemer Jern, metal og auto PLC introduktion, automatiske maskiner og anlæg Jern, metal og auto PLC proces programmering/idriftsætte PID regulator Jern, metal og auto PLC programmering af kombinatoriske styringer Jern, metal og auto PLC programmering af sekventielle styringer Jern, metal og auto PLC programmering, programmerbare sikkerhedssyste Jern, metal og auto PLC programmering, styringer med analoge signaler Jern, metal og auto PLC sekventielle styringer, SFC programmering Jern, metal og auto Praktisk værkstedsteknik, spåntagning Jern, metal og auto Probe programmering Jern, metal og auto Procesanlæg fejlfinding og optimering af systemer Jern, metal og auto Procesanlæg indregulering/optimering PID regulator Jern, metal og auto Procesanlæg instrument/kalibr af tryk/temp/niveau Jern, metal og auto Procesanlæg introduktion, regulator og målekreds Jern, metal og auto Procesanlæg, instrument/kalibrering af flowmåling Jern, metal og auto Produktionstekniske beregninger Jern, metal og auto Programmering af 3D-koordinat målemaskine Jern, metal og auto Prototypedesign til maskinbearbejdning Jern, metal og auto Præcisionsmåling med stilbart kontrolværktøj Jern, metal og auto Pulversvejsning rør og plade - proces Jern, metal og auto Pulversvejsning, plade - proces Jern, metal og auto Reparation og vedligehold af transmissionstyper Jern, metal og auto Robot, idriftsættelse Jern, metal og auto Robotteknologi, vedligehold Jern, metal og auto Servomotorer, montage, idriftsætning, fejlfinding Jern, metal og auto Sikkerhed på automatiske maskiner og anlæg Jern, metal og auto Sikkerhed på komplekse automatiske maskiner Jern, metal og auto Sikkerhed ved arbejde nær elektrisk installation Jern, metal og auto Skibsbygning, placering og regler Jern, metal og auto Skæreprocesser og fugeformer Jern, metal og auto Svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde Jern, metal og auto Svejsning og bearbejdningsteknik Jern, metal og auto Systematisk vedligehold på automatiske maskiner Jern, metal og auto Tegningsinformation og -fremstilling Jern, metal og auto Teknologisk opdatering af styresystemer, PLC Jern, metal og auto Teknologisk opdatering el-motorer Jern, metal og auto Termodynamik og lovgivning, Køleteknik A-certifikat Jern, metal og auto TIG og lysbuesvejsning af u- og lavtlegeret rør Jern, metal og auto TIG-svejs-kants rustfri plade/rør Jern, metal og auto TIG-svejs-kants uleg plade/rør Jern, metal og auto TIG-svejs-kants uleg pladse Jern, metal og auto TIG-svejsning Jern, metal og auto TIG-svejsning af svær plade, aluminium Jern, metal og auto TIG-svejsning af tyndere plade, aluminium Jern, metal og auto TIG-svejsning af u/lavt legeret rør, montagesvejs Jern, metal og auto TIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme Jern, metal og auto TIG-svejsning, aluminium svær plade, stumpsømme Jern, metal og auto TIG-svejsning, aluminium tynd plade, kantsømme Jern, metal og auto TIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømme Jern, metal og auto TIG-svejsning, Rustfri, svært rør PA-PC Jern, metal og auto TIG-svejsning, rustfrit stål kantsømme pl/pl, PF Jern, metal og auto TIG-svejsning, Titanium Jern, metal og auto TIG-svejsning, u/lavt legeret pl/pl kantsømme, PF Jern, metal og auto TIG-svejs-stumps svær rustfri plade Jern, metal og auto TIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos Jern, metal og auto TIG-svejs-stumps svær rustfri rør pos PA-PC Jern, metal og auto TIG-svejs-stumps tynd rustfri plade Jern, metal og auto TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos Jern, metal og auto TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC Jern, metal og auto TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC Jern, metal og auto TIG-svejs-stumps uleg rør alle pos Jern, metal og auto TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC Jern, metal og auto TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC Jern, metal og auto Tilstandsbaseret vedligehold automatiske maskiner Jern, metal og auto Vedligeholdelse, rep. svejsning, metallegeringer Antal ECTS Side 13 af 21

124 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Jern, metal og auto Vedligeholdelsesteknik, lejereparation og smøring Jern, metal og auto Vedligeholdelsesteknik, procesinstrumentering Jern, metal og auto Vedligeholdelsesteknik, rep. svejsning, støbestål Jern, metal og auto Vedligeholdelsesteknik, vedligeholdelse af pumper Jern, metal og auto Vedligeholdelsesteknik, vibrationsmåling/ -analyse Jern, metal og auto Vedligeholdtek., energioptimering i produktionen Jern, metal og auto Vindenergianlæg, fejlfinding og reparation Jern, metal og auto Vindenergianlæg, hydraulik Jern, metal og auto Vindenergianlæg, sikkerhed Jern, metal og auto Volumenmodeller, anvendelse og overførsel Jern, metal og auto Volumenmodeller, dynamisk cad, produktionstegning Jern, metal og auto Vurdering af geometri måleresultat, metalindustri Jern, metal og auto Zero energismart - teknologisk opdatering Nærings- og nydelsesmiddel Almen fødevarehygiejne Nærings- og nydelsesmiddel Bake off for professionelle bagere Nærings- og nydelsesmiddel Brød og madbrød med fibre og fuldkorn Nærings- og nydelsesmiddel Chokolade som blikfang og salgsobjekt Nærings- og nydelsesmiddel Chokoladefremstilling til professionel brug Nærings- og nydelsesmiddel Delikatesseproduktion Nærings- og nydelsesmiddel Desserter inden for bager og konditorbranchen Nærings- og nydelsesmiddel Eksponering og salg af delikatesseprodukter Nærings- og nydelsesmiddel Etage- og bryllupskager Nærings- og nydelsesmiddel Europæiske brødtyper og produktudvikling Nærings- og nydelsesmiddel HACCP - egenkontrol Nærings- og nydelsesmiddel Konceptudvikling for bager og konditor Nærings- og nydelsesmiddel Konceptudvikling for detailslagtere Nærings- og nydelsesmiddel Kvalitetssikring i bagerier Nærings- og nydelsesmiddel Logistik for produktionsmedarbejdere Nærings- og nydelsesmiddel Mad med tema og kultur inden for ferskvareområdet Nærings- og nydelsesmiddel Marcipan og kransekage Nærings- og nydelsesmiddel Moderne flødekager Nærings- og nydelsesmiddel Moderne frugttærter Nærings- og nydelsesmiddel Måltidsløsninger inden for ferskvareområdet Nærings- og nydelsesmiddel Operatørstyret vedligehold på automatiske maskiner Nærings- og nydelsesmiddel Organisationens strukturelle opbygning Nærings- og nydelsesmiddel PLC, teknologisk opdatering industrielle netværk Nærings- og nydelsesmiddel Produktion af kogepølser Nærings- og nydelsesmiddel Produktion af medister, pålæg og røgvarer Nærings- og nydelsesmiddel Produktionshygiejne - operatør i fødevareindustrien Nærings- og nydelsesmiddel Professionel fremstilling af iscremer, parfait- og Nærings- og nydelsesmiddel Pynt som blikfang i slagterbutikken Nærings- og nydelsesmiddel Rugbrød med surdej Nærings- og nydelsesmiddel Råvarer og grundtilberedning for ferskvareområdet Nærings- og nydelsesmiddel Salg- og servicekompetencer i bagerbutikken Nærings- og nydelsesmiddel Signaturbrød Nærings- og nydelsesmiddel Slagterkurven Nærings- og nydelsesmiddel Smagsudvikling og salg af chokolade Nærings- og nydelsesmiddel Sortimentsudvikling i bagerier Nærings- og nydelsesmiddel Sæson- og temaprodukter hos detailslagteren Nærings- og nydelsesmiddel Sæson- og temaprodukter i bagerier Nærings- og nydelsesmiddel Varmt brød hele dagen Nærings- og nydelsesmiddel Vin og måltidsløsninger for detailslagtere Rengøring, ejendomsservice og renovation Affaldshåndtering - ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik Rengøring, ejendomsservice og renovation Anlæg i betonsten, buede linier Rengøring, ejendomsservice og renovation Beboerkommunikation i hverdagen, ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner Rengøring, ejendomsservice og renovation Byggesagsforløb - ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Bygningens installationer - ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Bygningsdrift og budgetlægning, ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Daglig erhvervsrengøring Rengøring, ejendomsservice og renovation Drift og vedligeholdelse af ufyrede varmeanlæg Rengøring, ejendomsservice og renovation Ejendommens tekniske installationer Rengøring, ejendomsservice og renovation Ejendommens vedligeholdelse Rengøring, ejendomsservice og renovation Energioptimering i bygninger, daglig drift Rengøring, ejendomsservice og renovation Formidling til brugere og beboerer, ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation God ergonomi i rengøringsarbejdet Rengøring, ejendomsservice og renovation Grønne anlæg, planlægning af plejeopgaver Rengøring, ejendomsservice og renovation Hygiejne på skoler og institutioner Rengøring, ejendomsservice og renovation Hygiejnisk håndtering af festudlejningsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Højderengøring og industriservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Indendørs tekniske hjælpemidler, ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Indretning og vedligeholdelse af legepladser Rengøring, ejendomsservice og renovation Institutions- og boligservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Interkulturel kompetence i jobudøvelsen Rengøring, ejendomsservice og renovation Klinisk etologi Rengøring, ejendomsservice og renovation Landbrugsteknik Rengøring, ejendomsservice og renovation Mentoruddannelse for erfarne medarbejdere Antal ECTS Side 14 af 21

125 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Antal ECTS Rengøring, ejendomsservice og renovation Mikrofiberrengøring Rengøring, ejendomsservice og renovation Miljø i praksis, ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Måling og vurdering af rengøringskvalitet Rengøring, ejendomsservice og renovation Oliebehandlede gulve Rengøring, ejendomsservice og renovation Optimering af rengøringsmetoder og arbejdsgange Rengøring, ejendomsservice og renovation Personlig planlægning af rengøringsarbejdet Rengøring, ejendomsservice og renovation Plantebeskyttelse i gartneri, sprøjtecertifikat Rengøring, ejendomsservice og renovation Polishbehandlede gulve Rengøring, ejendomsservice og renovation Praktikvejledning af serviceassistentelever Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøring af fødevarevirksomhed Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøring af lokaler og inventar med særlig snavs Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøring af renrum Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøring og skadeservice: Løsøre Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøring og skadeservice: Midler og maskiner Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøring og skadeservice: Sikkerhed Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøring og skadeservice: Skade dokumentation Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøring og skadeservice: Vand, fugt, skimmel Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøringsmidler og materialekendskab Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøringsudstyr og- metoder Rengøring, ejendomsservice og renovation Service af el-låse og video, ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Service i rengøringsarbejdet Rengøring, ejendomsservice og renovation Service og betjening af maskiner, ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Sikkerhed og førstehjælp ved rengøringsarbejdet Rengøring, ejendomsservice og renovation Skadedyr i ejendomme, arter og skade - ejd.service Rengøring, ejendomsservice og renovation Skadedyr i ejendomme, problemløsning - ejd.service Rengøring, ejendomsservice og renovation Syn af boliger, råderet, vedligeholdelsesordninger Rengøring, ejendomsservice og renovation Teknisk service v. konferencer mv. ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Tilberedning og servicering for patienter Rengøring, ejendomsservice og renovation Tryghedsskabende aktiviteter - ejendomsservice Rengøring, ejendomsservice og renovation Vand- og kemiflow i vaskeribranchen Rengøring, ejendomsservice og renovation Ventilation og indeklima - ejendomsservice, Salg, indkøb og markedsføring Erhvervsøkonomi Salg, indkøb og markedsføring Inddrivelsesret Salg, indkøb og markedsføring Moms- og afgiftsret Salg, indkøb og markedsføring Salgspsykologi og grundlæggende salg Salg, indkøb og markedsføring Statistik Salg, indkøb og markedsføring Toldret Salg, indkøb og markedsføring Økonomistyring i praksis Salg, indkøb og markedsføring Administrativ behandling af afskedigelsessager Salg, indkøb og markedsføring Administrative opgaver i salgsarbejdet Salg, indkøb og markedsføring Anvendelse af forhandlingsteknik i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Anvendelse af periodisk beregning og registrering Salg, indkøb og markedsføring Anvendelse af Space Management Salg, indkøb og markedsføring Automatiske anlæg, visionteknik konfig & analyse Salg, indkøb og markedsføring Billedredigering i medarbejderens jobfunktion Salg, indkøb og markedsføring Butikkens budget Salg, indkøb og markedsføring Butiksindretning på idéniveau Salg, indkøb og markedsføring Daglig registrering i et økonomisystem Salg, indkøb og markedsføring De svære samtaler - procedurer og værktøjer Salg, indkøb og markedsføring Debitorstyring Salg, indkøb og markedsføring Dialogbaseret markedsføring Salg, indkøb og markedsføring Driftssikring i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring E-administration og betalingssystemer Salg, indkøb og markedsføring E-markedsføring og reklameindsats Salg, indkøb og markedsføring Engelsk niveau D Salg, indkøb og markedsføring Erhvervsøkonomi niveau C Salg, indkøb og markedsføring E-teknologi og online opdatering Salg, indkøb og markedsføring Events i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Fastholdelse af medlemmers motivation Salg, indkøb og markedsføring Fastlæggelse af markedsføringsmål Salg, indkøb og markedsføring Fastlæggelse af mål ved personligt salg Salg, indkøb og markedsføring Forebyggelse af svind og tab i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Fremtidens convenienceforbruger Salg, indkøb og markedsføring Gennemførelse af personalesamtaler Salg, indkøb og markedsføring Indskrivning og formatering af mindre tekster Salg, indkøb og markedsføring Informationsteknologi niveau C Salg, indkøb og markedsføring Introduktion til Detailhandel Salg, indkøb og markedsføring Iscenesættelse af salgsfremstødsvarer (spotvarer) Salg, indkøb og markedsføring Kampagneoptimering i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Konceptanvendelse i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Konceptforståelse og drift i detailhandelen Salg, indkøb og markedsføring Konceptstyring i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Konkurrentanalyse i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Kontering af køb, salg, drift af biler og ejendom Salg, indkøb og markedsføring Kontoplaner og virksomhedens rapporteringsbehov Salg, indkøb og markedsføring Kreativitet i grafisk produktion - grafisk design Salg, indkøb og markedsføring Kundeanalyse og e-strategi Salg, indkøb og markedsføring Kundeloyalitet med sociale medier i detailhandlen Side 15 af 21

126 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Antal ECTS Salg, indkøb og markedsføring Kunderådgivning i forhold til fødevare Salg, indkøb og markedsføring Kundeservice i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Kundevejledning, binderi og blomsterhandel Salg, indkøb og markedsføring Købmandsskab og forretningsforståelse i detail Salg, indkøb og markedsføring Markedsanalyse i detail- og handelserhvervet Salg, indkøb og markedsføring Markedsføring med sociale medier i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Markedsføringsplanen i detail- og handelserhvervet Salg, indkøb og markedsføring Medarbejderintroduktion i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Mersalg i butikken Salg, indkøb og markedsføring Nye kunder via viral markedsføring Salg, indkøb og markedsføring Online kundeservice og -rådgivning Salg, indkøb og markedsføring Opbygning af virksomhedens website Salg, indkøb og markedsføring Opbygning/anvendelse af kundedatabase i CRM-system Salg, indkøb og markedsføring Opsøgende salgsarbejde på B2B markedet Salg, indkøb og markedsføring Overenskomster mm. i lønberegning Salg, indkøb og markedsføring Personligt salg kundens behov og løsninger Salg, indkøb og markedsføring Placering af resultat- og balancekonti Salg, indkøb og markedsføring Priskalkulation af sammensatte produkter i detail Salg, indkøb og markedsføring Produkt- og kundevejledning i handelsvirksomheden Salg, indkøb og markedsføring Produktinformation og vejledning i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Præsentationsteknik i administrative funktioner Salg, indkøb og markedsføring Registreringsmetoder ved virksomhedens drift Salg, indkøb og markedsføring Reklamationshåndtering Salg, indkøb og markedsføring Rytmer og rutiner til "salgsklar" butik Salg, indkøb og markedsføring Rådgiverrollen indenfor B2B-handel Salg, indkøb og markedsføring Salg og kundekommunikation i detailhandelen Salg, indkøb og markedsføring Salg og service niveau C Salg, indkøb og markedsføring Salgsplanlægning i Detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Salgsstyring i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Segmentering og målgruppevalg i markedsføring Salg, indkøb og markedsføring Sociale medier som kommunikationskanal i detail Salg, indkøb og markedsføring Styring af butikkens nøgletal Salg, indkøb og markedsføring Tekster til nettet - formulering og opbygning Salg, indkøb og markedsføring Telefonisk problemløsning i kundekontaktfunktioner Salg, indkøb og markedsføring Telefonisk salg i kundekontaktfunktioner Salg, indkøb og markedsføring Trends og livsstil hos forbrugeren i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Udarbejdelse og afstemning af lønsedler Salg, indkøb og markedsføring Udvikling af e-koncepter og produktdifferentiering Salg, indkøb og markedsføring Valg af markedsføringskanal Salg, indkøb og markedsføring Varebestilling og disponering i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Varepræsentation i detailhandlen Salg, indkøb og markedsføring Vejledning om mærkningsordninger i detail Salg, indkøb og markedsføring Økonomiske styring af lageret Salg, indkøb og markedsføring Økonomistyring i butikken Sundhed, omsorg og personlig pleje Sammenhængende patientforløb Sundhed, omsorg og personlig pleje Aldring og demens Sundhed, omsorg og personlig pleje Biomedicin og bioanalytisk fortolkning Sundhed, omsorg og personlig pleje Forløb for mennesker med sår Sundhed, omsorg og personlig pleje Inkontinens Sundhed, omsorg og personlig pleje Lovgivning og organisation Sundhed, omsorg og personlig pleje Metoder i socialfagligt arbejde på rusmiddelområde Sundhed, omsorg og personlig pleje Palliativ indsats - mellemmenneskelige aspekter Sundhed, omsorg og personlig pleje Patientologi Sundhed, omsorg og personlig pleje Psykiatri Sundhed, omsorg og personlig pleje Rammer og forudsætninger for ældres livskvalitet og sundhed Sundhed, omsorg og personlig pleje Sensorik Sundhed, omsorg og personlig pleje Socialt arbejde på rusmiddelområde Sundhed, omsorg og personlig pleje Fra kliniske retningslinjer til klinisk praksis (hygiejne i sundhedssektoren) Sundhed, omsorg og personlig pleje Mentorskaber og -ordninger Sundhed, omsorg og personlig pleje Palliativ indsats, symptomlindring og det professionelle arbejde Sundhed, omsorg og personlig pleje Palliativ indsats, symptomlindring og evidens Sundhed, omsorg og personlig pleje Relationsarbejde i psykiatrien Sundhed, omsorg og personlig pleje Udvikling af klinisk praksis - det akut kritisk syge barn Sundhed, omsorg og personlig pleje Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning Sundhed, omsorg og personlig pleje Har du interesse for den fysiske træning relateret til den ældre borger? Sundhed, omsorg og personlig pleje Rengøringsudstyr og - metoder Sundhed, omsorg og personlig pleje Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet Sundhed, omsorg og personlig pleje Arbejde med døende og afdøde patienter Sundhed, omsorg og personlig pleje Arbejde med sindslidende med misbrug Sundhed, omsorg og personlig pleje Arbejdet med recovery i psykiatrien Sundhed, omsorg og personlig pleje Arbejdet som værkstedsassistent Sundhed, omsorg og personlig pleje Assistenten i det tværgårende samarbejde Sundhed, omsorg og personlig pleje Assistenten som nøgelperson Sundhed, omsorg og personlig pleje Befordring af bevægelseshæmmede Sundhed, omsorg og personlig pleje Borgere med misbrugsproblemer Sundhed, omsorg og personlig pleje Borgernær forløbskoodination Sundhed, omsorg og personlig pleje Dokumentaion i omsorgssystemner i hjemmeplejen Sundhed, omsorg og personlig pleje Fagligt samarbejde i socialpsykiatrien Side 16 af 21

127 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Antal ECTS Sundhed, omsorg og personlig pleje Farmakologi Sundhed, omsorg og personlig pleje Forflytning og speciallejring Sundhed, omsorg og personlig pleje Fysisk genoptræning af borgere Sundhed, omsorg og personlig pleje Handleplaner ifølge serviceloven Sundhed, omsorg og personlig pleje Hospitalshygiejne Sundhed, omsorg og personlig pleje Hvad fejler den syge? Sundhed, omsorg og personlig pleje Hverdagslivet som indsatsområde i sosu-arbejdet Sundhed, omsorg og personlig pleje Injektion af medicin Sundhed, omsorg og personlig pleje Inkontinens: Pleje, behandling og vejledning Sundhed, omsorg og personlig pleje Innovation (sosu/pæd): Gennemførelse og formidling Sundhed, omsorg og personlig pleje Innovation (sosu/pæd): Idéudvikling m.m Sundhed, omsorg og personlig pleje Klinisk observation, refleksion og handling Sundhed, omsorg og personlig pleje Magt og Omsorg Sundhed, omsorg og personlig pleje Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser Sundhed, omsorg og personlig pleje Medicinadministration Sundhed, omsorg og personlig pleje Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet Sundhed, omsorg og personlig pleje Måling og vurdering af rengøringskvalitet Sundhed, omsorg og personlig pleje Neuropædagogik som redskab i det pædagogiske arbejde Sundhed, omsorg og personlig pleje Neurorehabilitering af senhjerneskadede Sundhed, omsorg og personlig pleje Omsorgsmedhjælper -arbejde med udviklingshæmmede Sundhed, omsorg og personlig pleje Palliativ omsorg for mennesker med demens Sundhed, omsorg og personlig pleje Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser Sundhed, omsorg og personlig pleje Patienttransport og forflytning Sundhed, omsorg og personlig pleje Personer med demens - aktiviteter og livskvalitet Sundhed, omsorg og personlig pleje Personer med demens og sygdomskendskab Sundhed, omsorg og personlig pleje Personlig planlægning af rengøringarbejdet Sundhed, omsorg og personlig pleje Planlægning af pædagogiske aktiviteter Sundhed, omsorg og personlig pleje Pleje af den svært overvægtige borger Sundhed, omsorg og personlig pleje Pleje af patienter på intensiv- og opvågningsafd Sundhed, omsorg og personlig pleje Portøren og hosp.serv.ass. som fast vagt Sundhed, omsorg og personlig pleje Portører og hosp.serv.ass. kontakt m. psykisk syge Sundhed, omsorg og personlig pleje Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen Sundhed, omsorg og personlig pleje Psykiatrisk suppleringsuddannelse Sundhed, omsorg og personlig pleje Pt. med demens på somatisk sygehus Sundhed, omsorg og personlig pleje Pt. med psyk. og/el. misbrug på somatisk sygehus Sundhed, omsorg og personlig pleje Rehabilitering som arbejdsform Sundhed, omsorg og personlig pleje Samarbejde med pårørende Sundhed, omsorg og personlig pleje Selvstændigt arbejde med rehabilitering Sundhed, omsorg og personlig pleje Social- og sundhedsassistentens arbejde i FAM Sundhed, omsorg og personlig pleje Sorg -og krisearbejde i omsorgs - og pæd.område Sundhed, omsorg og personlig pleje Sterilarbejdet på sygehusene Sundhed, omsorg og personlig pleje Støtte ved selvskadende adfærd Sundhed, omsorg og personlig pleje Sundhedspædagogik i omsorgsarbejdet Sundhed, omsorg og personlig pleje Tidlig opsporing af demens Sundhed, omsorg og personlig pleje Tidlig opsporing af sygdomstegn Sundhed, omsorg og personlig pleje Tilberedning og servicering for patienter Sundhed, omsorg og personlig pleje Tværsektorielt arbejde med rehabilitering Sundhed, omsorg og personlig pleje Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Sundhed, omsorg og personlig pleje Vejledning i forflytning Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Akademiuddannelse i international transport og logistik Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse ,6 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse ,2 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse ,6 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Grund- og Specialiseringskursus - Tank ,7 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Grund- og Specialiseringskursus Kl. 1+7+Tank Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Grund- og Specialiseringskursus Kl. 7+Tank ,4 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Repetition - Grundkursus ,7 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Repetition - Grundkursus + Klasse ,3 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Repetition - Grundkursus + Klasse 1 + Klasse ,9 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Repetition - Grundkursus + Klasse ,3 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Repetition - Grundkursus + Tank ,7 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Repetition - Grundkursus + Tank + Kl.1 + Kl ,8 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Repetition - Grundkursus + Tank + Klasse ,3 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Specialiseringskursus - Klasse ,3 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Specialiseringskursus - Klasse ,3 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ADR Specialiseringskursus - Tank ,9 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Ajour snerydning og glatførerbekæmpelse på vejbane Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Ajourf sneryd og glatførebekæmp af sti/fortov Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Ajourføring af chauffører i OST og BAB Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Anhugning af byrder Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Anvendelse af flyttetekniske hjælpemidler Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Arbejdsulykker og adfærd i nødsituationer Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Bagagehåndtering og kvalitet Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Befordring af fysisk handicappede passagerer Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Befordring af handicappede i ordinær rutetrafik Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Befordring af sygdoms- og alderssvækkede pas Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Betjening af fly med lastbilmonteret highloader Side 17 af 21

128 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Bilhåndtering Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Billettering og check af rejsehjemmel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Billettering og god kundebetjening Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Billettering og kundeservice Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Blokvognskørsel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Blåt kvalifikationsbevis Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Branchekendskab transport og logistik Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Brancherettet kørsel, m. high fidelity simulator Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Brug af diagramark og kontrolapparat Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Certifikatuddannelse C for kranførere Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Dagrenovation - kørsel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Dagrenovation - sikkerhed Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Defensiv kørsel og manøv. m. high fidelity simul Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Direkte prøve gaffeltruckcertifikat A eller B Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Dyretransport - håndtering på samlesteder Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Dyretransport - kompetencebevis Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Efteruddannelse for erfarne truckførere Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Energi. kørsel - person, m. low fidelity simulator Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Energirigtig kørsel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Energirigtig kørsel, kategori B Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Energirigtig kørsel, m. high fidelity simulator Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Energiøkonomisk kørsel for erhvervschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Erhvervsaffald Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-bevis 40459, Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-bevis Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-Efterudd. for ambulancereddere Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-Efterudd. for autohjælpschauffører - vejgods Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-Efteruddannelse for buschauffører - oblig. del Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-Efteruddannelse for dyretransportchauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-Efteruddannelse for flyttechauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig. del Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-Efteruddannelse for renovationschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-Efteruddannelse for rute- og bybuschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-Efteruddannelse for sværgodschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-Efteruddannelse for tanktransportchauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde EU-efteruddannelse Gods Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Flytning af tungt bohave og inventar Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Flyttearbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Færdselsregulering i forbindelse med særtransport Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Gaffelstabler certifikatkursus A, 5 dage Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Gaffeltruck B for erfarne førere Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Gods- og bagagehandling til og fra fly Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Godstransport med lastbil Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Godstransport med lastbil samt grundl. kval.uddan Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport af farligt gods i emballager og i tankeeller tankcontainere ,4 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Grundlæggende flakkøretøjer Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Grundlæggende kvalifikationer for varebilschauffør Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Grundlæggende kvalifikationsbevis - bus Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Grundlæggende kvalifikationsuddannelse - lastbil Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Havnen som arbejdsplads Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Håndtering af mælk og mejeriprod. under deltransp Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Håndtering af olie- og kemikalieaffald Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Håndtering af olie- og kemikalieaffald Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Intensiv grundlæggende kval.uddannelse - lastbil Transport, post, lager- og maskinførerarbejde International godstransport Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Intro sneryd og glatførebekæmpelse på vejbaner Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Intro snerydning og glatførebekæmpelse sti/fortov Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Introduktion til offentlig servicetrafik Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Klinisk risikoaffald Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Konflikthåndtering for personbefordringschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Kran B - ajourføring Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Kundeservice Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Kvalifikation til taxikørsel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Køre- og hviletidsregler Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Køreteknik Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Køreteknik - vanskelige trafikale situationer Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Køreteknik ajourføring Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Køreteknik og manøvrering Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Køreteknik og ny teknologi Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Køreteknik, miljø og arbejdsfunktioner Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Kørsel med modulvogntog Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Kørsel med specielle busser Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Kørsel med sættevogn Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Kørsel med sættevogn Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Kørsel med vogntog, kategori C/E Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Kørsel med vogntog, kategori D/E Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lagerindretning og lagerarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde lagerstyring med it - grundlæggende funktioner Antal ECTS Side 18 af 21

129 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Antal ECTS Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lagerstyring med it - udvidede funktioner Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lastbilmonteret kran, certifikat Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lastbilmonteret kran, certifikat E over 25 tm Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lasteansvarlig ved lastning og losning af fly Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lastning og losning af enhedslaster i fly Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lastsikring og stuvning af gods Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lastsikring og stuvning af gods til søtransport Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lodstjeneste i lufthavn ,5 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Logistik og organisation i transporterhvervene Transport, post, lager- og maskinførerarbejde logistik og samarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Love og regler i vejtransporten Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lufthavnslogistik, ajourføring Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lufthavnslogistik, proces og samarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Lugemand Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Manuel lagerstyring Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Manøvrering af specialkøretøjer, ground handling Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Manøvrering gaffeltruck, stabler og færdselslære Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Manøvrering, forsikringer og færdselsregler Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Manøvrering,ajour specialkøretøj flytrafikområder Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Manøvrering,specialkøretøjer flytrafik områder Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Natdistribution for godschauffører i byområder Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Opbevaring og forsendelse af farligt gods Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Pakning og emballering ved nat. og int. flytninger Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Personbefordring for lastbilchauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Personbefordring med bus Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Personbefordring med bus - ordinær kvalifikation Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Personbefordring med taxi Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Ren- og vedligehold af busser Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Robotteknologi, programmering og indkøring Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Rutebilkørsel udbud Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Rutebuskørsel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Siddende patientbefordring Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Sikker adfærd - nul arbejdsulykker Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Sikkerhed ved arbejde på forplads og ved flyside Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Sikkerhedsuddannelse ved farligt gods Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Skubning af fly Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Skubning af fly, ajourføring Transport, post, lager- og maskinførerarbejde specialkøretøjer, grundlæggende ground handling Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Specielle forflytninger i det præhospitale miljø Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Storskrald Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Straddlecarrier Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Stregkoder og håndterminaler Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Sundhed for erhvervschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Sundhed for godschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Sundhed for personbefordringschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Sundhed, sikkerhed, service og logistik Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Surring eller stuvning af flyttegods Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Sygetransportchaufførens vedligeholdelsesuddannels Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Tank - forebyggelse af uheld og uheldsbekæmpelse Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Tanktransport - adfærd ved aflæsning Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Tanktransport - adfærd ved aflæsning Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Tanktransport og defensiv kørsel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Terminaltraktor Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Time-, sags- og ressourcestyring Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Trafiksikkerhedspolitik i virksomheden Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport af fødevarer med kølevogn Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport af mælk og mejeriprodukter Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport af temperaturfølsomt gods Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transportpapirer inden for vejtransport Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Turistbuschaufførens serviceydelser Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Turistbuskørsel i Danmark Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Turistbuskørsel i Europa Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Turistkørsel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Udvidelse af GK for buschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Udvidelse af GK for godschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Uheldforebyggelse for erhvervschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Vedligeholdelse af transportmateriel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Vejgodstransport for buschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Vejgodstransport for buschauffører Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Vindenergianlæg, mekaniske komponenter/systemer Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Vintertjeneste Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Virksomhedsflytning Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Økonomi inden for transporterhvervene Undervisning og vejledning Master i dansk som andetsprog/andetsprogspædagogik, modul 3 15 Undervisning og vejledning Master i dansk som andetsprog/sprogbeskrivelse modul 1 15 Undervisning og vejledning Andetsprogspædagogik, modul 3 15 Undervisning og vejledning Sprogbeskrivelse, modul 1 15 Undervisning og vejledning Andetsprogspædagogik (PD i Dansk som andetsprog) Side 19 af 21

130 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Antal ECTS Undervisning og vejledning Beskæftigelse og organisation Undervisning og vejledning Beskæftigelsesindsatsens retslige og økonomiske grundlag Undervisning og vejledning Bevægelse og Læring Undervisning og vejledning Børn, unge og familier i udsatte positioner Undervisning og vejledning børne sprogtilegnelse Undervisning og vejledning børns sprog. Evaluering, samarbejde og vejledning i forhold til børns sprog Undervisning og vejledning Deltagerne i de erhvervsrettede uddannelser Undervisning og vejledning Didaktik og undervisningsmetode Undervisning og vejledning Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser Undervisning og vejledning Erhvervspædagogisk systemudvikling Undervisning og vejledning Fagdidaktik og klasseledelse (Fælles valgfrit PD-mo dul) Undervisning og vejledning fonologiske vankeligheder Undervisning og vejledning FVU læsning Undervisning og vejledning Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Undervisning og vejledning Grafisk design til små skærme / Akademiudd. i kreativitet og design Undervisning og vejledning gruppe og organisationspsykologi Undervisning og vejledning innovation og didaktik Undervisning og vejledning Innovation og kvalitet i vejledningsmiljøer Undervisning og vejledning kollegial vejledning Undervisning og vejledning Kommunikation, motivation og vejledning i beskæftigelsesindsatsen Undervisning og vejledning Kostvaner og livsstilssygdomme Undervisning og vejledning Layout / Akademiudd. i kreativitet og design Undervisning og vejledning læring og læringsresurser Undervisning og vejledning læse og skriveteknologi Undervisning og vejledning mediepædagogik ; Undervisning og vejledning mediepædagogisk og organisatorisk vejledning Undervisning og vejledning Mentor i beskæftigelsesindsatsen Undervisning og vejledning Inklusions- og eksklusionsprocesser for udsatte børn, unge og/eller voks ne Undervisning og vejledning Metoder i supervision indenfor socialt arbejde Undervisning og vejledning motorisk udvikling og kropslig læring Undervisning og vejledning Musikpædagogik (PD i Musik) Undervisning og vejledning Nedsat funktionsevne, udvikling og inklusion Undervisning og vejledning Nedsat funktionsevne, udvikling og inklusion Undervisning og vejledning neuropsykologi og neuropædagogik Undervisning og vejledning Neuropædagogik Undervisning og vejledning ordblindeundervisning for voksne Undervisning og vejledning praktiklærer til læreruddannelsen Undervisning og vejledning pædagogisk viden og forskning Undervisning og vejledning Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen Undervisning og vejledning skolens naturfaglige kultur Undervisning og vejledning skriftsprogstilegnelse og skriftsprogsundervisning klasse Undervisning og vejledning skriftsprogsudvikling og skriftsprogsundervisning 4-10 klasse Undervisning og vejledning skriftsprogsvanskeligheder 0-10 klasse Undervisning og vejledning Social inklusion Undervisning og vejledning social inklusion Undervisning og vejledning specialpædagogik i samtiden Undervisning og vejledning sprogpædagogik og sprogindsatser Undervisning og vejledning teknologi og digitale læremidler Undervisning og vejledning Læsning og skrivning samt afdækning af skriftsprogsvanskeligheder Undervisning og vejledning Læsning og skrivning samt afdækning af skriftsprogsvanskeligheder Undervisning og vejledning udeskoledidaktik Undervisning og vejledning Undervisning og læring Undervisning og vejledning Undervisning og læring Undervisning og vejledning Undervisningsplanlægning og didaktik Undervisning og vejledning Valg og valgprocesser Undervisning og vejledning Vejledning og individ Undervisning og vejledning Vejledning og samfund Undervisning og vejledning Vejledning og vejleder Undervisning og vejledning vejledningsmetoder og processer Undervisning og vejledning Vejledningsteori og forandringsprocesser Undervisning og vejledning Virksomhedssamarbejde i beskæftigelsesindsatsen Undervisning og vejledning Interkulturel vejledning Undervisning og vejledning Karrierevejledning af voksne Undervisning og vejledning Mentorskaber og mentorordninger Undervisning og vejledning Videoformater på web og mobile platforme Undervisning og vejledning undersøgelse af pædagogisk praksis Undervisning og vejledning Vejledning i fællesskaer og gruppevejledning Undervisning og vejledning Vejledning og digitale medier Undervisning og vejledning Anvendelse af databaseprogrammets data ,5 Undervisning og vejledning AVID-redigering, det kræver sin "klipper" 20 Undervisning og vejledning Børns leg Undervisning og vejledning DeskTop Publishing i virksomheden Undervisning og vejledning Fagspecifikt kursus - Tranieeforløb Social inklusion del 1, 2,3 60 Undervisning og vejledning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge Undervisning og vejledning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber Undervisning og vejledning Inkluderende pædagogiske miljøer i dagtilbud og SFO Undervisning og vejledning Kostens rolle i forbindelse med træning Undervisning og vejledning Kundeservice i et fitness- og motionscenter Side 20 af 21

131 Erhvervsgruppe Uddannelse/ kursustitel Kursuskode (AMUkode, modul nr. ect.) Varighed dage Undervisning og vejledning logopædisk kursus 1. undersøgelse og praksis Undervisning og vejledning Målrettet kredsløbstræning Undervisning og vejledning Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer Undervisning og vejledning Planlægning af gruppetræning Undervisning og vejledning Tilrettelæggelse af funktionel træning Undervisning og vejledning Tilrettelæggelse af stabilitetstræning Undervisning og vejledning Træning af børn og unge inden for fitness og sport Undervisning og vejledning Ungdomspædagogik og ungdomskultur i klubarbejdet Undervisning og vejledning Vejl. af personer med livsstilssygdomme om træning Vagt, sikkerhed og overvågning Evakuering og redning inden for Byggeri og Montage Antal ECTS Side 21 af 21