Faaborgvej 390, matr. 9h, Højme By asm 22. januar 2018

Transkript

1 Faaborgvej 390, matr. 9h, Højme By asm 22. januar 2018 Dette notat bygger blandt andet på en berigtigelse d. 22. januar 2018, som blev præget af, at nogen var hjemme, men trods gentagen ringen på og anråbninger ikke lukkede op. Des årsag så jeg ikke hele gården, blot stuehuset og længerne nord og øst. Jeg var ikke inde på gårdspladsen. Gården, Tranemosegård, ser ud til at være udflyttet fra Højme imellem 1857 og 95. I samme periode er en parcel, 9h, på for 1800-tallet typisk vis, blevet udstykket herfra og bebygget med den mindre gård, Åhaven, som i dag er Faaborgvej 390. Det var helt karakteristisk, at stort set alle nye gårde og huse blev bygget udenfor landsbykernene, langs gamle eller nye veje. Nr. 390 ligger ved den gamle vej, Faaborgvej og samtidig tæt på Odense Å med dens enge. Formodentlig har engbeliggenheden medvirket til at gården fik god økonomi, idet den kunne holde kreaturer og dermed gødning baseret på bl.a. enghø som vinterfoder. Igen en typisk historie. Hø var oftest en begrænsende resurse. Bygningerne: Gården er firlænget og relativt lille, vurderet efter bygningsmassen. Stuehuset er vel 17 fag, og det ser ud til at være blevet udvidet med tre fag i begge ender. Oprindelig 11, altså. Det er fire, brede fag dybt. Byggeskikken er egebindingsværk med stråtag og kragetræer på rygningen. Facaden er forsynet med en ekstra dokke (lodret stok) både i over- og undertavl. Gavlen har to ekstra dokker i mellemtavl og undertavl. Taget er med halvvalm, hvad der er typisk for Fyn. Der er kun en skorsten (nu). En typisk fynsk (vestdansk) gård skulle have to. Der er en kvist i taget. Den må være ret ny, og udtryk for, at loftet er udnyttet. I ældre tid udnyttede man kun lofterne til hø og korn. Da var der kviste til indsmidning af dette. Der er tale om en god, solid, velstående og velholdt bygning ser det ud til. Nordlængen var den oprindelige portlænge. Nu er der både port og garage (ned i østlængen). Denne længe er ombygget med grundmur, evt. forskallet med gasbeton udadtil. Den har stråtag ligesom sturhuset. Nordlængen ser på og velholdt ud. Østlængen var en staldlænge med typiske støbejernsvinduer. Nu er den delvis af bindingsværk delvis af grundmur/gasbeton? Måske er garagen i grundmur en tilbygning, således at længen tidligere har været kortere. Bindingsværket udgør 11 fag i egetræ, med én dokke i undertavle. (det behøvede ikke at være prangende, når det ikke vendte ud mod vejen). Taget er stråtag med halvvalm og kragetræer. Ser velholdt ud. Gårdspladsen og den søndre længe så jeg ikke. Konklusion: Denne lille gård er et typisk eksempel påm 1800-tallets bebyggelsesudvidelser (udparcellerede ejendomme), som blev mulige efter selvejekøb. Den er meget velholdt og ligger seværdigt. Den ligger i et villakvarter, hvor det er en kvalitet at kunne møde fortiden/erindringen om den rurale fortid. Bygningsmæssigt er den fin, repræsenterer en udvikling fra 1800-tallet 2. halvdel og ind i 1900-tallet. Den er i meget bedre stand og mere autentisk end mange bevaringsværdige ejendomme jeg har set i Odense og andre steder. Den er absolut bevaringsværdig og, i lyset af at fx Rikkesminde nu fjerne, blevet at endnu større betydning. Odense har spist ca landsbyer og landsbyejerlav i 1900-tallet. Der bør i dem alle være fortællende rurale levn som denne gård. - Der er desuden en fin og hyggelig have, ser det ud til..

2 Stuehuset. Østlængen

3 Nordlængen Nordlængen

4 Stuehusets nordgavl

5

6

7

8 2016