På matriklen ligger ifølge BBR fire bygninger, heraf er tre SAVE-vurderede.

Transkript

1 Direktionens Stabe Horsens Museum Sundvej 1A, Postbox Horsens Telefon: Sagsnr: HOM 3517 Sanne Wenzel Jespersen Teknik og Miljø Horsens Kommune Dato: 3. april 2018 Horsens Museums bemærkninger til lokalplanforslag omfattende nedrivning af alle bygninger på adressen Vestervej 7 samt opførelse af 19 rækkehuse samme sted, matr. nr. 15a Gedved By, lokalplanforslag 309. På matriklen ligger ifølge BBR fire bygninger, heraf er tre SAVE-vurderede. Museet har ikke haft mulighed for at besigtige ejendommen, det er derfor ikke muligt for museet at redegøre for bygningsmæssige detaljer f.eks. bindingsværksteknik og bygningsarkæologiske spor. Bygningernes overordnede forhold kendes dog fra fotografier. Den historiske baggrund Gedved var før højskolen og siden seminariets byggeri en mindre landsby med 8-9 gårde placeret langs bygaden, nuværende Vestervej. I 1777 blev landsbyen stjerneudskiftet, og siden blev de fleste gårde flyttet ud på de omkringliggende marker. Den ene af de få ikke udskiftede gårde i Gedved landsby er beliggende på adressen Vestervej 7. Der er tale om en firlænget gård, bestående af stuehus (BBR: bygning 1, opf. 1879, SAVE 4), samt tre alvsbygninger (BBR: bygning 2, opf. 1956, SAVE 5; bygning 3, opf. 1910, SAVE ingen; bygning 4, opf. 1900, SAVE 5) alle placeret omkring en omtrent kvadratisk gårdsplads. Alle bygningerne er ifølge BBR opført fra slutningen af 1800-tallet og frem, de ældste ikke over 140 år, men ses der bort fra bygning 2 og bygning 3, må det antages, at bygningerne eller dele af dem er væsentligt ældre. Bindingsværk som byggeform var i slutningen af 1800-tallet i al væsentlighed udkonkurreret af industrielt producerede gode teglsten til brug for opførelse af grundmurede bygninger. Årstallene i BBR for bygning 1 og 4 skal således ikke ses som opførelsestidspunktet, men tidspunktet for en større ændring eller ombygning.

2 Original-1 kort 1814 Høje Målebordskort fra slutningen af 1800-tallet Lave Målebordsblade fra begyndelsen af 1900-tallet

3 Bygningerne er navngivet som i BBR/FBB, hvilket ikke er identisk med Bygning 1 Ca. 15 fag lang og 5 fag bred bindingsværksbygning med hvide tavl og synligt sort bindingsværk. Blåmalede vinduer af nyere dato, dog ses ældre i gavlen. Opførelsesår: 1879 Bondegård Arkitektonisk værdi: 3 Arkitektonisk vurdering: Gådens helhed og bygningskvalitet er vigtig for bydelens afgrænsning Kulturhistorisk værdi: 3 Kulturhistorisk vurdering: 4-længet gård Miljømæssig værdi: 3 Miljømæssig vurdering: Gården er et identitetsobjekt i nærområdet Originalitetsværdi: 4 Originalitetsvurdering: Velbevaret bindingsværk og stråtag - men mangler minimum en skorsten Tilstandsværdi: 6 Tilstandsvurdering: Vedligeholdt Bevaringsmæssig værdi: 4 Bevaringsmæssig vurdering: Vigtig ejendom i lokalområdet Registreringsdato: Bygning 2 Stald, grundmuret bygning i blankmur med gule teglsten. Opførelsesår: 1956 Arkitektonisk værdi: 4 Arkitektonisk vurdering: Nyere længe opført i tegl Kulturhistorisk værdi: 5 Miljømæssig værdi: 3 Miljømæssig vurdering: Meget synlig fra engen Originalitetsværdi: 5 Tilstandsværdi: 6 Bevaringsmæssig værdi: 5 Bevaringsmæssig vurdering: Betydende længe i vigtig ejendom i lokalområdet Registreringsdato: Bygning 3 Konstruktion ukendt. Opførelsesår: 1910 Ikke save-vurderet Bygning 4 Fremstår mod nord, mod gaden, som en ca. 22 fag lang bindingsværksbygning med to 2 fag brede vognporte. Mod gaden fremstår tavlene i blank mur med gule teglsten. Som det gælder for det rige østjyske bindingsværks, er der også her anvendt to dokker under og én over løsholten. Det forholdsvis kraftige bindingsværk er sortmalet. Østgavlen er helt ommuret i forbindelse med opførelsen af bygning 2, mens der ses rødmalet bindingsværk i gavltrekanten mod vest.

4 Opførelsesår: 1900 Arkitektonisk værdi: 4 Arkitektonisk vurdering: Vigtig del af gårdens helhed Kulturhistorisk værdi: 3 Kulturhistorisk vurdering: 4-længet gård Miljømæssig værdi: 3 Miljømæssig vurdering: Afskærmer indre fra ydre Originalitetsværdi: 5 Originalitetsvurdering: 2 flotte velbevarede porte Tilstandsværdi: 6 Tilstandsvurdering: Vedligeholdt Bevaringsmæssig værdi: 5 Bevaringsmæssig vurdering: Vigtig ejendom i lokalområdet Registreringsdato: Om Bygningsomgivelser i Bebyggelsesmiljø: Landsby - Indenfor ældre landsby Indre forhold: Sammenbygget, med arkitektonisk tilknytning til andre bygninger på matriklen Ydre forhold: Fritliggende, men med arkitektonisk tilknytning til andre bygninger uden for matriklen (tidligere 20) Notat om indre og ydre forhold: Del af 4-længet gård Omgivelse: Anlæg - Gårdrum, gårdsplads Omgivelse: Natur - Mark, eng Udpegning som værdifuldt kulturmiljø Som det fremgår af Horsens Kommunes kontakt til Horsens Museum er kommunen opmærksom på, at matriklen er beliggende i den historiske del af Gedved. Området blev udpeget som kulturmiljø i Vejle Amt i 2005, og indgår som værdifuldt kulturmiljø i Horsens Kommuneplan I teksten fra Kulturmiljøer i Vejle Amt står der om Gedved landsby: Gedved var før højskolen og siden seminariets byggeri en mindre landsby med 8-9 gårde placeret langs bygaden, nuværende Vestervej, sammen med nogle gadehuse og husmandssteder. Landsbyens forte eller grønning er stadig bevaret, og flere af landsbyens små grusveje, der har ført ind mellem gårdene og husmandsstederne ses endnu at følge stjerneudskiftningens skel. Landsbyen, der blev udskiftet i 1777, blev ikke nævneværdigt udflyttet, og den gamle landsbystruktur med større gårde og mindre gadehuse ses endnu langs Vestervej, Martinsvej og Bryggervej. Fra landsbyens yngre dage er bevaret frysehuset fra 1950 erne samt Bagergården, et Bedre Byggeskik byggeri ved hovedlandevejen. På Bryggervej ligger stadig Bryggergården og vidner om det hvidtølsbryggeri, der i 1868 blev anlagt her af gårdmand Peter Herskind. Bryggeriet blev nedlagt i 1923 og af landsbyens købmandsgård er stadig bevaret magasinbygningen i bindingsværk (Vestervej) (Bygningen er nedrevet). Sårbarhed: Den gamle landsbykerne er meget sårbar overfor nedrivninger af gårde med henblik på udparcellering af tofterne til parcelhusbyggeri, og det anbefales derfor, at der i den nuværende landsbykerne ikke foretages større parcelhusbyggerier.

5 I Helhedsplan for Gedved 2009 står følgende om den historiske del af Gedved landsby (uddrag): Gedved landsby I udpegningen af Gedved landsby som kulturmiljø, er der gjort bemærkning om, at den gamle landsbykerne er meget sårbar overfor nedrivninger af gårde med henblik på udparcellering af tofterne til parcelhusbyggeri, og at det anbefales, at der i den nuværende landsbykerne ikke foretages større parcelhusbyggerier. Gedveds historie som landboby har efterladt et sammenhængende miljø af firelængede gårde og forskellige landarbejderhuse. I dag, hvor de driftsmæssige forhold ikke levner gamle længer mange funktioner, er det for Gedved en oplagt mulighed at udnytte de gamle bygninger som rammerne for en varieret og tæt bymiljø. Over hele landet har pilotprojekter vist, at omdannede driftslænger og den tætte landsby er et attraktivt miljø for bosætning og liv. Udpegningen af de enkelte bygningers kvaliteter giver rammerne for denne nye udvikling af Gedved. Omdannelsesområder Der er 3 af de gamle firelængede gårde tilbage langs Vestervej. Selvom ikke alle længerne kan ombygges, men må nedrives, vil det være en kvalitet at bygningsstrukturen bevares, så nogle længer eller dele af længerne vil være nyopførte I Kommuneplan 2017 s afsnit 4.2 Værdifulde kulturmiljøer står bl.a.: Redegørelse Nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og større terrænændringer inden for et udpeget kulturmiljø kan kun ske under hensyntagen til, at sammenhængen mellem de kulturhistoriske elementer ikke forringes væsentlig eller går tabt. Landsbyer Landsbyer og mindre bymiljøer rummer ofte også kulturhistorisk interessante elementer. Landsbyer, hvor gårdene ikke er udflyttet, er sårbare overfor ændringer i landsbykernens udformning f.eks. ved huludfyldning og bebyggelse, der overskrider toftegrænserne samt ændringer i arkitektur, vejforløb og kirkeomgivelser. Hvor nyanlæg eller ændringer tillades, bør det derfor foregå under hensyntagen til bymiljøets gaderum og arkitektur, samt de karakteristiske butiks- og servicefunktioners fortælleværdi. Museet anbefaling Gedved udvider sig meget i disse år i takt med, at Horsens som vækstkommune tiltrækker mange nye borgere. Særligt nærmest Horsens er der et stort pres på de gamle landsbykerner, som gradvist mister deres autenticitet i takt med, at gamle huse og gårde nedrives og nye opføres ofte uden at der tages hensyn til det historiske kulturmiljø, som de indgår i. Horsens Kommune har i Helhedsplanen for Gedved nævnt muligheden for, at der skulle udarbejdes en bevarende lokalplan for Gedved landsby. Museet vil anbefale, at man benytter denne lejlighed til at udarbejde en sådan og dermed sikre, at landsbyens bevaringsværdige bygninger ikke gradvist forsvinder i forbindelse med køb og salg. Det er således museets opfattelse, at kommunen bør sikre, at disse kulturhistoriske åndehuller i de store ensartede udstykninger fra 1960 erne og frem bevares, og dermed er med til at sikre, at de historiske rødder ikke fjernes

6 helt. Vestervej 7 er det seneste eksempel indenfor de sidste år på ansøgninger om nedrivninger og tilladelse til nedrivning af bygninger med kulturhistorisk betydning i Gedveds ældste del. Som det er beskrevet ovenfor, har Horsens Kommune ved flere lejligheder påpeget at huse og kulturmiljø i Gedveds historiske landsby er værdifuldt og værd at værne om. Horsens Museum er enig i disse betragtninger, og er også enig med kommunen i, at bygningerne på Vestervej 7 er en vigtig ejendom i lokalområdet (jf. Save-vurderingen). Vælger kommunen at give tilladelse til nedrivningen af den historiske gård finder museet det uforeneligt med de intentioner, der fremgår af ovenstående uddrag fra div. planer. Ejendommen, Vestervej 7, fremstår som et af det mest markante elementer i den historiske del af Gedved, med store og tilsyneladende velbevarede bygninger. Det er museets vurdering, at det skitserede projekt ikke harmonerer med den historiske udvikling i Gedved landsby og Horsens Kommune skal være opmærksom på, at gives der tilladelse til nedrivningen af ejendommen til fordel for lav tæt bebyggelse på en måde, der udnytter grunden bedst muligt, vil landsbyen miste et af de vigtigste kulturhistoriske elementer, et element der i høj grad har betydning for udpegningen som værdifuldt kulturmiljø. Skulle der mod museets anbefalinger gives nedrivningstilladelse, vil museets anbefale, at man sikrer sig, at den nye bebyggelse i området udformes og indpasses i overensstemmelse med den stedlige byggetradition og landsbymiljø, således at de/den kommende bygninger placeres i overensstemmelse med den eksisterende gårdstruktur, hvor bygninger ligger omkring en gårdsplads. Desuden anbefales, at materialevalget samt bygningernes arkitektoniske udtryk er i overensstemmelse med den historiske landsbys byggeskik. Arkæologi I forbindelse med anlægsarbejder i den historiske landsby er der risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder beskyttet efter museumsloven. Det anbefales derfor forud for et eventuelt anlægsarbejde at indhente en udtalelse efter museumsloven med en konkret vurdering (henvendelse ang. arkæologi kan ske til Lone Seeberg, muslsj@horsens.dk, tlf ). Med venlig hilsen Frederik Callesen Museumsinspektør Telefon direkte: musfc@horsens.dk