Nordisk Fjernvarmesymposium i Ålesund d juni Småskala biomasse v/ Viktor Jensen, DFF
|
|
|
- Ingelise Lauritzen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordisk Fjernvarmesymposium i Ålesund d juni 2004 Småskala biomasse v/ Viktor Jensen, DFF
2 Småskala biomasse Småskala biomasse i fjernvarmen i Danmark I alt ca. 150 værker med biomasse som hovedbrændsel 60 halm fyrede varmeværker 60 flis fyrede varmeværker 30 træpille fyrede varmeværker 3 flis fyrede og 4 halm fyrede kraftvarmeværker Typiske anlæg er af størrelsen 1 10 MW varme Anlæggene er typisk bygget i perioden Nye flis fyrede varmeværker Kedelanlæggene står overfor udskiftning Nye krav til emission i Luftvejledningen fra 2001 Teknologisk udvikling af biomasse kedler
3 Stop for småskala biomasse CHP Brændselsvalget og produktionsformen politisk styret planøkonomi i stedet for liberalt marked Kraftig promovering af biomasse og biomasse CHP frem til regeringsskiftet i december 2001 Nu kortsigtede markedspolitiske vurderinger Liberalisering af el-markedet er gennemført Ophævelse af fastpris-afregning og VE-tillæg Forbud mod utilsigtet anvendelse af biobrændsler og andre VE-energiformer Udbygning af solvarmeanlæg er stoppet helt Skatte- og afgiftspolitik frem for energipolitik
4 Brændselspriser Kr/GJ Brændselspriser 1. kv kv Kvartal fuel g-olie n-gas halm flis t-piller
5 Konsekvens af kursskiftet Småskala biomasse CHP er ikke realistisk i øjeblikket i Danmark Småskala biomasse CHP udvikling er flyttet til Tyskland Kraftværkerne satser på storskala biomasse CHP i forbindelse med CO 2 -reduktions målsætningen Politisk satses på biogas CHP, men det er landbruget, som skal betale for løsningen Fjernvarmeværkerne koncentrerer sig om teknologisk udvikling af biomasse-fyringsteknik og optimal brændselsudnyttelse
6 Luftvejledningens krav Emissionskrav i Luftvejledningen fra 2001 for biomasse fyrede anlæg fra 1 50 MW Støvpartikler: 40 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2 Partikler ved kondenserende drift dog op til 100 mg/nm 3 CO: 625 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2 Krav om O 2 styring på alle anlæg Yderligere krav til anlæg over 5 MW NO x regnet som NO 2 : 300 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2 Krav om kontinuert CO-måling Krav om kontinuert støv-måling Krav om kontinuert NO x -måling på anlæg >30 MW
7 Udfordringer til træpille fyrede anlæg Over 20 år gamle kedler oprindeligt bygget til kul-fyring Drop-tube anlæg eller lamel-vandreriste Slaggeproblemer, hvis ikke træpillerne er af bedste kvalitet Problemer med tilbagebrand, hvis træpillerne indeholder for meget støv Der skal monteres nye posefiltre efter de eksisterende multi-cykloner De gamle kedler bør udskiftes til nye kedler med skubberiste eller trapperiste
8 Typisk træpille-fyret varmeværk
9 Udfordringer til flis-fyrede anlæg Korrosionsproblemer i røggas rørene Studietur til Skåne i oktober 2001 Bedre udmuring af fyrboxen Hævning af kedel-temperaturen Hævning af iltprocent Trykluft til skud-rensning af kedlen skal være tørret Røggaskondensat er rødt = korrosion i kedel-rør Røggaskondensat er gråt = korrekt drift Problemer med drift af røggas kondenceringsanlæg er nu løst
10 Typisk dansk flis-fyret varmeværk
11 Velfungerende røggaskondensering
12 Udfordringer til halm-fyrede anlæg Forbrændingsteknisk kan de eksisterende halmkedelanlæg ikke leve op til den nye luftvejledning For høj og meget svingende CO emission Problemer med VOC emission Problemer med PAH i asken Alt skyldes dårlig og ukontrolleret forbrænding ved for lave og svingende temperaturer Alle tre fabrikanter på det danske marked har nu løst problemerne og kan nu overholde de nye krav
13 Eurotherm s løsning
14 Linka s løsning
15 Weiss løsning
16 Weiss løsning
17 Biomassens fremtid Småskala biomasse anlægs fremtidige skæbne i Danmark vil blive afklaret i , når presset omkring opfyldelsen af CO 2 forpligtelsen i perioden bliver stort nok Det må forudses, at der skal laves en større omlægning og harmonisering af hele energi- og ressource-beskatningen senest på samme tidspunkt EU-målsætningerne på området vil tvinge Danmark til igen at prioritere biomasse-anvendelse i både storskala og småskala CHP samt til transportsektoren Småskala CHP skal fremover udføres som præfabrikerede units
18 Biomasse i transportsektoren Rapsolie, bio-diesel og bio-ethanol m.v. vil på trods af Danmarks modstand indtage sin plads Biomasseanvendelse i transportsektoren er ikke nyt tidligere var energiafgrøder meget udbredte I 1943 blev 23% af danske landbrugsarealer således anvendt til energiafgrøder Nemlig som havre til hestene
Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm
Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Rensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher [email protected] FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING
DANSK BETONFORENING BETONREPARATION OG RENOVERING 2016, 2. FEBRUAR SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING - UDBYGNING AF SKÆRBÆKVÆRKET TIL BIOMASSEPRODUCERET FJERNVARME OMSTILLING AF VARMEFORSYNINGEN I TREKANTSOMRÅDET
Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse
Præsenteret ved: Innovationsseminar vedr. BREF for store fyringsanlæg hos FORCE den 26. november 2015 af: Jørgen Nørklit Jensen DONG Energy Thermal Power Indledning Kviksølv for kulfyring NO x for biomasse-fyring
5. Anlæg til gårde og institutioner
5. Anlæg til gårde og institutioner Den nuværende anvendelse af halmfyring i landbruget begyndte i større omfang på grund af energikrisen i 1970 erne med deraf følgende tilskudsordninger og lempelige afskrivningsregler
Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.
Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer
Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!
Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen ([email protected]) & Henrik Andersen ([email protected])
Fremtidens KV - Anlæg
Fremtidens KV - Anlæg - Et kludetæppe af produktionsanlæg Kraftvarmeværk anno 2005 Før alt skulle liberaliseres Typisk kraftvarmeværk 8 Naturgasbaseret produktionsanlæg 8 Gasmotor 8 Drift på tre-ledstarif
NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen [email protected] I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013
NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen [email protected] NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,
De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?
De vægtede ecodesign emissioner Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%? [email protected] Ecodesign forordning EU215/1189 Årsvirkningsgrad; 85% fra LL + 15% fra NOM - 3% F(2)+F(3)
Temadag om røggasrensning torsdag den 23. november 2017
Temadag om røggasrensning torsdag den 23. november 2017 El- og posefiltre kontra kondensatrensning på ristefyrede biomassekedler. - v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax 75
4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke [email protected]
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke [email protected] Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyringsanlæg og Affaldsforbrænding
Rapport nr. 61 2012 Revideret d. 12.09.2012 Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyrings og Affaldsforbrænding Ole Schleicher FORCE Technology
Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!
Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg
De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg Søren Klinggaard & Jesper Cramer FORCE Technology Agenda Måling af korrosion Søren Klinggaard Vision-baseret overvågning og styring af forbrændingen
SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS. 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1
SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1 19-01-2015 Teresa Rocatis, Projektleder 2 Madsen Bioenergi I/S Biogasanlægget vil årligt få tilført: - ca. 100.000 tons kvæg-
PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.
PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse
Dansk Træpillekonference 2015
Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020
Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-
Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse
13. Fjernvarmeværker
13. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde,
INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
CO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor
Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars
Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat
1. Dansk energipolitik for træpiller
1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig
Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel
Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Projektets baggrund 3 1.2 Rapportens formål 3 1.3 Afgrænsning
Støvemissionsvilkår for træfyrede anlæg mindre end 50 MW. dk-teknik
Støvemissionsvilkår for træfyrede anlæg mindre end 50 MW dk-teknik December 1996 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 1.1 Forord 4 1.2 Sammenfatning 5 1.3 Summary 6 1.4 Baggrund 7 1.5 Afgrænsning af opgaven
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken [email protected] Agenda Hvor skal
Energiforsyning i landdistrikter
Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden
Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden Morten Hofmeister, Daniel Trier og Per Alex Sørensen PlanEnergi Regionalmøder 2016 Dansk Fjernvarme 1 Regionalmøder 2016 Dansk Fjernvarme 2
Justeret miljøgodkendelse 2013 Udvidelse Øster Toreby Varmeværk a.m.b.a. Agrovej 3 4800 Nykøbing F.
Justeret miljøgodkendelse 2013 Udvidelse Øster Toreby Varmeværk a.m.b.a. Agrovej 3 4800 Nykøbing F. 27. marts 2013 Guldborgsund Kommune 1 INDLEDNING... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Virksomhedens kommentar...
Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse
Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør
Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse
Specialregulering i fjernvarmen
Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper
Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
NOx afgifter - og hvad så? s
NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner
Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner 3. april 2008 Principper for den fremtidige udbygning og kabellægning af det overordnede elnet Overordnede betragtninger - Udbygningen af elnettet skal ske gennem
Den danske biomassesatsning til dato
Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Fremtidens smarte energisystemer
Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk [email protected] Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august
GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet
Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Milepælene i dansk energipolitik Year Target Political status 2020 50 %
Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Dall Energy multibrændselsovn
Dall Energy multibrændselsovn 1. Princip og resultater 2. 20 års forskning og udvikling på 10 minutter Dall Energy multibrændselsovn 2. Gassen fra forgasningstrinnet brændes 950C Varm røggas med ultra
Miljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima TEMPERATUR, VOKSNE Juni til august 24,5 C Resten af året 22 C Variationen over arbejdsdagen kategori
Dimensionering af biogasledning mellem Lemvig Biogas og Lemvig Varmeværk anno 2016. Lemvig, 04.02.2015
Lemvig, 04.02.2015 Dimensionering af biogasledning mellem Lemvig Biogas og Lemvig Varmeværk anno 2016 Denne rapport er forbeholdt parterne og må ikke til offentliggøres 1/20 Indhold Indledning... 3 Vigtigt
TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
