Dansk Træpillekonference 2015
|
|
- Bente Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Træpillekonference 2015
2 Energiaftale af % vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion
3 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning
4 Biomasse til el og varme produktion Forbrug af brændsler (fossilt og biomasse) til kraftvarme produktion 200 PJ 170 PJ Forbrug af biomasse til kraftvarmeproduktion 40 PJ 60 PJ
5 Det europæiske marked for industrielle træpiller ventes at vokse væsentligt i de kommende år, drevet af udviklingen i Storbritannien, Danmark, Belgien og Holland. Ingen andre europæiske lande har relevante økonomiske incitamenter, der støtter anvendelse af træpiller i store industrielle anlæg, eller de importerer kun marginale mængder (såsom Sverige). Kilde Poyry july 2014 Og mængderne justeres nedad. Fra 35 millioner ton til ca. 28 millioner ton
6 Træpillerne importeres, flisen produceres hjemme sådan da (2012) Forbrug Flis Træpiller Total El og varme (PJ) Øvrige (PJ) Import (PJ) Prod. (PJ) Imp + prod (PJ) Import andel i % % % 39 38
7
8 Biomasse kommer i mange forskellige former og til forskellig brug
9 Typer af restprodukter Grene og toppe fra store træer (rest ved hugst af industritræ) Tyndingstræ (hele træer med grene og top) fra pleje og foryngelse af skovbevoksningen med henblik på forbedret træproduktion på arealet Uønsket krat og småtræer på landbrugsarealer Frasorterede stammer (råd-ramt eller ramt af andre sygdomme, krogede, vindfældede, flækkede, for tykke, for tynde, for korte, for lange, uønskede træsorter), som ikke kan afsættes til industrielle formål Rest-vedmasse fra foryngelse af træer i plantagedrift (æbler, oliven, gummi o.l.) hvor eksempelvis frugten, ikke selve træet, er hovedproduktet Savsmuld, bark o. lign. fra træindustri Markante CO2-reduktioner
10
11 Bioenergi analysen konkluderede: De store kraftværker vil på kort sigt kunne indkøbe biomasse med gunstig klimaprofil. Efter 2035 forventes udledningerne forbundet med anvendelsen af træ til kraftvarme at stige på grund af et skift i de typer af biomasse, der vil dominere markedet i denne tidsperiode. På længere sigt vil manglende global regulering udfordre bæredygtigheden. Regulering af biomassens miljømæssige bæredygtighed er nødvendig, hvis man vil sikre sig mod øget negativ klimapåvirkning af den stigende biomasseanvendelse både nationalt og globalt.
12 Der må ikke være tvivl om, at det gavner klimaet, når vi skifter kul ud med biomasse. Derfor vil jeg opfordre branchen til at indgå en frivillig aftale om kun at købe biomasse, der er produceret bæredygtigt Hvis branchen ikke indgår en frivillig aftale, vil vi sikre bæredygtigheden gennem lovgivning. Biomasse har mange fordele som brændsel, men det er nødvendigt, at vi har høje standarder for, hvad det er for noget biomasse, vi bruger, siger Rasmus Helveg Petersen.
13 6 Marc Kristine van het Erve Grunnet, senior advisor
14 6 Marc Kristine van het Erve Grunnet, senior advisor
15 Den danske brancheaftale Biomasse et værktøj til at fortrænge fossile brændsler Træpiller og træflis Reference til bioenergianalysen, Miljøministeriets Vejledning om sikring af bæredygtigt træ ved offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser samt Forest Europe s kriterier for bæredygtig skovdrift. Ansvaret for efterlevelse af aftalen: Kraftvarmeproducenten
16 Hvem Omfattede værker Alle El- og varmeproducerende værker 20 MW indfyret effekt er omfattet af dokumentationskravene Aktørkredsen Kraftvarmeværkerne Dansk Fjernvarme Dansk Energi NGOerne Skovforeningen Embedsværket
17 Krav til bæredygtigt biomasse 1. Legalitet skovning fra lovligt udpegede områder, betaling af alle relevante skatter og afgifter relateret til skovsektoren, skovning overholder gældende miljø- og skovlovgivning, skovning respekterer oprindelige folks hævdvunde og civile rettigheder, overholdelse af handels- og toldlovgivning relateret til skovsektoren 2. Beskyttelse af økosystemer vurdering af den miljømæssige (eksempelvis vand, jord) påvirkning ved udtag af træmateriale konsekvensvurdering af forvaltningens betydning for økosystem og biodiversitet planlægning, der minimerer negativ påvirkning af økosystem og biodiversitet, herunder påvirkninger fra gødning, pesticider og bortskaffelse af affald
18 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage til den globale kulstofcyklus skal opretholdes fastholde skovens evne til at producere træ til fremtidige generationer sikre rettidig og tilstrækkelig foryngelse af skoven etablering af system til måling af skovens produktivitet uddannelse og træning af producenter og underleverandører undlade anvendelse af træ fra skove som ikke genplantes/forynges, undlade konvertering af land væk fra skovstatus. undlade konvertering af skove med højt kulstofindhold
19 4. Skovene skal være sunde og velfungerende fastholdelse eller øge skovens sundhed og vitalitet forvaltning af naturlige processer, herunder skovbrande, skadedyr og sygdomme beskyttelse mod bl.a. ulovlig hugst og minedrift 5. Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder Identifikation af særligt udsatte områder, eller områder der er særligt bevaringsværdig. Beskyttelse af udpegede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder.
20 4. Skovene skal være sunde og velfungerende fastholdelse eller øge skovens sundhed og vitalitet forvaltning af naturlige processer, herunder skovbrande, skadedyr og sygdomme beskyttelse mod bl.a. ulovlig hugst og minedrift 5. Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder Identifikation af særligt udsatte områder, eller områder der er særligt bevaringsværdig. Beskyttelse af udpegede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder.
21 6. Sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres Identifikation, dokumentation og respekt for oprindelige folk, med traditionel eller juridisk brugsret til skoven Etablering af klagemekanismer, hvis sådanne ikke allerede findes, der kan regulere uoverensstemmelser i forbindelse med identificerede brugsrettigheder samt arbejdsmiljø Medarbejdere skal have ret til at organisere sig, og det er ikke tilladt at anvende børnearbejde, tvunget arbejde og diskrimination Arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres så de ansattes sundhed og sikkerhed tilgodeses.
22 7. Grænseværdier for CO2 udledning Reduktionsprocent med reference til den p.t. mest ambitiøse standard som er fra UK jf. nedenstående tabel og anbefaling fra EU Reduktion set i forhold til reference angivet af EU (fossil fuel comparator) Inddragelse af hele værdikæden både for biomasse og fossil reference. Værdikæden antages at omfatte: Drift der kan henføres specifikt til produktionen af brændslet (inkl. beplantning, vedligehold og skovning), forarbejdning af brændslet, transport til slutkunde (energiproducent) samt udnyttelsesgrad på kraftværk.
23 CO2 udledning ved tilvejebringelse
24 8. Yderligere krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager, indirect landuse change (ILUC) og indirect wooduse change (IWUC) Baseret på analysens konklusioner vil branchen for at sikre en klimahensigtsmæssig kulstofbalance, udover tiltagene i ovenstående 7 punkter, tilstræbe ikke at anvende biomasse: hvortil der regionalt findes aktuel alternativ efterspørgsel til højværdig produktion (herunder til produktion af tømmer) der kommer fra træer, der er dyrket på frugtbar jord, som uhensigtsmæssigt er omlagt fra landbrug til skov der er skyld i afskovning i den pågældende region der negativt påvirker kvantiteten og kvaliteten af skovens ressourcer på mellemlangt og langt sigt
25 Kulstof gæld Den simple forklaring: Den tid der går fra træet er fældet til et nyt er vokset op Debatten går på altså på hvornår den positive CO2 effekt kommer - ikke om den kommer Afhænger af Hvor hurtigt ville restproduktet være rådnet Fortrængt brændsel Tidshorisonten 0 år, 2 år, 10 år, 30 år, 100 år I forhold til effekten på klimaet bør tidsrammen være 100 år. Denne tidsramme giver en mere nøjagtig bogføring af de kumulative emissioner end kortere mellemrum.
26 Tidsrammen for aftalen og efterlevelse Dokumentationskravene træder i kraft i 2016 Årsbasis 2016: 40 pct. 2017: 60 pct. 2018: 75 pct. 2019: Fuldt indfaset Evaluering af aftalen i 2018 Årlig rapportering. Udarbejdes eller verificeres af 3. part Offentliggørelse på hjemmesider
27
Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse
Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereBrancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1 En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente udledning af CO 2 til atmosfæren,
Læs mereHOFORS PROGRAM FOR BÆREDYGTIG BIOMASSE
HOFORS PROGRAM FOR BÆREDYGTIG BIOMASSE 1 BÆREDYGTIG BIOMASSE Det er essentielt for HOFOR, at biomassen til indfyring på Amagerværket er bæredygtig, og at bæredygtigheden kan dokumenteres For HOFOR handler
Læs mereBæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?
Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen? NEPCon aktiviteter og personale Selskaber i 12 lande Ca. 100 medarbejdere Globalt netværk Skovcertificering > 25 million hektar >
Læs merei praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse i praksis Dipl. ingeniør Projektleder, indkøber og miljøkoordinator Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. 1. Baggrund for Brancheaftalen 2. Brancheaftalen Krav
Læs mereGradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon
Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang Michael K Jakobsen, NEPCon About Us International non-profit organisation We have been working on sustainable land use
Læs mereBÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme
BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar. 2015 Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme HOFOR KORT FORTALT 960 medarbejdere Over 5,2 milliarder
Læs mereHvordan kontrolleres bæredygtighed?
Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Brancheaftalen Kriterier for bæredygtig biomasse 1. Lovligt fældet og handlet 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage
Læs mereBrancheaftale om sikring af bæredygtigt biomasse (træpiller og træflis) 1
Brancheaftale om sikring af bæredygtigt biomasse (træpiller og træflis) 1 Udgave: 9. september 2015 En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente udledning
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereHOFOR OG BRANCHEAFTALEN
HOFOR OG BRANCHEAFTALEN Temadag hos Dansk Fjernvarme 20-01-2016 Anders Evald HOFOR, PLAN Fjernvarme, Bygas og Kraftvarme HOFORS ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED HOFOR skal forholde sig til brancheaftalen i to
Læs mere(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014
D O N G E ne r g y P r og r a m m e f o r S u s ta i n a b l e B i o m a ss S o u r c i ng (DPSB) Træpiller og træflis Version 1.0. december 2014 Indhold Sammenfatning...3 NYT OG GRØNNERE LIV TIL DONG
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereSkovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert
Skovdyrkerne Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne hvem er vi? Medlemsejet skovbrugsvirksomhed
Læs mereRapportering om Bæredygtig Biomasse
Rapportering om Bæredygtig Biomasse Kort om NEPCon Sustainable Land use Conservation Traceability Responsible sourcing Skovcertificering > 30 million hektar > 15 lande Træproduktion og Handel > 1,500 Sporbarhedscertifikater
Læs mereProgram til indkøb af bæredygtig biomasse (ØPSB)
Program til indkøb af bæredygtig biomasse (ØPSB) Træpiller og træflis Version 1.0. December 2014 Ørsted Policy Indhold 03 Sammenfatning 04 Nyt og grønnere liv til Ørsted s centrale kraftvarmeværker 04
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereDONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereVE direktivet vs.2. Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse
VE direktivet vs.2 Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse Forhandlingsforløb for VE direktivet (biomasse) RÅDET 30. nov. 2016 CION præsenterer forslag til revision af VEdirektivet 1. kvartal Tekniske
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereGreenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket
København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag
Læs mereSMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder
SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereBæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen
Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereBÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017
BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra
Læs mereBiomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen
Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereBÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats
BÆREDYGTIG BIOMASSE Rygraden i Danmarks klimaindsats BÆREDYGTIG BIOMASSE 3 BÆREDYGTIG BIOMASSE SMIDER SORTE BRÆNDSLER PÅ PORTEN En stille grøn revolution er i gang og har været det længe. Fossile brændsler
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereSvar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162
Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereVeje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi
Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Bioenergiens rolle og carbon footprint i fremtidens danske energisystem
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereHalmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
Læs mereTræpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereMILJØ REDEGØRELSE 2014-2015
MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 Vores papirarbejde er i orden - også når det handler om miljøet Johnsen Graphic Solutions A/S har gennem mere end 20 år ført en dokumenteret og målrettet miljøpolitik til gavn
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereRAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012
RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012 INDHOLD CSR XL-BYG CF Gruppen - året der gik... 3 XL-BYG CF Gruppen - vi passer på miljø og klima... 4 XL-BYG CF Gruppen - vi har omtanke for og tager hensyn til
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereEcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011
EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 Partnere i EcoGrid EU Der er 16 partnere i EcoGrid EU 6 danske partnere Derudover partnere
Læs mereBioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?
Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereTræ Ved Træ forstås træ og andet materiale, der er fremstillet af træ, herunder træbaserede fibre i plader, papirprodukter mv.
Kontraktbilag 0 Side 1 af 5 Definitioner Træ Ved Træ forstås træ og andet materiale, der er fremstillet af træ, herunder træbaserede fibre i plader, papirprodukter mv. Træprodukter Ved træprodukter forstås
Læs mereBiomasse i fremtidens energisystem. Jacob Møller Energistyrelsen
Biomasse i fremtidens energisystem Jacob Møller Energistyrelsen Globale biomassepotentialer (EJ/år) Danske potentialer (2050, ekskl. affald og blå biomasse, PJ/år) Biomassepriser En carbon debt tilgang
Læs merePerspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse
Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for
Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for HOFOR A/S Rapporteringsperiode 01.01.17 31.12.17 Kontakt i virksomheden Sune Balle Hansen Tlf. 27954230 Mail subh@hofor.dk Evaluering og godkendelse udført af
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereCO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008
CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereHvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen
Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående
Læs mereUdkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs mereØkonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for
Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for HOFOR A/S Rapporteringsperiode 01.08.16 31.12.16 Kontakt i virksomheden Sune Balle Hansen Tlf. 27954230 Mail subh@hofor.dk Evaluering og godkendelse udført af
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereDyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mere