Dansk Træpillekonference 2015

Transkript

1 Dansk Træpillekonference 2015

2 Energiaftale af % vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion

3 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning

4 Biomasse til el og varme produktion Forbrug af brændsler (fossilt og biomasse) til kraftvarme produktion 200 PJ 170 PJ Forbrug af biomasse til kraftvarmeproduktion 40 PJ 60 PJ

5 Det europæiske marked for industrielle træpiller ventes at vokse væsentligt i de kommende år, drevet af udviklingen i Storbritannien, Danmark, Belgien og Holland. Ingen andre europæiske lande har relevante økonomiske incitamenter, der støtter anvendelse af træpiller i store industrielle anlæg, eller de importerer kun marginale mængder (såsom Sverige). Kilde Poyry july 2014 Og mængderne justeres nedad. Fra 35 millioner ton til ca. 28 millioner ton

6 Træpillerne importeres, flisen produceres hjemme sådan da (2012) Forbrug Flis Træpiller Total El og varme (PJ) Øvrige (PJ) Import (PJ) Prod. (PJ) Imp + prod (PJ) Import andel i % % % 39 38

7

8 Biomasse kommer i mange forskellige former og til forskellig brug

9 Typer af restprodukter Grene og toppe fra store træer (rest ved hugst af industritræ) Tyndingstræ (hele træer med grene og top) fra pleje og foryngelse af skovbevoksningen med henblik på forbedret træproduktion på arealet Uønsket krat og småtræer på landbrugsarealer Frasorterede stammer (råd-ramt eller ramt af andre sygdomme, krogede, vindfældede, flækkede, for tykke, for tynde, for korte, for lange, uønskede træsorter), som ikke kan afsættes til industrielle formål Rest-vedmasse fra foryngelse af træer i plantagedrift (æbler, oliven, gummi o.l.) hvor eksempelvis frugten, ikke selve træet, er hovedproduktet Savsmuld, bark o. lign. fra træindustri Markante CO2-reduktioner

10

11 Bioenergi analysen konkluderede: De store kraftværker vil på kort sigt kunne indkøbe biomasse med gunstig klimaprofil. Efter 2035 forventes udledningerne forbundet med anvendelsen af træ til kraftvarme at stige på grund af et skift i de typer af biomasse, der vil dominere markedet i denne tidsperiode. På længere sigt vil manglende global regulering udfordre bæredygtigheden. Regulering af biomassens miljømæssige bæredygtighed er nødvendig, hvis man vil sikre sig mod øget negativ klimapåvirkning af den stigende biomasseanvendelse både nationalt og globalt.

12 Der må ikke være tvivl om, at det gavner klimaet, når vi skifter kul ud med biomasse. Derfor vil jeg opfordre branchen til at indgå en frivillig aftale om kun at købe biomasse, der er produceret bæredygtigt Hvis branchen ikke indgår en frivillig aftale, vil vi sikre bæredygtigheden gennem lovgivning. Biomasse har mange fordele som brændsel, men det er nødvendigt, at vi har høje standarder for, hvad det er for noget biomasse, vi bruger, siger Rasmus Helveg Petersen.

13 6 Marc Kristine van het Erve Grunnet, senior advisor

14 6 Marc Kristine van het Erve Grunnet, senior advisor

15 Den danske brancheaftale Biomasse et værktøj til at fortrænge fossile brændsler Træpiller og træflis Reference til bioenergianalysen, Miljøministeriets Vejledning om sikring af bæredygtigt træ ved offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser samt Forest Europe s kriterier for bæredygtig skovdrift. Ansvaret for efterlevelse af aftalen: Kraftvarmeproducenten

16 Hvem Omfattede værker Alle El- og varmeproducerende værker 20 MW indfyret effekt er omfattet af dokumentationskravene Aktørkredsen Kraftvarmeværkerne Dansk Fjernvarme Dansk Energi NGOerne Skovforeningen Embedsværket

17 Krav til bæredygtigt biomasse 1. Legalitet skovning fra lovligt udpegede områder, betaling af alle relevante skatter og afgifter relateret til skovsektoren, skovning overholder gældende miljø- og skovlovgivning, skovning respekterer oprindelige folks hævdvunde og civile rettigheder, overholdelse af handels- og toldlovgivning relateret til skovsektoren 2. Beskyttelse af økosystemer vurdering af den miljømæssige (eksempelvis vand, jord) påvirkning ved udtag af træmateriale konsekvensvurdering af forvaltningens betydning for økosystem og biodiversitet planlægning, der minimerer negativ påvirkning af økosystem og biodiversitet, herunder påvirkninger fra gødning, pesticider og bortskaffelse af affald

18 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage til den globale kulstofcyklus skal opretholdes fastholde skovens evne til at producere træ til fremtidige generationer sikre rettidig og tilstrækkelig foryngelse af skoven etablering af system til måling af skovens produktivitet uddannelse og træning af producenter og underleverandører undlade anvendelse af træ fra skove som ikke genplantes/forynges, undlade konvertering af land væk fra skovstatus. undlade konvertering af skove med højt kulstofindhold

19 4. Skovene skal være sunde og velfungerende fastholdelse eller øge skovens sundhed og vitalitet forvaltning af naturlige processer, herunder skovbrande, skadedyr og sygdomme beskyttelse mod bl.a. ulovlig hugst og minedrift 5. Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder Identifikation af særligt udsatte områder, eller områder der er særligt bevaringsværdig. Beskyttelse af udpegede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder.

20 4. Skovene skal være sunde og velfungerende fastholdelse eller øge skovens sundhed og vitalitet forvaltning af naturlige processer, herunder skovbrande, skadedyr og sygdomme beskyttelse mod bl.a. ulovlig hugst og minedrift 5. Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder Identifikation af særligt udsatte områder, eller områder der er særligt bevaringsværdig. Beskyttelse af udpegede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder.

21 6. Sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres Identifikation, dokumentation og respekt for oprindelige folk, med traditionel eller juridisk brugsret til skoven Etablering af klagemekanismer, hvis sådanne ikke allerede findes, der kan regulere uoverensstemmelser i forbindelse med identificerede brugsrettigheder samt arbejdsmiljø Medarbejdere skal have ret til at organisere sig, og det er ikke tilladt at anvende børnearbejde, tvunget arbejde og diskrimination Arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres så de ansattes sundhed og sikkerhed tilgodeses.

22 7. Grænseværdier for CO2 udledning Reduktionsprocent med reference til den p.t. mest ambitiøse standard som er fra UK jf. nedenstående tabel og anbefaling fra EU Reduktion set i forhold til reference angivet af EU (fossil fuel comparator) Inddragelse af hele værdikæden både for biomasse og fossil reference. Værdikæden antages at omfatte: Drift der kan henføres specifikt til produktionen af brændslet (inkl. beplantning, vedligehold og skovning), forarbejdning af brændslet, transport til slutkunde (energiproducent) samt udnyttelsesgrad på kraftværk.

23 CO2 udledning ved tilvejebringelse

24 8. Yderligere krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager, indirect landuse change (ILUC) og indirect wooduse change (IWUC) Baseret på analysens konklusioner vil branchen for at sikre en klimahensigtsmæssig kulstofbalance, udover tiltagene i ovenstående 7 punkter, tilstræbe ikke at anvende biomasse: hvortil der regionalt findes aktuel alternativ efterspørgsel til højværdig produktion (herunder til produktion af tømmer) der kommer fra træer, der er dyrket på frugtbar jord, som uhensigtsmæssigt er omlagt fra landbrug til skov der er skyld i afskovning i den pågældende region der negativt påvirker kvantiteten og kvaliteten af skovens ressourcer på mellemlangt og langt sigt

25 Kulstof gæld Den simple forklaring: Den tid der går fra træet er fældet til et nyt er vokset op Debatten går på altså på hvornår den positive CO2 effekt kommer - ikke om den kommer Afhænger af Hvor hurtigt ville restproduktet være rådnet Fortrængt brændsel Tidshorisonten 0 år, 2 år, 10 år, 30 år, 100 år I forhold til effekten på klimaet bør tidsrammen være 100 år. Denne tidsramme giver en mere nøjagtig bogføring af de kumulative emissioner end kortere mellemrum.

26 Tidsrammen for aftalen og efterlevelse Dokumentationskravene træder i kraft i 2016 Årsbasis 2016: 40 pct. 2017: 60 pct. 2018: 75 pct. 2019: Fuldt indfaset Evaluering af aftalen i 2018 Årlig rapportering. Udarbejdes eller verificeres af 3. part Offentliggørelse på hjemmesider

27