Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater
|
|
|
- Ada Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater Lars Baastrup-Spohr 1, Jonas Morsing², Emilie M. F. Kallenbach 1, ³, Simone M. Mortensen 1,4, J. Bo Larsen², Karsten Raulund-Rasmussen² og Kaj Sand-Jensen 1 1 Ferskvandsbiologisk Sektion, KU-BIO 2 Sektion for Skov, Natur og Biomassen, KU-IGN 3 NIVA Danmark 4 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Miljø- og Fødevareministeriet Fotos: Jonas Morsing, Theis Kragh mfl. Dias 1
2 Restaurering af Øle Å hvor er vi? Dias 2
3 Restaurering af Øle Å - Hvorfor? Konsekvenser af rødgranplantagen Skygge Fødekvalitet Dias 3
4 Restaurering af Øle Å -Hvordan? 2013: Basismonitering 2014:Fældning af 20 meter bred bufferzone langs åen Dias 4
5 Restaurering af Øle Å -Før/efter Dias 5
6 Dias 6
7 Open-ended -hvordan og hvorfor? Hvordan? Hvorfor? Én - intervention Ikke noget specifikt habitatmål Ingen løbende artsforvaltning Bredspektret monitering Processer Artsgrupper Afsides beliggenhed Store områder Store effekter af klimaforandringer Hvor referenceforhold ikke kan genoprettes Udgangspunkt menneskeskabt Afhængig af udefrakommende processer Naturligt dynamiske økosystemer Løbende forvaltning er omkostningsfuld Krav om vildhed Hughes et al 2012 Dias 7
8 Åens iltindhold og stofomsætning - Hvordan reagerer processerne? Omsætning af organisk stof på økosystem niveau: Primærproduktion og respiration Forventning: Øget lys højere primærproduktion højere iltkoncentration effekt på højere trofiske niveauer (smådyr og fisk) Metode: Iltsensorer øverst (kontrol) og nedstrøm strækninger Dias 8
9 22/06/ /06/ /06/ /06/ /06/ /06/ /06/2015 Oxygen saturation (%) Åens ilt -Det forventede resultat I sommerperioden (hvor der er meget lys) er iltudviklingen kraftigere I de restaurerede områder A Rest St. 3 kontrol St Dias 9
10 Åens ilt -Overraskelsen Der er en tæt sammenhæng mellem vandstanden og iltindholdet i Øle Å Kontrol Rest 1 Ved lav vandstand står vandet stille og er meget iltfattigtiltfrit Rest 2 Dias 10
11 Åens ilt -Konsekvensen af restaureringen Kritiske iltforhold forekommer hver sommer på kontrolstrækningen (st.1) Kontrol Kontrol På de restaurerede stræk (st. 1-2) ses forbedrede forhold efter indgrebet Rest 1 Rest 2 Dias 11
12 Planternes diversitet - Arternes reaktion Artsrigdommen planter I rødgranplantager er ofte meget lav Vi forventede en øgning i artsrigdommen I de restaurerede områder Forsøg på at forudsige hvilke arter der koloniserede området 80 vegetationsfelter (28 i det restaurerede område) Dias 12
13 A r ts tu r n o v e r (% ) A r t s r i g d o m Artsrigdom og artsudskiftning -Det forventede 1 5 Stigning i artsantallet i plots i de restaurerede områder, men ingen ændring i kontrolområderne Artsudskiftningen var høj i de restaurerede områder både 2015 og 2016 R e s t a u r e r i n g n = K o n t r o l n = R e s ta u r e r in g n = 2 8 K o n tr o l n = 1 2 Dias 13
14 Forudsigelsen af artssammensætningen Det nye Forsøg med at benytte statistiske modeller til at forudsige artsammensætningen i det restaurerede område Udnytter sammenhængen mellem arternes karaktertræk og miljøforholdene Fugtigt Tørt Dias 14
15 Estimeret hyppighed Forudsigelsen af artssammensætningen Skuffelsen (indtil videre) Vi har ikke, endnu, formået at forudsige arternes relative hyppighed i det restaurerede område De arter der indvandrer er ikke perfekt tilpasset miljøet, hvilket forstyrrer sammenhængen mellem traditionelle karaktertræk og miljø Observeret hyppighed Nye karaktertræk (spirings-niche) Forudsigelser længere frem med mere ligevægt mellem arter og miljø Fugtigt Tørt Dias 15
16 Konklusioner En open-ended tilgang var velegnet til Øle Å-projektet Stort område, stor menneskelig påvirkning og dynamisk system De akvatiske processer var domineret af fysik og klima, med mindre effekt af indgrebet Øget artsrigdom i plantesamfundet, men sammensætningen er, endnu, svær at forudsige Dias 16
17 Tak Lokale ildsjæle fra de bornholmske grønne organisationer i Det Grønne Partnerskab: DOF, Vandpleje Bornholm Lodsejer: Lars Wilhjelm Adskillige studerende og studenterdhjælpere Bevilling fra: Dias 17
18 Spørgsmål
Naturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE?
BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE? ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, JES RASMUSSEN, DAGMAR K. ANDERSEN OG TENNA RIIS BIODIVERSITETSSYMPOSIUM,
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Naturgenopretning nu med videnskab
8 Naturgenopretning nu med videnskab Mange danske søer og vandløb er blevet genoprettet, uden at deres udvikling efterfølgende er blevet dokumenteret. Det gør vi til gengæld i den nyskabte Filsø og den
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;
ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND
44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY
Bo Gundersen Lundevej Vejstrup
Bo Gundersen Lundevej 19 5882 Vejstrup Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge [email protected] www.svendborg.dk Høring vedr. reguleringssag om udlægning
Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Puge Mølle Å - Reguleringsprojekt st st
Vandpleje Fyn v. Søren Knabe Ejlskovvej 10, Hårslev 5471 Søndersø 31. august 2018 Sags id: 18/20193 Puge Mølle Å - Reguleringsprojekt st. 5.700 - st. 5.850 Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra
BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Effektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Status for udvikling af den danske bæverbestand
Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Usserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.
Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm
Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Notat om iltsvind i Alling Å
Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: [email protected] Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af
1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Det tørke stressede vejbed
Det tørke stressede vejbed Danske Parkdage 2018 Andy G. Howe, Københavns Universitet Lærke K. Sangill, VandcenterSyd Odense Mona C. Bjørn, Københavns Universitet Dato: 06.09.2018 Hvilke planter kan gro
Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1
Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig
Høring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune
Til de høringsberettigede 17. april 2019 Sags id: 19/7991 Høring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune Assens Kommune ønsker med indeværende projekt at
Restaurering af Lindes Å, Mindelunden
Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 [email protected] www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude
Naturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej
Stenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å
Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte
NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Administration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund [email protected] Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer
20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.
NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard
Årsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Trend Dambrug Fjernelse af spærring
Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...
REWILDING MOLS. Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer AARHUS
REWILDING MOLS Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer REWILDING Genetablere naturlige processer Reducere menneskelig indblanding i økosystemet Fremme økosystemer der kan bevare biodiversitet
Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer
Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes
Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å
Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 [email protected] www.slagelse.dk Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å - et grønt samarbejde mellem Slagelse Kommune og de lokale sportsfiskerforeninger
Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017
Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande
Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven
NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED
NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen
Kløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
