Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Transkript

1 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Metode... 3 Hvem bor du sammen med... 4 Hvilket sprog taler I mest i din familie... 4 Trivsel... 5 Hvordan har du det for tiden... 5 Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med... 5 Synes du at du har for meget at se til... 6 I de sidste to måneder, hvor tit er du blevet mobbet i skolen... 6 Selvvurderet helbred... 7 Hvordan er dit helbred... 7 Hvordan synes du, at din krop er... 8 Symptomer indenfor 14 dage... 8 Smertestillende medicin... 9 Vaccinationer... 9 Fysik... 9 Hvordan er din fysiske form... 9 Aktiviteter Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen Går du til fritidsaktiviteter efter skole...12 Har du et fritidsjob Deltager du i de fritidsaktiviteter, du kunne tænke dig Måltidsvaner Hvor tit spiser du morgenmad på hverdage Hvor tit spiser du frokost på hverdage Rygning Har du prøvet at ryge Hvor gammel var du første gang du prøvede at ryge Hvor ofte ryger du nu Vil du gerne holde op med at ryge Har du prøvet at ryge vandpibe Stoffer Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk Hvor gammel var du første gang Har du taget stoffer, fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ecstasy Alkohol Hvor gammel var du første gang du drak en hel genstand Har du nogensinde prøvet at være fuld... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Hvor mange gange har du drukket 5 genstande 20 Hvor gammel var du første gang du var fuld Overvægt Konklusion og diskussion Perspektiver Referencer

3 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse, inviterer Den kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn kommune alle elever på 9. klassetrin til udskolingsundersøgelse. I forbindelse med udskolingsundersøgelserne er der, for 6. år i træk, udarbejdet en sundhedsprofil rapport. Intentionen med rapporten er at belyse emner i elevernes liv, som er af betydning for deres sundhed og trivsel. Ud fra denne rapport vil områder og problemstillinger, der evt. fremadrettet vil kunne være relevante fokusområder i forhold til specifik og målrettet sundhedsfremme og forebyggelse, kunne identificeres. Herudover kan rapporten bruges som udgangspunkt til at måle effekten af de iværksatte indsatser som følge af den kommunale sundhedspolitik. Metode Udskolingsundersøgelsen indeholder en sundhedssamtale og en vurdering af den unges generelle helbredstilstand, trivsel, højde og vægt, pubertetsudvikling, bevægeapparat samt sanser. I forbindelse med sundhedssamtalen udfyldte eleverne i 9. klasse på alle kommunens almindelige folke- og friskoler i skoleåret et spørgeskema vedr. helbredsforhold og sundhedsadfærd. Spørgeskemaet er udarbejdet af en række kommunallæger i samarbejde med Afdelingen for Almen Medicin og Institut for Folkesundhedsvidenskab i Århus. En del af spørgsmålene er validerede og tidligere anvendt i de store landsdækkende børneundersøgelser, som eksempelvis Skolebørnsundersøgelsen 2010.(1) Alle besvarelser er samlet i databasen Skolesundhed.dk, hvorfra data til denne rapport er hentet. Ud over at danne grundlag for denne rapport, kan det udfyldte spørgeskema, i anonymiseret form, bruges af skolens skolesundhedsplejerske og evt. klasselærer til at danne baggrund for forskellige indsatser på skolen. Indsatser, der kan være med til at forbedre de unges trivsel og sundhed i dagligdagen. Skolesundhed.dk har i forbindelse med skoleåret ændret udformningen af spørgeskemaet. Det har betydet, at der i forhold til tidligere rapporter er enkelte spørgsmål, der er udgået. Til gengæld er der kommet nye til, idet der sker en fortsat udvikling af spørgeskemaet. Det kan give bias i forhold til resultatet, men det skønnes, at det ikke har væsentlig betydning for sammenligningsresultaterne og kun der, hvor der er ændret på betydningen af spørgsmålet, er sammenligning med tidligere udeladt. Så vidt det har været muligt er svarrene fra spørgeskemaet i denne rapport sammenholdt med resultaterne fra de foregående år, samt med resultater fra de øvrige kommuner, som benytter Skolesundhed.dk på 9. klasse niveau. Det drejer sig om i alt 12 kommuner (A), hvor nogle har brugt det på alle skoler og andre har brugt det som pilotprojekt på enkelte skoler. Der laves desuden referencer til landsdækkende undersøgelser, der er gennemført de seneste år. Rapporten giver ingen forklaringer på sammenhænge eller årsager, da dette ikke er muligt på de foreliggende data. I Faaborg-Midtfyn kommune har 480 elever i folke- og friskolernes 9. klasse besvaret spørgeskemaet. Lige mange piger og drenge har besvaret spørgeskemaet. På landsplan er der besvarelser fra knap 3800 elever. 3

4 Familien Hvem bor du sammen med 35% af eleverne bor i familier, hvor de biologiske forældre ikke bor sammen. Der er ikke spurgt til om mor og far er alene, eller samboende med andre voksne. Ifølge Danmarks statistik var der i % af de hjemmeboende børn, som boede sammen med begge forældre. I 2013 gælder det kun for 61% af børnene under 18 år. Skilsmisse procenten var i 2012 på 42,7% og mere end halvdelen af de ægteskaber, der ender i skilsmisse, går i opløsning i løbet af de første 11 år. I 2013 mistede 1355 børn og unge under 18 år en eller begge forældre. Hvilket sprog taler I mest i din familie 5% af eleverne i 9. klasse taler for det meste et andet sprog end dansk når de er hjemme i familien. 4

5 Trivsel Hvordan har du det for tiden 94% af eleverne siger, at de har det rigtig godt eller godt nok. Dette må siges at være et højt antal elever i trivsel. (Dog kan godt nok tolkes meget bredt i forhold til hvor positivt udsagnet opfattes og kan derfor give risiko for fejltolkning.) Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med 5

6 65% af eleverne siger, at de har det rigtig godt sammen med dem, de bor sammen med. 32% siger, at de har det godt nok. (Om det skal opfattes som et positivt eller tåleligt udsagn, må siges at være endnu en bias ved undersøgelsen.) Synes du at du har for meget at se til Godt en femtedel af eleverne synes altid eller tit, at de har for meget at lave. Hele 68% af eleverne oplever, at de sommetider har for meget at se til, og kun 10% synes aldrig at dette er tilfældet. Ifølge en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse (2) føler op mod hver femte barn og ung i års alderen sig stresset mindst en gang om ugen og mellem 1-8% af børn og unge har denne følelse dagligt. I daglig tale siger de unge ofte at de er stressede, når de oplever at have travlt og når de føler, at tingene er ved at vokse dem over hovedet. Det kan føre til symptomer som koncentrationsbesvær, træthed, irritabilitet og søvnløshed (2). I de sidste to måneder, hvor tit er du blevet mobbet i skolen 6

7 5% oplever at være blevet mobbet i skolen. Resultatet svarer til at der, med en gennemsnitlig klassekvotient på 20 elever, er en elev i hver klasse, som har oplevelsen af at være blevet mobbet inden for de sidste to måneder. Yderligere spørgsmål om skoletrivsel er udeladt, dels fordi spørgsmål herom besvares i spørgeskemaet fra Skoletrivsel.dk, som skolerne i Faaborg-Midtfyn kommune skal benytte, dels for ikke at gøre spørgeskemaet for langt. Elevers skoletrivsel har betydning for deres indlæring, velvære og sundhedsadfærd. De, der mistrives i skolen, klarer sig dårligt fagligt og er i øget risiko for senere lavt uddannelsesniveau eller for helt at vælge en uddannelse fra.(1) Ydermere er der fundet sammenhæng mellem dårlig skoletrivsel og usunde vaner såsom rygning, usund kost og stort forbrug af alkohol.(3) Selvvurderet helbred Hvordan er dit helbred 92% af eleverne angav at have et virkelig godt eller godt helbred mod 88% af eleverne i skoleåret og 80% af eleverne i skoleåret 2011/12. Der ses en lille stigning i antallet af elever, som giver udtryk for at have et virkelig godt helbred, mens der er et lille fald i antallet af elever, som har det nogenlunde eller dårligt. De seneste større undersøgelser viser, at blandt de årige svarer mellem % at de har et godt helbred, mens under 3 % oplever, at deres helbred er dårligt (2). Flere undersøgelser har vist sammenhæng mellem selvvurderet helbred og hhv. stress, sociale relationer, utilstrækkelig søvn samt langvarig sygdom, men det vides ikke om dette også er gældende for børn og unge og om dårligt selvvurderet helbred følger den unge ind i voksenlivet (2). 7

8 Hvordan synes du, at din krop er 10% føler sig lidt for tynd, 58% passende, 30% lidt for tyk og 3% alt for tyk. (Se BMI sidst i rapporten). Symptomer indenfor 14 dage Et ret stort antal af eleverne angav at have haft et eller flere symptomer indenfor de sidste par uger forud for undersøgelsen. Hyppigst rapporteredes om hovedpine, mavepine, rygsmerter og humørsvingninger. Det ses endvidere at ca. en fjerdedel af eleverne i udskolingsårgangen oplever søvnproblemer. Hos børn og unge kommer psykiske belastninger og livsudfordringer ofte ikke alene til udtryk som psykiske symptomer, men også som fysiske klager, ofte i form af smerter. Dette kaldes psykosomatiske symptomer. Når man i forskellige undersøgelser har spurgt børn og unge om hovedpine, oplyser % at de har haft hovedpine indenfor den sidste eller de to sidste uger. Hovedpine skyldes ofte spændingshovedpine eller migræne (2). Undersøgelser, der anvender selvrapporterede data fra større børn og unge viser, at mellem 10 og 20 % oplever mavepine mindst en gang om ugen. Pigerne angiver hyppigere end drengene at have mavesmerter. Forekomsten har været nogenlunde stabil de sidste 20 år (2). Når vi i Kommunal Sundhedstjeneste i forbindelse med udskolingsundersøgelsen har spurgt ind til smerter og gener er den subjektive opfattelse at der overrapporteres. Årsagen til hovedpine angives hyppigt at være støj og dårligt indeklima i skolen. Klinisk vurderes årsagen hyppigt at være for lidt muskeltræning med deraf følgende dårlig holdning og muskelspændinger, nedsat syn eller dårlige spise- og drikkevaner. Andre smerter kan skyldes 8

9 belastning i forbindelse med sport eller arbejde og smerterne er kortvarige. Mavesmerter hos pigerne er hyppigt relateret til menstruation. Smertestillende medicin 40% af eleverne (39% i skoleåret ) angiver at have taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de sidste 2 uger. I skolebørnsundersøgelsen fra 2010 svarede 60% af de 15-årige piger og 40% af de 15-årige drenge, at de havde taget smertestillende medicin indenfor den sidste måned (1). Undersøgelser peger på, at børn og unges forbrug af lægemidler mod almindelige symptomer er udbredt og at medicinforbrug som ung øger risikoen for at have et højt forbrug af medicin som voksen (2). Har du fået vaccination mod livmoderhalskræft hos din læge Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle piger vaccineres mod livmoderhalskræft (HPV). I 9. klasse angiver 90% af pigerne at de har fået denne vaccination (89% i skoleåret ). På landsplan er tilslutningen til vaccinationen på 81%. (5) Har du fået 12-års vaccinationen (MFR) hos din læge Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn vaccineres mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. I 9. klasse angiver 88% af alle unge at have fået denne vaccination (87% i skoleåret ). 9% ved ikke om de har fået vaccinationen. Fysik Hvordan er din fysiske form 9

10 59% af eleverne vurderer, at de er i god eller rigtig god form. 10% synes, at de er i dårlig eller rigtig dårlig form. Aktiviteter Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet Hvor ofte dyrker du motion, som gør dig svedig eller forpustet 60% 50% 48% 46% 44% 40% 30% 20% 27% 24% 20% 15% 16% 2009/ / / % 7% 8% 5% 4% 4% 5% 0% Dagligt/næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig Det skal bemærkes at der for årene 2009/2010 og 2010/2011 er spurgt til, hvor ofte der dyrkes motion, som gør eleven forpustet eller svedig, medens der i 2011/12 og 2012/13 er spurgt til motion i fritiden, som gør eleven forpustet eller svedig. Det vil sige, at idræt i skolen ikke længere tæller med. I skoleåret er også svarmulighederne ændret. For alligevel at kunne sammenligne, er der derfor vist to forskellige grafer. Andelen af elever, der dyrker motion næsten dagligt eller dagligt er, som året før, på 41%. Mindst en fjerdedel af eleverne får ikke den mængde motion, som anbefales af Sundhedsstyrelsen (6). 10

11 I skolebørnsundersøgelsen 2010 angav 24% af de 15-årige drenge og kun 9% af pigerne at udføre hård fysisk aktivitet min. 7 timer om ugen i fritiden (1). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Mindst tre gange om ugen skal der være fysisk aktivitet med høj intensitet i mindst. 30 min. for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken.(6) Fysisk aktivitet er godt for helbredet på både kort og længere sigt. Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at kontrollere vægten og nedsætter risikoen for at blive overvægtig. Fysisk aktivitet kan forebygge livsstilsrelaterede sygdomme, bidrage til at opbygge og vedligeholde sunde knogler, muskler og led og nedsætte risikoen for ondt i ryggen og knogleskørhed. Regelmæssig fysisk aktivitet bidrager også til at fremme koncentrationsevne samt fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Der kan ikke påvises øget forekomst af skader på bevægeapparatet relateret til idræt.(7) Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen 67% af eleverne i 9. klasse bruger 2-5 timer foran en skærm, mod 75% sidste skoleår. 8% af eleverne i 9. klasse angiver at de bruger 6 timer eller mere om dagen foran en skærm. Det vil sige, at de bruger stort set hele deres fritid foran en skærm. En stor del af eleverne angiver i forbindelse med sundhedssamtalen, at de benytter computer når de laver lektier. Undersøgelser viser, at børn og unge ikke bruger mere tid på at se fjernsyn, men tiltagende tid foran en pc. Der er evidens for sammenhæng mellem tv-tid og overvægt.(7) For meget stillesiddende adfærd er skadeligt for kredsløb, stofskifte, vægtudvikling, alment helbred og trivsel og kan være en af de væsentlige årsager til den kraftige tilvækst i overvægtige, der er set i den seneste generation. Børn i alle aldre har i langt højere grad end tidligere mulighed for stillesiddende aktiviteter, som de finder sjove og spændende, og computerens indtog i vores hverdagsliv er en stor konkurrent til fysisk aktivitet. Mange undersøgelser beskriver mennesker, som enten er fysisk aktive eller stillesiddende, men det er ifølge HBSC-undersøgelsen (1) ikke rigtigt. Nogle mennesker sidder stille for at hvile efter fysisk aktivitet, andre hverken dyrker motion eller er særligt stillesiddende. Der er næsten ingen sammenhæng mellem antal timer brugt til fysisk aktivitet og antal timer brugt til stillesiddende adfærd. 11

12 Går du til fritidsaktiviteter efter skole Har du et fritidsjob 52% af de unge har et fritidsjob. Børn og unge over 13 år har lov til at have et fritidsjob ved siden af skolen, men der gælder særlige regler for unge under 18 år (8). Deltager du i de fritidsaktiviteter, du kunne tænke dig 71% af de unge siger, at de deltager i de fritidsaktiviteter, som de kan tænke sig. (67% i skoleåret ), 17% gør ikke og 12% er i tvivl. 12

13 Måltidsvaner Hvor tit spiser du morgenmad på hverdage Hvor tit spiser du frokost på hverdage 97% af eleverne i 9. klasse angiver at spise aftensmad og 69% spiser mellemmåltider på alle skoledage. Andelen af elever, der spiser morgenmad og frokost dagligt er svagt faldende. 15% af eleverne spiste morgenmad højest 2 dage om ugen. I HBSC-undersøgelsen 2010(1) svarede 20 % af de 15-årige, at de spiste morgenmad højest 2 hverdage om ugen. Andelen af elever, der spiser frokost er nogenlunde stabil og der samlet set er lidt flere, der spiser frokost end der spiser morgenmad. 77% spiser frokost på alle skoledage og 92% gør det minimum 3 dage på en skole uge. I HBSC undersøgelsen (1) angav 15 % af eleverne, at de højest 2 hverdage om ugen fik frokost, mod 8% i denne undersøgelse. Et uregelmæssigt måltidsmønster udgør en risiko for, at der i stedet spises usund mad mellem måltiderne. Når morgenmaden undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost 13

14 indeholder for meget sukker og fedt, og litteraturen viser, at børn og unge, som ikke har regelmæssig morgenmadsvaner, har øget risiko for overvægt.(9) Rygning Har du prøvet at ryge Hvor gammel var du første gang du prøvede at ryge Blandt unge i 9. klasse angav 25% af de unge, at de havde prøvet at ryge, mod 30 % sidste år og 38% forrige år. 31% af de, der har prøvet at ryge, ryger stadig; 18% ryger dagligt og 13% en gang om ugen eller sjældnere ( festrygere ). Ud af alle besvarelser er der 4,5% af de unge i 9. klasse, som ryger dagligt, hvilket er identisk med procentdelen af daglig-rygere sidste skoleår. Når festrygere inkluderes, er der 7,5% af de elever, der går i 9. klasse på kommunens almindelige folke- og friskoler, som ryger. Andelen af elever, som har prøvet at ryge er faldende. Tendensen med at de unge er blevet ældre, inden de prøver at ryge, ser desværre ud til at være brudt i dette skoleår. 14

15 En rapport fra Institut for folkesundhed (10) viser, at der på landsplan er godt 5% 15-årige rygere. Dette er en halvering i forhold til antallet af rygere i Hvor ofte ryger du nu Ifølge Kræftens Bekæmpelse, bliver en del af de unge festrygere til dagligdagsrygere, når de starter på en ungdomsuddannelse (11). Blandt unge mellem 16 og 24 år er 14% dagligrygere og 11% lejlighedsrygere (12). Jo tidligere en ung begynder at ryge, jo større er risikoen for, at blive storryger og de der begynder at ryge tidligt, har sværere ved at holde op som voksne. Allerede som ung har det konsekvenser at ryge; fertiliteten nedsættes hos piger og unge mænds sædkvalitet forringes, de får dårligere lungefunktion og dårligere kondition, nedsat sårheling og øget risiko for udvikling af tandproblemer. Kostindtaget blandt unge rygere indeholder mere fedt og alkohol og færre antioxydanter. Det betyder, at unge rygere via deres kostvalg yderligere øger risikoen for kræft og hjerte-karsygdomme. Risikoen for disse sygdomme er i forvejen forhøjet på grund af rygningen. Rygning i ungdomsårene har også indflydelse på indlæringsevnen og måske til en række psykosociale vanskeligheder. De unge rygere har dårligere selvvurderet helbred og livskvalitet. Unge rygere har desuden større risiko for at udvikle depression end ikke-rygere.(13) Foruden helt at hindre at unge begynder at ryge, har det en sygdomsforebyggende effekt at udskyde de unges rygestart og desuden ligger der et vigtigt arbejde i at forsøge at få unge rygere til at stoppe med at ryge(1) I Faaborg-Midtfyn kommune er der i skoleåret 2013/14 etableret et samarbejde mellem Det mobile Sundhedscenter og Kommunal sundhedstjeneste om at tilbyde Rygestop-kurser for unge i 9. klasse. I Danmark er det forbudt at ryge på offentlige steder, eksempelvis på arbejdspladser, skoler og i busser. Der må ikke sælges tobak til unge under 18 år og det er endvidere forbudt at reklamere for tobak. På et spørgsmål om, hvad forældrene mener om rygning, svarer 37% (30% i ) af de unge, at forældrene har forbudt dem at ryge, medens 52% (57% i ) siger, at forældrene helst ikke vil have, at de ryger. Kun 1% (3% i ) svarer, at deres forældre synes, at det er i orden, hvis de ryger. 15

16 Vil du gerne holde op med at ryge Siden første gang dette spørgsmål blev stillet, er der sket et fald i andelen af unge rygere, som gerne vil stoppe med at ryge. Det skal sammenholdes med at der gennem årene er kommet færre rygere. Har du prøvet at ryge vandpibe Der er et lille fald i andelen af elever, som har prøvet at ryge vandpibe. Der hersker en udbredt misforståelse om, vandpibetobak ikke er særlig skadeligt for helbredet. Det tyder også på at der blandt forældre er en social accept af vandpiben, som er meget større end med cigaretter. Dette hænger formodentlig sammen med myten om, at vandpibens røg er uskadelig.(14) Alt tyder på at stofferne i vandpiberøgen er de samme som i røgen fra cigaretter og undersøgelser tyder på, at hvis der ryges 1-2 vandpiber pr. dag, får man lige så mange skadelige stoffer i lungerne som en person, der ryger 20 cigaretter om dagen.(15) I skoleåret vil eleverne også blive spurgt, om de har prøvet at ryge E-cigaretter. 16

17 Stoffer I Sundhedsprofilen er der spurgt ind til erfaringer med hash og andre euforiserende stoffer. 7 % angav, at de har prøvet at ryge hash. Ifølge Sundhedsstyrelsen havde knap hver femte af de unge i 9. klasse, svarende til 19%, prøvet at ryge hash i 2011 (16). Antallet af elever i 9.klasse i Faaborg-Midtfyn kommune, som har prøvet at ryge hash eller lignende er således noget lavere. Da tallene er meget små, skal man dog være varsom med en tolkning heraf. Der skal også mindes om, at de unge, som bor på kommunens opholdssteder med skoletilbud, ikke besvarer spørgeskemaet i Skolesundhed.dk. Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk I 2011/2012 lød spørgsmålet; har du nogensinde røget hash? De øvrige år var spørgsmålet, Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? Hvor gammel var du første gang 17

18 Den procentvise andel af elever i 9. klasse, der har prøvet at ryge hash er stabil, men ligesom med rygning af almindelige cigaretter ser det også her ud til, at de unge i dette skoleår er lidt yngre, når de prøver det første gang. Hvor mange gange har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk Ud af de 7% som har prøvet at ryge euforiserende stoffer, har 33% gjort det mere end 5 gange. 16% af dem, har røget inden for den sidste måned. Det svarer til at 11 elever på kommunens folke- og friskoler har røget hash eller lign. mere end fem gange. I et dansk forskningsprojekt om stoffer, unge og natteliv beskrives det, at unges holdning til hash forandrer sig i takt med deres alder. Hash går fra at være noget, de unge tager kraftigt afstand fra, når de er i begyndelsen af teenageårene, til at være et bredt accepteret rusmiddel, når de unge bliver lidt ældre både hos dem, der selv ryger hash, og dem, der ikke ryger hash. De årige har generelt en afstandtagen til hash, de årige er ambivalente og de årige har en positiv holdning til hash som et normalt og ufarligt rusmiddel.(17) Halvdelen af danske unge har prøvet at ryge hash, men kun få har prøvet det før, de fylder 15 år. Men for de unge, der prøver hash, før de fylder 15 år, er risikoen for at udvikle et stofmisbrug 12 gange større end for de unge, der først prøver hash efter, de fylder 15 år.(18) Den sundhedsmæssige risiko ved at bruge euforiserende stoffer varierer meget, da der er forskellig risici ved de forskellige stoffer. Generelt kan man sige, at de alvorligste risici er risikoen for udvikling af psykose, risiko for forgiftning og risikoen for at udvikle misbrug og afhængighed, med de følgevirkninger dette medfører psykisk, fysisk og socialt. Et regelmæssigt hashforbrug kan påvirke indlæringsevnen og hukommelsen og føre til afhængighed. Risikoen for at blive afhængig er dog moderat sammenlignet med andre illegale rusmidler.(19) 18

19 Har du taget stoffer, fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ecstasy Alkohol Kun de elever, der angiver at have prøvet at drikke en hel genstand alkohol (f.eks. en hel øl, et helt glas vin, et helt shot, en hel drink eller en hel alkoholsodavand), bliver spurgt om nedenstående vedrørende alkohol. 79% af eleverne angiver at have drukket en hel genstand mod 84% i skoleåret Det svarer til at 55% af hele årgangen har drukket mindst en hel genstand. Hvor gammel var du første gang du drak en hel genstand 19

20 Har du nogensinde prøvet at være fuld Spørgsmålenes udformning har ændret sig således at der i årene 2009/10 og 2010/11 blev spurgt til om man havde været fuld 2-3 gange eller 4-10 gange, mens spørgsmålet siden skoleåret 2011/12 har været om eleverne har været fulde 2-4 gange eller 5-10 gange. Svarene er her indført i samme diagram, da afvigelserne vurderes at være så små, at det ikke har væsentlig betydning for tolkning af diagrammet. 47% af alle de elever, der har besvaret spørgsmål om alkohol, har selvvurderet oplevet at være fulde. Andelen af elever i 9. klasse som, efter egen vurdering, ikke har prøvet at være fulde, er steget over de sidste 5 år. Den procentvise andel af elever, som ikke har prøvet at være fulde, er fordoblet siden 2008/09. Andelen af elever, der har været fulde mellem en og fire gange er steget medens andelen af elever, som har været fulde mere end 5 gange er faldende. Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket 5 genstande eller flere på en dag. 20

21 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved sammen lejlighed. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumen på over 16,5 % må ikke sælges til unge under 16 år (20). Alkohol er et giftigt stof, som er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme med kort- og langsigtede konsekvenser. Alkohol er vanedannende og skader især unges hjerner, der er under udvikling indtil omkring 20-års alderen. Alkohol nedsætter bl.a. hukommelses- og indlæringsevne og det øger de unges risiko for at komme ud for ulykker, forgiftninger, konflikter og ufrivillig sex.(21) Hvor gammel var du første gang du var fuld I skoleåret 2012/13 var der en kraftig stigning i andelen af unge, der var fulde første gang efter de var fyldt 15 år. Denne tendens er ikke fortsat. Undersøgelsen viser, at 4% af de unge, der drikker alkohol gerne vil drikke mindre end de gør nu. 72% vil ikke drikke mindre og 23% er i tvivl. Det vides ikke, om det er de unge der drikker mest, der ønsker at drikke mindre. De unge, der har størst risiko for senere at udvikle et alkoholmisbrug, er de unge, der har en tidlig alkoholdebut og de unge, der har et tidligt stort alkoholforbrug. Disse unge er hyppigt også de mest utilpassede og dem, der har dårlig kontakt til voksne, dårlig skoletrivsel og lavt selvværd. Forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har vist sig at have stor betydning for hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke.(1) Dette bekræftes af en ny stor international undersøgelse, som viser at der er direkte sammenhæng mellem unges og voksnes drikkekultur og alkoholvaner. I de lande, hvor de voksne drikker mest som i Danmark og Litauen er der også den største andel af 15-årige, der har prøvet at være fuld. Det modsatte viser sig i lande, hvor den voksne befolkning ikke indtager så meget alkohol (22). Ifølge Statens Institut for Folkesundhed viser undersøgelsen, der bygger på tal fra 2010, hvor unge har svaret på spørgsmål om deres alkoholvaner, at 68 % af de 15-årige har prøvet at være fuld (22) 21

22 Overvægt BMI Vurderet ud fra BMI var 18 % af de elever, der deltog i udskolingsundersøgelsen i skoleåret enten overvægtige eller svært overvægtige. Man ved, at svær overvægt blandt børn og unge medfører højere risiko for helbredskomplikationer senere i livet, men allerede i barneårene er der risiko for fedmerelaterede komplikationer fra flere organsystemer. Derudover ses svær overvægt at være relateret til en række psykosociale komplikationer, herunder social isolering, manglende social tilpasning, psykiske følger af mobning, samt stigmatisering. Stigmatisering medfører ofte en følelse af, at man selv er skyld i sin overvægt og denne skyldfølelse påvirker barnets/den unges selvværd i negativ retning (23). (Se elevernes egen vurdering af at være tynd, passende eller overvægtig s. 8) Via tilbuddet Ka` du knuse kilo tilbyder Den kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn kommune alle overvægtige børn og unge fra 0. til 9. klasse hjælp til vægttab. Ka` du knuse kilo er et nyt tilbud til eleverne i klasse fra skoleåret Tilbuddet tilgodeser familiernes og de unges behov for individuel vejledning og undervisning i sunde kost- og motionsvaner til brug for ændring i livsstil. 22

23 Konklusion og diskussion Resultaterne for den aktuelt foreliggende sundhedsprofil for udskolingsårgangen i Faaborg- Midtfyn kommune viser, at sundhedstilstanden for eleverne i kommunen på langt de fleste områder er sammenlignelige med de store, landsdækkende udskolingsundersøgelser, der er foretaget indenfor de seneste år (1, 2, 4) og med resultaterne i de øvrige kommuner, der benytter Skolesundhed.dk. Trivsel: Eleverne giver generelt udtryk for, at de har det godt og at de trives i deres hverdag. Selvvurderet har eleverne et godt helbred om end der rapporteres om en del kropslige symptomer samt humørsvingninger. En del af eleverne oplever, at de har for meget at se til, hvilket kan være et tegn på følelse af stress. Motion: 77% af de unge dyrker motion to gange om ugen eller oftere, men kun 12% af eleverne ser ud til at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om daglig motion. Selvvurderet oplever 59% af eleverne at være i overvejende god form. Det vurderes, at en del af eleverne er ophørt med formaliseret sport. I sundhedssamtalen angav de hyppigt, at grunden var manglende tid og lyst. 20 % af eleverne deltager i fritidsaktiviteter, som ikke er relateret til sportsaktiviteter og 75% af 9. klasse eleverne bruger dagligt to timer eller mere foran en skærm. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den tid, der bruges på fysisk aktivitet og stillesiddende aktivitet. Rygning og stoffer: En fjerdedel af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge og af disse ryger 18% dagligt, hvilket vil sige, at 4,5 % af alle i elever i 9. klasse er dagligrygere. Tidlig rygedebut medfører øget risiko for at blive storryger og medfører øget risiko for alvorlig sygdom og tidlig død. Som noget nyt tilbyder Kommunal Sundhedstjeneste, i samarbejde med Det mobile Sundhedscenter, ryge-stop kurser for unge i 9. klasse. Kurserne er startet i skoleåret % af eleverne havde prøvet at ryge hash. Tidlig erfaring med hash og andre stoffer kan være korreleret med en social/kriminel risikoadfærd. Alkohol: 79% af eleverne i 9. klasse har prøvet at drikke en hel genstand og 70% af disse har efter eget udsagn prøvet at være fuld. Andelen af elever, der har prøvet at være fulde er højt - 47 % af alle elever i 9. klasse. Lige knap halvdelen af de, der har prøvet at drikke, har prøvet at drikke mere end 5 genstande på en dag. I forhold til sidste skoleår, er der sket en stigning i antallet af unge, som har drukket en hel genstand inden de blev 15 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man drikker mindre end 5 genstande ved sammen lejlighed og at unge ikke drikker før de er fyldt 16 år. I 2004 blev der vedtaget en lov om forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år. 23

24 Kost: En fjerdedel af eleverne får ikke morgenmad på alle skoledage mens godt en femtedel ikke får frokost på alle skoledage. Dette er uhensigtsmæssigt, da det stabile blodsukker man opnår ved regelmæssige måltider, er vigtigt for at optimere koncentrationsevne og indlæring. Der er kun få skoler i kommunen, som tilbyder, at eleverne kan købe mad på skolen. Der er i Faaborg-Midtfyn ingen overordnet kostpolitik for skolebørn og det er derfor op til den enkelte skole/skolebestyrelse at tage beslutninger om dette. Overvægt: Andelen at svært overvægtige er for første gang (i de 6 år rapporten er lavet) reduceret med en enkelt procent. Knap en femtedel af eleverne vejer så meget, at det medfører øget risiko for følgesygdomme. Udover den sundhedsmæssige risiko for fysisk sygdom, er der væsentlige øgede sociale og socioøkonomiske risici forbundet med fedme. Hovedparten af de unge, der er overvægtige under deres opvækst, vil også være det, når de bliver voksne. For at måle på effekten af tilbuddet Ka` du knuse kilo for eleverne i udskolingen, er det nødvendigt med flere års monitorering. Perspektiver Dette er 6. år, der i Faaborg-Midtfyn Kommune er udarbejdet en sundhedsprofil i forbindelse med udskolingsundersøgelserne i 9. klasse. Ved at udarbejde sundhedsprofiler for dette alderstrin, er det muligt fortsat at monitorere udviklingen i sundhedsadfærd over tid og skabe opmærksomhed omkring særlige områder, hvor udviklingen ikke synes hensigtsmæssig eller afviger fra kommunens sundhedspolitiske mål vedrørende børn og unge. På baggrund af denne undersøgelse kan det konkluderes, at der fortsat er behov for at fastholde og på nogle områder, som motion, alkohol og måltidsvaner, øge indsatsen i forhold til sundhed og trivsel for unge i Faaborg-Midtfyn Kommune. I Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik for (24) indgår en række målsætninger: Andelen af unge med svær overvægt skal i løbet af de næste fire år reduceres med 2 %, og de unge skal alle have tilbud om støtte til vægtstop. Målsætningen er, at hver fjerde tager imod tilbuddet. Alle unge, der ryger, skal have et tilbud om hjælp til at holde op. Målsætningen er, at halvdelen af de unge rygere siger ja, til at deltage i et rygestopkursus. De unge skal fremover være 16 år, før de drikker første gang. Unge som ikke dyrker nogen former for motion, skal have tilbud om støtte til øget fysisk aktivitet. 24

25 Referencer 1. Rasmussen Pernille, Due Mette. Statens institut for Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet: Skolebørnsundersøgelsen (HBSC-undersøgelsen) Due Pernille, Diderichsen Finn m.fl. Vidensråd for Forebyggelse: Børn og unges mentale helbred. 3. Rasmussen M., Damsgaard M.T., Holstein B.E., PoulsenL H., Due P.: School connectedness and daily smoking among boys and girls: the influence of parenteral smoking norms. Eur. J. Public Health 2005; 15: Petersen Tove et al: Børns sundhed ved slutningen af skolealderen (Udskolingsundersøgelsen). Statens Institut for Folkesundhed september september Pedersen Bente Klarlund, Andersen Lars Bo: Fysisk aktivitet en håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen Fabricius Kirstine, Rasmussen Mette: Morgenmadsvaner og overvægt: Hvilken rolle spiller socialgruppe? Ugeskrift for læger 2008;170 (34) 10. Jyllandsposten, artikel Man skal sætte en ulækker storryger, der hoster og harker gule klatter, i skolegården baseret på en endnu ikke offentliggjort rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. 3. September september Bjerring Christina Elisabeth, Hansen Camilla Plambeck, Hansen Ulla Møller og Nielsen Per Kim: Rygningens skadevirkninger på unge. Et litteraturstudie. Kræftens Bekæmpelse. Forebyggelse og dokumentation Projekt Børn, Unge & Rygning CBEE74B3CEB/0/Rygningensskadevirkningerhosunge.pdf 14. Dengsøe Jensen Poul, Kvernrød Ann-Britt: Vandpibekulturen blandt danske teenagere. Hvorfor er vandpiben blevet så populær og hvordan kan vandpiberygning forebygges.. Forebyggelse og dokumentation. Projekt Børn, Unge & Rygning. Kræftens Bekæmpelse

26 15. Mårtensson Solvej, Nielsen Per Kim: Vandpiberygning. Udbredelse og skadevirkninger. Forebyggelsesafdelingen. Projekt Børn, Unge & Rygning. Kræftens Bekæmpelse Järvinen Margaretha, Demant Jakob og Østergaard Jeanette: Stoffer og natteliv. Hans Reitzels Forlag og Rockwoolfonden SST, og (okt. 2013) (nov. 2013) 21. Sundhedsstyrelsen. Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Mølgaard Christian, Dela Flemming, Froberg Karsten m.fl.: Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi. Motions- og ernæringsrådet Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn kommune A. Deltagende kommuner: Herning Holstebro Ikast-Brande Kerteminde København Middelfart Nordfyns kommune Nyborg Odense Sønderborg Tønder Vordingborg 26

27 27