Stuekultur Bornholm. Nr Mar. Apr. Maj 47. årgang

Transkript

1 Stuekultur Bornholm Nr Mar. Apr. Maj 47. årgang

2 Medlemsblad udgivet af: Stuekultur Bornholm Formand: Carsten Kofoed Jagtvej 2, Snogebæk Tlf Mobil: Næstformand: Bjarne Lund Bygaden 7, Aakirkeby Mobil: Kasserer: Erling Espersen Segenvej Rønne Tlf Nordea Reg. nr Kontonr Kontingent betales over netbank Sekretær: Kim Juel Andersen Vestre Sømarksvej 6, 3720 Aakirkeby Tlf E mail: [email protected] Revisorsuppleant Gert Andersen Best. Medlemmer: Poul Nyboe Pedersen Rønnevej 121, Nylars Tlf E mail: [email protected] 1. Supplant Tommy Køhlert Hansen Strøbyvej 8, 3720 Aakirkeby Tlf Supplant Merete Bjørnebo Bavnet 10, 3720 Aakirkeby Bladet: Redaktion: Ruth Mortensen Jagtvej 2, 3730 Nexø Tlf Mobil E mail: [email protected] Webmaster og Layout af blad: Kenn Jørgensen [email protected] 2

3 Kontaktpersoner: Kanarier: Kaj Blom Undulater: Flemming Karlsen Zebra-Mågefinker & Risfugle: Anders Pedersen Parakitter & Papegøjer: Kim Juel Andersen Tropefugle, Duer & vagtler: Anders Pedersen Fisk &Terrarier: Martin Bønnelykke Telefon: [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Førsteopdrætskontrolanter: Fugle: Fisk: Terrariedyr: Dansk Fugleholds Bogsalg: Martin B. Pedersen Pauli Grønbech Pauli Grønbech mobilnr. Martin B. Pedersen Martin B. Pedersen Materialemænd: Bjarne Lund John Christensen Udstillingsudvalg: Carsten Kofoed Bjarne Lund Tommy Køhlert Hansen Ulrich Nielsen

4 HUSK! Kontingentet Indbetales via Nordea netbank. Reg. nr konto nr HUSK at påføre dit/jeres navn og evt. medlems nr. Det vi arbejder med annonce 50 kr. bedes betalt sammen med kontingentet. Kontingent for 2015 Juniorer (til og med 16 år) kr Folke- og invalidepensionister + Ægtefælle kr Familie, uanset antal børn kr Senior / enlige kr. 200,00 For at have stemmeret skal kontingentet være betalt rettidigt, og registret senest d. 1. januar. 4

5 Mødelisten/kalender Husk tilmelding, senest 2 dage før, til træffene (derfor tlf. - nr. i mødelisten) Marts Træf Undulatgruppen Søndag d. 1/3 kl Hos Bjarne Lund Bygaden 7, Aakirkeby Tlf Parakittræf Søndag d 8/3.kl 9.30 Hos Jørn og Winnie Andersen Rundlykkevej 11, Aakirkeby Tlf April Undulattræf Søndag d 5/4 kl hos Dan Kofoed Smålynsvejen 13, Pedersker Tlf Maj Træf Undulatgruppen søndag d 3/5 kl hos Anders Pedersen Bjørnemøllevej 25, Klemensker tlf Parakittræf lørdag 9/5 kl Jonna og John Pedersen Skarvigen 10, Årsdale Tlf Lørdag d. 30. maj, kl. 13.,30 Besøg i sommerfugleparken Se mere i aktivitetskalenderen næste side. Parakittræf Søndag 12/4 kl Hos Bjarne Lund Bygaden 7, Aakirkeby Tlf

6 AKTIVITETSKALENDER Her orienterer vi om påtænkte og kommende arrangementer, der kan komme rettelser/ændringer. Alle aktiviteter vil blive refereret i kommende medlemsblade. Maj Lørdag d. 30. maj, kl. 13,30 Besøg i sommerfugleparken, og med foredrag. Tag kaffekurven med. Der vil komme nærmere information herom senere. Juni Lørdag d. 13. juni, kl. 13,30 Sommertur i egne biler. Vi besøger de hjemlige fugleholdere. Der kommer mere information, hvor vi mødes, i næste klubblad August Søndag d. 23. august, kl ,00 Åben Volier dag September Oktober Lørdag d. 5. september. Vi tager på 1-dags tur til fugleholdere uden for øen. Det vil formegentlig blive Sverige. Vi informerer om dette i det næste klubblad. Udstilling, lørdag og søndag, d. 17. og 18. oktober Vi afholder udstilling sammen med kanin- og dueforeningen Ændringer i aktivitetskalenderen kan forekomme Deadline til næste blad er den 1. Maj 2015 P.S. som bedes over holdt, ellers kan det ikke komme med i bladet. 6

7 Nyttige telefon numre Gørlev dyreklinik, v/ove Brinkmann Ulstrupvej 21, 4281 Gørlev. Tlf Ovennævnte dyrlæge er anerkendt af LDF s veterinær-udvalg, til såvel speciale som almenviden i forhold til fuglemedicinske problemer. 7

8 FORMANDENS BERETNING, 28. jan I året der nu er gået, må man sige at det har været et tilfredsstillende år. Vi har fået en 6 nye medlemmer, og det er flere end hvad vi har mistet, i alt har vi nu 74 medlemmer, fordelt således; 22 enlige og 26 husstand ( medlem. + ægtefælle) dertil kommer 19 juniorer. Vores aktiviteter i det forløbne år har vi fået tilpasset, så det er nogenlunde efter medlemmernes ønske. Bl.a. har vi for andet år i træk haft en sommertur hvor besøgte vore medlemmer og der har været en god tilslutning til disse arrangementer. Vi deltog også med en mindre stand på dyrenes dag i hareløkkerne, det var bornholms landbrug (4 H) som stod for selve arrangementet. Såfremt vi skulle få en invitation til disse arrangement i år, vil vi sandsynligvis gerne takke ja. Jeg tror at det giver god respons udadtil. Vi havde også en tur over til dyrlæge Brinkmann i Gørlev, en rigtig vellykket tur og med en rigtig god tilslutning, vi havde bare lidt for lidt tid. Slutningen på turen blev lidt stresset. Men når vi er på sådanne ture, vil vi gerne nå så meget som muligt men samtidig holde turen inden for 1 og samme dag. Så havde vi jo vores udstilling i oktober måned, dog uden bedømmelse af fuglene, ser vi bort fra dette så syntes jeg at det var en vellykket udstilling, medlemmerne mødte rigtig godt op, både som udstillere og som publikummer. Hønseforeningen havde ellers forudset en stor publikumbesøgende da de samtidig havde bedømmelse af vadefugle øst for storebælt. Desværre holdt det ikke stik, vi havde kun nogle ganske få ekstra besøgende, man kunne også se på bestyrelsen at de var lidt skuffede. Hønsefolket har så også efterfølgende meddelt at de ikke vil være med i en fælles udstilling, her i Vi har desværre været udsat for indbrud i vores klublokaler, og den ene gang stjal de vores pengekasse og desværre var der mellem 300 og 400 kr. i kassen. Vi har selvfølgelig meldt hvert indbrud til skolens ledelse, som tager det meget seriøst, men vi har selvfølgelig hverken fået kasse eller pengene tilbage. Inden jeg slutter beretningen, så vil jeg lige komme ind på punktet udstilling. Vi regner selvfølgelig med en udstilling igen til oktober, og på et tids- 8

9 FORMANDENS BERETNING, 28. jan punkt her i løbet af foråret / forsommeren vil vi gerne forhøre os om hvad I forventer at kunne mønstre af udstillingsfugle. Der efter vil vi tage stilling til hvilke dommere vi skal skaffe. Men vi vil samtidig forlange et vist antal fugle før vi rekvirere dommere herover. Derfor vil jeg gerne have nedsat et udstillingsudvalg, og det er medlemmerne som vælger personerne til udstillings udvalget. Det skal ikke være udelukkende bestyrelsen som varetager dette. Hermed vil jeg afslutte min beretning. Og ønske alle en god sæson. Men en udstilling har bestyrelsen dog besluttet, om det så bliver i den ene form eller en form, vil selvfølgelig bestemmes ud fra hvor mange fugle vi kan forvente. Hej alle fuglevenner. Tak for en rigtig hyggelig juleafslutning d.2/ Snakken gik livligt, godt humør, god mad. Det er rigtigt dejligt at man kan få så godt et fællesskab, ved at være med i en forening. jeg vil gerne komme med et enkelt lille pip. Vi var ca. 25 fremmødte, med påhæng og børn, det er altså rigtigt ærgerligt at der ikke kommer flere medlemmer til de forskellige arrangementer foreningen afholder. Det kræver opbakning fra medlemmerne hvis bestyrelsen skal blive ved med at have overskud og tid. SÅ derfor! mød op kære fuglevenner, vi bider ikke. Kh. Merete 9

10 Generalforsamling onsdag d. 28. januar 2015 Dagsorden iflg. Vedtægterne. 1. Valg af dirigent: Dan Kofod valgt og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig varslet. 2. Formandens beretning: Godkendt ( Se formandsberetningen side 10-11) 3. Regnskab: Kassereres fremlæggelse af regnskab godkendt. 4. Valg: Erling Espersen genvalgt som kasserer. Poul Nyboe Pedersen, bestyrelsesmedlem, genvalgt. Bianca Kofod Andersen, bestyrelsesmedlem, ønskede ikke genvalg, I stedet blev valgt Kim Juul Andersen 1. suppleant, Tommy Køhlert Hansen blev valgt. 2. suppleant, Merete Bjørnebo blev valgt Revisorsuppleant, Gert Andersen 5. Forslag fra medlemmerne, Ingen 6. Forslag fra bestyrelsen, Ingen 7. Udstilling, jf. 13 Der blev valgt en udstillingskomite. Bestående af 2 personer fra bestyrelse og 2 personer af medlemmer ne. De 2 medlemmer blev, Tommy Køhlert Hansen og Ulrich Nielsen 8. Evt. Her stillede Kim Juul Andersen spørgsmål ang. fremtiden i Stuekultur Bornholm når formanden træder tilbage, evt. ved næste valg. Til det blev svaret; foreløbig er der 1 år til næste valg. 10

11 Orientering fra formanden Efter en veloverstået generalforsamling starter vi nu på et nyt år i foreningen. Vores medlemsblad ser også lidt lyst ud for dette år, vi har fået tegnet annoncer nok til at dække vores blad-udgifter endnu et år. Vi vil takke vore annoncører som er med til at dette ville lykkedes og det siger vi en stor tak for. Som sagt starter vi på et nyt år og forhåbentlig et rigtig godt yngleår, småfugle og parakitter plejer der jo ikke være de store problemer med at få til at yngle, værre er det med papegøjerne der er mange ting som skal gå op i en højere enhed før de kommer frem med unger. For mit eget vedkommende, så syntes jeg ikke at spiret-frø gavner rigtig. Derfor er jeg gået over at give tilskudsfoder i form af skaldyr, så som rejer og deslige, det har jeg nok lidt bedre optimisme med. Selvom der er et stykke tid til endnu, så vil jeg da minde om at vi igen i år laver en udstilling til efteråret, Derfor er det ikke for tidligt at tænke på dette når nye unger kommer på vej og være med til en bred vifte af fugle til udstillingen. Jeg syntes stadig det er kedeligt at småfugle- og kanarier folkene ikke kan få gang i fugletræffene, vi har også manglet en stor del til vor udstilling. Hvad kan vi gøre med disse grupper, gode ideer efterlyses. Heldigvis har vi dog fået et nyt medlem som arbejder med kanarier. Vores hjemmeside går lidt som i bølgedal, men vi arbejder på at få rettet kraftigt op på hjemmesiden og den kommer til at fungere helt godt igen i løbet af vinteren. Der lader også til at den nye kalender på hjemmesiden bliver flittigt brugt. Carsten 11

12 Hvordan får vi fuglene til at yngle. v./verner Jespersen 12 Det er nok et stort problem for de fleste af os, men der er dog ting som vi selv kan gøre for at få det til at lykkedes. Jeg kan selvfølgelig ikke give en færdig opskrift på det, men jeg vil berøre de ting som har indflydelse på fugles yngledrifter. Det er selvfølgelig en betingelse at vi har en han og en hun. Her kan der i mange tilfælde være tvivl da mange arter ikke er kønsvisende, men det er i dag heller ingen problem, da det er meget let og enkelt at få foretaget en DNA kønstest, og det kan faktisk gøres for en 100 kr. seddel. Sympati indenfor arten er også i flere tilfælde en betingelse. De skal også være kønsmodne og det er de fleste inden for 1 år, men ved de større papegøjer går der mange gange helt op til 3 år. Det kan også have betydning at fuglene kommer fra samme område, det er især ved nyimporterede fugle, men også ved andre fugle har det stor betydning at de kommer i ynglerytme på samme tidspunkt. Tålmodighed er vigtigt og det er desværre en stor mangel ved mange fugleholdere. Hvis ikke fuglene yngler her og nu, ja så er det 100 % sikkert at det er fuglene der er noget i vejen med, og så er der kun een vej og det er at sælge dem. Og nu går der yderligere mange år inden de stakkels forvirrede fugle kan yngle, for de får jo ikke en chance for at falde til ro og blive fortrolige med de forhold de lever under. Miljøet og fortroligheden har en stor betydning. Den allerbedste volierekonstruktion og fuglehus hjælper ingenting, hvis fuglene ikke trives i dem. Det er også af stor betydning at fugleholderen får opbygget stor fortrolighed overfor fuglene. Skræmte og stressede fugle vil nemlig ikke yngle. Her skal vi igen huske på, at fuglene er anbragt der på vores betingelser og under forhold som de må finde sig i. Vi må meget grundigt sætte os ind i hvordan de yngler i naturen og her må litteraturen i form af bøger og blade komme i betragtning. Der er mange fugle som har store territoriekrav som skal opfyldes og der er flere fuglearter der ikke kan være i samme voliere når de skal til at yngle. Vi må også tilstræbe at give dem nogle forhold, der kommer så tæt på deres naturlige leveforhold som det nu er muligt. Ved tropefugle tænkes her på biotopvoliere, som kan være i flere størrelser, dejlige og gode beplantede volierer eller for såvidt også kassebure. Ved papegøjer/ parakitter er det straks sværere med beplantninger da de ret hurtigt vil ødelægge den. Men her kan en beplantning foran eller ved siderne, være med til at skabe miljøet. Og så bør et voliereanlæg ikke være helt over eller tildækket med plastplader. Derved fratager vi fuglenes mulighed for at udnytte et stykke af deres naturlige miljø. Dels vil der om sommeren være som i et drivhus, hvor fuglene dårligt kan holde ud at være. Dels får de ikke den friske luft og blæst, men værste af alt er, at de ikke får muligheden for at udnytte regnen. Har man blot engang oplevet den glæde der bliver blandt volierens fugle, når det begynder at regne. Ja så overdækker man aldrig mere sine volierer. Vi bør blot se på hvordan pape-

13 gøjer - parakitter ja såmænd også småfuglene, de hænger i overtråden med udbredte vinger og lader regnen gennembløde deres fjerdragt samt at høre deres veltilfredse lyde. Ja så forstår man først den betydning det har for fuglenes velbefinden. Forståeligt nok, for i naturen er der jo ikke nogen som kommer og over deres opholdssteder når det blæser og regner. Et voliereanlæg bør kun overdækkes ca cm. i hver ende, midterfeltet skal være frit uden overdækning, og sidepindene bør anbringes under de overdækkede arealer, dette mest af hensyn til at når det er frostvejr og pindene er våde, ja så fryser fuglenes tæer fast til pindene hvorved de beskadiges. Ens egen indsats, har også en meget stor betydning for at den rigtige kondition bliver opbygget. Er fuglene fodret korrekt, så de ikke er for fede. Er det rigtige miljø tilstede og er parrene i volieren rigtigt sammensat. Men der skal også sørges for redemuligheder og redematerialer, som ved småfugle kan være kokostrevler - garn - dun - fjer og hundehår. Ved papegøjer og parakitter skal der selvfølgelig være nogle redekasser og her må fantasien gerne tages i brug., prøv at læse om hvordan de har deres reder i naturen, prøv at efterligne det og giv dem nogle valgmuligheder med at der er flere kasser at vælge imellem, at kasserne er ophængt på forskellige måder, det har bl.a. Betydning hvordan redehullet vender i forhold til lyset. Der skal selvfølgelig også være friske grene at gnave i, det hører med til ynglerytmerne og mange af dem bruger jo det afgnavne materiale som redemateriale. Men også grove høvlspåner og trøsket træ er godt at anvende. 13 Nu skal ynglerytmerne opbygges, og her er der flere faktorer som har indflydelse, bl.a. hvordan har man sine fugle gående. Går de i et voliereanlæg hvor der er adgang til et fuglehus, eller går de i et anlæg uden adgang til hus, eller går de inde i et opvarmet rum, hvor de slet ikke har adgang til en voliere. Ved de fugle der går ude vil ynglerytmerne følge årstidens gang, hvorimod det er anderledes for dem der altid går inde i varmen. Her skal opdrætteren selv styre det. Hvad er det for mekanismer, som styrer yngledrifterne? Her må vi igen prøve at se på de vilde fugle hvordan naturen styrer deres ynglerytmer, det må vi lære af og så bruge samme teknik. Der er dog fire ting, som påvirker yngledrifterne, og som er med til at styre og opbygge ynglestemningen, som bl.a. er den der giver 0,1 de rigtige signaler således, at den er yngleklar, og æggestokkene svulmer op. Det er yderst vigtigt, at både han og hun er i ynglestemning på samme tidspunkt. som optakt til yngleperioden skal fuglen have et foder med et højt indhold af proteiner, således at fuglenes hormonproduktion ikke hæmmes på grund af protein eller vitaminmangel. Hormonproduktionen er jo afgørende for fuglenes lyst til parring og pasning af æg og unger. lysets længde påvirker fuglenes hypofyse ( som sidder oppe i hovedet) Fugle i naturen har i den mørke vintertid ca. 6 timers dagslys mod ca. 14 timer om sommeren, så der er ikke lang tid til fødesøgning i den mørke tid. den rigtige fugtighed skal være til stede. Den fortæller 0.1 at der er foder tilstede i naturen (spiret og halvmodent frø) Fugle-

14 14 ne er sådan indrettet, at de ikke sætter unger til verden, hvis ikke de har muligheden for at finde føden til dem. Et eksempel herpå er Leonora Falken, der venter med at yngle til august måned på Sardinien, for på det tidspunkt kommer fugletrækkene, på deres vej til Afrika. Leonora Falken kommer fra Madagaskar. varmen stiger i takt med at årstiden skrider frem, hvilket også er med til at styre drifterne. Det der gør det svært her, er når vi har de milde vintre, hvor både varmen og fugtigheden er til stede. Så går fuglene i gang med at yngle og i de fleste tilfælde med det resultat, at æggene er ubefrugtet, eller også dør ungerne i æggene. Begge dele på grund af at forældrefuglene ikke var i den rigtige ynglekondition og ynglestemning, den havde de nemlig ikke nået at få opbygget, grundet den lidt for tidlige start. Hvordan styrer jeg det så selv: Med udgangspunkt i afslutningen på foregående års ynglesæson, hvor unger fra opdræt nu er taget fra forældrefuglene. Ungerne bliver anbragt i en tilstødende voliere, dette for at give dem mulighed for at bevare kontakten med forældrefuglene. Det har efter min overbevisning en stor betydning for ungernes videre vækst, det giver mere levedygtige unger, når denne kontakt til forældrene bevares. Desværre sælges mange unger alt for tidligt, som i de fleste tilfælde er når de har forladt redekassen,så ringer kasseapparatet nemlig ved ejermanden. Forældrefuglene skal nu have ro til at komme sig ovenpå ynglesæsonen, de skal i gang med at fælde, og det er virkeligt noget der tærer på kræfterne. Nu skal vi så,stille og roligt, igen have opbygget deres kondition,og da der stadigt findes både bær og grønt i naturen, så er det jo dejligt at bruge det til at få det på plads igen. Samtidig skal der nedtrappes på den fede og kraftige kost, og selvfølgelig skal opmadningsfoderet fjernes. Det kan I jo f.eks. stille ind til ungerne, som stadigt har brug for det til deres videre vækst, men samtidig skal de også fortsat have spirede solsikker, det har nemlig en stor betydning for, at også de bliver gode avlsfugle, når deres tid kommer. Til forældrefuglene bruges der nu æbler - gulerødder eller måske anden frugt diverse bær som hyben - rønnebær - ildtorn og cotneaster kan med fordel anvendes, desuden grønt sålænge det kan findes. Kort og godt de sættes på "lavt" blus, men de må ikke sultes, de skal hele tiden have en næringsrig kost. Hvis der er lys i fuglehuset så nedtrap det gradvis, så det svarer til naturen hvor de lyse timer bliver kortere. Selv har jeg for øvrigt helt mørkt i fuglehuset om natten, dette for at give fuglene den optimale hvile, her er det igen ligesom i naturen. Yngleopstart: I slutningen af januar måned, alt efter hvordan vinteren har udartet sig og alt efter hvilke fugle man arbejder med, jaså begynder jeg stille og roligt at opbygge den så nødvendige ynglekondition. De får nu spirede solsikkekerner og bønner (mungbønner er gode til at sætte spireprocessen i gang). Småfuglene får spiret tropeblanding, men i starten sker det kun een gang om ugen. Samtidig med dette gives der også frø iblandet levertran, een gang om ugen, og så startes der gradvist op med at bruge opmadningsfoderet, hvori jeg har blandet mineraler og vitaminer. Sidstnævnte dele

15 kan også gives ved at drysse det over frøet eller på frugten, aldrig i drikkevandet, da det er værdiløst. Strandskaller og tørrede rejer er obligatoriske ved fuglene, dette har de altid til rådighed. Det hele øges gradvist alt efter som foråret skriden frem, f.eks. over een mdr. eller to, for så til sidst at give det dagligt, men hold øje med hvad der sker ude i naturen ang. Varme - lys - fugtighed, samt hvilke muligheder der er for at finde grønt som f.eks. mælkebøtter. Samtidigt kan man så også begynde at give dem en kraftigere kost, bl.a. mere olieholdigt frø som f.eks. Hamp, Jordnødder, og Negerhirse, men med omtanke. Nu skulle ynglekonditionen gerne være opbygget og fuglene har fået den rigtige ernæring, især proteinerne er vigtige så de kan videregives i produktionen af æggene ( ungernes madpakke ). Nu begynder det hele at virke, den kraftigere kost - opmadningsfoderet - friske mælkebøtter eller andet grønt - redematerialet - det mørke hul i redekassen - lyset - varme og fugtigheden, det hele i fællesskab sætter gang i drifterne. Opskrift på opmadningsfoderet: ( kvj ) Sandkage : 175 gr. MEL. 200 gr. Margarine. 200 gr. Melis. 2-4 spk. Managryn. 2-4 spk. Sojagryn. ( sojaskrå, kan købes i helsekost eller grovvareforr.) 5 stk. Æg. Margarinen røres grundigt med melis, på maskine (indtil det er hvidt). Derefter røres 1 æg i ad gangen. De forskellige mele røres i med hånden. Den færdige dej kommes i sandkageform og bages i ca. 1-time ved grader. Den færdigbagte sandkage afkøles og skæres i skiver og opbevares i en plasticpose i køleskabet. (kan også fryses alt efter den portion man bager ad gangen) 1 eller 2 skiver tages ud ad gangen, tempereres og nu skulle den gerne have en konsistens der gør den let at findele, enten med fingrene eller med en gaffel. Sandkagen bør også være let fedtet, så den kan binde de vitaminer og mineraler, som der tilføres efter findelingen og derefter omrøres det hele grundigt. Ovennævnte dele må først tilføres efter at sandkagen er bagt, da de ødelægges ved opvarmningen. Der kan f.eks. tilføres følgende vitaminer - mineraler alt efter ens eget temperament. Vitaminer: SA-37, Nekton-S, Diaform (som er et vitaminpræparat der anvendes i Zoo-haver til fugle og krybdyr.) Levertran, evt. også Biosorbin - ( et præparat der bl.a. bruges i sondemad ) samt Druesukker. Af mineraler kan der tilsættes : Vispomin - Vitakalk. Der kan evt. også tilsættes reven gulerod, men så er der risiko for at foderet kan mugne eller blive surt i sommervarmen. Pas på med det, for det kan blive ungernes død. 15

16 16

17 Transport af dyr overalt i Europa og Norden indhent tilbud. Salg af mange slags foder til store Og små dyr - blandt andet til fugle Gnavere, hunde og katte. Equidan Køgekorn Equi First St. Hippolyt Åbningstider Nye tider fra d Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Grovvare centret Blue Horse Brogaarden Marstall 17

18 Det arbejder vi med Engelske undulater Flemming Karlsen, tlf Amazonpapegøjer Stanley -Nymfer Blå Piones. Senegalpapegøjer Ruth Mortensen & Carsten Kofoed Mobiltlf E.mail: Opdræt af udstillingsundulater, Zebrafinker - Mågefinker - Dværgpapegøjer. Tam: BlåGul Ara. Voliere Fugle: Congo Papegøjer. Senegal Papegøjer. Bjerg Lori er. Taranta og Rødhovede Dværgpapegøjer i Naturfarve. Japanske Vagtler og Kinesiske Dværgvagtler i flere farver. Svømmefugle: Svanegæs. Bramgæs og Moskusænder. Gnavere: Dværgvædder og Løvehoved Kaniner. Chinchillaer. Jordegern. Rotter. Mus. Guldhamstere og Dværghamstere. Ørkenrotter. Afrikanske Dværgsyvsover. Krybdyr: Konge Boa er og Kornsonge mm. Håndopmader, Kønsbestemmer og Neglehjælp mm. Dennis Hansen Tlf [email protected] Anders Pedersen Tlf mobil Stueplanter: Hoya - Orkidéer - Pelargonier - Bromelia - Cyclamen. Tove & Richardt Vang-Olsen Tilf [email protected] Alm/hvid Nymfe. Rock Peplar. Rødvinger. Australsk Kongep. Sang p Grøn Gedep. Pennant rød/blå. E-Undulat.- Blå Pandet Amazon.- Blommehoved p. Martin & Bjarne Lund Tlf [email protected] OBS - OBS - OBS Til medlemmer med adresse vil det være en stor hjælp hvis i vil sende den til [email protected] på forhånd tak Ruth 18

19 Det arbejder vi med Svaleparkitter - Kongeparakit - Kinesiske dværgvagtler - Alm. Undulat Samt fisk Pouli Grønbech Tlf mobil Hold og opdræt af Leopardgekkoer & kongepyton i flere mutationer. Martin B. Pedersen & Kristine Kofod, Mobiltlf Blåpandet Amazone-Nymfer-Rød Pinnantrosahoved samt lutino Dværgpapegøjer- Alm,blå,lutino og rubino rosellaer-sangparakit- Bourkes-alm,undulater Zebrafinker-Kinesiske Dværgvagtler Hanne Sonne & Erling Espersen Tlf E mail. [email protected] NYE MEDLEMMER Vi byder følgende nye medlemmer velkommen i foreningen, med håb om at I vil falde til og få stor glæde af jeres medlemskab. Inge-Lise & Keld Kofoed Klemensker Stine Hansen Rønne 19

20 20

21 21

22 22

23 Skal din nye annonce stå her 23

24 24