Salg af overskudskapacitet i idrætshallerne

Transkript

1 Notat Den 22. januar 2018 Rev. Maj 2018 Salg af overskudskapacitet i idrætshallerne 1. Baggrund 2. Sagsfremstilling idrætshallerne i Svendborg 3. Definition af idrætslige og ikke-idrætslige aktiviteter 4. Beregningsmodel af omkostningsdækkende leje 5. Oplæg til beslutning 1. Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udsendt skrivelse til landets kommuner, hvor der gøres opmærksom på at flere kommuner utilsigtet er kommet i en situation, hvor tilskud til idrætshaller ender som brud på konkurrencelovgivningen. Dette eksemplificeret ved at kommuner stiller lokaler gratis til rådighed eller til en pris under markedsniveau til kommercielle aktiviteter. For idrætshallerne drejer det sig primært om aktiviteter i relation til cafeteriadriften, men også almindelig udleje af lokaler til private firmaer og personer til både idrætslige og ikke-idrætslige aktiviteter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud om, at støtte der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales. 2. Sagsfremstilling idrætshallerne i Svendborg Haludvalget har over en længere periode arbejdet med at få afdækket muligheden for at udleje ledige timer i hallerne til ikke-idrætslige aktiviteter også kaldet overskudskapacitet. Dette for at øge aktiviteterne og indtjeningen i de enkelte haller, og med afledt positiv effekt for cafeteriaerne, som de seneste 5-10 år har haft svært ved at opretholde en rentabel drift. Idrætshallerne under Haludvalget, består af de selvejende institutioner: - Tåsingehallen - Thurøhallen - Tvedhallen - Svendborg Ridehus - Svendborg Badmintonhal - SG Huset - Svendborg Idrætshal og Tennishal - Skårup Kultur- og Idrætscenter

2 - Vester Skerninge Hallen Og de kommunale haller: - Midtbyhallen - Rantzausmindehallen - Lundbyhallen - Svendborg Svømmehal Haludvalgets økonomi bygger på en ordning, hvor hallerne modtager et driftstilskud svarende til differencen mellem driftsudgifter og lejeindtægter fra brugerne. Denne ordning betyder at hallerne ikke drives på markedsvilkår men derimod med et væsentligt kommunalt tilskud. De selvejende haller skal dermed leve op til reglerne om udleje på kommercielle vilkår i lighed med de kommunale haller, ligesom deres virke skal vurderes i henhold til kommunalfuldmagten. Kommunalfuldmagten er det begreb, der betegner de opgaver, som kommuner løser uden udtrykkelig lovhjemmel. Kommuner kan efter kommunalretlige regler om kommunernes opgavevaretagelse som udgangspunkt løse opgaver med tilknytning til den kommunale virksomhed, dvs: Accessorisk virksomhed; cafeteriaer, reklameindtægter Salg over overskudskapacitet til ikke-idrætslige aktiviteter Salg af overskudskapacitet betyder at de timer der ikke udlejes til hallens primære formål, dvs. de idrætslige formål, kan udlejes til andre ikke-idrætslige formål. Det vil med andre ord sige, at de idrætslige aktiviteter har forrang, men at ikke udlejede timer kan sættes til salg, således at der ikke står ledig kapacitet i idrætshallerne. Hallernes timefordeling fastlægges i maj måned (for perioden august indeværende år til juni det følgende år), for så vidt angår aktiviteter i hverdagen. Weekendtimer fastlægges, når turnerings- og stævneplaner forligger fra de respektive idrætsforbund, hvilket typisk først finder sted i august/september måned. Det er således først til den tid, at der er overblik over evt. overskudskapacitet i perioden frem til august måned året efter. Såfremt der udlejes til ikke-idrætslige aktiviteter, skal lejeprisen sættes til den højeste værdi af følgende 2 muligheder: Markedsprisen for tilsvarende lokale/facilitet i nærområdet Lejen skal være omkostningsdækkende for lokalet/faciliteten For de haller, hvor der er etableret cafeteria, skal hallen til stadighed forsøge at opnå den størst mulige forpagtningsudbytte. Dette skal ske ved at prisafprøve markedet og udbyde forpagtningen offentligt. En forpagtningsafgift kan i princippet sættes til 0 kr. eller endda være negativ, såfremt der stilles særlige krav til åbningstider, vareudbud mm. Ved større ændring af betingelser, skal forpagtningen altid udbydes på markedet.

3 Forbrugsafgifter, affaldshåndtering m.m., som vedrører cafeteriadriften skal betales af forpagter, således der ikke ydes konkurrenceforvridende tilskud. 3. Definition af idrætslige og ikke-idrætslige aktiviteter Eksempler på støtteberettigede aktiviteter (ej udtømmende): Udleje til foreninger omfattet af Folkeoplysningsloven Udleje af idrætshaller til idrætslige aktiviteter til institutioner, privatskoler, børnehaver m.fl. Udleje til opvisninger, stævner og kampe med entre Udleje af mødelokaler til idrætslige kurser kurser i foreningsregi Udleje af mødelokaler til bestyrelsesmøder Udleje af lokaler til mindre foredrag for lokalbefolkningen i foreningsregi Velværeaftener i svømmehaller Overnatning i forbindelse med kurser og stævner Udleje af mødelokaler til yoga Udleje til dans i foreningsregi Eksempler på ikke-støtteberettigede aktiviteter (ej udtømmende): Fester, baller, julefrokoster uanset hvem der står som arrangør Banko uanset hvem der står som arrangør Høstfester, sommerfester og juletræsfester uanset hvem der står som arrangør Udleje af mødelokaler og haller til møder, kurser eller andre arrangementer for private firmaer Udleje af lokaler til private fester Udleje af borde, service og bestik Udleje af lokaler til private danseskoler Udleje til større foredrag, hvor formålet er en økonomisk gevinst for arrangøren

4 4. Beregningsmodel af omkostningsdækkende leje For at synliggøre og skabe overblikket over hallernes økonomi, og samtidig være i stand til at skelne mellem de aktiviteter Svendborg Kommune lovligt kan støtte og de ikke støtteberettigede kommercielle aktiviteter, SKAL der ske opdeling i idrætslige og ikke-idrætslige aktiviteter. Opdelingen skal være synlig på både budget- og regnskabsdelen. På den måde kan det påvises om udgifter og indtægter for ikke-idrætslige aktiviteter er korrekt budgetteret i det samlede regnskab, eller om der skal ske justering qua hovedreglen om at lokaler skal prissættes så de er omkostningsdækkende. Det er endvidere en overvejelse om der bør ske opdeling i ressource-kategorier, således at det endnu tydeligere fremgår, hvad de enkelte lokaler har af aktiviteter/omsætning. Ex. sportshal, bevægelsessal, fitnesslokale, mødelokale, cafeteria osv. Det er anbefalingen at der udarbejdes en fælles regnskabsopstilling for alle haller, så det er muligt at foretage benchmarking mellem hallernes forskellige faciliteter og for hallerne, at der kan drages nytte af erfaringer fra andre haller. Den budgetmæssige opdeling af de enkelte lokaler kan foretages i forhold til kvadratmeter på de omfattede lokaler. Dette betyder, at de enkelte lokalers omkostning er lig med den forholdsmæssige andel af de samlede m2 i institutionen. I de tilfælde, hvor udgifter skal fordeles mellem ikke sammenlignelige lokaler, og hvor en beregning reelt ikke kan foretages ud fra objektive kriterier, kan den forholdsmæssige andel af de samlede udgifter baseres på et skøn. Såfremt salg af overskudskapacitet til ikke-idrætslige aktiviteter medfører øgede afledte omkostninger, eksempelvis ekstra personale, skal udgifter til disse poster medtages i beregning af lokalelejen. Modelregnskabet giver herudover Svendborg Kommune mulighed for at drage de nødvendige sammenligninger af hallernes økonomi. Desuden vil modellen give mulighed for at Svendborg Kommune kan føre tilsyn med at reglerne omkring kommercielle aktiviteter overholdes og at der ikke er konkurrenceforvridende aktivitet over for andre virksomheder. Udover beregning af den omkostningsdækkende lokaleleje, skal der samtidig (om muligt) indhentes priser for tilsvarende lokaler på markedet, da lokalelejen ikke må ligge under denne uanset den beregnede leje.

5 5. Oplæg til beslutning På baggrund af ovenstående punkter, bedes Haludvalget tage principiel beslutning om hvorvidt Haludvalget ønsker at tillade salg af overskudskapacitet til ikke-idrætslige aktiviteter. Salg af overskudskapacitet kan ske inden for følgende rammer: Overskudskapacitet for sæsonen august-juli kan sælges når timefordelingen for træning, kampe og stævner er godkendt. Træningstider bliver almindeligvis fastlagt i maj måned, mens kampe og stævner ofte først er endelig fastlagt frem mod 1. september. Salg af overskudskapacitet skal ske til en takst, som er omkostningsdækkende og til markedspris. Ekstra omkostninger forbundet med arrangementer skal tillægges den beregnede lokaleleje. Forpagtning af cafeteriadriften skal prisafprøves på markedet, for at hallen kan få så gunstig en bortforpagtning af cafeteriaet som muligt. Svendborg Kommune skal sikre, at der ikke gives konkurrenceforvridende tilskud, og skal afgøre evt. tvivlsspørgsmål vedr. salg af overskudskapacitet. /BSN