Skabelon til prøveformen Mundtlig prøve
|
|
|
- Carl Groth
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skabelon til prøveformen Mundtlig prøve
2 Skabelon: Mundtlig prøve Information og vejledning om prøveformen til udviklerne En mundtlig prøve er en prøveform, hvor deltageren får udleveret en opgave. Opgaven kan have form som en case eller et eller flere spørgsmål, som besvares mundtligt. Den mundtlige prøve kan gennemføres individuelt eller i grupper. Prøveafholdelsen foregår inden for uddannelsens fastsatte tid, og derfor anbefales det at gennemføre den mundtlige prøveform i grupper. En mundtlig prøve kan være opbygget som en casebaseret gruppeprøve, der kan tilrettelægges på forskellige måder: Man kan vælge at lade deltagerne få udleveret en case på uddannelsens første dag og løbende arbejde med casen gennem forløbet parallelt med fx oplæg fra undervisere og holdbaseret dialog. Forløbet afsluttes sidste dag med en mundtlig gruppeprøve. Man kan i stedet vælge at lade deltagerne få udleveret en case på uddannelsens sidste dag, give deltagerne xx tid til forberedelse og herefter afholde mundtlig gruppeprøve. I stedet for case kan den mundtlige prøve også baseres på xx antal spørgsmål. Den mundtlige prøveform kombineres i denne prøveskabelon med case. Gruppedannelse Det anbefales, at grupperne sammensættes efter et tilfældighedsprincip. Grupperne kan sammensættes efter trækning af nummer med max fire deltagere pr. gruppe. Med dette princip tilstræbes det at give alle deltagere lige vilkår. Deltagerne er mere eller mindre nye for hinanden og kan indtage en plads i den tilfældigt sammensætte gruppe uden at skulle indtage de roller, som de måske har med fra deres arbejdspladser. En deltager, som ikke kender nogle af de øvrige deltagere, kan med tilfældighedsprincippet få samme vilkår som de øvrige. Grupper kan også sammensættes efter deltagernes ønsker. Her er det vigtigt at være opmærksom på principper om retfærdighed og lige vilkår, så deltagerne har de bedst mulige betingelser for at indgå i gruppearbejdet. Prøveformens tilrettelæggelse og afholdelse Der udvikles xx antal cases. Casene formuleres, så de tilgodeser uddannelsens handlingsorienterede AMU-mål. Prøven afholdes på uddannelsens sidste dag. Til prøven forbereder deltagerne et mundtligt oplæg, der svarer på casens problematikker i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Det mundtlige oplæg er afsæt for dialog. Det er hensigtsmæssigt, at deltagerne ved prøvens begyndelse afleverer en disposition, hvoraf det fremgår, hvem der siger noget om hvad. Deltagerne har materialer, udstyr eller hjælpemidler til rådighed, som de har behov for. Side 2 af 8
3 Prøven varer ca. 45 minutter pr. gruppe, inklusiv oplæg ca. 15 minutter, dialog ca. 20 minutter samt tilbagemelding ca. 10 minutter. Bedømmelsen skal være individuel og bedømmes bestået/ikke bestået. Prøveformens anvendelsesområder En mundtlig prøve er en prøveform, som er særligt velegnet til uddannelser, der forudsætter afprøvning af læring på et højere taksonomisk niveau samt afprøvning af fx relationskompetencer, samarbejdskompetencer og kommunikative kompetencer. Prøveformen er også velegnet til uddannelser, hvor afprøvningen af faktuelle emner er relevant. Kravene til niveauet i den mundtlige prøve styres af uddannelsens handlingsorienterede AMU-mål og uddannelsens varighed. Prøveformen anbefales anvendt på uddannelser med en varighed på 5 eller flere dage, så afprøvningens varighed står i forhold til uddannelsens samlede varighed. Fordele ved gruppebaseret mundtlig prøve Den mundtlige gruppeprøve kan tilgodese en formativ evaluering og have en lærende funktion med et fokus på korrektioner i den fortløbende læreproces. Derfor vil der med en erfaringsbaseret læringstilgang og en formativ evaluering være skabt en sammenhæng, der tilgodeser deltagernes læring. En læringsmulighed, der også er inkluderet i selve prøveafholdelsen. Dialogen mellem gruppedeltagerne fremmer deltagernes læring ved hjælp af refleksion og erfaringsudveksling. Ulemper ved gruppebaseret mundtlig prøve Prøveformen kan af nogle deltagere opleves udfordrende, alt afhængig af om deltageren ønsker at have hele fokus selv, eller om deltageren befinder sig godt med at være flere i fokus samtidigt. Endvidere kan der være en bekymring for, om man som deltager bliver retfærdigt bedømt. Denne bekymring må imødekommes med tydelige bedømmelseskriterier samt tilbagemelding. Opmærksomhedspunkt Den tid, som deltagerne har til rådighed, mens prøveafholdelsen foregår, såvel før som efter egen prøve, kan anvendes til refleksionsopgaver. Side 3 af 8
4 Faktaoplysninger 1. Prøveform Mundtlig prøve med udgangspunkt i en case 2. Arbejdsmarkedsuddannelsens nr.: xxxxx 3. Arbejdsmarkedsuddannelsens titel: xx xx 4. Prøvesæt Prøvesæt nr.: A/B/C/D/E/F Der udarbejdes cases til fem forskellige prøvesæt for at tilgodese variation og tilfældighed. Casene udvikles til hvert beskæftigelsesområde, som AMU-uddannelsen retter sig imod. På sigt ønskes udarbejdelse af flere prøvesæt. Versionsnummer: x.x Versionsdato: xx.xx.xxxx For at sikre, at alle deltagere får den information om prøven, som de har krav på, skal indholdet af nedenstående boks (=når udvikleren har beskrevet den konkrete prøve) umiddelbart kunne tages ud og herefter udleveres til deltageren. Dette er obligatorisk og tjener som en sikring af, at skolen har udleveret informationen. Beskrivelse af prøven, prøvens bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier Teksterne i kursiv er vejledningstekster til udviklerne Beskrivelse af prøven Prøveformen er en mundtlig casebaseret gruppeprøve med fælles forberedelse i grupper. Grupperne sammensættes efter et tilfældighedsprincip eller ud fra deltagernes ønsker. Prøven afholdes på uddannelsens sidste dag. Afprøvning af læringsudbytte baserer sig på en praksisnær case. Deltageren kan med afsæt i sine erfaringer og casens data identificere de relevante problemstillinger og med teori fra uddannelsen begrunde refleksioner og løsninger på de skitserede problemstillinger. Deltagerne får udleveret en case, enten på uddannelsens første dag eller på uddannelsens sidste dag. Udleveres casen på uddannelsens første dag, foregår gruppernes forberedelse af casen i planlagte forløb undervejs i uddannelsen. Udleveres casen på uddannelsens sidste dag, foregår forberedelsen denne dag, hvorefter der afholdes mundtlig gruppeprøve. Der afsættes samlet set ca. 3,5 time til forberedelsen, uafhængig af om casen udleveres på uddannelsens første eller sidste dag. Deltagerne skal forberede et fælles mundtligt oplæg, der svarer på casens problematikker i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Der er fælles forberedelse til prøven, og deltageren har materialer, udstyr eller hjælpemidler til rådighed, som deltageren har behov for. Side 4 af 8
5 Ved forberedelsens start sikrer underviseren sig, at deltagerne i de forskellige grupper har forstået casens indhold samt krav og forventninger til prøven. Prøven varer ca. 45 minutter pr. gruppe, inklusiv oplæg ca. 15 minutter, dialog ca. 20 minutter samt votering og tilbagemelding ca. 10 minutter. Deltagere med læse-/skrivevanskeligheder kan søge om IT-rygsæk. Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens mundtlige præstation under prøven. Deltageren bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Til den mundtlige prøve præsenterer hver deltager sin del af oplægget, der svarer på casens problematikker i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Prøven fortsætter som en dialog, der tager udgangspunkt i deltagernes mundtlige præsentation. Ved hjælp af spørgsmål er det underviserens opgave at sikre, at den enkelte deltager kan bedømmes i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Bedømmelseskriterier Bedømmelsesgrundlaget og -kriterierne er retningsgivende for bedømmelsen af den mundtlige præstation ved den mundtlige prøve. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Deltagerne bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Bedømmelsen skal være individuel og bedømmes bestået/ikke bestået. Der skal udvikles bedømmelseskriterier med afsæt i målene for den pågældende uddannelse. Taksonomien i de handlingsorienterede AMU-mål er styrende for beskrivelsen af det beståede niveau. Der kan arbejdes videre med bedømmelseskriterierne ud fra følgende eksempel: Problemstillinger i casen Teori/faglig viden Handlingsforslag Fagbegreber Bestået Identificere minimum en problemstilling, der er repræsentativ for uddannelsens kernefaglighed Anvende teori/faglig viden i forhold til problemstilling/-er Præsentere og begrunde et eller flere handlingsforslag til løsning på den/de identificerede problemstilling/-er Anvende relevante fagbegreber i forhold til problemstilling/-er Ikke Bestået Minimum en problemstilling, der er repræsentativ for uddannelsens kernefaglighed, er ikke identificeret Teori/faglig viden i forhold til problemstilling/-er er ikke anvendt Handlingsforslag til løsning på den/de identificerede problemstilling/-er er ikke præsenteret og begrundet Relevante fagbegreber i forhold til problemstilling/-er er ikke anvendt Side 5 af 8
6 Det er underviserens samlede bedømmelse af den mundtlige præstation, der afgør, om bedømmelseskriterierne er opfyldt. Prøven bedømmes bestået eller ikke bestået. For at bestå skal deltageren vise den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af uddannelsens mål. Udvikler beskriver beståelseskriteriet nærmere i udviklingen af den konkrete prøve. Rettevejledning til underviser Teksterne i kursiv er vejledningstekster til udviklerne 1. Prøveform Mundtlig prøve med udgangspunkt i en case 2. Arbejdsmarkedsuddannelsens nr.: xxxxx 3. Arbejdsmarkedsuddannelsens titel: xx xx 4. Prøvesæt Prøvesæt nr.: A/B/C/D/E/F Der udarbejdes cases til fem forskellige prøvesæt for at tilgodese variation og tilfældighed. Casene udvikles til hvert beskæftigelsesområde, som AMU-uddannelsen retter sig imod. Versionsnummer: x.x Versionsdato: xx.xx.xxxx Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens mundtlige præstation under prøven. Deltageren bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Til den mundtlige prøve præsenterer hver deltager sin del af oplægget, der svarer på casens problematikker i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Prøven fortsætter som en dialog, der tager udgangspunkt i deltagernes mundtlige præsentation. Ved hjælp af spørgsmål er det underviserens opgave at sikre, at den enkelte deltager kan bedømmes i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Bedømmelseskriterier Indsæt/vedhæft evt. supplerende dokumenter, fx den rettede prøve eller et bedømmelsesskema Bedømmelsesgrundlaget og -kriterierne er retningsgivende for bedømmelsen af den mundtlige præstation ved den mundtlige prøve. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Deltagerne bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Bedømmelsen skal være individuel og bedømmes bestået/ikke bestået. Side 6 af 8
7 Der skal udvikles bedømmelseskriterier med afsæt i målene for den pågældende uddannelse. Taksonomien i de handlingsorienterede AMU-mål er styrende for beskrivelsen af det beståede niveau. Der kan arbejdes videre ud fra følgende eksempel: Problemstillinger i casen Teori/faglig viden Handlingsforslag Fagbegreber Bestået Identificere minimum en problemstilling, der er repræsentativ for uddannelsens kernefaglighed Anvende teori/faglig viden i forhold til problemstilling/-er Præsentere og begrunde et eller flere handlingsforslag til løsning på den/de identificerede problemstilling/-er Anvende relevante fagbegreber i forhold til problemstilling/-er Ikke Bestået Minimum en problemstilling, der er repræsentativ for uddannelsens kernefaglighed, er ikke identificeret Teori/faglig viden i forhold til problemstilling/-er er ikke anvendt Handlingsforslag til løsning på den/de identificerede problemstilling/-er er ikke præsenteret og begrundet Relevante fagbegreber i forhold til problemstilling/-er er ikke anvendt Det er underviserens samlede bedømmelse af den mundtlige præstation, der afgør, om bedømmelseskriterierne er opfyldt. Prøven bedømmes bestået eller ikke bestået. For at bestå skal deltageren vise den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af uddannelsens mål. Udvikler beskriver beståelseskriteriet nærmere i udviklingen af den konkrete prøve. Side 7 af 8
8 Her følger selve prøven (=opgaven) til deltageren. Prøven Deltagerens navn: Holdnummer: Dato for gennemførelse af prøven: En mundtlig prøve er en prøveform, hvor du sammen med din gruppe får udleveret en case, enten på uddannelsens første dag eller på uddannelsens sidste dag. Udleveres casen på uddannelsens første dag forbereder du sammen med din gruppe casen i planlagte forløb undervejs i uddannelsen. Udleveres casen på uddannelsens sidste dag forbereder du sammen med din gruppe casen denne dag, hvorefter der afholdes mundtlig gruppeprøve. Der afsættes ca. 3,5 time til forberedelsen, uafhængig af om casen udleveres på uddannelsens første eller sidste dag. Sammen med din gruppe skal du forberede et fælles mundtligt oplæg, der svarer på casens problematikker i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Med afsæt i dine/jeres erfaringer og casens data identificerer du/i de relevante problemstillinger i casen. Ved hjælp af uddannelsens teori begrunder du/i jeres refleksioner og løsninger på de skitserede problemstillinger. Til den mundtlige prøve præsenterer du din del af oplægget og indgår i den efterfølgende dialog. Under forberedelsen til prøven har du/i materialer, udstyr eller hjælpemidler til rådighed, som du/i har behov for. Denne prøveskabelon er senest opdateret Side 8 af 8
Skabelon til prøveformen Projektopgave
Skabelon til prøveformen Projektopgave Skabelon: Projektopgave Information og vejledning om prøveformen til udviklerne Projektopgave er en prøveform, hvor deltageren arbejder ud fra en relevant problemformulering
Skabelon til prøveformen Portfolio
Skabelon til prøveformen Portfolio Skabelon: Portfolio Information og vejledning om prøveformen til udviklerne Portfolio er en prøveform, hvor deltageren dokumenterer en samling af f.eks. produkter, opgaver
Skabelon til prøveformen Skriftlig opgave med udgangspunkt i en case
Skabelon til prøveformen Skriftlig opgave med udgangspunkt i en case Skabelon: Skriftlig opgave med udgangspunkt i en case Information og vejledning om prøven til udviklerne En skriftlig opgave med udgangspunkt
Skabelon til prøveformen Multiple choice
Skabelon til prøveformen Multiple choice Skabelon: Multiple choice Information og vejledning om prøveformen til udviklerne Multiple choice er en prøveform, hvor deltageren kan demonstrere deres viden og
Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg
Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA Online Elev og censor SOSU Esbjerg Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra onlineundervisningen
Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev
Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der, ud fra temaer og emner fra undervisningen på Grundforløbet, tager udgangspunkt
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3
Hold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611
Hold A1608 Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611 Den afsluttende prøve er, jf. 6. stk. 3 i BEK. nr. 500 af 22/04/2015, en mundtlig prøve af
Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev
rev september 2019 /AHI Prøvevejledning for grundforløbsprøven på GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet Formål:
Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent
Prøvebeskrivelse Grundfagsprøve i naturfag niveau E GF2 SOSU hjælper og assistent Beskrivelse af prøven Prøveform 2: Den afsluttende prøve i naturfag er en 24-timers prøve. En arbejdsdag før prøven trækkes
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne
Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du/i opfylder uddannelsens kompetencemål,
Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev
Prøvevejledning for afsluttende prøve Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet,
Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen
Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen Social og sundhedsassistent Januar 2017 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 3 FORMÅL... 3 MÅL... 3 FORUDSÆTNING
Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA
Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA Det uddannelsesspecifikke fag Maj 2017 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Prøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social-og sundhedsassistentuddannelsen (startet EFTER 1. 1. 2017) Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Rev. februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev
Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på
Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018
Ramme for grundforløbsprøve GF2 PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 286 af 18/04/2018 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 448 af 07/05/2018
Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus
Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 Indholdsfortegnelse
Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed
Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse
Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.
Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.
Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.
Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2
Grundfagsprøve i naturfag E-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse om prøver
Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Modul 8 Molekylærbiologiske og genetiske analyser Intern teoretisk prøve Titel: Fag: Intern teoretisk prøve Genetik og molekylærbiologi bestående af biologi og biomedicin,
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:
EVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU
: Formål med prøven Formålet er, at du får mulighed for at dokumentere i hvilken grad, du opfylder målene for prøven. Prøvegrundlag Forud for den mundtlige prøve skal du aflevere en individuel skriftlig
PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C
PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 298 af 24/03/2015 bekendtgørelse
Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 16 Marts 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus for forudsætningskravet. Du bedømmes ud fra kriterierne Forudsætningskravet
PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.
Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...
PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C
PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3
Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018
Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social- og sundhedshjælperuddannelsen. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018
Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 755 af 08/06/2018 bekendtgørelse om social- og sundhedsassistentuddannelsen. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse
Prøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse
Dato d. 28. juni 2018 Rettelsesblad til Studieordning institutionsdel for Finansøkonom 2017-2019 3. interne Sektoreksamen 4. interne brancheretning Beskrivelsen af 3. interne Sektoreksamen ændres til:
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C
Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C (Gælder for PA-elever/hold startet før august 2019) Beskrivelse af prøven Som dokumentation for arbejdet med faget udarbejder eleven et projekt. Der afholdes mundtlig
Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)
Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM
Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2
Juli 2016 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse
MODUL 2 Prøvebestemmelse
MODUL 2 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,
Afsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Prøvevejledning til den afsluttende prøve
Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed
Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014
Inspirationskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Inspirationskatalog til prøve/eksamen AKADEMI-UDDANNELSERNE Gældende fra 1. januar 2017 Inspirationskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag OBS: Kun til uddannelsesinstitutionernes interne brug Side
Undervisningsplan Matematik C GF2
Undervisningsplan Matematik C GF2 Undervisningens mål er:... 2 Fagligt indhold:... 3 Elevbeskrivelse:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 3 Elevarbejdstid:... 4 Lektioner:...
Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 vers.4 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om prøver og bedømmelse...
Bedømmelse og karakterer
Bedømmelse og karakterer Fagkonsulent Lena Bagge Ejendomsservicetekniker uddannelsen Side 1 Rammer og regler for prøven Svendeprøven Tilrettelæggelse og beskrivelse af prøven Information og vejledning
Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for
Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse
PRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C
PRØVEVEJLEDNING Samfundsfag niveau C Gældende for hold med start efter 1. august 2016 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3 Vejledning... 4 Eksaminationsgrundlag...
