KOMMUNERNES HENVENDELSESMØNSTRE FORÅRET 2013

Transkript

1 KOMMUNERNES HENVENDELSESMØNSTRE FORÅRET 2013 Sådan henvender borgerne sig til kommunerne - Resultatet af dataindsamling i 54 kommuner 22. april til 12. maj

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Borgerne rykker på selvbetjening... 3 Stor forskel på landsdelene... 5 Forskellige typer af henvendelser... 7 Sådan henvender borgerne sig til kommunerne... 9 Ansøgninger og anmeldelser... 9 Generelle råd og vejledning Hjælp til selvbetjening Det påvirker selvbetjeningsgraden Straksafklaring sagsbehandling med det samme Forgæves besøg på hjemmesiden Blanketter Om dataindsamlingen Om databehandlingen Her kommer data fra Yderligere oplysninger om rapportens indhold Bilag 1: Henvendelsesmønster for de primære KOMHEN-opgaver Bilag 2: Oversigt over kommuner der deltog i forårets tælleuger

3 Borgerne rykker på selvbetjening Foråret 2013 Kommunernes kommunikation med borgerne er i stigende grad digital. Det viser en opgørelse, der er udarbejdet af KOMHEN-projektet i foråret Der har været stærkt fokus i kommuner på at øge borgernes anvendelse af selvbetjening. Det betyder, at flere borgere i dag sætter sig bag computeren, når de afleverer en ansøgning eller anmeldelse til kommunen. Siden kommunerne i 2011 begyndte at måle på kommunikation med borgerne i KOMHEN-regi er andelen af ansøgninger og anmeldelser, der bliver sendt digitalt til kommunen, steget markant. Andelen er mere end fordoblet i takt med, at kommunerne anskaffer sig flere og bedre selvbetjeningsløsninger, samtidig med at borgerne i højere grad efterspørger dem. 51 % af anmeldelser og ansøgninger bliver i dag afleveret via selvbetjening på de 17 digitaliseringsmodne opgaver i KOMHEN-metoden, som alle kommuner har målt på siden For opgaverne i bølge 1 af obligatorisk selvbetjening er andelen 70 %. 1 Se listen med opgaver kommunerne tæller på: 3

4 Men selvom kommunerne er nået langt, er der stadig et godt stykke til målet om, at 80 % af alle ansøgninger og anmeldelser, for de opgaver som frem mod 2015 bliver omfattet af lovgivning om obligatorisk digital selvbetjening. Bølge 1 har et halvt år på bagen, og selvbetjeningsgraderne for fire af de primære opgaver i bølgen er som følger: Formanden for KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af tallene: Danskerne er i stigende grad digitale. Stort set alle har adgang til nettet, og mange af vores daglige gøremål i fritiden og på arbejdet sker i dag online. Men der er stadigvæk en gruppe borgere, der ikke er trygge ved at færdes på nettet. De er selvfølgelig stadigvæk meget velkomne til at kontakte kommunernes Borgerservicecentre, men de fleste kan godt klare deres ærinde selv via en computer. Og hvis de kan selv, så skal de selv gøre det. Selvom opgørelsen viser, at borgerne tager selvbetjening til sig, viser den også, at der er stor forskel på, i hvor høj grad de enkelte kommuner flytter borgerne over på selvbetjening. Frederikshavn Kommune har eksempelvis en selvbetjeningsgrad på 94 % for flytteopgaven, og i Kolding Kommune bestiller 98 % af borgerne det blå EU-sygesikringskort over nettet. Frederikshavn 4

5 Kommune topper også listen for sundhedskortet, hvor 83 % af borgerne anvender selvbetjening. Andre kommuner har sværere ved at få borgerne til at benytte selvbetjening på nettet. Den 1. december 2013 træder den såkaldte bølge 2 i kraft, hvor det bliver obligatorisk for borgerne på yderligere en række opgaver at aflevere ansøgninger og anmeldelser via nettet. 54 kommuner deltog i dataindsamlingen, de såkaldte tælleuger i foråret Bagerst i denne rapport står det beskrevet, hvilke kommuner der deltog, og hvordan de indsamlede data er blevet behandlet som grundlag for denne rapport. Stor forskel på landsdelene KL har opgjort anvendelsen af selvbetjening på landsdelene. Region Nordjylland topper med en selvbetjeningsgrad på 76 %. I bunden finder vi Region Hovedstaden på 67 %. Selvbetjeningsgraden i diagrammet er beregnet ud fra opgaverne EUsygesikring, sundhedskort, flytning og opskrivning til daginstitution. 5

6 Skoleindskrivning er også en del af bølge 1, men skoleindskrivning fandt ikke sted i den periode, hvor der blev indsamlet data. 6

7 Forskellige typer af henvendelser Foråret 2013 Henvendelserne til kommunerne har forskellig karakter. Nogle henvendelser handler om, at borgerne søger information om kommunens ydelser. Andre henvendelser handler om specifikke sager, hvor borgerne enten søger om en ydelse, tilføjer dokumenter eller oplysninger til en igangværende sag. Henvendelser, der kan relateres til en sag, går under betegnelsen transaktionshenvendelser. KOMHEN-projektet skelner mellem seks henvendelsestyper, der drejer sig om: Oprettelse af en ny sag (transaktion) Ændring af status på en eksisterende sag (transaktion) Information om en igangværende sag (information) Generelle råd og vejledning (information) Hjælp til selvbetjening (information) Fejlhenvendelse når borgeren skulle have rette henvendelse til en anden myndighed (information) De indgående henvendelser til kommuner fordeler sig således: 7

8 Der er flest henvendelser, hvor borgerne skal have generelle råd/vejledning. Det får de dog primært via kommunens hjemmeside, og denne type henvendelser er ikke så dyre for kommunen at håndtere. Det er de sags-specifikke henvendelser til gengæld. Netop derfor ligger fokus i kommunerne på at flytte borgerne over på selvbetjening. Der bliver indført lovgivning om, at borgerne skal bruge selvbetjening, for en række opgaver over fire bølger. Første bølge trådte i kraft den 1. december 2012, og samme datoer følger yderligere tre bølger hvert år frem til I Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der også fokus på at borgerne skal have adgang til igangværende sager via Min Side på borger.dk. I alt 17,5 % af alle indgående henvendelser til kommunerne handler om netop at give information om en igangværende sag. 8

9 Sådan henvender borgerne sig til kommunerne Der er stor forskel på, ad hvilken henvendelseskanal borgerne kontakter kommunen. Det er henvendelsens karaktér, i metoden kaldet henvendelsestype, der har størst betydning for, hvilken kanal borgerne vælger at benytte sig af. Ansøgninger og anmeldelser Målsætningen om 80 % selvbetjening knytter sig til de såkaldte transaktionshenvendelser. Det er henvendelser, hvor borgeren ansøger eller anmelder noget til kommunen. Bølge 1 rummer opgaverne: Flytning Sundhedskort (gult) EU-sygesikring (blåt kort) Opskrivning til daginstitution (pladsanvisning) Opskrivning til skole, SFO og fritidshjem (ingen data i foråret 2013) For disse opgaver benytter 70 % af borgerne sig af selvbetjening, når de gennemfører en ansøgning eller anmeldelse. Der er fortsat 12 % af borgerne, der møder op i kommunernes Borgerservicecentre og bliver ekspederet på traditionel vis. Resten får ordnet deres sager over telefonen, sender breve, e- mails eller bruger Digital post. 9

10 Generelle råd og vejledning Denne type henvendelser handler om, at borgeren søger efter fakta hos kommuner. Det kan være åbningstider, adresser, takster eller serviceinformation ex oplysninger om, hvor lang tid det tager at få lavet et nyt kørekort. Generelle råd og vejledning handler ikke om en specifik sag. Kommunen får ikke oplyst et referencenummer, ex et CPR-, CVR eller matrikelnummer. Denne type henvendelser forsøger kommunerne for så vidt muligt at flytte over på kommunens hjemmeside (eller borger.dk). Når først hjemmesiden er etableret, så er hvert besøg gratis. Målet med kommunens hjemmeside er derfor at stille god information til rådighed for borgerne 24 timer i døgnet. Hvis borgerne finder deres svar her, betyder det samtidig, at færre borgere kontakter kommunen på anden vis. Hjemmesiden er derfor et vigtigt medie for kommunen i kontakten med borgerne. Kommunerne har stor opmærksomhed på at lave de lokaler hjemmesider brugervenlige, både hvad angår design, struktur og tekster. Derudover forsøger rigtig mange kommuner at holde deres hjemmeside opdateret med mindst muligt ressourceforbrug. Mere end 50 kommuner bruger tekster fra borger.dk, 10

11 der automatisk bliver opdateret med nye takster, ny lovgivning eller andre relevante information om kommunens serviceydelser. Når ikke borgerne finder information på kommunernes hjemmesider, ringer de i høj grad til kommunen. Mere end dobbelt så mange borgere ringer til kommunen end møder personligt op, når de søger generel information om kommunens ydelser. Hjælp til selvbetjening I takt med at kommunerne indfører selvbetjening på flere og flere områder stiger behovet for at hjælpe borgerne tilsvarende. Især i begyndelsen, hvor en gruppe af borgerne er utrygge ved den nye måde at modtage service på fra kommunerne. Kommunerne arbejder intensivt med at hjælpe borgerne. Kommunerne uddanner i høj grad frontpersonalet til at kunne hjælpe de borgere, der har behov for det. Og hvis borgerne stadigvæk ikke føler sig trygge ved selvbetjening, er kommunernes borgerservicecentre fortsat åbne for alle. Netop derfor er det målsætningen, at 80 % af ansøgninger og anmeldelser til 11

12 kommunerne i 2015 sker via selvbetjening og ikke 100 %. Udgangspunktet er dog, at hvis borgerne kan selv, så skal de selv betjene sig selv på nettet. Når borgerne får hjælp til selvbetjening sker det typisk ved, at borgeren møder personligt op. Det gælder i høj grad for henvendelser om flytning og sygesikring, mens tendensen for andre opgaver er, at borgerne griber røret, når der er brug for hjælp. Samlet set møder 56,4 % af borgerne op hos kommunen, når de skal have hjælp til selvbetjening. Resten ringer eller chatter i mindre grad med kommunerne. 12

13 Nedenfor kan du se, hvilke opgaver kommunerne oftest yder borgerne hjælp til selvbetjening med. Opgave Andel SKAT - person 19,5% Flytning 14,7% Optagelse i dagtilbud, plads i anden kommune og opsigelse 8,5% Boligsikring, ikke førtidspensionister 5,9% Sundhedskort (gult) 5,1% Byggetilladelse 4,3% Friplads, tilskud og egenbetaling 4,2% EU-sygesikringskort (blåt) 3,7% Sygedagpenge 3,2% Børnetilskud 2,8% Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning m.v. 2,5% Boligydelse 2,3% Betalingsparkering: Parkeringslicenser og betalingsafgifter 2,3% Hjælp til forsørgelse (kontanthjælp, starthjælp mv.) 2,2% Valg af læge og sygesikringsgruppe 2,1% Folkepension 2,0% Boligsikring, førtidspensionister 1,9% Pas 1,8% Anmeldelse om byggearbejde 0,9% Børne- og ungeydelse 0,8% Andre opgaver 9,2% Total 100,0% Når borgerne får hjælp til selvbetjening, er det oftest vedrørende personskat. Kommunerne overdrog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver til de nye skattecentre. Kommunerne skal dog fortsat yde skatteservice af informationsmæssig og vejledningsmæssig karakter ved personlige henvendelser fra borgere og virksomheder. Og det gør kommunerne stadigvæk i høj grad. Udover skatteopgaven fylder hjælp til at anmelde flytning meget, på grund af den store volumen på opgaven, men også ved opskrivning til daginstitution og boligsikring bruger kommunerne markante ressourcer. 13

14 Det påvirker selvbetjeningsgraden Foråret 2013 Kommunerne arbejder målrettet med at få borgerne til at anvende selvbetjening, når de skal i kontakt med kommunen. Mange kommuner oplever det dog som en udfordring for alvor at få borgerne til at sætte sig foran tastaturet, når de skal indsende en ansøgning eller anmeldelse. Kommunens indsatser påvirker selvbetjeningsgraden. KL har undersøgt sammenhængen mellem kommunernes selvbetjeningsgrad, og de indsatser den enkelte kommune arbejder med. Det har vi gjort på baggrund af resultaterne fra tælleugerne, demografiske nøgletal og en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 92 kommuner. Resultat er entydigt. Fokuserede indsatser øger graden af selvbetjening. Flere faktorer spiller ind på selvbetjeningsgraden. Hvis kommunerne arbejder med samtlige indsatser, der er illustreret i diagrammet nedenfor, er selvbetjeningsgraden i gennemsnit 15 % højere end i kommuner, der ikke arbejder med dem. Der er yderligere illustreret hvor meget kommunens indbyggertal i sig selv påvirker brugen af selvbetjening. Der er ingen sammenhæng mellem anvendelse af selvbetjening, og hvor mange der bor i kommunen. Det enten afliver myten om, at små kommuner har sværere forudsætninger for at rykke borgerne over på selvbetjening eller at de små kommuner er dygtige og trodser udfordringerne. 14

15 Analysen viser, at det giver pote at investere i hjemmesiden. Resultaterne fra tælleugerne viser, at kommuner der har brugt fleste penge på hjemmesiden også har en højere andel af selvbetjening. Andre af de positive faktorer er mere lavt hængende frugter. Kun halvdelen af kommuner har sat et autosvar på for indgående s med henvisning til selvbetjening. De kommuner som har det har en selvbetjeningsgrad, der ligger 4 % over landsgennemsnittet. Stort set alle kommuner har en kanalstrategi (eller tilsvarende). Men kun 41 % af kommunerne har udarbejdet en handlingsplan i kølvandet på strategien. En løbende revideret handlingsplan giver i gennemsnit en 6 % højere anvendelse af selvbetjening. Også fokus på markedsføring, kompetenceudvikling af ledelsen indenfor digitalisering og at mindske tilgængeligheden til kommunen via de analoge kanaler har en positiv effekt på selvbetjeningsgraden. 15

16 Straksafklaring sagsbehandling med det samme De fleste kommuner har en målsætning om at løse så mange henvendelser som muligt i første ombæring, også kaldet straksafslutning eller straksafklaring. I jo højere grad kommunen kan give borgeren et svar eller en afgørelse med det samme, jo bedre vil borgeren opleve servicen, og jo mere effektiv vil håndtering være for kommunen. Når en ansøgning eller anmeldelse skifter hænder, går der viden tabt, risikoen for fejl stiger, og det tager ekstra tid for en ny person at sætte sig ind i, hvad sagen handler. En høj andel af straksafslutninger indikerer, at medarbejderne har de rette kompetencer, og at organiseringen er hensigtsmæssig. Landsgennemsnittet er for straksafslutninger 64 % i Borgerservicecentrene i kommunerne. Andelen er beregnet ud fra indgående sagsspecifikke henvendelser ved personligt fremmøde eller telefonen. Der er stor forskel på, i hvor høj grad kommunerne straksafslutter henvendelser. Allerød Kommune, Aarhus Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Skanderborg Kommune afslutter alle mere end 80 % af de indgående henvendelser. Det er dog stor forskel på, i hvor høj grad kommunerne udnytter de strukturerede data til at effektivisere de bagvedliggende arbejdsprocesser. 16

17 Forgæves besøg på hjemmesiden Foråret 2013 En række kommuner har målt på, hvor mange borgere der først forsøger at finde den information, de har brug for, på kommunens hjemmeside, inden de kontakter kommunen på anden vis. 36 % af de borgere, der ringer eller møder personligt op hos kommunen, har forsøgt besøgt hjemmesiden først, uden at finde de relevante oplysninger. For hele den kommunale sektor er det derfor hvert år adskillige millioner henvendelser, der kunne være undgået, hvis kommunerne var bedre til at udstille information på deres hjemmesider og henvise til selvbetjening. I praksis er det umuligt at eliminere alle 36 %, men selv en halvering udgør et stort økonomisk potentiale for kommunerne. Samtidig vil borgerne opleve, at det er nemmere at finde frem til de rette oplysninger, når de kontakter den kommunale sektor. 17

18 Blanketter Foråret 2013 Den offentlige sektor har ry for at håndtere en masse blanketter. En blanket er en formular i analog eller digital form hvor indholdet er struktureret på baggrund af en skabelon. Blanketter er dermed med til at standardisere de informationer, der bliver afleveret til kommunen. Spørgsmålet er så, hvor gode kommunerne er til, populært sagt, at sætte strøm til oplysningerne. En papirblanket scanner medarbejderne til journalisering og indtaster oplysningerne (data)manuelt i fagsystemerne. Stort set alle kommuner lægger dog også blanketter ud i digital form, men det er de færreste, som får informationerne i de udfyldte felter til at ryge direkte ind i fagsystemer og dermed optimerer processen. Dermed skal oplysninger fortsat indtastes manuelt. Alle kommunerne har dog selvbetjeningsløsninger, hvor blanketten groft sagt bliver udstillet for borgeren i et brugervenligt indberetningsforløb, og hvor de udfyldte data er integreret til et fagsystem. Det gælder eksempelvis for bølge 1- opgaverne: bestilling af gule sundhedskort, bestilling af blå EU-sygesikringskort, indskrivning til skole og opskrivning til daginstitution. Blanketter er i KOMHEN-metoden defineret som formularer, hvor medarbejdere manuelt skal indtaste data, når den er modtaget. Andelen af blanketter er derfor en pejling af, i hvor høj grad kommunen har optimeret indberetningen af oplysninger fra borgerne. 18

19 Diagrammerne er udarbejdet på baggrund af indgående, sagsspecifikke henvendelser. En række kommuner ligger langt over landsgennemsnittet på 39 % henvendelser uden blanketter. Ishøj topper listen med en andel på 75 %, mens Hillerød med en andel på 70 % ligger på andenpladsen. 19

20 Hvis vi kigger på de enkelte henvendelseskanaler, er der stor forskel på, hvor effektivt de indkommende data bliver håndteret. Når kommunerne modtager breve fra borgerne, eller borgerne møder personligt op, følger der i langt over halvdelen af tilfældene en blanket med, hvor medarbejderne manuelt skal indføre data i systemerne. 20

21 Den lave andel af ikke-effektive blanketter ved selvbetjening skal ses som et udtryk for, at langt de fleste selvbetjeninger sker via løsninger, hvor de indtastede oplysninger automatisk bliver overført til fagsystemet. 21

22 Om dataindsamlingen Foråret 2013 Oplysningerne om kommunernes henvendelsesmønstre er indsamlet i projektet KOMHEN kommuner gennemførte i perioden 22. april til 12. maj 2013 tælleuger, hvor medarbejderne ud fra en defineret metode registrerede alle ind- og udgående henvendelser på en række opgaveområder. Disse manuelt indsamlede data blev suppleret med centrale data fra leverandører, Borger.dk og eboks A/S om selvbetjening og forsendelser til Digital post (eboks). KL har bearbejdet de indsamlede data, som ligger til grund for denne rapport. Det er fjerde gang, der afholdes fælleskommunale tælleuger. I efteråret 2012 deltog 84 kommuner. I efteråret 2013 forventes det samme antal kommuner at deltage. Kommuner der kun tæller én gang årligt tæller typisk i efteråret. En beskrivelse fremgangsmåden i KOMHEN 2.0 findes på ww.kl.dk/komhen, hvor det også er muligt at se tidsplanen, og hvem der er projektledere på opgaven i de enkelte kommuner. Om databehandlingen Data er bearbejdet i juni måned 2013 af KL. De indsamlede data i kommunerne er behandlet efter samme metode, som lå til grund for Den fællesoffentlige business case, 2012, som blev udarbejdet af Boston Consulting Group: 1. Hvis der ikke manuelt er registreret én henvendelse for en opgave i en kommune, bliver alle data for den pågældende opgave i kommunen den uge fjernet. 2. Hvis en kommune manuelt har registreret mindre end 200 henvendelser i en tælleuger, bliver alle data for den pågældende uge fjernet. Her kommer data fra Tælleugerne består af en manuel dataindsamling, hvor kommunerne kan vælge at registrere henvendelser i én, to eller uger. En række kommuner tæller yderligere, enkelte kommuner gør det året rundt som en del af den daglige drift. Data fra tælleugerne kommer både fra de manuelle tællinger og data fra borger.dk, leverandører af selvbetjeningsløsninger og eboks A/S. Registreringerne fordeler sig således på datakilde: 22

23 Kommuner kan i tælleugerne selv vælge, i hvilket omfang de ønsker at deltage altså hvor mange opgaver de ønsker at tælle på. Det er dog obligatorisk at tælle på 35 givne opgaver, hvis kommunen ønsker at deltage. Rigtig mange kommuner har talt på flere opgaver. Langt de fleste tæller på opgaver, men enkelte tæller på mere end 100 opgaver. Her er de 20 kommuner, som har registreret flest indgående henvendelser i tælleuger i forhold til indbyggertallet (tælleaktivitet): 23

24 Kommune Manuelle registreringer per indbygger Solrød 0, Haderslev 0, Roskilde 0, Lolland 0, Norddjurs 0, Kalundborg 0, Slagelse 0, Frederikssund 0, Brøndby 0, Lejre 0, Ballerup 0, Svendborg 0, Vallensbæk 0, Viborg 0, Vesthimmerland 0, Morsø 0, Assens 0, Ikast-Brande 0, Gribskov 0, Odder 0,10 Yderligere oplysninger om rapportens indhold Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til rapporten, er du velkommen til at kontakte KL s projektleder for KOMHEN 2.0 Jacob Poulsby Andersen, jas@kl.dk tlf: Se også projektets hjemmeside, Her kan du se nyheder fra projektet, kontaktpersoner i kommuner og læse opsamlinger fra tidligere tælleuger mm. For spørgsmål om den enkelte kommunens data, skal der rettes kontakt direkte til kommunen. 24

25 Bilag 1: Selvbetjeningsgrad for de primære KOMHEN-opgaver Opgave (KLE-nummer) Selvbetjening % EU-sygesikringskort (blåt) 87% Sygedagpenge 74% Flytning 72% Optagelse dagtilbud 63% Affald fra husholdninger 47% Sundhedskort (gult) 44% Optagelse i skolefritidsordning (SFO) 40% Valg af læge og sygesikringsgruppe 38% Skadedyrsbekæmpelse 28% Friplads, tilskud og egenbetaling 21% Navne- og adressebeskyttelse 21% SKAT - ejendom 14% Veje og trafik 13% Kontrol med sociale ydelser 7% Boligydelse 6% Begravelseshjælp 5% Underholdsbidrag 4% Børne- og ungeydelse 4% Børnetilskud 4% Fleksjob 3% Revalideringsydelse 3% Vielse og partnerskab 3% Ejendomsregistrering 3% Fleksydelse 2% Indrejse/udrejse 2% Personligt tillæg og helbredstillæg 2% Lån til betaling af ejendomsskatter mv. 1% Byggetilladelse 1% Folkeregistrering 1% Anmeldelse om byggearbejde 1% Beboerindskud 1% Enkeltydelse 1% Pas 1% Opkrævning 1% Tillægsydelser 1% Hjælpemidler 1% Foråret 2013 Selvbetjeningsgraden bliver beregnet på baggrund af henvendelsestyperne oprettelse af ny sag og ændring af status på eksisterende sag. Ikke alle selvbetjeningsløsninger understøtter i dag at ændre på en allerede indgivet ansøgning. Det sker typisk via telefonen, hvorfor denne type henvendelser trækker selvbetjeningsgraden ned. 25

26 26 Foråret 2013 Bilag 2: Oversigt over kommuner der deltog i forårets tælleuger Kommuner 147 Frederiksberg 151 Ballerup 153 Brøndby 159 Gladsaxe 173 Lyngby-Taarbæk 183 Ishøj 187 Vallensbæk 190 Furesø 201 Allerød 230 Rudersdal 250 Frederikssund 265 Roskilde 269 Solrød 270 Gribskov 316 Holbæk 326 Kalundborg 330 Slagelse 350 Lejre 360 Lolland 376 Guldborgsund 390 Vordingborg 400 Bornholm 420 Assens 430 Faaborg-Midtfyn 440 Kerteminde 479 Svendborg 480 Nordfyn 482 Langeland 510 Haderslev 540 Sønderborg 573 Varde 575 Vejen 580 Aabenraa 615 Horsens 621 Kolding 661 Holstebro 665 Lemvig 706 Syddjurs 707 Norddjurs

27 710 Favrskov 727 Odder 746 Skanderborg 751 Aarhus 756 Ikast-Brande 773 Morsø 779 Skive 791 Viborg 813 Frederikshavn 820 Vesthimmerland 846 Mariagerfjord 27