NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og

Transkript

1 Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr Brevid Ref. VAJE Dir. tlf NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og 10. august 2011 Passiv Hus Den 29. juli 2011 sender Søren Dyck-Madsen en med en vedhæftet word fil til Teknik- og Miljøudvalget, hvor han kommenterer Roskilde Kommunes valg og ønske om at opføre det nye HP-hus og Plejecenter efter Passiv Hus principperne og anvende varmepumpe i stedet for fjernvarme. Kommentarer til Søren Dyck-Madsen bemærkninger. Udbudsmaterialet blev lavet i 2009/2010 og udsendt i marts Udbudsmaterialet er lavet med baggrund i den lovgivning der var gældende på daværende tidspunkt. Bl.a. BR08. Myndighedsprojektet blev færdigprojekteret i januar 2011 efter BR10 med supplerende energikrav fra lavenergiklasse Passiv Hus kriterierne stiller udelukkende krav til energiforbrug til opvarmning og ikke til bygningens forbrug af el. Derfor har Roskilde Kommune endvidere stillet supplerende krav ud over hvad kræves iht. passivhuskonceptet, idet der er stillet krav om, at det samlede energiforbrug som både omfatter energi til opvarmning og bygningens el-forbrug, ikke må overstige 33 kwh/m2/år. Med de supplerede energikrav opfylder vi principperne i energikravene til lavenergiklasse Søren Dyck-Madsen nævner flere gange i sine bemærkninger lavenergiklasse Høringsrunden af udkastet til den nye energiklasse er først afsluttet d. 23. juni Ændringerne forventes udstedt i august 2011 og er frivillige ligesom lavenergiklasse 2015, som var kendt på tidspunktet for indsendelse af byggeandragende og derfor fulgt. Overordnet kan det oplyses, at projektmaterialet er ændret på væsentlige punkter i forhold til det projekt som Søren Dyck-Madsen kommenterer. Det er rigtigt, at projektet blev udbudt med et varmepumpesystem, hvor opvarmningen foregik vha. luftvarme. Dette er ændret til gulvvarme suppleret med radiatorer i fællesrum, netop for at imødegå de problemer som Søren Dyck-Madsen påpeger. For overskuelighedens skyld er Søren Dyck-Madsens bemærkninger kopieret ind i denne redegørelse. Hver enkelt punkt er nummeret og efterfølgende kommenteret. Søren Dyck-Madsens advarsel mod nogle af de valgte energi-principper for plejecenter Trekroner Pkt. 1 Passiv Hus konceptet er ikke velegnet til egentlige lavenergibygninger efter kravene til 2020 bygninger. I anbefalingerne fra Erhvervs- og byggestyrelsen står direkte, at man opfordrer kommunerne til at undlade at give

2 Side2/6 dispensation til fritagelse for individuel opvarmning af hvert enkelt brugsrum, og at det ikke i klasse 2020 tillades at basere opvarmningen udelukkende på luftvarme, som det typisk gøres i Passiv Huse. HP-huset og Plejecenteret er projekteret efter Passiv Hus konceptet, samt efter BR10 med tillæg til lavenergiklasse Pasiv Hus konceptet fritager ikke fra individuel temperaturregulering (jf. DS 469 Norm for varmeanlæg). Der benyttes gulvvarme- og radiatoranlæg til opvarmning i projektet. Siden udbud er projektet suppleret med yderligere 46 radiatorer, primært i fællesrum, for at forbedre reaktionstiden for varme/kulde udviklingen. Pkt. 2 Passiv Hus konceptet er ikke et egentlig lavenergikoncept, men mere et økonomisk koncept, idet kravene er lagt netop der, hvor man beregningsmæssigt kan få nok varmetilskud fra solen og fra spildvarme i bygningen til at undvære et egentligt varmesystem. Dog har man en el-varmeflade ved varmegenvindingen. Passiv Hus konceptet handler om at minimerer varmeforbruget og energiforbruget mest muligt. Roskilde Kommune har ud over Passiv Hus principperne yderligere stillet krav om at lavenergiklasse 2015 opfyldes. Dvs., at det samlede energiforbrug som både omfatter energi til opvarmning og bygningens el-forbrug, ikke må overstige 33 kwh/m2/år. Passiv Hus Principperne nævner ikke noget om at ventilationsanlæg skal benytte elvarmeflader, eller at bygningen skal opføres uden varmeanlæg. I HP-huset og Plejecenteret benyttes ikke el-varmeflader i ventilationsanlægget. Varmeflader i ventilationsanlæg opvarmes med centralvarmevand produceret via jordvarmeanlægget. Ventilationsanlæggenes varmeflader skal ikke betragtes som egentlige varmekilder, men de skal sikre at der indblæses ved komforttemperaturer. Opvarmningen i plejecentret foregår via gulvvarme og radiatorer. Pkt. 3 Her regnes ofte fejlagtigt efter en indetemperatur på 20 grader, og så går det galt. For et plejecenter skal indetemperaturen vel ofte op på grader, hvilket vil være særdeles vanskeligt at sikre i Passiv Hus konceptet. Og så kan de gamle simpelthen ikke holde varmen. Forhåbentlig har I stillet krav om mulighed for 25 grader i alle lejlighederne og i beboer-områderne. Jf. udbudsmaterialet, Byggesagsbeskrivelsen af , kap2.-13, skal det ved individuel rumføler, være muligt at regulere temperaturen op til 23 C i boligafsnit og fællesrum. Vi har i udbudsfasen været opmærsom på at 20 ikke altid er tilstrækkeligt for ældre mennesker, derfor har vi i samarbejdet med byggeudvalget, stillet krav om at bygningen skal kunne varmes op til 23 C ved dimensionerende udetemperaturer. Anlægget er dimensioneret med en usikkerhed på 10 til 15 %. Dvs. at boligerne kan varmes op til Pkt. 4 Ofte regnes også med et for højt internt varmetilskud og et for lavt forbrug af varmt vand, hvilket igen tenderer til underdimensionering af el-fladerne i varmeanlægget. Og et underdimensioneret varmeanlæg betyder i praksis anvendelse af meget mere el-varme, som ødelægger ethvert energiregnskab.

3 Side3/6 Der benyttes ikke el-varmeflader. Varmeflader i ventilationsanlæg opvarmes med centralvarmevand produceret via jordvarmeanlægget. Ved at følge lavenergiklasse 2015 og Passiv Hus kriterierne sikre vi os at vi ikke ødelægger energiregnskabet. Pkt. 5 Da vi lavede konkurrencen om det energineutrale etagehus BOLIG+ (inkl. dækning af privatforbrug af el) fik vi fem forslag, der alle havde aktiv varme for netop at kunne klare et meget lavt energibehov. Passiv Hus konceptet kan simpelthen ikke gå helt derned. Dette er imødekommet med de supplerende energikrav. Bygningen opvarmes ved kombineret gulvvarme og radiatoranlæg. Pkt. 6 Vi har ret mange problematiske eksempler med Passiv Huse i Danmark, hvor det er svært at holde varmen i de nordvendte rum, og hvor der sker overophedning i de sydvendte. Dette skyldes at beregningerne foretages på et gennemsnit og ikke på hvert enkelt rum. Og på et forkert grundlag. Lavenergiklasse 2020 vil kræve beregninger for hvert enkelt rum, og dokumentation for opfyldelse af varmebehovet i alle rum, netop for at forhindre disse problemer. Der laves en beregning af det dimensionerende varmetab (jf. DS418 Beregning af bygningers varmetab) til brug for dimensionering af varmeanlægget. Dette sikrer at varmegiveren i det enkelte rum kan levere den effekt, der skal til for at opvarme rummet til den ønskede temperatur. Alle boliger er enten placeret mod øst eller vest. Der er ingen boliger mod nord. Pkt. 7 Passiv Hus konceptet bygger på luftvarme dvs. at der ikke kan ske en individuel temperaturregulering fra rum til rum, hvilket vil være særdeles uheldigt netop på et plejecenter, hvor beboernes temperaturbehov vil være meget forskellige. Forhåbentlig har I stillet krav om individuel temperaturregulering i alle brugsrum. Jeg frygter at det er undladt, da kravet som sagt ikke kan opfyldes efter de sædvanlige Passiv Hus byggemåder. Passivhuskonceptet bygger ikke nødvendigvis på luftvarme. Der benyttes gulvvarme- og radiatoranlæg til opvarmning i projektet, ikke desto mindre kan der godt etableres individuel temperaturregulering i et luftvarmeanlæg. Der er jf. udbudsmaterialet, Byggesagsbeskrivelsen af , kap2.-13, stillet krav om at det skal, ved individuel rumføler, være muligt at regulere temperaturen op til 23 C i boligafsnit og fællesrum.

4 Side4/6 Pkt. 8 Dertil kommer, at bygninger, som er meget godt isoleret, vil blive opvarmet meget hurtigt af solen. Dette taler i stedet for et aktivt varmesystem med kombination af gulvvarme af komforthensyn og enkelte radiatorer af reguleringshensyn. Der benyttes gulvvarme- og radiatoranlæg til opvarmning i projektet. Pkt. 9 Og så håber jeg, at I har arbejdet helt enormt meget med solafskærmningen som en blanding af passiv og aktiv solafskærmning, for ellers vil I opleve problemer med overophedning. Totalentreprenør udarbejder beregninger af det termiske indeklima, til brug for afklaring af omfang af solafskærmning. Der kommer mekaniske skodder for alle franske altaner. Der bliver monteret en fast kasketskygge over vinder til soveværelser. Det kommer mekanisk screen ved alle øvrige vinduer mod øst, syd og vest. Pkt. 10 I anvender så en grundvandsvarmepumpe til opvarmningen, står der på hjemmesiden. Er det til det varme vand eller til egentlig opvarmning og hvor blev så Passiv Hus princippet af? Der etableres jordvarme- og solvarmeanlæg, til forsyning af både varmeanlæg og varmt brugsvand. At der etableres jordvarme- og solvarmeanlæg, skaber ikke en konflikt ift. anvendelse af passivhuskonceptet. Pkt. 11 Endnu værre er det, at plejecenteret ligger midt i et fjernvarmeområde, hvor der er masser af overskudsvarme i dag og i de mange kommende år fremover. Alligevel vil I basere opvarmning på el-dreven grundvandsvarmpumpe. Det virker helt hen i vejret, hvis man skal se på det samlede klimaregnskab. Jf. Planloven 19, stk. 4: Kommunalbestyrelsen skal dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse. Pkt. 12 Jeg kan ikke se, om I har indbygget et varmelager med en stor kapacitet i plejecenteret, således at I kan styre grundvandsvarmepumpen efter el-prisen og dermed efter mængden af vedvarende vindenergi i el-nettet. Hvis I har et sådant varmelager og det skal altså være ret stort så kan anvendelsen af en varmepumpe måske forsvares, da plejecenteret så kan anvendes som fleksibelt back-up for el-systemet ved, at varmepumpen kan undlade at køre

5 Side5/6 i flere dage, hvis vinden ikke blæser, fordi plejecenteret her kan trække på varmt vand fra lageret, som er produceret, da det blæste meget. Der er ikke et varmelager med sådan en kapacitet i projektet. Anlægget bliver tilsluttet en buffertank som sørger for at anlægget ikke starter og stopper hele tiden. Derudover bliver overskydende solvarme pumpet ned i jordboringerne for derved at opbygge et lager i perioder med overproduktion. Pkt. 13 Hvis det er lavenergibygning 2015 med den indbyggede beregningsmæssige fordel ved at anvende en varmepumpe med en el-faktor på 2,5 mod en fjernvarmefaktor på 0,8, der motiverer til anvendelse af varmepumpeløsningen, så vil jeg da gøre opmærksom på, at når kommunen selv kræver Passiv Hus, så kan kommunen også snildt dispensere fra kravet, således at den miljømæssigt bedste energiforsyning på placeringen, nemlig fjernvarme, kan anvendes. Kommunens rådgivere, lavede ved udarbejdelse af udbudsmaterialet, et økonomisk sammenligningsskema hvor investeringen ved forskellige energiformer blev vurderet. Bl.a. blev fjernvarmeløsningen vurderet, samt en løsning med ½ fjernvarme og ½ varmepumpe, en løsning med udelukkende varmepumpe og en med varmepumpe suppleret med solfanger og solceller. Den økonomisk mest fordelagtige er en løsning med varmepumpe suppleret med solfanger og solceller. Varmepumpeløsningen kombineret med solceller og solvarme på taget har samlet set også en marginalt bedre CO2 belastning. Pkt14 Hvis det er prisen for tilslutning af plejecenteret til fjernvarmen og den faste afgift, der motiverer til tilvalg af varmepumpeløsningen, så kan jeg pege på først Fredericia Fjernvarme og nu også Århus Fjernvarme, som giver 50 % rabat på både tilslutning og fast afgift for bygninger efter den gamle LE1, som svarer til den nye LE Opføres bygningen efter LE 2020, så kunne 75 % rabat være på sin plads. Søren Dyck-Madsens konklusion: Dette er ment som en meget kraftig advarsel over for energiprincipperne i dette byggeri. Det her plejecenter virker simpelthen forkert tænkt, og kan meget vel risikere at ende med at blive endnu et af de rigtigt dårlige eksempler på velmenende lægfolk, som tager en tilsyneladende korrekt og populær beslutning uden at have gennemtænkt, hvad det egentlig betyder i praksis. Og det har vi i hvert fald ikke brug for. Min anbefaling vil være at ændre konceptet. Det skal bygge på aktiv opvarmning med fjernvarme. Bygningen skal være optimalt isoleret og her kan isoleringsprincipperne for Passiv Huse meget fint anvendes. Med anvendelse af langsomt regulerende gulvvarme som komfortskabende grundopvarmning og enkelte radiatorer for hurtigere at kunne regulere bygningens enkelte rum op og ned i forhold til den indstrålede solvarme.

6 Side6/6 Og så skal plejecenteret have rabat på tilslutningsbidrag og fast afgift svarende til det reducerede effekt-behov for varme nemlig 50 %, hvis det opføres efter 2015 kravene og 75 %, hvis det opføres efter 2020 kravene. Endelig skal solceller integreres i taget, hvor der er potentiale mod syd. Det er simpelthen en rigtig god forretning nu om dage. Med venlig hilsen Søren Dyck-Madsen Nu også medlem af Roskilde kommunes klimaråd