Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Transkript

1 Forslag til Indsatsplan Boulstrup

2 Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden indvindes drikkevand af en god kvalitet. Indsatsplanen giver det nødvendige grundlag for at beskyttet grundvandet, herunder at gennemføre rådighedsindskrænkninger overfor anvendelsen af gødning og pesticider. De statslige Vandplaner fastsætter rammerne for den generelle beskyttelse af grundvandsressourcen. I disse overordnede planer udpeges indsatsområder, og det er i disse områder, at Odder Kommune i henhold til Lov om vandforsyning skal lave indsatsplaner. Indsatsområder udpeges inden for følsomme indvindingsområder, som igen udpeges inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) i henhold til Lov om miljømål LBK nr 932 af 24/09/2009. I december 2013 forventes et nyt lovophæng for disse udpegninger vedtaget og i løbet af efteråret forventes en ny bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer at træde i kraft. Dette forventes dog ikke at få betydning for Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD Boulstrup. Indsatsplan Boulstrup omhandler indsatsområder udpeget af Naturstyrelsen indenfor OSD Boulstrup samt prioriterede områder udpeget af Odder Kommune. De prioriterede områder omfatter de dele af indvindingsoplandene til vandværkerne i området, som ikke er udpeget som indsatsområde af Naturstyrelsen. På kortet herunder ses OSD, indvindingsoplande, indsatsområder og prioriterede områder. OSD Boulstrup blev i forbindelse med udarbejdelse af Regionplan 2005 udvidet til også at omfatte områder mod vest, nord og syd. Det skyldes, at grundvandskortlægning foretaget af det tidligere Århus Amt viste, at vandværkerne indvinder fra et større område, end det, der tidligere var antaget. I slutningen af 2012 justerede Naturstyrelsen udpegningen af indsatsområdet, hvorved dette blev udvidet. 2 / 47

3 Formål med planen Formålet med en indsatsplan er at vurdere og prioritere, hvilke grundvandsbeskyttende indsatser, der skal iværksættes, herunder hvem der har ansvaret for indsatserne, og hvornår de konkrete indsatser skal gennemføres. Odder Kommune har som pejlemærke, at der skal kunne indvindes rent vand fra området også til de næste generationer. I denne indsatsplan fastsættes derfor en række indsatser, som har til hensigt at forhindre, at grundvandet belastes med nitrat, pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. OSD Boulstrup er knapt 30 km 2 stort og fra området sker godt 40 % af kommunens samlede indvinding. Det grundvandsmagasin der ligger tættest på terræn, er flere steder påvirket af nitrat og pesticider. I området findes et dybtliggende udstrakt grundvandsmagasin, hvorfra det forventes, at der kan indvindes drikkevand af god kvalitet. Det er derfor også vigtigt gennem denne plan at sikre, at grundvandet i dette grundvandsmagasin forbliver uforurenet. OSD Boulstrup omfatter indvindingsoplande til følgende vandværker: Boulstrup Vandværk Dyngby Strands Vandværk Gosmer Halling Vandværk Odder Vandværk Boulstrup Kildeplads Over Randlev Vandværk Vandværket "Skovkilde" Indsatsplanen fastlægger de grundvandsbeskyttende indsatser med baggrund i den kortlægning det tidligere Aarhus Amt og Naturstyrelsen har udført indenfor OSD Boulstrup. Kortlægningen har ført til udpegning af indsatsområder med hensyn til nitrat, herefter kaldet indsatsområder, det vil sige de områder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nedsivende nitrat. Inden for disse områder skal der iværksættes tiltag, der bl.a. regulerer nitratudvaskningen. Tiltag over for nitrat og andre mulige forureningskilder vil generelt ske på baggrund af en vurdering af forureningstruslens størrelse og områdets sårbarhed. Derudover har Odder Kommune vurderet, at indsatsplanen også skal omfatte de dele af indvindingsoplandene, som ikke er omfattet af Naturstyrelsens udpegning af indsatsområder. Disse områder kaldes prioriterede områder. Se også Odder Kommunes administrationspraksis vedrørende indsatsplanlægning, der beskriver kommunens målsætninger for beskyttelse af grundvand og principperne i prioritering af indsatser. Ved vedtagelse af denne indsatsplan ophæves Indsatsplan Boulstrup vedtaget af Århus Amt i juli / 47

4 Baggrund for planen I indsatsområderne i OSD Boulstrup er der fundet nitrat og flere steder også pesticider i det øverste grundvandsmagasin. Disse stoffer udgør således den største risiko for forurening af grundvandet. Dette betyder også, at de konkrete indsatser i området skal fokuseres mod at sikre, at nitrat og pesticidbelastningen nedbringes i de dele af indsatsområdet, hvor grundvandet risikerer at blive yderligere forurenet. Bekendtgørelse om indsatsplaner nr fra 2011 fastsætter nærmere retningslinjer for indsatsplanerne, herunder krav til planernes indhold og behandling. Blandt andet fremgår det, at der forud for indsatsplanen skal foreligge en beskrivelse af grundvandsmagasinerne og deres beskyttelse. Disse forhold er beskrevet i indsatsplanen fra 2004, der i denne plan er opdateret af Odder Kommune med aktuel viden om vandkemiske forhold og arealanvendelsen samt ændrede indvindingsforhold. Endvidere er planen suppleret med den viden, der fremgår af redegørelsen fra Naturstyrelsen i 2011 i det område, der benævnes Boulstrup Vest, og ikke mindst af Naturstyrelsens justerede udpegning af indsatsområdet fra december Det tidligere OSD Boulstrup sammen med Boulstrup Vest omtales herefter som OSD Boulstrup. I Indsatsplanen fra 2004 for det daværende Indsatsområde i OSD Boulstrup er der angivet en række retningslinjer og anbefalinger til gennemførelse i Indsatsområdet. Disse tiltag er kun i mindre omfang ført ud i livet, og Odder Kommune ønsker nu som grundvandsmyndighed en samlet opdateret plan for det nye udvidede indsatsområde i OSD Boulstrup samt for de prioriterede områder. Samtidig ønsker kommunen at sikre, at de foreslåede tiltag er begrundet i en konkret risiko for grundvandet, og at tiltagene lader sig gennemføre i praksis. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til paragraf 13 i vandforsyningsloven for så vidt angår indsatsområderne og i henhold til paragraf 13a for så vidt angår de prioriterede områder. 4 / 47

5 Behov for indsats Det overordnede miljømål for nitratindholdet i grundvandet er på 50 mg/l, og svarer til det miljømål der er fastsat i EU's Vandrammedirektiv. Det er indsatsplanens formål at sikre, at der kan indvindes vand til drikkevandsformål fra alle grundvandsmagasiner, og at kvalitetskravet på 50 mg/l overholdes. I indsatsområderne foregår der en begrænset nitratreduktion i jordlagene, idet der flere steder allerede er konstateret nitrat i de øverste dele af grundvandsmagasinet, deriblandt ved Over Randlev Vandværk. I de dele af indsatsområderne, hvor der er nitrat i grundvandet skal miljømålet derfor nås ved, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen ikke er højere end 50 mg/l. Miljømålet for nitrat kan nås dels gennem frivillige aftaler om ændringer i arealanvendelsen alternativt i forbindelse med påbud via miljøbeskyttelsesloven og dels i forbindelse med miljøgodkendelser til husdyrbrug. De overordnede miljømål for pesticider i grundvandet er maksimalt 0,1 µg/l, og det svarer til det miljømål, der er fastsat i EU's Vandrammedirektiv. Forringelse af grundvandsmagasinernes tilstand skal forebygges. Der er fundet pesticider i grundvandet i Indsatsområdet herunder også nogle af de pesticider, der er i anvendelse i dag. Miljømålet for pesticiderkan nås gennem frivillige aftaler om sikring af pesticidfri drift alternativt i forbindelse med påbud via miljøbeskyttelsesloven. Odder Kommunes arealer er sprøjtefrie, og der udstedes deklarationer mod anvendelse af pesticider ved salg af alle kommunale arealer. I prioriterede områder vurderer Odder Kommune, at der fortsat er behov for indsatser af forebyggende og overvågende karakter som et supplement til den generelle grundvandsbeskyttelse i OSD og indvindingsoplande uden for OSD. Der er tale om indsatser, som det daværende Århus Amt også vurderede et behov for. 5 / 47

6 Oversigt over indsatser Odder Kommune prioriterer behovet for indsatsen så effekten af tiltagene bliver størst. Indsatserne er derfor blevet prioriteret tidsmæssigt i samarbejde med de berørte vandværker og i samarbejde med Region Midtjylland. Odder Kommune koordinerer sammen med vandværkerne og Region Midtjylland den konkrete indsats, der skal iværksættes over for nitrat og øvrige forureningskilder, herunder også kommunens tilsyn med erhvervsvirksomheder, landbrugsbedrifter, olietanke m.m. Generelt gælder det, at jo tættere en mulig kilde til forurening ligger på en indvindingsboring og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, jo højere er indsatsen prioriteret. Odder Kommune har derfor besluttet at øge grundvandsbeskyttelsen generelt og dermed også i Indsatsområderne og de prioriterede områder i OSD Boulstrup. Odder Kommune har på den baggrund etableret boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) jf. Naturstyrelsens Vejledning af 2. juli 2013, omkring vandindvindingsboringer til almene vandforsyninger. De beregnede BNBO kan ses på kortet herunder. Inden for BNBO kan lovlige forhold, som vurderes at udgøre en konkret trussel for vandforsyningsboringer, reguleres gennem tinglyste aftaler eller påbud efter miljøbeskyttelseslovens 24 mod fuld kompensation til lodsejeren. Navnlig risikoen for spild, uheld eller fejldoseringer indgår i vurderingen af, om der er behov for at sætte ind over for en mulig forureningskilde. Beskyttelsestiltag i BNBO (BoringsNære BeskyttelsesOmråder) prioriteres særligt højt. Dette sker for at opnå en hurtig effekt og for at begrænse indsatsen længere væk fra indvindingen. Inden for BNBO har kommunalbestyrelsen mulighed for at påbyde rådighedsindskrænkninger, f.eks. i form af ændret dyrkningspraksis jf. miljøbeskyttelseslovens 24. De arealer, der er udlagt som BNBO, er ikke bindende for de enkelte lodsejere, før kommunalbestyrelsen har udstedt et eventuelt påbud med rådighedsindskrænkninger. Et påbud om rådighedsindskrænkninger, jf. 24, vil altid blive konkret vurderet på hver ejendom, og lodsejeren er i henhold til miljøbeskyttelsesloven berettiget til fuldstændig erstatning. I henhold til miljøbeskyttelsesloven afholdes erstatningen af de brugere der har fordel af påbuddet, dvs. den relevante vandforsyning. Odder Kommune har udover udpegning af BNBO besluttet også at gennemføre særlige aktiviteter for at beskytte grundvandet i såvel indsatsområder indenfor indvindingsoplandet til de almene vandforsyninger som i prioriterede områder. Beskyttelsestiltagene i indvindingsoplande gennemføres, når beskyttelsestiltagene i BNBO er implementeret. I indsatsområder skal der forventelig indgås aftaler mellem den enkelte lodsejer og den relevante vandforsyning om dyrkningspraksis, jf. vandforsyningslovens 13 d, når aftalerne inden for BNBO er effektueret. Såfremt der herefter ikke inden for en periode på 2 år er påbegyndt indgåelse af aftale med de pågældende lodsejere om dyrkningspraksis inden for indvindingsoplandet, vil kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering af de pågældende arealer og arealanvendelse påbyde rådighedsindskrænkninger for anvendelse af nitrat og/eller pesticider, jf. miljøbeskyttelseslovens 26 a. Et påbud om rådighedsindskrænkninger, jf. 26 a, vil altid blive konkret vurderet for hver ejendom og på baggrund af den aktuelle dyrkningspraksis på ejendommen. Lodsejeren er i henhold til miljøbeskyttelsesloven berettiget til fuldstændig erstatning. Lodsejeren er ikke forpligtet til at ændre dyrkningspraksis, før der er indgået aftale eller givet påbud. Odder Kommune har besluttet, at lodsejerens erstatning afholdes af den vandforsyning, der har fordel af påbuddet/frivillig aftale. I de dele af indvindingsoplandene til Gosmer Halling Vandværk, Kildepladsen, Over Randlev Vandværk og Odder Vandværks kildeplads ved 6 / 47

7 Boulstrup, der ligger i indsatsområder, skal såvel kommune som vandværker arbejde målrettet for at indgå frivillige aftaler om skovrejsning. Skovrejsning giver som følge af fredskovspligten en permanent beskyttelse. Skovrejsning vil dermed bidrage med den nødvendige og vedvarende reduktion i såvel nitratudvaskning som pesticidanvendelse til sikring af grundvandet som en fremtidig drikkevandsressource i området. Den nærmere opgørelse over indsatsbehovet findes dels i tabellen herunder, hvor det overordnede indsatsprogram og tidsplan er vist. Desuden findes en nærmere redegørelse for indsatser, der er peget på ved de enkelte vandværker, som er et supplement til det overordnede indsatsprogram. Indsatserne er grupperet i forhold til, om det er vandforsyningerne, Odder Kommune eller Region Midt, der er ansvarlig for, at indsatsen gennemføres. 7 / 47

8 Indsatsprogram og tidsplan Hvor intet andet er anført er indsatsområderne omfattet af alle indsatserne. De prioriterede områder er omfattet af indsatserne listet under Vandværkerne Vandværkerne Information til forbrugere og beboere vedr. pesticidanvendelse, tilskudsmuligheder til miljøvenlig drift, f.eks. pleje af græs og naturarealer og muligheder ved sædskifte. x x x x x x Sløjfning af ubenyttede boringer og brønde x x x x x x Opretholdelse af 25 meters zone ved boringer x x x x x x Fastholde en skånsom indvindingsstrategi, hvor indvindingen fordeles over hele døgnet x x x x x x Monitering af grundvandskvalitet med hensyn til nitrat, sulfat og pesticidindhold, i henhold til tilsynsbekendtgørelsens angivelse om analyse hyppighed x x x x x x Odder Kommune I samarbejde med Vandrådet sløjfes ubenyttede boringer og brønde. Eventuelt påbud om sløjfning i henhold til Odder Kommunes Vandforsyningsplan. x x x x x x Udlægning af skovrejsningsområder i Kommuneplan. x x Information til lodsejere om mulighederne for tilskud til skovrejsning i udpegede skovrejsningsområder, samt information om mulighed for jordfordeling. x x x x x x Fortsat monitering ved de kontrollerede lossepladser Bredkjær Losseplads og Morsholt Losseplads x x x Handleplaner mht. påbud for at nedbringe forureningsrisiko inden for BNBO. x Rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens 24 om ophør af sprøjtning og gødning samt øvrig forurenende aktivitet inden for BNBO x Rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens 26 om ændret dyrkningspraksis inden for indsatsområder i indvindingsoplande x Koordinering af og opfølgning på den monitering af grundvandskvaliteten i det øvre og nedre magasin, der udføres af vandværkerne. x x x x x x Opfølgning på indsatsplan x x x x Revision af indsatsplan x Region Midt Risikovurdering af de V2 kortlagte lokaliteter, der findes inden for indvindingsoplande x x 8 / 47

9 Prioriterer V1 kortlagte lokaliteter til undersøgelse og risikovurdering x I samarbejde med Odder kommune undersøges om, der er kendskab til mindre lossepladser/opfyldte vandhuller ud over de, der allerede er vurderet. x x x x x 9 / 47

10 Indsatser ved vandværkerne Kortet viser Vandværkerne i Odder Kommune 10 / 47

11 Boulstrup Vandværk Indvindingsoplandet til Boulstrup Vandværk er beliggende cirkulært omkring indvindingsboringerne DGU nr og Arealanvendelsen ved oplandet er primært bymæssig bebyggelse foruden mindre landbrugsarealer mod nord og mod syd. Det meste af indvindingsoplandet er udpeget som indsatsområde. Den del, der ikke er udpeget som indsatsområde, er udpeget som prioriteret område. Det relativt høje sulfatindhold i boringerne DGU nr og vidner om nogen påvirkning fra overfladen, som yderligere kan forværres ved kraftig oppumpning, der vil forcere nedsivningen. Der er fundet bentazon og BAM ved vandværket. Der ligger et renseri, SL Rens, inden for oplandet, der udgør en risiko for indvindingen, idet der er konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler ved renseriet. Region Midt er i gang med en nærmere undersøgelse af forureningens omfang. Der er gentagne gange fundet chlorerede opløsningsmidler i drikkevandet ved vandværket. Forureningen vurderes som den største trussel overfor indvindingen ved vandværket. Indsatser ved Boulstrup Vandværk Boulstrup Vandværk Der stilles krav om, at også udviklingen af niveauet for chlorerede opløsningsmidler følges. Region Midtjylland Der er siden 2002 udført undersøgelser ved SL Rens på Stationsvej 11, lokalitetsnr , af grundvandets forureningstilstand. Undersøgelserne viser, at der under rensemaskinerne på renseriet ligger perklorethylen i fri fase, og at der er sket en spredning af perklorethylenforurenet grundvandet i de sekundære magasiner i nordøstlig retning. Boulstrup Vandværks kildeplads ligger 100 meter nordøst for renseriet. I 2012 foretages der supplerende undersøgelser omkring SL Rens med henblik på at tilrettelægge en hensigtsmæssig afværgeforanstaltning, der iværksættes i På den tidligere renserigrund på Boulstrupvej 2, lokalitetsnr , er perklorethylenforureningen overvåget gennem en årrække. På baggrund af de seneste analyseresultater er vurderingen, at grundvandsforureningen nedbrydes tæt på kilden, hvilket i 2013 søges bekræftet. 11 / 47

12 12 / 47

13 Dyngby Strands Vandværk Indvindingsoplandet til Dyngby Strands Vandværk strækker sig mod vest fra de to indvindingsboringer DGU nr og Arealanvendelsen ved oplandet er primært landbrugsarealer, dog strækker oplandet sig ind under Dyngby By. Vandværket ligger tæt på kysten. Grundvandsmagasinet ved vandværket, og i oplandet er vurderet til at have lille sårbarhed overfor nitrat. Nord og vest for oplandet findes større sammenhængende arealer, der er udpeget som indsatsområder I de dele af oplandet, hvor der er landbrug, kan den potentielle nitratudvaskning være relativ høj. De grundvandskemiske forhold ved vandværket tyder dog ikke på, at grundvandsmagasinet i øjeblikket påvirkes af aktiviteterne ved overfladen. Den kystnære beliggenhed kan give risiko for påvirkning med saltvand, hvilket dog ikke er set ved vandværket, hvor kloridindholdet er stabilt og lavt. Odder Kommune har udpeget indvindingsoplandet som prioriteret område, og har derved vurderet, at der er behov for at gennemføre Iindsatser ved vandværket se tabellen vedr. Indsatsprogram og tidsplan. 13 / 47

14 Odder Vandværk Boulstrup Kildeplads Indvindingsoplandet til Odder Vandværk, Boulstrup Kildeplads dækker et større områder, der strækker sig fra nordøst for indvindingsboringerne DGU nr , og og i sydvestlig retning. Arealanvendelsen i oplandet er primært landbrug foruden blandt andet byområderne Boulstrup og Gosmer. Grundvandsmagasinet er i store dele af oplandet vurderet til at have stor sårbarhed overfor nitrat, og dermed udpeget som indsatsområde. De øvrige dele af indvindingsoplandet er udpeget som prioriteret område. I de dele af oplandet, hvor der er landbrug kan den potentielle nitratudvaskning være høj. Det relativt høje sulfatindhold i indvindingsboringerne vidner om påvirkning med nitrat fra overfladen, ligesom der er fundet nitrat i grundvandsmagasinet ved kildepladsen 14 meter under terræn. Påvirkning med nitrat fra overfladen kan yderligere forværres idet kraftig oppumpning kan forcere nedsivningen. Det vurderes derfor, at der er behov for at sikre, at den nuværende gennemsnitlige nitratudvaskning på 64 mg/l i den del af indvindingsoplandet, der er udpeget som indsatsområde bliver nedbragt. Reduktionsmålet for indvindingsoplandet er på 3557 kg N svarende til, at omtrent 90 ha udtages til skovrejsning for at sikre målopfyldelse. Den gennemsnitlige nitratudvaskning er beregnet på baggrund af oplysninger fra Nord for indvindingsboringerne ved den nordlige grænse af indvindingsoplandet ligger det nedlagte renseri Boulstrupvej 2 samt renseriet SL Rens på Stationsvej 11, hvor der i øjeblikket foregår undersøgelser med tanke på yderligere afværge. Indsatser ved Odder Vandværk, Boulstrup Kildeplads Odder Kommune Odder Kommune genberegner nitratudvaskning og dermed behovet for nedbringelse af nitratudvaskningen indenfor indvindingsoplandet, når vandværket har indsamlet detaljerede oplysninger vedr. dyrkningspraksis. Odder Vandværk Vandværket indsamler detaljerede oplysninger vedr. dyrkningspraksis senest ét år efter planens vedtagelse. Vandværket skal senest ét år efter indsatsplanens vedtagelse tage stilling til, hvordan de ved hjælp af ændringer i arealanvendelsen blandt andet ved skovrejsning ønsker at reducere nitratudvaskningen i indvindingsoplandet. Ændringerne skal igangsættes inden for to år efter planens vedtagelse. Målet er at sikre, at nitratudvaskningen vedvarende nedbringes til max. 50 mg/l samt at sikre, at der ikke anvendes pesticider. Yderligere spredning af indvindingen ved etablering af ny boring mod vest. Region Midtjylland Region Midtjylland udfører undersøgelser ved renserigrundene Stationsvej 11 og Boulstrupvej 2, der begge ligger i den nordlige del af indvindingsoplandet. 14 / 47

15 15 / 47

16 Gosmer Halling Vandværk Der er optegnet to indvindingsoplande til Gosmer Halling Vandværk. Det ene er oplandet til tvillingboringen DGU nr og , der strækker sig fra indvindingsboringerne og mod syd. Det andet opland er oplandet til den dybe indvindingsboring DGU nr Kildepladsen der strækker sig i en mere sydvestlig retning. Arealanvendelsen ved oplandene er overvejende landbrugsarealer og en mindre del består af by. Grundvandsmagasinet ved indvindingsoplandene er vurderet til at have stor sårbarhed overfor nitrat, og området er udpeget som indsatsområde. I de dele af oplandene, hvor der er landbrug, kan den potentielle nitratudvaskning være høj og den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for oplandet til tvillingeboringen er på baggrund af oplysninger fra 2010 beregnet til at være omtrent 59 mg/l., mens det inden for det ved kildepladsen mod nord er på 66 mg/l. Sulfatindholdet i tvillingboringen er relativt højt og vidner om påvirkning fra overfladen. Det vurderes derfor, at der kan være behov for at sikre, at den gennemsnitlige nitratudvaskning i indvindingsoplandet bliver nedbragt. Reduktionsmålet for indvindingsoplandet er på 262 kg N svarende til at omtrentlig 7 ha udtages til skovrejsning for at sikre målopfyldelse. Kildepladsen boring DGU nr vurderes ikke at være påvirket fra overfladen. Grundvandet ved Kildepladsen har et naturligt højt indhold af ammonium og et indhold af arsen. Indsatser ved Gosmer Halling Vandværk Odder Kommune Odder Kommune genberegner nitratudvaskning og dermed behovet for nedbringelse af nitratudvaskningen indenfor indvindingsoplandet, når der er indgået aftaler om ændret dyrkningspraksis inden for BNBO. Gosmer Halling Vandværk Da den naturlige vandkvalitet i den dybe boring viser et højt indhold af ammonium og indhold af arsen anbefales det, at Gosmer Halling Vandværk arbejder for en så skånsom indvinding som muligt i det dybe magasin, hvor indvindingen fordeles over hele døgnet. Fortsat ligelig fordeling af indvindingen mellem tvillingeboringen og Kildepladsen. Udviklingen i den naturlige vandkvalitet i boring DGU nr følges for at undersøge om indvindingen i den dybe dal påvirker vandkvaliteten negativt. Særligt udviklingen i arsen, ammonium og klorid indholdet skal følges. Vandværket skal senest ét år efter Odder Kommune har genberegnet nitratudvaskningen tage stilling til, hvordan de ved hjælp af ændringer i arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til tvillingeboringerne for eksempel ved skovrejsning ønsker at reducere nitratudvaskningen. Ændringerne skal igangsættes inden for to år herefter. Målet er at sikre, at nitratudvaskningen i indvindingsoplandet vedvarende nedbringes til max. 50 mg/l samt at sikre, at der ikke anvendes pesticider. 16 / 47

17 17 / 47

18 Over Randlev Vandværk Indvindingsoplandet til Over Randlev Vandværk strækker sig fra indvindingsboringen DGU nr og i sydvestlig retning. Arealanvendelsen i oplandet er udelukkende landbrug. Grundvandsmagasinet er i hele oplandet vurderet til at have stor sårbarhed overfor nitrat, og er udpeget som indsatsområde. I oplandet kan den potentielle nitratudvaskning være høj. Der er fundet nitrat i indvindingsboringen og pesticider, der vidner om påvirkning fra overfladen. Det vurderes derfor, at der er behov for at sikre, at den nuværende gennemsnitlige nitratudvaskning på 58 mg/l i indvindingsoplandet bliver nedbragt. Reduktionsmålet for indvindingsoplandet er på 80 kg N svarende til at omtrentlig 2,7 ha udtages til skovrejsning for at sikre målopfyldelse. Den gennemsnitlige nitratudvaskning er beregnet på baggrund af oplysninger fra Indsatser ved Over Randlev Vandværk Odder Kommune Odder Kommune genberegner nitratudvaskning og behov for nedbringelse af nitratudvaskningen indenfor indvindingsoplandet, når der er indgået aftaler om ændret dyrkningspraksis inden for BNBO. Vandværket Vandværket skal senest ét år efter Odder Kommune har genberegnet nitratudvaskningen tage stilling til, hvordan de ved hjælp af ændringer i arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet for eksempel ved skovrejsning ønsker at reducere nitratudvaskningen. Ændringerne skal igangsættes inden for to år herefter. Målet er at sikre, at nitratudvaskningen i indvindingsoplandet vedvarende nedbringes til max. 50 mg/l samt at sikre, at der ikke anvendes pesticider. Over Randlev Vandværk anvender boringen som moniteringsboring og reserveboring. Over Randlev Vandværk modtager fortsat vand fra den dybe boring Kildepladsen. 18 / 47

19 19 / 47

20 Vandværket Skovkilde Indvindingsoplandet til Vandværket Skovkilde strækker sig fra indvindingsboringerne DGU nr og c forbi DGU nr og i nordvestlig retning. Arealanvendelsen ved oplandet er mod sydøst primært landbrug og mod nordvest primært skov. Grundvandsmagasinet ved vandværket og i oplandet er vurderet til at have stor sårbarhed overfor nitrat, og området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. De dele af oplandet, der er beliggende i landbrugsområder er ligeledes udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. Den øvrige del af indvindingsoplandet er udpeget som prioriteret område. I de dele af oplandet, hvor der er landbrug kan den potentielle nitratudvaskning være høj. Det relativt høje sulfatindhold i boringerne DGU nr og c vidner om påvirkning med nitrat fra overfladen. Påvirkningen med nitrat fra overfladen, kan yderligere forværres ved kraftig oppumpning, der vil forcere nedsivningen. Det vurderes derfor, at der kan være behov for at sikre, at den gennemsnitlige nitratudvaskning på 57 mg/l i den del af indvindingsoplandet, der er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat nedbringes. Reduktionsmålet for indvindingsoplandet er på 125 kg N svarende til at omtrentlig 2,1 ha udtages til skovrejsning for at sikre målopfyldelse. Den gennemsnitlige nitratudvaskning er beregnet på baggrund af oplysninger fra I boring DGU nr er der en naturlig god vandkvalitet dog med et indhold af arsen. Der findes desuden en tidligere losseplads inden for indvindingsoplandet, der potentielt kan udgøre en risiko for indvindingen. Indsatser ved Vandværket Skovkilde Odder Kommune Odder Kommune genberegner nitratudvaskning og behov for nedbringelse af nitratudvaskningen indenfor indvindingsoplandet, når der er indgået aftaler om ændret dyrkningspraksis inden for BNBO. Vandværket Skovkilde Den naturlige vandkvalitet følges i den dybe boring herunder udviklingen i arsen, ammonium og klorid indholdet. En ny og dybere boring til det nedre magasin om muligt i skovområdet omkring boring DGU nr etableres inden udgangen af Region Midtjylland Den kortlagte losseplads på Halen 7, lokalitetsnr , ligger inden for indvindingsoplandet til Vandværket Skovkilde og nær indvindingsboringerne DGU nr c og Hvis der på lokaliteten findes kilder til mere grundvandstruende stoffer end dem, der hidtil er konstateret, kan det være meget kritisk for indvindingen. Pladsen vil blive vurderet af Region Midtjylland som opfølgning i forbindelse med indsatsplanen inden udgangen af / 47

21 21 / 47

22 Retningslinjer Følgende retningslinjer er fastsat i indsatsplanen og vil være gældende i Odder Kommunes fremadrettede administration af forureningskilder i området. Der gives kun tilladelse til indvinding af vand fra det øvre grundvandsmagasin til andet formål end drikkevand. Dette for at undgå forringelse af vandkvaliteten i det dybe og bedst beskyttede magasin. Der stilles krav til, at husdyrudvidelser i fremtiden medfører lavere total nitratudvaskning i indsatsområderne med hensyn til nitrat, dog ikke lavere end svarende til en udvaskning fra planteavlsbrug i Indsatsområdet. Ved kommunalt tilsyn ved virksomheder og landbrugsejendomme, er der i hele OSD særlig opmærksomhed omkring aktiviteter, der kan forurene grundvandet. Der indarbejdes grundvandshensyn ved byudvikling i OSD og inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 følges. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 med tilhørende udmøntning indeholder bestemmelser om byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Der stilles krav om membran i regnvandsbassiner i OSD i henhold til gældende vejledning for placering og udformning af regnvandsbassiner. Inden for indvindingsoplandene prioriteres kloakering af bysamfund i kommende spildevandsplan, samt vurdering af forureningsrisiko fra eksisterende kloakledninger. Ved tilladelse til nedsivningsanlæg inden for indvindingsoplande fortages en konkret vurdering. 22 / 47

23 For at sikre indsatsplanens virkning er der behov for løbende at: Sikre at de indsatser, der er beskrevet i indsatsplanen, bliver gennemført Vurdere om forudsætningerne, der ligger til grund for indsatserne stadig er gældende Evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætningerne Ovenstående vurdering foretages i regi af den følgegruppe, der har været nedsat i forbindelse med, at indsatsplanen blev udarbejdet. Gruppen består af vandværkerne i Indsatsområdet i OSD Boulstrup, repræsentanter fra landbruget samt repræsentanter fra Odder Kommune. Fremadrettet mødes gruppen minimum én gang årligt, og efter 5 år tages indsatsplanen op til vurdering. Odder Kommune er ansvarlig for, at møderne afholdes. 23 / 47

24 Fakta om OSD Boulstrup Boulstrup området er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD område). OSD Boulstrup ligger i Odder Kommune og omfatter indvindingsoplandene til Vandværket Skovkilde, Gosmer Halling Vandværk, Over Randlev Vandværk, Boulstrup Vandværk, Odder Vandværk Boulstrup Kildeplads og Dyngby Strands Vandværk. Vandværkerne med de tilhørende indvindingsoplande ses på kortet herunder. Den primære arealanvendelse i OSD, indvindingsoplandene og omkring vandindvindingsboringerne er landbrug med undtagelse af Boulstrup Vandværk, hvor boringerne ligger bynært. Indvindingsoplandene er genberegnet af Odder Kommune med udgangspunkt i de seneste oplysninger om indvindingsforhold, ligeledes opgjort af Odder Kommune i forbindelse med, at indsatsplanen er blevet udarbejdet. 24 / 47

25 Overordnede geologiske forhold De geologiske forhold i OSD Boulstrup er beskrevet i rapporten "Vandressourceredegørelsen for Boulstrup", kap. 3. Redegørelsen er udarbejdet i 2002 af det tidligere Århus Amt. Forholdene er desuden beskrevet i rapporten "Tillæg til redegørelse for Boulstrup, Boulstrup Vest, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011", kap. 2 udarbejdet af Naturstyrelsen Med mindre andet er angivet i det følgende resumé af grundvandskortlægningens resultater, stammer alle oplysninger fra Århus Amts/Naturstyrelsens kortlægning. De geologiske lag i Boulstrupområdet består øverst af sandede og lerede aflejringer afsat i forbindelse med istiden, de såkaldt kvartære aflejringer. De øverste lag er af meget varierende tykkelse fra knap 30 m til mere end 140 m. Under disse kvartære aflejringer findes de prækvartære aflejringer, der består af ler, og som det derfor ikke kan indvindes fra. De mægtigste kvartære aflejringer er aflejret i en dyb nedskåren dalstruktur formet under istiden af smeltevandsfloder, der løb foran isranden. Smeltevandsdalen har skåret sig ned i de omkringliggende lerede aflejringer, og den er nu opfyldt med såvel sandede som lerede materialer. Dalen kan derfor heller ikke ses på terrænoverfladen i dag, men den løber gennem området med en vest østlig retning. Vandværkerne i området indvinder primært fra de kvartære grundvandsmagasiner, der ligger tættest på terræn, det øvre magasin. Få boringer i området har påvist et grundvandsmagasin i den dybeste del af den begravede dal heriblandet boring DGU nr og boring DGU nr , der er henholdsvis en indvindingsboring og en overvågningsboring ved Gosmer Halling Vandværk samt boring DGU nr ved Vandværket Skovkilde. Det nedre grundvandsmagasin er interessant for den fremtidige indvinding til drikkevand i området, idet grundvandsmagasinet på grund af den dybe beliggenhed er bedre beskyttet mod påvirkninger fra overfladen. I den østlige del af området findes der da også et sammenhængende og beskyttende lerlag mellem det øvre og det nedre grundvandsmagasin. I den vestlige del af området er det vurderet, at den naturlige beskyttelse af det nedre magasin er dårligere end i den østlige del, dog med undtagelse af områder med opadrettet grundvandsstrømning, det vil sige ved vandløb og moser f.eks. Rævså. 25 / 47

26 Grundvandskemi De grundvandskemiske forhold i OSD Boulstrup er beskrevet i rapporten "Vandressourceredegørelsen for Boulstrup", kap. 4. Redegørelsen er udarbejdet i 2002 af det tidligere Århus Amt og i rapporten "Tillæg til redegørelse for Boulstrup, Boulstrup Vest, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011", kap. 2 udarbejdet af Naturstyrelsen. Det følgende resumé af Århus Amts/Naturstyrelsens kortlægning er suppleret med Odder Kommunes udtræk af opdaterede data fra den nationale Jupiterdatabase. Der er fuld overensstemmelse mellem Århus Amts/Naturstyrelsens beskrivelser og konklusioner vedrørende grundvandskemien, og de opdaterede data. Det er udelukkende det øvre magasin, der har et indhold af nitrat og pesticider. Vandkvaliteten i det dybe magasin er generelt god. Der er dog et indhold af arsen omkring grænseværdien samt stedvist forhøjet ammoniumindhold. Kloridindholdet kan ligeledes være forhøjet i det dybe magasin. 26 / 47

27 Nitrat Nitrat optræder i en række boringer i indsatsområderme, og der findes nitrat i flere boringer med værdier over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. Nitraten findes i det øvre grundvandsmagasin, der er det grundvandsmagasin, der ligger tættest på terræn. Det nedre grundvandsmagasin ligger i omtrent 90 meters dybde, hvorfra en del af indvindingen ved Vandværket Skovkilde og indvindingen fra Kildepladsen sker. Vandprøver fra de dybe boringer, der indvinder fra dette grundvandsmagasin, er fri for nitrat. Jordlagene kan rense det nedsivende vand for nitrat, idet jordlagene har en naturlig nitratreduktionskapacitet. Ved denne nedbrydningsproces dannes sulfat, hvorfor sulfatindholdet i grundvand ofte stiger i takt med at jordlagene nedbryder nitraten. Jordens evne til at nedbryde nitrat opbruges efterhånden, som nitraten bliver ved med at sive ned fra overfladen. Når dette sker, vil der efterhånden vil kunne optræde nitrat i grundvandet. Ved Gosmer Halling og Dyngby Strands Vandværker finder vi små mængder nitrat i drikkevandet, der sendes ud til forbrugerne, men der findes ikke nitrat i grundvandet, der hentes op fra magasinet, og der har ikke været og er ikke forhøjet sulfatindhold. Ved begge vandværker ses til gengæld et relativt højt indhold af ammonium i grundvandet. Når ammoniumholdigt vand iltes ved vandbehandlingen på vandværket kan der dannes nitrat, og det er sandsynligvis det, som ses ved de to vandværker. På kortet herunder kan der ses i hvilke boringer i området, der er fundet nitrat. Orange og røde farver angiver at nitratindholdet er højere end 25 mg/l. Det skal bemærkes, at der kan være boringer, som nu er sløjfet. 27 / 47

28 Pesticider Ligesom nitrat viser flere boringer fra området, at der også findes pesticider i grundvandet. Hovedparten af pesticidfundene er af stoffet BAM, der er et nedbrydningsprodukt fra stoffet dichlobenil, som er indeholdt i blandt andet totalukrudtsmidlet Prefix. Det er ikke længere tilladt, at anvende Prefix og lignende produkter, men nedbrydningsproduktet BAM optræder fortsat i grundvandet. Det er dog ikke kun BAM, der er fundet i grundvandet. Ved Boulstrup Vandværk i boring DGU er der i 2010 fundet bentazon, der er et pesticid, som fortsat er i anvendelse. I boring DGU nr C ved Skovkilde Vandværk blev der i 2007 fundet dichlorprop, der dog kun anvendes i begrænset omfang. I begge tilfælde var indholdet under drikkevandskvalitetskravet, og generelt er der få fund af pesticider over grænseværdien. Samlet betyder det dog, at grundvandet kan være sårbart overfor pesticider udover BAM, da også andre pesticider ses i grundvandet. Fund af de øvrige pesticider har dog et mindre omfang end fundene af BAM. På kortet herunder er de boringer, hvor der er fundet BAM sidst boringen blev analyseret vist med rød farve. De boringer, hvor der tidligere har været fundet BAM, er vist med gul farve. De boringer, hvor der ikke er gjort fund af BAM er vist med blåt. 28 / 47

29 Indvindingsoplande I forbindelse med, at Odder Kommune har udarbejdet Indsatsplan Boulstrup, er der også beregnet nye indvindingsoplande ved vandværkerne. Oplandene er beregnet under hensyntagen til nedbør, indvindingsmængder og grundvandsmagasinernes ydeevne. De beregnede indvindingsoplande ses på kortet herunder. Det skal bemærkes, at indvindingsoplandet til Vandværket Skovkilde er beregnet af Naturstyrelsen i forbindelse med den statslige kortlægning af grundvandet i blandt andet den vestlige del af OSD Boulstrup. I vandplanen for Hovedopland Horsens Fjord, DK 1.9 fremgår det, at den såkaldte kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne i OSD Boulstrup er god. Det betyder, at det er blevet vurderet, at der i øjeblikket ikke sker en overudnyttelse af grundvandet i hverken det øvre eller nedre magasin i området. 29 / 47

30 Vandværker i området Der findes i dag 5 aktive almene vandværker i området. Et vandværk betegnes alment, når det indvinder til 10 husholdninger eller mere. De almene vandværker har tilsammen indvindingstilladelser på m 3 /år, og den aktuelle indvinding i 2011 var på omtrent m 3. Derudover findes kun mindre indvindinger i området blandt andet 2 markvandinger og 6 enkeltindvindere. Vandværkerne med tilhørende indvindingstilladelse og oppumpet vandmængde i 2011 ses i tabellen herunder, hvor også indholdet af henholdsvis nedbrydningsproduktet BAM fra bl.a. pesticidet Prefix samt nitrat i senest analyse er vist. Vandværkernes beliggenhed kan ses på nedenstående kort. Hølken Vandværk blev nedlagt i 2007, forbrugerne forsynes fra Dyngby Strands Vandværk. Over Randlev Vandværk stoppede indvindingen i 2007, og forsynes nu fra Kildepladsen. Dermed er der nedlagt i alt 6 vandværker i OSD Boulstrup, hvoraf flere er nedlagt på grund af for højt nitratindhold. Der er fundet indhold af BAM ved Boulstrup Vandværk, Over Randlev Vandværk og Gosmer Halling Vandværk. Indholdet ved Gosmer Halling Vandværk ligger over grænseværdien på 0,1 µg/l. Ved Boulstrup og Skovkilde Vandværker er der også fundet spor af andre pesticider. Vandværk Tilladelse m 3 /år Oppumpning m 3 /år (2011) BAM µg/l Nitrat mg/l Boulstrup Vandværk Under grænseværdi (d,g) - Dyngby Strands Vandværk Ikke påvist (d, g) 0,63 (d) Gosmer Halling Vandværk Over grænseværdi (d,g) 1,6 (d) Kildepladsen Ikke påvist (g) - Odder Vandværk Boulstrup Kildeplads Ikke påvist (d, g) - Over Randlev Vandværk Ikke påvist (g)** 13 (g)** Vandværket "Skovkilde" Ikke påvist (d, g) - Tilladelse, oppumpning og vandkvalitet for seneste analyse for vandværker i OSD "Boulstrup" (2012) d=drikkevand; g=grundvand. **Vandværkets boring anvendes i øjeblikket som moniteringsboring. Nitratindholdet er faldet fra omtrent 35 mg/l til det nuværende niveau efter indvindingen er ophørt. Der har også tidligere været konstateret BAM. På kortet herunder ses, hvor i området de forskellige vandværker ligger. 30 / 47

31 31 / 47

32 Boulstrup Vandværk Vandværket har to indvindingsboringer, DGU nr og Begge boringer er filtersat meter under terræn, og de indvinder fra det øvre magasin. De sandlag, der indvindes fra er relativt tynde, med en mægtighed på omtrent 5 7 meter. I boringerne findes lerlag over magasinet med en mægtighed på optil 20 m, som udgør en relativ god beskyttelse af grundvandsmagasinet mod aktiviteter på overfladen. Analyser af grundvandet fra de to boringer og fra drikkevandet ved vandværket viser, at der indvindes grundvand, der er fri for nitrat. Dog skal det bemærkes, at der jævnligt er gjort fund af BAM og bentazon i både grundvand og drikkevand ved vandværket. Der er senest i 2011 fundet BAM. Desuden er der fundet Tetrachlorethylen, der vurderes at stamme fra forurening med chlorerede opløsningsmidler fra en renserigrund, "SL Rens", omtrent 100 m fra vandværkets boringer. Ved Boulstrup Vandværk er sulfatindholdet i boring DGU nr siden 1996 og frem til 2012 faldet fra 110 mg/l til 86 mg/l. Det skal dog bemærkes, at sulfatindholdet er relativt højt, hvilket kan være tegn på, at der er nitrat på vej til grundvandsmagasinet ved vandværket, og at det vand der indvindes er relativt ungt. 32 / 47

33 Dyngby Strands Vandværk Vandværket har to indvindingsboringer, DGU nr og Boring DGU nr er filtersat meter under terræn, mens boring DGU nr er filtersat meter under terræn. Begge boringer indvinder fra det øvre magasin. Over magasinet findes lerlag med mægtigheder på op til 20 m, der ved boringerne giver en god beskyttelse af grundvandsmagasinet mod aktiviteter på overfladen. Analyser af grundvandet fra de to boringer og fra drikkevandet ved vandværket viser, at der indvindes grundvand, der er fri for nitrat, og som har et lavt sulfatindhold. Grundvandet vurderes til at være år gammelt. Der ses et relativt højt indhold af ammonium og fosfat i råvandet. Disse stoffer fjernes i forbindelse med vandbehandlingen, og de optræder dermed ikke i drikkevandet. Der er fundet et mindre indhold af nitrat i drikkevandet. Dette skyldes sandsynligvis, at det ammonium, der er til stede i grundvandet omdannes til nitrat, når grundvandet iltes ved vandbehandlingen på vandværket. 33 / 47

34 Odder Vandværk Ved Odder Vandværks Kildeplads ved Boulstrup indvindes der fra i alt 3 boringer, DGU nr , og Boringerne indvinder fra et godt 30 m tykt grundvandsmagasin, der består af vekslende lag af sand og ler. Magasinet strækker sig fra ca. 20 til 50 meter under terræn. Ved kildepladsen indvindes der dermed fra det øvre magasin. Lerdækket over magasinet har varierende mægtighed, men yder nogen beskyttelse. Analyser af grundvandet fra de tre boringer og fra drikkevandet ved vandværket viser derudover, at der indvindes grundvand, der er fri for nitrat. Grundvandet har et forhøjet indhold af sulfat. Dette er et tegn på, at der sker nitratreduktion i jordlagene over magasinet, og at det vand der indvindes fra disse boringer, er relativt ungt. I overvågningsboringerne ved kildepladsen, DGU nr og , er der i henholdsvis 2011 og 2012 fundet mere end 10 mg/l nitrat i det øvre magasin meter under terræn. 34 / 47

35 Gosmer Halling vandværk Vandværket har tre indvindingsboringer, DGU nr , og , sidstnævnte omtales også som Kildepladsen, der er en fælles boring med Fensten Vandværk og Over Randlev Vandværk. Boringerne DGU nr og betegnes som en tvillingboring, idet det er én boring, der er udbygget med to forerør og filtre i samme borehul. Boringerne DGU nr og er filtersat i intervallet ca meter under terræn, og de indvinder fra det øvre magasin. Boring DGU nr ved Kildepladsen er filtersat meter under terræn, og boringen indvinder fra det nedre magasin. Magasinet ved tvillingeboringen er beskyttet af relativt tynde lerlag på omkring 10 meter, der yder en mindre god beskyttelse. Det nedre magasin er omvendt dækket af mægtige lerlag, der yder en god beskyttelse af grundvandet. Vandværket indvinder omtrent 50 % fra Kildepladsen og 50 % fra tvillingboringerne. Analyser af grundvandet fra tvillingboringen viser generelt, at vandkvaliteten er god, dog har sulfatindholdet været højt. Dette viser, at der trækkes ungt overfladepåvirket vand ind til tvillingeboringen. Omvendt er sulfatindholdet lavt i grundvandet ved Kildepladsen. Fund af BAM i tvillingboringen viser også, at grundvandet her påvirkes fra overfladen. Ved en prøve udtaget i juli 2012 var sulfatindholdet i tvillingboringen faldet meget markant til blot 25 mg/l. Dette kan ikke umiddelbart forklares, Der er angiveligt tale om en fejlanalyse idet, det vurderes, at prøven kan være påvirket af vand fra Kildepladsen. Der er konstateret nitrat i drikkevandet ved Gosmer Halling Vandværk siden 2009, hvor den dybe boring blev sat i drift, dog med lave koncentrationer omkring 1,5 mg/l. Dette kan skyldes, at det ammonium, der findes i grundvandet ved den dybe boring, ved iltningen på vandværket omdannes til nitrat i små mængder. 35 / 47

36 Over Randlev Vandværk Over Randlev Vandværk har én indvindingsboring, DGU nr , der er filtersat meter under terræn. Der indvindes ikke længere fra boringen idet vandværket forsynes fra Kildepladsen, den fælles boring med Gosmer Hallling og Fensten Vandværker. Over Randlev Vandværks boring fungerer som reserveboring. Lagene over grundvandsmagasinet består af vekslende lag af ler, sand og grus. Analyser af grundvandet fra boringen og fra drikkevandet ved vandværket viser, at der blev indvundet grundvand med et relativt højt indhold af nitrat på 39 mg/l. Nitratindholdet er faldet til omkring 13 mg/l efter indvindingen er stoppet og afsænkningen som følge af pumpning ikke længere finder sted. Det nitratholdige vand ved vandværket tyder på, at grundvandsmagasinet ved vandværket er påvirket fra overfladen, og at det vand, der indvindes, er relativt ungt. Der er desuden fundet BAM ved vandværket. 36 / 47

37 Vandværket Skovkilde Vandværket Skovkilde har 3 indvindingsboringer, DGU nr c, og , der er filtersat henholdsvis 21 31,4 meter under terræn, meter under terræn og fra flere filtre i boring DGU nr i intervallet 46 84,5 meter under terræn. Vandværket indvinder primært fra boring DGU nr og dermed fra det nedre magasin. Der findes mindre end 15 meter ler over magasinet ved de to korte boringer, som yder nogen beskyttelse af grundvandet. Dog skal det bemærkes, at der er gjort fund af Dichlorprop i boring DGU nr c i en vandprøve fra Analyser af grundvandet fra de tre boringer og fra drikkevandet ved vandværket viser derudover, at der indvindes grundvand, der er fri for nitrat. Det skal bemærkes, at sulfatindholdet er relativt højt i de to boringer C og , der indvinder fra et relativt terrænært magasin. Dette er et tegn på, at der i jordlagene over magasinet sker en nitratreduktion, og at det vand der indvindes fra disse boringer, er relativt ungt. 37 / 47

38 Sårbarhed overfor nitrat og miljøfremmede stoffer Inden for OSD Boulstrup er der udpeget flere områder, hvor grundvandsmagasinerne er særligt sårbart over for nedsivende nitrat. Områderne er udpeget på baggrund af en samlet vurdering af de geologiske forhold, de grundvandskemiske forhold, grundvandets strømningsforhold samt arealanvendelsen. Da der flere steder i området findes nitrat i det øverste grundvandsmagasin er store dele af Boulstrup området udpeget som Nitrat Følsomt Indvindingsområde (NFI). Inden for dette er der tillige udpeget IndsatsOmråder med hensyn til Nitrat (ION) på de arealer, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelsesindsats. Det er altså inden for indsatsområderne, at der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod nedsivende nitrat. Det tidligere Århus Amt vurderede, at grundvandet er særligt sårbart overfor nitrat, pesticider og andre forureningstyper i de nitratfølsomme indvindingsområder. Vandanalyserne fra området viser da også, at der er fundet pesticider i grundvandet i indsatsområderne. Det betyder, at indsatsområderne i Boulstrup området fortsat vurderes at være sårbare også over for pesticider og øvrige forureningstyper. 38 / 47

39 Arealanvendelse OSD Boulstrup består hovedsagligt af landbrugsarealer, således udgør landbrugsarealerne omtrent 85 % af det samlede areal i OSD, og vurdering af forureningspotentialet fra landbrugsarealerne er et væsentligt element i forbindelse med vurdering af tiltag til sikring af drikkevandsressourcen i området. Den resterende del af OSD består af flere mindre byområder og enkelte mindre arealer med skov og natur. 39 / 47

40 Landbrug Området er et landbrugsområde med en generel høj dyrkningsintensitet og med en relativ høj gennemsnitlig nitratudvaskning. Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Nitratudvaskningen i området er beregnet ud fra de gødningsregnskaber og oplysninger om sædskifte, som landmændene i området har indberettet. Beregningen er foretaget på markniveau. I beregningerne er også indgået oplysninger om arealanvendelse (skov, by, natur m.m.) i øvrigt i området foruden oplysninger om jordbundsforhold og nedbørsforhold jf. WATCROS modellen, som også anvendes i Odder Kommunes øvrige sagsbehandling på landbrugsområdet. Resultatet af beregningen er vist på markniveau på kortet herunder. Nitratudvaskning fra landbrugsarealer er fremkommet på baggrund af registerdata fra Udvaskningen udgør 59 mg/l inden for OSD, der vil dog være stor spredning på nitratudvaskningen inden for området, og den reelle spredning vil være større end det, der fremgår af kortet herunder. Inden for den del af området, der er udpeget som indsatsområde er den gennemsnitlige nitratudvaskning i 2010 på 60 mg/l. Det relativt høje niveau for nitratudvaskningen er i overensstemmelse med det billede, der ses på baggrund af de grundvandskemiske data. 40 / 47