Emne: Ansøgnings- og evalueringsskema
|
|
|
- Dorte Jepsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notatark Emne: Ansøgnings- og evalueringsskema 24. maj Sagsnr. 17/ Løbenr /18 At følge elevens faglige progression og niveau for trivsel Offentlig institution/privat Kolding Kommune, Børne- og Uddannelsesforvaltningen leverandør + leder Adresse Ålegården 1, 6000 Kolding Tlf. nr [email protected] Kontaktperson Nikolaj Schnurre Dato for ansøgning 1/ Navn på kommune, region eller Kolding Kommune statslig institution Kontaktperson i kommunen, Nikolaj Schnurre regionen eller den statslige institution Udfyldes af chefgruppen Dato for politisk godkendelse (hvis kommune eller region) Del A. Beskrivelse af problem og foreslåede løsning 1. Overordnet beskrivelse af Det er de senere år blevet muligt via diverse fagfaglige test og lokale problemet trivselsmålinger at følge den enkelte elevs faglige progression og niveau for trivsel. Derved er det muligt at kommunen - bedre end eller ligeså godt som de nationale test - kan sikre den lovbestemte 'løbende evaluering af elevernes læring', og at elever og forældre regelmæssigt underrettes om elevens udbytte af undervisningen. Dette vil især være en forbedring i forhold til de fagligt svage elever i almenklasserne og generelt set elever på specialområdet. 2. Beskrivelse af løsningsforslag eller forsøg, hvis der søges om dette. Nicolaiplads Kolding Formen Indenfor dansk og matematik at lave minimum to fagfaglige test om året som er tilpasset elevens faglige niveau. Her vil det i matematik være oplagt at bruge Mat-test 1-9 fra Hogrefe, som muliggør at eleverne bliver testet ud fra det faglige niveau eleven reelt har og således også kan være anvisende for hvad der er eleven næste udviklingsfokus skal være. Dvs., at fagligt svage elever i fx 5 klasse godt vil kunne blive testet i 4. klasses niveau mens fagligt stærke vil kunne blive testet på 6. klasses niveau. Dermed vil testene ikke blot vise hvad eleven kan eller ikke kan, men vil også kunne anvendes til at være pædagogisk handleanvisende til hvad eleven med fordel kan arbejde med i undervisningen i den Anne Schødts Nielsen [email protected]
2 kommende periode. Dette vil gøre det betydeligt lettere for læreren at undervisningsdifferentiere og elevdifferentiere. skolens/årgangens/klassens faglige udvikling via Visko Kolding, mens et nuanceret indblik i elevens faglighed på færdigheds- og kompetenceniveau vil kunne generes via Hogrefes eget system og bringes i anvendelse på klassekonferencer m.m. På samme måde vil det kunne gøres på danskområdet. På trivselsområdet vil det være naturligt at anvende Kolding Undersøgelsen i stedet for den nationale trivselsmåling. Derved er det muligt at give de voksne omkring eleven et nuanceret indblik i elevens arbejdsvaner, relationer til elever og lærere og elevens mindset for læring. skolens/årgangens/klassens trivsels udvikling via Visko Kolding, mens et nuanceret indblik i elevens trivsel og læringsvaner vil kunne generes via Klassetrivsel.dk af elevens lærere. 3. Målgruppe Fra 0-10 klasse i folkeskolen. 4. Beskrivelse af forslagets konsekvenser 4.1. Hvilke målbare kriterier Forsøget skal måles på følgende: opstilles for forslaget succes? At forældrene oplever at de bedre kan følge med i deres børns faglige progression og få et brugbart indblik i elevens læringsvaner og niveau for trivsel At lærere, vejledere og ledere får et nuanceret værktøj til at følge elevernes og klassens progression som understøtter lærerens forberedelse af undervisningen ud fra elevens behov ved at være pædagogisk handleanvisende. At lærere, vejledere og ledere får et nuanceret værktøj til at få indblik elevens læringsvaner og niveau for trivsel til understøttelse medarbejdernes forberedelse af undervisningen og læringsmiljøet ud fra elevens og klassens behov. Side 2
3 4.2. Forventet resultat, herunder eventuelle økonomiske eller administrative gevinster Formålet er at få fulgt elevens progression og niveau for trivsel bedre end det lige nu gøres ved brug af de nationale test og den nationale trivselsmåling. 5. Hvilke regler og/eller bestemmelser skal der dispenseres fra? 5.1. Hvilke statslige regler? Kolding Kommune vil fortsat overholde intentioner i Folkeskoleloven og inklusionseftersynet Hvilke lokale regler? - Del B. Udfyldes kun hvis vi selv, internt i kommunen, ønsker at foretag forsøg 6. Dokumentation, opfølgning og evaluering 6.1. Tilrettelæggelse af Evalueringsdesignet vil bestå af såvel kvantitative data og kvalitative opfølgning data. Kvantitativt vil der blive analyseret på følgende: Fokuserede kvantitative analyser i forhold til udvalgte elevgrupper for at få indsigt i hvordan deres læring og trivsel udvikler sig Via en særlig Koldingundersøgelse med afsæt i DCUM s forskning følge elevernes grad af kedsomhed, lærer-elev relation og elevoptimisme. Se evt. mere her Derudover vil vi følge udvikling i afgangskarakterne korrigeret for socioøkonomisk reference for skolerne og Kolding Kommune for at vurdere på effekten af forsøget. Kvalitativt vil blive analyseret på følgende: Fokusgruppeinterview med hhv. ledere, lærere, elever og forældre med henblik på at få indsigter i hvordan de forskellige målgrupper oplever forsøget 6.2. Hvordan sikres en fortsat efterlevelse af lovgivningens overordnede formål? 6.3. Hvordan sikres borgernes retssikkerhed fortsat? 7. Hvor mange offentlige institutioner/private leverandører foreslås omfattet af dispensation? Det særlige her er på følgende områder: Fritagelse fra de nationale tests i matematik i en 3 årig periode på udvalgte skoler eller for hele Kolding Kommune Fritagelse fra den nationale trivselsundersøgelse i en 3 årig periode på udvalgte skoler eller for hele Kolding Kommune - Udvalgte folkeskoler eller alle folkeskoler i Kolding Kommune Side 3
4 EVALUERINGSSKEMA UDFORDRINGSRET Nedenstående evalueringsskema benyttes til forsøg igangsat under den udvidede udfordringsret. Værd opmærksom på at dele af evalueringsskemaet skal udfyldes før forsøget igangsættes. Se vejledning til evalueringsskemaet nedenfor. Del a: Udfyldes før forsøget igangsættes Forsøgets titel At følge elevens faglige progression og niveau for trivsel Sags eller ansøgningsnummer Kommune/region/institution Kolding Kommune Påbegyndt: Afsluttet: Kontaktperson i institutionen Nikolaj Schnurre Kontaktperson i kommunen/regionen Nikolaj Schnurre 1. Beskrivelse af forsøget Baggrund Det er de senere år blevet muligt via diverse fagfaglige test og lokale trivselsmålinger at følge den enkelte elevs faglige progression og niveau for trivsel. Derved er det muligt at kommunen - bedre end eller ligeså godt som de nationale test - kan sikre den lovbestemte 'løbende evaluering af elevernes læring', og at elever og forældre regelmæssigt underrettes om elevens udbytte af undervisningen. Dette vil især være en forbedring i forhold til de fagligt svage elever i almenklasserne og generelt set elever på specialområdet. Formen Indenfor dansk og matematik at lave minimum to fagfaglige test om året som er tilpasset elevens faglige niveau. Her vil det i matematik være oplagt at bruge Mat-test 1-9 fra Hogrefe, som muliggør at eleverne bliver testet ud fra det faglige niveau eleven reelt har og således også kan være anvisende for hvad der er eleven næste udviklingsfokus skal være. Dvs at fagligt svage elever i fx 5 klasse godt vil kunne blive testet i 4. klasses niveau mens fagligt stærke vil kunne blive testet på 6. klasses niveau. Dermed vil testene ikke blot vise hvad eleven kan eller ikke kan, men vil også kunne anvendes til at være pædagogisk handleanvisende til hvad eleven med fordel kan arbejde med i undervisningen i den kommende periode. Dette vil gøre det betydeligt lettere for læreren at undervisningsdifferentiere og elevdifferentiere. skolens/årgangens/klassens faglige udvikling via Visko Kolding, mens et Side 4
5 nuanceret indblik i elevens faglighed på færdigheds- og kompetenceniveau vil kunne generes via Hogrefes eget system og bringes i anvendelse på klassekonferencer m.m. På samme måde vil det kunne gøres på danskområdet. På trivselsområdet vil det være naturligt at anvende Kolding Undersøgelsen i stedet for den nationale trivselsmåling. Derved er det muligt at give de voksne omkring eleven et nuanceret indblik i elevens arbejdsvaner, relationer til elever og lærere og elevens mindset for læring. skolens/årgangens/klassens trivsels udvikling via Visko Kolding, mens et nuanceret indblik i elevens trivsel og læringsvaner vil kunne generes via Klassetrivsel.dk af elevens lærere. 2 Formålet med forsøget 3 Hvilke konkrete mål /succeskriterier skal forsøget måles på? 4. Evalueringsdesig n Formålet er bedre at kunne følge elevens faglige progression og niveau for trivsel. Dette ved brug af kommunale fagfaglige test i hhv. dansk og matematik som gennemføres minimum to gange om året som er tilpasset elevens faglige niveau. Niveauet for elevens trivsel ved brug af kommunal trivselsundersøgelse. Forsøget skal måles på følgende: At forældrene oplever at de bedre kan følge med i deres børns faglige progression og få et brugbart indblik i elevens læringsvaner og niveau for trivsel At lærere, vejledere og ledere får et nuanceret værktøj til at følge elevernes og klassens progression som understøtter lærerens forberedelse af undervisningen ud fra elevens behov ved at være pædagogisk handleanvisende. At lærere, vejledere og ledere får et nuanceret værktøj til at få indblik elevens læringsvaner og niveau for trivsel til understøttelse medarbejdernes forberedelse af undervisningen og læringsmiljøet ud fra elevens og klassens behov. Evalueringsdesignet vil bestå af såvel kvantitative data og kvalitative data. Kvantitativt vil der blive analyseret på følgende Fokuserede kvantitative analyser i forhold til udvalgte elevgrupper for at få indsigt i hvordan deres læring og trivsel udvikler sig Via en særlig Koldingundersøgelse med afsæt i DCUM s forskning følge elevernes grad af kedsomhed, lærer-elev relation og Side 5
6 elevoptimisme. Se evt mere her Derudover vil vi følge udvikling i afgangskarakterne korrigeret for socioøkonomisk reference for skolerne og Kolding Kommune for at vurdere på effekten af forsøget. Kvalitativt vil blive analyseret på følgende Fokusgruppeinterview med hhv. ledere, lærere, elever og forældre med henblik på at få indsigter i hvordan de forskellige målgrupper oplever forsøget 5. Opfyldelse af lovens krav Kolding Kommune vil fortsat overholde intentioner i Folkeskoleloven og inklusionseftersynet. Det særlige her er på følgende områder Fritagelse fra de nationale tests i matematik i en 3 årig periode på udvalgte skoler eller for hele Kolding Kommune Fritagelse fra den nationale trivselsundersøgelse i en 3 årig periode på udvalgte skoler eller for hele Kolding Kommune Del b: Udfyldes efter forsøget er afsluttet 6. Justeringer af evalueringsdesign - Er der foretaget justeringer af mål og delmål i løbet af perioden, og hvordan er det gjort? 7. Forsøgets resultater 8. Konklusion på forsøget - Er formålet med forsøget opnået? - Er resultaterne som forventet? - Hvilke barrierer har der været for at gennemføre forsøget? - Hvilke fordele har forsøget haft - Hvordan er evt. frigjorte ressourcer anvendt? - Er lovens formål/betingelserne for dispensationen opfyldt? - Overordnet vurdering af forsøgets resultater 9. Uventede fund - Er der fremkommet uventede resultater? 10. Bemærkninger i øvrigt Side 6
ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler
ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler Mere information på www.oim.dk Ansøgningen udfyldes af initiativtager til udfordringen og/eller den relevante kommune, region eller statslige
Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Elevplaner i Meebook
Elevplaner i Meebook en vejledning til ledere, lærere og pædagoger september 2017 Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet med elevplaner i Meebook foregår.
Data i folkeskolen.
Data i folkeskolen https://padlet.com/rasmusuj1/temadag2018 Data i spil Øge læring og trivsel Generere data Kvalificere beslutninger Analysere og fortolke Monitorerende og handleanvisende data Monitorerende
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler mere frihed til folkeskoler til professionel dømmekraft og praksisudvikling 1. Formål: Her beskrives skoleledelsens og skolebestyrelsens overordnede
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
SkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialen Børne- og Ungdomsen NOTAT 6. marts 2019 RAMME FOR PILOTAFPRØVNING AF SKOLEFLEXPLUS Version 3, april 2019 Sagsnr. 2017-0012306 Dokumentnr. 2017-0012306-151 Nedenstående er en
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem Folkeskoledonationen 2017 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke ansøgningskriterier
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Elevens egen vurdering
Elevens egen vurdering Elevens bemærkninger: Mine styrkesider: Dokumentation: Fagområder, hvor jeg er blevet bedre: Dokumentation: Andre områder, hvor jeg har forbedret mig: Dokumentation: Handlingsplan:
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse
Ressourcer Målgruppe Mål Varighed Forberedelse Proces Opfølgning OBS Ressourcer KONTAKT Ressourcer Målgruppe Mål Varighed Forberedelse Proces Opfølgning OBS Ressourcer KONTAKT Ressourcer Målgruppe Mål
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
