Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
|
|
- Birgitte Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression Skolernes lokale handleplan for matematik
2 Læsevejledning Indledningen Indledningen beskriver, hvad vi vil med matematik i Vejle Kommune. Her beskrives konteksten, som strategien skal læses ind i. Temaerne I dette afsnit beskrives de fire temaer, som strategien er bygget op omkring. Fagligt fokusområde. Vejlederne. Elever med særlige behov. Evaluering af faglig progression. De enkelte temaer foldes ud, med en indledning som redegør for, betydningen af netop disse områder. For hver søjle er der beskrevet tre tegn, som skolerne skal tage udgangspunkt i, når for den enkelte skole udarbejder den lokale handleplan. Tegnene Tegnene er beskrevet på tre niveauer: Tegn som alle skoler arbejder med, tegn som de fleste arbejder med og tegn de få arbejder med. Tegnene inden for de enkelte søjler beskriver progressionen i dette arbejde. Strategien strækker sig over en periode på tre år, og det er ikke forventeligt, at alle skoler kommer til at arbejde med alle tegnene, der er beskrevet for de få. Skolerne har forskellige udgangspunkt. Det gælder bl.a. deres størrelse, traditionen med at have matematikvejledere, om matematikvejlederen til dagligt er på skolen eller ej, tradition med arbejdet i faglige fællesskaber omhandlende matematik osv. Skolerne kan have forskellige indsatsområder for matematik, som de allerede er kommet langt med, og samtidig måske også nogle andre områder, hvor de ikke er kommet så langt endnu. Det er derfor vigtigt, at der er en differentieret tilgang til skolernes arbejde med implementering af strategien. Skolernes lokale handleplaner for matematik I dette afsnit beskrives, hvad handleplanen skal indeholde og hvorledes den tænkes udarbejdet. I afsnittet findes også et link, hvor der vil være forskellige værktøjer, ressourcer samt eksempler, som kan understøtte skolerne i arbejdet med den lokale handleplan. 2
3 Indledning I Vejle vil vi, at alle elever bliver så dygtige, som de kan i matematik. Eleverne skal udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt, gennem dialog og i samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Eleverne skal kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. I de sidste år, er der kommet et ekstra fokus på elevernes mestring af matematiske kompetencer. Således er der med folkeskolereformen opsat nationale mål for matematik: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Der er kommet adgangskrav, som omhandler faget matematik, på de fleste ungdomsuddannelser. For at blive optaget på en erhvervsuddannelse skal eleven have mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik. Adgangskravet for htx, hhx eller stx er fra 2019 mindst 5,0 i gennemsnit af alle standpunktskarakterer. Niveauet for grundfaget matematik er løftet på de fleste ungdomsuddannelser. I Vejle Kommune har man valgt at tilføre ressourcer til et fagligt løft af folkeskolen. Det er udmøntet i forskellige indsatser på det pædagogiske og didaktiske område. Der arbejdes bl.a. med fokusområderne: Læringsmål og succeskriterier Differentieret læring Feedback Vurdering for og af læring. På det ledelsesmæssige område, er der bl.a. et særligt fokus på ledelse tæt på og ledelse med vilje. Specifikt på matematikområdet er der blevet ansat en matematikkonsulent, som en del af et fagligt støttesystem, uddannet matematikvejledere, tilknyttet matematikvejledere til alle skoler samt oprettet et matematikvejledernetværk. Strategien for faget matematik i Vejle Kommune, skal ses som en del af det faglige løft af folkeskolerne. Strategien skal give skolerne en retning for deres lokale handleplaner for faget matematik og ressourcerne til strategien, skal være med til at understøtte arbejdet. Men først i det øjeblik, 3
4 at strategien bliver omsat til handling på de enkelte skoler, vil det have betydning for elevernes læring i matematik. Strategien er gældende fra skoleåret 2018/2019 og frem til 2020/
5 Fagligt fokusområde I denne søjle er der fokus på fagets fagformål, kompetenceområderne samt læseplanen, som alle er obligatoriske for faget matematik i folkeskolen. Formålet med faget matematik i folkeskolen er, at gøre eleverne i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Det indebærer, at eleverne må udvikle færdigheder og viden, der gør dem i stand til at forstå, udøve, anvende og vurdere matematik og matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matematik indgår eller kan komme til at indgå. (Læseplanen for faget matematik, UVM) Den viden og de færdigheder, eleverne skal opnå for at leve op til formålet, kan beskrives som et samspil mellem kompetenceområdet de matematiske kompetencer og de tre stofområder: Tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed. Læseplanen uddyber de enkelte kompetence-, færdigheds- og vidensområder i forhold til elevernes læring og undervisningens tilrettelæggelse. Læseplanen beskriver også undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Dermed beskriver fagets fagformål, kompetenceområderne og læseplanen fagets mindset og røde tråd, som det ser ud i dag. Det har stor betydning, at det netop er fagets mindset, som er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af undervisningen samt elevernes læring. Ud over de beskrevne tegn for undervisningen i strategien for faget matematik, vil der naturligvis samtidig være fokus på Vejle Kommunes øvrige indsatsområder, som er beskrevet i indledningen. De tre tegn for det faglige fokusområde: Alle Matematikundervisningen tilrettelægges, gennemføres og evalueres ud fra af fagets fagformål, kompetencemål og læseplan, under hensyntagen til de tværgående temaer. De fleste Undervisningsforløbene tilrettelægges på baggrund af en kombination af færdigheds- og vidensområder fra et af de tre stofområder, med færdigheds- og vidensområde fra de matematiske kompetencer. De få I skolernes matematikfaglige fællesskaber arbejdes der med en tydeliggørelse og kvalificering af progressionen i faget matematik fra klasse. Dette arbejde sker bl.a. på baggrund af kompetencemålene, læseplanen og de tværgående temaer. 5
6 Vejlederne I denne søjle er der fokus på vejledernes rolle og funktioner på skolerne. Tegnene skal være med til at understøtte forankringen af matematikvejlederens rolle og legitimering på skolerne. Det viser sig, at indførelse af undervisningsvejledere på skolerne er et konstruktivt tiltag i arbejdet med at udvikle og styrke det professionelle miljø på skolerne. I særdeleshed gennem styrkelse af de faglige fællesskaber, som forum for det pædagogiske personales samarbejde om udvikling af undervisningen. Dette gælder naturligvis også matematikvejlederne. I Vejle Kommunes PLC vision, er der tydelig fokus på vejlederens værdi i forbindelse med skoleudvikling, vejledning, og kompetenceudvikling, således kan man læse at: PLC er et professionelt støttesystem, som understøtter og faciliterer skoleudvikling i forhold til optimering af alle elevers læring, trivsel og dannelse. Vejledning og kompetenceudvikling er bærende funktioner i PLCs virke. (Vejle Kommunes PLC vision) Matematikvejlederne indgår som en naturlig del af PLCs professionelle støttesystem. Skoleledelsen skal understøtte matematikvejlederens arbejde, hvis vejlederen skal kunne styrke lærernes samarbejde om fx udvikling af undervisning. Det gælder i høj grad i forhold til, hvordan skolelederne tænker og handler strategisk i forhold til at udvikle og forandre de kulturelle dynamikker, der knytter sig til lærernes forståelser af, hvad det vil sige at være og agere professionelt. Samtidig gælder det også rammesætning og organisering af samarbejdet mellem det pædagogiske personale og matematikvejlederen. (Undervisningsvejledere i folkeskolen, Partnerskabsprojekt Rudersdal Kommune & Professionshøjskolen UCC, 2014) Nogle af skolerne deler vejledere med andre skoler, og derfor har vejlederen ikke sin daglige gang på disse skoler. Det er her nødvendigt med en særlig opmærksomhed på, hvordan skoleledelsen understøtter og samarbejder om matematikvejlederens arbejde. Skoleledelsen spiller derfor en stor rolle i tegnene for vejlederen. Udover nedenstående tegn, skal tegnene og indsatserne fra Vejle kommunes PLC vision indtænkes. 6
7 Alle Ledelsen udarbejder i samarbejde med matematikvejlederen skolens handleplan for arbejdet med faget matematik. Der følges løbende op på handleplanen. De fleste Matematikvejlederens funktion og opgaver er tydeligt beskrevet og tydelige for alle medarbejdere. Funktionsbeskrivelsen udarbejdes i samarbejde mellem ledelse og matematikvejleder. Beskrivelsen indeholder også en afklaring af roller i forhold til ledelse, det pædagogiske personale og matematikvejleder. De få Skolen har en stærk vejlederkultur, hvor der er skabt en systematik i forhold til matematikvejlederens facilitering af kollegiale læreprocesser (for den enkelte lærer og for fagteams), som understøtter og udfordrer eksisterende undervisningspraksis og læringskultur. 7
8 Elever med særlige behov Med folkeskolereformen blev der formuleret tre nationale mål for folkeskolen. Det første mål lyder: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Alle elever har behov for at kunne udvikle deres matematiske kompetencer, der er dog en gruppe elever, som har særlige behov, og som kræver en særlig opmærksomhed, derfor er en af søjlerne målrettet denne gruppe elever. Overordnet set rummer denne gruppe de to marginalgrupper, der også omtales som de lavt- og de højtflyvende elever. De højtflyvende elever De højtflyvende elever kan have forskellige kendetegn. De kan eksempelvis være de elever, som er meget højt præsterende og hurtigt lærer nyt. Det kan også være de elever, som er særligt stræbsomme og som arbejder meget målrettet. Under kategorien de højtflyvende kan der også være elever, som ikke umiddelbart falder under denne kategori, fordi de underpræsterer. Fælles for denne gruppe elever er, at de bliver ved med at blive udfordret, således at de bliver så dygtige, som de kan. De lavtflyvende elever Fælles for denne gruppe elever er, at de præsterer under det niveau, som forventes for deres alder. Årsagen til vanskelighederne kan pege i mange retninger og kalder på forskellige tiltag. For langt de fleste af disse elever, peger forskningen på, at vanskelighederne ikke nødvendigvis er vedvarende. I Læseplanen er beskrevet en række opmærksomhedspunkter, som bl.a. kan støtte matematiklæreren i at vurdere, hvornår en elev har brug for særlig opmærksomhed. For at kunne imødekomme disse elevers særlige behov, må man først identificere dem. Nogle af dem falder måske straks i øjnene, og andre får man måske slet ikke øje på. Det er derfor nødvendigt, at der udvikles en systematik for, hvordan man identificerer disse elever. Mindst lige så vigtigt er det, at når eleverne er spottet, sættes der tiltag i værk, således at man imødekommer elevens særlige behov. Indsatser for elever med særlige behov, foregår primært i klasserummet via inkluderende læringsmiljøer. I nogle tilfælde kan det være værdifuldt med særligt tilrettelagte forløb. Tegnene herunder skal være med til at understøtte og give retning for skolernes arbejde med elever med særlige behov. 8
9 Alle Skolen har en systematik for, hvordan man opdager elever, der ikke udvikler sig og trives i matematikundervisningen. Skolen har fora, hvor der drøftes didaktiske tiltag og opfølgning for denne elevgruppe. De fleste Skolen har en procedure for kortlægning af elevens særlige behov i matematik. Der er opmærksomhed på både de lavt- og højtflyvende elever. På baggrund af kortlægningen udarbejdes en individuel handleplan, som indeholder tiltag og opfølgning. De få Skolen har en systematik for rettidige indsatser for elever med særlige behov i matematik, og vejlederen vejleder lærerne i forhold til inkluderende læringsmiljøer. 9
10 Evaluering af faglig progression Elevens faglige progression er et udtryk for de fremskridt, som eleven gør over tid. For at kunne følge elevens progression, må der evalueres på denne. Evalueringen skal bidrage med viden, som skal bruges til at kvalificere elevens læring. For at kunne evaluere på elevens progression, må der indhentes data. Begrebet data er forholdsvis nyt i skolesammenhænge. Danmarks evalueringsinstitut har opstillet fire kriterier, der skal være opfyldt, hvis man skal kunne tale om meningsfulde og anvendelige data i skolen: Data handler om noget. Data kan være både kvalitative og kvantitative. Data er fastholdte, så de kan genbesøges. Data skal analyseres for at blive til viden. Det er vigtigt at have en bred forståelse af data, hvis man vil have et nuanceret indblik i elevernes læring og udvikling. Derfor skal man både forholde sig til kvantitative og kvalitative data. Kvantitative data kan eksempelvis være forskellige testresultater. Kvalitative data kan eksempelvis være samtaler, elevprodukter, observationer fra undervisningen, videooptagelser m.fl. Data er ikke viden i sig selv: Data er redskabet til at kunne se nærmere på noget. Data bliver først til viden i det øjeblik, at det analyseres. Data har først værdi for elevernes læring i det øjeblik, at der handles på den viden, som analysen medfører. (Brug af data i skolen, SFI) I denne søjle er der fokus på evalueringen af faglig progression. Det har stor betydning for elevernes læring og udvikling, at der er fokus på progression i højere grad end standpunkt. Med en systematik for evalueringen af elevernes progression, følges alle elevers faglige udvikling i faget matematik. Tegnene herunder skal være med til at understøtte og give retning for skolernes arbejde med dette. 10
11 Alle Skolen har en systematik for evaluering af elevernes faglige progression i matematik - herunder brugen af og opfølgning på de frivillige og obligatoriske nationale test. Fødeskoler og modtagende skoler har en ensretning i brugen af de frivillige nationale test. De fleste Skolen har fora, hvor elevernes progression er i centrum, bl.a. med udgangspunkt i skolens og lærerens indsamlede data. I disse fora er der fokus på elevgrupperinger både på klasse- og årgangsniveau. Omdrejningspunktet er fremadrettede tiltag. Både matematiklærer(e), matematikvejleder og ledelse deltager. De få Skolen har en systematik for evaluering af elevernes faglige progression i matematik, der i høj grad også inddrager kvalitative data. I skolernes matematikfaglige fællesskaber arbejdes der med, hvorledes elevernes kompetencer evalueres både i forhold til den daglige undervisning, men også hvordan denne evaluering indgår i skolens systematiske evaluering. 11
12 Skolernes lokale handleplan for matematik På baggrund af strategien for faget matematik i Vejle Kommune, skal skolerne udarbejde en lokal handleplan for skolernes arbejde med matematik. På den enkelte skole er det skoleledelsen og matematikvejlederen, der udarbejder handleplanen i fællesskab. De skoler, som deler vejleder, kan overveje, om der kan være dele af deres handleplaner, som kan være fælles. Det samme gør sig gældende for skoler som afgiver og modtager elever til og fra hinanden. Der er skoler, som arbejder med andre fokusområder for faget, end dem der er beskrevet her i strategien. Disse skoler skal naturligvis fortsætte dette arbejde og blot tilføje dette i handleplanen. Strategien strækker sig over tre år. Handleplanerne er tænkt dynamiske. Skolerne evaluerer handleplanerne årligt og evalueringen danner grundlag for drøftelser af, om der skal justeres i handleplanen. Alle fire temaer skal indgå i handleplanen. Skolernes handleplaner forventes færdige inden udgangen af skoleåret 2017/2018. Skolen udarbejder en overordnet plan for, hvilke tegn der skal være i fokus i hver af de tre implementeringsår: 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021. Skolen udarbejder en detaljeret handleplan for de enkelte skoleår, når disse nærmer sig. Den detaljerede handleplan indeholder: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Der udarbejdes løbende forskellige ressourcer, værktøjer og eksempler, som skal understøtte skolernes arbejde og implementering med handleplanerne. Disse findes på kortlink.dk/sh3t Skolerne inddrage den kommunale matematikkonsulent i arbejdet med den lokale handleplan. Matematikvejlederne vil få mulighed for at videndele og sparre på netværksmøderne. I skoleåret 2019/2020 vil der være drøftelser med de enkelte skoler om status i arbejdet med handleplanerne og implementering af disse. I drøftelserne vil indgå evaluering af den kommunale strategi, som vil danne afsæt til udarbejdelsen og justering strategien for faget matematik i Vejle kommune 12
STRATEGI FOR FAGET MATEMATIK
AT SPØRGE OG SVARE I, MED, OM MATEMATIK TANKEGANGS- KOMPETENCE HJÆLPEMIDDEL- PROBLEMBEHANDLINGS- KOMPETENCE MODELLERINGS- KOMPETENCE RÆSONNEMENTS- KOMPETENCE REPRÆSENTATIONS- KOMPETENCE AT OMGÅS SPROG
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereIt i folkeskolens matematikundervisning
It i folkeskolens matematikundervisning Læringskonsulenterne Kvalitetsudvikling baseret på data og viden, nationale test og LIS-systemet. Matematik Folkeskolens prøver Talblindhedsprojekt Matematik Ministeriel
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereTestplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik
Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Matematik
Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik Formålet for faget matematik Guldminen 2019/2020 Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs merePISA-informationsmøde
PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereForenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014
Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2017/18 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereMatematika rsplan for 6. kl
Matematika rsplan for 6. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 17/18
Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-18 Mål og indsatsplan for: Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017/18 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereMatematik. Odense 12. september 2014
Matematik Odense 12. september 2014 Fra undervisningsmål til læringsmål Fokus på elevernes læring Kompetencemål Målstyret undervisning Forenkling og præcisering klaus.fink@uvm.dk Side 2 Fagformål Fælles
Læs mereÅrsplan, matematik 4. klasse 2018/2019
Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019 Fagformål for faget matematik: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse 2017/2018
Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019
Kompetencetræning i matematik - også til prøverne KP 10. januar 2019 Kompetencetræning i matematik - også til prøven Prøverne i matematik bliver i stadig højere grad kompetencebaseret, så det giver god
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereFokuspunkter i oplæg
Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereSkoler Udvalgsaftale
Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereTemamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?
Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSkoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)
Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereÅrsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse 2019/2020
Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mere