De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Transkript

1 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser Sammenhæng: Hvorfor har vi netop valgt at arbejde med dette læringsmål? Her mulighed for tilføjelser, specifikt i forhold til egen børnegruppe. Det vil ofte kræve et delmål. Læringsmål: Det er vigtigt at have et højt selvværd, dette gør at børnene vil sig selv og andre. Det kræver, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået. Ved at styrke børnenes selvtillid støtter vi børnene i, at turde prøve nye udfordringer der svarer til deres nærmeste udviklingszone, og derved drager de erfaring der gør det muligt at mestre nye udfordringer. For at begå sig, er det vigtigt, at have en robusthed til at sige til og fra, samt møde og tackle nye udfordringer. En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Kompetence til at forstå og håndtere følelser Delmål: Didaktiske overvejelser Hvilke overvejelser har I gjort jer vedr. nedenstående spørgsmål: Hvordan planlægger I tiltagene for at opnå læringsmålet?(hvilke tanker ligger der bag Jeres valg af tiltag?) Hvordan skal aktiviteterne foregå? Hvordan organiserer og strukturer personalet sig? Hvordan tænkes børn i udsatte positioner ind i aktiviteterne? Mestringserfaringer skaber erfaringsmester.(vygotsky s teori omkring nuzo). Følelsen af at lykkedes, er en forudsætning for at opnå en positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. At lykkedes mener vi med i forhold til selv at lykkedes i hverdagssituationer. Det kan være succes oplevelser i forhold til at tage tøj på, deltage i aktiviteter, komme i et fællesskab, håndtere en konflikt osv. Men også oplevelsen af at lykkedes i forhold til egen selvindsigt. (evnen til at forså og håndtere egne følelser.) - At barnet ikke skal agerer efter impuls, men at barnets handling har en konsekvens for dets mulighed for at deltage i fællesskabet. Vi laver diffensieret pædagogik hvor vi tager fat i det enkelte barns nuzo. Vi hjælper børnene i hverdagen til at reflekterer over deres måde at handle og agere på. Via vejledt deltagelse hjælper vi dem med redskaber til at handle mere hensigtsmæssigt. Vores spørgeteknik

2 Hvilken teori arbejdes der med i forhold til læringsmålet? skal vække undren over deres egen handlen og give dem redskaber til andre handle muligheder. Hvor de selv er aktører og dermed positiv selvforståelse. Vi vil løbene have dialog med forældre omkring det enkelte barn, så de kan støtte op omkring barnet i hjemmet, i forhold til barnets udvikling. Vi arbejder ud fra den positive fortælling omkring det enkelte barn. (Narrativ pædagogik- vi går bevidst ind og laver en positiv fortælling, så alle kan se det positive i det enkelte barn. Fortællingen skæbner barnet). Vi ønsker at vende den negative fortælling til en positiv fortælling. Vi arbejder udfra Vygotsky s teori omkring nuzo. Det enkelt barn kan være forskellig i deres udvikling trods samme alder og køn. Vi er bevidste om at skabe vekselvirkning imellem udfordring og omsorg for det enkelte barn, dette kan ses som et læringspendul. Hvilke pædagogisk tiltag vil vi anvende? Rollefordeling: Hvordan strukturerer personalet sig, F. eks. tovholder, observatør eller udfører? I vores dialog med forældrene er vi opmærksomme at videre formidle vores budskab omkring omsorg og udfordringer. Vi vil benytte os af den positive fortælling, samt vigtigheden i denne. Det er også vigtigt at forældrene taler positivt omkring andre børn der hjemme, da det ellers kan give barnet et negativt omdømme. På vores stuemøder konstruerer vi differentierede fællesskaber og aktiviteter ud fra børnefællesskabets dynamik, og de voksnes interesser. Vi er alle tovholdere, observatører og udfører. Tegn: Hvilke konkrete, synlige tegn forventer vi at se når der er sket læring hos børnene? Vi vil se at børnene på eget initiativ handler på de værktøjer vi giver dem. Så de udviser en egen jeg- identitet og dermed større selvforståelse, selvværd og selvtillid. Dokumentation Kvalitativ: Hvilken kvalitative dokumentationsformer vil vi anvende? F.eks. praksisfortællinger, observationer, foto eller video. Vi vil anvende praksisfortællinger. Vi vil købe en kinabog som vi vil skive dem ned i. Vi inddeler bogen i afsnit ud fra de pædagogiske læreplanstemaer. Vi vil som fast punkt på vores stuemøder sikre os at bogen bliver anvendt. Aktivitets planen vil også blive brugt som dokumentation.

3 Kvantitativ: Hvilken kvantitative dokumentationsformer vil vi anvende? F.eks. optælling af børn. Evaluering: Hvornår sker der evaluering? Evaluering sker løbende på vores stuemøder vi kinabogen Evalueringsskema. Børneperspektiv: Hvordan skabte i lysten og interessen blandt børnene til at deltage i de planlagte aktiviteter? Hvad gjorde I for at fastholde lysten og interessen, hos børnene, gennem forløbet? Vi valgte at lave skræddersyede aktiviteter hvor vi tog udgangaspunkt i deres relationer, læringsstile og NUZO. Vi valgte at have fokus på sprog og matematik og lavede aktiviteter som var tilpasset den enkelte børnegruppe. Vi gjorde det muligt for børnene at de selv kunne komme med input og egne ideer til hvordan aktiviteten videre skulle forløbe. Derved kunne vi fastholde nogle af børnenes interesse, hvor de måske ellers ville have været afledt. Vi havde en oplevelse af at børnene følte sig som en vigtig del af fællesskabet. Hvad gjorde i for at forberede børnene på de aktiviteter som var planlagt? I nogle af aktiviteterne forberedte vi børnene på hvad der der skulle ske i løbet af dagen og næste gang de skulle mødes. Manglende strukturering af planlægning, har resulteret i at nogle af aktivteterne først er blevet præsenteret for børnene samme dag som de skulle foregå.

4 Hvilke nye muligheder/kompetencer har børnene fået, som de ikke havde før? Børnene har fået en større indsigt i hvad bogstaver og tal er. De har fået en større viden omkring sprog og matematik. De har fået mulighed for at være nysgerrige på tal, former og bogstaver. Eks. Hvad er stavelser? ord består af stalvser - klappe navn Former og begreber som større end, mindre end, før og efter. De har fået mulighed for nye relationsdannelser som de måske ikke selv havde øje for. De har fået mulighed for at se hinanden i en anden kontekst og nogle børn har fået mestringserfaringer og måske opnået en anden status i børnefællesskabet. Har I inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Hvordan gjorde i? En enkelt gang har vi spurgt hvad de syntes var sjovest af aktiviteterne og de havde en klar holdning til hvad det var, men andre svarede det som deres venner sagde. Det kunne f.eks. være gennem børneinterview. Voksenperspektiv: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Vi tog udgangspunkt i børnegruppen og ændrede derved aktivitetens indhold, hvis ikke det fangede børnenes interesse. Vi var gode til at fordele børnene i grupper og lave aktiviteter med dem. Men nogle gange herskede der tvivl om hvilke børne der hørte til hvilken gruppe. Dette kan undgås ved bedre planlægning. De fysiske forhold og arbejstider gjorde at de planlagte aktiviteter skulle laves om og spontaniteten skulle sættes på prøve. Har vi anvendt den sproglige idebank /sproghylder/naturmappe /matematikhylder? Vi har udvalgt og brugt forskellige matetialer fra hylderne, som en integreret del af vores planlægning af aktiviteter. Dog med fokus på sprog og matematik.

5 Så vi de tegn vi gerne ville se? Hvordan lykkes de fællesskaber/gruppeinddelinger vi havde lavet med børnene? Var der børn der ikke fik udbytte af forløbet? Hvis ja, hvad gjorde vi voksne? Fællesskaber og gruppeinddelinger fungerede som forventet. Der er opstået nye legerelationer på baggrund af vores gruppe inddelinger. Derigennem har det enkelte barn fået en positiv selvforståelse og følelse af at gøre en forskel i fælllesskabet. Vi er blevet mere bevidste om vigtigheden af at vi som voksne i en børnehave, rammesætter børnefællesskaber. Herigennem har der været fokus på det enkelte barns positive fortælling og de fysiske rammers betydning for det enkelte barns trivsel. I nogle aktiviteter har vi været nødsaget til at bede enkelte børn om at gå fra aktiviteten, da de selv har valgt at melde sig ud. Hermed tanke på dilemmaet pligten og retten til deltagelse (udfra et socialt inklusions perspektiv). Derfor fik de ikke udbytte af den enkelte aktivitet. Hvad skal justeres til næste gang? Hvad vil vi ændre på i vores måder at arbejde på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan vil vi fastholde en ændring? Hvad opnåede vi med vores tiltag? Hvilke uventede og overraskende resultater så vi? Vi skal blive bedre til at planlægge og strukturer os. Her skal der sættes fokus på hvem der gør hvad, hvorfor,hvornår og hvordan. De didaktiske forberedelser skal være på plads inden forløbet sættes i gang. Vi skal på stuen blive bedre til at kigge fremad og derved i god tid have planlagt kommende aktiviteter. Vi kan lave en fast dagsorden til stuemøder, som er tidsinddelt efter vores prioritering. Denne dagsorden beder vi Finn om at udarbejde. En person vælges til at styre tiden. Vi oplevede nogle forældre som har givet mange positive tilbagemeldinger, både i forhold til matematiske og sproglige tiltag. Vi så nogle børn som på eget intiativ i deres frie leg er gået på opdagelse i sproget og matematikkensverden. Måske fordi de har fået inspiration af de pædagogiske input, vi har planlagt. Eks. Jeg kan høre Pia i garderoben, da jeg sidder til forberedelse. Pia siger jeg starter med 3 bogstaver, efterfølgene kan jeg høre Lisa snakke videre om det. En voksen hænger følebogstaver op, rundt omkring i Mælkebøtten, 2 børn på 3 år følger trofast med rundt og fortæller hvilke bogstaver der er i netop deres navn. Da vi var bedst på hvilken måde Når vi som voksne har fokus på den positive fortælling omkring det enkelte barn via vores ressource syn, har vi erfaret at dette kan

6 agerede vi? Hvorfor var det bedste netop det bedste? Hvordan kan vi overføre det til andre sammenhænge? medvirke til at ændre vores opfattelse af barnet i en positiv retning. Og derved også børnenes. Dette skaber en positiv stemning inde på stuen, både for børn og voksne. Dvs den positive fortælling er med til at ændre det enkelte barns selvværd og selvopfattelse. Til tider har spontaniteten været en fordel for aktivitetens indhold, der har været mere plads til børnenes initiativer. Og derfor er aktiviteten blevet mere meningsfyldt for det enkelte barn. Vi har oplevet at, det vi har fokus på, det får vi mere af.