Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Transkript

1 Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden fra forskning om læring til praksis. I Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik er der fokus på at børn og unges læring. For at få mest muligt udbytte skal børn og unges læring være tilpasset den enkeltes alder, færdigheder og situation. Læring sker gennem en mangfoldighed af processer, fordi børn og unge lærer på alle tidspunkter. Arbejdsgruppen, der blev nedsat i forbindelse med det fortsatte arbejde med implementeringen af folkeskolereformen med kommissoriet Mål for skolernes arbejde med elevernes læring, anbefaler, at elevernes læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune er baseret på forskningsorienterede resultater omkring tiltag i undervisningen, som har dokumenteret effekt dét, vi ved, virker. Der er fokus på ledelse af læring, læringssyn og en systematisk tilgang til at arbejde målstyret med meningsfulde mål med sammenhængskraft fra det politiske niveau, til forvaltningen, skolen, skoleleder, lærer og elev. Der er evidens for, at en fælles bevidstgørelse omkring vigtigheden af at opsætte læringsmål er en central faktor i forhold til at øge læringsudbyttet hos eleverne. Der er tale om en bevidst praksis, der søger mod at mestre målene, hvor deltagerne er aktive i læringsaktiviteterne, og hvor feedback i stor udstrækning bliver givet og søgt. Ved at indføre klare og synlige mål i undervisningen er der mulighed for at kommunikere om, og dermed opnå bevidsthed om, i hvor høj grad det udfordrende mål er opfyldt. Det giver eleverne mulighed for at få en forståelse for deres egen læring og udvikle en tro på, at de kan medvirke til progression i deres læring. Kvalitetsudvikling i folkeskolen hænger sammen med evaluering af folkeskolens læring, undervisning og uddannelse. Evaluering er en del af at arbejde med læringsmålstyret undervisning og en systematisk vurdering af proces, indsats og resultater med henblik på at måle progression. Telefon Telefax [email protected]

2 Formålet med læringsmålstyret undervisning Formålet med implementering af læringsmålstyret undervisning er, at eleverne bliver fagligt bedre. Et vigtigt redskab til at bakke op om bedre læring er at arbejde med læringsmålstyret undervisning og med elevernes læring. Der skal være synlig sammenhæng mellem folkeskolereformens målsætninger, Esbjerg Kommunes 2020 vision, Børn og Ungepolitikkens målsætninger Videnstrategien, og implementeringsplanen for reformen, skolernes målsætning, strategi og opfølgning. Læringsmålstyret undervisning og læringscentreret ledelse I læringsmålstyret undervisning målsættes der for alle tiltag og alle læringsaktiviteter, med udgangspunkt i en formuleret systematik, understøttet af tjeklister for synlig læring i Esbjerg Kommune. Skolen målsætter og evaluerer læring på baggrund af nye forenklede fælles mål. Skolerne indarbejder en systematik for målfastsættelse og evaluering. Skolerne i Esbjerg Kommune udarbejder specifikke målbare mål for arbejdet med implementering af læringsmålstyret undervisning, de tre nationale mål og eksplicit for skolernes arbejde med progression i elevernes læring. Skolerne skal udvikle systematikker og evalueringsformer blandt ledelse og medarbejdere, som kvalificerer læringsmålstyret undervisning med henblik på at udnytte elevernes fulde potentiale. Skolens målsætning er synlig og kendt for alle ledelse, lærere, elever og forældre. De enkelte lærerteam arbejder systematisk med lærings- og progressionsmål for elevernes læring. Før og efter evalueringen viser progression og danner rammen for nye målsætninger. Skolens ledelse, lærere og elever arbejder med spørgsmålene: Hvor er jeg status? 1. Feed Up - Hvor er jeg på vej hen? 2. Feed Back - Hvor er jeg i læreprocessen mod målet? 3. Feed Forward - Hvad er næste skridt mod målet? Spørgsmålene er en forudsætning for skolens opfyldelse af den overordnede målsætning. Evalueringskulturen styrkes på den enkelte skole ved implementering af læringsmålstyret undervisning. Der skal være systematisk opfølgning på tilgængelige data, der har en signifikant betydning for progressionen i elevernes læring. Data er resultater af test, den enkelte skole/lærers viden omkring den enkelte elevs sociale kompetencer, baggrund og trivsel

3 En forudsætning for at evalueringskulturen styrkes er, at der udarbejdes fælles retningslinjer for anvendelsen af data, med udgangspunkt i at alle skoler fremadrettet arbejder systematisk med sammenlignelige data, herunder data fra de nationale test. Retningslinjerne omfatter, hvilke data, der indsamles, udover data i forhold til de nationale test, og hvordan der gives feedback. Retningslinjerne er gældende fra skoleåret 2015/2016. Skolelederen er omdrejningspunkt for læringscentret ledelse med udgangspunkt i tjeklisterne for synlig læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune. Skolelederen sikrer, at undervisningen tilrettelægges og gennemføres med udgangspunkt i lærerens tjekliste. Forudsætningen for at lykkes med målstyret undervisning i folkeskolerne i Esbjerg Kommune, er en hensigtsmæssig implementeringsproces og systematisk opfølgning på implementeringen og de konkrete målsætninger for skole, ledelse, lærer og elev. For den enkelte skole betyder det, at man arbejder for at opfylde de nationale mål og Esbjerg Kommunes politiske målsætninger for arbejdet med elevernes læring. Overordnede politiske mål, metodemål og tegn på målopfyldelse Politiske mål Skolerne anvender forskningsorienteret viden i arbejdet med målfastsættelse og målopfyldelse Der implementeres læringsmålstyret undervisning og elevcentreret skoleledelse på samtlige folkeskoler i Esbjerg Der arbejdes med at dokumentere progression i elevernes læring på baggrund af relevant, tilgængeligt data, som anvendes, sorteres og behandles systematisk Skolerne arbejder med at øge elevernes trivsel som en del af det forebyggende arbejde og implementeringen af Paradigmeskiftet 2.0 Forældrenes tillid til folkeskolerne i Esbjerg Kommune skal øges Metodemål Skolerne har en plan for indfasning af forskningsorienterede tiltag i undervisningen, så ledelse af læring kvalificerer progression i læring og understøttes af en professionel tilgang til kerneopgaven Kompetenceudvikling af personale og ledelse i relation til den forskningsorienterede metode Skolerne har en fælles strategi for anvendelse af de obligatoriske tjeklister for synlig læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Skolerne har en fælles strategi for anvendelse af data, med henblik på at data er målbare og sammenlignelige skolerne imellem

4 Skolerne har en strategi for at forbedre elevernes resultater i dansk, matematik og engelsk, og der opstilles mål for den enkelte skoles progression i forhold til de nationale test Skolerne har en fælles strategi for det forebyggende arbejde i forhold til elever med et højt fravær Tegn Skolerne anvender tjeklisterne - Synlig læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Ledelse, lærere og elever arbejder med spørgsmålene o o o Hvor er jeg på vej hen? Hvor er jeg i læreprocessen mod målet? Hvad er næste skridt mod målet? Skolens ledelse har formuleret et antal særlige indsatsområder i forhold til status, strategi og målsætning for arbejdet med læringsmålstyret undervisning på den enkelte skole. Indsatsområderne er en del af kvalitetsrapporten for den enkelte skole Der gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser hvert andet år med henblik på at måle tilliden til folkeskolerne i Esbjerg Kommune Kommunale effektmål for elevernes læring Faglighed Eleverne skal som minimum præstere på niveau med landsgennemsnittet i de nationale test I 2017 skal det nationale mål om, at 80 pct. af eleverne være gode til at læse og regne i de nationale test være nået og andelen af elever med dårlig resultater skal i 2020 være halveret i forhold til 2015 Skolerne skal efterleve de progressionsmål, der er fastsat i forhold til deres resultater i de nationale test. Trivsel Elevernes trivsel skal øges. Skoleåret 2014/2015 er baseline for målingen af udviklingen i trivslen til folkeskolerne i Esbjerg Kommune Elevernes fravær skal falde, herunder særligt andelen af bekymrende fravær - 4 -

5 Brugertilfredshed Tilliden til folkeskolerne i Esbjerg Kommune skal øges. Skoleåret 2015/2016 er baseline for målingen af udviklingen i tilliden til folkeskolerne i Esbjerg Kommune Øvrige mål for arbejdet med læringsmålstyret undervisning Mål Implementering af læringsmålstyret undervisning Implementering af elevscentreret skoleledelse Tegn på opnået mål Skolens ledelse har formuleret status, strategi og målsætning for arbejdet med læringsmålstyret undervisning (kvalitetsrapporten) Ledelse, lærere og elever arbejder med spørgsmålene: Indarbejdelse af systematik i målsætning og evaluering At indføre synlige, klare mål i skolernes undervisning 1. Hvor er jeg på vej hen? 2. Hvor er jeg i læreprocessen mod målet? 3. Hvad er næste skridt mod målet? At der arbejdes med at skabe progression på baggrund af relevant, tilgængelig data, som anvendes, sorteres og behandles systematisk At skolerne anvender forskningsorienteret viden til arbejdet med målfastsættelse og målopfyldelse At gøre ledere og medarbejde til kompetente og kvalificerede ledere af læring At skolerne videndeler i egen organisation og på tværs af organisationer At skolerne har tilgængelige værktøjer, der tjener til at samle og synliggøre elevens progression i læring Lærere arbejder målrettet med målsætning, kriterier for målopfyldelse, elevinddragelse og løbende feedback Lærerne udarbejder læringsplaner for elevernes læring med udgangspunkt i følgende fokuspunkter: a) eleverne forstår, hvad de skal lære og hvad der forventes af dem b) eleverne får løbende feedback, som fortæller dem om kvaliteten af deres arbejde eller præstation c) eleverne får vejledning om, hvordan de kan forbedre sig Eleverne er involveret i egen læreproces ved bl.a. at vurdere eget arbejde og udvikling Ledere arbejder målrettet med fagteamenes målsætning, kriterier for målopfyldelse, overværelse af undervisning og feedback - 5 -

6 At implementere Hatties og Robinsons viden og forskning på området i Esbjerg Kommunes skoler, så ledelse af læring kvalificerer progression i læring og understøttes af en professionel tilgang til kerneopgaven. At der er synlig sammenhæng mellem målsætning i reformens formålsformulering, Esbjerg Kommunes skoleforvaltnings målsætning og implementeringsplan af reformen, skolernes målsætning, strategi og opfølgning. Ledelsen udpeger fagteamenes fokusområder og følger op med teamsamtaler på deres målsætning for progression i læring. Skolens ressourceteam har en strategi for anvendelse af relevant, tilgængelig data Skolerne har fælles strategi og retningslinjer for anvendelse af test, så resultaterne er målbare og sammenlignelige skolerne imellem. Skolerne anvender beregneren til behandling af data/resultater fra den nationale test i dansk/læsning Skolens ledelse og lærere anvender tjeklister til arbejdet med progression i elevernes læring i målsætning og opfølgning. Skolerne har udpeget ressourcepersoner/læringsvejledere, der sikrer, at de pædagogiske læringscentre som kraftcentre på skolerne vejleder i, introducerer, følger op og udvikler processer, der styrker arbejdet med progression i elevernes læring. Elevplanen er et dynamisk redskab, der synliggør progression i elevernes læring Alle medarbejdere kender og arbejder med Hatties tjeklister Ledere videndeler og kompetenceudvikler sig til at kunne varetage ledelse af ledere af læring på vej mod en læringsmålstyret folkeskole