NOTAT. Dato: 4. maj Projektnavn: Rådgivningsbistand ifm.

Transkript

1 NOTAT Dato: 4. maj 2017 Projektnavn: Rådgivningsbistand ifm. planlægning Projekt nr.: Udarbejdet af: Christian Bjoljahn og Simon Toft Ingvertsen Kvalitetssikring: Henrik Bjoljahn Modtager: Svendborg Vand og Affald Side: 1 af 8 Svendborg Vand og Affald A/S ønsker et notat om erfaringer med omkostninger ved separering af regnvand med hhv. LAR-løsninger (Lokal afledning af regnvand) og traditionel separatkloakering, herunder en udforskning af i hvilken grad man kan sige noget generelt om den økonomiske fordelagtighed ved de to separeringsmetoder. Notatet tager udgangspunkt i dels egne erfaringer hos EnviDan og dels generelle erfaringer og viden i branchen. EnviDan har været rådgiver i talrige separeringsprojekter, primært de traditionelle af slagsen, men også en større del med afkobling vha. LAR som hovedpart eller dele af løsningen. Vores generelle erfaring er at separering eller semiseparering af regnvand vha. af LAR-løsninger ofte kan være den økonomisk mest fordelagtige løsning. Særligt når man ser isoleret på anlægsomkostninger, men billedet kan ændre sig når der sammenlignes på den årlige totaløkonomi, dvs. inkl. drifts- og vedligeholds-omkostninger i en given levetid. Der er erfaringsmæssigt stor forskel på vurderingerne af den mest omkostningseffektive metode i det enkelte opland, alt efter projektets størrelse og serviceniveauet der skal håndteres. Foruden åbenlyse faktorer som tilstanden af det eksisterende kloaksystem, de lokale forhold (bytypologi, grundvand, jordbund, terræn osv.), nødvendige rørdimensioner og valg af konkrete LAR- og skybrudsløsninger er vores erfaring, at de nedenstående parametre er de mest udslagsgivende for den samlede økonomiske fordelagtighed i et projekt, hvor regnvand skal kobles fra fælleskloakken.

2 Side 2 af 8 Serviceniveau Tommelfingerreglen er at jo højere serviceniveau for det samlede anlæg jo mere fordelagtig bliver terrænbaseret regnvandshåndtering (LAR-løsningerne) i forhold til traditionelle rør-løsninger. Det skyldes dels at fleksibiliteten i forhold til at håndtere ekstra regnvand ved terrænbaserede løsninger er meget højere samt at omkostningen hertil ofte vil være lille. F.eks. koster det ikke meget ekstra at hæve en kantsten yderligere 5 cm eller gøre regnbedet 10 cm dybere i forhold til at grave et Ø500 rør op i en vej og udskifte det til et Ø800 rør. Figur 1 Principskitse af traditionel separatkloakering med rør-løsninger. Figur 2 Principskitse af terrænbaseret regnvandshåndtering (LAR-løsninger) Synergier og merværdi Vi ser at der, hvor det i særdeleshed kan svare sig at arbejde med terrænbaserede regnvandsløsninger er i de projekter eller oplande, hvor der kan findes synergi med andre formål eller projekter, og hvor der tænkes flere funktioner ind i regnvandsløsningerne. Det drejer sig om at løfte investeringerne i usynlige, underjordiske rør op på overfladen, fordi det muliggør koblingen af investeringer i tekniske regnvandsanlæg med investeringer i eksempelvis byrum og byudvikling. Det betyder i praksis at der vil være flere om at finansiere og drive det samme anlæg. Blandt de meget visionære eksempler findes eksempelvis VANDPLUS-projekterne, hvor regnvandsløsninger kombineres med funktioner, som sportsanlæg, legepladser og parker. I disse projekter vedrørte ca % af anlægsudgifterne faciliteter med dobbeltfunktioner, som både har teknisk og rekreativ værdi. Herunder vises investeringsfordelingen fra VANDPLUS-regnskabet, oktober 2015.

3 Side 3 af 8 Figur 3 Den samlede investeringsfordeling på hhv. traditionelle- og VANDPLUS-projekter (LAR-løsninger), okt På den mere lavpraktiske side er et andet godt eksempel at tænke vejbede sammen med planlagte hastighedsregulerende foranstaltninger på veje eller kommunale planer om grønnere veje. For at finde de bedste projekter med dobbeltfunktioner skal der koordineres på planlægningssiden. Der er generelt store samfundsøkonomiske gevinster ved at tænke regnvandshåndtering ind i eksisterende kommunale eller private projekter og investere i det fra forsyningens side. Recipientforhold Recipienten til LAR-løsninger vil ofte være grundvandet, men ofte forårsager jordbundsforholdene eller drikkevandsinteresser i området at løsninger skal være uforholdsmæssigt store eller bliver komplicerede at drive (f.eks. i forhold til rensning, nedsivningskapacitet, glatførebekæmpelse og dokumentation) og dermed at LAR-løsninger bliver mindre attraktive end traditionelle anlæg. Hvis den nærliggende recipient imidlertid er havet, søer eller åer vil terrænbaserede løsninger oftest have størst potentiale. Privates omkostninger Der kan være væsentlige private omkostninger forbundet med separering af regnvand i et projektområde. Erfaringsmæssigt kan LAR-løsningerne udføres for et mindre eller tilsvarende anlægsbudget som traditionel separering med kloakarbejder på de enkelte matrikler, men LAR-løsningerne giver mulighed for at få en del af tilslutningsbidraget tilbage (regnvandsdelen). LAR-løsninger koster sædvanligvis kr. for en typisk ejendom (dog tilbagebetales evt. ca kr. fra tilslutningsbidraget svarende til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag). Traditionel separering vil typisk koste kr. Især hvor spildevandsplanen giver hjemmel til separering i et område og borgerne dermed er tvunget til at betale for separering på egene grund vil LAR løsninger typisk være et billigere alternativ for borgerne.

4 Side 4 af 8 Det samlede VANDPLUS-regnskab, som vises på side 3, er en opsummering af følgende 4 meget forskelligartede skybruds-projekter med terrænbaserede løsninger og dobbeltfunktioner, 2 i tætte byområder og 2 uden for tæt by. For vurderingen af løsningerne i forhold til de traditionelle projekter er der lavet anlægsoverslag på løsninger under jorden, hvor arealerne kan blive utilgængelige for offentligheden. VANDPLUSprojekterne er løsninger over jorden, hvor op mod 2/3 af forsyningsselskabernes investeringer bidrager til rekreative faciliteter. VANDPLUS-projektets anlægsomkostninger er delt op i en Forsyningsdel og en Kommunedel. Traditionelt projekt VANDPLUS-projekt Forsyningsinvestering Samlet investering Forsyningsdel Kommunedel Lindevangsparken, Frederiksberg 51 mio. kr. 34 mio. kr. 27,4 mio. kr. 6,6 mio. kr. Vand på sidelinjen, Gladsaxe 102 mio. kr. 80,6 mio. kr. 73 mio. kr. 7,6 mio. kr. Sønæs, Viborg 16,9 mio. kr. 28,4 mio. kr. 16,9 mio. kr. 11,5 mio. kr. Kilen, Solrød 10,3 mio. kr. 12,4 mio. kr. 10,3 mio. kr. 2,1 mio. kr. Nedenfor er udvalgt og i korte træk beskrevet tre af EnviDans projekter, hvor der i forskellig skala er arbejdet med LAR- og skybrudsløsninger som en del af separeringsløsningen. Projektområdet er et større sammenhængende område, som er under projektering. Består af offentlige og private veje, boliger og boligforeninger. Der etableres regnvandsløsninger til en klimafremskrevet 5-års regn, og det sikres ved klimatilpasningstiltag, at der ikke er vand fra offentlige arealer, der bidrager til skader, ved en 100-årshændelse. EnviDan har estimeret anlægsoverslag på LAR-løsningerne i området, hvis henholdsvis alle, halvdelen eller ingen udtræder af kloakforsyningen for så vidt angår regnvand. Overslagene sammenlignes i øvrigt med et overslag på traditionel separering af området inkl. etablering af regnvandsbassiner. Da projektet stadig er i projektfasen kan overslagspriserne kun gengives som procentuelle andele af den dyreste løsning. Der er ikke indregnet udgifter til private ifm. separering på egen grund eller udgifter til forsyningen ifm. tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. Traditionelt projekt LAR-løsninger (den dyreste løsning) Ingen udtræder Halvdelen udtræder Alle udtræder Anlægsoverslag 100 % 75 % 63 % 52 % Projektet er gennemført med LAR-løsninger i en boligforening, som er blevet lavet billigst muligt. Boligforeningen består af 32 mindre ejendomme som alle er blevet afkoblet fællessystemet og håndterer regnvandet på egen grund. løsningen på hver ejendom er dimensioneret til at kunne håndtere en 10års regn.

5 Side 5 af 8 Da tagfladerne (de befæstede arealer) er relative små i boligforeningen ca m2 pr. ejendom kan regnvandet håndteres i græsarealerne, eller som små faskiner med opstuvning til terræn i overfladeløsningerne. Derudover er der lavet en enkelt drænpumpe og lidt skybrudssikring. I tilfælde af skybrud er det sikret med overløb at vandet løber ud på vejen. Gennemsnitsprisen på grundejernes anlægsomkostninger for etablering af LAR-anlæggene, annullering af eksisterende kloak, byggeplads mv. er i gennemsnit blevet ca for hver ejendom. Heri er ikke medregnet refusion af tilslutningsbidrag. Fynsgadeprojektet er en del af et større projekt, hvor Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning samarbejder om at klimatilpasse området omkring Sjællandsgade og Stationsområdet, for blandt andet at sikre banelegemet mod oversvømmelser under kraftig regn. Projektet skitserer lokale løsninger til håndtering af regnvandet, som har synergi med spildevandsplanens separatkloakeringsplan for området og den overordnede skybrudssikring af hele vandoplandet, samtidig med at de skaber bedre gader, bl.a. ved at tilføre grønne elementer og rekreativ merværdi. Med projektet kan det sikres at: De gældende servicemål for afløbssystemet i Ringsted kommune sikres i området Området separeres fuldstændigt og regnvandet håndteres primært på terræn i lokale bassiner, kanaler og veje Skybrud (op til 100-års regn) håndteres i kanaler og vejprofiler, som sikrer at der ikke sker skader på bygninger og trafikale knudepunkter i kommunens udpegede indsatsområder En 100-års regn kan håndteres uden betydelig gene for bustrafik og parkerede biler Det samlede forslag med et offentligt system af terrænbaserede regnvandsløsninger på veje og P- pladser betyder, at det ikke er nødvendigt at etablere en separat regnvandsledning for at aflede regnvand fra projektområdet, og det eksisterende fællessystem vil kunne anvendes som spildevandssystem. Figur 4 Løsning hvor Fynsgade er en rolig grøn allé med broelementer, og regnvand håndteres i vandkanaler i begge sider.

6 Side 6 af 8 Effekten af de forslåede løsninger er vurderet ved hjælp af henholdsvis en rørmodel og en terrænmodel, der simulerer vandstrømningerne ved forskellige regnvejrshændelser. Modellerne viser at det terrænbaserede regnvandssystem er meget robust, også ved regnhændelser større end 100-årsregn. Derudover er systemet fleksibelt over for ændringer i fremtidige klimaprognoser. Det terrænbaserede, alternative projekt for klimatilpasning og skybrudssikring af områderne omkring Fynsgade og P-pladsen vurderes samlet set at være økonomisk fordelagtigt i forhold til traditionel afhjælpning med rør og underjordiske bassiner, som kan håndtere det samme serviceniveau. Samlede anlægsudgifter Årlige driftsomkostninger De terrænbaserede løsninger kr kr. De traditionelle rør-løsninger kr kr. Hertil kommer, at det terrænbaserede, alternative projekt indeholder et stort potentiale for at skabe merværdi i form af forbedrede byrum. Der kan bl.a. skabes et mere attraktivt boligområde og P-pladsen i Stationsområdet vil blive mere indbydende og grøn. Projektet fremstiller tre scenarier, der præsenterer mulige løsninger for de fremtidige kapacitetsproblemer i Jægerspris etape 3 ved 5års regn. Den første løsning er en traditionel afløbsteknisk løsning ved etablering af et separatsystem, hvor vejarealer og ca. 300 matrikler i oplandet separeres. I de to andre scenarier renoveres fællessystemet og alle vejmatrikler frakobles til LAR- løsninger, da det vurderes at være tilstrækkeligt for at opretholde serviceniveauet i fremtiden. Til sammenligning er totalomkostninger for de tre foreslåede scenarier beregnet, de årlige driftsomkostninger er estimeret i runde tal og de samlede omkostninger pr. år er er beregnet i forhold til anlæggenes levetid. Løsningsforslag, alt i [kr] Anlægsomkostninger, total Drift pr. år Omkostninger pr. år Separatsystem LAR løsning 1, decentrale løsninger LAR løsning 2, nedstrøms bassin Anlægsudgifterne til renovering af fællessystemet og tilhørende LAR-løsningerne er ud fra prisestimeringen lavere end for den traditionelle afløbstekniske løsning. Hvor hele systemet saneres og der anlægges et separatsystem, og hvor det endvidere forventes at kaste en relativt stor regning af på borgerne, som skal separere regn- og spildevand og anlægge skelbrønde for begge systemer iht. lovgivningen. Til gengæld er separatsystemet meget billigere i drift, 50 % af de estimerede driftsudgifter for LAR løsningerne. Hertil skal medtages at en del af driftsudgiften til pumpestationer og renseanlægget bortfalder ved separatsystemet, ligesom selve rensningen kan gøres bedre og mere effektiv, blot fordi tilløbsmængderne og stofindholdet heri er mere konstante. Til gengæld er det en fordel for fællessystem og LAR løsningen, at de forureninger, som findes i regnvandet, renses enten af renseanlægget eller af de filtre og jordlag, som regnvandet nedsives igennem ved LAR teknologierne. Hvorimod man ved separatkloak-løsningen groft sagt kan sige, at recipienten forurenes let, men hver gang det regner i oplandet.

7 Side 7 af 8 Eksemplerne viser at LAR-løsninger er den økonomisk mest fordelagtige metode til at håndtere regnvand, når man ser isoleret på anlægsomkostninger. Der er gennemført analyser af økonomien på forskellige måder i hvert enkelt projekt, og det kan derfor være svært at danne sig et overblik over de samlede samfundsmæssige totalomkostninger på projekterne, når både forsyningens og grundejerens investeringer til løsningerne tages i betragtning. Der er stor forskel på vurderingerne i det enkelte opland, alt efter projektets størrelse, serviceniveauet, og involvering af private. Men for at give et samlende overblik er der i det følgende skema taget udgangspunkt i EnviDans eksempler, og efterfølgende lavet en beregning, som også tager de nævnte private udgifter, refusion af tilslutningsbidraget samt renteudgifter i betragtning. I beregningerne gøres en række antagelser bl.a. om at eksempel nr. 4 er repræsentativt, at separatsystemet har en levetid på 75 år, kan driftes for 0,2 % af anlægsudgiften og koster kr. for grundejeren at anlægge; mens LAR-løsninger har en levetid på 40 år, kan driftes for 1 % af anlægsudgiften og koster kr. for grundejeren. Derudover antages det, at LAR-løsningernes omfang og dermed også forsyningens anlægsomkostninger reduceres, når større andele af grundejerne udtræder, samt at alle projekter kan finansieres gennem et 25 års lån med 3,5 % i rente. Med dette udgangspunkt opstilles et samlet samfundsøkonomisk overblik over de årlige udgifter til hhv. separatkloakering og LAR-løsninger for et eksempel-opland, som ligner EnviDans eksempel nr 4. Løsningsforslag, alt i [kr] Offentligt anlæg Anlægsomkostninger Drift Tilsvarende årlig udgift Forsynings Grundejer Samfundets Årlig udgift Forsyningsdel Samfundsøko. inkl.refus. ekskl. refus. samlede omk. off. og privat alene hele projektet Separatsystem, alle separeres 42,0 mio. 42,0 mio. 15,0 mio. 57,0 mio ,15 mio. 1,53 mio. LAR løsning 1: 5 % udtræder 30,0 mio. 30,4 mio. 0,53 mio. 30,5 mio ,22 mio. 1,23 mio. LAR løsning 2: 50 % udtræder 26,5 mio. 30,1 mio. 5,25 mio. 31,8 mio ,22 mio. 1,27 mio. LAR løsning 3: alle udtræder 22,0 mio 29,2 mio 10,5 mio. 32,5 mio ,21 mio. 1,31 mio. Med eksemplet ses det, at separatkloakeringen er marginalt mest omkostningseffektiv, hvis man ser på forsyningens investering (inklusiv refusion af tilslutningsbidrag) alene men, hvis de samlede samfundsøkonomiske investeringer tages i betragtning ændrer billedet sig, og LAR-løsningerne er mest omkostningseffektive. Det ses også, at der ikke er væsentlige forskelle på omkostninger til de 3 LAR-scenarier, der er blot forskel på omfanget af involverede grundejere. Refusionen af tilslutningsbidraget betaler i høj grad de fordyrende grundejeromkostninger, og grundejerinvesteringerne forventes at reducere omkostningerne til den offentlige løsning. Beregningerne viser at forskellene på de årlige udgifter til LAR-løsningerne på hhv. forsyningsdelen og den samlede samfundsøkonomiske investering er marginale. Man kan i grove træk sige, at det for forsyningen umiddelbart billigste projekt (separatkloakering) lægger udgifterne til en samlet løsning ud til grundejerne, og gevinsten ligger hos banken i indtjente renteindtægter. Hertil kommer at den generelt antagne levetid på 40 år for LAR-løsningerne er meget konservativ, idet terrænbaserede løsninger jo ikke skal udskiftes totalt efter de 40 år men blot vedligeholdes eller renoveres. En ekstra beregning af forsyningsinvesteringen alene viser, at LAR-løsningerne ville være omkostningseffektive allerede med en levetid på 49 år. Det skal dog igen slås fast, at der er et stort overlap i erfaringstallene for separeringsmetoderne, og at man som oftest må analysere samtlige lokale forhold grundigt, før det er muligt at vurdere, hvilken metode er den mest fordelagtige i det enkelte projekt.

8 Side 8 af 8 Én af de væsentligste ubekendte faktorer ved sammenligningen mellem de forskellige separeringsmetoder er betydningen og værdisætningen af de merværdier, der ofte kan være knyttet til de terrænbaserede LAR- og skybrudsløsninger. Det gælder f.eks. de æstetiske og rekreative merværdier grønne og blå løsninger kan bibringe i forhold til traditionelle underjordiske kloakrør og bassiner. Udfordringen er at merværdierne, som er reelle for borgerne, slet ikke indgår i de økonomiske sammenligninger mellem forskellige separeringsmetoder. På nuværende tidspunkt udvikles et nationalt beregningsværktøj, som dog alene kommer til at rumme et modul til synliggørelse af merværdier i projekterne, som således skal udgøre en platform for, at eksempelvis kommuner og forsyninger kan diskutere merværdierne i forhold til de konkrete lokale forhold og værdier. Se eksempler i figuren nedenfor 1. Figur 5 Merværdianalysens samlede resultat fra det kommende beregningsværktøj PLASK version 2. Med denne relativt subjektive metode er det derfor stadig tvivlsomt, hvordan merværdier i LARprojekter kan udgøre en konkret del af den samfundsøkonomiske analyse, og ikke kun indgå på et kvalitativt niveau i den samlede vurdering af fordelagtigheden ved de forskellige løsningsmetoder. I nærværende notat er der nævnt et række fordele og ulemper for de to metoder, som opsummeres overordnet i det følgende skema: Løsningsmetode Anlægspris Samf. økonomisk Forurening og biodiversitet Struktur og Co2-forbrug Private og grundejere Klima- og skybrudstilpasning Separatsystem LAR-løsninger Pelle Lind Bournonville, Realdania. Præsentation ved Vand i Byer stormøde, 30. marts 2017.