FUGT OG SKIMMELSVAMPE I

Transkript

1 FUGT OG SKIMMELSVAMPE I GRØNLANDSKE BYGNINGER Afleveret d. 3. december 2012 Udarbejdet af Line Sommermark Tejnø, s Vejledere: Birgitte Andersen, Institut for Systembiologi, DTU Carsten Rode, Institut for Byggeri og Anlæg, DTU

2 Abstrakt Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med kursus Arktisk Teknologi. Det er et valgfrit kursus som jeg tager i forbindelse med min uddannelse til Diplom Bygningsingeniør på DTU. Kurset tæller samlet 15 ECTS og tages på 6. og 7. semester. Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelser foretaget på feltturen til Sisimiut, Grønland, i august 2012 samt ud fra litteratur. Der synes at være et stigende problem med skimmelsvampe i Grønland. I dette projekt undersøges, hvilke skimmelsvampearter, der volder problemer i de grønlandske bygninger, samt hvilke årsager der ligger til grund for dette. Herudover ønskes at finde brugbare løsninger til problemet. Det forudsættes, at læseren har et vist kendskab til skimmelsvampe og byggeteknologi. Jeg takker Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi for stor hjælp og fantastisk vejledning gennem hele projektet. Jeg er meget glad for, at hun var med mig i Grønland i opstartsfasen. Herudover takker jeg en af DTU s Penicillium/Aspergillusspecialister, Jens Frisvad, for hjælp til identifikation af Penicillium spp.. Jeg takker ligeledes Elias G. Larsen, bygningskonstruktør i Sisimiut for at give mig en indsigt i og viden om de interne forhold. Desuden takker jeg Hans S. Lennert for bådtur til bygden Sarfanguaq, hvor jeg også fik mulighed for at tage prøver. DTU Kongens Lyngby, 3. december 2012 Udarbejdet af: Line Sommermark Tejnø, s Page 2 of 42

3 Sammenfatning Det er projektets formål at undersøge, hvilke skimmelsvampearter der forekommer i Grønland. Desuden undersøges, hvad de store problemer med skimmelsvampe skyldes, samt hvordan problemet kan løses/forebygges. Der er udført hhv. luftsampling, swabtests, tapepræparater samt jord- og materialeindsamling i Sisimiut, Grønland, i august måned Disse prøver tyder på, at en overvejende del af skimmelsvampene er Penicillium spp.. Desuden ses en del Cladosporium spp.. Se Tabel 5 i afsnit 3.1. I alt er der fundet 13 forskellige svampeslægter og 32 forskellige svampearter. For at komme problemet med skimmelsvamp til livs kan der fx kigges på det byggetekniske aspekt samt den grønlandske levevis contra de nuværende anvendte byggetekniske metoder. Page 3 of 42

4 Indholdsfortegnelse ABSTRAKT... 2 SAMMENFATNING INDLEDNING ÅRSAG TIL DE GRØNLANDSKE BYGNINGERS RINGE STAND KONSTRUKTIONER OG FUGT SKIMMELSVAMPE SKIMMELSVAMPENES KONSEKVENSER HVORDAN KAN SKIMMELVÆKST FORHINDRES? MATERIALER OG METODER PRØVETAGNINGSMETODER I GRØNLAND Tape-præparater Swab tests direkte på petriskåle Luftanalyser Indsamling af jord- og materialeprøver VÆKST- OG IDENTIFIKATIONSMETODER I LABORATORIET Swab - og luftanalyser Jord- og materialeprøver RESULTATER SVAMPEIDENTIFIKATIONER BYGGETEKNISKE METODER OG LØSNINGER OBSERVATIONER FRA SISIMIUT TRÆHUSE SNEFYGNING SPECIELT PROBLEM MED KRYBEKÆLDRE? VINDSPÆRRE BLOTTEDE BYGGEMATERIALER OG UFÆRDIGE BYGGERIER MANGLENDE VEDLIGEHOLDELSE DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE APPENDIX I ALLE PRØVERESULTATER Page 4 of 42

5 1. Indledning Klimaet i Grønland er koldt og tørt, hvorfor luften indeholder meget lidt fugt, og alligevel er der et stigende problem med skimmelsvampe i grønlandske bygninger, se Figur 1 nedenfor. Det skal pointeres, at udviklingen af skimmelproblemer formentlig ikke ser ud helt som vist på Figur 1 nedenfor. Den markant stigende tendens skyldes formodentlig i høj grad den øgede opmærksomhed på problemet inden for de seneste år. Figur 1: Skimmelsager i Grønland fra (1) Umiddelbart burde der ikke være de store problemer med skimmevækst i Grønland pga. det tørre klima, men bl.a. store temperaturforskelle mellem inde og ude kan give kondens i bygningerne. Problemet med skimmelsvamp i Grønland giver ikke kun helbredsgener for de mennesker, der opholder i bygningerne, men også økonomiske problemer. Skimmelsvamp kan udvikle sig til en bekostelig affære, hvis ikke der gøres noget ved det i tide. I værste tilfælde kan skimmelvækst i bygninger kræve oplukning af konstruktioner eller endnu værre fjernelse af konstruktionsdele. Når der laves undersøgelser inden for dette område er det projekterings-fasen i lige så høj grad eller måske endda i højere grad end driftsfasen, der i fokus. Det er vigtigt at tænke fugt- og skimmelforebyggelse ind allerede i designfasen. Det er projektets formål at undersøge, hvilke skimmelsvampearter der findes i de grønlandske bygninger. Dette gøres ved brug af swabs (vatpinde), luftsampling og tapepræparater. Herudfra undersøges, hvor sporerne kommer fra kommer de fra det udendørs miljø, eller transporteres de med de danske byggematerialer? Om muligt undersøges årsager til de store problemer med skimmelsvampe i Grønland Fx fejl i konstruktion og i design, forkert brug, mangel på/for lidt ventilation etc. Hertil søges løsninger på fugt- og skimmelproblemet. Løsninger til problemet søges i teorien omkring bygningskonstruktioner, indeklima og skimmelsvampe. Page 5 of 42

6 Følgende spørgsmål ønskes besvaret i dette projekt: Hvilke skimmelsvampearter findes i Grønland? Hvor kommer sporerne fra? Hvad skyldes de store problemer med skimmelsvampe i Grønland? Hvordan kan problemet med skimmelvækst løses? Hvordan kan problemet med skimmelvækst forebygges? Hovedformålet med dette projekt er at undersøge, hvilke skimmelsvampearter, der findes i Grønland. Projektet er en del af en større indsats vedrørende bekæmpelse af skimmelproblemet i Grønland. For at kunne forebygge skimmelsvampevækst i grønlandske bygninger, skal man vide, hvilke arter der vokser indendørs og hvor de kommer fra. Og først når man ved, hvordan de spredes, kan man komme med forslag til en holdbar og brugbar løsning. 1.1 Årsag til de grønlandske bygningers ringe stand Mange af bygningerne i Grønland er i dag i meget ringe stand. Paradoksalt nok er baggrunden for dette 50 ernes ønske om bedre boliger til hele befolkningen. I midten af 60 erne satte boligbyggeriet for alvor ind. I disse år kulminerede det industrialiserede boligbyggeri i store dele af verden og der blev lagt vægt på billiggørelse ved fx materialevalg og udførelsesmetoder. Der blev brugt materialer og metoder, som ikke levede op til det lovede, hvilket førte til dårlige konstruktioner og byggeskader. Dette sammen med decideret byggesjusk ligger til grund for det store renoveringsbehov, som grønlandske bygninger har i dag(2). Bygningerne i Grønland har formentlig mange af de samme fejl, som tilsvarende bygninger andre steder i Europa. Forskellen ligger antageligt i, at de grønlandske bygninger er udsat for øget nedslidning og manglende vedligeholdelse. Der er flere faktorer, der kan have spillet ind mht. den øgede nedslidning (2): Boliger er ikke bygget til beboernes behov, hverken størrelses- eller indretningsmæssigt. Under mit ophold i Grønland så jeg, hvorledes fangerne vendte hjem med deres fangst, se Figur 2 nedenfor. Der hvor fangerne bor i moderne boligblokke, slæbes sælerne formentlig hen ad svalegange og videre ind i lejlighederne, og måske parteres de direkte på stuegulvet. Det Grønlandske klima o Hurtige temperaturdyk ned til streng frost o Stærk blæst Page 6 of 42

7 Figur 2: Fangst slæbes hjem til helt almindeligt lille træhus. (eget foto) Beboerne/brugerne havde ikke selv nogen indflydelse på og heller intet økonomisk incitament for vedligeholdelse. Desuden var der, pga. det store behov for nybyggeri, ikke den store opmærksomhed på drift og vedligehold fra statens og senere hjemmestyrets side. I 1999 besluttede den danske stat sammen med det grønlandske hjemmestyre at bevilge i alt 674 mio. kr. til ekstraordinær renovering af boliger og institutioner i Grønland (2). 1.2 Konstruktioner og fugt Vand/høj fugtighed er den mest afgørende faktor for skimmelvækst i bygninger (1). Men hvor kommer fugten fra (3)? Regn og sne Overfladevand Grundvand Brugernes aktiviteter i bygningen o Madlavning o Badning o Tøjtørring Se Figur 3 nedenfor. Page 7 of 42

8 Figur 3: Medvirkende årsager til forhøjet fugtindhold i bygninger. (4) Indeluften vil altid indeholde en vis mængde fugt. Ved en given temperatur kan luften indeholde en bestemt mængde fugt givet ved et vanddampdiagram, se Figur 4 nedenfor. Som beskrevet ovenfor er klimaet i Grønland meget koldt, hvorfor den udendørs luft ikke indeholder ret meget fugt. Fx kan luft med en temperatur på -5 C maksimalt indeholde 3,2 g vand/m 3 luft. Når luften kommer ind i bygningerne og bliver varmet op, falder den relative luftfugtighed (RF) og bliver meget lavere end grænsen for, hvornår der forekommer skimmelvækst (1). Indendørs aktiviteter medfører øget RF. Hvis denne luft kommer i kontakt med koldere områder, fx kuldebroer, utætte vinduer mv. med lavere temperatur, bliver RF meget høj. Hvis RF når op på 100 % dannes kondens. Dette øger risikoen for skimmelvækst. Figur 4: Vanddampdiagram. Hvis den udendørs luft (5 ºC) varmes op til 21.5 ºC indendørs falder RF. Ved indendørs aktiviteter stiger RF, fordi luften befugtes. Når luften kommer i kontakt med kuldebroer, gamle konstruktionsdele, utætte vinduespartier el.lign. (10 ºC) opstår kondens eller meget høj RF. (1) Der blev i 2011 lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor 2017 boliger i Sisimiut blev udspurgt omkring deres indendørs muligheder og vaner. Følgende er værd at bemærke ift. indeklimaproblemer (4): Page 8 of 42

9 20 % har ingen emhætte 39 % har ingen udluftning fra badeværelset 37 % tørrer tøj indenfor om vinteren Disse tre forhold kan give fugtproblemer. Manglende emhætte og/eller udluftning på badeværelset kan medføre, at fugt fra hhv. madlavning og badning ophobes i bygningerne, idet den varme fugtige luft ikke suges ud hhv. udskiftes med frisk udeluft. Indendørs tøjtørring medfører øget fugtighed i bygningerne. Nedenfor beskrives, hvornår og hvordan vand og fugt bliver et problem. Hvornår giver vand/fugt anledning til skimmelvækst? Når vandet siver ind gennem huller eller sprækker i klimaskærmen fx pga. manglende vedligeholdelse Når fugten kondenserer i/på kuldebroer fx pga. manglende isolering eller ventilation Når bygningsdele består af materialer, der er meget sårbare over for svampevækst, fx gips og træ Når der er deciderede byggefejl i konstruktionen I Tabel 1 er ovenstående listet op i skemaform for at give et overblik over, hvornår vandet bliver et problem, som kan forårsage skimmelvækst. Tabel 1: Skema som viser, hvornår vandet bliver et problem. (BA og LST) Hvor kommer Hvordan kommer vandet Hvad er resultatet? vand/fugt fra? ind/dannes fugten? Udefra Sne Sprækker i tag: Fygesne på loftet Sneen smelter, løber ned i konstruktionerne og opfugter dem Sprækker i fundament: Fygesne omkring fundamentet Sneen smelter, løber ind gennem sprækker i fundamentet og ned i krybekælderen Regn Huller i taget Regnen løber ned i konstruktionen Sprækker i vinduer etc.: Regnen løber ned i konstruktionen slagregn Overfladevand Smeltevand fra fjeldet etc. pga. tøvejr/regn Vandet løber ned i krybekælderen gennem fundamentet Spildevand fra husholdninger Vandet løber ned i krybekælderen gennem fundamentet Grundvand Grundvandsstigning pga. Vandet stiger op gennem fundamentet megen nedbør Indefra Madlavning Manglende ventilation og isolation Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Badning Tøjtørring Transpiration Manglende ventilation og isolation Manglende ventilation og isolation Manglende ventilation og isolation Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Ud over ovenstående kan det være et problem, at mange af bygningerne i Grønland i princippet er danske. Både den danske byggetradition og det danske bygningsreglement er eksporteret til Grønland (1). Desuden er byggematerialerne leveret fra Page 9 of 42

10 Danmark. At en given udformning af en konstruktion er hensigtsmæssig i Danmark, er ikke ensbetydende med, at den er det i Grønland. Grønlands klima er mere barsk end det danske, bl.a. med hårdere vind, strengere kulde og mere sne, så det er vigtigt, at bygningerne er udformet til at modstå sådanne påvirkninger. Desuden er danskernes og grønlændernes levevis meget forskellig. Hvad der dog både gælder i Grønland og i Danmark er vigtigheden i at vise vandet væk fra bygningerne. Et eksempel til at gøre dette er en skotrende, som er en afløbsrende for regnvand mellem to tagflader med indadgående vinkel ift. hinanden, se Figur 5 nedenfor. Figur 5: Skotrende til afledning af vand mellem to indadgående tagflader. (4) Andre eksempler på konstruktiv fugtbeskyttelse er tagudhæng og hensigtsmæssig udformning af vinduer, se Figur 6 nedenfor. Figur 6: Tagudhæng og Vinduesudformning. (4) Simple bygningsløsninger kan forhindre eller i hvert fald formindske vandindtrængen til bygninger. På trods af kendskab til korrekt byggeteknik, er der alligevel mange eksempler på byggerier i Grønland, der ikke er udformede til at imødekomme de grønlandske behov. For at mindske risikoen for skimmelvækst kan man ydermere sørge for tilstrækkelig ventilation, således at den fugtige indeluft erstattes af den tørrere udeluft. Problemet Page 10 of 42

11 er, at klimaet i Grønland kan være meget koldt, hvorfor mange ikke lufter tilstrækkeligt ud, eller tilstopper eventuelle aftrækskanaler el.lign.. Mere om byggetekniske problematikker i Grønland samt mulige løsninger belyses i afsnit Skimmelsvampe Svampe udgør, ligesom dyr og planter, deres eget rige svamperiget. Svamperiget er inddelt i fire undergrupper, hvorunder skimmelsvampene er en af dem. Fælles for alle fire undergrupper er deres mycelium, som er små mikroskopiske tråde, hyfer. Et mycelium kan dække flere kvadratmeter, og kan trænge ind i mange materialer. Skimmelsvampe findes overalt i naturen og lever af kulhydrater. Sporerne kan være i ro og først vise sig, når de rette forhold viser sig (1). De er normalt først et problem, når der er skimmelvækst i bygninger, som både kan ødelægge bygningen og genere personer, der opholder sig i den. Kun når svampene producerer deres sporer, bliver de synlige for det blotte øje (1). De viser sig som grønne, hvide, brune eller sorte pletter eller skjolder, ofte med en lodden overflade. Skimmelsvampene kan leve af de fleste bygningsmaterialer og kan findes mange steder, idet de blæser rundt ligesom fx pollen og støv. Skimmelsvampe kræver organisk materiale. De kan producere enzymer, som nedbryder det materiale de sidder på, flygtige stoffer, som får materialet til at lugte, samt mykotoksiner, der kan trænge ind i materialet og holder bakterier væk (5). Den relative fugtighed i et materiale er af afgørende betydning for risikoen for skimmelvækst. Skimmelsvampe vokser godt ved stuetemperatur og med en relativ fugtighed på over 70 %, se Figur 7 nedenfor. Dog har det vist sig, at nogle skimmelsvampe kan overleve ved meget lavere relativ luftfugtighed (3). Men ingen vand = ingen vækst! Figur 7: Sammenhæng mellem temperatur, relativ luftfugtighed og relativ væksthastighed for mug og råd. (BA;personlig kommunikation) Skimmelvækst findes både på synlige overflader, fx vægge, gulve og lofter, samt på mere skjulte steder, fx bag tapet eller et møbel eller i konstruktioner. Page 11 of 42

12 Der er mere end kendte svampearter, men det skønnes, at der findes 1.5 million arter (6). Dette gør svampene til den næststørste gruppe af organismer kun overgået af dyrene (7). Studier viser, at 7 arter udgør 70 % af skimmelsvampene i de danske bygninger, se Tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Frekvens af de 7 mest almindelige skimmelsvampearter i danske bygninger. (BA; personlig kommunikation) Fungal species Frequency (%) Penicillium chrysogenum 39 % Aspergillus versicolor 15 % Acremonium strictum 7 % Cladosporium herbarum 5 % Chaetomium globosum 3 % Ulocladium alternariae 2 % Trichoderma harzianum 1 % Stachybotrys chartarum 1 % De mest almindelige skimmelsvampe i danske bygninger er Penicillium chrysogenum og Aspergillus versicolor (3). Nedenfor i Tabel 3 ses fordelingen af forskellige svampeslægter i Europa, USA ( Alaska) og Canada for hhv. udeluft, indeluft, støv og våde byggematerialer. Cladosporium spp. * indikerer, at de findes på al død vegetation og der produceres så mange sporer, at de findes overalt. Penicillium spp. ** indikerer, at de findes i jord og har så små sporer, at let bliver luftbårne og spredes med vinden. Svampearterne skrevet med lilla producerer deres sporer i slimhoveder og bliver derfor ikke luftbårne, men menes at blive spredt med insekter, fx mider, der lever på og af svampene. Tabel 3: Fordeling af forskellige slægter i Europa, USA ( Alaska) og Canada for hhv. udeluft, indeluft, støv og våde byggematerialer. (5) Svampearter Udeluft Indeluft Støv Våde bygningsmaterialer Cladosporium spp * 78 % 42 % 13 % 5 % Penicillium spp ** 3 % 19% 34 % 30 % Alternaria spp 3 % 6 % 9 % 3 % Aspergillus spp (metabolit-producenter) 1 % 3 % 4 % 21 % Gær - 8 % 24 % 3 % Acremonium spp * - 1 % 1 % 3 % Trichoderma spp * (partikel-producenter) - 1 % 1 % 3 % Chaetomium spp * (metabolit-producenter) % 7 % Ulocladium spp % Stachybotrys spp * (metabolit-producenter) % Undersøgelser af danske bygninger har vist, at Arthrinium phaeospernum, Aureobasidium pullulans, Cladosporium herbarum og Trichoderma spp. er de mest alm. arter på Page 12 of 42

13 træ og krydsfiner i Danmark, mens Penicillium chrysogenum og Ulocladium alternariae er almindelige på fugtigt tapet. Desuden viser det sig, at en sammenhæng er at finde mellem Aspergillus fumigatus, A. melleus, A. niger, A. ochraceus, Chaetomium spp., Mucor racemosus, M. spinosus og beton (3). 1.4 Skimmelsvampenes konsekvenser Sammenhængen mellem skimmelsvampe og helbred er endnu ikke fuldstændig afklaret. Der er dog en række helbredsgener, som med rimelig sikkerhed kan tilskrives udsættelse for skimmelsvampe. Bl.a. kan skimmelsvampe påvirke slimhinderne i øjne, næse og svælg og skimmel kan fremkalde allergi og astma. Desuden kan skimmel medfører almene reaktioner som fx koncentrationsbesvær og hovedpine (1). 1.5 Hvordan kan skimmelvækst forhindres? Den bedste måde at forhindre skimmelvækst på er at holde vandet væk fra bygningerne og holde den relative fugtighed nede. Dette kan gøres ved at vedligeholder bygninger, reparere skader så snart de viser sig, samt designe nye bygninger efter klimaet med tørre, gode materialer og uden kuldebroer. Desuden skal tøjtørring, badning og madlavning ikke ske uden tilstrækkelig ventilation og temperaturen i bygningen skal holdes over 20 ºC. Ydermere skal der luftes ud dagligt (1). Dette er ideelle forhold, som kan være svære at realisere i den virkelige verden, idet mange grønlændere ikke har penge til reparationer/vedligeholdelse og fx ikke har nogen indbygget emhætte. Desuden er bygningerne i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt isolerede. Page 13 of 42

14 2. Materialer og metoder Min supervisor, Birgitte Andersen, har fået kontakt til en rådgivende ingeniør, Elias G. Larsen, i Grønland, som har hjulpet mig med prøvetagningen på Grønland. Nedenfor er prøvetagningsmetoder samt metoder anvendt i laboratoriet beskrevet. 2.1 Prøvetagningsmetoder i Grønland Der anvendes flere metoder til undersøgelse for og af skimmelsvampe i grønlandske bygninger. Afhængig af hvilken metode der anvendes, kan det føre til hhv. identifikation af slægt eller art eller blot angivelse af mængden af skimmelvækst. Nedenfor beskrives de forskellige metoder, som anvendes til undersøgelse for skimmelsvampe i Grønland. De nedenfor nævnte metoder udføres i rækkefølge vist på Figur 8 herunder. Figur 8: Overordnet rækkefælge for prøvetagning Tape-præparater Tapeaftryk tages på det angrebne område, hvorefter tape og eventuel skimmelvækst monteres på mikroskop-slides, som undersøges i mikroskop, se Figur 9 nedenfor. Denne metode kan føre til slægtsbestemmelse, og anvendes i dette projekt til identifikation af alle de fundne svampe på nær Penicillium spp.. Nedenfor på Figur 10 er angivet, hvorledes testen udføres. Figur 9: Tv.: Undersøgelse af tape-præparater i mikroskop. Th.: Tapepræparat tages på tilfældigt træbræt i Sisimiut. (egne fotos) Page 14 of 42

15 Figur 10: Et overblik over processen fra udtagelse af tapepræparat til identifikation Swab tests direkte på petriskåle Swabtesten udføres med en steril vatpind, se Figur 11 nedenfor. Efter prøvetagning stryges prøven ud på petriskåle med hhv. V8 og DG18 agar (6), hvorefter svampene dyrkes i laboratorium. Mere om selve dyrkningen af svampene i afsnit 2.2. Figur 11: Swabtest udført på blottet trækonstruktion i Sisimiut. (eget foto) Nedenfor på Figur 12 er angivet, hvorledes swabtesten og i øvrigt luftsampling og jord- og materialeindsamling udføres. Jordprøver udtages med en lille ske og opbevares i en lille plasticbøtte indtil analyse Materialeprøver findes og opbevares i tæt plasticpose indtil analyse Airsampling med MAS 100 på V8 og DG18 Vatpinden gnides på det pågældende område Vatpinden bringes tilbage i pakningen Prøven fordeles ud på petriskåle med V8 og DG18 Dyrkning Identifikation til slægtsniveau Hver svampekultur podes på petriskåle (3-punkts-podning) Dyrkning Identifikation til artsniveau Figur 12: Et overblik over processen fra udtagelse af hhv. swab -, luft - og materialeprøve til identifikation. Page 15 of 42

16 2.1.3 Luftanalyser Ud over ovenstående metoder udføres luftsampling, se apparatur på Figur 13 herunder. Luftens sporer suges ind med 100 L/min. på hhv. V8- og DG18-medier (6) og efter dyrkning i laboratorium, kan identiteten af skimmelvæksten undersøges. Desuden kan det bestemmes, hvilke arter der er tale om. Denne metode er temmelig usikker, idet koncentrationen af skimmelsporer i luften varierer. Desuden er det kun de luftbårne sporer, som opdages (6) og luftsampleren fanger, udover sporer fra bygningsmaterialer, også sporer udefra og fra fødevarer. Metoden anvendes derfor primært som supplement til de andre metoder, samt til sammenligning. Figur 13: MAS 100- apparat til luftsampling. (BA pr. mail) Indsamling af jord- og materialeprøver Udover ovennævnte prøvetagningsmetoder indsamledes jord- og materialeprøver i nærheden af de steder, hvor de ovennævnte metoder anvendes. Af materialeprøver kan bl.a. nævnes træstykker, kviste, bær, insekter og dyreknogler. Dette blev gjort for at se, om kilderne til svampene kommer fra naturen, eller om sporerne og dermed svampene kommer med de danske byggematerialer. Først når man ved, hvordan de spredes, kan man finde løsninger til, hvordan de kan bremses. 2.2 Vækst- og identifikationsmetoder i laboratoriet I laboratoriet tilbage på DTU skal alle prøverne undersøges, således at svampenes slægt og art kan bestemmes. Alle medieopskrifter kan findes i (6) Swab - og luftanalyser Alle swabtestene stryges ud på petriskåle med medierne V8, DG18 og MEA (6). Prøverne sættes ved 20 C i en uge. Herefter tages billeder af alle fremkomne svampe, inkl. svampene fremkommet ved luftanalyser direkte på petriskåle på agar DG18 og V8, se Figur 14 nedenfor. Page 16 of 42

17 Figur 14: Swabtest dyrkes på petriskåle. (eget foto) Med hjælp fra supervisor BA undersøges, hvilke slægter der er kommet frem på petriskålene. Hver svampeslægt isoleres med en steril engangspodenål, se Figur 15 nedenfor, og stryges ud på nye petriskåle med agar af samme slags, som det de hver især kom fra. Dvs. er swaben strøget ud på DG18, isoleres også på DG18 osv.. Prøverne sættes ved 25 C i syv dage. Figur 15: Isolering af svampe med podenål. (eget foto) De enkelte kolonier identificeres nu til slægtsniveau og podes igen som 3-punktspodning, hvor agar vælges ud fra kendskab til de enkelte svampeslægters foretrukne medier. Svampeslægten Penicillium spp. podes således på hhv. YES, CYA, MEA og CREA (6). Cladosporium spp. podes på DRYES, MEA og SNA (6) og Ulocladium spp. podes på DRYES og PCA (6). Svampene sættes ved 25 C i en uge, hvorefter de er klar til identifikation. De fleste af Penicillium spp. svampene kunne direkte identificeres af en af DTU Systembiologis Penicillium/Aspergillus-specialister, Jens Frisvad. Se Figur 16 nedenfor visende en udpluk af svampene efter 3-punkts-podning og dyrkning. De resterende Penicillium spp. sendes til HPLC en kemisk analyse, hvor metabolitter kan Page 17 of 42

18 identificeres ud fra kromatogrammer visende metabolitternes profiler (6). Metabolitterne identificeres ud fra deres UV spektre. Figur 16: Svampene som de ser ud efter 3-punkts-podning og dyrkning. Klar til identifikation. (eget foto) For Cladosporium og Ulocladium og eventuelt andre forekomne svampeslægter laves tapepræparater, som undersøges i mikroskop for identifikation ved hjælp af (6) Jord- og materialeprøver Jordprøver drysses ud direkte på V8 og DG18 medier (6), samt fortyndes i 1,5 ml sporesuspension, se Figur 17 nedenfor. Herefter hældes ca. 100 L på hhv. DG18 og V8 (6) med en Gilson pipette og spredes over hele pladen med en Drigalskispatel. Efter en uge isoleres de fremkomne svampe og efter yderligere en uge udføres 3-punktspodning, som beskrevet i Figur 12. Figur 17: Tv.: Jordprøve udstryges på petriskål. Th.: Jordprøve fortyndes i sporesuspension. (egne fotos) Materialeprøver lægges i poser, overhældes med sporesuspension og behandles med ultralyd i 10 min., således at eventuelle sporer afgives til væsken. Herefter hældes ca. 100 L af væsken på hhv. DG18 og V8 (6) med en Gilson pipette og spredes over hele pladen med en Drigalskispatel. Efter en uge isoleres de fremkomne svampe og efter yderligere en uge udføres 3-punkts-podning, som beskrevet ovenfor. Page 18 of 42

19 3. Resultater Nedenfor i Tabel 4 er alle prøverne listet op med angivelse af dato, type, bygning, sted og om prøven er taget inde eller ude. Øvrige rådata med alle prøveresultater kan findes i Appendiks I. Tabel 4: Prøver med angivelse af dato, type, bygning, sted og om prøven er taget inde eller ude. Inde/ude betegner en krybekælder, hvor der både forekommer inde - og udeforhold. Prøve ID Dato Type Bygning Sted Placering ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Stue Inde ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Klippefremspring Ude ARTEK Luftprøve Børnehave under opførelse Indgangsparti Ude ARTEK Luftprøve Brugseneraq Brødhylde Inde ARTEK Luftprøve Elias HQ Terrasse uden for kontor Ude ARTEK Luftprøve GEUS-huset Indgangsparti Ude ARTEK Luftprøve GEUS-huset Stue 1 Inde ARTEK Luftprøve GEUS-huset Stue 2 Inde ARTEK Luftprøve GEUS-huset Terrasse ved stue 1 Ude ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15), altan Ude ARTEK Luftprøve Lines kollegium Kantine Inde ARTEK Luftprøve Typehus 18D/529A Dagligstue, stueetage Inde ARTEK Luftprøve Elias HQ Kontor Inde ARTEK Luftprøve Apisseq Terrasse mod Dumpen Ude ARTEK Luftprøve B&A Uden for værkstedshal Ude ARTEK Luftprøve B&A Parkeringsplads Ude ARTEK Luftprøve Apisseq Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude ARTEK Luftprøve B&A Hems over værkstedshal Inde ARTEK Luftprøve Lines kollegium Lines værelse Ude ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15) Inde ARTEK Luftprøve Lines kollegium Kantine Ude ARTEK Luftprøve B&A "Soldæk" over indgangshal Inde ARTEK Luftprøve Lines kollegium Lines værelse Inde ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Døde pilekviste Ude ARTEK Mat.prøve B&A Ved værkstedshal (træstykker) Ude ARTEK Mat.prøve GEUS-huset/lavenergihuset Udenfor (grene) Ude ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Terrasse Ude ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde ARTEK Mat.prøve B&A Værkstedshal (støv på vindueskarm) Inde ARTEK Mat.prøve Elias HQ Uden for kontor Ude ARTEK Mat.prøve Lavenergihuset Grene Ude ARTEK Mat.prøve Dumpen Jordprøve fra indkørselsvej Ude ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde ARTEK Swab Typehus 18D/529A 1. etage (støv på klædeskab) Inde Page 19 of 42

20 Prøve ID Dato Type Bygning Sted Placering ARTEK Swab B&A Dæk over hal Inde ARTEK Mat.prøve B&A Foran værkstedshal (skrab fra træstykker) Ude ARTEK Swab Arkitektfirma Krybekælder Inde/ude ARTEK Swab Typehus 18D/529A Stueetage (støv på køkkenskab) Inde LST Swab Lines kollegium Betonfundament under svalegang Ude LST Swab Viewpoint Blottet tagkonstruktion, træ Ude LST Swab Foran tilfældigt hus Træbræt ved affaldscontainer Ude LST Swab Vagabond kollegium Badeværelse Inde LST Swab Vagabond kollegium Bad Inde LST Swab Sygehus Rum 119. støv på panel bag reol Inde LST Swab Sygehus Rum 118. Støv på computer bag Inde skrivebord LST Swab Sygehus Rum 120. Støv på skab Inde LST Swab Sygehus Rum 121. Støv på stikdåse Inde LST Swab Sygehus Rum Støv på bordben. Inde LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i Inde/ude krybekælder LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i Inde/ude krybekælder LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i Inde/ude krybekælder LST Swab Skole i Sarfanguaq Gul maling på panel uden for rum med Inde åbning til krybekælder LST Swab Lufthavn Gipsplade bag træliste ved ovenlysvindue Inde med indtrængende vand LST Swab Lufthavn Krydsfinerplade ved ovenlysvindue Inde LST Swab Lines værelse Støv på fodliste Inde LST-001a Mat.prøve Apisseq Kælder (jord og sand) Inde/ude LST-001b Mat.prøve Apisseq Kælder (træstykke) Inde/ude LST-001c Mat.prøve Apisseq Kælder (sten) Inde/ude LST-002a Mat.prøve Lines kollegium Under svalegang (jord) Ude LST-002c Mat.prøve Lines kollegium Under svalegang (sten) Ude LST-003a Mat.prøve Typehus 18D/529A Rum under trappe (støv) Inde LST-003b Mat.prøve Typehus 18D/529A Stueetage (puds fra hjørne ml. ydervæg og Inde indervæg) LST-003c Mat.prøve Apisseq Indgangsparti (natsværmere etc. fra Inde/ude vindueskarm) LST-004c Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (knogle) Inde/ude LST-005b Mat.prøve I byen viewpoint (prøve fra blottet Ude tagkonstruktion) LST-010a Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (jordprøve) Inde/ude LST-010c Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (træprøve) Inde/ude Page 20 of 42

21 3.1 Svampeidentifikationer Blandt de indsamlede prøver er der i alt 13 forskellige svampeslægter og 32 forskellige svampearter, hvoraf Penicillium spp. udgør 21 og Cladosporium spp. 4. Der henvises til Appendiks I. I det følgende er angivet et udpluk af nogle af de hyppigst sete svampeslægter og arter med udgangspunkt i forskellige parametre, fx inde vs. ude, luftprøve vs. jordprøve osv.. Nedenfor i Tabel 5 ses den procentvise andel af de hyppigst sete svampe i alle prøver. Tabel 5: Procentvis andel af de hyppigst forekomne svampe af alle indsamlede prøver. Procentvis andel af alle prøver (%) Penicillium spp. 59 solitum 23 brevicompactum 16 Cladosporium spp. 17 globisporum 25 Zygomycetes 6 Phoma spp. 4 herbarum complex 20 langeronii 15 Tabel 6 nedenfor viser andelen af de hyppigst sete svampe blandt alle prøver hhv. inden - og udendørs og i kældre (inde/ude). Tabel 6: Procentvis andel af de hyppigst forekomne svampe inddelt efter, om de er taget inde, i kælder (inde/ude) eller ude. Procentvis andel i inde -, inde/ude - samt udeprøver (%) Inde Penicillium spp. 58 brevicompactum 18 solitum 14 palitans 14 Cladosporium spp. 18 globisporum 43 Inde/ude Penicillium spp. 80 solitum 25 Cladosporium spp. 3 brevicompactum 18 corylophilum 11 Ude Penicillium spp. 44 solitum 32 Cladosporium spp. 28 herbarum complex 50 subtilissimum 33 Nedenfor på Tabel 7 er andelene af de hyppigst forekomne svampe i hhv. luft - og swabtests samt jordprøver tabelleret. Page 21 of 42

22 Tabel 7: Procentvis andel af de hyppigst forekomne svampe i hhv. luftprøver, swabtests og jordprøver. Procentvis andel i luftprøver (%) Penicillium spp. 70 brevicompactum 29 Cladosporium spp. 20 Procentvis andel i swabtests (%) Penicillium spp. 58 Procentvis andel i jordprøver (%) solitum 14 Penicillium spp. 59 solitum 26 brevicompactum 11 lanosum 11 Cladosporium spp. 16 clodosporioides complex 80 Zygomycetes 13 Phoma spp. 6 Nedenfor i Tabel 8 ses et skema repræsenterende de mest almindelige grønlandske svampeslægter i hhv. udeluft, indeluft og støv samt på våde byggematerialer. Denne tabel er sammenlignelig med Tabel 3 i afsnit 1.3. Tabel 8: De mest almindelige grønlandske svampeslægter i hhv. udeluft, indeluft og støv samt på våde byggematerialer. Svampearter Udeluft Indeluft Støv Våde byggematerialer Cladosporium spp. 33 % 16 % 13 % 10 % Penicillium spp. 58 % 76 % 53 % 63 % Alternaria spp Aspergillus spp % - Gær Acremonium spp Trichoderma spp % Chaetomium spp Ulocladium spp. 8 % % Stachybotrys spp Nedenfor på Figur 18 ses resultaterne analyseret vha. programmet Unscrambler. Dette er et statistik program til at vise eventuelle sammenhænge mellem forskellige svampeslægter eller arter og eksempelvis sted, materiale og prøvemetode. Sammenhængene følger hver kvadrant i koordinatsystemet, således at der fx ser ud til at være en sammenhæng mellem jord, ude og Penicillium solitum. Ordene skrevet med rødt indikerer, at der er tale om prøveformen, dvs. hvor prøven er taget, eller hvilken prøve der er taget. Det med blåt skrevne er alle de fundne svampeslægter og arter. De fire svampearter skrevet med sort er dem, som lugtede særlig kraftigt. Page 22 of 42

23 X- and Y-Loadings 0.5 jord Factor-2 (6%, 10%) ude P. solitum Penicillium P. bialowiezense P. polonicum P. lanosum P. minibrevicompactum Trichoderma P. brevicompactum C. flabelliforme P. corylophilum P. expansum P. Cladosporium Steril mycet P. griseofulvum T. milanense rugulosus sten T. harzianum træ G. P. pannorum roseopurpureum P. aurantiogriseum Phoma C. cladosporioides complex Nodulisporium P. Ascomycet miczynskii P. crustosum Acremonium P. palitans materiale-prøve C. globisporum C. langeronii U. chartarum C. spaerospermum complex P. echinulatum U. altanariae gips maling støv swab-prøve P. glabrum P. commune P. olsonii P. chrysogenum P. restrictum P. viridicatum natsværmer C. subtilissimum C. herbarum complex vegetation Zygomycetes luft-prøve kælder erhverv A. amoenus A. versicolor Factor-1 (6%, 13%) privat Figur 18: Resultat fra Unscrambler visende sammenhængen mellem forskellige svampe og eksempelvis prøvetagningsmetode, sted og materiale. inde Page 23 of 42

24 4. Byggetekniske metoder og løsninger observationer fra Sisimiut Nedenstående observationer er både gjort af mig selv, i samarbejde med vejledere samt i forbindelse med møder med den grønlandske bygningskonstruktør, Elias G. Larsen. 4.1 Træhuse Størstedelen af bygningerne i Sisimiut er bygget med en bærende konstruktion af træ med malet træbeklædning. Husene er ofte ikke særlig lufttætte og kan have mange kuldebroer. Bygningerne i Sisimiut bliver som bygninger mange andre steder i Grønland eksponeret for ekstremt vejrlig med streng frost, hård vind, kraftig regn etc. Alt dette slider på facaderne, som derfor kræver megen vedligeholdelse vedligeholdelse som ikke er blevet foretaget. Nedenfor på Figur 19 ses et billede taget i Sisimiut i august På billedet ses, at alle husene er af træ. Figur 19: Foto fra Sisimiut, Grønland. (eget foto) Træ kan suge utrolig meget vand og er som nævnt tidligere følsomt over for skimmelvækst. I et af de undersøgte typehuse er der fundet en del Penicillium chrysogenum, som er almindelig i indeluft og støv samt på vandskadede byggematerialer. Desuden fandtes Penicillium commune, Penicillium palitans samt Penicillium viridicatum. De førstnævnte er begge almindelige i indeluft og den sidstnævnte forekommer på fødevarer. (6) 4.2 Snefygning Som nævnt tidligere bygges de grønlandske bygninger efter danske byggetraditioner. Dette betyder bl.a., at vejrpåvirkninger som snefygning ikke nødvendigvis medtænkes Page 24 of 42

25 i projekteringen, idet dette ikke er et problem i Danmark. I bygninger der ikke er bygget til at modstå snefygning, vil sneen derfor kunne trænge ind i konstruktionen og i bygningen. Bl.a. kan sneen lægge sig på loftet, hvor den i varmere vejr vil smelte og trænge ned gennem konstruktionen og forårsage fugtskader. Dette problem prøver man mange steder at løse ved simpelthen at gøre konstruktionen fuldstændig tæt. Nedenfor ses eksempler på disse løsninger. Først ses på Figur 20 en fuldstændig tæt tagkonstruktion ved hhv. kip og i samlingen tag/ydervæg, hvor der således ikke er mulighed for ventilation. Figur 20: Tv.: Fuldstændig tæt tagkonstruktion ved kippen. Pilene viser, hvorledes konstruktionen burde udluftes. Th.: Samlingsdetalje, tagkonstruktion - ydervæg. Samlingen er udført fuldstændig tæt uden mulighed for ventilation til tagkonstruktionen. (tegninger fra Elias) Som beskrevet tidligere udføres mange bygninger i Sisimiut i træ. En træfacade kan udføres med ventileret hulrum under træbeklædningen, således at fugt kan ledes væk og konstruktionen i øvrigt ventileres. I Sisimiut ses mange steder, at dette hulrum simpelthen er lukket til forneden med en liste, se Figur 21 nedenfor formentlig for at modvirke sneindtrængen. Page 25 of 42

26 Figur 21: Samlingsdetalje, ydervæg - dæk. Hulrummet i ydervæggen er lukket forneden med et bræt. (tegning fra Elias) I en fuldstændig lufttæt konstruktion vil eventuelt ophobet fugt ikke kunne tørre ud pga. manglende luftgennemstrømning/ventilation. Problemet med kipsamlingen er nogle steder i Sisimiut løst som vist på Figur 22 nedenfor, hvor man ganske enkelt har bygget en kasse langs kipsamlingen for på den måde at få ventilation af tagkonstruktionen uden sneindtrængen. Figur 22: Løsning på kipsamling i tagkonstruktion. Der er bygget en kasse, som ventilerer konstruktionen og forhindrer sne i at trænge ind vha. netlon. (tegning fra Elias) En af de grønlandske bygningskonstruktører anvender som løsning på problemet med sneindtrængen perforerede rør, kaldet netlon, som klemmes ind i ventilationssprækkerne i konstruktionen. Disse forhindre sne i at trænge ind i bygningen, samtidig med at udluftning af konstruktionen kan finde sted. Netlon er vist på Figur 23 nedenfor. Page 26 of 42

27 Figur 23: Netlon. Anvendes som snefanger, samtidig med at luft kan passere. Den er 48 mm i diameter. (eget foto) Netlon anvendes i konstruktionshenseende som vist på den efterfølgende tegning, Figur 24. For at få den optimale virkning af Netlon skal anvendes tre rør efter hinanden, som presses sammen fra 48 mm til 16 mm. Rørene skaber turbulens ved kraftig vind, som stopper sneen, således at alene luft passerer. Figur 24: Netlon som det anvendes korrekt. Tre rør presses ind i en sprække på 16 mm. (tegning fra Elias) Flere steder ses dog, at der kun er anvendt to netlon rør, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at give den ønskede virkning. Nedenfor på Figur 25 ses et eksempel på dette. Page 27 of 42

28 Figur 25: Konstruktionstegning visende en konstruktion, hvor der er anvendt to netlonrør i stedet for tre. (tegning fra Elias) Udover ovenstående er opfundet en såkaldt snefangskasse, som fungerer som både ventilationskanal og stopklods for sneen. Den er udformet som vist på Figur 26 nedenfor. Figur 26: Konstruktionstegning af snefangskasse. (tegninger fra Elias) Når sneen trænger ind gennem ventilationskanalerne i fronten fanges sneen i kassen. Her bliver den liggende, indtil den smelter, hvorefter den løber ud af snefangskassen Page 28 of 42

29 ad den skråt hældende bund. Indbygget i en bygning ser snefangskassen ud som vist på Figur 27 nedenfor. Figur 27: Snefangskasser indbygget i GEUS-huset i Sisimiut. (eget foto) Ved GEUS-huset vist på Figur 27 ovenfor er de to dominerende svampe Penicillium solitum, som er almindelig i jord, indeluft og på våde byggematerialer og Cladosporium herbarum complex, som associeres med fødevarer (6). De fleste af prøverne er taget udenfor, bl.a. vegetation i form af kviste og grene. Nedenfor på Figur 28 ses luftprøver taget hhv. inde og ude som vist på billederne. Netop på disse prøver ses en stor del af svampene at være Cladosporium spp. (mørkegrønne), men der skal især lægges mærke til det meget lille antal sporer på pladerne, sammenlignet med tilsvarende luftprøver i krybekældre, jf. afsnit 4.3. Der kunne i GEUS-huset ikke fås adgang til krybekælderen, idet denne var aflukket fra resten af huset med tape pga. olieudslip. Figur 28: Luftprøver taget hhv. udenfor ved og indenfor i GEUS-huset. (egne fotos) 4.3 Specielt problem med krybekældre? Krybekældre i beton er en af de mest almindelige funderingsmetoder i de arktiske egne. Oftest funderes direkte på den underliggende klippe, som ikke er tæt over for vandindtrængen fra undergrunden. Desuden er betonvæggene heller ikke tætte, så overfladevand kan herigennem trænge ind. (1) Page 29 of 42

30 Generelt er beton rimelig modstandsdygtigt over for skimmelvækst pga. den høje phværdi. Træ er derimod mere følsomt over for skimmelvækst, hvorfor træ i videst muligt omfang bør undgås til dækkonstruktioner over krybekældre. (1) I Grønland så jeg dog flere eksempler på dækkonstruktioner opbygget af træ i krybekældre, som Figur 29 nedenfor. Her sås også, at der faktisk ikke var megen eller snarere slet ingen ventilation i krybekældrene, hvorfor der var god grobund for skimmelvækst. Figur 29: Fotos fra krybekælder under skole i Sarfanguaq, Grønland, hvor der var konstateret indeklimaproblemer. Billederne viser tydelig skimmelvækst. På billedet nederst til højre ses, hvorledes skimmelvæksten har bredt sig til overliggende konstruktioner (rød ring) her på maling bag en fodliste på den anden side af rummet, som ses på billedet øverst til højre. Billederne øverst til højre samt nederst til venstre er taget ind under gulvkonstruktionen. Her er også tydelige tegn på skimmelvækst. (fotos fra Hans S. Lennert, bygningsingeniør i Sisimiut, Grønland) Det har vist sig, at der er signifikante problemer med skimmelvækst i krybekældrene i Grønland Nogle gange så meget, at det har indflydelse på indeklimaet i den pågældende bygning, som det er tilfældet på skolen i Sarfanguaq. I krybekælderen på skolen i Sarfanguaq er der fundet en del Penicillium corylophilum, Penicillium lanosum, Penicillium miczynskii, Penicillium solitum samt Trichoderma harzianum, hvoraf Penicillium corylophilum, Penicillium solitum samt Trichoderma harzianum ses at være knyttet til kældre, jf. Unscrambler-resultaterne afsnit 3.1. Der er taget luftprøver i kældrene i både Lavenergihuset og i Apisseq i Sisimiut. Disse plader ses på Figur 30 og 31 nedenfor, hvor de er stillet op mod tilsvarende luftprøver Page 30 of 42

31 ude og inde. Det interessante her er, at pladerne med flest sporer er fra luftprøverne i kældrene. Der er altså en tydelig indikation af, at skimmelsvampene kommer fra krybekældrene! Mange af svampene fundet i krybekældrene er ligeledes fundet i det udendørs miljø. Krybekældrene i Grønland er på sin vis relateret til det udendørs miljø i og med, at der er direkte adgang til jord og klippe. Noget tyder dog på, at der er langt færre sporer i udeluften, end i kælderluften. Dette kan skyldes, at miljøet i krybekældrene er afskærmet fra vejrliget, og dermed fra sne, streng frost, vind etc.. På pladerne fra kældrene er langt størstedelen af svampene Penicillium spp., som det også ses af resultaterne i Tabel 6 afsnit 3.1. Figur 30: Luftprøver taget hhv. i krybekælder, indenfor og udenfor, Lavenergihuset. (egne fotos) Figur 31: Luftprøver taget hhv. i krybekælder, indenfor og udenfor, Apisseq. (egne fotos) Page 31 of 42

32 4.4 Vindspærre Førhen anvendtes gipsplader som vindspærre, hvilket gav problemer med svampevækst. Derfor anvender mange i dag kalcium silikat plader i stedet. (kilde: Elias G. Larsen, bygningskonstruktør i Sisimiut) 4.5 Blottede byggematerialer og ufærdige byggerier Flere steder i Sisimiut ses byggematerialer til fremtidige byggerier, der ligger udendørs i al slags vejr og bliver opfugtede, se Figur nedenfor. Hermed er der stor risiko for, at byggematerialerne indeholder en betydelig mængde fugt, når de skal bruges. Med de omtalte alt for tætte konstruktioner vil byggematerialerne ikke have mulighed for at tørre ud, hvorfor skimmelvækst kan opstå. Figur 32: Tv.: Blottede dele af træ-tagkonstruktion beliggende udendørs et sted i Sisimiut. Th.: Nærbillede af gammelt træbræt med mosser og Cladosporium globisporum (ARTEK 47). OBS! Billedet til højre er ikke et nærbillede af trætagkonstruktionen på billedet til venstre! (egne fotos) Figur 33: Tv.: Byggematerialer til ny børnehave i Sisimiut beliggende udendørs ubeskyttet mod vind og vejr. Th.: Byggematerialer til et beboelsesbyggeri i Sisimiut beliggende udendørs ubeskyttede mod vind og vejr. (egne fotos) På tilfældige træplader rundt i byen tog jeg nogle prøver, hvor der viste sig at være Geomyces pannorum, Penicillium solitum samt Cladosporium langeronii. Førstnævnte Page 32 of 42

33 findes bl.a. på træ og i jord, og de resterende er almindelige på vandskadede byggematerialer, herunder træ. Tæt ved B&A-skolen er man ved at bygge en børnehave. Her ser det ud til, at man bygger indefra og ud. Gipspladerne i ydervæggene er indtil videre blottede og udækkede, og bliver således eksponeret for adskillige mængder regn. Der er ingen overdækning af bygningen, som opfugtes betydeligt, indtil konstruktionen lukkes. Se foto af byggeriet på Figur 34 nedenfor. Det samme gør sig gældende for et byggeri et andet sted i Sisimiut, se ligeledes Figur 34 nedenfor. Figur 34: Tv.: Nybyggeri af børnehave i Sisimiut. Th.: Nybyggeri af boligbebyggelse i Sisimiut. (egne fotos) Luftprøven taget ved indgangspartiet til børnehaven indeholdt Penicillium brevicompactum, som bl.a. er almindelig på vandskadede byggematerialer (6). 4.6 Manglende vedligeholdelse Overalt i Sisimiut ses faldefærdige bygninger, som alle kalder på renovering, se Figur 35 nedenfor. Det er tydeligt, at dette ikke prioriteres ret højt. Formentlig skyldes renoveringsbehovet en blanding af byggesjusk, dårlige byggematerialer og mangel på vedligeholdelse. Umiddelbart ser det ud til, at dem billigste løsning er bedre end bedste løsning, som formentlig ellers ville kunne tjenes ind i løbet af bygningens levetid pga. mindre vedligeholdelsesbehov og en bedre konstruktion. Her kan bl.a. nævnes det tidligere omtalte netlon, som anvendes til at forhindre sneindtrængen. Dette er en dyrere løsning, men den vil til gengæld formodentlig kunne spare ejeren for problemer med fugt og skimmelvækst senere hen. Page 33 of 42

34 Figur 35: Billedet viser et af de mange eksempler i Sisimiut på manglende vedligeholdelse. Det er tydeligt at se, at facaden trænger til en kærlig hånd. Generelt virker det til, at man nedprioriterer eller ligefrem er uvidende omkring drift og vedligeholdelsesfasen ved projektering og udførelse af et nyt byggeri. Man fokuserer alene på, hvorledes man kan udføre byggeriet billigst. Man glemmer at afsætte midler til drift og vedligeholdelse. Page 34 of 42

35 5. Diskussion Blandt de indsamlede prøver er der som sagt 13 forskellige svampeslægter og 32 forskellige svampearter, hvoraf Penicillium spp. udgør 21 og Cladosporium spp. 4. I Tabel 5 i afsnit 3.1 ses, at Penicillium spp. udgør 59 % af de indsamlede svampeprøver. Heraf udgør Penicillium solitum den største andel på 23 %. Cladosporium spp. udgør 17 % af det samlede antal prøver med Cladosporium globisporum som den dominerende med 25 % heraf. Herudover findes en pæn andel af Zygomycetes (6 %) og Phoma spp. (4 %). I Danmark ses Penicillium solitum ikke i nærheden af de mængder, jeg har fundet i Grønland i forbindelse med dette projekt. Det må derfor formodes, at Penicillium solitum ikke importeres med de danske byggematerialer, men må være Grønlands egne. Penicillium solitum kan godt lide koldere temperaturer, samt bl.a. tørret kød og fedt. Sidstnævnte fødevarer ses mange steder udendørs i Grønland bl.a. når grønlænderne tørrer kød og fisk på stativer i det fri, eller når de fodrer hunde, se Figur 36 nedenfor. Figur 36: Rester af "hundefoder" liggende i det fri. (eget foto) Tabel 6 i afsnit 3.1 viser, at Penicillium spp. udgør 58 % af prøverne taget indendørs. Heraf er 18 % Penicillium brevicompactum, 14 % Penicillium solitum og 14 % Penicillium palitans. Cladosporium spp. udgør 18 % af indeprøverne, hvoraf Cladosporium globisporum udgør den største andel heraf med 43 %. Som det fremgår af Tabel 2 i afsnit 1.3 udgør Penicillium Chrysogenum 39 % og Aspergillus Versicolor 15 % af skimmelsvampene i de danske bygninger. Mine resultater går i retning af, at Penicillium brevicompactum, Penicillium solitum og Penicillium palitans er de dominerende i de grønlandske bygninger. Fælles for disse tre er, at de alle er almindeligt forekomne i de arktiske egne og alle findes i indeluft, hvilket stemmer overens med resultaterne. Af de i dette projekt indsamlede prøver var kun 5 % af indeprøverne Penicillium chrysogenum og 3 % Aspergillus versicolor. Her er det altså ulig de danske forhold. Page 35 of 42

36 I de undersøgte kældre (inde/ude) er Penicillium spp. klart dominerende udgørende hele 80 % af kælderprøverne. Penicillium solitum, Penicillium brevicompactum og Penicillium corylophilum udgør hhv. 25 %, 18 % og 11 % heraf. Cladosporium spp. udgør kun 3 % af kælderprøverne. Uddybelse af problemet omkring krybekældre, se afsnit 4.3. I afsnittet beskrives, hvorledes resultaterne tyder på, at skimmelsvampene til dels kommer fra krybekældrene. Med 44 % udgør Penicillium spp. den største andel af udeprøverne med Penicillium solitum som hyppigst forekommende art (32 %). Cladosporium spp. udgør 28 % af udeprøverne, hvoraf 50 % er Cladosporium herbarum complex og heraf Cladosporium subtilissimum med 33 %. Resultaterne i Tabel 6 i afsnit 3.1 tyder på, at der en anelse flere Penicillium spp. i indeluften end i udeluften. Modsat ser det ud til, at der er flere Cladosporium spp. udenfor end indenfor. Dette stemmer overens med det i litteraturen fundne for danske forhold, jf. Tabel 3 i afsnit 1.3. Denne tendens ses også ved sammenligning af mine resultater opstillet i Tabel 8 afsnit 3.1 sammenlignet med tabel 3 over sammenlignelige data indsamlet for dansk forekommende svampe. I Danmark er der en klar tendens til flere Cladosporium spp. i udeluften end i indeluften. Modsat er der flere Penicillium spp. i indeluften end i udeluften. Dette minder meget om mine resultater for de grønlandske forhold. For støvprøver og våde byggematerialer er forholdene også meget ens for Danmark og Grønland. Hvad angår de våde byggematerialer kan denne ensartethed skyldes, at alle byggematerialer importeres fra Danmark. Desuden kan det bemærkes, at der i Tabel 8 forekommer meget få svampeslægter, hvilket bl.a. kan skyldes det lave antal af udtagne prøver samt at vejret var regnfuldt, da luftprøverne blev taget. For luftprøverne ses Penicillium spp. igen at være den hyppigst forekommende svampeslægt med 70 %, jf. Tabel 7 i afsnit 3.1. Af disse udgør Penicillium brevicompactum og Penicillium solitum hhv. 29 % og 14 %. Cladosporium udgør en noget mindre del, 20 %. Det skal bemærkes, at det på de dage, hvor der blev taget luftprøver var en del tåge, hvilket kan have indvirket på resultaterne, således at der har været færre sporer i luften. Penicillium spp. udgør i swabtestene 58 % og i jordprøverne 59 %. Af de 59 % af Penicillium spp. i jordprøverne udgør Penicillium solitum, Penicillium brevicompactum og Penicillium lanosum de største andele med hhv. 26 %, 11 % og 11 %. Dette stemmer overens med det i litteraturen beskrevne, idet Penicillium solitum bl.a. har vist sig at findes i jord (6). Dette kunne altså tyde på, at i hvert fald Penicillium solitum og Penicillium brevicompactum, fundet i de grønlandske bygninger, er svampe der tages med ind udefra. Den næststørste andel af jordprøverne står Cladosporium spp. for med 16 %. Heraf er 80 % Cladosporium cladosporioides complex. Desuden er 16 % af jordprøverne Zygomycetes og 6 % er Phoma spp.. Af materialeprøver som fx sten, træstykker, kviste og insekter er 50 % af svampene identificeret herfra Penicillium spp. Herunder et flertal af Penicillium, 27 % Cladosporium spp. og 5 % er hhv. Geomyces spp., Phoma spp. og Trichoderma spp.. Dette indikerer umiddelbart, at skimmelsvampene ikke nødvendigvis kommer med de importerede byggematerialer fra Danmark, men kan stamme fra Grønlands egen natur. Mine undersøgelser peger i retning af, at Penicillium spp. er den hyppigst forekomne svampeslægt på Grønland. Tabel 3 i afsnit 1.3 viser, at det i Danmark er Cladosporium Page 36 of 42

37 spp. der har denne titel. Særligt i udeluften i Danmark er andelen er Cladosporium spp. markant, da de er knyttet til vegetation og især nedfaldne blade. Da vegetationen i Grønland er meget mere sparsom sammenlignet med Danmark giver dette god mening. Resultaterne i denne rapport tyder på, at Penicillium spp. er den mest udbredte, både inde og ude. Her er der altså ikke umiddelbart en sammenhæng mellem danske og grønlandske forhold. På Figur 18 i afsnit 3.1 ses resultaterne fra Unscrambler-analysen. Disse resultater opbakker i nogen grad resultaterne analyseret direkte fra rådata. Bl.a. ses en sammenhæng mellem ude/jord og Penicillium solitum. Desuden tyder disse resultater på, at der er en sammenhæng mellem bl.a. Penicillium solitum, Penicillium brevicompactum og Penicillium corylophilum og de grønlandske kældre, som det også fremgår direkte fra rådata. Herudover er der en tendens der peger i retning af en forskel mellem privat og erhverv disse to bygningsbrug ligger relativt langt fra hinanden i koordinatsystemet. Hermed menes, at der ses en differens mellem svampe forekommende i bygninger, hvor der eksempelvis laves mad, bades, tørres tøj osv., ift. bygninger med erhverv. Det skal pointeres, at antallet af prøver udtaget i dette projekt ikke er nok til at give et fuldstændig nøjagtigt billede af skimmelsvampenes fordeling i Grønland, men det var ment, at de skulle kunne give en indikation af, hvilke svampe der forekommer hvor i Grønland. Desuden skal det nævnes, at der i hvert fald for Danmarks vedkommende er en stor variation af skimmelforekomster over året (8). I dette projekt er prøverne samlet over en 3-ugers periode i august, og de vil derfor ikke vise, om samme årlige variation er gældende i Grønland. Ydermere var denne 3-ugers periode meget regnfuld og ifølge grønlænderne selv mere regnfuld end normalen, hvilket også kan have indflydelse på det overordnede billede. Jeg vil bestemt anbefale, at der laves yderligere undersøgelser indenfor dette område, for at klarlægge problemets omfang Både hvad angår skimmelsvampe, bygningsfysik, byggeteknik og indeklima. Løsning af problemet med skimmelsvampe i de grønlandske bygninger er en langvarig proces, der formentlig starter samme sted som denne rapport Nemlig at få klarlagt, hvilke skimmelsvampearter vi har med at gøre i Grønland. Først når det ligger klart, hvilke svampearter der er tale om og hvordan de spredes, kan der gives forslag til, hvordan denne spredning stoppes. Dernæst eller eventuelt parallelt hermed skal grønlænderne have viden omkring forebyggelse af fugtproblemer og de dertil førende skimmelproblemer samtidig med, at der skal udformes en form for guide, der fortæller, hvordan bygninger kan udformes i Grønland, således at fugtproblemer i videst muligt omfang undgås. Der er på nuværende tidspunkt allerede gang i løsningsforslag mht. forbedring og løsning i forbindelse skimmelproblemet i Grønland. Som nævnt i afsnit 4 anvendes fx de såkaldte snefangskasser og netlon til at forhindre sne i at trænge ind i bygningerne og eventuelt medfører fugtskader. Men det er op ad bakke. Mange lokale håndværkere ser det som besværligt, bekosteligt og unødvendigt. Som nævnt tidligere synes plejer at spille en stor rolle, når det kommer til holdbare byggetekniske løsninger. Særligt det økonomiske aspekt synes at være en stopklods for implementeringen af nye byggetekniske løsninger. Det er klart, at de tre T er (=Ting Tager Tid) også gør sig gældende i denne sammenhæng. Det er en længerevarende proces at få det grønlandske samfunds øjne op for nødvendigheden af Page 37 of 42

38 disse nye tiltag. Først inden for de seneste år er der kommet fokus på skimmelsvampe i grønlandske bygninger. Jeg mener, at initiativet skal komme oppe fra for at have en effekt. Det kan være svært at overleve som håndværker, bygningskonstruktør osv., hvis man byder ind med løsninger, der er dyrere end konkurrenternes og det er de nye løsninger muligvis. Til gengæld er løsningen formentlig økonomisk set at foretrække på længere sigt i og med, at man højst sandsynligt slipper for bl.a. problemer med fugt samt hyppigt vedligeholdelsesbehov. Et andet aspekt er det, at man i nogen grad har overført danske byggetraditioner til Grønland. Byggetraditioner som ikke lever op til grønlændernes levevis. Bl.a. er mange af fleretagers husene kopier af danske fleretagers huse, som derfor slet ikke er egnede til Grønlands klima. Dette sammen med dårlig eller ligefrem mangel på vedligeholdelse har resulteret i bygninger med kort holdbarhed både for konstruktionen, klimaskærmen og installationerne (1). I stedet var det måske en mulighed at hente inspiration fra andre arktiske lande som Canada og Norge og i særdeleshed tage det grønlandske folk med på råd. Desuden mener jeg, at det er vigtigt at give grønlænderne viden om fugtproblemer og deraf følgende dårligt indeklima, risiko for sundhedsskadelig påvirkning samt eventuelle store udgifter til renovering. Der har efter sigende været kampagner omkring skimmel i Grønland, men om det har haft den ønskede effekt er ikke til at sige endnu. Man ser dog mange boliger, hvor tøjet hænget til tørre udenfor. I Danmark er der i Det Danske Bygningsreglement (DBR) tilføjet regler omkring indbygning er våde byggematerialer i byggerier samt lavet en guide, der hjælper klienten med at overholde DBR s krav. Der er i Grønland lavet en guide, der beskriver byggefasen fra design til færdiggørelse af bygningen. Den beskriver dog kun kort, hvorledes de anvendte byggematerialer skal minimere sikkerheds- og sundhedsrelaterede belastninger i driftsfasen (1). Det kunne derfor være et relevant supplement til denne guide med en beskrivelse af, hvorledes fugt i udførelsesfasen skal håndteres. Herunder kan nævnes (1): Vigtigheden i at undgå materialer og byggeløsninger, der er særligt sensitive over for fugt Vigtigheden i at indregne tørretiden for byggematerialerne i tidsplanen Vigtigheden i at hjælpe bygherren med at lave en cost-benefit analyse Vigtigheden i at have plads til korrekt (tør) opbevaring af byggematerialer der er sensitive over for fugt Vigtigheden i at sørge for, at konstruktionen ikke har et så højt fugtindhold, at der er risiko for skimmelvækst Det er dog vigtigt, at denne guide tilpasses de grønlandske forhold, idet klimaet og befolkningens levevis er forskellig fra danske forhold. Herunder kan nævnes, at en kopiering af kravene til ventilation i DBR ikke vil være tilstrækkelig, idet der fx bor flere i samme hus end i Danmark. Hertil kommer den øgede fugtproduktion fra madlavning og tøjtørring, mangel på udluftning og blokering af ventilationskanalerne for at undgå træk, som det ofte er tilfældet i den grønlandske dagligdag. Fra mit samarbejde med bygningskonstruktør Elias Larsen på Grønland og fra mit studiejob i afdelingen Renovering og Bygningsfysik i Rambøll har jeg erfaret, at det i Page 38 of 42

39 øvrigt er en god ide at have en svampespecialist med på råd allerede fra den indledende fase i et byggeprojekt. Hermed kan han/hun være behjælpelig med at identificere eventuelle risici mht. mulige kilder til fugtproblemer, således at forebyggelse frem for reparation bliver standard i Grønland. Page 39 of 42

40 6. Konklusion Dette projekt har dels haft til formål at undersøge, hvilke skimmelsvampearter der findes i Grønland. Dette er gjort ved forskellige prøvetagningsmetoder i Sisimiut, Grønland. Jeg har i dette projekt anvendt luftanalyse, swabtests, tapepræparater og jord- og materialeindsamling, som efterfølgende er analyseret for en endelig identifikation i laboratorium. Mine resultater tyder på, at en stor del af skimmelsvampene er Penicillium spp.. Herunder er især Penicillium solitum og Penicillium brevicompactum fremherskende i de grønlandske bygninger. Resultaterne indikerer, at disse også findes i pæne mængder udendørs, særligt i jorden og på materialeprøverne. Hermed ses en tendens, der peger i retning af, at skimmelsvampene ikke nødvendigvis er importeret med de danske byggematerialer, men kan stamme fra Grønlands egen natur. Udover i jord og indendørs ses Penicillium solitum og Penicillium brevicompactum også i høj grad i de grønlandske kældre. Faktisk tyder mine resultater på, at størstedelen af svampene kommer fra kældrene, som tydeligvis er et godt miljø for opformeringen af disse skimmelsvampearter. Et supplerende projekt omkring miljøet og problemerne med de grønlandske kældre kunne derfor være interessant. Udover Penicillium spp. ses også en nævneværdig hyppighed af Cladosporium spp., bl.a. i udeluften. Ydermere er fundet Aspergillus spp., Phoma spp., Thricoderma spp., Ulocladium spp. etc.. Det ser altså ud til, at der trods det kolde og tørre klima i Grønland alligevel er skimmelsvampe, der er Grønlands egne. En stor del af problemet med skimmelsvampe i Grønland ville formentlig kunne afhjælpes ved passende projektering og udførelse af bygningerne. Herunder implementering af drift - og vedligeholdelse allerede i den indledende del af projektet. Desuden er det formentlig nødvendigt at finde nye byggetekniske udførelsesmetoder, som en af de bygningskonstruktører jeg talte med i Sisimiut, allerede gjorde. Et supplement til den guide som allerede findes i Grønland, og som beskriver byggefasen fra design til færdiggørelse af bygningen, vil formentlig kunne afhjælpe nogle af de fugtproblemer, der stammer fra udførelsesfasen. Et andet aspekt er, at bygningerne ikke passer den grønlandske levevis. Her mener jeg, at det er vigtigt at tage grønlænderne med ind i løsningsprocessen. De skal have en viden omkring konsekvenserne af et dårligt indeklima, og der skal findes løsninger der tilgodeser grønlændernes behov. Alt i alt ser det ud til, at der i nogen grad allerede er taget midler i brug til at forhindre eller i hvert fald formindske skimmelvæksten i Grønland. Yderligere undersøgelser vil sammen med denne rapport formentlig kunne danne grundlag for en overordnet plan, der forhåbentlig kan føre til færre problemer med fugt og skimmel i de grønlandske bygninger. Page 40 of 42

41 7. Litteraturliste [1] McLennan R, Zedda A, Jing L, Yuemei Z, Meiling L, Shengjun L, Zhiqing Z, Qu J, Vladyková P, Villumsen A, Nybo R, Kotol M, Rode C, Andersen B, Ebbehøj N, Dragsted J, Jakobsen K, Hudecz A, Larsen E, Kyed A, Hébert J, Bunch-Nielsen T, Olsen K C, Ulbjerg F, Østergaard K, Trudsø E, Delff P, Madsen H, Hansen E J P. (2012). Challanges for the Arctic Building Industry. International Conference. Byg Report R-252. pp ISBN [2] Pedersen H. (2002). Det Moderne Grønland. Miljøstøtte til Arktis. Danish Cooperation for Environment in the Arctic. Miljøministeriet. pp ISBN [3] Andersen B, Frisvad J C, Søndergaard I, Rasmussen I S, Larsen L S. (2011). Associations between Fungal Species and Water-Damaged Building Materials. Applied and Environmental Microbiology. 77: [4] Rode C (2011) Fugt og skimmel i grønlandske bygninger (PowerPointslides), DTU Byg. [5] Andersen B, Skimmelsvampe i bygninger (PowerPoint-slides), Institut for Systembiologi, DTU. [6] Samson R A, Houbraken J, Thrane U, Frisvad JC, Andersen B. (2010). Food and Indoor Fungi. CBS - KNAW - Fungal Biodiversity Centre, Utrecht, the Netherlands. pp ISBN [7] Petersen J H. (1995). Svamperiget. 1. Udgave. Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet. pp ISBN [8] Larsen L & Gravesen S (1991). Seasonal variation of outdoor airborne viable microfungi in Copenhagen, Denmark. Grana 30: Odense ISSN Page 41 of 42

42 8. Appendix I Alle prøveresultater Page 42 of 42

43 PRØVE ID DATO TYPE BYGNING STED PLACERING Medium Genus # Samme som Genus-ID Complex-ID species-id ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Stue Inde D C 1 Cladosporium cladosporioides complex sp. ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Stue Inde D P 1 ARTEK-21-A-V-P-1 Penicillium restrictum (?) ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude D P 1 Penicillium brevicompactum ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude D P 2 Penicillium brevicompactum ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Klippefrespring Ude ikke isoleret ARTEK Luftprøve Børnehave under opførelse Indgangsparti Ude D P 1 Penicillium brevicompactum ARTEK Luftprøve Brugseneraq Brødhylde Inde D P 1 Penicillium brevicompactum ARTEK Luftprøve Brugseneraq Brødhylde Inde D P 3 Penicillium brevicompactum ARTEK Luftprøve Brugseneraq Brødhylde Inde D P 2 Penicillium glabrum ARTEK Luftprøve Brugseneraq Brødhylde Inde D P 4 Penicillium glabrum ARTEK Luftprøve Elias HQ Terrasse uden for kontor Ude V U 1 Ulocladium altanariae ARTEK Luftprøve GEUS-huset Indgangsparti Ude V C 1 Cladosporium herbarum complex sp. ARTEK Luftprøve GEUS-huset Indgangsparti Ude V U 1 Cladosporium herbarum complex sp. ARTEK Luftprøve GEUS-huset Stue 1 Inde ikke isoleret ARTEK Luftprøve GEUS-huset Stue 2 Inde V C 1 Cladosporium cladosporioides complex globisporum ARTEK Luftprøve GEUS-huset Terrasse ved stue 1 Ude V C 1 Cladosporium herbarum complex sp. ARTEK Luftprøve GEUS-huset Terrasse ved stue 1 Ude V C 1b Penicillium sp. ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15?), altan Ude V C 1 Cladosporium herbarum complex sp. ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15?), altan Ude V P 1 Penicillium echinulatum ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15?), altan Ude V P 1 Penicillium solitum ARTEK Luftprøve Lines kollegie Kantine Inde D P 1 Penicillium brevicompactum ARTEK Luftprøve Lines kollegie Kantine Inde D P 2 Penicillium olsonii ARTEK Luftprøve Lines kollegie Kantine Inde V X 1 ARTEK Luftprøve Typehus 18D/529A Dagligstue, stueetage Inde V P 1 Penicillium commune ARTEK Luftprøve Elias HQ Kontor Inde ikke isoleret ARTEK Luftprøve Apisseq Terrasse mod dumpen Ude D P 2 Penicillium crustosum ARTEK Luftprøve Apisseq Terrasse mod dumpen Ude D P 1 Penicillium glabrum ARTEK Luftprøve B&A Uden for værkstedshal Ude ikke isoleret ARTEK Luftprøve B&A Parkeringsplads Ude D C 1 Cladosporium herbarum complex sp. ARTEK Luftprøve B&A Parkeringsplads Ude D C 2 Cladosporium herbarum complex sp. ARTEK Luftprøve Apisseq Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude D P 2 Penicillium solitum ARTEK Luftprøve Apisseq Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude D P 1 Penicillium milanense ARTEK Luftprøve Apisseq Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude V P 1 Penicillium brevicompactum ARTEK Luftprøve Apisseq Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude D P 1 Talaromyces rugulosus ARTEK Luftprøve B&A Hæms over værkstedshal Inde V X 1 Nodulisporium sp. ARTEK Luftprøve Lines kollegie Lines værelse Ude D P 1 Penicillium crustosum ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15?) Inde D P 1 Penicillium brevicompactum ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15?) Inde D P 2 Penicillium solitum ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15?) Inde V P 1 Penicillium restrictum (?) ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15?) Inde V P 2 ARTEK-21-A-V-P-1 Penicillium restrictum (?) ARTEK Luftprøve Lines kollegie Kantine Ude ikke isoleret ARTEK Luftprøve B&A "Soldæk" over indgangshal Inde D P 1 Penicillium olsonii ARTEK Luftprøve Lines kollegie Lines værelse Inde ikke isoleret ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Døde pilekviste Ude D C 1 Cladosporium herbarum complex subtilissimum ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Døde pilekviste Ude D C 2 Cladosporium herbarum complex subtilissimum ARTEK Mat.prøve B&A Ved værkstedshal (træstykker) Ude D C 1 Zygomycetes sp. ARTEK Mat.prøve B&A Ved værkstedshal (træstykker) Ude D C 1 Zygomycetes+Penicillium brevicompactum ARTEK Mat.prøve GEUS-huset/lavenergihuset Udenfor (grene) Ude D C 1 Cladosporium herbarum complex subtilissimum ARTEK Mat.prøve GEUS-huset/lavenergihuset Udenfor (grene) Ude V C 1 ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(dir) C 1b Cladosporium cladosporioides complex sp. ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(dir) C 1a Penicillium brevicompactum ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(dir) C 1c Penicillium brevicompactum ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(fort) P 1 Penicillium bialowiezense ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(fort) P 2b Penicillium bialowiezense ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(fort) P 2b Penicillium palitans ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(fort) X 1 Zygomycetes sp. ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(fort) X 1 Penicillium sp. ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(fort) P 2a ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Terrasse Ude D(fort) X 1 pen=artek-38-d(fort)-c-2b+zygomycelier Penicillium solitum ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Terrasse Ude D(fort) C 1 pen=artek-38-d(fort)-c-2b+zygomycelier Penicillium solitum ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Terrasse Ude D(fort) C 2 pen=artek-38-d(fort)-c-2b+zygomycelier Penicillium solitum ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Terrasse Ude V(fort) P 1 Penicillium lanosum ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Terrasse Ude D(fort) C 1 pen=artek-38-d(fort)-c-2b+zygomycelier Zygomycetes sp. ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Terrasse Ude V(dir) X 1 Zygomycetes sp.

44 ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde D(fort) C 3 ARTEK-47-D(fort)-C-1 Cladosporium cladosporioides complex globisporum ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde D(fort) C 1 Cladosporium cladosporioides complex sp. ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde D(fort) C 2 Pen+Phoma cladosporioides complex sp. ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde D(dir) X 1a Penicillium aurantiogriseum ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde D(dir) X 1b Penicillium brevi cumpactum ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde D(dir) P 1 Penicillium brevicompactum ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde D(fort) P 1a Penicillium bialowiezense ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde D(fort) P 1b Penicillium brevicompactum ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde D(fort) P 2 ARTEK Mat.prøve B&A Værkstedshal (støv på vindueskarm) Inde D(fort) C 1 Clado+Pen+Zygomycetes solitum ARTEK Mat.prøve B&A Værkstedshal (støv på vindueskarm) Inde V(dir) X 1 ARTEK-45-M-C-1 Nodulisporium sp. ARTEK Mat.prøve B&A Værkstedshal (støv på vindueskarm) Inde D(dir) P 1 Penicillium solitum ARTEK Mat.prøve B&A Værkstedshal (støv på vindueskarm) Inde D(dir) P 3 Penicillium solitum ARTEK Mat.prøve B&A Værkstedshal (støv på vindueskarm) Inde D(dir) P 2 Penicillium ARTEK Mat.prøve Elias HQ Uden for kontor Ude D(fort) C 2a Cladosporium cladosporioides complex flabelliforme ARTEK Mat.prøve Elias HQ Uden for kontor Ude D(fort) C 1 Cladosporium cladosporioides complex globisporum ARTEK Mat.prøve Elias HQ Uden for kontor Ude D(fort) C 2b Penicillium solitum ARTEK Mat.prøve Elias HQ Uden for kontor Ude V(dir) X 1 Trichoderma sp. ARTEK Mat.prøve Elias HQ Uden for kontor Ude V(dir) X 1 Zygomycetes sp. ARTEK Mat.prøve Elias HQ Uden for kontor Ude D(fort) P 1 Zygomycetes sp. ARTEK Mat.prøve Elias HQ Uden for kontor Ude D(fort) P 1 Penicillim sp. ARTEK Mat.prøve Lavenergihuset Grene Ude D(fort) C 1 Cladosporium cladosporioides complex sp. ARTEK Mat.prøve Lavenergihuset Grene Ude D (fort) P 1 Penicillium lanosum ARTEK Mat.prøve Lavenergihuset Grene Ude D (fort) P 2 ARTEK-39-D(fort)-P-1 Penicillium lanosum ARTEK Mat.prøve Lavenergihuset Grene Ude D(dir) C 1 Penicillium solitum ARTEK Mat.prøve Lavenergihuset Grene Ude V(fort) X 1 Sterilmycetes sp. ARTEK Mat.prøve Dumpen Jordprøve fra indkørselsvej Ude D(fort) C 1 Cladosporium sphaerospermum complex langeronii ARTEK Mat.prøve Dumpen Jordprøve fra indkørselsvej Ude D(fort) P 1 Penicillium bialowiezense ARTEK Mat.prøve Dumpen Jordprøve fra indkørselsvej Ude D(dir) X 1a Peniclillium expansum ARTEK Mat.prøve Dumpen Jordprøve fra indkørselsvej Ude D(dir) X 1a Peniclillium solitum ARTEK Mat.prøve Dumpen Jordprøve fra indkørselsvej Ude D(dir) X 1b Peniclillium expansum ARTEK Mat.prøve Dumpen Jordprøve fra indkørselsvej Ude D(dir) P 1 Peniclillium solitum ARTEK Mat.prøve Dumpen Jordprøve fra indkørselsvej Ude V(dir) X 1 Zygomycetes sp. ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde M X 1 Aspergillus amoenus ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde M X 2 Aspergillus versicolor ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde V X 1 Aspergillus amoenus ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde D C 1 Cladosporium cladosporioides complex globisporum ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde D X 1 Penicillium commune ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde D P 1 Penicillium commune ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde M X 2 Penicillium commune ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde M P 1 Penicillium commune ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde V C 1 Phoma sp. ARTEK Swab Typehus 18D/529A Stueetage (støv på køkkenskab) Inde P 1 Penicillium chrysogenum ARTEK Swab Typehus 18D/529A Stueetage (støv på køkkenskab) Inde P 2 ARTEK-41-S-P-2 ARTEK Swab B&A Dæk over hal Inde M C 1 Nodulisporium sp. ARTEK Swab B&A Dæk over hal Inde M P 1 ARTEK-49-M-P-1 Penicillium solitum ARTEK Swab B&A Dæk over hal Inde M X 1 ARTEK-49-M-P-1 Penicillium solitum ARTEK Mat.prøve B&A Foran værkstedshal (skrab fra træstykker) Ude D (dir) C 1 ARTEK-47-D(fort)-C-1 Cladosporium cladosporioides complex globisporum ARTEK Mat.prøve B&A Foran værkstedshal (skrab fra træstykker) Ude D (fort) C 1 Cladosporium cladosporioides complex globisporum ARTEK Swab Arkitektfirma Krybekælder Inde/ude D X 1 Penicillium roseopurpureum ARTEK Swab Arkitektfirma Krybekælder Inde/ude D P 1 Penicillium solitum ARTEK Swab Arkitektfirma Krybekælder Inde/ude M P 1 Penicillium solitum ARTEK Swab Arkitektfirma Krybekælder Inde/ude V X 1 Penicillium solitum ARTEK Swab Typehus 18D/529A Stueetage (støv på køkkenskab) Inde ikke isoleret LST Swab Lines kollegie Betonfundament under svalegang Ude ikke isoleret LST Swab Viewpoint Blottet tagkonstruktion, træ Ude ikke isoleret LST Swab Foran tilfældigt hus Træbræt ved affaldscontainer Ude D X 1 Geomyces - pannorum LST Swab Foran tilfældigt hus Træbræt ved affaldscontainer Ude M X 1 Penicillium solitum LST Swab Foran tilfældigt hus Træbræt ved affaldscontainer Ude M C 1 LST Swab Vagabond kollegie Badeværelse Inde V P 1 LST Swab Vagabond kollegie Bad Inde ikke isoleret LST Swab Sygehus Rum 119. støv på panel bag reol Inde V P 1 Penicillium palitans LST Swab Sygehus Rum 118. Støv på computer bag skrivebord Inde V X 1 LST Swab Sygehus Rum 120. Støv på skab Inde ikke isoleret LST Swab Sygehus Rum 121. Støv på stikdåse Inde ikke isoleret

45 LST Swab Sygehus Rum Støv på bordben. Inde ikke isoleret LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i krybekælder Inde/ude D P 1 Penicillium corylophilum LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i krybekælder Inde/ude M P 1 Penicillium chrysogenum LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i krybekælder Inde/ude M P 2 Penicillium corylophilum LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i krybekælder Inde/ude M X 1 Ascomycet sp. LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i krybekælder Inde/ude V P 1 Penicillium miczynskii LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i krybekælder Inde/ude V X 1 Penicillium miczynskii LST Swab Skole i Sarfanguaq Gul maling på panel uden for rum med åbning til krybekælder Inde V C 1 Ulocladium chartarum LST Swab Skole i Sarfanguaq Gul maling på panel uden for rum med åbning til krybekælder Inde D P 1 ARTEK-41-S-P-2 LST Swab Lufthavn Gipsplade bag træliste ved ovenlysvindue med indtrængende vand Inde V P 1 Penicillium palitans LST Swab Lufthavn Gipsplade bag træliste ved ovenlysvindue med indtrængende vand Inde V X 1 LST Swab Lufthavn Krydsfinerplade ved ovenlysvindue Inde ikke isoleret LST Swab Lines værelse Støv på fodliste Inde ikke isoleret LST 001a Mat.prøve Apisseq Kælder (jord og sand) Inde D(dir) P 1 Penicillium solitum LST 001a Mat.prøve Apisseq Kælder (jord og sand) Inde D(fort) P 2 Penicillium brevicompactum LST 001a Mat.prøve Apisseq Kælder (jord og sand) Inde D(fort) P 1 Penicillium polonicum LST 001a Mat.prøve Apisseq Kælder (jord og sand) Inde V(fort) C 1 Penicillium sp. LST 001a Mat.prøve Apisseq Kælder (jord og sand) Inde V(fort) C 1 Phoma sp. LST 001b Mat.prøve Apisseq Kælder (træstykke) Inde/ude V P 1 Penicillium solitum LST 001b Mat.prøve Apisseq Kælder (træstykke) Inde/ude V P 2 Penicillium solitum LST 001c Mat.prøve Apisseq Kælder (sten) Inde/ude D P 2a Penicillium griseofulvum LST 001c Mat.prøve Apisseq Kælder (sten) Inde/ude D P 2b Penicillium solitum LST 001c Mat.prøve Apisseq Kælder (sten) Inde/ude D P 1a Peniclillium brevicompactum LST 001c Mat.prøve Apisseq Kælder (sten) Inde/ude D P 1b Peniclillium brevicompactum LST 002a Mat.prøve Lines kollegie Under svalegang (jord) Ude D(fort) C 1 Phoma sp. LST 002a Mat.prøve Lines kollegie Under svalegang (jord) Ude V(dir) X 1 Zygomycetes sp. LST 002a Mat.prøve Lines kollegie Under svalegang (jord) Ude D(dir) P 1 Zygomycetes+ pen sp. LST 002a Mat.prøve Lines kollegie Under svalegang (jord) Ude D(dir) P 2 Zygomycetes+ pen sp. LST 002c Mat.prøve Lines kollegie Under svalegang (sten) Ude V X 1 Acremonium sp. LST 002c Mat.prøve Lines kollegie Under svalegang (sten) Ude V X 3 Acremonium sp. LST 002c Mat.prøve Lines kollegie Under svalegang (sten) Ude V X 2 Acremonium sp. LST 002c Mat.prøve Lines kollegie Under svalegang (sten) Ude V X 2 Phoma sp. LST 003a Mat.prøve Typehus 18D/529A Rum under trappe (støv) Inde D(dir) P 1 Penicillium chrysogenum LST 003a Mat.prøve Typehus 18D/529A Rum under trappe (støv) Inde D(dir) P 2 Penicillium palitans LST 003a Mat.prøve Typehus 18D/529A Rum under trappe (støv) Inde D(fort) P 1 Penicillium chrysogenum LST 003a Mat.prøve Typehus 18D/529A Rum under trappe (støv) Inde D(fort) P 2 Penicillium viridicatum LST 003b Mat.prøve Typehus 18D/529A Stueetage (puds fra hjørne ml. ydervæg og indervæg Inde ikke isoleret Intet LST 003c Mat.prøve Apisseq Indgangsparti (natsværmere etc. fra vindueskarm) Inde D C 2 Cladosporium sphaerospermum complex langeronii LST 003c Mat.prøve Apisseq Indgangsparti (natsværmere etc. fra vindueskarm) Inde D C 1 Cladosporium herbarum complex subtilissimum LST 004c Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (knogle) Inde/ude V P 1 Geomyces - pannorum LST 004c Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (knogle) Inde/ude V P 2 Geomyces - pannorum LST 004c Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (knogle) Inde/ude V P 3 Geomyces - pannorum LST 004c Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (knogle) Inde/ude D P 1 Penicillium solitum LST 005b Mat.prøve I byen viewpoint (prøve fra blottet tagkonstruktion) Ude D C 1 Cladosporium sphaerospermum complex laneronii LST 010a Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(fort) X 1b Penicillium solitum LST 010a Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(fort) X 1b Penicillium corylophilum LST 010a Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(fort) P 2 ARTEK-39-D(fort)-P-1 Penicillium lanosum LST 010a Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(fort) P 1 Penicillium solitum LST 010a Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (jordprøve) Inde/ude D(fort) X 1a Penicillium solitum LST 010a Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (jordprøve) Inde/ude V(fort) X 1 Penicillium lanosum LST 010c Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (træprøve) Inde/ude D P 1 Penicillium corylophilum LST 010c Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (træprøve) Inde/ude D P 2 Penicillium crustosum LST 010c Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (træprøve) Inde/ude D P 2 Penicillium commune LST 010c Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (træprøve) Inde/ude D P 1 Trichoderma harzianum LST 010c Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (træprøve) Inde/ude D P 2 Trichoderma harzianum