AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

Transkript

1 AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012

2 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger og hvad det egentlig er for en størrelse. at I får lejlighed til at stille spørgsmål. SIDE 2 FORMÅL

3 BAGGRUND Hvem er a4? Vi er rådgivende ingeniører og arkitekter. Vi er specialister i istandsættelse af bygninger som jeres. Vi har erfaring fra over 500 byggesager. Læs evt. mere på a4.dk SIDE 3

4 HVAD ER SVAMP? HVAD ER OG HVORFOR KOMMER DE? Der er grundlæggende to typer svampe som vi støder på i vores bygninger: Trænedbrydende svampe. Skimmelsvampe. Fælles for de to typer svampe er, at årsagen til at de opstår er FUGT, i en eller anden form. Der ud over er det to meget forskellige svampetyper der medfører meget forskelligartede problematikker når de optræder i vores huse. SIDE 4

5 TRÆNED- BRYDENDE TRÆNEDBRYDENDE Som navnet antyder nedbryder denne gruppe af svampe træværket i bygningerne. Der optræder en lang række trænedbrydende svampe i vores bygninger. De mest almindelige er: Ægte Hussvamp. Hvid- og Gul Tømmersvamp. Korkhat. Barksvamp m.fl. Alle disse svampe lever af at nedbryde dødt træ i naturen men altså også i vores huse hvor vi jo er omgivet af dødt træ. Træet rådner op. Så længe træet holdes tørt sker der ikke noget, men når det af forskellige årsager bliver fugtigt begynder svampene at arbejde. SIDE 5

6 TRÆNED- BRYDENDE. HVORFOR KOMMER DE? Luften der omgiver os og er i vores huse indeholder et bredt udvalg af mikroskopiske svampesporer der svæver rundt i luften og venter på de rette betingelser for at spire. Når trækonstruktionerne i vores bygninger bliver fugtige, på grund af utætte tage, fugtige fundamenter eller utætte vandrør, vil der helt naturligt opstå svampevækst og det er kun forholdet imellem temperaturer og fugt indhold der afgør hvilken svampeart der kommer til at dominere. SIDE 6

7 TRÆNED- BRYDENDE TRÆNEDBRYDENDE KAN GØRE STOR SKADE De trænedbrydende svampe kan gøre stor konstruktiv skade på vores bygninger, da de ofte optræder i de bærende konstruktioner i tagene eller i etageadskillelserne. Den mest ødelæggende svampeart er den Ægte Hussvamp, der kan transportere fugt fra fugtkilden og dermed sprede sig til de tilstødende konstruktioner og murværk. De andre trænedbrydende svampe optræder kun der hvor der er fugtigt. SIDE 7

8 TRÆNED- BRYDENDE SKADER EFTER TRÆNEDBRYDENDE KAN MAN FORSIKRE SIG IMOD De fleste ejendomme har tegnet en svampe- og insektskadeforsikring. En sådan forsikring dækker udbedringsomkostningerne i forbindelse med svampeskader. Nu er det bare sådan at en svampeskade ikke bare er en svampeskade. Forsikringsteknisk kan skader forårsaget af trænedbrydende svampe også optræde som en rådskade og så er den ikke dækket! Der er tale om en biologisk vurdering af om skaden er opstået hurtigt, som følge af pludseligt opståede opfugtninger, eller om der er tale om langsomt opståede skader som følge af lang tids fugtpåvirkning. I det sidste tilfælde er der tale om en rådskade. For at svampeskadeforsikringen skal dække skal der være tale om nedbrydning af konstruktioner derfor dækkes angreb af skimmelsvamp ikke af forsikringen. SIDE 8

9 TRÆNED- BRYDENDE FOREBYGGELSE MOD TRÆNEDBRYDENDE Det er relativt nemt at forebygge mod angreb af trændebrydende svampe i bygningen men i nogle tilfælde er det dyrt. Det drejer sig først og fremmest om at holde træværket i bygningen tørt. Altså taget skal være tæt, fundamentet tørt og vandførende rør intakte. I gamle bygninger som jeres vil de forskellige bygningsdele være mere eller mindre slidte, med mindre de er blevet udskiftet hen ad vejen. Afhængigt af bygningsdelenes tilstand vil det kræve mere eller mindre opsyn og vedligeholdelse af de enkelte bygningsdele at sikre mod vandpåvirkninger. Hvis tilstanden er dårlig kan det være nødvendigt at tage en beslutning om at udskifte tag, vandrør eller at udføre fugtsikring af fundamenterne. SIDE 9

10 SKIMMEL SKIMMEL Alle kender til mug eller jordslåethed i vores huse. Vi kender lugten af en jordslået kælder, mugangrebene på gamle madvarer, eller misfarvningerne i badeværelsesfugerne. Alt dette er forårsaget af skimmelsvampe. Der optræder en lang række skimmelsvampearter i vores huse. Nogle af mest almindelige er: Aspergillus. Alternaria. Cladosporium. Penicilium m.fl. De enkelte skimmelarter er meget forskellige og har forskellig indvirkning på indeklimaet. Nogle arter er allergifremkaldende og andre er toksiske, altså giftige, og udsender flygtige gasarter. Andre er ganske harmløse. Der er stadig stor usikkerhed om påvirkningen af skimmelsvampe og der findes derfor ingen fuldstændig klare retningslinier og grænseværdier for i behandligen af skimmelsvamp. SIDE 10

11 SKIMMEL HVORFOR KOMMER SKIMMELN? Skimmelsvamp kræver fugt for at spire og vokse. Så længe der er tørt sker der ikke noget, men når det af forskellige årsager bliver fugtigt begynder skimmelsvampene at arbejde. Luften der omgiver os og er i vores huse indeholder et bredt udvalg af mikroskopiske svampesporer der svæver rundt i luften og venter på de rette betingelser for at spire. Når konstruktionerne i vores bygninger bliver fugtige, på grund af utætte tage, fugtige fundamenter eller utætte vandrør, vil der helt naturligt opstå svampevækst. Ud over de trænedbrydende svampe vil der også opstå skimmlevækst som følge af udefra kommende opfugtning af konstruktionerne. Vækst af skimmelsvamp sker dog ofte som følge af indefra kommende opfugtninger af overflader pga. høj luftfugtighed i lejlighederne og manglende ventilation. Fugten kommer fra tøjvask/-tørring, madlavning, badning og almindelig respiration. Hvis denne fugt ikke fjernes fra rummene ved udluftning vil den afsættes sig på overflader og opfugte disse. Derved dannes vækstbetingelser for skimmelsvampe. SIDE 11

12 SKIMMEL Kondenseringen sker på de koldeste overflader fordi den fugtige luft bliver kølet ned og taber evnen til at holde på fugten. Der sker en kondensering. Dette ses i hjørner hvor murværket er koldt eller bag møbler der står placeret tæt op ad kolde ydervægge. Skimmelvæksten kræver en relativ luftfugtighed over 70% på overfladen og trives bedst ved temperaturer på o C. SIDE 12

13 SKIMMEL Skimmelvæksten kan dog også optræde i lukkede konstruktioner, eksempelvis bag forsatsvægge der er opsat for at isolere kolde ydervægge. Hvis disse er udført uden at der er foretaget en fuldstændig afrensning af de bagvedliggende vægge eller hvis dampspærren ikke er effektiv eller ikke eksisterende - eller der trænger fugt ind udefra, vil der opstå skimmelvækst i den lukkede konstruktion, der kan påvirke indeklimaet i lejligheden. Skimmelsvampen kan også vokse usynligt bag tapeter hvor eks. murværk er opfugtet eller under gulvbrædder mod fugtige gulve i kældre m.v. Men også hér kan årsagen være indefra kommende fugt. SIDE 13

14 SKIMMEL SVAMP SKIMMEL PÅVIRKER INDEKLIMAET Skimmelsvampe nedbryder ikke bygningskonstruktionerne. Af samme grund dækkes skimmelangreb ikke af ejendommens svampeskadeforsikring! Skimmelsvampeangreb medfører derimod indeklimaproblemer. Mange skimmelsvampe i vækst afgiver en kælder- eller sommerhusagtig lugt, som kan sætte sig i tøj, møbler og i bygningens materialer. Denne lugt kan være stærkt generende. Derudover vil allergikere med allergi over for skimmelsvampesporer eller fx pollen kunne få symptomer fra luftveje og hud i form af høfeber, øjenkatar, astma og eksem. Ikkeallergikere klager ofte over symptomer fra hud og slimhinder, og almene symptomer kan optræde i form af hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt samt almen utilpashed. Det er dog meget forskelligt hvem der reagerer og hvilke mængder man reagerer på. SIDE 14

15 SKIMMEL FOREBYGGELSE: Skimmelsvampe kan i de fleste tilfælde undgås, hvis du holder boligen tør og sikrer, at der er god ventilation. Du kan holde luftfugtigheden nede i hjemmet ved at følge disse gode råd: Luft ud 2-3 gange om dagen ved gennemtræk i 5-10 min. Hold ventiler i vinduer, køkken og badeværelse åbne. Tør eventuel kondens af vinduerne. Læg låg på gryden under madlavning og tænd for emhætten. Luk døren til badeværelset, når du bader. Tør op efter badet og luft ud. Hold fuger tætte i badeværelsets gulv og vægge Rens aftrækskanaler og lad dem stå åbne. Tør dit vasketøj i tørretumbler eller udenfor. Sørg for minimum 5cm afstand mellem møbler og kolde ydervægge. Tænd for varmen og lad varmen være jævnt fordelt i boligen. Indret hjemmet, så det er rengøringsvenligt. SIDE 15

16 SPØRG! TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! Jeres spørgsmål. SIDE 16