Miljøteknisk beskrivelse og vurdering

Transkript

1 Plan, Byg og Miljø 9. januar 2012 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Udvidelse af husdyrproduktionen på Kåstrup Holmevej 11, 4400 Kalundborg

2 Resumé Godkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen, samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet under sagsbehandlingen. Kalundborg Kommune finder, at svineproduktionen på Kåstrup Holmevej 11, 4400 Kalundborg kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Beskrivelse af projekt Der er i dag en produktion svarende til 126,67 DE søer og smågrise. Produktionen ønskes øget til 260,42 DE søer og smågrise. I forbindelse med udvidelsen søges der om at bygge en ny svinestald på ca m 2 indeholdende poltestier, løbe og fare stier samt klimastalde. Desuden ændres staldsystemet i tilbygningen fra 1980, hvor klimastald og farestald nedlægges og ændres til drægtige søer. Derudover bygges endnu en gyllebeholder på m 3, som overdækkes, mens den ældste på 325 m 3 nedlægges som husdyrgødningslager. Denne vil fremover blive anvendt til opsamling af vaskevand fra maskiner. Der drives 76,03 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer, der ligger fordelt ved ejendommen og øst Kalundborg. Derudover er der redegjort for 5 gylleaftaler svarende til 128,18 ha, hvortil der tilføres i alt 155 DE. 4 af gylleaftalerne kræver en separat 16 godkendelse Påvirkning af omgivelserne Der er i godkendelsen redegjort for, at husdyrbruget lever op til anvendelse af de bedste teknikker (BAT). Det er beregnet at husdyrbruget lever op til husdyrgodkendelseslovens krav til lugtpåvirkning af naboer, ammoniakemission og udvaskning af næringsstoffer. Med de stillede vilkår vurderer kommunen, at husdyrbruget ikke medfører væsentlige påvirkninger af omgivelserne i forhold til transport, lys, støj, støv, skadedyr, affald mv.

3 Indholdsfortegnelse 1 Grundforhold Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Varetagelse af de landskabelige værdier Produktion og gennemførelse Biaktiviteter 7 2 Husdyrbruget anlæg Fastsættelse af BAT-niveau for husdyrbrugets anlæg Indretning og drift af anlægget Indretning af stalde Ventilation Rengøring og overbrusning Foder Energi Vandforbrug Spildevand Driftsforstyrrelser eller uheld Olier og kemikalier Gødningsproduktion og -håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget anlæg Ammoniak Lugt Transport Lys Støj Støv Skadedyr Husdyrbrugets affald 31 3 Husdyrbruget arealer Lokalisering af udbringningsarealer Lokalisering i forhold til naturområder Drift af husdyrbrugets arealer Sædskifte Gødningshåndtering Udvaskning fra husdyrbrugets arealer Fosfor Nitrat Udvaskning i forhold til habitatområder 41 4 Husdyrbrugets egenkontrol og management 48 5 Alternative muligheder 50 6 Husdyrbrugets ophør 51 7 Offentlighedsfaser Inddragelse af offentligheden Høring 52 8 Bilagsoversigt 55

4 1 Grundforhold Indledningsvis gennemgås husdyrbrugets lokalisering, den ønskede produktion og gennemførelse af projektet. 1.1 Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Husdyrbrugets anlæg ligger ca meter nord for Spangsbro jævnfør oversigtskortet i figur 1.1, hvor lokaliseringen af ejendommens anlæg er markeret. Figur 1.1: Lokalisering af husdyrbrugets anlæg. Anlæggets placering i forhold til de i Husdyrgodkendelseslovens kapitel 2 listede afstandskrav er angivet i tabel 1.1. For nærmere beskrivelse og vurdering af husdyrbrugets anlæg henvises til kapitel 2. Tabel 1.2: Afstande fra anlæg til de i kapitel 2 listede afstandskrav Afstand fra anlægget Afstandskrav jævnfør kapitel 2 i husdyrloven Nabobeboelse 290 meter 50 meter Byzone/område udlagt til boligformål meter 50 meter Ikke almene vandforsyningsanlæg > 100 meter 25 meter Almene Vandforsyningsanlæg > 100 meter 50 meter Vandløb, dræn og søer* > 15 meter 15 meter Offentlig vej og privat fællesvej 18 meter 15 meter Levnedmiddelvirksomhed > 100 meter 25 meter Beboelse på samme ejendom** 4 meter 15 meter Naboskel 5 meter 30 meter Naturområder omfattet af HGL 7 > 300 meter 300 meter * Det er ejers ansvar, at nyanlæg placeres mere en 15 meter fra dræn eller at eventuelle dræn rørlægges. ** Afstandskravet gælder kun ved etablering af et anlæg og ikke ved udvidelse i eksisterende anlæg. 4

5 Der søges om dispensation for afstandskrav til skel i forhold til den nye gyllebeholder, der opføres 5 meter fra nabomatrikel. Bortset fra afstandskravet til naboskel vurderes de øvrige afstandskrav at være overholdt for den nye stald og gyllebeholder. Afstandskravet til naboskel på 30 meter fremgår af husdyrgodkendelseslovens 8, stk. 1 nr. 7. Kommunen kan dispensere fra afstandskravet i henhold til lovens 9, stk. 3. Dispensation kan ifølge lovbemærkningerne finde anvendelse i tilfælde, hvor det vurderes, at det ansøgte ikke medfører forurening eller væsentlige gener. Ved dispensation skal der stilles vilkår der sikre, at der ikke opstår væsentlige gener. I forhold til en gyllebeholder kan relevante gener være ammoniak, lugt, transport, lys, støj, støv og skadedyr. Derudover kan der være en visuel påvirkning af beholderen. Beholderens ammoniakemission er relevant for omkringliggende naturområder, hvilket vurderes i afsnit Her vurderes den konkrete placering af beholderen i forhold omkringliggende naturområder. At der gives dispensation til en given placering vurderes at være underordnet for påvirkning af naturområder. Anlæggets lugtemission behandles i afsnit I ansøgningssystemet beregnes der ikke lugtgener fra gyllebeholdere, men da den nye beholder placeres mindre end 300 meter fra nærmeste nabobeboelse skal beholderen i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens 16, stk. 4. etableres med fast overdækning i form af telt, flydedug eller betonlåg. Nabomatriklen, hvortil der gives dispensation, er ejet af Naturstyrelsen og tilplantet med skov. Skoven er underlagt fredsskovspligt og det vurderes derfor, at der hverken nu eller på sigt vil blive opført bygninger eller boliger på matriklen, som beholderen vil ikke blive til gene for i forhold til lugt, støj, støv og skadedyr. Naturstyrelsen har endvidere ikke indsendt bemærkninger i forbindelse med partshøringen. Beholderen placeres ved siden af den eksisterende beholder på anlægget. Da der ikke ændres på udkørslen fra ejendommen vurderes dispensationen til placering af gyllebeholderen nær ved skel at være uden betydning for anlæggets transportgener. Det vurderes, at være afgørende for den visuelle påvirkning fra beholderen, at den opføres under varetagelse af de landskabelige værdier. Herunder skal anlægget fremstår så harmonisk som muligt. Kommunen vurderer, at beholderen kan placeres mindre end 30 meter fra naboskel uden væsentlig visuel påvirkning af omgivelserne. Derudover vurderes det, at der ikke er øvrige påvirkninger af omgivelserne som følge af beholderens placering. Kommunen finder derfor grundlag for at dispensere fra afstandskravet til naboskel. Kommunen finder det dog væsentligt, at beholderen ikke placeres nærmere skellet end den nuværende beholder, det vil sige minimum 5 meter fra skel. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: 5

6 Der gives dispensation til, at den nye gyllebeholder ligesom den eksisterende kan opføres indtil 5 meter fra naboskel. 1.2 Varetagelse af de landskabelige værdier Den nye stald og gyllebeholder placeres ved de eksisterende bygninger, som er omgivet at beplantning og skov, således at ingen naboer vil få indsigt til det nye byggeri. Dertil kommer at ejendommen ligger lavt i forhold til det øvrige terræn, nuværende bygninger ligger i ca. kote 10. Den nye staldtilbygning ønskes opført med fundament liggende i samme kvote, som eksisterende bygninger. Ligeledes ønskes den nye gyllebeholder lagt i samme kote som eksisterende gyllebeholder. Anlægget ligger kuperet område, der i Kommuneplanen er udpeget til Landskabsområde. Området indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Derudover ligger anlægget i kystnærhedszonen. Der ligger en række mindre 3 naturområder inden for en afstand af meter fra anlægget. Det drejer sig om 3 moser, 5 enge og 16 mindre søer. Ingen af disse naturområder er omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7. Nærmeste 3-beskyttede vandløb er "Tranemosegrøften" ligger ca. 240 meter vest for ejendommen. Nærmeste internationalt naturbeskyttelsesområde ligger meter nordøst for ejendommen (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig). Anlægget ligger uden for alle byggebeskyttelseslinjer med undtagelse af skovbyggelinjen. I forbindelse med kommunens udarbejdelse af miljøgodkendelsen er der foretaget en besigtigelse af landskabet omkring ejendommen. Det vurderes at anlæggets stalde og opbevaringsanlæg ikke fremstår markante i landskabet, da bygningerne helt eller delvist ligger skjult i det kuperede terræn eller bag træer og læhegn. Den nye stald vil ikke ændre på dette billede da den opføres bag de eksisterende bygninger på ejendommen skjult fra Kåstrup Holmevej. Kommunen vurderer derfor, at der ikke vil være behov for afskærmende læbeplantning i det konkrete tilfælde. Inden for meter af anlægget ligger en række 3-områder. Selve anlægget ligger ikke inden for disse områder, hvorfor anlægget vurderes ikke at have en fysisk påvirkning af naturområderne. Den miljømæssige påvirkning af naturområderne behandles i afsnit og Anlægget overholder byggebeskyttelseslinjerne, med undtagelse af skovbyggelinjen. Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugserhverv, er dog undtaget fra forbuddet af byggeri inden for skovbyggelinjen. 6

7 Som helhed vurderes det, at anlæggets bygninger og opbevaringsanlæg ikke påvirker de landskabelige værdier i væsentligt grad. 1.3 Produktion og gennemførelse Der er ikke tidligere meddelt miljøgodkendelse af husdyrbruget efter Husdyrgodkendelsesloven. Denne miljøgodkendelse omfatter derfor en godkendelse af det samlede husdyrbrug. Den nuværende og ansøgte produktion er angivet i tabel 1.3 og 1.4. Tabel 1.3: Husdyrbrugets nuværende produktion. Husdyrart Antal Vægt (kg) Indgang Udgang DE Årssøer ,05 Smågrise , ,62 DE i alt 126,67 Tabel 1.4: Husdyrbrugets ansøgte produktion. Husdyrart Antal Vægt (kg) Indgang Udgang DE Årssøer ,81 Smågrise , ,00 Slagtesvinepolte ,61 DE i alt 260,42 Driftsherre har oplyst, at godkendelsen ønskes udnyttet så snart denne foreligger. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Husdyrbruget godkendes til et dyrehold på maksimalt 260,42 dyreenheder, der fordeler sig på 670 årssøer, smågrise (7,2-30 kg) og 335 slagtesvinspolte ( kg). 1.4 Biaktiviteter Det er i ansøgningsmaterialet ikke oplyst nogen biaktiviteter på husdyrbruget. 7

8 2 Husdyrbruget anlæg Dette kapitel omhandler anlæggets indretning og drift samt en beskrivelse af anlæggets påvirkning af det omkringliggende miljø. Indledningsvis beregnes husdyrbrugets BATemissionsniveau. 2.1 Fastsættelse af BAT-niveau for husdyrbrugets anlæg I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse skal der foreligge en redegørelse for husdyrbrugets anvendelse af de bedste teknikker for den givne produktionsgren (BAT). Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal der redegøres for følgende punkter vedrørende husdyrbruget anlæg: Godt landmandskab Anvendelse af bedste tilgængelige teknik inden for områderne: o Foder o Staldindretning o Forbrug af vand og energi o Opbevaring af husdyrgødning Der er i forbindelse med ansøgningen redegjort for anvendelse af BAT indenfor de enkelte punkter ovenfor. Dette vil blive inddraget og vurderet i de efterfølgende afsnit. Miljøstyrelsen har i forlængelse af husdyrgodkendelsesloven udarbejdet en række vejledende BAT-emissionsniveauer, der vurderes at være opnåelige for de enkelte produktionsgrene. Emissionsniveauerne er primært beregnet for etablering af nye stalde på gyllesystemer, men der er ligeledes fastsat proportionelle emissionsniveauer, der er opnåelige for eksisterende stalde. Der er i forbindelse med ansøgningen redegjort for at anlægget lever op til den beregnede proportionelle emissionsgrænser for de eksisterende stalde. Ansøger har med ansøgningen beregnet, at ammoniakemission i henhold til BATemissionsniveauet skal nedbringes med 900 kg i forhold til ingen BAT-tiltag. Til reduktion af ammoniakemissionen og opnåelse af ovenstående BAT niveau, har, ansøger valgt følgende tiltag: Overdækning af ny gyllebeholder (teltdug), hvilket halverer ammoniakfordampningen Etablering af gyllekøling i ny stald med en ammoniakreduktionseffekt på 30 % Reduceret indhold af råprotein i sofoder på 135 g råprotein/fe. Derudover har ansøger valgt at nedbringe fosforemission ved anvendelse af foderoptimering af søerne. Derudover henvises der til ansøges samlede BAT-redegørelse, der vedlægges. Et væsentligt element i forbindelse med BAT er proportionalitetsprincippet, hvor omkostningerne for anvendelse af de bedste teknikker holdes op mod produktionsomkostningerne fra den enkelte produktionsgren. Dette sættes op mod den nuværende og fremtidige indretning af det konkrete anlæg. F.eks. vil etableringsomkostninger til BAT-indretning i store nye anlæg ofte være mindre per produceret dyr end ved ombygning af eksisterende stalde, da eksisterende stalde har en kortere afskrivningstid og måske ikke oprindeligt er bygget til anvendelse af et BAT-system. 8

9 Der er i det konkrete tilfælde tale om et eksisterende anlæg, hvor der sker mindre justeringer af dyreholdet i de eksisterende stalde og hvor der opføres en ny so- og smågrise stald. Det er kommunens vurdering, at der på den konkrete bedrift ikke er redegjort for forhold, der gør, at Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænser skal afviges. Anlæggets beregnede BAT-emissionsniveau for ammoniak fremgår af tabel 2.1, mens BATemissionsniveau for fosfor fremgår af tabel 2.2. Tabel 2.1: Beregning af anlæggets ammoniakemissionsniveau ud fra miljøstyrelsens vejl. grænseværdier. Dyr Staldsystem BAT- emissionsniveau 370 eksisterende løbe/drægtige søer Løsgående delvist spalte 2,21 kg N/so 818 kg N/år 370 eksisterende farende søer Delvist spalte 0,8 kg N/so 296 kg N/år 300 nye søer Underordnet staldsystem 2,7 kg N/so 810 kg N/år eksisterende smågrise Delvist spalte 0,071 kg N/gris 625 kg N/år nye smågrise Underordnet staldsystem 0,06 kg N/gris 720 kg N/år 335 nye slagtesvin Underordnet staldsystem 0,29 kg N/svin 97 kg N/år Reduktionskrav kg N/år Tabel 2.2: Beregning af anlæggets fosforemissionsniveau ud fra de vejl. grænseværdier. Dyr Antal DE BAT-emissionsniveau Søer 155,81 DE 23 kg P/DE kg P/år Smågrise 96,00 DE 27,8 kg P/DE kg P/år Polte 8,61 DE 20,5 kg P/DE 177 kg P/år Samlet kg P/år Ved anvendelse af overdækning af gyllebeholder, gyllekøling i den nye stald og foderoptimering opnås et ammoniakemissionsniveau på kg N/år. Med foderoptimering opnås der et fosforemissionsniveau på kg P/år. Kommunen vurderer at tiltagene opfylder de beregnede BAT-emissionskrav. Kommunen vurderer og vilkårsfastsætter de enkelte tiltag ansøger har valgt i de nedenstående afsnit. I afsnit behandles anlæggets ammoniakemission yderligere. 2.2 Indretning og drift af anlægget I forbindelse med projektet opføres en svinestald på ca m 2 vest for det eksisterende staldkompleks. Derudover opføres en ny gyllebeholder på m 3 ved siden af ejendommens anden gyllebeholder. Den nye stald bliver 7 meter høj med en taghældning på 15 grader. Tilbygningen udføres i grå færdigelementer med eternit tagbelægning. Ejendommens samlede staldareal bliver på ca m². Derudover vil der blive 3 gyllebeholdere på anlægget, hvor den lille beholder mellem bygningerne skal bruges til opsamling af vaskevand fra vaskepladsen. Placeringen af de enkelte bygninger og opbevaringsanlæg kan ses på oversigtstegningen i figur 2.1. Der henvises endvidere til ansøgers vedlagte situationsplan. De miljømæssige konsekvensberegninger af udvidelsen er foretaget på baggrund den oplyste placering af eksisterende bygninger. 9

10 Figur 2.1: Oversigtsstegning over husdyrbrugets bygninger og gyllebeholdere Indretning af stalde Husdyrbrugets stalde og fordelingen af dyr i de enkelte staldafsnit, der er nummereret på figur 2.1 er opgjort i tabel 2.3. Tabel 2.3: Indretning af anlæggets stalde. Staldnr. Dyr Antal Stier Staldtype Gødning Stald 1 Slagtesvinepolte Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) Gylle Drægtighedsstier Løsgående delvist spalte Gylle Farestier Kassestier delvist spaltegulv Gylle Smågrise Toklimastald delvist spaltegulv Gylle Stald 2 Smågrise Toklimastald delvist spaltegulv Gylle Drægtighedsstier Individuel opstaldning delvist spalte Gylle Farestier Kassestier delvist spaltegulv Gylle Slagtesvinepolte Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) Gylle Det fremgår af tabellen, at der anvendes staldsystemer med delvist spaltegulv. I forhold til BAT-indretning af anlægget har ansøger derudover valgt at indsætte gyllekøling i den nye stald. I henhold til gældende Teknologiblad for køling af gylle i stalde til søer og smågrise, kan effekten på ammoniakafdampningen for stalde med traditionelt gyllesystem estimeres med: Ammoniakreduktion i % = -0,004x 2 + x, hvor x er den gennemsnitlige specifikke køleeffekt i W/m 2. Der er regnet med en ammoniakreduktion på 30 %, hvilket giver en nødvendig gennemsnitlig specifik køleeffekt på 35 W/m 2 10

11 Med et samlet kølefladeareal på 600 m 2 (der er regnet med et samlet gyllekummeareal på 1/3 af staldens areal), bliver køleeffekten samlet: 35 W/m 2 x 600 m 2 = 21 kw. Hvis der installeres en varmepumpe med en køleeffekt 40 kw, vil den faktiske driftstid blive: 21 kw/40kw x 8760 timer/år = timer I IT systemet på husdyrgodkendelse.dk er der indtastet 30 % reduktion og 8760 timer pr. år. Varmebehovet for produktionen i henhold til teknologiblad 670 søer x ( kwh pr. årsso) = kwh smågrise x 6 kwh = kwh Totalt: kwh. Varmepumpens køleeffekt er 2 gange strømforbruget. Varmeeffekten er 3 gange strømforbruget Strømforbruget er derfor: Varmeeffekten er: 40 kw/2 = 20 kw. 20 kw x3 = 60 kw Gyllekølingsanlægget vil altså årligt producere: 60 kw x 4599 h = kwh Der er således en god sammenhæng mellem varmebehov og varmeproduktion. BAT tilvalg/fravalg Det valgte staldsystem er delvis spaltegulv med 2/3 fastgulv. Bedriften har siden 2003 opfyldt kravene til løsgående søer, som først skal være gennemført i 2013, jf. gældende lovgivning på området. Bedst tilgængelig staldteknologi for Staldafsnit ny stald: Det valgte staldsystem er delvis spaltegulv For valg af teknologi: Se medsendte beregning af BAT emissionsgrænseværdi Samlet set er valgt følgende tiltag til opfyldelse af BAT niveau for ammoniakafdampning: Overdækning af gyllebeholdere (teltdug) - halverer afdampningen af ammoniak fra lager Etablering af gyllekøling i ny stald med en ammoniakreduktionseffekt på 30 % Delvis spaltegulv Reduceret indhold af råprotein i sofoder - gennemsnitligt niveau på 135 g råprotein/fe for sofoder (standard er 142,8 g/fe) Gyllekøling er en meget miljøvenlig varmekilde, da der ca. produceres 3 gange så meget varme for hver kwh el anlægget bruger. Teknologier som luftrensning og gylleforsuring, giver en reduktion af ammoniakfordampningen, men repræsenterer en stor økonomisk og miljømæssig påvirkning gennem el forbruget i driften. Da investeringsudgiften samtidig er meget høj og især luftrensningsteknologierne stadig må betegnes som driftsmæssigt ustabile ift. Gyllekøling, er disse teknologier fravalgt. Samtidig sikrer brug af fodertilpasning en reduktion af ammoniakafdampningen ikke bare i stalden, men en lavere miljøbelastning hele vejen igennem, pga. det lavere niveau af N i gyllen. Dvs. at ammoniakafdampningen er lavere i både stald, lager og i marken, samtidig med at udvaskningen fra marken reduceres. 11

12 Miljøklagenævnet har tidligere udtalt, at BAT-niveauet for indretning af gulvprofilen til diegivende søer svarer til gældende BAT-byggeblad nr fra Dansk Landbrug, hvor stierne indrettes som kassestier med delvist spaltegulv. Systemet er det mest udbredte system (75 % af stierne i Danmark), referencestaldsystem i husdyrgodkendelsesansøgningssystemet og har i forhold til ammoniakemission den laveste emission af alle systemer til farende søer. På det konkrete anlæg er både eksisterende og nye farestier indrettet med denne gulvtype. Det er kommunens vurdering at dette system lever op til kravet om anvendelse af BAT-stald for diegivende søer. Stalde, hvor søer er opbundet hele løbe/drægtighedsperioden i individuelle stier, forbydes fra Enkeltstier vil dog fortsat være lovlige de første 4 uger efter løbning. Med henblik på at opfylde lovkravene er anlæggets løbedrægtighedsstalde indrettet med en blanding af de to staldsystemer, individuelt opstaldet og løsgående. Begge systemer er med delvist spaltegulv. I forhold til ammoniakemission er systemet med løsgående søer 17 % ringere end individuel opstaldning. Løsgående søer medfører en fordel for dyrevelfærden men en forøgelse af ammoniakemissionen. Kalundborg Kommune vurderer, at ansøger har indrettet løbe/drægtighedsstaldene med den fordeling mellem løsgående og individuelt opstaldede søer, hvormed der opnås den laveste ammoniakemission inden for de gældende dyrevelfærdskrav. Dette også set i forhold til anvendelse af øvrige tilgængelige gulvtyper (fuldspaltegulv, fast gulv og dybstrøelse). Der er ikke udarbejdet et BAT-byggeblade for de to systemer. Da ammoniakemissionen fra de anvendte staldsystemer er den lavest lovligt opnåelige uden anvendelse af supplerende staldteknologier er det Kalundborg Kommunes vurdering at de anvendte staldsystemer til løbe/drægtige kan betragtes som BAT-stald for dyregruppen. Miljøstyrelsen har udarbejdet et Teknologiblade for gyllekøling af kanalbunden i stalde til søer og smågrise. Kommunen vurderer, at teknikken primært kan etableres i nye stalde og kun kan betragtes som BAT-teknik, hvis den indvundne varme kan anvendes til opvarmning i staldene. Der etableres gyllekøling i den so-/smågrisestald, der kører med en årlig effekt på 30 %. Varmeindvindingen anvendes i anlægget øvrige stalde og kommunen vurderer derfor teknikken betragtes som BAT teknik for anlægget og stiller dermed vilkår til denne effekt. Miljøklagenævnet har tidligere udtalt, at BAT-niveauet for indretning af gulvprofilen til smågrise svarer til gældende BAT-byggeblad nr fra Dansk Landbrug, hvor stierne indrettes som to-klimastald med delvist spaltegulv. Systemet er det mest udbredte i nyere besætninger og har i forhold til ammoniakemission en lavere emission end fuldspaltegulv og drænet gulv, der er de øvrige anvendte systemer til smågrise. Toklimastald er endvidere med på listen over BAT-staldsystemer til smågrise i BREF-dokumentet. På det konkrete anlæg er både eksisterende og nye smågriseafsnit indrettet med denne gulvtype. Det er kommunens vurdering at dette system lever op til kravet om anvendelse af BAT-stald for smågrise. Miljøklagenævnet har tidligere udtalt, at BAT-niveauet for indretning af gulvprofilen til polte (slagtesvin) svarer til gældende BAT-byggeblad nr fra Dansk Landbrug, hvor stierne indrettes som delvist spaltegulv med minimum 33 % fast gulv. Delvist spaltegulv har i forhold til ammoniakemission en lavere emission end fuldspaltegulv og drænet gulv, der er de øvrige anvendte systemer til slagtesvin. Delvist spaltegulv er endvidere med på listen over BAT-staldsystemer til slagtesvin i BREF-dokumentet. I den konkrete stald er poltestierne Både eksisterende og nyt polteafsnit er indrettet med delvist spaltegulv. Det er derfor kommunens vurdering at denne del af staldene lever op til kravet om anvendelse af BAT-stald for polte. 12

13 Samlet set er det kommunens vurdering, at der på anlægget anvendes de bedste staldsystemer for de enkelte dyregrupper. Kommunen finder det endvidere væsentlig, at etablering og renovering af stalde foregår i henhold til landbruget byggeblad vedr. klassificering af beton. Anvendes de rette miljøklasser af beton, minimeres risikoen for udsivning af gylle fra anlægget. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Renovering og nyetablering af stalde skal udføres jf. Byggeblad omhandlende valg af materialer. Stald 1 og 2 skal indrettes i overensstemmelse med skemaet: Staldnr. Dyr Antal Stier Staldtype Stald 1 Eksisterende Stald 2 Ny Slagtesvinepolte Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) Drægtighedsstier Løsgående delvist spalte Farestier Kassestier delvist spaltegulv Smågrise Toklimastald delvist spaltegulv Smågrise Toklimastald delvist spaltegulv Drægtighedsstier Individuel opstaldning delvist spalte Farestier Kassestier delvist spaltegulv Slagtesvinepolte Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) Suppl. teknologi 30 % gyllekøling Gyllekanalerne i stald 2 (i alt 600 m²) skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe, der mindst skal levere en årlig køleydelse på 21 kw. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i kwh. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: o afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen o kontrol af kølekredsens ydelse Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end 7 dage. 13

14 Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Ventilation Det er i ansøgningen oplyst, at der anvendes mekanisk ventilation i anlæggets stalde. For den eksisterende stald er ventilationen ved udvidelsen i 2003 indrettet som diffus ventilation (luftindtag gennem udhæng/loft) med afkast over tag. Ventilation i stalde fra 1980 og før er ligetryksventilation (afkast og indtag over tag), som bibeholdes uændret i forbindelse med udvidelsen. Den nye stald indrettes med diffus ventilation (luftindtag gennem udhæng/loft) med afkast over tag. Ventilationsanlægget efterses jævnligt, og vil som minimum 1. gang årligt blive rengjort og renset. Det er beregnet, at lugtgenekriterierne er overholdt (jf. afsnit 2.4.2). Der er ikke foretaget tilpasninger af anlæggets ventilationssystem med henblik på at efterleve lugtgenekriteriet. Det er derfor kommunens vurdering, at indretningen af anlæggets ventilationssystem i det konkrete tilfælde ikke har betydning for påvirkningen af omgivelserne. Kommunen stiller derfor ikke vilkår til indretning af ventilationssystemet. Det er derimod væsentligt, at ventilationssystemet renholdes og efterses med jævne mellemrum med henblik på at opnå den fulde effekt af systemet. Et renholdt ventilationssystem bruger mindre energi, hvilket er en energibesparende foranstaltning og dermed en del af BAT. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Renholdelse og service af husdyrbrugets ventilationssystem skal minimum foregå årligt og tidspunktet fremgå af egenkontrol-journalen Rengøring og overbrusning Der bruges kun godkendte vaskemidler. Hver sti vaskes hver gang den er tømt. Der er etableret overbrusningsanlæg til iblødningsætning før rengøring samt nedkøling af dyrene i klima- og drægtighedsstalden. For at opretholde en god staldhygiejne er det vigtig at renholde staldene. Således mindskes risikoen for lugt og fluegener. Det anførte renholdelsesniveau vurderes i tilstrækkelig grad at opretholde en god hygiejne. Det er endvidere kommunens vurdering at renholdelse af staldene er en væsentligt faktor for beregningen af lugtgenekriteriet. For at kunne Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Tidspunkter for vask af stalde skal fremgå af egenkontrol-journalen. 14

15 2.2.4 Foder Der anvendes færdigblandet foder på husdyrbruget. Foderet opbevares i de fodersiloer, der fremgår af situationsplanen (vedlagt). Alt korn sælges under normale omstændigheder i høst direkte fra marken til aftager. Kun i tilfælde af, at det ikke er muligt af få en aftale i stand med en aftager inden høst må kornet påregnes at blive transporteret til midlertidig opbevaring på ejendommen. Foderet optimeres løbende i samarbejde med dyrlæger og svinekonsulenter under hensyntagen til dyrevelfærd og minimering af udledningen til naturen. Minimum en gang om året i juni måned gennemgås alle foderblandinger for tilrettelæggelse af foderforbruget i det kommende gødningsår. Foderet indeholder fytase og et optimeret fosfor- og råproteinindhold såfremt det er økonomisk optimalt indenfor de vejledende niveauer i BAT-foder (jf. BREF.). Med henblik på at leve op til BAT-emissionsniveauerne for ammoniak og fosfor anvendes der foderkorrektioner. Råprotein: Optimering af sofoderets indhold af råprotein medfører en reduktion i ammoniakfordampningen. Beregninger viser, at ammoniakfordampningen fra anlægget reduceres med 203 kg N/år, når indholdet af råprotein i sofoderet reduceres til 135 g/fe. Fosfor: En reduktion af foderets indhold af fosfor medfører en reduktion af fosforindholdet i husdyrgødningen og deraf en reduktion i udvaskningen af fosfor på ejendommens arealer. Beregninger viser, at hvis fosforemissionen fra anlægget reduceres med 396 kg P/år når sofoderets indhold af fosfor reduceres til 4,6 g/fe. Kalundborg Kommune vurderer, at det i henhold til BREF-dokumentet er BAT at optimere foderressourcen. Miljøklagenævnet har tidligere vurderet, at BAT-fodring for svin indeholder anvendelse af fytase og fasefodring. Husdyrbruget har redegjort for anvendelsen af fasefodring og fytase, samt for anvendelsen af optimeret foder og Kalundborg Kommune vurderer at husdyrbrugets fodring levet op til BAT. Derudover udarbejdes foderplaner for ejendommen således at ny viden og produktionseffektivisering løbende kan indarbejdes i foderet til dyrene. Kommunen betragter det som BAT, at der løbende udarbejdes foderplaner med henblik på løbende at optimere foderressourcen. Den anvendte optimering af råprotein- og fosforindholdet i sofoderet vurderes at kunne efterleves på ejendommen, da optimeringen ligger inden for det niveau, der fremgår af teknologibladene. Den anvendte foderoptimering er med til at BAT-emissionsniveauet for kvælstof og fosfor opfyldes, jf. afsnit 2.1. Kommunen har beregnet det samlede indhold af kvælstof og fosfor ab so ud fra den ønskede foderoptimering. Kommunen stiller vilkår til dette emissionsnivau. Der stilles endvidere vilkår 15

16 til registreringen i egenkontrollen for at kunne dokumentere den opnåede effekt at foderoptimeringen. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer (670) skal være mindre end kg N pr. år. Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer (670) skal være mindre end kg P pr. år. N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) - 1,5 - (antal fravænnede pr. årsso x fravænningsvægt 0,024). Ligningerne er taget fra "type 2" korrektionsformlen for 2005/2006, der er den anvendte norm i ansøgningssystemet. "P ab dyr pr. årsso" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr årsso = (FE pr. årsso x gram fosfor pr. FE)/1000 0,30 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,005 kg P pr. kg tilvækst). Ligningen er fra "type 2" korrektionsformlen for 2005/2006, der er den anvendte norm i ansøgningssystemet. Beregningerne er fortaget under forudsætning af følgende normer: 1442 FE/årsso, 24,6 fravænnede grise/årsso og en fravænningsvægt 7,2 kg. Derudover anvendes der optimeret foder med et indhold af råprotein på 135 g råprotein/fe og fosfor på 4,6 g fosfor/fe. Der skal føres en føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal årssøer - antal fravænnede pr. årsso - fravænningsalder og -vægt - foderforbrug pr. årsso - det gennemsnitlige indhold af råprotein og fosfor pr. FEso i de anvendte blandinger i henholdsvis drægtigheds og diegivningsperioden. N ab dyr og P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. februar 2012 år til 15. februar Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Energi Ejendommens energiforbrug i før- og eftersituationen er vist i tabel 2.4. Opgørelsen er baseret på normtal. Af elforbruget angivet i tabel 2.4 udgør de ca kwh forbruget i den tilhørende private husholdning. Alt el indkøbes direkte fra nettet (ingen elproduktion på ejendommen). 16

17 Tabel 2.4: Ejendommens energiforbrug efter udvidelsen. Art Forbrug før Forbrug efter Elforbrug kwh kwh Brændstof liter liter Udover energiforbruget angivet i tabel 2.3 opvarmes produktionsanlægget og den tilhørende private beboelse med et biobrændselsanlæg. I anlægget fyres der primært med træpiller/flis. Varmekilder i anlægget er gulvvarme og konvektionsrør, mens der anvendes radiatorer/gulvvarme i den private beboelse. Placering af biofyret fremgår af vedlagte situationsplan. Brændselsforbruget følges løbende og variere meget under hensyntagen til udetemperaturen. Størst er forbruget i januar, februar og marts måned og mindst i juli og august måned. Varmeforbruget styres udelukkende ved hjælp af termostater der er placeret hvor forbruget er. I et meget lille omfang anvendes transportable varmekalorifere der forsynes med dieselolie. De transportable anlæg bruges kun i staldanlægget og kun når det er meget koldt og er således at betragte som en form for nødberedskab. Varmt vand opvarmes ligeledes med biobrændselsfyret. Forbruget er jævnt fordelt henover året. I ansøgningsmaterialet er der redegjort for følgende energibesparende tiltag: 1. For at spare på energien vil følgende foranstaltninger udføres; 2. Regelmæssigt tjek af temperaturfølere og fugtføler. 3. Vedligeholdelse og optimering af klimaovervågningen i stalden 4. Regelmæssig rensning af ventilationsanlæg. 5. Ur og/eller føler styring på belysning hvor det er hensigtsmæssigt. 6. Løbende dialog med el-sparerkonsulenter for optimering af elforbruget. 7. Elforbruget aflæses hvert kvartal for kontrol af unødvendigt forbrug. Derudover vil overskudsvarme fra gyllekølingsanlægget i fremtiden blive brugt til opvarmning af staldene. Det er i BREF-dokumentet fastlagt, at det for svin og fjerkræejendomme er BAT at registrere elforbruget og udføre tiltag til begrænsning af forbruget. Det er kommunens vurdering, at ejendommen har fremlagt en lang række punkter til reduktion af energiforbruget. Kommunen finder det væsentligt, at der holdes regnskab med elforbruget. Således kan det detekteres, om forbruget ligger over eller under normforbruget og dermed klarlægges, om der skal foretages ressourcebesparende tiltag. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Husdyrproduktionens elforbrug skal minimum aflæses hvert kvartal og forbruget noteres i egenkontroljournalen Vandforbrug Ejendommen forsynes med vand fra Kalundborg kommunale vandforsyning. Husdyrbrugets vandforbrug i før- og eftersituationen er vist i tabel 2.5. I ansøgningsmaterialet, er der redegjort for følgende vandsparende tiltag: Vandmålerne aflæses hvert kvartal, som kontrol for unødigt vandspild. Der anvendes i videst muligt omfang kun drikkekopper/kar, denne type drikkesystem er langt mere vandbesparende end drikkenipler. Alle tapsteder gås løbende efter for kontrol af vandmængde og mindre utætheder. 17

18 Tabel 2.5: Husdyrbrugets vandforbrug i før- og eftersituationen. Anvendelse Forbrug før Forbrug efter Husdyr drikkevand (i nudrift + spild) m m 3 Vask af stalde 320 m m 3 WC og bad for 2 personer 73 m m 3 Vask af markmaskiner 6 m 3 6 m 3 Privat 170 m m 3 Samlet vandforbrug m m 3 Det er i BREF-dokumentet fastlagt, at det for svin og fjerkræejendomme er BAT at registrere vandforbruget og udføre tiltag til begrænsning af forbruget. Ansøger har angivet en række tiltag, med henblik på at begrænse vandforbruget. Kommunen vurderer at disse tiltag er med til at belyse og reducere vandforbruget. Kommunen finder det væsentligt, at der holdes regnskab med vandforbruget. Således kan det detekteres om forbruget ligger over normforbruget og dermed klarlægges, om der skal foretages ressourcebesparende tiltag. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Husdyrproduktionens vandforbrug skal minimum aflæses hvert kvartal og forbruget noteres i egenkontroljournalen Spildevand Spildevandet fra vask af staldanlæg føres til gyllebeholdere placeret nord for ejendommen. Spildevandet indeholder kun gødningsrester produceret i staldanlægget. Spildevandet fra vask af maskiner og grisebiler føres fra vaskeplads til beholder, hvor alt opsamles. Spildevandet indeholder en lille del olie (fra vask af maskiner), kemikalierester (fra vask af sprøjte), gødning(fra vask af gødningsudstyr og grisetansportvogn), mens den overvejende mængde vil være jordholdigt vand. Beholder tømmes en gang om året og indholdet spredes ud sammen med gyllen på de omkring liggende marker, med ca. 20 m 3 /ha. Marksprøjte rengøres i marken efter afsluttet sprøjtning. Spildevand fra toilet og bad ledes til septiktank og herfra videre til dræn. Placering af toilet og afløb fremgår af vedlagte situationsplan. Opgørelse af husdyrbrugets spildevand er vist i tabel 2.6. Tabel 2.6: Husdyrbrugets spildevand i før- og eftersituationen. Type Mængde før Mængde efter Bortledning Vask af stalde 350 m m 3 Gyllebeholder Vask af markmaskiner 6 m 3 6 m 3 Gyllebeholder WC og bad for 2 personer 73 m m 3 Septic tank og dræn Tagvand* m m 3 Ledes til dræn * (bygningsmasse (m2) * 700 mm/år * 0,9 (afløbskoefficient)) Såfremt vaskevandet fra rengøring af stalde håndteres som beskrevet ovenfor, vurderes vaskevandet ikke at give anledning til væsentlig forurening. 18

19 Det er kommunens vurdering at tagvand kan bortledes via dræn eller faskine. Tilladelse til nedsivning via faskine skal indhentes i forbindelse med byggetilladelsen, mens der separat skal søges om tilladelse til udledning via dræn. I henhold til de generelle bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal al afløbsvand fra stalde herunder vaskevand ledes til gyllebeholder. Det samme gælder spildevand fra vask af maskiner, redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester. Udbringningen skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning. Kommunen finder, at der på den konkrete ejendom ikke er forhold, der gør at det generelle niveau skal skærpes i forhold til håndtering af spildevand. Det vurderes, at sanitært spildevand håndteres miljømæssigt forsvarligt. Det skal dog bemærkes, at Kalundborg Kommune i de kommende år skal regulere spildevand i det åbne land. Dette kan medføre, at der i den forbindelse vil blive stillet krav til ejendommens spildevandsforhold. Endvidere vurderes det, at vask af sprøjteudstyr er tilstrækkeligt reguleret af de generelle bestemmelser Driftsforstyrrelser eller uheld I ansøgningsmaterialet er der redegjort for eventuelle uheld, der kan opstå i forbindelse med produktionen. Under hvert punkt er der ligeledes redegjort for minimering af risiko for pågældende uheld. Fejl i foderblandingerne - Der udarbejdes en gang årligt en foderplan for optimering af dyrevelfærd og miljøbelastning Strømsvigt og dermed ventilationsstop - Ventilationsanlægget efterses jævnligt, og vil som minimum 1. gang årligt blive rengjort og renset. Revner på gyllebeholder og overløb af denne - Gyllebeholdere tilses jævnligt og bliver kontrolleret hvert 10. år Uheld ved gyllehåndtering - Udstyret til udbringning af gylle efterses løbende. Pumpning fra gyllebeholder til gyllevogn foregår manuelt, og derfor altid under opsyn. Efter udvidelsen vil der blive brugt vogn med læssekran. Det oplyses, at alle medarbejdere er udstyret med mobiltelefon, således at de ved uheld kan kontakte Kalundborg Kommunens beredskab eller ringe 112. I forhold til implementeringen af miljøansvarsdirektivet, er der fra 1. juli 2008 vedtaget ændringer i miljøbeskyttelsesloven, der blandt andet medfører, at ansøger straks skal underrette tilsynsmyndigheden i tilfælde af væsentlig forurening, miljøskade eller fare for miljøskade. 1 Bekendtgørelse nr. 268 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler af 31. marts

20 Kommunen finder det væsentligt, at ansøger forholder sig til procedurer ved uheld på ejendommen. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal indsendes til Kalundborg Kommune senest når godkendelsen tages i brug. Beredskabsplanen skal udføres jævnfør bilag 5 og som minimum indeholde: o Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. o Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. o Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. o En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal være tilgængelig på ejendommen, og kendt af husdyrbrugets ansatte Olier og kemikalier Sprøjtemidler opbevares i aflåst rum. Opbevaret mængder svarende til ca. 1 årsforbrug. Sprøjten renses og vaskes i marken med den integrerede højtryksrenser. Opbevaring af dieselolie sker i 2000 liters tank med opsamlingsbakke i øvrigt i.h.t. miljøministeriet Olietankbekendtgørelse. Tanken er placeret i maskinhuset på stabilgrus uden afløb til kloak. Tankning sker med elpumpe. Dieselolie bruges til maskiner og i meget lille omfang til opvarmning. Opbevaring af smøreolie sker i leverandørens beholdere, typisk 50 liters stålbeholdere. Under aftapning af smøreolie placeres opsamlingsbakker. Det vurderes, at opbevaring af olie er tilstrækkeligt reguleret af olietanksbekendtgørelsen 2. Kommunen finder det væsentligt, at tankning af olie sker uden risiko for afløb til recipienter. Det vurderes at påfyldning af sprøjte er tilstrækkeligt reguleret af de generelle bestemmelser. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 2 Bekendtgørelse nr. 729 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemr og pipelines af 14. juni

21 2.3 Gødningsproduktion og -håndtering Husdyrbrugets gødningsproduktion består af gylle og er opgjort i tabel 2.7. Den producerede gødningsmængde er beregnet ud fra Landbrugets Byggeblad nr.: I beregningen antages det, at 1 ton produceret gylle svarer til 1 m 3. Tabel 2.7: Husdyrbrugets gødningsproduktion. Dyreart Antal Gødningstype Norm (t/dyr) Gødningsmængde Årssøer 670 Gylle 6,052* m 3 Smågrise Gylle 0, m 3 Slagtesvinepolte 335 Gylle 0, m 3 Minus regnvand** m 3 Samlet flydende m 3 * Beregnet som ((3,92*250) + (4,64*420) + (670*1,68))/670 ** 1 beholdere på ca. 575 m 2 * 0,4 m 3 / m 2 overflade Husdyrbrugets opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning er listet i tabel 2.8. Tabel 2.8: Oversigt over husdyrbrugets opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning Beholder Overdækning Opførelsesår Kontrol Kapacitet Gyllebeholder I* Ingen m 3 Gyllebeholder II Fast overdækning m 3 Gyllebeholder III (ny) Fast overdækning ** ** m 3 Samlet opbevaringskap m 3 * Gammel beholder der kun anvendes til vaskevand fra vaskepladsen. ** Afhængig af opførelsesår Den gamle gyllebeholder vil ikke blive anvendt til gylle. Opbevaringskapaciteten er derfor m 3. Det svarer til en opbevaringskapacitet på ((5.000/6.547)*12 mdr.) = ca. 9,2 mdr. Den producerede gylle pumpes fra staldene gennem gyllekanaler til fortank og herfra videre til de 2 gyllebeholdere. Placering af kanaler og fortanke fremgår af vedlagte situationsplan. Ansøger betragter opbevaring i gyllebeholder med fast overdækning, som bedste teknologi til opbevaring af husdyrgødning. Bedriftens opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning vurderes at være tilstrækkelig eftersom der er kapacitet til mere end 9 måneder. BAT-teknik til opbevaring af flydende gødning fra svin er ifølge BREF-dokumentet f.eks. i gyllebeholder med naturligt flydelag. Det vurderes, at Husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler om opbevaring af flydende husdyrgødning opfylder disse BAT-krav og dermed også kan betragtes som BAT-opbevaring for den konkrete ejendom. På den konkrete ejendom etableres der fast overdækning på den nye gyllebeholder, da den placeres mindre end 300 meter fra nabobeboelse. I forhold til ammoniakemissionen fra gyllebeholdere medfører fast overdækning lavere emission end flydelag. Da dette er af betydning for kommunen vurdering af anlæggets ammoniakemission stilles der specifikke krav til overdækningen. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: 21

22 Såfremt der ved en eller flere af gyllebeholderne etableres fast pumpeudstyr, skal påfyldning af gyllevogne ske på befæstet læsseplads. Eventuelt spild på læssepladsen skal ledes til opsamlingsbeholder og derefter tilbage i gyllebeholderen. Den nye gyllebeholder skal være forsynet med fast overdækning i form af telttop. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. Skader af teltdugen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. I gyllebeholderens logbog skal eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Som bemærkning til godkendelsens vilkår kan det tilføjes, at indretningen af husdyrbrugets opbevaringsanlæg skal ske i overensstemmelse med reglerne i en enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse samt bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand. 2.4 Forurening og gener fra husdyrbruget anlæg I dette afsnit gennemgås den forurening der vil være i forbindelse med husdyrbrugets anlæg Ammoniak Husdyrbrugets anlægs tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. Anlæggets emission før og efter ændringen fremgår af tabel 2.9. Tabel 2.9: Oversigt over husdyrbrugets ammoniakemission. Kilde Emission før Emission efter Samlet ammoniakemission kg N/år kg N/år De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 20 %. Derudover er anlæggets omfattet af det vejledende BAT-emissionskrav, der er beregnet i afsnit 2.1. Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at ammoniakreduktionskravet opfyldes ved anvendelse af gyllekøling, foderoptimering og overdækning af gyllebeholdere. Ejendommens anlæg ligger ca meter sydvest for Natura 2000 område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke. Inden for en afstand af meter fra anlægget ligger en række naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Disse er listet i tabel 2.10 og fremgår af kortbilag 1. Tabel 2.10: Naturområder inden for meter af ejendommens anlæg. Naturtype Bufferzone I (0-300 m) Bufferzone II ( m) Søer 0 22 Moser 0 4 Enge 0 1* *større engområde ud mod Saltbæk Vig 22

23 Anlæggets ammoniakemission er beregnet til kg N/år, hvilket er en forøgelse på kg N/år i forhold til den nuværende drift på anlægget. Kommunen vil nedenfor vurdere anlæggets påvirkning med ammoniak i forhold til det generelle ammoniakreduktionskrav og miljøstyrelsens vejledende BAT-emissionskrav. Dernæst vurderes ammoniakemissionen i forhold til påvirkning af de omkringliggende naturområder, herunder naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7, naturbeskyttelseslovens 3 og internationale naturbeskyttelsesområder. Det generelle ammoniakreduktionskrav Med henblik på at reducere ammoniakemissionen fra anlægget anvendes der gyllekøling i drægtighedsstalden, et optimeret indhold af råprotein i sofoderet og overdækning af gyllebeholderne. Det beregnes i ansøgningen, at anlæggets emission med de anførte tiltag ligger 497 kg N/år under det niveau, der kræves i forhold til det generelle reduktionskrav. Det vejledende BAT-emissionsniveau Anlæggets beregnede vejledende BAT-brancheemissionsniveau er kg N/år, jævnfør afsnit 2.1. Det beregnes, at anlæggets emission med de anvendte ammoniakreducerende tiltag er kg N/år. Emissionsniveauet lever dermed op til miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænser, der er proportionale ved anvendelse af BAT på anlægget. Naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 En del af anlæggets ammoniaktab afsættes i nærheden af anlægget mens resten bidrager til baggrundsbelastningen. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser vil hovedparten af den lokale ammoniakdeposition ske inden for meter af kilden (anlægget) og det generelle beskyttelsesniveau i husdyrgodkendelsesloven er defineret for bufferzone I og bufferzone II. I bufferzone I må der ikke etableres husdyrbrug og ved udvidelse eller ændring af husdyrbrug må påvirkningen fra anlæggets ammoniakemission til et naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 ikke øges i forhold til nudriften. I bufferzone II er den accepterede merbelastning fra anlægget på et naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 afhængig af den kumulative effekt fra andre ejendomme over 75 dyreenheder, der ligger inden for en afstand af meter fra anlægget og det pågældende naturområde. Afskæringskriteriet er en merbelastning på 0,7 kg N/ha/år ved ingen andre brug, 0,5 N/ha/år ved 1 andet brug og 0,3 N/ha/år ved 2 eller flere andre brug. Der ligger i det konkrete tilfælde ingen naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for meter af anlægget. Det vurderes derfor, at husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau er opfyldt. Påvirkning af 3 naturområder I henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 kan kommunen i særlige tilfælde inddrage andre særligt kvælstofsårbare naturområder både inden for de meter af anlægget og længere væk, hvis det vurderes, at projektet har en væsentlig indvirkning på det konkrete naturområde. Ifølge godkendelsesbekendtgørelsen skal der som udgangspunkt gælde samme afskæringskriterier for disse naturområder, som for naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7. Kun undtagelsesvis kan der anvendes et skærpet beskyttelsesniveau, hvis kommunen vurderer, at der med beskyttelsesniveauet i loven ikke 23