Supply Base Report: Haderup Skovservice A/S
|
|
- Maja Holmberg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Supply Base Report: Haderup Skovservice A/S
2 Completed in accordance with the Supply Base Report Template Version 1.3 For further information on the SBP Framework and to view the full set of documentation see Document history Version 1.0: published 26 March 2015 Version 1.1 published 22 February 2016 Version 1.2 published 23 June 2016 Version 1.3 published 14 January 2019 Copyright The Sustainable Biomass Program Limited 2019 SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page ii
3 Contents 1 Overview Description of the Supply Base General description Actions taken to promote certification amongst feedstock supplier Final harvest sampling programme Flow diagram of feedstock inputs showing feedstock type [optional] Quantification of the Supply Base Requirement for a Supply Base Evaluation Supply Base Evaluation Scope Justification Results of Risk Assessment Results of Supplier Verification Programme Conclusion Supply Base Evaluation Process Stakeholder Consultation Response to stakeholder comments Overview of Initial Assessment of Risk Supplier Verification Programme Description of the Supplier Verification Programme Site visits Conclusions from the Supplier Verification Programme Mitigation Measures Mitigation measures Monitoring and outcomes Detailed Findings for Indicators Review of Report Peer review Public or additional reviews Approval of Report SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page iii
4 13 Updates Significant changes in the Supply Base Effectiveness of previous mitigation measures New risk ratings and mitigation measures Actual figures for feedstock over the previous 12 months Projected figures for feedstock over the net 12 months SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page iv
5 1 Overview Producer name: Producer location: Geographic position: Primary contact: Haderup Skovservice A/S Teglværksvej 3, 7540 Haderup ,99 N ,93 E Anders Røhr Lauritzen Msc. Skov og naturforvaltning. Teglværksvej 3, 7540 Haderup, Danmark Mobil: anders@haderup-skovservice.dk Company website: Date report finalised: Close of last CB audit: Name of CB: DNV GL Business Assurance Finland Oy Ab Translations from English: Ja SBP Standard(s) used: Standard 1 v1.0, Standard 2 v1.0, Standard 4 v1.0, Standard 5 v1.0 Weblink to Standard(s) used: SBP Endorsed Regional Risk Assessment: RRA Danmark, June 2017 Weblink to SBE on Company website: Indicate how the current evaluation fits within the cycle of Supply Base Evaluations Main (Initial) Evaluation First Surveillance Second Surveillance Third Surveillance Fourth Surveillance SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 1
6 2 Description of the Supply Base 2.1 General description Generel beskrivelse af dansk skov og skovdrift Der er ca ha skov i Danmark svarende til ca. 14,4 % at det totale areal. Over tid er der en forventning om at det areal øges. Den samlede vedmasse i de danske skove er 133 mio. m3. Vedmassen i skovene har været stærkt stigende fra opgørelsen i 2000 og frem til i dag. Dette hænger sammen med det stadigt stigende skovareal og sandsynligvis en større vedmasse per hektar. I de danske skove er der generelt mange forskellige træarter, de mest almindelige arter er, er rødgran 15%, bøg 14% og eg 10%. For de øvrige træarter fordeler det sig på Fyr 11%, Sitkagran 6%, Nordmannsgran 5%, Nobelis 2%, andre granarter 10%, Ær 4%, Birk 7%, Ask 3% og andet løv 9%. Hertil kommer en ubevokset andel på 4%. Sammenlagt udgør løvtræerne 47 pct. af skovarealet, mens nåletræerne udgør 49 pct. Det resterende er ubevoksede arealer og arealer, hvor der ikke kunne bestemmes en træart. Ingen af træarterne er tilhører CITES eller IUCN arterne. I Danmark er der ca. registreret 2000 arter på den danske Rødliste, en stor del af arterne på rødlisten er tilknyttet til skov, især gammel skov. Områder hvor der er identificeret en eller flere rødlistearter, er ofte registreret som Natura 2000 område, beskyttet af skovloven og/eller naturbeskyttelsesloven. Rødlistede arter findes her: Det samlede antal skovejendomme i Danmark er estimeret til Af det samlede antal skovejendomme er 89 pct. mellem 0,5 og 20 ha. Den største andel af skovarealet er ejet af private, enten som privatpersoner 59% eller som virksomheder 10% og fonde 6%. Statsskovenes andel af det samlede skovareal udgør 19%, andelen ved kommuner og andre offentlige institutioner udgør 6%. Den danske skovstruktur har altså mange private ejere med skov under 20 ha. Lidt atypisk findes i den danske skovlovgivning ingen krav om planlægning af skovdrift på den enkelte ejendom, ligesom at skovejeren ikke skal søge eller anmelde når der skal hugges i skoven. De danske skovejere er velorganiserede i forskellige lokale og nationale foreninger. Dansk Skovforening er de private skovejeres brancheorganisation. Desuden er op i mod ejere af mindre skovejendomme organiseret i lokale skovdyrkerforeninger, der dels hjælper ejerne med rådgivning og drift af skoven, dels agerer skovpolitisk. På tilsvarende måde samarbejder mange private skovejere med HedeDanmark og andre skovbrugskonsulenter. Inden for skovdrift er der to certificeringsmuligheder PEFC og FSC. Statsskovenes arealer er certificeret efter begge standarder. Indenfor det private og kommunale er der ca ha PEFC certificeret og ha er FSC certificeret. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 2
7 Den samlede indtægt for produktionen af skovprodukter i Danmark er ca. 1 mia. kroner. I 2015 udgjorde salg af energitræ 300 mio kr. Generel beskrivelse af danske læhegn Der er stor tradition for at plante læhegn i Danmark. Systematisk plantning af læhegn startede i 1930erne. I 1967 kom de første større læplantningslaug og man gik over til plantning af hovedsageligt 3 rk. og 6 rk løvtræ hegn. Siden da har der været forskellige støtteordninger til etablering af læhegn og langt størsteparten er etableret med tilskud. Det anslås at der omkring km læhegn i Danmark i dag. Læhegn plantet med tilskud, må ikke fjernes og man er forpligtet til at vedligeholde det. Beskrivelse af flisforsyningsområdet Haderup Skovserivces forsyningsområde er danske skove, læhegn, naturområder og bynære bevoksning, hvor flisforsyningsområdet dækker hele Danmark, dog hovedsageligt Midtjylland. Figur 1 Flisforsyningsområde Haderup Skovserivce er en skoventreprenørvirksomhed der producere og sælger flis. Flisproduktionen er på T årligt, ca. 20 % af flisen produceres i på arealer uden for skov, hovedsageligt i læhegn og mindre beplantninger og ifbm naturprojekter. Hertil kommer også rydninger af træer og buske i forbindelse med udstykninger og udvidelse af infrastrukturen i Danmark. I skoven er det udtynding i nåletræ eller rundtræ fra nåletræsskovninger, resten er grene og toppe fra både løvtræ og nåletræ. Beskrivelse af skovdriftsmetoder hos Haderup Skovservice Tyndninger: I læhegn er det hovedsageligt udtag af ammetræer og styning af buske, men henblik på at bevare hegnets læ givende effekt. Arbejdet udføres både med fældebunkelægger og fældeudkører. I skoven gennemføres tyndninger ved fældebunkelægning i forbindelse med indlægning af spor og tynding af yngre bevoksninger. Den efterfølgende flishugning gennemføres med en terrængående flishugger eller lastbilhugger. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 3
8 Trætoppe: Flisning af toppe og grene fra nåletræer og løvtræer i forbindelse med skovning af mellemaldrende eller ældre løv- og nåletræer. Toppe sammenkøres ofte i stakke og flises ved vej. Rundtræ: Produceres som et biprodukt i forbindelse med hugst i nåletræ, hvor der også produceres tømmer. Flisen er udnyttelse af lavkvalitetstræ der ikke kan udnyttes til højkvalitetsprodukter som for eksempel tømmer. Skoves med skovningsmaskine, udkøres til bilfast vej, flises ved vej, eller transporteres til lagerplads hvor flishugningen foretages. Rydninger: Gennemføres ved manuel fældning og efterfølgende udkørsel eller med fældeudkører. Træ sammenkøres ofte i stakke og flises ved vej. Rydning af træopvækst ifbm. Naturprojekter forgår i dialog eller i direkte samarbejde med relevante myndigheder. Tabel 1 Fordeling af råvare input i % Nåletræ Løv Blandet Controlled feedstock SBP-Compliant primary 90 % 5% 5% SBP-Compliant Secondary SBP-Compiant Tertary SBP-non-compliant Kilder: Nord-Larsen, Thomas et al, Skove og Plantager 2016, Skov og Landskab, 2016 PEFC Denmark, FSC Denmark, Retsinformation: Levende hegn til gavn for dyr og planter: Rødlistearter: SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 4
9 2.2 Actions taken to promote certification amongst feedstock supplier Der er ikke igangsat foranstaltninger, der skal fremme certificering ved de skove, hvor der høstes råvare, da dette ligger udenfor virksomhedens beføjelser. 2.3 Final harvest sampling programme Ved Haderup Skovservice er der også stor fokus på at lave et økonomisk fordelagtigt resultat for kunderne, når der arbejdes i skoven. Derfor vil der ved skovninger i bevoksninger over 40 år først og fremmest blive produceret produkter af høj værdi og ikke kun biomasse. Der er prisforskel på energitræ til biomasse og træ til tømmer, kævler eller emballagetræ, derfor er det ikke økonomisk fordelagtig at producere enegitræ, hvis der kan laves et produkt af højere værdi. Når træ fra renafdrifter over 40 år ender i biomasse, skyldes det at en del af træet ikke lever op til de kvalitetskrav der er til f tømmer. Det kan skyldes råd, skader, skævheder, flæk, stormfald, mm. Tabel 2 Final harvest sampling. Data fra 5 tilfældigt udvalgte skovningsprojekter i. Mængde af rundtræ til energitræ fra skovning af bevoksninger over 40 år udgør ca. 20% Summeret Periode Effekt Mængde % KTØ 1830,73 57 EMB 735,96 23 CELL TOP TRÆ/ENERGITRÆ 617,47 20 TOTAL 3.184, SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 5
10 2.4 Flow diagram of feedstock inputs showing feedstock type [optional] Ikke inkluderet. 2.5 Quantification of the Supply Base Supply Base a. Ressourcens areal (ha): ha skov b. Ejerskab (ha): private ejet, ejet af fonde, ejet af staten, ukendt ejer c. Skovtype (ha): Tempereret d. Skovdrift (ha): ha plantage eller plantet skov, ha naturlig forvaltet skov anden/ukendt driftsform e. Certificeret skov fordelt på ordninger (ha): ca ha PEFC certificeret skov og ha FSC certificeret (overlappende areal). Feedstock f. Total volume of Feedstock: T g. Volume of primary feedstock: T h. List percentage of primary feedstock (g), by the following categories: - Certified to an SBP-approved Forest Management Scheme: 10% - Not certified to an SBP-approved Forest Management Scheme 90% i. List all species in primary feedstock, including scientific name: Danish English Latin Ahorn Sycamore Acer pseudoplatanus Ask Ash Frainus ecelsior Dunbirk White birch Betula pubescens Vortebirk Silver birch Betula pendula Bjergfyr Mountain pine Pinus mugo Bævreasp Aspen Populus tremula Bøg Beech Fagus sylvatica. Contortafyr Lodgepole pine Pinus contorta Cypres Lawson cypress Chamaecyparis lawsoniana Douglas Douglas fir Pseudotsuga menziesii Stilkeg Common Oak Quercus robur Vintereg Sessile Oak Quercus petraea Elm Mountain elm Ulmus glabra Grandis Grand fir Abies grandis Hestekastanie Horse chestnut Aesculus hippocastanum SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 6
11 Hvidgran White spruce Picea glauca Lind Common lime Tilia cordata Lærk European larch Lari decidua Lærk Japanese larch Lari leptolepis Hybridlærk Dunkeld Larch Lari eurolepis Nobilis Noble fir Abies procera Nordmannsgran Nordmann fir Abies normanniana Omorika Serbian spruce Picea omorica Poppel Poplar Populus sp. Rødeg Northern red oak Quercus rubra Rødel Common alder Alnus glutinosa Rødgran Norway spruce Picea abies Sitkagran Sitka spruce Picea sitchensis Skovfyr Scots pine Pinus sylvestris Spidsløn Maple Acer platanoides Thuja Western red cedar Thuja plicata Ædelgran Silver fir Abies alba Østrigsk fyr Austrian pine Pinus nigra j. Volume of primary feedstock from primary forest: 0T k. List percentage of primary feedstock from primary forest (j), by the following categories. Subdivide by SBP-approved Forest Management Schemes: - 0% Primary feedstock from primary forest certified to an SBP-approved Forest Management Scheme - 0% Primary feedstock from primary forest not certified to an SBP-approved Forest Management Scheme. l. Volume of secondary feedstock: specify origin and type: 0% m. Volume of tertiary feedstock: 0% SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 7
12 3 Requirement for a Supply Base Evaluation SBE completed SBE not completed Haderup Skovservice høster størstedelen af råmaterialet udenfor skov (arbocultural arising) og i ikkecertificerede skove. For at kunne dokumenterer overensstemmelse med SBP og for at kunne sælge biomassen som SBP-compliant biomass, er derfor der behov for at udarbejde en evaluering af forsyningsområdet. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 8
13 4 Supply Base Evaluation 4.1 Scope Omfanget af evalueringen dækkede hele forsyningsområdet for Haderup Skovservice, som anses for alle eksisterende og potentielle kilder til primære råmaterialer, samt råmaterialernes oprindelse. Hensigten med SBE er at skelne risikoniveauet i forhold til de indikatorer der er beskrevet i SBP Standard 1. Råvarerne er inddelt i følgende kategorier: 1. Primær råvare fra FSC eller PEFC certificerede skove 2. Primær råvare fra skove med grøn dritfsplan 3. Primær råvare fra tyndning i nåletræsbevoksninger 4. Primær råvare fra tyndning i 1. generationsskovejendomme 5. Primær råvare fra skove uden grøn driftsplan eller certificering 6. Primær råvare fra ikke-skovområder, f læhegn, by og park områder Størstedelen af biomassen oparbejdes af eget trænet personale. En mindre del af råmaterialet produceres af løst tilknyttede samarbejdspartnere. Her står Haderup Skovservice for sporbarhed, risikovurdering og risikohåndtering. 4.2 Justification Denne evaluering tager udgangspunkt i og bruger den regionale risikovurdering (RRA) for Danmark, godkendt af SBP i juni RRA for Danmark er tilgængelige her: RRA for Danmark er udført i overensstemmelse med SBP Standard nr. 1. Haderup Skovservices evaluering og brug af RRA for Danmark er udført i overensstemmelse med SBP standard nr. 2. Ud fra resultaterne i RRA for Danmark og analyse af virksomhedens arbejdsprocedurer, er der fundet, udarbejdet og implementeret anvendelige risikominimerende foranstaltninger og leverandørverificeringsprogram, der skal sikre lav risiko på alle indikatorer i forbindelse med produktion af flis (primary feedstock). Haderup Skovserivce er opmærksom på at der kan forekomme ændringer i den SBP godkendte RRA for Danmark og er villig til at tilpasse SBE i disse tilfælde. 4.3 Results of Risk Assessment Den godkendte SBP RRA for Danmark, juni 2017, konkluderer, at der er lav risiko i forhold til alle kriterier bortset fra følgende kriterier, hvor der er identificeret specificeret risiko : Kriterier 2.1.1, 2.1.2, og Tabel 3 De enkelte indikatorer med "specificeret risiko" i den nationale risikovurdering Skove og andre områder med høje bevaringsværdier i Supply Base er identificeret og kortlagt. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 9
14 Potentielle trusler mod skove og andre områder med høje bevaringsværdier fra skovdyrkningsaktiviteter er identificeret og adresseret. Vigtige økosystemer og levesteder bevares eller beskyttet i deres naturlige tilstand (CPET S8b) Biodiversitet er beskyttet (CPET S5b). Haderup Skovservice har ud fra den SBP godkendte RRA for Danmark konkluderet at flisforsyningsområdet kan deles op i følgende underkategorier (sub-scopes), som stemmer overens med de listede kategorier i RRA: 1. Primær råvare fra FSC eller PEFC certificerede skove 2. Primær råvare fra skove med grøn dritfsplan 3. Primær råvare fra tyndning i nåletræsbevoksninger 4. Primær råvare fra tyndning i 1. generationsskovejendomme 5. Primær råvare fra skove uden grøn driftsplan eller certificering 6. Primær råvare fra ikke-skovområder, f læhegn, by og park områder, naturprojekter. For hver af disse kategorier, er der kun tildelt specificeret risiko for kategori 2 og 5. Disse behandles nedenfor med leverandørverificeringsprogram og udarbejdede risikominimerende tiltag. 4.4 Results of Supplier Verification Programme Haderup Skovserivces program for leverandørverifikation består af følgende: For alle leverandører (skovejere), indgår Haderup Skovservice aftale med skovejeren om opgaven, hvor der under formødet spørges ind til om skoven er FSC og/eller PEFC certificeret og om der er udarbejdet en grøn driftsplan og/eller en nøglebiotopsregistrering for ejendommen. For alle leverandører, er Haderup Skovservice altid fysisk ude og besigtige og gennemgå arealerne i forbindelse med screeningen og inden der skoves. Det vil sige at der er stor sikkerhed for at arealerne gennemgås korrekt og screenes rigtigt. Kun for leverandører hvor der kan der opnås Low Risk for de fire indikatorer med specificeret risiko gennem de risikominimerende tiltag, sælges biomasse som SBPcompliant biomass. Lokal skovadministrator er undervist i Haderup Skovservices procedure og kan selv stå for risikovurdering og risikohåndtering. Haderup Skovservice vil kun i enkelte tilfælde købe biomasse fra andre leverandører og i de tilfælde hvor det sker, vil Haderup Skovserivce selv stå for risikovurdering og evt. risikominimering på samme måde som beskrevet ovenfor. 4.5 Conclusion Ved en gennemgang og revidering af arbejdsprocedurerene i Haderup Skovservice ud fra den SBP godkendte RRA for Danmark, samt udarbejdelse og implementering af leverandørverifikationsprogram (SVP) SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 10
15 og risikoreducerende foranstaltninger, vurderes det at virksomheden sikrer at biomasse overholder de krav der stilles i SBP-certificeringen. Anders Røhr Lauritzen, der står for opgaveplanlægning, identificering af nøglebiotoper og kortlægning af projekter, har stor erfaring med arbejde i skoven og at tage hensyn til bevaringsværdig natur. Virksomheden er opmærksom på at de tilfælde hvor opgaver udføres i områder med specifik risiko, er det nødvendigt at lade andre kvalificerede personer, såsom biologer eller relevante myndighedspersoner, hjælpe med identifikationen af nøglebiotoper. I opstartsfasen er det vigtigt at indarbejde reguleringer og tilpasninger, når virksomheden er mere fortrolig med de nye standarder og procedure. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 11
16 5 Supply Base Evaluation Process Haderup Skovservice anvender den SBP godkendte RRA for Danmark, juni 2017 som udgangspunkt. Som det fremgår af RRA for Danmark, er der identificeret lav risiko på alle indikatorer, bortset fra følgende Indikatorer hvor der er identificeret specificeret risiko : 2.1.1, 2.1.2, 2.2.3, for skovtype kategori 2 og 5. For at minimerer risikoen for disse 4 indikatorer med specificeret risiko ved oparbejdning af biomasse har Haderup Skovservice udarbejdet et sæt arbejdsprocedurer med implementering af risikoreducerende kontroltiltag, der lever op til standardens due diligence krav. Arbejdsprocedurerne inklusiv de risikoreducerende tiltag kan findes beskrevet i detaljer i virksomhedens Entreprenørhåndbog. Haderup Skovservice har brugt både interne og eksterne ressourcer til arbejdet med SBE. SBE er udarbejdet med eget personale, der har stor erfaring med produktion af biomasse. Anders R. Lauritzen MSc in Forest and Nature management har været ansvarlig for processen ved Haderup Skovservice. Maskinfører og underentreprenører ved Haderup Skovservice har et højt kompetenceniveau efter bl.a. flere års arbejde med flis produktion. Haderup Skovservice har brugt en ekstern konsulent fra DM&E, med ca. 13 års erfaring fra skovcertificering og skovdrift, til arbejdet med at rettet arbejdsprocesser til og indsamle supplerende data. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 12
17 6 Stakeholder Consultation Høringsfasen fandt sted i en 30 dages periode fra Den danske version af SBR, inklusivt de risikominimerende kontroltiltag, blev fremsendt pr. til følgende interessenter: Danmarks Naturfredningsforening Nora Skjernaa Hansen nsh@dn.dk FSC Danmark Kristian Jørgensen kristian@fsc.dk Verdens Skove Jakob Ryding jr@verdensskove.org VVVF (Verdensnaturfonden) Sofie Tind Nielsen s.tind@wwf.dk Københavns Universitet Vivian Kvist Johansen vkj@ign.ku.dk PEFC Danmark Morten Thorøe mt@pefc.dk Dansk Energi Kristine van het Erve Grunnet keg@danskenergi.dk Dansk Fjernvarme Kate Wieck-Hansen kwh@danskfjernvarme.dk Dansk Skovforening Tanja Olsen to@skovforeningen.dk Energistyrelsen Lars Martin Jensen Imj@ens.dk Ørsted Peter K Kristensen pekkr@orsted.dk Friluftsrådet Thorbjørn Eriksen toe@friluftsraadet.dk BAT Kartellet Gunde Odgaard gunde.odgaard@batkartellet.dk Naturstyrelsen Niels Bølling niboe@nst.dk NOVOPAN A/S Jette Wulff j.wulff@kronospan-dk.dk Troldtekt A/S Orla Jepsen oje@troldtekt.dk Rold Skov Savværk A/S Henrik Thorlacius-Ussing htu@lindenborg.dk Norlund Savværk Simon Mikkelsen smi@norlundwood.com SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 13
18 6.1 Response to stakeholder comments Haderup Skovservice modtog ingen kommentarer fra adspurgte interessenter. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 14
19 7 Overview of Initial Assessment of Risk Haderup Skovservice anvender den SBP godkendte RRA for Danmark, juni 2017 som udgangspunkt. Som det fremgår af RRA for Danmark, er der identificeret lav risiko på alle indikatorer, bortset fra følgende Indikatorer hvor der er identificeret specificeret risiko : 2.1.1, 2.1.2, 2.2.3, 2.2.4, men ikke for alle skovtyper/- kategorier (kun kategori 5 nedenfor). For at minimere de specificerede risici, og flytte Specified risk til Low Risk, arbejder Haderup Skovserivce efter deres ledelsessystem, beskrevet i entreprenørhåndbogen og gennemgået i pkt Ledelsessystemet beskriver bl.a. hvordan Haderup Skovservice minimerer risiko i de områder hvor der er en risiko for at biomassen ikke er bæredygtig. Ud fra RRA for Danmark deler Haderup Skovservice flisforsyningsområdet op i samme seks underkategorier som beskrevet i pkt i RRA for Danmark: 1. Primær råvare fra FSC eller PEFC certificerede skove (lav risiko) 2. Primær råvare fra skove med grøn driftsplan (lav risiko) 3. Primær råvare fra tyndning i nåletræsbevoksninger (lav risiko) 4. Primær råvare fra tyndning i 1. generationsskovejendomme (lav risiko) 5. Primær råvare fra skove uden grøn driftsplan eller certificering (specificeret risiko) 6. Primær råvare fra ikke-skovområder, f læhegn, by og park områder, naturprojekter (lav risiko). Nedenfor gengives først resultaterne fra den SBP godkendte RRA. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 15
20 Tabel 2. Under-kategorier: 1, 2, 3, 4 og 6. Risikovurdering fra RRA for alle indikatorer for disse skovtyper/kategorier: Indicator Initial Risk Rating Initial Risk Rating Indicator Specified Low Unspecified Specified Low Unspecified SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 16
21 Tabel 2. Under-kategori: 5) Primær råvare fra skove uden grøn driftsplan eller certificering. Risikovurdering fra RRA for alle indikatorer for denne type/kategori. Indicator Initial Risk Rating Initial Risk Rating Indicator Specified Low Unspecified Specified Low Unspecified SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 17
22 8 Supplier Verification Programme 8.1 Description of the Supplier Verification Programme Primary Feedstock For hovedparten af den flismængde som Haderup Skovservice sælger, står de selv for hele processen. Det vil sige kontakt med kunden/skovejer, gennemgang af arealet med ejer, planlægning af opgaven, udførsel af opgaven, opfølgning på opgaveudførsel, samt transport og salg af flis. Igennem ledelsessystemet fra entreprenørhåndbogen vil Haderup Skovserivce dokumentere oprindelse, risikovurdering/screening af arealet og evt. risikominimering. Der er én fast aftale om køb af biomasse fra en lokal skovadministrator, der selv screener og udfører arbejdet i skoven. En mindre del af flismængden købes op ved andre skoventreprenører. Der er ikke tale om en gruppe af leverandører, der kontinuerligt købes flis af. Ofte er det mindre partier og der kan gå år imellem at de forskellige leverandører sælger flis til Haderup Skovserivce. Proceduren for indkøb af ekstern fils vil være at, Haderup Skovserivce behandler indkøb af flis fra underleverandører, som om det er egne projektet. Haderup Skovserivce står for kortlægning, risikovurdering, gennemgang af arealet og risikominimering. Vurderes det i denne proces at dele af den flismængde ikke er SBP-compliant, vil den ikke blive solgt med SBP-Claim 8.2 Site visits Primary Feedstock Ledelsen i Haderup Skovserivce gennemgår alle opgaver i felten, ofte sammen med leverandøren (skovejer/lodsejer) inden opgaven startes op. I forbindelse med feltbesøg, spørges der ind til Grøn driftsplan eller skovcertificering. Er ejedommen certificeret eller er der en grøn driftsplan, skal hensynskort med nøglebiotop registrering udleveres til Haderup Skovservice. Når opgaven er færdig, sikres det ved feltgennemgang at opgaven er løst tilfredstillende. Er der sket fejl, vil ejer og relevante myndigheder blive kontaktet. Er der tale om opgaver af længere varighed er ledelsen normalt ude og besigtige opgaven undervejs. Her kan evt. fejl og mangler rettes ind løbende. Den lokale skovadministrator er undervist i screening og kortlægning. Hans opgaver vil blive kontroleret i hendhold til Haderup skovservices procedure for stikprøvekontrol, jf. bilag 19 Plan for stikprøvekontrol af leverandører i entreprenørhåndbogen. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 18
23 8.3 Conclusions from the Supplier Verification Programme Alle leverandører (skovejere) har besøg i felten ved alle opgaver, samt screening på kort givet Haderup Skovserivce den størst mulige sikkerhed for at lokalisere områder hvor der er behov for at være ekstra opmærksom, når der arbejdes i skoven. Ved opfølgning på opgaverne når de er afsluttet, får Haderup Skovserivce mulighed for at finde fejl ved deres processer og rette op på evt. uhensigtsmæssige arbejdsmetoder og procedure. Ved stikprøvekontrol af den lokal skovadmistrator kan det konstateres at screening og kortlæning er udført korrekt og at observationerne stemmer ovens med de faktiske forhold. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 19
24 9 Mitigation Measures 9.1 Mitigation measures Indledende betragtninger: Haderup Skovserivce arbejder efter procedurerne i entreprenørhåndbogen 1 der er indrettet, så den tager højde for indikatorerne beskrevet i den SBP godkendte RRA for Danmark, juni I entreprenørhåndbogen er der beskrevet hvordan man skal identificere om skovområdet hører under kategorien med specifik risiko og hvilke risikoreducerende foranstaltninger, der skal iværksættes før man kan kalde materialet SBP-compliant. Hvis Haderup Skovserivce ikke kan reducere risikoen på dele af biomassen, vil den ikke indgå i SBP mængden. Projekter i Haderup Skovserivce planlægges, anvises og kontrolleres af Anders R. Lauritzen. Risikovurdering af det enkelte skovområde: Ved alle nye opgaver udføres der en screening af de arealer, der høstes biomasse i ud fra indikatorerne: 2.1.1, 2.1.2, 2.2.3, Screeningen bygger på tilgængeligt kortmateriale og databaser, samt visuel gennemgang af arealet inden opstart. Ved hver opgave udarbejdes der arbejdes kort og tjekliste, som skal sikre at maskinfører er opmærksom på beskyttet eller fredet natur/kultur. Der startes med at klassificere skovområdet som en af de seks kategorier. 1. Primær råvare fra FSC eller PEFC certificerede skove - lav risiko 2. Primær råvare fra skove med grøn driftsplan lav risiko 3. Primær råvare fra tyndning i nåletræsbevoksninger lav risiko 4. Primær råvare fra tyndning i 1. generationsskovejendomme - lav risiko 5. Primær råvare fra skove uden grøn driftsplan eller certificering - specificeret risiko 6. Primær råvare fra ikke-skovområder, f læhegn, by og park områder, naturprojekter lav risiko. Klassificering i henhold til denne inddeling for hvert hugstområde udføres af Anders R. Lauritzen, der har indgående kendskab til at identificere nøglebiotoper i henhold til nøglebiotopskataloget. Risikohåndtering: Personalet, der foretager screeninger og planlægger arbejdsopgaverne, er bekendt med gældende lovgivning inde for natur- og miljøområdet. Haderup Skovserivce planlægger aktiviteter i forsyningsområdet så de minimerer negativ påvirkning af økosystemer, biodiversitet og bevaringsværdige områder. Områder hvor der høstes flis skal inden opstart undersøges ved en fysisk gennemgang og kortlægges efter nedenstående procedure. Alle procedure er uddybet i entreprenørhåndbogen. 1 Dokument der detaljeret beskriver virksomhedens arbejdes procedure. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 20
25 Der udarbejdes kort over hvert flis-projekt. Kortet viser identificerede områder med høj bevaringsværdig (HCV). Er der udarbejdet kort ifbm. certificering eller grøn driftsplan skal disse kort inddrages i planlægningsprocessen, så naturværdier (HCV) kan sikres. Alle arbejdsområder screenes igennem DM&Es kortportal og gennemgås af ledelsen inden opstart udfra tjeklisten i entreprenørhåndbogen Hvert flis-projekt har et unikt sagsnummer og adresse, der går igen på opgavebeskrivelse, vejesedler og afregningsgrundlag. Sikre sporbarhed. Hvert flis-projekt har en Tjekliste med relevante oplysninger. Sikre god kommunikation imellem de forskellige parter i arbejdsprocessen og at alt relevant data som maskinføreren har brug for noteres. Kort og tjekliste udleveres til maskinfører og de er trænet i virksomhedens arbejdsprocedure, samt betydningen af elementerne på kortet. For at kunne identificere områder med høje naturværdier under arbejdets udførsel, er alle maskinfører, der arbejder med flis produktion i skoven, uddannet i Maskinfærdsel på Naturnære arealer. 9.2 Monitoring and outcomes Der vil i de første 12 mdr. være ekstra fokus på de opgaver hvor der er størst risiko for at skovningsaktiviteter kan beskadige bevaringsværdig natur. Det vil være i gamle skovområder hovedsageligt bevokset med løvtræer. Det seneste år er der kun gennemført meget få opgaver i den type skov, mens langt hovedparten er områder med lav risiko. Ved næste interne audit vil den effekten af dette tiltag blive vurderet. For de gennemførte risikoreducerende kontroltiltag og SVP med de beskrevne og indarbejdede procedurer med screening og visuel besøg af alle forsyningsområder er der opnået lav risiko for indikatorerne med specificeret risiko: Skove med høj bevaringsværdi, HNV er kortlagt og identificeret Potentielle trusler mod skove og andre områder med høj bevaringsværdi fra skovdyrkningsaktiviteter er identificeret og adresseret Beskyttelse af nøglebiotoper og habitater Sikring af biodiversitet Som dermed er reduceret til at udgøre lav risiko.. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 21
26 10 Detailed Findings for Indicators Detaljerede resultater for indikatorer i risikovurderingen findes i den SBP godkendte RRA for Danmark, juni SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 22
27 11 Review of Report 11.1 Peer review Rapporten er læst igennem og kommenteret, med efterfølgende revidering af B. sc in Forestry Claus Clemmensen 11.2 Public or additional reviews Rapporten er gennemlæst af Lead auditor Karina Seeberg Kitnæs, Orbicon på vegne af DNV GL. SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 23
28 12 Approval of Report Approval of Supply Base Report by senior management Report Prepared by: Anders R. Lauritzen Leder Skovafdeling, MSc in Forest and Nature management Name Title Date Report Prepared by: Claus Clemmensen Skovkonsulent, B. sc in forestry The undersigned persons confirm that I/we are members of the organisation s senior management and do hereby affirm that the contents of this evaluation report were duly acknowledged by senior management as being accurate prior to approval and finalisation of the report. Report approved by: Dann Handberg Madsen Owner and CEO of the company Name Title Date Report approved by: [name] [title] [date] Name Title Date Report approved by: [name] [title] [date] Name Title Date SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 24
29 13 Updates Engang om året inden ekstern audit, vil Haderup Skovservice A/S gennemføre egenkontrol, efter procedure beskrevet i entreprenørhåndbogen. Egen kontrollen vil vurdere: 1. ændringer i flisforsyningsområdet. Er der sket ændringer, der giver anledning til at elementer i flisforsyningsrapporten bør ændres. 2. Det skal vurderes om de risikominimerende tiltag er tilstrækkelige. Hver tiende højrisiko opgaver tage op til vurdering Significant changes in the Supply Base Ikke relevant endnu Effectiveness of previous mitigation measures Ikke relevant endnu New risk ratings and mitigation measures Ikke relevant endnu Actual figures for feedstock over the previous 12 months T 13.5 Projected figures for feedstock over the net 12 months T SBP Framework Supply Base Report: Template for BPs v1.3 Page 25
Flisforsyningsrapport for Naturstyrelsen
Flisforsyningsrapport for Naturstyrelsen www.sustainablebiomasspartnership.org Version 1.2 Juni 2016 Note: This template, v1.2, is effective as of the date of publication, that is, 23 June 2016. Template
Læs mereSupply Base Report: Biomasse Børsen ApS
Supply Base Report: Biomasse Børsen ApS www.sbp-cert.org Completed in accordance with the Supply Base Report Template Version 1.3 For further information on the SBP Framework and to view the full set of
Læs mereFlisforsyningsrapport EHJ Energi A/S
Flisforsyningsrapport EHJ Energi A/S www.sustainablebiomasspartnership.org Indhold 1 Oversigt...4 2 Beskrivelse ressourcen...5 2.1 Generel beskrivelse... 5 2.2 Tiltag for at fremme certificering... 16
Læs merePlantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker
Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:
Læs mere26 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden
Læs mereFlisforsyningsrapport for Naturstyrelsen.
Flisforsyningsrapport for Naturstyrelsen. www.sustainablebiomasspartnership.org Version 1.2 Juni 2016 Yderligere information og den fulde dokumentation findes på www.sustainablebiomasspartnership.org Dokument
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereOplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger
PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg
Læs merePEFC Skovdrift Certificering. Re-certificering Rapport for: Vejle Kommunes Skove i Vejle. Rapport færdiggjort: 22/02/2018 Audit dato: 08/02/2018
Certificeret af: Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.org PEFC Skovdrift Certificering Re-certificering Rapport for: Vejle Kommunes Skove i Vejle Certificering forvaltet af: NEPCon Tel: +45 8618
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereSupply Base Report for DSHwood A/S
Supply Base Report for DSHwood A/S www.sustainablebiomasspartnership.org Version 1.2 - Dansk June 2016 NOTE: This template, v1.2, is effective as of the date of publication, that is, 23 June 2016. Template
Læs merePEFC Skovdrift Certificering. Årlig audit Rapport for: Vejle Kommunes Skove i Vejle. Rapport færdiggjort: 19/05/2017 Audit datoer: 16/03/2017
Certificeret af: Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.net PEFC Skovdrift Certificering Årlig audit Rapport for: Vejle Kommunes Skove i Vejle Certificering forvaltet af: NEPCon Tel: +45 8618 0866
Læs mereBæredygtig Biomasse Dokumentation & SBP certificering
Bæredygtig Biomasse Dokumentation & SBP certificering Brancheaftalen Dokumentationskrav Opfyldelse af aftalens krav 1-6 kan dokumenteres ved at købe FSC, PEFC eller SBP certificeret biomasse eller ved
Læs mereFSC skovcertificering
FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten
Læs mereIntroduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Læs mereErfaringer med EUTR / Due Diligence 02/
Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/12-2014 Proces og konsekvens EUTR Due Diligence Virksomheder, som bringer træ og træprodukter i omsætning for første gang på det indre marked, bør på grundlag af
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs merePEFC Skovdrift Certificering. Årligt audit Rapport for: Dønnerup A/S i Jyderup, Danmark. Rapport færdiggjort: Audit datoer: 7.
Certificeret af: Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.org PEFC Skovdrift Certificering Årligt audit Rapport for: Dønnerup A/S i Jyderup, Danmark Certificering forvaltet af: NEPCon Tel: +45 8618
Læs merePEFC Skovdrift Certificering. Første årlige audit Rapport for: WEFRI A/S Frijsenborg Skovdistrikt i. Hammel, Danmark
Certificeret af: Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.org PEFC Skovdrift Certificering Første årlige audit Rapport for: WEFRI A/S Frijsenborg Skovdistrikt i Hammel, Danmark Certificering forvaltet
Læs mereSkove og plantager 2013
Skove og plantager 2013 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Skove og plantager 2013 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,
Læs mereSkovforvaltning. Rapport for: WEFRI A/S Frijsenborg Skovdistrikt i Hammel, Danmark
Certificeret af: PEFC Skovforvaltning Recertificeringsrevision Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.net Rapport for: WEFRI A/S Frijsenborg Skovdistrikt i Hammel, Danmark Certificering forvaltet
Læs merePEFC Skovdrift Certificering. Årligt audit 2019 Rapport for: Den Suhrske Stiftelse i St. Merløse
Certificeret af: Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.org PEFC Skovdrift Certificering Årligt audit 2019 Rapport for: Den Suhrske Stiftelse i St. Merløse Certificering forvaltet af: NEPCon Tel:
Læs mereNedlagte kårede bevoksninger 13-11-2014 Kåringsnr. Træart Skovdistrikt Plantage Afdeling Dato for nedlæggelse Nedlagt før 2005
Kåringsnr. Træart Skovdistrikt Plantage Afdeling Dato for nedlæggelse Nedlagt før 2005 F.1 Populus trichocarpa Planteopformeringsstationen Planteopformeringsstationen ;Mark NO-bed 3 F.102 b Quercus robur
Læs mereHvordan kontrolleres bæredygtighed?
Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Brancheaftalen Kriterier for bæredygtig biomasse 1. Lovligt fældet og handlet 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage
Læs merePEFC Skovdrift Certificering. Årligt audit Rapport for: Kong Frederik den Syvendes Stiftelse paa Jægerspris i Jægerspris, Danmark
Certificeret af: Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.org PEFC Skovdrift Certificering Årligt audit Rapport for: Kong Frederik den Syvendes Stiftelse paa Jægerspris i Jægerspris, Danmark Certificering
Læs mereBæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?
Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen? NEPCon aktiviteter og personale Selskaber i 12 lande Ca. 100 medarbejdere Globalt netværk Skovcertificering > 25 million hektar >
Læs mereAnbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere
Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere 12. september 2016 KAH/TO EU s Tømmerforordning (EUTR) kræver, at ejer vurderer risikoen for, at træ, der fældes på ejendommen, er ulovligt fældet.
Læs merePEFC Skovdrift Certificering. Re-certificeringsaudit Rapport for: Dønnerup A/S i Jyderup, Danmark
Certificeret af: Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.org PEFC Skovdrift Certificering Re-certificeringsaudit Rapport for: Dønnerup A/S i Jyderup, Danmark Certificering forvaltet af: NEPCon Tel:
Læs merePEFC Skovdrift. Årlig Audit Rapport for: Kong Frederik den Syvendes Stiftelse paa Jægerspris. Jægerspris, Danmark
Certificeret af: PEFC Skovdrift Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.org Årlig Audit Rapport for: Kong Frederik den Syvendes Stiftelse paa Jægerspris Jægerspris, Danmark i Certificering forvaltet
Læs mereDONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Læs mereSkovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000
Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.
Læs mereSkovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert
Skovdyrkerne Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne hvem er vi? Medlemsejet skovbrugsvirksomhed
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs merePEFC Skovdrift. Recertificeringsaudit Rapport for: Den Suhrske Stiftelse i St. Merløse, Danmark
Certificeret af: PEFC Skovdrift Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.org Recertificeringsaudit Rapport for: Den Suhrske Stiftelse i St. Merløse, Danmark Certificering forvaltet af: NEPCon Mobil:
Læs mereUDKAST Dato: 5. juli 2013
UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,
Læs mereSustainable Biomass Partnership (SBP) Stiftet i Dong Energy, Drax, E.ON, SDF Suez, RWE og Vattenfall.
SBP Certificering Sustainable Biomass Partnership (SBP) Stiftet i 2013 Dong Energy, Drax, E.ON, SDF Suez, RWE og Vattenfall. Sikkerhed for, at træbiomasse kommer fra lovlige og bæredygtige kilder Der er
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2014 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereAarestrup Planteskole. Prisliste for efteråret 2018 og foråret 2019
Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2018 og foråret 2019 Nåletræer vejledende priser ekskl. moms Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s 7-12 6,21 4,78 2/1s 12-25 6,71 5,16 2/2 15-30
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2013 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereAarestrup Planteskole. Prisliste for efteråret 2017 og foråret 2018
Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2017 og foråret 2018 Nåletræer vejledende priser Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s 7-12 6,03 4,64 2/1s 12-25 6,51 5,01 2/2 15-30 7,84 6,03
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereSkovbrug. I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000
245 Skovbrug I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over
Læs mereBæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering
Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering Indfasning af dokumentationskrav Omfattede værker: indfyret effekt på mere end 20 MW (Geografisk spredte produktionsenheder der har fælles selskabstilhørsforhold
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mereDanske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Læs mereKravspecifikation for alternativ dokumentation for bæredygtig biomasse
Kravspecifikation for alternativ dokumentation for bæredygtig biomasse I henhold til Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) Version 3.1 November 2016 NEPCon kontakt Christian
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereAarestrup Planteskole
Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2019 og foråret 2020 Alle priser i listen er ex. moms 1 Sitkagran Nåletræer vejledende priser ekskl. moms Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereSkove og plantager 2009
Skove og plantager 2009 Rapportens titel Skove og plantager 2009 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Annemarie Bastrup-Birk, Iben M. Thomsen, Bruno Bilde Jørgensen og Vivian Kvist Johannsen Udgiver
Læs mereSkove og plantager 2011
Skove og plantager 2011 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Skove og plantager 2011 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,
Læs mereIndustrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid
S k r i v t e k s t h e r Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid Henrik Thorlacius-Ussing Direktør for Roldskov Savværk og formand for Træ- og møbelindustrien Skovkonference,
Læs mereSBP. Supply Base Report. Bæredygtig biomasse fra Skovdyrkerne SYD. Sustainable Biomiss Partnership.
Sustainable Biomiss Partnership Supply Base Report Bæredygtig biomasse fra Skovdyrkerne SYD www.sustainablebiomasspartnership.org Sustainable Biomas s Partnership Template version 1.2 (Skovdyrkerne SYD
Læs mereStatus, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Læs mereRegistrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
Læs mereFSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard
FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard NEPCon s mission Fremme bæredygtig skov- og naturforvaltning i samarbejde med lokale interessenter NEPCon s certificeringsportefølje Sporbarhed
Læs mereTRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats
TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev
Læs mereSkove og plantager 2010 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Riis-Nielsen, Torben; Jørgensen, Bruno Bilde
university of copenhagen Københavns Universitet Skove og plantager 2010 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Riis-Nielsen, Torben; Jørgensen, Bruno Bilde Publication date: 2012 Document Version
Læs mereTræpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
Læs mereBÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme
BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar. 2015 Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme HOFOR KORT FORTALT 960 medarbejdere Over 5,2 milliarder
Læs mereGradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon
Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang Michael K Jakobsen, NEPCon About Us International non-profit organisation We have been working on sustainable land use
Læs merei praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse i praksis Dipl. ingeniør Projektleder, indkøber og miljøkoordinator Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. 1. Baggrund for Brancheaftalen 2. Brancheaftalen Krav
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereDet danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift
Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Udkast til revideret dokument marts 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs merePEFC Skovdrift. Årlig Audit Rapport for: Kong Frederik den 7. Stiftelse i Jægerspris, Danmark
Certificeret af: PEFC Skovdrift Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.net Årlig Audit Rapport for: Kong Frederik den 7. Stiftelse i Jægerspris, Danmark Certificering forvaltet af: NEPCon Certificering
Læs mereBaggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme
Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereOVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mereSkovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!
Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereSkovskolens udviklingskonference Praktiske erfaringer med flisning. Skovrider Michael Gehlert
Skovskolens udviklingskonference 2017 Skovflis en vigtig brik for bæredygtig udvikling Praktiske erfaringer med flisning - hvordan griber man det an? Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland
Læs merePraktisk plantekendskab i skov- og naturtyper
Praktisk plantekendskab i skov- og naturtyper træer og buske KOMPENDIUM Af Kent Nomann Skovskolen 11 / 2017 1. Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i i AMU-uddannelsen: 48136 Praktisk
Læs mereCPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK
CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK Seminar om certificeret træ -skærpede anbefalinger for offentligt indkøb af træ Dansk Design Center, 8 oktober 2008
Læs mereGuide til outsourcing af FSC produktion
Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion November 2017 NEPCon Client Guide Maj 2018 Introduktion til denne guide VIGTIGT Denne guide er udviklet af NEPCon
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereBiomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Læs mereVejledning A: Gruppeledere
Vejledning A: Gruppeledere I Introduktion II Opstart af en gruppeordning III Optagelse af nye medlemmer IV Gruppeledelse I Introduktion Denne vejledning støtter kommende gruppeledere i at etablere og lede
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mere1.Status for projekt: Greve Skov
NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen
Læs mereNEPCon LegalSource Programme Eksempler på Due Diligence
NEPCon LegalSource Programme Eksempler på Due Diligence Indhold DLH s Good Supplier Program IKEA s IWAY program LegalSource due diligence DLH s udfordring: Lang og kompleks forsyningskæde 3 Leverandørregistrering
Læs mereAnlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010
Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415
Læs mereFSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Læs merePLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest
PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.
Læs mereHæk- og barrods plante priser
Hæk- og barrods plante priser Alle priser er inklusive moms, afhentet på EllenGaard, levering kan aftales mod fragt tillæg. Bemærk: ved alder udgør hvert af tallene på hver side af den skråt stillede streg
Læs mereSkove og plantager 2012
Skove og plantager 2012 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet 2 SKOVE OG PLANTAGER 2012 Titel Skove og plantager 2012 Forfattere/redaktører Vivian Kvist Johannsen, Thomas
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2016
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2016 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereNaturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:
Læs mere23 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kan komme til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på
Læs mereUdbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?
Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereSkovdrift med meget vand i jorden
Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives
Læs mereElmesygens indflydelse på læhegn i Danmark. Jesper Madsen. Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg
Elmesygens indflydelse på læhegn i Danmark af Jesper Madsen Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg Indledning. I det danske kulturlandskab er de små beplantninger som læhegn, vildtremisser
Læs mereErfaringer fra innføring av ISO i danske kommuner (styringssystem for informasjonssikkerhet)
Erfaringer fra innføring av ISO 27001 i danske kommuner (styringssystem for informasjonssikkerhet) Lars Neupart S,-er, Direktør i Neupart A/S LN@neupart.com twi
Læs mere2017/18. Holm's Planteskole SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE. Telefon
SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE 2017/18 Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk Velkommen Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere vor sortiments- og prisliste for sæson 2017/2018.
Læs mereSKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x
SORTIMENTSLISTE SKOV - LÆ- VILDT- JULE OG PYNTEGRØNSPLANTER SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x 40-60-100 Birk (Alm/vortebirk) 2/1 40-60-100-140 Bøg (Skovbøg) 2/0x 30-50-80 E Eg - Stilkeg 2/0 30-50-80
Læs mereEU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere
EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence
Læs mere