Skovdrift med meget vand i jorden
|
|
- Laura Hansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives med naturforyngelse. Ask har været en hovedtræart, men er på vej ud til fordel for ær, rødel og eg. Lounkær Skov ligger på en hævet havbund ud mod Mariager Fjord. Det meste af skoven ligger i kote 1-2 meter det højeste punkt er i kote 3½ meter. Derfor er der højtstående grundvand og vanskelige forhold for afvanding. Jorden veksler mellem stift ler og groft sand, dækket af et tyndt humuslag. Det er en meget næringsrig jord, og løvtræer vælter op alle vegne. Rødel og birk er udbredt. Ask har været almindelig, men de fleste er skovet i de senere år på grund af asketoptørre. På de lidt højere områder står flot ær, bøg og eg. Flere nåletræer vokser også glimrende bl.a. sitka og lærk. Afvanding er afgørende for at få et rimeligt udbytte. Ikke alene for at give træerne gode vækstforhold, men også for at kunne hente træet ud. Man kan jo ikke regne med at der kommer så langvarig frost at man kan køre overalt. Plukhugstmodel Det kunne vi se i et stykke på 8 ha hvor der i 1996 var indgået en 20- årig aftale med staten om at drive plukhugst. Formålet er at opnå en Foto 1. Forsøg på plukhugst med flere træarter og med flere aldre. Hovedtræarterne er oprindelig ask med rødel, bøg og birk det store træ på billedet er dog lidt atypisk en lind. Der er en meget tæt opvækst af ær, hassel, bøg og rødel. skovtype med træer af flere aldre og flere arter. Foryngelse kan alene ske naturligt, og hugst må kun ske ved plukhugst, dvs. tynding af enkelttræer i forskellige aldre. Der må ikke grøftes. Se foto 1 og 2. I driftsplanen fra 1996 fremgår det at der var en bevoksning med ask på 74 år, højde 23,5 m og diameter 40,5 cm og en bevoksning med ask på 46 år højde 22 m og diameter 48 cm. Begge steder var der indblandet bøg af samme alder. Omkring år 2000 blev der skovet ask med over 40 cm midtdiameter i håbet om at de var hvide. Næsten alle havde dog så meget brunkerne på grund af højt grundvand at de blev deklasseret. Da værdien altså var ret lav var der ingen ide i at forcere hugsten, og måldiameteren blev sat op til 50 cm. I 2005 blev der hugget Juncker træ i bøgene. I de følgende år tog asketoptørren fat, og siden da er en stor del af askene hugget. Der er nok fjernet en del mere end hvad der ville være ideelt hvis der skulle føres plukhugst, og vedmassen er nok faldet noget men der har ikke været andre muligheder. Der er i dag en righoldig opvækst af mange arter af løvtræer. De er ikke tyndet, fordi de er for små. Tynding til flis er ikke noget godt valg på en så fugtig lokalitet der stod vandpytter mange steder fordi der er risiko for markskader. Aftalen om plukhugst udløber i Den vil ikke blive forlænget fordi den manglende afvanding har medført ret høj grundvandsstand. 464 SKOVEN
2 Foto 2. Ud til skovvejen står hasselbuskene tæt. Foto 3. De fleste gamle ask er hugget på grund af asketoptørre, men man søger at bevare enkelte træer som ser sunde ud i håbet om at kunne bevare træarten i skoven. Dette træ er den pæneste ask på Lounkær, og den er udvalgt til videre forædling sammen med aske fra mange andre dele af landet af Københavns Universitet. Foto 4. Æren vælter op så snart der er lys, men der er god udskilning så der er ikke behov for indgreb lige nu. Rødel vil efterhånden dominere, tilvæksten falder, og det er svært at få maskiner ind. Det første der vil ske når aftalen udløber er derfor at de gamle grøfter renses op. Hugstbehandlingen vil ikke blive ændret hugsten havde nok været den samme uden en aftale om plukhugst. Der er nok unge træer til at lave kvalitetstræ der skal bare SKOVEN
3 være et godt træ for hver 7 m og man vil hugge for gode ær. Der blev advaret mod at fjerne hassel, fordi det kan medføre forsumpning som skader æren. Der er allerede fjernet en del af de store træer, og det vil også medføre at grundvandet stiger. Andre træarter Asken har været en hovedtræart på Lounkær fordi den passer til næringsrig, fugtig jord og giver et godt udbytte. De fleste af de gamle aske er væk, og plantning af ask er udelukket indtil der er udviklet sorter der kan modstå asketoptørren. Enkelte sunde ask bevares i håbet om at de kan overleve. Se foto 3. På de højere arealer vil ær og rødel fremover være hovedtræarter. Æren fejes og hvis den plantes skal der hegn om naturlig foryngelse af ær bliver ikke hegnet. Rødel er ikke så udsat, der er kun enkelte rødel som bliver fejet. Se foto 4. Eg vil også være god, fordi den er stabil. Den er forsøgt efter stormfald i sitka, men har været svær at få op pga. ukrudt og forsumpning. Der findes en del ældre eg og bøg, se foto 5. Der bliver ikke anvendt renafdrift, løvtræet forynges naturligt, og der plantes normalt ikke. Hugsten er svag for at undgå forsumpning og for at undgå vanris. Man forsøger at lave etagerede bevoksninger med grupper af varierende højde, og man kører med moderat vedmasse. Hvis muligt skal ær være hovedtræart med en måldiameter på i hvert fald 50 cm, gerne 60 cm. Den må ikke stå for længe og skal høstes mens den er sund. Kontrol af vandstanden er fortsat vigtig for at skabe tilstrækkeligt rodrum til træerne. Ellers går det ud over både tilvækst, kvalitet og stabilitet. På de lavere arealer har man ikke fundet den helt rette løsning, men rødel er det bedste forslag. Hvis der plantes sker det på 2 x 2,5 m med 1 m planter, og det vil koste kr/ha. Rødel skal hugges stærkt, for den skulle gerne nå over 40 cm på midten. Se foto 6. Rødel har generelt ikke været anset for en særlig værdifuld træart. Tilvæksten er lav, bortset fra de første år. Veddet er ret blødt og er sjældent særlig godt betalt. Der burde dog være muligheder for at anvende gode kvaliteter til møbler, fordi veddet får en flot orangebrun farve efter fældning. Foto 5. Der er flere partier med ældre løvskov af især bøg og eg bl.a. disse ege på omkring 200 år langs Havnøvej tæt ved fjorden. Lounkærs historie Lounkær var i 1800-tallet et vanskeligt tilgængeligt skovområde. Det var meget vådt især om vinteren, og skoven var til tider oversvømmet med saltvand fra fjorden. Skoven var domineret af ask med rødel, birk og eg samt på lidt højere jord bøg. Skoven var af ringe kvalitet og vækst som følge af den høje grundvandsstand. Skoven blev drevet med stævningsdrift, og der har været været løvenge og græsning op til Lounkær blev købt i 1936 af Carl Mar: Møller (CMM) som i 1927 var udnævnt til professor i skovdyrkning og direktør Flemming Juncker. Da Juncker to år efter overtog Overgård Gods solgte han sin andel til CMM. De havde fortsat et nært samarbejde om faglige emner. Efter sigende besøgte Juncker flere gange Lounkær ved at svømme over fjorden med tøjet i en bylt på hovedet. Efter overtagelsen gik CMM i gang med at forbedre skovdriften. Der blev lavet dræning af både skov og landbrugsarealer, der blev rejst et dige ud mod fjorden for at undgå oversvømmelser, skoven blev udtyndet og der blev plantet sitkagran. CMM lavede mange forsøgsanlæg på Lounkær, og mange skovbrugsstuderende har haft sommerøvelser på stedet. CMM var i 35 år i bestyrelsen for Junckers Savværk, en del af årene som formand. Han er i dag mest kendt for sine tilvækstoversigter for bøg, eg og rødgran samt lærebogen Vore skovtræarter og deres dyrkning fra CMM byggede en præsentabel sommerbolig i to etager til sig selv (Lounkærgård), og den står stadig med det originale inventar. CMM og hans kone fik aldrig børn, og derfor besluttede de at ejendommen skulle overgå til en fond. CMM døde i 1978, og nogle år efter blev ejendommen overdraget til Lounkær fonden. Formålet med fonden er at drive ejendommen som et eksempel på økonomisk og rationel drift og som et forsøgsområde for skovbrugsforskning. Overskuddet skal anvendes til at støtte forskning i sclerose (som CMMs første hustru led af). I dag kommer en pæn del af indtægterne fra landbruget (som er bortforpagtet) samt udlejning af jagten som giver omkring 500 kr/ha. Der er fortsat et vist forsøgsarbejde i skoven, og der er udbetalt udbytte til forskning i sclerose. 466 SKOVEN
4 Lounkær Lounkær ligger på nordsiden af Mariager Fjord, øst for Hadsund. Ejendommen består af 470 ha skov, 140 ha landbrugsjord som er forpagtet ud, samt 20 ha strandeng mv. Skovarealet er fordelt således: Bøg 11 ha Eg 72 ha Ask/ær 108 ha Andet løv 1) 68 ha Sitkagran/andet nål 152 ha Pyntegrønt 2) 28 ha Ubevokset mv. 31 ha Foto 6. Eksempel på plantning af rødel på 2 x 2,5 m som afløsning for ask. Der var stående vand da der blev plantet i juni Man ved ikke meget om provenienser hos rødel. Derfor planlægger Lounkær at anlægge to proveniensforsøg, dels på Lounkærs vandlidende jord, dels på højbund med henblik på skovrejsning. På de laveste arealer, kaldet sumpskoven, er der kun siv og andet ukrudt, og her kommer der ingen selvsåning af løvtræ. sf I alt 439 ha 1) rødel, birk, poppel, rødeg 2) hovedparten er overgået til vedproduktion Skoven forvaltes af Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland svarende til 1/5 skovfoged. Siden 1999 har skoven været passet af Ulrik Kragh Hansen, som også bor i Vester Lounkær Skov. Skovdyrkningen er op til skovfogeden under påvirkning af de årlige skovture med bestyrelsen. info@orbicon.dk Grøn projektleder med erfaring Det lyder måske som en modsætning, men hvis du har erfaring med arealplanlægning og registrering af grønne områder, så er det dig, vi leder efter. Du er uddannet landskabsarkitekt, skov- og landskabsingeniør, forstkandidat, jordbrugs teknolog eller lignende og har minimum fem års erfaring. Dit nye job bliver i landets mest spændende rådgivervirksomhed, der løser en bred vifte af opgaver og udfordringer inden for natur, miljø, forsyning og byggeri. Dit skrivebord står klar på Klostermarken 12 i Viborg. Se hele opslaget på orbicon.dk/job SKOVEN
5 Sitka på fugtig jord og med svag hugst På Lounkærs fugtige jord giver sitka det bedste økonomiske udbytte. Der laves 0-3 indgreb. Den kan blive op til 40 år og giver så mindst 500 m3/ ha ved afdrift. Som omtalt i forrige artikel vælter der løvtræ op de fleste steder på Lounkær. Det kunne friste til at drive naturnært skovbrug baseret på den naturlige opvækst. Alligevel er der siden sidst i 1930 erne plantet sitkagran, og den dækker i dag omkring 40% af det bevoksede areal. Begrundelsen er ifølge Ulrik Kragh Hansen at vi planter sitka fordi der er penge i det. Hovedparten af overskuddet på skovdriften kommer da også fra nåletræet. Få indgreb og kort omdrift Stormfald er den store usikkerhedsfaktor for sitka fordi jorden er våd og blød. Derfor laves der kun få hugstindgreb, og omdriften er ret kort. Først en rækkehugst af hver 5. eller 7. række. Få år efter, ved meter, følger en let tynding hvor man fjerner de grove, skæve individer. De mindste tyndes ikke, for de går ud alligevel. På høje og beskyttede lokaliteter vover man måske en ekstra tynding. Herefter får bevoksningen lov at stå så længe den kan. Hvis det går godt når omdriften op på 40 år, og der falder så mindst 500 m 3 /ha ved afdrift. Dimensionerne bliver ikke så store men det ønsker savværkerne heller ikke. I øjeblikket er det målet at lave mellemdimensioneret langtømmer. Se en bevoksning på 23 år i foto 1. Foto 1. Sitka fra 1993 (Frijsenborg proveniens). Højde 17,3 m, diameter 15,8 cm (2014). Tyndet med selvskover med rækkehugst af hver 5. række samt let tynding af grove og skæve individer. Foto 2. Bæltegraver med risskubber, fremstillet af den lokale smed. 468 SKOVEN
6 Foto 3. Sitkakultur anlagt i 2012 på 2 x 2 m. Kvaset er skubbet sammen i ranker med risskubberen, og der er sprøjtet mod snudebiller det er alt. Foto 4. Gammel bredkronet eg midt i sitkabevoksningen fra Der er opnået tilskud fra staten, så den skal stå til død og henfald. På lavere og mere udsatte lokaliteter anvendes tyndingsfri drift. Sitka er meget velegnet til at blive drevet helt uden indgreb. De enkelte træer skiller sig hurtigt ud, så de svageste dør og de stærkeste får ganske pæne dimensioner. En tyndingsfri bevoksning kan være ganske stabil, fordi der ikke opstår huller i kronetaget hvor vinden kan få fat. Samtidig har sitka ret stive sidegrene, så træerne kan støtte hinanden og opføre sig som en samlet blok når det blæser. Det enkelte træ har dog en dårlig stabilitet, så hvis der først går hul i bevoksningen, så ruller kanten. Afdrift af sitka og ny kultur Der plantes sitka på gode lokaliteter dvs. de lidt højere liggende dele med noget sand i jorden. Grundvandet står typisk i omkring ¾ meters dybde, og derfor skal der fortsat drænes. Rødderne på voksne sitkagran når typisk ikke længere ned end ved plantning. Når bevoksningen afdrives bliver der ikke lavet lavet flis af toppe og grene. Hugstaffaldet bliver liggende, så maskinerne ikke laver spor eller kører fast på den bløde jord. Hugstaffaldet skubbes sammen i ranker med et redskab som er konstrueret af den lokale smed efter ide fra Ulrik Kragh Hansen. Det er monteret på en bæltegraver som udøver et lavt marktryk. Der laves ikke yderligere jordbearbejdning. Se foto 2. Der plantes på 2 x 2 m, og der vælges frøplantagefrø af god kvalitet. Der indblandes ofte 5-10% rødel for at forbedre stabiliteten. Der er flere gange indblandet grandis, thuja og douglas. Se foto 3. Kort efter Ulrik var startet på ejendommen havde han lavet en kultur efter en traditionel model: Grenknusning efterfulgt af harvning med Kulla og plantning i hullerne. Træerne druknede i vand på den våde jord så det prøver han ikke igen. BRDR. HØJRUP A /S Skoventreprenører Naturhensyn Sitkagran er ikke særlig naturnær og på Lounkærs våde jord kan den ikke selvforynge sig. Det udelukker imidlertid ikke at man også kan tage hensyn til skovens naturværdier. Rundt om i skoven findes der fra gammel tid store, bredkronede egetræer. Et af disse står midt i sitkabevoksningen. Lounkær har fået tilskud fra staten til at lade den stå til død og henfald. Den eneste pasning består i at fjerne de sitkagraner som vokser for tæt på egen. sf Køb af træ på roden Køb af træ på roden Rydning af stød og Rydning af stød og kvas kvas Maskinskovning Maskinskovning Rodfræsning Rodfræsning Udkørsel Udkørsel af træ af træ Knusning Maskinplantning Knusning Maskinplantning Hegnsklipning Reolplovning Hegnsklipning Reolplovning Oprilning/grubning / / Oprilning/grubning Fax Fax brdr.hojrup@mail.tele.dk / / Fax brdr.hojrup@mail.tele.dk SKOVEN
Naturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereHyppige og svage hugstindgreb
TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereNaturnær drift i nåletræ
Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereBiomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereBytræseminar Hvem er vi?
Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt
Læs mereFSC skovcertificering
FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mere1.0 Indledning. 1.1 Areal
1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereAnlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd Bang, C.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd. 167. Bang, C. Publication date: 1975 Citation for published version (APA): Bang,
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereSkovskolens udviklingskonference Praktiske erfaringer med flisning. Skovrider Michael Gehlert
Skovskolens udviklingskonference 2017 Skovflis en vigtig brik for bæredygtig udvikling Praktiske erfaringer med flisning - hvordan griber man det an? Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland
Læs mereLær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.
Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereStatus, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Læs mereOVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mereGræsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Læs mereUdbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?
Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,
Læs mereDønnerup Gods. Markvandring tirsdag den 22. maj
Dønnerup Gods Markvandring tirsdag den 22. maj Dønnerup Gods omfatter 1725 ha, fordelt på ca. 1200 ha skov og naturarealer, 450 ha landbrugsarealer incl. græsningsfolde og 75 ha arealer til huse, veje
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereNy rekreativ bynærskov i Ringsted Kommune
Ny rekreativ bynærskov i Ringsted Kommune Projektbeskrivelse for etablering af rekreativ skov på Jordmodervej, Kærehave og ved Nordrup Revideret maj 2018 Ringsted Kommune rejser bynær skov. 4 Område 1
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereKulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion
Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august
Læs mere8 1 Livø Livø Landskab 0,5 1 Afdeling 737a. Rydning af opvækst af contorta langs den østlige kant af heden af landskabelige hensyn.
Tiltagsskema for driftsplan for Himmerland 2016-2030 Tiltagene prioriteres efter en 3 trinsskala: 1: Tiltag der gennemføres inden for den første 5-6 årige periode 2: Tiltag der gennemføres inden for planperioden
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mere3. Skovenes produktive funktioner
3. Skovenes produktive funktioner 64 - Produktive funktioner 3.0 Indledning Mange forskellige produkter De danske skove og produkterne herfra har gennem tiderne været af afgørende betydning for menneskenes
Læs mereBiodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs merenaturnær skovdrift i Leck og Lauenburg
naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange
Læs mereUdrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.
Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,
Læs mereNaturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer
på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik
Læs mereBilag 3 - Tyndingsinstruks
Bilag 3 - Tyndingsinstruks Tyndingsinstruks, Bylderup-Bov, Hegn 1 Hegn tyndes stærkest tæt ved beboelse og mindst i midten. Omtrentlig stamtalsreduktion, ca. 1/5 af træerne fjernes. Ingen Side 1 af 19
Læs mereTræplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012
Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...
Læs mereSkovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven. Nr. 24 Februar 2014
Skovdyrkeren Nr. 24 Februar 2014 ØSTJYLLAND Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven Stormfald Status for SØJ efter to storme i 2013 Østjylland blev ramt Begge efterårsstorme som ramte
Læs mereDe langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?
De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller
Læs mereNaturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet
Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereSnart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens
Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første
Læs mereSkove og plantager 2008
Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver
Læs mereAldersklassetabel primo 2009
Brønderslev Kommune *sorteret* 2009-2018 GDP:Periodeplan side 1 18-03-11, 12:02 Bevoksningsdata er filtreret: fra afdeling nr. 80, til 89 Aldersklassetabel primo 2009 Driftsklasse Anlægsår Bøg EgÆdel løv
Læs mereMarkedet for træflis i Danmark.
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereØget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereIntroduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Læs merePoppel dyrkning og tilvækst
Skovskolen, IGN ENERWOODS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Poppel dyrkning og tilvækst Anders Tærø Nielsen, HedeDanmark A/S; IGN, Københavns Universitet Palle Madsen, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet Slide
Læs mereBiodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Læs mereSkovgaarden Tingvej 133, 9310 Vodskov. Kære alle.
Skovgaarden Tingvej 133, 9310 Vodskov. Kære alle. Tak for sidst, det var herligt at se den smukke ejendom. Problemstillingerne er ikke ukomplicerede, men jeg håber at det her fremsendte kan være til nytte.
Læs mereØst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier
Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan
Læs mereNaturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs
Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Udarbejdet af Fredericia Kommune i samarbejde med Skovog Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening oktober 2007 Forsidefotos Stor
Læs mereVejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse
Denne vejledning er senest ændret den 11. august 2015. Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse Indhold 1. Anvendelse af fredskovspligtige arealer... 2 1.1 Forenklede regler... 2 1.2 Helhedsbetragtning
Læs mere1.Status for projekt: Greve Skov
NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen
Læs mereTysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere.
Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Det er skønt at være skovdyrker heroppe i Nord-Østjylland. Men det kan nok være gavnligt at udvide horisonten og se hvorledes
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereSkovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000
Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereNye træer langs Vestervang FRAXINUS PENSYLVANICA ZUNDERT
VEJLEDNING TIL PLANTNING AF NYE TRÆER VESTERVANG EJERFORENING FEBRUAR 2017 Nye træer langs Vestervang FRAXINUS PENSYLVANICA ZUNDERT Latinsk navn Dansk navn Blad Højde Vækst Vokseplads Bemærkning Fraxinus
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mere8. Metode og begreber
8. Metode og begreber 140 - Metode og begreber 8.0 Skovtælling 2000 Med udgivelsen af denne publikation offentliggøres de endelige resultater fra Skovtællingen 2000. Foreløbige resultater er bragt i Nyt
Læs mereDyrkning af kvalitetsløvtræ
Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.
Læs mereGod praksis for skovarealer med flagermus
God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen
Læs mereSkovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!
Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereVI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ
VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi
Læs mereNaturplan Stinelund m.fl. marts 2012
1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...
Læs mereNaturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen
Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mereNotat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov
Notat Referat fra møde den 14.9 2011 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Mødedeltagere: HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune EHP Esben Haarder Paludan, Roskilde Kommune
Læs mereRegnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab
Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling
Læs mereAldersklassetabel primo 2009
Brønderslev Kommune *sorteret* 2009-2018 GDP:Periodeplan side 1 29-09-10, 14:24 Bevoksningsdata er filtreret: fra afdeling nr. 150, til 159 Aldersklassetael primo 2009 Driftsklasse Anlægsår Bøg EgÆdel
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereMåldiameterhugst i ædelgran
SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)
Læs mereNaturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009
J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs mereKonflikter mellem skovdrift og biodiversitet
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,
Læs mereGladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN
Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej
Læs mereDN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018
DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereAnlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A. Publication date: 1960 Citation for published
Læs mereKW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard
Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereKompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding
1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen
Læs mere