Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Transkript

1 Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen ENERWOODS

2 "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs"

3 De nordiske lande har ambitiøse mål uafhængig af fossile brændsler i 2050! Nordiske skove bidrager allerede ved at producere biomasse og lagre kulstof men deres potentiale er endnu større For at bidrage mere skal skovene være mere produktive samt fortsat stabile og sunde kunne tilpasse sig klimaændringer samt nye skadedyr og sygdomme Skovbruget, energiindustrien og forskningen skal samarbejde for at udvikle træbaserede systemer, som understøtter en optimal udnyttelse af træ til energi og andre anvendelser ENERWOODS

4 Projektets mål, udfordringer og indhold... Gennemgå og frembringe forskningsresultater med henblik på at styrke nordisk skovbrugs rolle som leverandør af energi til effektive og vedvarende energisystemer Udvikle og anbefale høj-produktive skovdyrkningsmetoder, -systemer og -strategier: udrede nuværende og fremtidig produktionspotentiale i Nordens skove gennemgå træarter og forædlingsmuligheder (provenienser, kloner) gennemgå potentialet og effekter af gødskning sikre miljøhensyn vedr. udvaskning af næringsstoffer og klimagas passende inddrage muligheder og risiko ved klimaforandringer og en ukendt fremtid (risiko-håndtering) ENERWOODS

5 Udfordring: På verdensplan skyldes en stor del af CO 2 stigningen nuværende og tidligere skovrydning samt dårlig skovforvaltning... halvdelen af Verdens skovdække er blevet fjernet og erstattet af anden arealanvendelse eller ødelagt skovrydning er stadig ansvarlig for 17-20% af den årlige CO 2 -stigning århundreders skovrydning har bidraget meget til det høje CO 2 -niveau skove og skovbruget er stærkt udfordret af klimaændringer samt nye skadedyr og sygdomme vigtigt at skovene fortsat kan tilpasse sig forandringerne og dermed bidrage til at modvirke klimaforandringerne det er derfor vigtigt at vi aktivt dyrker skovene Deforestation in North Korea, March 2012 ENERWOODS 5

6 Globalt perspektiv: Fossil vs. vedvarende energi - sort vs. grønt kulstof

7 Årlig hugst 3,4 mia m 3-50/50% industritræ/brændsel 264 mil ha plantage leverer 50% af hugsten! bioenergien i 2050 bidrage med op til 6x mere energi

8 Udbud og efterspørgsel efter træ nu og i fremtiden 8

9 Biomasse fra skovene i de nordiske lande - fremtidig betydning!

10 IGN: Skov, natur og biomasse Perspektiver for en grøn omstilling (Graudal et al. 2013) Behov for mere biomasse - hvordan kan skovene bidrage? - flere virkemidler, bl.a. - Ammetræer - Forædling - Skovrejsning - Hugstmåder og aflægning - både fortsættelse af nuværende praksis - og nye måder at gøre det på Stor effekt af de valg der gøres både på kort og på langt sigt

11 Million tons of drymatter/year Akkumuleret skovning af biomasse og tømmer i danske skove Fire scenarier som bl.a. omfatter - skovrejsning (skovarealet bringes op på 20-25% af landets areal - hjælpetrarter - genetisk selekteret materiale ENERWOODS

12 Leder i Skoven, Aug. 2014

13 Høj produktive skove i Danmark: - omfatter i høj grad nåletræarter - f.eks. Rødgran, Sitkagran, Douglas gran, rødgran, lærk, grandis - alle disse træarter er fremmede træarter i Danmark - generelt er de mere produktive end landbruges energiafgrøder ENERWOODS

14 - is unusually low in the Nordic and Baltic regions. and more tree species are needed to support adaptation for the future spreading the risk FAO Forest resources assessment, 2005

15 Træartsvalget - I produktionspotentiale tilpasning til klimaforandringer risikospredning for fremtiden Nåletræserien: Anlagt efterår-forår Diagrammer: Thomas Nord-Larsen Akkumuleret total tørstofproduktion over jord, t ha -1 år -1 Gnst. total tørstofproduktion over jordoverfladen, t ha -1 år -1 Grandis 14.6 Rødgran 10.6 Eg 3.9

16 Billig højproduktiv skovrejsning med hjælpetræer (f.eks. popler eller lærk) sikrer: - hurtig etablering af skovklima - baner vejen for træarter, som er følsomme i kulturfasen for f.eks. frost, græs og mus - hovedtræarterne kan dermed sås eller der kan bruges små billige plantetyper - fuld produktion i løbet af 5-10 år - kan gøres billigt ( kr/ha) - tidlige indtægter as it looked June th season Sept th season

17 Høj produktiv skovforyngelse fra det sydlige Sverige: asp som hjælpetræ med Douglas gran foto fra juli 2012; 7. vækstsæson for asp

18 45 år gammel grandis fra sydlige Sverige

19 ENERWOODS demonstration experiments + Skåne, Sweden, (Poplar, Birch) + Latvia (poplar, grand fir, Douglas fir, Sitka spruce beech) + Finland (poplar, beech, elm (glabra and laevis), Norway maple.)

20 130 år Douglas gran med bøge underetage I Danmark