Kyst- og lystfiskercenter på Agernæs Havn. Assens kommune. Velkomst og forslag til etablering og drift

Transkript

1 1 Kyst- og lystfiskercenter på Agernæs Havn. Assens kommune Velkomst og forslag til etablering og drift

2 2 Til Beslutningstagere og embedsværk i Assens Kommune, som skal udmønte et Center for Kyst- og lystfiskeri i praksis. Velkommen Dansk Amatørfiskerforening byder det nye center velkomment lokalt såvel som på landsplan. I fiskeriminister Eva Kjer Hansens Strategi for lystfiskeri skrives dette: Centret skal endvidere formidle lokalt fiskeri, naturoplevelse og kulturhistorie Efter deltagelse i ministeriets såvel som Assens Kommunes oplysende møder for særligt indbudte og borgermøder i lokalområdet, er det vores indtryk, at fokus i høj grad har været på formidling af lystfiskeri, mens traditionelt kystfiskeri udøvet af erhvervet og i høj grad af fritidsfiskere med den tilknyttede kulturhistorie har været nedtonede emner. Det er vores håb, at det nye centers formidling i praksis vil favne det rekreative fiskeri bredt og med grundig forbindelse til det traditionelle kystfiskeri og kulturhistorien. Kort tilbageblik Nørre Fjord, Helnæs Bugt, var for nogle år siden alvorligt truet af iltsvind. I årene 2009 til 2012 lykkedes det fritidsfiskerne i samarbejde med DTUaqua at dyrke ca. 28 tons muslinger på liner i et afmærket og beskyttet område. Projektet var finansieret af bla. de fiskeplejemidler, der hvert år afsættes af lyst- og fritidsfiskeres indbetaling for fisketegn. De dyrkede muslinger blev udlagt i den sydlige del af fjorden over et område svarende til 17 fodboldbaner som et menneskeskabt biogent rev. Det viste sig at mangfoldigheden af arter, heriblandt fødeemner for større fisk var bedre ved det biogene rev end i de udpegede kontrolområder uden muslinger.

3 3 I de følgende år foregik der ifølge fritidsfiskernes iagttagelser en øget sætning af nye muslinger i banker forskellige steder i fjorden. I 2013 forsøgte daværende fiskeriminister, Dan Jørgensen at lukke Helnæs Bugt for garnfiskeri til fordel for lystfiskeri og lystfiskerturisme. En modstand organiseret af samtlige fiskeri- og beboerforeninger ved Helnæs Bugt resulterede i, at ministerens forslag blev trukket af bordet. I 2018 havde Helnæs Bugt besøg af en muslingetrawler fra Wittrup Seafood, Horsens. Kutteren filmede havbunden med henblik på opfiskning af bugtens muslinger. Vi anmeldte kutteren til kontrollen og påpegede, at al trawlfiskeri i bugten er forbudt iflg. den lokale fiskerivedtægt. Fiskeriminister Eva Kjær Hansen meldte tilbage, at en muslingeskraber er et vod, og som sådan ikke omfattet af forbuddet. Det medførte en brevveksling mellem ministeren og Helnæs Fiskeriforening, som resulterede i, at ministeren ændrede holdning og lovede, at muslingefiskeri ikke vil blive tilladt i Helnæs Bugt, samt at dette ville blive indskrevet i de kommende trawlog muslingebekendtgørelser. Dette er sket. De nye bekendtgørelser om henholdsvis trawl- og muslingefiskeri af januar 2019 forbyder trawl- og muslingefiskeri i Helnæs Bugt og Lillebælt ud for Helnæs Made natura 2000 område. I dette forår arbejder DTUaqua sammen med Fåborg Amatørfiskerforening og Helnæs Fiskeriforening på et nyt muslingeprojekt om hvorledes biogene rev i Helnæs Bugt har indflydelse på artsmangfoldigheden i Nørre Fjord. Det bør nævnes, at erhvervet ved Wittrup Seafoodog muslingekutterens skipper har bidraget til projektet med oplysninger om forekomster af muslinger i Nørre Fjord indsamlet ved kutterens monitering i fjorden. Ovenstående er faktuelle forhold om, hvorledes fritidsfiskere passer godt på både naturgrundlaget og det kulturafledte, traditionelle fiskeri. Med den baggrund ser vi frem til en fremtidig formidling og et samarbejde med det kommende center om kyst- og fritidsfiskeriet med traditionelle redskaber.

4 4 Strandkantsdanmark Det er positivt, at der tilføres økonomiske midler til støtte for aktiviteter i et lokalsamfund ved fynske kyster. Nedenstående beskrivelser er et forsøg på at tilføre projektet konstruktive forslag til gavn for en lokal forankring. Kaj Poulsen, landsformand Dansk Amatørfiskerforening

5 5 Forslag til etablering og drift af et Kyst- og lystfiskercenter på Agernæs Havn. Assens kommune Helnæs Fiskeriforening I formålsparagraf for Helnæs Fiskeriforening står: 3 Formål A At varetage medlemmernes interesse og støtte og formidle en fiskerkultur lokalt. Det er således både naturligt og nødvendigt, at foreningen involverer sig i planlægning for anlæg og drift af et center for Kyst- og lystfiskeri på Agernæs havn i vores umiddelbare nærområde. Nedenstående beskrivelser er således udtryk for bestyrelsens positive tilgang til emnet. Fiskeformer Her bør defineres nogle begreber. Nedenfor omtales nogle fiskerier, der i lovgivningen kaldes rekreativt fiskeri, altså et fiskeri, hvor fiskeren udøver sin aktivitet for at rekreere sig i fritiden. For at kunne fiske langs danske kyster skal der indløses et fisketegn hos Miljø- og fødevareministeriet, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Der skelnes mellem lystfiskertegn, som giver ret til at fiske med fiskestang og fritidsfiskertegn, som giver ret til at fiske med fiskestang, lette håndredskaber og traditionelle redskaber som garn, ruser, krogliner og tejner. Antal af fritidsfiskerredskaber er begrænset ved lov, så det passer til en families selvforsyning med fisk. Begge fiskeaktiviteter kan udøves fra båd. Desuden anvendes ordet kystfisker. Den almene forståelse af ordet er, at det betegner en kystnær form for fiskeri, hvor fiskeren sejler ud fra havn eller landingsplads i sit fartøj for at sætte sine redskaber, arbejder med dem i et antal timer for derefter at vende tilbage til land med sin fangst. Eller kystfiskeren sejler ud

6 6 for at sætte redskaber om aftenen, vender tilbage til land, for at sejle ud igen næste morgen og røgte og umiddelbart derefter bringe fangsten i land. Set i forhold til mængden af landet fisk udøves kystfiskeri først og fremmest af erhvervsfiskere som f.eks. bundgarnsfiskere og kystfiskerne ved Thorupstrand og andre mindre pladser organiseret i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Desuden er fritidsfiskere udpræget kystfiskere, mens en del lystfiskere udøver kystfiskeri på organiserede fisketure for grupper med større fartøjer eller selvstændigt i mindre både f.eks. som trollingfiskeri, hvor man slæber en agn fra fiskestang bag båden. Naturgrundlaget Agernæs Havn ligger på en smal landtange mellem Lillebælt og Nørre Fjord, Helnæs Bugt. Det er uomtvisteligt, at farvandene omkring Agernæs Havn er et døende hav, som langsomt er ved at kvæles af iltsvind.

7 7 Den sydlige del af Lillebælt fra Årø i nord udgør sammen med Åbenrå Fjord, Als Fjord, store dele af Det sydfynske Øhav, Flensborg Fjord og det kystnære farvand syd for Ærø ubetinget de danske farvandes største iltsvindsområde, hvor iltindholdet i vandets dybere lag er nul. Dette bør ses i sammenhæng med de senere års skiftende regeringers mangelfulde indsats mod de omgivende landskabers udledning af bl. a. kvælstof. Der til bør føjes, at fiskeriministrene gennem de senere år har tilladt store industrielle muslingekompagnier at opfiske mange tusind tons muslinger kystnært hvor muslingerne stadig er levende i det samme farvandsområde, endda inden for natura 2000 områder. Muslingefiskeri i et lukket farvandsområde er meget omdiskuteret, idet muslinger ved fødeoptagelse fjerner store mængder alger, der ellers ved deres livscyklus forøger iltsvindet. Muslingebanker opfattes som biogene rev, der fremmer mangfoldigheden af arter i nærområdet. Over for det faktum står det forhold, at opfiskning af muslinger fjerner organisk kvælstof med muslingekødet og fosfor medskallerne. En balance mellem bæredygtigt muslingefiskeri og beskyttelse af biogene rev er politisk og videnskabeligt uafklaret og til tider ganske politisk kritisabel. Nørre Fjord, Helnæs Bugt, var for nogle år siden alvorligt truet især i den sydlige del ved ørækken, Illumø, Horsehoved og Vigø, som deler bugten i Nørre Fjord og Sønder Fjord. Ved nordsiden af Illumø var der tidligere foretaget en kraftig udvinding af sand og grus som stiksugning fra skibe. Det efterlod nogle dybe sugehuller i fjordbunden. I hullerne skete der en ophobning af dødt organisk materiale, som ved forrådnelse blandt andet frigav svovl. Iltsvind bredte sig i Nørre Fjord. Især lokale fritidsfiskere organiseret i Fåborg Amatørfiskerforening var meget opmærksomme på de uheldige forhold. I årene 2009 til 2012 lykkedes det fritidsfiskerne i samarbejde med DTUaqua at dyrke ca. 28 tons muslinger på liner i et afmærket og beskyttet område nord for Illumø. Projektet var finansieret af bla. de fiskeplejemidler, der hvert år afsættes af lyst- og fritidsfiskeres indbetaling for fisketegn. Til slut blev de dyrkede muslinger udlagt i den sydlige del af fjorden over

8 8 et område svarende til 17 fodboldbaner som et menneskeskabt biogent rev. Det viste sig at mangfoldigheden af arter, heriblandt fødeemner for større fisk var bedre ved det biogene revend i de udpegede kontrolområder uden muslinger. [PDF]Slutrapport for Projekt BioRev DTU Orbit I de følgende år foregik der ifølge fritidsfiskernes iagttagelser en øget sætning af nye muslinger i banker forskellige steder i fjorden. I den usædvanlig varme sommer 2018 var der en kraftig opblomstring af alger i fjorden, og mange fritidsfiskere frygtede en ny periode med iltsvind, men håbede selvfølgelig på muslingernes vandrensende effekt. Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Sollerupvej Faaborg Som det ses af ovenstående graf over iltindhold i 2018 ved målestationen i Nørre Fjord var iltindholdet faretruende lavt i bundlagene, men en kraftig blæst i august kom heldigvis fjorden til undsætning. Agernæs Havn er ved særlige vejrforhold udsat for store forskelle på høj- og lavvande. Ved særligt højvande kan vandet flyde ind over de lavere dele af parkeringspladsen.

9 9 Ude i Lillebælt vender strømmen under rolige vindforhold hver 6. time drevet af den nautiske tidevandsbølge. Ved havnen kan der især ved sydvestlige vinde løbe en kraftig nordgående strøm. Set over et år er strømvirkeresultanten nordgående. Langs Agernæs er der en kraftig materialevandring fra syd mod nord. Det betyder, at der på læ- og nordsiden af havnemolen sker en gradvis tilsanding, som over tid vil lukke havneindløbet, hvis der ikke fjernes sand og grus fra området. Sammenhæng mellem naturgrundlaget i Sydlige Lillebælt og Helnæs Bugt Kraftig blæst, kuling og storm har stor betydning for vandstanden i vore farvande. Under vedvarende østlige vinde drives vandet i Østersøen mod vest og skaber højvande i de sydlige indre farvande. Modsat driver vestlige vinde Østersøens vande mod øst og skaber lavvande de samme steder. Kraftige nordlige og nordvestlige vinde driver vandet fra Nordsøen ind i Kattegat. Vindstuvningen kan skabe højvande ved Kattegats sydlige kyster. På Helnæs siger man: En gammel norden sætter højvande. Det er naturligvis en iagttagelse, som bygger på, at højvande på Nordfyn kan forplante sig over tid ned gennem Lillebælt. Man kan selvfølgelig betragte Lillebælt og Nørre Fjord med sine smalle åbninger mellem øerne, Helnæs og Fyn som forskellige biotoper. Fakta er imidlertid, at de to farvande især under vintrenes kraftige vinde deler vandmasser. I Nørre Fjord er der vandstandsændringer fra 1,5 m under daglig til 1,5 m over daglig. I de senere år har disse ændringer i vandstand været stadigt mere hyppige og med stadigt større forskelle. Det er således anseelige vandmængder, der strømmer mellem Lillebælt og Nørre Fjord. Om det er iltfattigt vand fra bundlagene eller mere iltet vand fra overfladen, der deles, er ikke undersøgt. I den sammenhæng er det tankevækkende, at man i det samme vand opfisker muslinger industrielt i lillebæltsdelen og dyrker muslinger for at forbedre vandkvaliteten i fjorddelen!

10 10 Kulturgrundlaget Der har været fisket fra danske kyster siden de første mennesker vandrede ind efter istiden. Menneskene har udnyttet naturgrundlaget for at skaffe sig mad. På og ved helnæskysterne finder vi rester af fiskeredskaber i flint som er mindst år gamle. I takt med, at landbrug blev det bærende erhverv, blev det især jordløse fattigfolk, som ernærede sig ved fiskeri og sejlads. Det bør nævnes, at Agernæs Havn ligger i Dreslette Sogn. Stednavnet indikerer, at der i sognet fandtes et skibsdrag, hvor fartøjer kunne trækkes over land mellem fjord og bælt. Umiddelbart ved havnen i det vådområde, som kaldes Vejle Grave findes rester af en gravet kanal mellem fjord og bælt. I folkemunde hed det sig, at kanalen blev gravet af fortidens fiskere. Stærke indicier peger imidlertid på at kanalen er et vikingetidsanlæg. Dahl og Svendstrup: Agernæskanalen Et vikingetidsanlæg? Forlaget Ravnerock 2008 En præsteindberetning fra Dreslette Sogn 1572 siger, at foruden nogle gode gårde havde sognet 41 små Bolig, som mestens har deres Næring af Stranden. Gennem århundreder under enevældige konger var al omsætning af fisk forbeholdt byernes torve. Småfolk blandt øboere, næsboere og strandboere fiskede til eget forbrug og smughandlede naturligvis. Først ved enevældens afslutning og den nye grundlov af 1849 blev der i paragraf 7 lovgivet om fri næring. Det betød, at der rundt om i landet blev etableret egentlig fiskerlejer. I slutningen af1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet opstod fiskerlejerne i Brunshuse, Damsbo Strand, Faldsled, Bøjden og på Helnæs. Fiskeri i fjord og bælt ernærede således mange hundrede husstande. Fiskere i Brydegård og Brunshuse fiskede både inde i fjorden og i Lillebælt, hvor de landede deres joller på åben strand ved det hvide hus, som står endnu i dag. I 1934 blev den første læmole på Agernæs bygget på initiativ af fiskerne. Over tid blev forholdene ved molen forbedret med en spunsvæg af træ på nordsiden. Indløbet til den lille havn sandede bestandigt til. Problemet blev løst ved,at man udlagde en forankret wire med slæbesko, som kunne trækkes med spil inde fra stranden, forbi indsejlingen, så noget sand blev slæbt i land. Man fiskede hovedsagelig med bundgarn på pladser både i Lillebælt og i Helnæs Bugt. Så sent som i slut- 70erne var der nogle enmands garnjoller og 3 bundgarnsbåde med 2 mand i hver, som forsørgede 8 10 familier i Brunshuse.

11 11 I løbet af 1980erne forarmedes naturgrundlaget og bla. som følge af det mere industrialiserede havfiskeri, forsvandt også det økonomiske grundlag for det lokale kystfiskeri som erhverv. I 2007 blev Agernæs havn udvidet til sin nuværende størrelse på initiativ af Assens Kommune. I dag 2019 er status, at der er en heltids bundgarns- erhvervsfisker i Brunshuse og en deltids bierhvervsfisker i Faldsled. På de andre pladser incl. Helnæs er der ingen erhvervsfiskere tilbage. I den sammenhæng er det positivt at iagttage, at organiserede fritidsfiskere, som udøver et traditionelt fiskeri på fjord og bælt stiger i antal. Alene i Helnæs Fiskeriforening er der mere end 20 organiserede fritidsfiskere. Naturgrundlaget som udgangspunkt for byggeri af et center for Kyst- og lystfiskeri på Agernæs Havn Agernæs Havn er placeret et ganske enestående sted på en smal landtange mellem fjord og bælt. I næsten alle retninger er havnen omgivet af tilgængelige strande, dels langs Lillebælt og dels langs Helnæs Bugt. Ved materialevandring langs kysten fra syd mod nord tilsandes havneindløbet, hvis der ikke fjernes mange tons sand årligt. Dette sker ved store gravemaskiner, som fra land skraber sand ind fra sydsiden af havnen og lagrer det i store bunker. Aktiviteten

12 12 er til tider meget pladskrævende. Det bør overvejes om sandet i fremtiden kan fjernes med skib fra søsiden. Om vinteren kan kraftige storme skabe højvande, så de lavere dele af havnens parkeringsplads overskylles. Det er nødvendigt, at nybyggeri på havnen klimasikres. Det er en oplagt mulighed, at anvende de store mængder sand og grus til klimasikring af nye bygninger på havnearealet. Sandet kan lægges ud i et varf, som man kender fra gårdbyggeri på vadehavsøerne og Tøndermarsken, eller sandet kan anvendes til udlægning af et dige, der omgiver husene. I begge tilfælde bør varf eller dige dækkes med græstørv, helst i form af klægtørv. Trods store problemer med iltsvind især i Lillebælt rummer de to farvande i kystnære områder og de øverste vandlag pæne bestande af fisk. Pelagiske fisk som sild, hornfisk og makrel trækker årstidsbestemt gennem farvandene. En lokal sildestamme rækker hvert forår ind i bugten for at gyde på særlige lokaliteter. På kystnære sandflader og lavere grunde i nærområdet lever en pæn bestand af fjordskrubber og i bæltet desuden isinger, rødspætter og i forsommeren pighvar.den atlantiske ål er i tilbagegang. Der er indført lukketider for ålefiskeri. Det gælder for både erhvervs- og fritidsfiskere. Der er ål i de kystnære farvande i området, men fangsterne er reduceret betydeligt. Torsk ses forholdsvis sjældent. Langs kysterne i både fjord og bælt trækker havørred især i efterårs- og forårsmåneder.

13 13 Umiddelbart nord for havnen ligger en af Fyns bedste badestrande som strækker sig flere kilometer mod nord langs strandvoldssletten, lokalt kaldet Fi eller Store Fi. I den nordlige ende af strandvoldssletten, Fi har vandløbet Å sit udløb. Den noget større Hårby Å har sit udløb på nordsiden af Nørre Fjord. Disse vandløbs status og kvalitet har indflydelse på kysternes bestand af havørred.

14 14 Kulturgrundlaget som udgangspunkt for byggeri af et center for Kyst- og lystfiskeri på Agernæs Havn Det ældste synlige kulturspor ved havnen er uden tvivl Agernæskanalen på nordsiden af strandsøen, Vejle Grave. En synliggørelse af Agernæskanalen ved bortskæring af indtrængende tagrør i samarbejde med ejer af arealet og relevante og tilsynsførende museer, vil være en fordel for et kommende centers besøgende. En smuk ramme om nye centerbygninger kunne være en gravet kanal fra det inderste af havnen og i første omgang ført i retningen af Helnæsvejen med den hensigt, senere at kunne forbinde fjord og bælt med en kanal til færd for mindre fartøjer mellem de to farvande. Forbilledligt kanalbyggeri findes på havnen i Fåborg og ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Kanalen kan udformes, så den giver plads til fortøjning af mindre fiskerjoller. Her bør indskydes, at på initiativ af beboere i Brydegård og Brunshuse foreligger der allerede planer for en kanal mellem fjord og bælt anlagt på statens areal nord for havnen. Med realisering af den plan vil man få to steder, hvor der skal fjernes materiale for at undgå tilsanding. Ved realisering af en ny agernæskanal bør der tænkes langsigtet. Kanalen bør anlægges med en akvædukt som fører over den eksisterende helnæsvej. Et skræmmende eksempel på kortsigtet vejoverføring med bro, er omfartsvejen ved Ribe, som totalt har afskåret skibbroen i den gamle søhandelsby fra besøg af skibe med traditionel takkelage.

15 15 Et andet synligt kulturspor er det store stendige, som strækker sig tværs over landtangen. Det var tidligere det synlige skel mellem krongodset Hagenskov og Agernæs Birk. Stendiger sat af lokale natursten til afgrænsning af forskellige havnearealer vil være et meget smukkere element end de nuværende stenrækker af kløvet og sprængt granit af fremmed oprindelse. Stendiger af natursten kan eventuelt indgå i et dige til klimasikring på samme måde, som man kender det fra de lave arealer på Illumø i Helnæsbugten og øerne i Det sydfynske Øhav. Umiddelbart nord for stendiget, på statens areal, som lokalt kaldes Lille Fi står et rødt redskabsskur i dårlig forfatning. Foran skuret mod nord har brunshusefiskerne deres hævdvunde stejleplads med tjæregryde og oplagring af bundgarnspæle. Lille Fi ejes af staten. Stejlepæle bør indgå som elementer på havnens arealer.

16 16 I den nordlige del af havnearealet står et gammelt redskabshus med solide stenmure. Ældre, nu afdøde fiskere har fortalt, at det var i stranden, ved huset man landede jollerne for at drage dem op før havnemolen blev bygget. Enkelte mente, at man i perioder opbevarede is i huset. Dets alder kendes ikke, men blandt samme folk fortaltes den historie, at under stormfloden i 1872 gik fiskerne på stranden ved Fi for at sikre deres joller mod østenstormen og det stigende vand. Vandet steg så hurtigt og voldsomt, at man hastigt udlagde ankre og løb hjem til husene. En enkelt var dog så stædig, at han blev for længe ved sin båd. Han måtte tilbringe natten på taget af det hvide hus. Det gamle, hvidkalkede hus bør inddrages i et fremtidigt center, og dets stramme og enkle arkitektur kan stå som forbillede for et fremtidigt byggeri. I fiskerlejet Brunshuse er husene bygget traditionelt af sten og murene kalket hvide. Nogle har endnu stråtag, de fleste er tækket med rødt tegl. Et centers bygninger bør føje sig til den lokale arkitektur.

17 17 Natur- og kulturgrundlag for drift af et center for kyst- og lystfiskeri Det nye center bør klart definere et formål med sine aktiviteter.. Det skriftlige materiale, som hidtil har været tilgængeligt er snævert og i visse tilfælde med uantageligeformål om en form for turistindustri på grundlag af nogle former for lystfiskeri, som er etisk yderst kritisable. Her er et forslag til formål for centerets virke: At formidle kyst- og lystfiskeri på grundlag af det lokale natur- og kulturgrundlag. Det er oplagt, at formidling, må stå i fokus. Formidlingen må forholde sig sagligt til naturgrundlaget. Der bør selvfølgelig fortælles om den smukke sydvestfynske kystnatur og det marine liv, men det er helt afgørende, at der også oplyses om de problematiske økologiske tilstande i de omgivende farvande på en måde, så publikum inddrages med mulighed for involvering. I det nye centers navn indgår nøgleordene kyst- og lystfiskeri. Ordet kyst-fiskeri bør defineres i sin alment brugte og oprindelige betydning som et kystnært fiskeri udøvet fra båd. Dermed inddrages kulturgrundlaget, idet kystfiskeriet lokalt udøves af erhvervsfiskere, bierhvervsfiskere og fritidsfiskere med naturskånsomme og traditionelle, stående redskaber. I praksis betyder det, at centeret både formidler kystfiskeriets metoder og status i dansk fiskeri, som et truet erhverv og at centeret samtidig støtter og stiller faciliteter til rådighed for kystfiskerne med havnepladser, opbevaringsmuligheder for redskaber, muligheder for adgang til lokaler for deres virksomhed i form af f.eksforeningsarbejde, kurser i garnsyning, navigation, mv. Nyere former for kystfiskeri som f.ekstrollingfiskeri og arrangerede lystfiskerture med båd, kan selvfølgelig indgå. I den sammenhæng med kulturgrundlaget kan brunshusefiskernes hævdvundne stejleplads på Lille Fi med tjæregryde og oplagring af pæle og redskaber inddrages som oprindelige kulturelle elementer. Formidling af lystfiskeriet er den nemmeste del. Området ved Lillebælt og Helnæs bugt besøges allerede af lystfiskere fra ind og udland i stort antal. De kommer af sig selv. Desuden bør man realistisk indse, at nogle hundrede besøgende lystfiskere fra

18 18 nær og fjern ganske rigtigt kan støtte lokale overnatnings- og spisesteder, men deres besøg på et center, selv med målrettet kursusvirksomhed om emnet, kan næppe drive det økonomisk. Formidlingen af natur- og kulturgrundlaget må nødvendigvis have appel til et bredt publikum, som målrettet såvel som spontant besøger vores egn. Som en fin overbygning til den almene formidling, bør centeret på sigt drive/og/eller formidle initiativer til forskning: Her er nogle oplagte emner: Udgravning og datering af Agernæskanalen i samarbejde med fynske museer. Udvidelse af nøglefisker projektet som undersøger og kortlægger artsmangfoldighed i kystnære farvande i samarbejde med DTUaqua og Dansk Amatørfiskerforening. Denne form for forskning med fritidsfiskeres frivillige indsats bør udvides kraftigt, hvad angår Helnæs Bugt og Sydlige Lillebælt. Opfølgning på DTUaquas og Dansk Amatørfiskerforenings arbejde med biogene rev af muslinger fra og senest udført i skrivende stund 2019 med forventet afslutning medio forskningsprojekter bør fortsættes og desuden omfatte Lillebælt. Ovenstående er blot realistiske eksempler. Flere kan formuleres. Center for kyst- og lystfiskeri bør desuden knytte sig til relevante projekter for unge. Som eksempel kan nævnes Vikingeskibsmuseet, der er tilknyttet den lokale produktionshøjskole med en maritim linje på museet, som uddanner unge bådførere og høvedmænd til museets flåde af kulturhistoriske skibe Eller Øhavets Smakkecenter, Strynø, som tilbyder internationalt unge volontører længerevarende, ulønnet arbejdsophold. Desuden har smakkecenteret oprettet en maritim linje for 12 elever under en lokal efterskole på Langeland.

19 19 Naturlige geografiske støttepunkter for driften Et aktivt kyst- og lystfiskeri kan af naturlige årsager ikke kun drives fra Agernæs Havn. Der er brug for støttepunkter med parkeringsmuligheder, isætning og optagning af fartøjer, toiletforhold, borde, bænke og evt.lshelters eller adgang til lokaler. Alene i landskabet ved Helnæs Bugt er disse faciliteter helt eller delvis til stede i Brunshuse, Skovkrogen, Nabben, Damsbo Strand, Faldsled, Bobanker på Helnæs, Helnæs Fyr og ved Fiskerhusene på Helnæs. Dertil kommer private forretningsdrivende som Helnæs Mølle Friluftsgård og områdets campingpladser. Helnæs Fiskeriforening stiller sig til rådighed som støttepunkt med mulighed for adgang til vores skur og en planlagt bådebro. Helnæs maj 2019 Formand. Helnæs Fiskeriforening. Ib Ivar Dahl

20 20 Information Landsformand. Dansk Amatørfiskerforening. Kaj Poulsen Skulsballevej Stouby Tlf Formand. Helnæs Fiskeriforening. Ib Ivar Dahl Strandbakken 45, Helnæs 4531 Ebberup