25 års jubilæum for Det store Bedrag
|
|
|
- Einar Lauritzen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL
2 Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg må omfatte biologisk og kemisk rensning inden for to år. Landbrugets ulovlige udledninger må bringes til ophør inden for seks måneder. Landbrugets samlede belastning af miljøet med gødningsstoffer må halveres inden for to år. Tilskudsordningerne - både de danske og EF s - må laves om nu, så landmanden tilskyndes hertil og til yderligere nedbringelser. Industriens ulovlige udledninger må bringes til ophør inden for seks måneder. Alle udledninger fra industrien - både påbegyndt før og efter miljøbeskyttelsesloven af må gennemgås og nyvurderes inden for to år.
3 Der var iltsvind i Kattegat i 1986
4 Der var mindre ilt i 1986
5 Der var ingen kvælstof i Kattegat i 1986
6 Iltindholdet er reduceret med 10 % i indre fjorde VM1 VM2 VM3
7 Der mere ilt i fjorden (recipienten), end i omliggende farvande 2010 Iltsvind, på grund af kraftig regn Figur 9. Oversigt over iltsvind omkring Sjælland på baggrund af målinger foretaget 1. juli-18. august. Blå havområder indikerer intet iltsvind i perioden. Gule områder indikerer iltsvind (<4 mg/l) og røde områder indikerer kraftigt iltsvind (<2 mg/l). Stationer er markeret med røde stjerner og den laveste iltkoncentration, der blev målt på stationen i perioden. Et 0 indikerer, at der ikke er foretaget målinger på stationen i perioden. Fra Miljøcenter Roskilde.
8 I 2011 var det omvendt! Hvorfor? Muslingeskrab i Isefjorden? I perioden juli blev der skrabet muslinger i den nedre Isefjord Figur 8. Iltsvind omkring Sjæl-land i juli-august. Blå prikker an-giver intet iltsvind i perioden, gule prikker angiver iltsvind (< 4 mg/l) og røde prikker indikerer kraftigt iltsvind (< 2 mg/l). Ved hver station er angivet den laveste iltkoncentration, der blev målt i perio-den. Fra Naturstyrelsen Roskilde og Nykøbing F.
9 Sammenhænge? Ilt ved bunden Nitrat ved bunden
10 Sammenhænge? Ilt ved bunden fosfor ved bunden
11 Fosfor den store skurk Bund Overflade 1.November 2010
12 Rødt tidevand Sammenhæng mellem kvælstof og
13 Redfieldkonstanten Jo lavere N:P forhold jo flere blågrønalger
14 Skybrud i København 2.juli
15 Hvordan ser det ud i dag?
16 Siden første Vandmiljøplan. Har landbruget mere end halveret kvælstofforbrug Effekt: ålegræsset er blevet reduceret med 20 % iltsvind er mere udbredt i dag end for 24 år siden Frekvensen af iltsvind er stigende og iltsvind kraftigere Hvordan er det gået med fiskebestanden?
17 Fiskelandingerne er faldet tilsvarende kvælstof
18 Da spildevandet blev renset, kom der igen fisk i Øresund
19 Hvorfor siger DMU ikke noget? I 2006 udtalte daværende direktør i DMU Henrik Sandbech i citat fra en årsrapport fra Videnskabernes Selskab, om troværdighed: Hvis en organisation påtager sig faglig rådgivning, må den nødvendigvis fungere som en enhed, når den rådgiver. Man kan ikke have en afdeling, der siger et og en forsker i en anden, der modsiger dette. Og dermed underminerer den troværdigheden i den rådgivning, som organisationen har udarbejdet. To konfliktende råd fra en institution giver selvfølgelig ingen mening. Konklusion: hellere en forkert rådgivning, end en modsigende Derfor er 90 % af forskerne enige. De andre har fået nyt arbejde!
20 Vi har stillet DMU nogle spørgsmål års fuldskalaforsøg i Canada? (kvælstof ingen effekt på vandmiljøet) 2. Svenske forskere, der udtaler tilsvarende for Kattegat? 3. Er holdning omkring troværdighed stadig den samme som under Sandbech? 4. Kvælstofbegrænsning betyder at økosystemet er overforsynet med fosfor? 5. I Roskilde fjord er fosfor 10 gange så højt som kvælstof. Hvordan kan professor Stiig Markager udtale at ålegræsset er forsvundet på grund af den massive kvælstofforurening? 6. Hvordan opnår man ny erkendelse i DMU, hvis ikke der er flertal fra start?
21 Nye tider For 25 år siden vidste vi ikke bedre Det gør vi nu! Er det ikke tid for evaluering? I Middelalderen troede man at jorden var flad. Nu ved man bedre. Sådan bliver det også omkring kvælstofs rolle For de der har ret får ret!
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Miljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Fra 11 til ét renseanlæg centralisering af spildevandsrensning forbedrer vandmiljøet i Mariager Fjord
Fra 11 til ét renseanlæg centralisering af spildevandsrensning forbedrer vandmiljøet i Mariager Fjord Søren Erikstrup, direktør, Mariagerfjord Vand a s Gustav Mathiasen, projektleder, Krüger A/S 8. november
Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Limfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Bagrund. Halsnæs Forsyning A/S Gjethusparken 3, 1. sal 3300 Frederiksværk Sagsnr P
Natur og Miljø Rådhuspladsen1, 3300 Frederiksværk.. Halsnæs Forsyning A/S Gjethusparken 3, 1. sal 3300 Frederiksværk 05-10-2017 Sagsnr. 06.00.00-P19-1-17 UDKAST - Tilladelse til midlertidig udledning af
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Fosfor i spildevandet dræber havmiljøet Kopi af interview af Journalist Jens Bjerre Tybjerg d 10/1 07
Fosfor i spildevandet dræber havmiljøet Kopi af interview af Journalist Jens Bjerre Tybjerg d 10/1 07 I sommeren 2006 var Dybsø Fjord ren, og det bør føre til en revision af vandmiljøplanen. Fjorden er
Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale
Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg v2 Januar 2014 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Usserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?
Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er
Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup
Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,
Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder
Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik. Metode og tidsplan v. Jens Nejrup, KMC Nordhavn, Teknik- og Miljøforvaltningen.
Vandkvaliteten i Utterslev Mose forbedres informationsmøde Program Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik Historik og miljø v. Jens Christian Elle Fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg samt
Nitrat i økosystemer
Klaus Hinsby Seniorforsker, GEUS [email protected] Nitrat i økosystemer Denne artikel beskriver hvordan nitrat transporteres med vandet fra jord til fjord gennem grundvand, dræn, vandløb og søer, og hvilke effekter
Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug indbyder til: Program: kl. 8.30 Vækstkonference i fødevareerhvervet Torsdag d. 23. februar 2012 Dronningesalen, DEN SORTE DIAMANT, Det Kongelige Bibliotek Søren
Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Gødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Varmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Punktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan
Gribskov Kommune Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan UDKAST 10. maj 2017 Nedlæggelse af Dronningmølle Renseanlæg og fremtidig rensning af spildevandet på Gilleleje Renseanlæg 1. Indledning
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 RENSEANLÆGSSTRUKTUR... 4 2 STATUS... 4 2.1 Spildevandsforsyningens renseanlæg... 4 2.2 Krav
2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S
Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som
Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret
Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret Spildevandsafledning i det åbne land Der findes 360.000 ejendomme i det
Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
