Lyngby-Taarbæk Kommune

Transkript

1 Lyngby-Taarbæk Kommune CVR-nr juni 2019 Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 vedrørende årsregnskabet 2018

2 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Konklusion på den udførte revision Den uafhængige revisors revisionspåtegning Bemærkninger, der skal besvares over for tilsynsmyndigheden Opfølgning på afgivne revisionsberetninger og -bemærkninger 1 3. Revisionens formål, udførelse og afrapportering Formål og ansvar Revisionens udførelse Risikovurdering og revisionsstrategi Juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision som en integreret løbende proces Drøftelse med ledelsen om besvigelser Rapportering 4 4. Den udførte revision Revisionsplan IT-sikkerhed Økonomistyring Overholdelse af konteringsregler Bogføringsprocessen samt økonomisk ledelsestilsyn Beholdningseftersyn samt afstemning af balanceposter Besøg ved decentrale enheder Lønninger og vederlag Områder med statsrefusion Områder i øvrigt med særlige rapporteringskrav Revision af balancen Vurdering af kommunens økonomiske udvikling Målopfyldelse i forhold til vedtaget politik Juridisk-kritisk revision Lov om kommunernes styrelse Kommunalbestyrelsens/fagudvalgenes beslutninger Bevillingsregler Låne- og deponeringsregler Forvaltningsrevision Anlægsprojekter ledelse og økonomistyring Tilskud til folkeoplysende foreninger (aftenskoler) Sparsommelighed Uafhængighed Vores uafhængighed Ledende revisionspartner(e) Andre ydelser end lovpligtig revision 15

3 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Sammendrag af kommunikation Afslutning Bilag 1 Ledelsesnotater og afgivne erklæringer Den uafhængige revisors påtegning Oversigt over notater Oversigt over reviderede og påtegnede opgørelser, erklæringer mv. 21 Bilag 2 Redegørelse til ressortministerierne om revisionen af områder, der er omfattet af refusion eller tilskud fra Staten i regnskabsåret Bilag 3 Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriet samt Udlændinge-og Integrationsministeriets områder - regnskabsåret

4 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12.juni Indledning Vi har afsluttet revisionen af årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar december 2018, og vi afgiver en revisionspåtegning uden forbehold. Vi henviser til vores redegørelse om ansvar for aflæggelsen af årsregnskabet mv. samt revisionens udførelse og omfang i Revisionsberetning vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Vilkår for revisionsopgaven) af 31. maj 2018, siderne 1 5. Revisionen er udført i overensstemmelse med de deri beskrevne principper. Implementeringen af EU forordning 537/2014 medfører yderligere rapporteringskrav for revisors rapportering til kommunalbestyrelsen i forbindelse med den lovpligtige revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Disse yderligere rapporteringskrav omfatter bl.a. en beskrivelse af karakteren, hyppigheden og omfanget af kommunikationen med ledelsen, en beskrivelse af omfanget af og tidsplanen for revisionen samt en bedømmelse af de vurderingsmetoder, der er anvendt for de forskellige poster i regnskabet. Vi har opfyldt nogle af disse yderligere rapporteringskrav i vores revisionsplan for året, der blev fremlagt for og drøftet med ledelsen på mødet den 11. september De resterende rapporteringskrav er opfyldt direkte i denne revisionsberetning. Som følge af implementeringen i Danmark af EU forordningen omfatter revisionspåtegningen en beskrivelse af centrale forhold ved revisionen. Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved revisionen af regnskabet. 2. Konklusion på den udførte revision 2.1 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Vi har afgivet en revisionspåtegning uden forbehold. Der henvises til bilag 1, afsnit Bemærkninger, der skal besvares over for tilsynsmyndigheden I henhold til bekendtgørelse om kommunernes budget, regnskab, revision mv. skal revisionen gøre bemærkninger, hvis den mener, at regnskabet ikke er rigtigt, eller at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, at udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger, som skal besvares over for tilsynsmyndigheden. 2.3 Opfølgning på afgivne revisionsberetninger og -bemærkninger Der er ikke afgivet revisionsbemærkninger vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2017, som skulle behandles af kommunalbestyrelsen. 1

5 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Revisionens formål, udførelse og afrapportering 3.1 Formål og ansvar Revisionen har til formål at påse: at regnskab og årsberetning er rigtigt opstillet på grundlag af kommunens bogføring, at regnskab og årsberetning i sin helhed giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske forvaltning, at de af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsatte regler for regnskabsaflæggelse er efterlevet, at der er en tilfredsstillende intern kontrol på væsentlige områder, at gældende love og forskrifter samt kommunalbestyrelsens beslutninger bliver overholdt, at tilsynsmyndighedens godkendelse foreligger til disposition, hvor det er nødvendigt, og at kommunalbestyrelsens og tilsynsmyndighedens afgørelser vedrørende eventuelle revisionsbemærkninger for tidligere år er iagttaget således, at disse forhold ikke giver anledning til yderligere bemærkninger. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at godkende budgettet for det kommende år. Borgmesteren skal drage omsorg for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og at udgifter og indtægter bogføres i overensstemmelse med de af Økonomi- og Indenrigsministeriet og kommunalbestyrelsens fastsatte regler. Gennem regler godkendt af kommunalbestyrelsen er der fastsat bestemmelser om tilrettelæggelsen af de administrative forhold. Kommunens årsregnskab udarbejdes af administrationen og aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsens godkendelse. Ledelsen har ansvaret for, at årsregnskabet er i overensstemmelse med lovgivningens krav herom, og at forvaltningen foregår på en betryggende måde. Den økonomiske forvaltning skal ske i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse. Dette gælder også form og indhold af årsregnskabet. Det er ledelsens ansvar at tilrettelægge økonomistyringen på en måde, der er hensigtsmæssig efter kommunens forhold. Dette omfatter også ansvar for en tilrettelæggelse af forvaltningen, økonomistyringen og øvrige registreringer på en sådan måde, at det kan dokumenteres, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med forudsætningerne, at de tilsigtede resultater opnås, samt at der sker en løbende overvågning og evaluering af økonomistyringen, rutiner og resultater i øvrigt. Ansvaret for bogføring og formueforvaltning varetager borgmesteren og administrationen blandt andet gennem etablering af forretningsgange og interne kontroller, der skal sikre, at registreringerne dækker over gyldige transaktioner, og at registreringerne er fuldstændige og nøjagtige. Etablering af forretningsgange og interne kontroller sker endvidere med henblik på at forebygge og opdage eventuelle besvigelser i form af misbrug af kommunens aktiver og bevidste fejlinformationer i regnskabsrapporteringen. 3.2 Revisionens udførelse Vores revision omfatter: 2

6 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 finansiel revision, som består i at efterprøve, om regnskabet er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler, juridisk-kritisk revision, hvor vi vurderer, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger (bevillingskontrol), love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis, økonomisk kritisk revision, hvor formålet er at vurdere, om de enkelte afdelinger, institutioner og medarbejdere anvender de tildelte midler på en økonomisk hensigtsmæssig måde (forvaltningsrevision). Ved den finansielle revision er prioriteringen af opgaverne og revisionsområderne bestemt af vores vurdering af risikoen for at fejl opstår, kombineret med den betydning (væsentlighed) eventuelle fejl vil have. Disse vurderinger foretages dels i forbindelse med planlægningen af revisionsåret og dels som en løbende proces ud fra erfaringer indhentet ved den løbende revision af eksisterende forretningsgange og det interne tilsyns- og kontrolmiljø. I vurderingerne indgår også resultater og erfaringer, som indhentes via kommunens interne tilsyn. Den juridisk-kritiske revision på udvalgte områder indgår altid som en integreret del af den finansielle revision. Ved den økonomisk kritiske revision vurderer vi på udvalgte områder, om opgaveløsningen sker i overensstemmelse med de opstillede mål, og om der administreres på en økonomisk hensigtsmæssig måde. I årets løb anvender vi systemrevision, som kombineres med substansrevision (analytisk og detailrevision) i større eller mindre omfang. Systemrevisionen har til formål at efterprøve, om de interne kontroller (forretningsgange) er hensigtsmæssigt og sikkert tilrettelagt og efterlevet. Ved mulige mangler eller manglende efterlevelse af forretningsgange, vil vi gøre kommunens ledelse opmærksom herpå. Til den afsluttende revision anvender vi fortrinsvis substansrevision. Revisionen udføres i vid udstrækning ved regnskabsanalytiske undersøgelser, hvor det aflagte regnskab og regnskabsforklaringer gennemgås og vurderes i forhold til budgetterede og bevilgede beløb og de forudsætninger, som ligger til grund herfor. Endvidere indgår afstemninger og efterprøvelse af forvaltningens interne kontrolrutiner i forbindelse med årsafslutningen. Vi har anvendt udtræk fra kommunens økonomisystem til regnskabsanalytiske undersøgelser, stikprøveudtagninger og efterprøvelser af kontoplanrelationer vedrørende økonomiposteringer Risikovurdering og revisionsstrategi Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsstrategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte områder af betydning for årsregnskabet. Baseret på vores drøftelser med ledelsen og vores kendskab til kommunens aktiviteter, kommuner generelt og forhold i øvrigt, har vi i forbindelse med planlægningen og udførelsen af revisionen identificeret følgende væsentlige områder: It-sikkerhed Økonomistyring Interne kontroller Sociale- og beskæftigelsesmæssige områder Revisionen giver således ikke en fuld sikkerhed for, at alle fejl og mangler opdages, men kun en høj grad af sikkerhed for at væsentlige fejl og mangler i forhold til regnskabets retvisende billede og overholdelse af love, regler mv. opdages. 3

7 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision som en integreret løbende proces Juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision omfatter på udvalgte områder en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt en vurdering af om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Områderne i forhold til den udførte revision vil over en flerårig periode i henhold til de nye standarder for offentlige revision ( SOR ) omfatte følgende inden for SOR 6 ( Juridisk-kritisk revision ) og SOR 7 (Forvaltningsrevision): SOR 6 - Juridisk-kritisk revision a) Gennemførelsen af indkøb b) Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner c) Gennemførelsen af salg d) Myndigheders gebyropkrævning e) Afgørelser om tildeling af tilskud mv. f) Rettighedsbestemte overførsler SOR 7 - Forvaltningsrevision a) Aktivitets- og ressourcestyring b) Mål- og resultatstyring c) Styring af offentlige indkøb d) Budgetstyring af flerårige investeringsprojekter e) Styring af offentlige tilskudsordninger For at skabe det nødvendige revisionsbevis for regnskabets rigtighed, finder vi det nødvendigt at foretage og anvende forskellige analyser, nøgletal, udviklingstendenser, sammenligninger samt vurderinger af forretningsgange. Herved udføres revisionen automatisk som en integreret del af de normale revisionshandlinger. Revisionsresultaterne kan således nyttiggøres i en bredere sammenhæng. Vurdering og efterprøvelse af forretningsgange er efter vores generelle opfattelse, sammen med vurdering af de kontrolmæssige aspekter, udtryk for en løbende vurdering af, om administration og sagsbehandling foregår på en hensigtsmæssig måde. Forslag til ændringer/justeringer af forretningsgange fremsættes og aftales oftest i den løbende dialog med og rapportering til de administrative ledelsesniveauer Drøftelse med ledelsen om besvigelser Revisor skal i henhold til revisionsstandarderne forespørge ledelsen om, hvordan den øver tilsyn med de aktiviteter og procedurer, ledelsen har iværksat med henblik på at identificere og reagere på risikoen for væsentlige besvigelser i kommunen, samt hvilke interne kontroller ledelsen har implementeret for at forebygge sådanne risici. Vi skal desuden forespørge ledelsen om, hvorvidt den har kendskab til faktiske besvigelser, der påvirker kommunen, eller om mistanker og beskyldninger herom. Vi har som led heri med ledelsen drøftet de ledelses- og styringsprocesser, som kommunen har etableret med henblik på at opdage og forebygge besvigelser og fejl. Ledelsen har i denne forbindelse oplyst, at den ikke er bekendt med besvigelser eller mistanker og beskyldninger om besvigelser, som kunne have en væsentlig indflydelse på regnskabet. 3.3 Rapportering Revisionens indhold og resultater rapporteres i forskellig detaljeringsgrad til henholdsvis det administrative og det politiske niveau. Til det administrative niveau rapporteres løbende til de enkelte forvaltninger og institutioner. Det sker såvel mundtlig som skriftligt ved notater til ledelsen. Vi søger desuden gennem en konstruktiv løbende 4

8 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 dialog med kommunens medarbejdere om konkrete og generelle problemstillinger at medvirke til at forebygge, at der opstår væsentlige fejl. Rapportering til kommunalbestyrelsen sker i form af beretninger. Eventuelle bemærkninger, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til og besvare over for tilsynsmyndigheder, vil fremgå som bemærkninger i afsnittet Bemærkninger der skal besvares over for tilsynsmyndigheden. 4. Den udførte revision 4.1 Revisionsplan Vi har med kommunens ledelse drøftet det indledende omfang og tidsplanen for revisionen, som fremgår af vores revisionsplan for 2018 fremlagt på mødet den 19. september Revisionsplanen indeholder en beskrivelse af omfanget af vores revision, herunder en oversigt over væsentlige områder som vi har inkluderet i omfanget af revisionen baseret på risiko eller andre faktorer. Revisionsplanen indeholder desuden en beskrivelse af vores revisionsmetode samt den planlagte tilgang til revisionen. Revisionsplanen omfatter derudover vores væsentlighedsvurderinger. Revisionen er udført i overensstemmelse med revisionsplanen for Der er ingen ændringer i den valgte revisionsstrategi sammenholdt med tidligere år. Vi har som led i udformningen af vores revision fastsat væsentlighed og vurderet risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet. Vi har desuden undersøgt risikoen for, at ledelsen tilsidesætter interne kontroller, og har bl.a. i den forbindelse overvejet, hvorvidt der har været tegn på manglende uvildighed, som eventuelt kan repræsentere en risiko for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelse. Omfanget af revisionen er påvirket af vores brug af væsentlighed. En revision er udformet med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl. De betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet. Vi har på grundlag af vores faglige vurdering fastsat visse kvantitative grænser for væsentlighed, herunder overordnet væsentlighed for regnskabet som helhed, som anført i nedenstående tabel. Sammen med kvalitative overvejelser har dette hjulpet os med at fastsætte omfanget af vores revision samt arten, tidsplanlægningen og omfanget af vores revisionshandlinger, og med at vurdere effekten af fejlinformationer, såvel enkeltvis som samlet, på regnskabet som helhed. Overordnet væsentlighed for kommunen DKK 33 mio. Hvordan vi har fastlagt det Begrundelse for anvendt væsentlighedsbenchmark 1 % af kommunens indtægter fra skatter og generelle tilskud Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsplan og -strategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte områder af betydning for regnskabet som helhed. Områder med højere risiko, det vil sige, hvor der er tale om væsentlig regnskabspraksis og/eller en betydelig grad af vurdering eller skøn, kræver specielle revisionsmæssige overvejelser på grund af karakteren af risikoen, det sandsynlige omfang af eventuelle fejlop- 5

9 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 lysninger samt sandsynligheden for, at risikoen bliver til virkelighed. Som led heri overvejer vi også såvel kvantitative som kvalitative faktorer i forbindelse med vores vurdering af væsentlighed. Vi vurderer også de parametre, der anvendes af regnskabsbrugerne, til at fastslå det rigtige grundlag for en vurdering af væsentlighed. Vi identificerer og vurderer risikoen for væsentlig fejlinformation på overordnet regnskabsniveau, og i relation til klasser af transaktioner, saldi og oplysninger. Finansiel status (balance) Ved fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet på balancen anvendes der op til 3% af kommunens samlede aktivmasse svarende til ca. DKK 159 mio., hvilket er relateret til eventuelle fejl under kommunens balance, hvor der ikke er effekt på driftsopgørelsen eller likviditetsmæssig effekt. 4.2 IT-sikkerhed Som led i vores revision af årsregnskabet for Lyngby-Taarbæk Kommune for 2018 har vi foretaget en revision af de generelle it-kontroller (ITGCFR), som påvirker regnskabsaflæggelsen. Vores it-revision, der er gennemført i oktober 2018 februar 2019, har omfattet følgende systemer: Windows, der styrer brugernes adgang til netværk KMD Opus Økonomi KMD Opus Løn og Personale KMD Nexus KMD Aktiv I det omfang vi har vurdereret det relevant for vores finansielle revision har nedenstående hovedområder været omfattet af vores it-revision: 1. It-politikker og organisation: Udvikling og implementering af it-strategi og sikkerhedspolitikker Identifikation og vurdering af it-risici It-medarbejdere Styring af outsourcing-/serviceleverandører 2. Drift af datacentre og netværk Fysisk sikkerhed Driftsprocedurer 3. Anskaffelse, ændringer og vedligeholdelse af systemsoftware Patchning 4. Adgangssikkerhed: Politikker og procedurer Beskyttelse af data og funktionsadskillelse 5. Anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af applikationssystemer. Lyngby-Taarbæk Kommune anvender it-serviceleverandører for systemer vurderet væsentlige for den finansielle revision. En væsentlig del af gennemgangen af de generelle it-kontroller for systemer outsourcet til it-serviceleverandører baseres derfor på årlige revisionserklæringer udarbejdet af itserviceleverandørernes uafhængige revisorer. Vi er opmærksomme på, at kommunen for 2018 ikke vil modtage en revisionserklæring fra KMD på KMD OPUS. Kommunen skal fortsat sikre sig, at der er et tilstrækkeligt kontrolmiljø i relation til KMD OPUS. Vi 6

10 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 skal derfor anbefale, at kommunen udfører de nødvendige kompenserende procedurer, herunder bl.a. gennemgang af brugere med udvidede rettigheder fra KMD samt test af nye versioner til KMD OPUS. Overordnet konklusion Det er vores vurdering, at ledelsen i Borgerservice og Digitalisering i perioden har fortsat arbejdet med at styrke de generelle it-kontroller, især på områder omhandlende brugeradministration, har Lyngby- Taarbæk Kommune arbejdet på en ny IDM løsning. IDM Løsningen vil løbende omfatte flere systemer og applikationer, hvor målet er at alle roller og rettigheder skal være automatisk styret baseret på ansættelsesvilkår og arbejdsbetinget behov. På nuværende tidspunkt, er kontroller i det væsentligste beskrevet i politikker og retningslinjer, men er endnu ikke efterlevet på alle hovedområder, om end medarbejderne i IT og Digitalisering og IT-afdelingen er bekendt med deres ansvar for kontrol. Vi har ved årets revision observeret et enkelt nyt forhold vedrørende konsulentkonti, som ikke har automatisk udløbsdato. Samlet har vi ved afslutningen 2018 afgivet 8 anbefalinger til styrkelse af de generelle itkontroller. Vi anbefaler, at ledelsen fortsat opretholder fokus på informationssikkerhed, og sikrer, at kontroller relateret til ændrings- og adgangsstyring styrkes, samt at retningslinjerne herfor implementeres i praksis. Såfremt Lyngby-Taarbæk styrker de generelle it-kontroller på bl.a. områderne for ledelsens styring og organisering af it-anvendelsen, styring af vedligeholdelse samt adgangssikkerhed vedrørende følgende forhold, vurderes de generelle it-kontroller at kunne bringes til et meget tilfredsstillende niveau: Ledelsesmæssig godkendelse af udarbejdet it-risikoanalyse. Udbygning og dokumentation af de gældende change management procedurer. Gennemførelse af periodisk overvågning af adgange til fagsystemer. Etablering af formaliserede procedurer for administration af brugeradgang til KMD fagsystemer. Som følge af Lyngby-Taarbæk Kommunes afhængighed af et robust it-kontrolmiljø anbefaler vi endvidere, at ledelsen kontinuerligt har opmærksomhed på cybersikkerhed til sikring af, at Lyngby-Taarbæk Kommune kan imødegå de fortsat stigende trusler fra cyberkriminalitet samt imødekomme de øgede regulatoriske krav og forventninger fra kunder og andre interessenter. På baggrund af den foretagne revision er det vores samlede vurdering, at de generelle it-kontroller vedrørende regnskabsaflæggelsen hos Lyngby-Taarbæk Kommune fortsat er på et tilfredsstillende niveau (2017: tilfredsstillende), hvilket vurderes ud fra følgende skala: Ikke-tilfredsstillende, acceptabel, tilfredsstillende og meget tilfredsstillende. 4.3 Økonomistyring Vi har gennemgået kommunens beskrivelser for økonomisk styring og herunder vurderet, om disse fortsat beskriver rammen og reglerne for, hvordan kommunens økonomistyring og tilrettelagte arbejdsgange mv. udøves i praksis. Det er vores vurdering, at de overordnede rammer for en hensigtsmæssig økonomistyring er til stede. Det er endvidere vores opfattelse, at der anvendes gode og relevante styringsredskaber og it-værktøjer til den økonomiske styring af områderne. 7

11 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Overholdelse af konteringsregler Budget- og regnskabssystemet indeholder reglerne om den kommunale kontoplan. Kommunens konteringspraksis er således afgørende for målingen af udgifternes størrelse og art, herunder på enkeltområder, samt for korrekt hjemtagelse af statsrefusion, momsrefusion mv. Det er generet vores opfattelse, at kommunens kontoopsætning og konteringspraksis i alle væsentlige henseender er i overensstemmelse med budget- og regnskabssystemets regler. Aktier og andelsbeviser Indskud i Hovedstadens Letbane I/S Lyngby-Taarbæk har i 2018 indskudt DKK 14,3 mio. i letbanen, der blev betalt fra funktion Efterfølgende er balancekontoen nulstillet så indskuddet ikke fremkommer af kommunens aktiver, hvilket afviger fra kommunens øvrige ejerandele i de kommunale fællesskaber. Totalt er der ultimo 2018 indskudt DKK 72,1 mio. som ikke fremgår af kommunens aktiver. Ifølge letbanens årsregnskab for 2017 udgør Lyngby-Taarbæk kommunes ejerandel af den regnskabsmæssige egenkapital i selskabet i alt DKK 258,2 mio. Lyngby-Taarbæk kommune har registreringsmæssigt forholdt sig til modtaget orienteringsskrivelse fra ministeriet 21. maj 2015, hvoraf det fremgår, at kommuner ikke skal optage ejerandele på bl.a. letbaner på funktion , idet det kommunale indskud er fastsat ved lov, hvor kommunerne ikke kan udtrække ejerandelene. Jf. lov nr. 165 om letbane på Ring 3 af 26. februar 2014 fremgår det af lovens 14 stk. 2, at Ejerfordelingen mellem de 11 kommuner, jf. stk. 1, kan ændres ved aftale, såfremt alle 11 kommuner er enige herom Ejerfordelingen kan således ændres til 0 hvis alle kommuner er enige. Forholdet er samlet ikke væsentligt for årsregnskabet for 2018 som helhed, men revisionen har opfordret Lyngby-Taarbæk Kommune til, at rette henvendelse til Økonomi- og indenrigsministeriet for, at få en afklaring på om ejerandelen i letbanen skal optages til indre værdi i lighed med kommunens øvrige fællesejede kommunale samarbejder jf. ovenstående, hvilket kommunen har gjort ved brev af 11. april Der afventes svar fra ministeriet. Forskellen mellem Lyngby-Taarbæk Kommunes indskud DKK 72,1 mio. og kommunens ejerandel af selskabets egenkapital 2017 DKK 258,2 mio., som er et udtryk for de forventede yderligere indskud der skal foretages i de kommende år, er ikke optaget som en gældsforpligtigelse i kommunens regnskab eller oplyst som en eventualforpligtelse. Lyngby-Taarbæk Kommune har vurderet, at de først reelt er forpligtet til at foretage indskuddene på tidspunktet for den endelige godkendelse af anlægskontrakterne, som på nuværende tidspunkt ikke er endeligt indgået. Vi anbefaler kommunen, at indskydelsesforpligtelsen indgår som en eventualforpligtelse, og når anlægskontrakterne er endelig godkendt, at indregne indskydelsesforpligtelsen som en gældsforpligtelse. 4.5 Bogføringsprocessen samt økonomisk ledelsestilsyn Som budgetansvarlig er man forpligtet til at udføre et aktivt ledelsestilsyn. Ledelsestilsynet omfatter både løbende budgetkontrol, afprøvning af rigtigheden af bogføringen samt anvisning af de bogførte indtægter og udgifter. 8

12 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 Ledelsestilsynet skal udføres kontinuerligt og mindst en gang om måneden, således at der til stadighed er overblik over den økonomiske udvikling inden for ansvarsområdet, og skal tilrettelægges, så det medvirker til at sikre, at de gældende regler efterleves. Ledelsestilsynet skal dokumenteres, så det efterfølgende kan godtgøres, at det rent faktisk er udført. Ledelsestilsyn (bilagskontrol) Bilagskontrol fortages som stikprøvekontrollen. Stikprøvekontrollen skal mindst omfatte 5% af alle udbetalingsbilag. Alle bilag med udbetalinger på over en vis beløbsgrænse skal udtages til stikprøvekontrol. Disse beløbsgrænser fastlægges af Center for Økonomi og Personale, og de vil være differentieret i forhold til de områder, de skal dække. Finans og Regnskab fortager opfølgning på, at stikprøvekontrollen omfatter mindst 5% af alle udbetalingsbilag via en kontrolrapport fra Opus hvor antal totalbilag samt antal godkendte bilag og dette omregnet til procent fremgår. Konklusion Vores gennemgang af ledelsestilsyn har ikke givet anledning til bemærkninger. 4.6 Beholdningseftersyn samt afstemning af balanceposter Vi har foretaget beholdningseftersyn vedrørende kommunens likvide aktiver den november Det omfatter de centralt placerede midler i pengeinstitutter mv., samt et udsnit af de midler, som er placeret decentralt under andre forvaltningsenheder og institutioner. Beholdningseftersynene har vist, at de likvide beholdninger og indeståender i pengeinstitutter var til stede på besøgstidspunktet samt at berørte balanceposter var behørigt afstemt. Det er vores vurdering, at kommunens forretningsgange på området er tilrettelagt på en betryggende og hensigtsmæssig måde. 4.7 Besøg ved decentrale enheder Vi har aflagt besøg i forskellige forvaltninger, afdelinger og institutioner. Formålet har bl.a. været at undersøge, vurdere og efterprøve en række forretningsgange og forhold af økonomisk betydning for disse enheder og for kommunen som sådan, hvorved en stor del af denne revision må karakteriseres som forvaltningsrevision. Institutioner som vi har besøgt er: Sophienholm, Hjemmeplejen Baunehøj, Familiecenteret, Gruppeordningen v/ Hummeltofteskolen, Motorikhuset, Lindegårdsskolen, Fritids- og ungdomsklub Vænget, Fritids- og ungdomsklub 2 Virumgårdsvej, Børnehuset Kernehuset. Vores gennemgang har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger. 9

13 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Lønninger og vederlag Vi har gennemgået processen for lønområdet for at påse, at den er hensigtsmæssig og betryggende i kontrolmæssig henseende. Vi definerer lønprocessen som oprettelse og ændring af lønmodtager, dagpengerefusioner samt sikring af, at den udbetalte løn er korrekt. Vi har stikprøvevist testet personalesager med det formål at efterprøve, om gældende regler og overenskomster i forbindelse med lønudbetaling efterleves. Udsnittet af sager er fordelt på forskellige overenskomstområder. Herudover har vi gennemgået aflønning til politikere og den daglige ledelse. Det er vores opfattelse, at processer - og hermed også kontrolmiljøet - er hensigtsmæssige og betryggende. Det er vores vurdering, at lønninger udbetales i henhold til gældende overenskomst, aftaler mv. samt at administrationen af området i øvrigt er betryggende. 4.9 Områder med statsrefusion Der er særlige krav til revisionen af områder med statsrefusion samt for rapportering til ressortministerierne herom. Dette fremgår blandt andet af Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Undervisningsministeriets ressortområder. Med dette udgangspunkt har vi revideret alle væsentlige områder, som er omfattet af statsrefusion og tilskud, jf. bilag 2-3 til denne beretning Redegørelse til ressortministerierne om revisionen af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra Staten vedrørende regnskabsåret 2018, samt Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder - regnskabsåret Center for Unge, Borgerservice og arbejdsmarked På baggrund af de samlede resultater af vores revision af de gennemgåede områder i Lyngby-Taarbæk Kommune, er det vores vurdering, at sagsbehandlingen og den daglige administration af de områder, som varetages i Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked, og som har relation til de beskæftigelsesmæssige områder i Lyngby-Taarbæk Kommune, som helhed har været varetaget på en hensigtsmæssig og betryggende måde i regnskabsåret Det er vores vurdering, at sagsbehandlingen i sin helhed lever op til lovgivningens bestemmelser. Grundet vi i vores revision har konstateret enkelte fejl med revisionsmæssig betydning har kommunen foretaget en udvidet gennemgang af de relevante sager inden for de samme områder. Fejl med revisionsmæssig betydning er efterfølgende blevet berigtiget, hvilket vi har påset. Center for Social Indsats På baggrund af de samlede resultater af vores revision af de gennemgåede områder på de specialiserede børn og voksenområder i Center for Social Indsats, er det vores vurdering, at sagsbehandlingen og den daglige administration som helhed administreres på en hensigtsmæssig og betryggende måde, ligesom det er vores vurdering, at man som helhed lever op til lovgivningens og ministeriernes bestemmelser og vejledninger for dette område. 10

14 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Områder i øvrigt med særlige rapporteringskrav Vi har foretaget en revision af et antal specialopgørelser og indberetninger, hvortil knytter sig en række krav til revisionens udførelse og rapportering. Der henvises til bilag 1 Afgivne erklæringer, samt bilag 2 Redegørelse til Ressortministerierne om revisionen af områder, der er omfattet af refusion eller tilskud fra Staten i regnskabsåret Vores revision af specialopgørelser og indberetninger har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger Revision af balancen En meget væsentlig forudsætning for korrekt regnskabsaflæggelse er, at samtlige statuskonti er afstemt, inden regnskabet lukkes. Herved sikres det, at årets status, drift, refusion og anlæg mv. bliver retvisende, idet eventuelle fejlregistrerede beløb, manglende refusionsanmeldelser mv. bliver bogført i det korrekte regnskabsår. Formålet med revisionen af statusafstemninger er at skabe sikkerhed for: at alle statuskonti er undergivet afstemning, at der udøves ledelsestilsyn med afstemning, at saldoen på kontiene kan specificeres og dokumenteres, at der kun henstår poster på status ultimo, som er valide, dvs. at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for tilstedeværelse og værdisætning af såvel aktiver som forpligtelser, at der ikke henstår poster på status, som burde have været overført til regnskabsopgørelsen, at der ikke henstår poster af ældre dato, hvor der burde have været taget stilling til afskrivning, samt at der er sikret fuldstændighed i registreringerne i forhold til eksternt dokumentationsmateriale. Revisionens gennemgang har omfattet et udvalg af konti inden for de af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte obligatoriske opdelinger af aktiver og passiver. Vi har bl.a. påset, at egenkapitalen er fordelt, registreret og klassificeret korrekt i henhold til budget- og regnskabssystemets regler, samt at der er redegjort for egenkapitalens udvikling fra ultimo 2017 til ultimo Vi har modtaget afstemninger af ydelsessystemerne dagpenge og KMD-aktiv med tilhørende personregistranter til bogføringen. I forhold til indregning af Aktier og andelsbeviser i kommunens balance henviser vil til afklaringen beskrevet i afsnit 4.4. Det er vores overordnede opfattelse, at der er tilrettelagt betryggende rutiner for afstemning af balancens poster i forbindelse med regnskabsafslutningen Vurdering af kommunens økonomiske udvikling Vi har overordnet vurderet kommunens økonomiske udvikling i perioden fra 2015 til I forhold til den økonomiske politik har vi opstillet nedenstående nøgletal: 11

15 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 (DKK mio.) Budget 2019 Resultat af ordinær drift -105,9-162,1-116,8-17,4-54,9 Skattefinansierede anlægsudgifter (netto) 127,7 149,1 121,5 98,2 136,0 Skattefinansierede anlægsindtægter (ejendomssalg) -183,8-193,2-3,7-30,9-51,4 Skattefinansieret resultat -162,0-206,2 1,0 50,0 29,7 Afdrag på lån 137,6 24,5 166,6 13,1 12,9 Låneoptagelse -84,0 0,0 0,0-88,1-3,0 Resultat efter afdrag og låneoptagelse -108,4-181,7 167,6-25,0 19,6 Kassebeholdningen ultimo 387,11 589,7 430,8 304,3 373,5 Gennemsnitlig likviditet 646,2 698,4 705,0 656,4 - Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger (DKK) * Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger i alle kommuner - hovedstadskommuner (DKK) * Langfristet gæld pr. indbygger (DKK) (*) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Målopfyldelse i forhold til vedtaget politik Kassebeholdningen udviste primo 2018 en saldo på DKK 430,8 mio. og ultimo 2018 en saldo på DKK 304,3 mio. Der har således været et forbrug i løbet af året på DKK 126,5 mio. Lyngby-Taarbæk kommunes politisk målsætning fra budget er, at den gennemsnitlig kassebeholdning fremadrettet som minimum skal udgøre DKK 130 mio.kr. Den gennemsnitlig kassebehold udgør ultimo 2018 DKK 656,4 mio. Målsætningen for 2018 er dermed opfyldt. Lyngby-Taarbæk Kommune har en god robust likviditet/gennemsnitlig likviditet. Årets resultat af ordinær drift er dog dårligere end oprindelig budgetteret, hvilket skyldes færre skatteindtægter og flere udgifter til udligningsordning. Der har i året været pres på budgettet på flere områder, hvilket har krævet stram styring af økonomien. Dette anbefaler vi også fastholdes i 2019 og fremadrettet. Som det ses af ovenstående tabel, er der en stigning i gælden pr. indbygger inkl. almene boliger. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes bl.a. låneoptagelse til indfrielse af byggekreditten vedr. Omsorgsboliger Chr. X alle 95 på DKK 69,8 mio. Ved udgangen af 2018 er den samlede langfristede gæld DKK 384 mio. kr. Heraf vedrører 260 mio. kr. lån til almene ældre- og handicapboliger, og 8 mio. kr. finansielt leasede aktiver. Den ordinære gæld udgør således DKK 116 mio. Anlægsudgifterne skal som minimum udgøre DKK 100 mio. jf. budgetaftalen. I 2018 udgør bruttoanlægsudgifterne, jf. hovedoversigten DKK 130,0 mio. Lyngby-Taarbæk Kommune har således opfyldt dette mål. Lyngby-Taarbæk kommunes økonomi er dog ud fra vores viden om kommunens forventede aktiviteter fremadrettet strukturelt presset, idet overskud på driftsbalancen skal finansiere både afdrag på lån, samt forventede øgede anlægsudgifter inkl. bygningsvedligeholdelse. Vi anbefaler derfor fortsat stram styring og fokus på budgetoverholdelse. 12

16 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Juridisk-kritisk revision Som led i den udførte juridisk-kritiske revision har vi set på områderne: Lov om kommunernes styrelse Kommunalbestyrelsens/fagudvalgenes beslutninger Bevillingsregler Låne- og deponeringsregler Politikker- og medarbejderbeskatning (se afsnit 4.8) Lov om kommunernes styrelse Lov om kommunernes styrelse fastsætter regler for kommunalbestyrelsen og udvalgenes varetagelse af kommunens anliggender, den økonomiske forvaltning mv. Vi har ved gennemlæsning af kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol samt visse punkter i udvalgenes beslutningsprotokol kontrolleret overholdelse af den kommunale styrelseslov. Vi har endvidere i forbindelse med vores revision eksempelvis stikprøvevis kontrolleret vederlag til kommunalbestyrelsen. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger Kommunalbestyrelsens/fagudvalgenes beslutninger I forbindelse med vores revision, eksempelvis lønrevision, årsrevision og forvaltningsrevision har vi stikprøvevis kontrolleret, at beslutninger fra kommunalbestyrelsen, økonomiudvalg og de stående udvalg er overholdt. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger Bevillingsregler I den kommunale styrelseslovs 40 fastslås det, at bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Samtidig præciseres det, at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, ikke må iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Af kommentarerne til bestemmelsen kan der forekomme undtagelser i forbindelse med lovhjemlede ændringer og/eller poster, hvor kommunen ikke kan nægte borgeren en given service, og hvor det samtidig kan være vanskeligt at forudsige aktivitetsniveauet på budgettidspunktet (såkaldte kalkulatoriske poster). Bevillingsniveauet i Lyngby-Taarbæk Kommune er fastsat til udvalgsniveau, således at der er en bevilling pr. fagudvalg. DKK Børne- og ungdomsudvalget 0,5 mio. Social- og sundhedsudvalget 6,4 mio. Vi har gennemgået kommunens redegørelse for overholdelsen af de meddelte bevillinger samt forklaringer på afvigelser herfra. Gennemgangen har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger. 13

17 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Låne- og deponeringsregler Kommunens låneramme for 2018 er foreløbigt opgjort til 20,0 mio. kr. svarende til lånemuligheden vedr. klimainvesteringer DKK 1,6 mio., og lån til den midlertidige indefrysningsordning af grundskyld for DKK 18,4 mio. Vi har gennemgået kommunens opgørelse af låneberettigede beløb, der kan henføres til den midlertidige indefrysningsordningsordning af grundskylden som er låneberettiget DKK 18,4 mio. Derudover har Lyngby-Taarbæk kommune låneoptaget DKK 69,8 mio. til indfrielse af byggekreditten vedr. omsorgsboliger Chr. X alle 95. Lånebekendtgørelsens regler vurderes overholdt. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger Forvaltningsrevision Anlægsprojekter ledelse og økonomistyring Vi har foretaget en gennemgang af forretningsgange og procedurer for kommunens styring af større anlægsprojekter. Vi har undersøgt, hvilke styringsprocesser ledelsen har iværksat for at sikre, at der tages skyldige økonomiske hensyn i anlægsstyringen. Ved vores gennemgang har vi bl.a. gennemgået politikker på området, og budget- og økonomistyringsmodeller Vores gennemgang er foretaget via interview samt stikprøvevise test af forretningsgange og procedurer. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunens styring af anlægsprojekter er betryggende, og at der udvises skyldige økonomiske hensyn ved gennemførelsen af projekterne. Anlægsprojekter anlægsregnskaber Vi har udvalgt 4 anlægsprojekter til gennemgang. Der er foretaget vurdering af om forretningsgangene for anlægsprojekter er i overensstemmelse med kommunens eget regelsæt og om forretningsgangene generelt er hensigtsmæssige og betryggende. Konklusion Det er vores vurdering at forløbet er i overensstemmelse med kommunens retningslinjer og gældende lovgivning, herunder licitation og udbudsregler Tilskud til folkeoplysende foreninger (aftenskoler) Vi har gennemgået Lyngby-Taarbæk Kommunes Principper for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning gældende fra 2007, i forbindelse med vores revision af tilskud til folkeoplysende foreninger (aftenskoler). Vi udvalgte tre aftenskoler til gennemgang. For de udvalgte aftenskoler har vi modtaget og gennemgået ansøgninger om tilskud, kommunens godkendelse heraf, deltagerlister, regnskab for tilskud mv. for Konklusion Gennemgangen af tilskud til folkeoplysende foreninger (aftenskoler) har ikke givet anledning til bemærkninger, og det vurderes, at tilskud til aftenskoler tildeles efter kommunens gældende retningslinjer. 14

18 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Sparsommelighed Sparsommelighedsaspektet er udtryk for, hvorvidt kommunen anvender relevante ressourcer til løsningen af de kommunale opgaver, og hvorvidt kommunen fremskaffer disse efter en afvejning af pris og kvalitet. Udover at have fokus på udgifter til indkøb vurderer vi løbende, i forbindelse med vores revisionsgennemgang af de enkelte områder, hvorvidt sparsommelighedsaspektet har været med i overvejelserne omkring den kommunale opgaveløsning. Vores vurdering sker på baggrund af en bred gennemgang, som dækker fra vedtagne politikker, bilagsgennemgang, vurdering af forretningsgange og opfyldelse heraf samt anvendelse af personaleressourcer mv. Ud fra vores gennemgange af arbejdsprocesser i enkelte centre, budget- og budgetopfølgningsprocedurer samt bilagsgennemgang er det vores vurdering, at kommunen generelt vurderer sparsommelighedsaspektet i forbindelse med de enkelte opgaveløsninger. 5. Uafhængighed 5.1 Vores uafhængighed PwC er uafhængige af kommunen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IES- BA's Etiske regler) og de etiske krav, der er relevante for vores revision af regnskabet i Danmark. Vi har desuden opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til IESBA s Etiske regler. PwC har omfattende systemer til sikring og overvågning af, at PwC s uafhængighedspolitik overholdes, både for PwC som helhed og for de enkelte medarbejdere. PwC s uafhængighedspolitik og -systemer omfatter bl.a. et centralt, internationalt register over værdipapirer underlagt begrænsninger som følge af, at PwC udfører erklæringsydelser for de pågældende kunder. Endvidere har PwC implementeret et internationalt forespørgsels- og godkendelsessystem, der er tilrettelagt med henblik på at sikre, at ydelser til revisionskunder gennemgås og godkendes af den ledende revisionspartner for at sikre, at vi kan og må påtage os at udføre disse ydelser. PwC har endvidere en politik for indhentelse af uafhængighedserklæringer fra vores partnere og medarbejdere, der deltager i erklæringsopgaver. 5.2 Ledende revisionspartner(e) Følgende partner er omfattet af begrebet ledende revisionspartnere i henhold til EU s revisorforordning: Jesper Randall Petersen 5.3 Andre ydelser end lovpligtig revision Siden afgivelsen af vores revisionsberetning af 14. maj 2018 har PwC leveret følgende andre ydelser end lovpligtig revision til kommunen: Rådgivning vedr. Ny STIL integration Rådgivning og assistance vedr. beregning af stadionleje Rådgivning og assistance vedr. omdannelse af Axel løvdalsvej til ustøttede almene plejeboligerne, Rådgivning og revision af bådfarten Rådgivning og assistance vedr. kommunens IDM-løsninger 15

19 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Sammendrag af kommunikation Vores deltagelse i møder og anden kommunikation som led i revisionen fremgår overordnet af revisionsplanen. Vi har bl.a. i forbindelse med revisionen deltaget i møder med ledelsen og administrationen den 19. september 2018 og 11. juni På disse møder har vi drøftet planlægningen og forløbet af samt konklusionen på revisionen. Derudover er der i løbet af revisionen afgivet en række notater. Der henvises til afsnit Afslutning I forbindelse med revisionens afslutning indhenter vi ledelses underskrift på en regnskabserklæring omhandlende regnskabsaflæggelsen og fuldstændigheden af såvel regnskabsmaterialet som øvrige informationer, der kan have indvirkning på regnskabet. I henhold til EU s revisionsforordning skal vi oplyse, at vi har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om. København, den 12. juni 2019 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Jesper Randall Petersen statsautoriseret revisor 16

20 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Bilag 1 Ledelsesnotater og afgivne erklæringer 8.1 Den uafhængige revisors påtegning Til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionspåtegning på regnskabet Konklusion Det er vores opfattelse, at regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv. Vi har revideret regnskabet for Lyngby-Taarbæk Kommune for regnskabsåret 1. januar december 2018, der omfatter siderne 8-14, samt , , herunder anvendte regnskabsprincipper, regnskabsopgørelse, balance og noter med følgende hovedtal: Resultat af ordinær drift 0verskud DKK 17,4 mio. Resultat af det skattefinansierede område underskud DKK 50,0 mio. Aktiver i alt DKK mio. Egenkapital i alt DKK mio. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet. Vi er uafhængige af kommunen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Centrale forhold ved revisionen Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold. Centrale forhold ved revisionen Sociale- og beskæftigelsesmæssige udgifter Sociale- og beskæftigelsesmæssige udgifter der bl.a. består af boligydelser, hjælpemidler, botilbud for personer med særlige behov, plejeydelser, ressource- og Jobafklaringsforløb, dagpenge til forsikrede ledige, førtidspension, sygedagpenge seniorjob mv. Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionen Vi gennemgik og testede væsentlige forretningsgange og relevante interne kontroller på områder med statsrefusion på det sociale- og beskæftigelsesmæssige område samt gennemførte revision af et antal personsager til afdækning af, om der sker en korrekt udbetaling af sociale ydelser med refusion. Vi udførte vores handlinger i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæg- 17

21 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 Ud fra vores professionelle vurdering er revisionen af området for de sociale- og beskæftigelsesmæssige udgifter med statsrefusion, det revisionsområde med størst betydning for den finansielle revision, da der er væsentlige udgifter på dette område, som refunderes af Staten. Kommunen er ansvarlig for tilrettelæggelse af forretningsgange og interne kontroller, som sikrer korrekt sagsbehandling af borgernes rettigheder til ydelser, herunder at der udbetales korrekte ydelser, som kan helt eller delvis refunderes af Staten i henhold til gældende love og regler. Vi fokuserede på området, da reglerne på området er komplekse og kræver, at ledelsen i kommunen fastlægger retningslinjer for forretningsgange og sagsbehandling samt overvåger at disse bliver fulgt. gelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge - og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder (revisionsbekendtgørelsen). De detaljerede resultater af vores revision, som ikke har betydning for konklusionen på regnskabet, afrapporteres til kommunen i revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 i bilag 2 3 inkl. tværministerielle oversigter til Ministerierne Beskæftigelsesministeriet, Børne og Socialministeriet samt Udlændige og Integrationsministeriet. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. medtaget det af kommunalbestyrelsen godkendte årsbudget for 2018 som sammenligningstal i årsregnskabet for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere kommunens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere kommunen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed. Det er ikke en garanti for, at en revision der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision, og de yderligere krav der er gældende i Danmark samt standarder for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv., altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådanne findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. 18

22 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarder for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv., foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af kommunens interne kontrol. Tager vi stilling til om den regnskabspraksis, der er anvendt af ledelsen er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om kommunens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at kommunen ikke længere kan fortsætte driften. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Andre Oplysninger end årsregnskabet og revisors erklæring herom Ledelsen er ansvarlig for Andre Oplysninger. Andre Oplysninger omfatter de øvrige oplysninger i Årsregnskab 2018, der ikke er omfattet af vores revision jf. konklusionsafsnittet ovenfor. Vores konklusion om årsregnskabet dækker ikke Andre Oplysninger, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om disse. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse Andre Oplysninger og i den forbindelse overveje, om Andre Oplysninger er væsentligt inkonsistente med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er væsentlig fejlinformation i Andre Oplysninger, skal vi rapportere om dette forhold. Vi har ingenting at rapportere i den forbindelse. 19

23 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Yderligere oplysninger krævet i henhold til bekendtgørelse om kommunal og regional revision Vores konklusion er konsistent med vores revisionsberetning til kommunalbestyrelsen. Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i bekendtgørelse om kommunal og regional revision. Vi blev første gang valgt som revisor for kommunen fra og med den 1. januar 2010 for regnskabsåret Vi er genvalgt årligt ved kommunalbestyrelsens beslutning og i øvrigt efter udbudsproces i 2016 og 2018, så aftalen løber til og med Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af regnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af regnskabet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. 8.2 Oversigt over notater I forbindelse med vores revision har vi afgivet følgende ledelsesnotater/rapporter: Notat vedrørende lønrevision af 28. januar 2019, Notat om beholdningseftersyn 4. februar 2019, Notat til centret for Social indsats af 20. marts 2019 Notat for Beskæftigelsesområdet af 12. april Notat om revision af generelle it-kontroller af 22. maj

24 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni Oversigt over reviderede og påtegnede opgørelser, erklæringer mv. Vi har revideret og afgivet erklæringer vedrørende følgende: Tilskuds- og projektregnskaber: Projektregnskab klippekortmodel plejehjemsbeboere, Projektregnskab værdighedspuljen. Projektregnskabet for projekt Puljen til uddannelsesløft 2018 Projektregnskab Etablering af midlertidige boligerne for flygtninge Projektregnskab En bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger. Øvrige erklæringer: Erklæring om kommunens indberetning, jf. bekendtgørelse nr af 14. oktober 2010, Erklæring om kommunes indberetning, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse nr af 18. december 2017 vedr. 2017, Erklæring om kommunens administration af og indberetning til informations- og forvaltningssystemet BOSSINF-STB Erklæring vedr. byggeregnskabet udbedring af skade Christian X s Alle 97 B-F Erklæring om kommunens udgifter til skoleydelser, undervisning og supplerende tilskud for elever vedr. erhvervsgrunduddannelse (egu) Erklæring om samarbejdsaftalen for projekt Kong Arthur i Ulvedalene Erklæring om opgørelse over uhævede feriepenge, Erklæring om kommunens indberetning af momsrefusionsopgørelse, Erklæring om taksten for kvindekrisecenteret Erklæring om refusion af lærerløn, lederløn og kørsel musikskoler, erklæring om kommunale parkeringsindtægter, Erklæring om endelig restrefusion for sociale ydelser (statsrefusion) Erklæring om refusion for integrationsområdet Erklæring om refusion vedrørende særlig dyre enkeltsager Erklæring om refusion af udgifter til boliglån for 2. halvår 2018 Påtegning af modtaget teaterrefusion, påtegning af legatregnskab Lykkens Gaves Fond. påtegning af legatregnskab Fælleslegatet for værdige trængende i Lyngby-Taarbæk Kommune, påtegning af legatregnskab Købmand Sophus Lund og hustrus stiftelse, påtegning af legatregnskab Legatet til uddannelse af unge i Lyngby-Taarbæk Kommune. 21

25 Lyngby-Taarbæk Kommune Revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 Bilag 2 Redegørelse til ressortministerierne om revisionen af områder, der er omfattet af refusion eller tilskud fra Staten i regnskabsåret 2018 Der henvises til særskilt dokument. Bilag 3 Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriet samt Udlændingeog Integrationsministeriets områder - regnskabsåret 2018 Der henvises til særskilt dokument. 22

26 Lyngby-Taarbæk Kommune CVR-nr juni 2019 Bilag 2 3 til revisionsberetning nr. 9 af 12. juni 2019 vedrørende årsregnskabet 2018

27

28 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet 2018 Indholdsfortegnelse BILAG 2 3 Redegørelse til ressortministerierne om revisionen af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra Staten vedrørende regnskabsåret Revision af områder med refusion eller tilskud fra Staten 4 2. Samlet konklusion på den udførte revision 5 3. Revisionsbemærkninger 5 4. Redegørelse for den udførte revision Revisionserklæring vedrørende de sociale it-systemer Systemafstemninger af de sociale udbetalingssystemer Vurdering af legalitets- og kvalitetskontrol omkring fagsystem Områder med statsrefusion Indsats mod socialt snyd Revision af bevillingssager 7 5. Beskæftigelsesministeriets ressortområder Vurdering af interne forretningsgange og ledelses- og kvalitetstilsyn inden for beskæftigelsesområdet Overordnet revisionskonklusion på personsagsrevisionen på beskæftigelsesområdet Overordnet tilbagemelding om fokusrevision vedrørende Mentorstøtte Overordnet tilbagemelding om fokusrevision vedrørende Tegnsprogstolkning Opfølgning på afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret Områder med særlig rapporteringskrav på Beskæftigelsesministeriets ressortområder Børne- og Socialministeriets ressortområder Vurdering af interne forretningsgange og ledelses- og kvalitetstilsyn i Center for Social Indsats Overordnet revisionskonklusion på personsagsrevisionen på de specialiserede områder efter Serviceloven Opfølgning på afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret Områder med særlig rapporteringskrav på Børne- og Socialministeriets ressortområder Udlændinge- og Integrationsministeriets ressortområder 18 PwC 1

29 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Overordnet revisionskonklusion på personsagsrevisionen på integrationsområdet Opfølgning på afsluttende revisionsberetning for regnskabsår Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområder Fravalg af områder 20 BILAG 3 21 Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, samt Udlændinge- og Integrationsministeriets områder - regnskabsåret PwC 2

30 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet 2018 BILAG 2 Redegørelse til ressortministerierne om revisionen af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra Staten vedrørende regnskabsåret 2018 PwC 3

31 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Revision af områder med refusion eller tilskud fra Staten Vi har afsluttet revisionen af Lyngby-Taarbæk Kommunes regnskab 2018, vedrørende de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af refusion og tilskud fra Staten. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revisionsskik, internationale revisionsstandarder, kommunens revisionsregulativ samt bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområder. Vi har i forbindelse med revisionen af de områder, der er omfattet af refusion og tilskud fra Staten, efterprøvet, om De eksisterende interne forretningsgange og instruktioner for (sags)administrationen er hensigtsmæssige og betryggende i kontrolmæssig henseende. Det interne ledelses- og kvalitetstilsyn er hensigtsmæssigt og betryggende i kontrolmæssig henseende. Anvendelsen af it-systemer er hensigtsmæssig og betryggende i kontrolmæssig henseende. Vi har tilrettelagt revisionen af bevillingssager efter bestemmelserne i ressortministeriernes revisionsbekendtgørelser. PwC 4

32 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Samlet konklusion på den udførte revision I det følgende præsenteres vores konklusion for den udførte revision for de samlede sociale områder. Center for Unge, Borgerservice og arbejdsmarked På baggrund af de samlede resultater af vores revision af de gennemgåede områder i Lyngby-Taarbæk Kommune, er det vores vurdering, at sagsbehandlingen og den daglige administration af de områder, som varetages i Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked, og som har relation til de beskæftigelsesmæssige områder i Lyngby-Taarbæk Kommune, som helhed har været varetaget på en hensigtsmæssig og betryggende måde i regnskabsåret Det er vores vurdering, at sagsbehandlingen i sin helhed lever op til lovgivningens bestemmelser. Dog er der konstateret fejl i 2 sager af refusionsmæssig betydning på området vedr. kontanthjælp målgruppe 2.3, og 2 sager på området vedr. aktivlovens kapitel 10, hvori konteringen ikke er sket efter gældende konteringsregler. Fejlene har givet anledning til en udvidet revision på områderne jf. afsnit 5.2. Center for Social Indsats På baggrund af de samlede resultater af vores revision af de gennemgåede områder på de specialiserede børn og voksenområder i Center for Social Indsats, er det vores vurdering, at sagsbehandlingen og den daglige administration som helhed administreres på en hensigtsmæssig og betryggende måde, ligesom det er vores vurdering, at man som helhed lever op til lovgivningens og ministeriernes bestemmelser og vejledninger for dette område. 3. Revisionsbemærkninger Vores revision har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger, som kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om. 4. Redegørelse for den udførte revision 4.1 Revisionserklæring vedrørende de sociale it-systemer I henhold til bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområder er der fastsat krav til dokumentations- og registreringssystemet i kommunerne. Herunder skal kommunen sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at anvendte it-systemer fungerer i et it-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner. Vi har gennemgået de modtagne revisionserklæringer i kommunen. De omfattede kontroller er primært rettet mod de generelle it-kontroller til sikring af system- og datasikkerhed, samt applikationskontroller rettet mod sikring af behandling af data. PwC 5

33 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Systemafstemninger af de sociale udbetalingssystemer I forbindelse med vores afsluttende regnskabsanalytiske gennemgang har vi påset, om der foreligger tilfredsstillende afstemninger mellem de udbetalte beløb fra it-systemerne, økonomisystemet og indberetninger til SKAT. Det er vores vurdering, at der foreligger tilfredsstillende afstemninger af ydelsessystemerne og tilhørende personregistranter til bogføringen, ligesom der foreligger tilfredsstillende afstemninger i forhold til indberetninger til SKAT, af A-indkomst, A-skat, AM-bidrag og ATP. 4.3 Vurdering af legalitets- og kvalitetskontrol omkring fagsystem Vi har gennemgået og vurderet kommunens retningslinjer for intern kontrol vedrørende brug af KMD Aktiv. Vi har påset, at der foretages løbende kontrol i forhold til de udbetalinger, der er foretages i KMD Aktiv. Det er vores vurdering af ovenstående kontrol er med til at sikre, at de udbetalinger der foretages via KMD Aktiv er korrekte og sker til retsmæssige modtager. 4.4 Områder med statsrefusion Regnskab og restafregning Vi har på tidspunktet for afslutning af revision af årsregnskabet for 2018 modtaget kommunens endelige opgørelser over statsrefusion og tilskud for følgende områder: Opgørelse af restrefusion for sociale ydelser Opgørelse af statsrefusion og tilskud for integrationsområdet Opgørelse over særlig dyre enkeltsager Opgørelsen for lån efter boligstøttelovgivningen. Vores gennemgang ikke givet anledning til bemærkninger, og der er afgivet en revisionserklæring uden forbehold på refusionsopgørelserne. 4.5 Indsats mod socialt snyd Vi har foretaget en gennemgang af kommunens indsats mod socialt bedrageri og resultatet af gennemgangen er, at: Kommunen har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for kontrol af udbetaling af ydelse, og at disse følges. Kommunen har organiseret sig hensigtsmæssigt i forhold til at opdage misbrug af sociale ydelser, herunder at kommunen har etableret et kontrolmiljø, der kan afdække og spore misbrug. Kommunen indsamler og analyserer resultaterne, som kontrolmiljøerne genererer. Kommunen reagerer, herunder kræver tilbagebetaling og benytter sig af sanktioner. Kommunen dokumenterer og begrunder afgørelser i sager, hvor der er risiko for misbrug af sociale ydelser. Kommunen oplyser borgerne om oplysningspligt. Kommunen benytter lovgivningens muligheder for at indhente oplysninger fra banker samt benytter e-indkomst m.v. til kontrolformål. Kommunen undersøger sager, hvor kommunen har modtaget oplysninger fra anden myndighed eller en anmeldelse fra borger vedrørende mistanke om misbrug af sociale ydelser. PwC 6

34 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet 2018 På baggrund af revisionens resultat vurderes, at kommunens forretningsgang for indsats mod socialt snyd er hensigtsmæssig og betryggende. 4.6 Revision af bevillingssager Formål Formålet med revisionsbesøget har bl.a. været at vurdere, hvorvidt der i kommunen er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af regnskabet for Vi har ved besøget stikprøvevis efterprøvet, om forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. I tilknytning hertil har vi vurderet, om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle afgørelser, der er truffet af decisionsmyndigheder og ankeinstanser. Der er således tale om en såvel juridisk kritisk som en økonomisk kritisk gennemgang af områderne (forvaltningsrevision) Revisionen Revisionen af bevillingssager er foretaget stikprøvevis med udgangspunkt i, at der skal sikres en relevant repræsentativitet. Stikprøverne er udvalgt ud fra en kombination baseret på konkrete og generelle erfaringer med fejlrisiko inden for de enkelte hovedområder samt ud fra et væsentlighedskriterium, hvor der indgår forhold af økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter. Der er ligeledes taget højde for pligten til personsagsrevision på særligt udvalgte områder. Endelig har vi stikprøvevis ved behov udnyttet de tilgængelige muligheder for at foretage elektronisk kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder om der i fornødent omfang sker sammenholdelse af oplysningerne fra forskellige registre for at sikre, at der ikke udbetales uforenelige eller uberettigede ydelser. Revisionen har omfattet administrationen af en række bestemmelser inden for følgende lovområder: Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats Lov om Arbejdsløshedsforsikring Lov om Aktiv Socialpolitik Lov om Sygedagpenge Lov om Integration af udlændinge i Danmark Lov om Integrationsgrunduddannelse (IGU) Lov om Repatriering Lov om Social Service Der henvises til afsnittene 5, 6 og 7, samt bilag 3 - ressortministeriernes oversigt, for resultatet af den udførte revision. PwC 7

35 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Beskæftigelsesministeriets ressortområder 5.1 Vurdering af interne forretningsgange og ledelses- og kvalitetstilsyn inden for beskæftigelsesområdet Vi har som et led i revisionen af Lyngby-Taarbæk Kommune 2018 gennemgået og vurderet, om der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange for administrationen i Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked. Vi har konstateret, at der foreligger fyldestgørende arbejdsgange og instrukser for området, og det er vores opfattelse, at forretningsgangene efterleves i den daglige sagsbehandling. 5.2 Overordnet revisionskonklusion på personsagsrevisionen på beskæftigelsesområdet Vi har foretaget revision af 42 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser i henhold til områderne under beskæftigelsesområdet. Sagerne er udvalgt tilfældigt på baggrund af bevillinger i kommunens sagssystem, med fokus på nye sager. Der henvises til nedenstående, endvidere til ressortministeriernes oversigt i bilag Uddannelseshjælp efter Aktivlovens og beskæftigelseslovens bestemmelser Vi har foretaget revision af 6 bevillingssager, hvori der er bevilget uddannelseshjælp efter aktivlovens og beskæftigelseslovens bestemmelser. Vi har konstateret fejl i 5 af de gennemgåede sager, som kan henføres til, I 2 bevillingssager er 1 efterfølgende samtale ikke afholdt rettidigt. I 2 bevillingssager fremgår der ikke at være givet uddannelsespålæg i Min Plan. I 2 bevillingssager fremgår der ikke at være gennemført en læse, skrive-, regnetest inden for første måned efter henvendelse om hjælp. I 1 bevillingssag er første tilbud ikke iværksat rettidigt. Der er konstateret en række forskellige fejl i sagerne, dog vurderes disse ikke at være af systematisk karakter. Der er afgivet en anbefaling i Kommunens ledelsesnotat om at sikre, at proceskrav overholdes. På grundlag af de samlede resultater af gennemgangen er det dog fortsat vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og betryggende og efter gældende regelsæt Kontanthjælp efter aktivlovens og beskæftigelseslovens bestemmelser Målgruppe 2.2 Vi har foretaget revision af 5 bevillingssager, hvori der er bevilget kontanthjælp efter aktivlovens og beskæftigelseslovens bestemmelser. Vi har ikke konstateret fejl i de gennemgåede sager, og det er vores vurdering, at sagsbehandlingen af denne målgruppe kontanthjælpsområdet som helhed administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med gældende regelsæt. PwC 8

36 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Kontanthjælp efter aktivlovens og beskæftigelseslovens bestemmelser Målgruppe 2.3 Vi har foretaget revision af 5 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter aktivlovens og beskæftigelseslovens bestemmelser. Vi har konstateret fejl i 5 af de gennemgåede sager, som kan henføres til, I 2 bevillingssager er første samtale ikke at afholdt rettidigt. I 1 bevillingssag er 2 efterfølgende samtaler ikke afholdt rettidigt. I 1 bevillingssag fremgår der ikke tilbud om læse-, skrive-, regnetest eller en realkompetencevurdering til borgeren. I 1 bevillingssag er første tilbud ikke iværksat rettidigt. I 1 bevillingssag fremgår der ikke at være fulgt op på borgerens mentorordning. I 2 bevillingssager er Min Plan ikke udarbejdet efter iværksættelsen af tilbud. I 2 bevillingssager er der givet aktivitetstillæg til borger, uden der fremgår en vurdering om særlig helbredsmæssig eller social begrundelse for bevillingen med virkning fra første henvendelse. Fejlene vedrørende manglende vurdering om, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage aktivitetstillæg er af refusionsmæssig betydning i en periode på 3 måneder, hvori der er udbetalt aktivitetstillæg. Under revisionen af området foretog ledelsen et udvidet ledelsestilsyn vedrørende aktivitetsparate borgere under 30 år, som dermed kunne være berettiget til aktivitetstillæg med virkning fra første henvendelse. I den efterfølgende gennemgang, fremgik der fejl af tilsvarende type i 1 sag. Fejlen er blevet berigtiget i refusionsopgørelsen, hvilket er påset af revisionen. Det er påset at der er sket en konkret vurdering af, om borgeren opfylder betingelserne for aktivitetstillægget med virkning fra første henvendelse. Ydelsesteamet har ved efterfølgende intern gennemgang, konstateret fejl af samme type i 1 sag, hvor en borger, visiteret som målgruppe 2.2. var registreret hos ydelsesudbetaler som målgruppe 2.3. Det er påset af revisionen, at denne fejl er berigtiget i refusionsopgørelsen. Herudover er der afgivet en anbefaling i Kommunens ledelsesnotat om at sikre at proceskrav overholdes. På grundlag af de samlede resultater af gennemgangen, og Kommunens egen indsats, er det fortsat vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og betryggende og efter gældende regelsæt Forsikrede ledige Vi har foretaget revision af 6 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og beskæftigelseslovens bestemmelser. Vi har konstateret fejl i 2 af de gennemgåede sager, som henføres til, at første tilbud ikke er iværksat rettidigt i begge sager. PwC 9

37 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet 2018 På grundlag af de samlede resultater af gennemgangen er det vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og betryggende og efter gældende regelsæt Sygedagpenge efter sygedagpengelovens bestemmelser Vi har foretaget revision af 6 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter sygedagpengelovens bestemmelser. Vi har konstateret fejl i 4 af de gennemgåede bevillingssager, som kan henføres til, I 1 bevillingssag er første opfølgning ikke foretaget rettidigt. I 4 bevillingssager er 1 efterfølgende opfølgning ikke afholdt rettidigt. Forsinkelsen på opfølgningerne i sagerne vurderes ikke af en sådan karakter, at det har haft en afgørende betydning for progressionen i sagerne. På grundlag af de samlede resultater er det vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og betryggende og efter gældende regelsæt Fleksjob og Ledighedsydelse Vi har foretaget revision af 6 bevillingssager, hvori der er foretaget visitation til fleksjob eller ledighedsydelse i 2018, eller hvor der i 2018 skulle foretages revurdering. Vi har konstateret fejl i 3 af de gennemgåede sager, som henføres til nedenstående typer: I 1 bevillingssag er 1 samtale ikke afholdt rettidigt. I 1 bevillingssag er Min Plan ikke udarbejdet inden iværksættelsen af indsats. I 1 bevillingssag fremgår det ikke umiddelbart, at der er henvist til anden aktør. I 2 bevillingssager fremgår det ikke, at revurdering er påbegyndt efter 12 måneders udbetaling af ledighedsydelse. Kommunen oplyser, at arbejdsgangene efterfølgende er tilrettet, således påbegyndelse af revurdering sikres bedst muligt i alle sager, hvor det er et krav. På grundlag af de samlede resultater og kommunens tiltag, er det fortsat vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og betryggende og efter gældende regelsæt Ressourceforløb Vi har foretaget revision af 3 bevillingssager, hvori der er bevilget ressourceforløb med ressourceforløbsydelse efter aktivlovens og beskæftigelseslovens bestemmelser. Vi har ikke konstateret fejl i de gennemgåede sager, og det er vores vurdering, at området som helhed administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med gældende regelsæt. PwC 10

38 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Hjælp i særlige tilfælde kapitel 10 efter aktivloven Vi har foretaget revision af 5 bevillingssager, hvori der er bevilget hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i aktivloven. Vi har konstateret fejl i 2 af de gennemgåede sager, som kan henføres til, at der i begge sager er bevilget tandbehandling efter LAS 82a, men ydelseskoden i udbetalingssystemet er tilknyttet samme lovs 82, således udbetalingen er foretaget efter aktivlovens 82. Kommunen har efterfølgende gennemgået samtlige i alt 52 sager, vedrørende bevilling af tandbehandling efter 82a i LAS, og det er efterfølgende påset, at konteringen er sket efter gældende konteringsregler. Forkert kontering blev ved gennemgangen konstateret i yderligere 21 sager. På grundlag af de samlede resultater, er det med Kommunens tiltag vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og betryggende og efter gældende regelsæt Jobrotation Vi har ved planlægningen af revisionen udvalgt området til gennemgang, men det er konstateret, at der ikke har været sager til gennemgang i regnskabsåret Overordnet tilbagemelding om fokusrevision vedrørende Mentorstøtte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i efteråret 2018 udmeldt fokusrevision vedrørende mentorstøtte, med henblik på at vurdere kommunernes forvaltning af området. Herunder at vurdere, om kommunerne har etableret administrative procedurer som understøtter, at kommunen træffer korrekte afgørelser, og om kommunen har tilrettelagt et nødvendigt og tilstrækkeligt løbende tilsyn med ordningen. De kommunale revisorer blev i efteråret bedt om at foretage en nærmere undersøgelse af, om kommunerne har forretningsgange samt tilsyns- og kontrolprocedurer, der sikrer: at der er opstillet klare mål for mentorstøtten for den enkelte borger, at der i forbindelse med beslutning om bevilling og udbetaling af mentorstøtte påses og følges op på, at borgeren modtager en personlig støtte, der understøtter det tilsigtede formål med støtten til den pågældende person, at der ved bevilling og udbetaling af mentorstøtte er taget skyldige økonomiske hensyn, og at der ikke sker en utilsigtet brug og evt. misbrug af mentorordningen. Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke været udvalgt til sagsgennemgang, men alene til den generelle dataindsamling vha. spørgeskema. Generelt kan det konkluderes på disse kommuner, Der eksisterer forretningsgange i alle kommuner for området, men disse varierer meget i omfang, opbygning og kvalitet. Der eksisterer tilsynsrutiner i alle kommuner, og tilsynet gennemføres i overensstemmelse med beskrivelsen. Tilsynsrutinerne er ligeledes meget varierende i de enkelte kommuner. Der er eksempler på gode tilsynsprocedurer specifikt for området, men generelt eksisterer der ikke særskilte tilsynsrutiner for området; det indgår i det generelle tilsyn med kontrol af formalia. PwC 11

39 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Forretningsgange og tilsynsrutiner Der er stor variation i omfanget af det materiale, som er modtaget fra de 20 kommuner vedrørende forretningsgange og tilsynsrutiner, hvor antallet går fra samlet seks dokumenter til 50 dokumenter. Udformningen, kvaliteten og detaljeringsgraden er ligeledes meget varierende. Den enkelt kommunes fokus på området afspejles i omfanget og kvaliteten. Alle kommuner beretter om et øget fokus på mentorstøtteområdet igennem de seneste år. En række af kommunerne har enten lige været, er i gang eller skal i gang med et større udviklingsarbejde for området med henblik på at øge kvaliteten og styringen. Der ses generelt et stort fokus på formalia og et mindre på faglighed i både forretningsgangene og tilsynsrutinerne, hvilket vores sagsgennemgang bekræfter. Kommunerne har kun konstateret meget få tilfælde af snyd med mentorstøtte. Der foreligger generelt ikke beskrivelse af håndteringen af snyd i forretningsgangene, idet kommunens kontrolgruppe er ansvarlig for håndtering af socialt bedrageri, hvilke ofte er beskrevet på kommunens hjemmeside. Her er ligeledes krav og regler for tilbagebetaling beskrevet. Det er kendt i organisationerne, at det er kontrolgrupperne, der håndterer socialt bedrageri Overordnede anbefalinger for forretningsgange og tilsynsrutiner Det er PwC s anbefaling, at dokumentationskrav tydeliggøres i forretningsgangene. Det er særligt kravet til de faglige vurderinger og begrundelser, som er fraværende. Grundlaget for bevillingen knytter sig til den faglige vurdering og begrundelse både i forhold til målgruppe, match af mentor og udmåling af støtteomfang. Det er ligeledes en klar anbefaling, at opfølgningsaktiviteterne skal specificeres ud for at sikre tilstrækkelig kvalitet i opfølgningen og borgerens retssikkerhed i forhold til inddragelse i opfølgningen på sagen. Kontrol af kontakten mellem borger og mentor skal indgå som en del af opfølgningen, men der skal allerede ved igangsættelsen af mentorstøtte formuleres skriftlige krav til mentor og borger i forhold til oplysningspligt. Herudover kan der fx sættes krav til, at mentor gennemgår status med borger, som underskriver dette, inden det fremsendes til myndighedssagsbehandler. Der bør indarbejdes flere vilkår og krav til mentor i kontrakten (mellem myndighed og mentor) med indbyggede sanktionsmuligheder over for mentor, såfremt mentor ikke overholder de opstillede vilkår og krav, fx i forhold til afleveringsfrister på statusudtalelser og kvalitetskrav hertil samt aflysningsvilkår for afbud i kontakten, således at det i højere grad sikres, at der sker en betaling, der mere er i overensstemmelse med praksis end bevillingen. Der kan med fordel udvikles en systematik for opsamling af resultater på tilsynet og tilretning af forretningsgange. Det vil sige, at der foretages et match med forretningsgangsbeskrivelsen, i forhold til om denne er tydelig nok i forhold til de fejl og mangler, der er konstateret i tilsynet. 5.4 Overordnet tilbagemelding om fokusrevision vedrørende Tegnsprogstolkning Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udmeldt fokusrevision vedrørende tegnsprogstolkning i 20 udvalgte kommuner, med henblik på at vurdere kommunernes forvaltning af området. Herunder at vurdere, om kommunerne har administrative procedurer, som understøtter, at kommunen træffer korrekte PwC 12

40 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet 2018 afgørelser, og om kommunen har tilrettelagt et nødvendigt og tilstrækkeligt løbende tilsyn med ordningen. De kommunale revisorer er bedt om at foretage en nærmere undersøgelse af, om kommunerne har forretningsgange samt tilsyns- og kontrolprocedurer, der sikrer, at der i forbindelse med bevilling af tilskud til og udbetaling af tegnsprogstolkning påses, at borgeren modtager en bevilling til en personlig assistance, der understøtter borgerens behov både i omfang og varighed, at der ved bevilling af tilskud til og udbetaling af tegnsprogstolkning er taget skyldige økonomiske hensyn, og at der ikke sker en utilsigtet brug og evt. misbrug af ordningen med tilskud til tegnsprogstolkning Forretningsgangsbeskrivelser Vi har konstateret, at Lyngby-Taarbæk Kommune har udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser med understøttelse af skabeloner, som sikrer angivelse af alle nødvendige oplysninger i forbindelse med bevillingen. Det er dog konstateret, at forretningsgangene ikke indeholder krav om dokumentation og/eller beskrivelse af funktionsnedsættelsen samt krav til opfølgning. Bevillingerne gives for en periode på 2 år uden opfølgning i perioden. Lyngby-Taarbæk Kommune oplyser, at de fremover vil ændre på praksis, således at bevillingsperioden nedjusteres til 1 år. Forretningsgangsbeskrivelserne indeholder ikke krav eller vilkår for håndtering af aflysninger. Der foreligger ikke beskrivelse af håndtering af fakturaer, herunder hvordan det skal kontrolleres, om de fakturerede timer er leverede samt håndtering af aflysninger Tilsynsrutiner Lyngby-Taarbæk kommune oplyser, at peronlig assistance, herunder tegnsprogstolkning, ikke tidligere har været underlagt tilsyn og kontrol. Kommunen oplyser, at fremadrettet ændres praksis, således at området indgår i jobcentrets generelle tilsyn, hvor der udtrækkes sager via stikprøver til kontrol. Kontrollen vil primært omfatte formalia i forhold til, om der foreligger en underskrevet ansøgning samt bevillingsskrivelse. Det er ikke oplyst, hvornår første tilsyn på området forventes gennemført Vores stikprøveundersøgelse giver anledning til følgende generelle konstateringer Det har ikke været muligt at udtage 10 sager til gennemgang, idet der kun er givet otte bevillinger i alt i løbet af 2016, 2017 og PwC har således gennemført en 100 % gennemgang af området i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det vurderes på baggrund af de gennemgåede sager, at myndighedssagsbehandlingen ligger inden for forretningsgangs-beskrivelsen. Generelt for de gennemgåede sager mangler der dog beskrivelse og/eller dokumentation for målgruppevurderingen. For nogle sager fremgår funktionsnedsættelsen hverken af ansøgningen eller af bevillingsbrevet. Lyngby-Taarbæk Kommune oplyser, at de fremadrettet vil have fokus på beskrivelse af funktionsnedsættelsen og målgruppevurderingen i sagen. PwC 13

41 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet 2018 Ansøgninger behandles administrativt, og uden et personligt møde, hvilket gælder både ved førstegangs ansøgninger og ved opfølgninger/ genansøgninger. Der gennemføres ikke opfølgning på bevillingerne, idet en bevilling gives for en specifik periode, hvorefter borgeren skal ansøge på ny ved at fremsende et nyt ansøgningsskema. På baggrund af sagsgennemgangen må vi konstatere, at der ikke er fokus på håndtering af aflysninger. Borgeren oplyses ikke om vilkår for håndtering af aflysninger, og sagerne indeholder generelt meget få oplysninger omkring aflysninger. Der foreligger generelt ikke dokumentation for, at borgeren har modtaget det antal tolketimer, der faktureres for, herunder oplysninger om aflyste timer. Der kan således kun foretages kontrol af dette i forhold til bevillingen, og aflyste timer fremgår alene af fakturaer. Det ses af de modtagne fakturaer, at der faktureres for langt færre timer end der bevilges. Lyngby-Taarbæk Kommune oplyser, at dette formentlig skyldes, at bevillingerne er så rummelige, at der er plads til ændringer, uden at borger skal søge om ekstra timer. 5.5 Opfølgning på afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret Beskæftigelsesministeriets ressortområder Vi har modtaget Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings decisionsskrivelse af vedrørende revisionsberetningen 2017 for Lyngby-Taarbæk Kommune. Styrelsen noterer sig, at alle personsagsområder bliver administreret generelt i overensstemmelse med reglerne. Styrelsen har dog konstateret, at revisor har fundet væsentlige fejl på områderne kontanthjælp, aktivering, sygedagpenge og forsikrede ledige. Styrelsen forventer, at kommunen tilvejebringer den nødvendige kvalitet sagsbehandlinger og får iværksat tiltag der kan rette op på forholdene. Områderne har været omfattet af revisionen 2018, og er gennemgået med tilfredsstillende resultat. Der henvises til foranstående afsnit. 5.6 Områder med særlig rapporteringskrav på Beskæftigelsesministeriets ressortområder Tilskud fra puljer Som led i revisionen af de sociale udgifter har vi påtegnet følgende projektregnskab: Puljen til uddannelsesløft 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune (j.nr. 18/01224) for perioden 1. januar 31. december Vi har ved revision af projektet påset, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med tilsagnsskrivelsens bestemmelser for regnskabsaflæggelse samt påset, at det modtagne tilskud er anvendt til formålet. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. PwC 14

42 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Børne- og Socialministeriets ressortområder 6.1 Vurdering af interne forretningsgange og ledelses- og kvalitetstilsyn i Center for Social Indsats Vi har i forbindelse med revisionen 2018 undersøgt og vurderet, om der foreligger administrationsgrundlag for alle væsentlige forhold herunder har vi i forbindelse med gennemgangen af enkeltsager blandt andet vurderet, om der er tilrettelagt hensigtsmæssige procedurer. Herudover har vi undersøgt og vurderet, om der er tilrettelagt et hensigtsmæssigt ledelsestilsyn, der også sikrer, at ledelsen løbende har indsigt i kvaliteten i sagerne, såvel som i økonomien på området. Det er vores vurdering, at der foreligger et godt grundlag for administrationen af områderne i afdelingen, ligesom det er vores vurdering, at der er tilrettelagt et hensigtsmæssigt ledelsestilsyn. 6.2 Overordnet revisionskonklusion på personsagsrevisionen på de specialiserede områder efter Serviceloven Vi har foretaget revision af 41 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter serviceloven. Sagerne er udvalgt tilfældigt på baggrund af bevillinger i kommunens sagssystem, med fokus på nye sager. Der henvises til nedenstående, endvidere til ressortministeriernes bilag Merudgifter til børn med nedsat funktionsevne jf. servicelovens 41 Vi har gennemgået 5 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Servicelovens 41 som kompensation af merudgifter til børn med nedsat funktionsevne. Sagerne er undersøgt ud fra 4 kriterier. Vi har konstateret fejl i 1 sag som kan henføres til, at det ikke er tydeligt beskrevet, at der er taget stilling til sektoransvar i forbindelse med en bevilling af remedier til hjemmedialyse. Sagen er efterfølgende fulgt op, og der er ikke konstateret fejl af refusionsmæssig betydning. På baggrund af de samlede resultater af gennemgangen er det vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og efter gældende regelsæt. Vi har ikke konstateret fejl af refusionsmæssig betydning Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Vi har gennemgået 5 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Servicelovens 42 som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn med nedsat funktionsevne. Sagerne er undersøgt ud fra 4 kriterier. Vi har ikke konstateret fejl ved gennemgangen, og på baggrund af de samlede resultater er det vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og betryggende. Vi har således ikke konstateret fejl af refusionsmæssig betydning. PwC 15

43 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Forebyggende og anbringende foranstaltninger efter serviceloven Vi har gennemgået 15 bevillingssager, hvori der er bevilget forebyggende eller anbringende foranstaltninger til børn og familier efter serviceloven. Sagerne er undersøgt ud fra 7 kriterier. Vi har konstateret fejl i 4 sager, som kan henføres til, At der i 1 sag ikke er fulgt op rettidigt på handleplanen vedr. familiebehandling. At der i 3 sager ikke er tilbudt en forældrehandleplan ved anbringelse af barnet. At der i 3 sager ikke er dokumenteret, at der er taget stilling til forældreegenbetaling ved anbringelse af barnet. Efter revisionen er sagerne fulgt op, og sagerne er ajourført iht. reglerne på området. I forhold til forældrehandleplaner drejer det sig i 2 tilfælde om anbringelser siden begyndelsen af 00 erne, som er fulgt op siden med fokus på barnets behov, og med en vurdering af, at de med stor sandsynlighed ikke hjemgives. Der har alene været iværksat støtteperson i sagerne. I sagerne vedr. forældreegenbetaling er der i tilfældene tale om enlig forælder på overførselsindkomst, som kommer under betalingsgrænsen, dette er dog ikke noteret i sagen på revisionstidspunktet. På baggrund af de samlede resultater er det dog fortsat vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og betryggende. Der er taget hånd om de konstaterede fejl, og der er i det hele taget fokus på rettidighed og korrekt sagsbehandling i anbringelsessager i afdelingen. Der er ikke konstateret fejl af refusionsmæssig betydning Merudgifter til voksne jf. Servicelovens 100 Vi har gennemgået 4 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Servicelovens 100 som kompensation af merudgifter for voksne. Sagerne er undersøgt ud fra 6 kriterier. Vi har ikke konstateret fejl ved gennemgangen, og på baggrund af de samlede resultater af gennemgangen er det vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og efter gældende regelsæt. Vi har ikke konstateret fejl af refusionsmæssig betydning Det øvrige specialiserede voksenområde særligt dyre enkeltsager, jf. Servicelovens Vi har gennemgået 13 sager på det øvrige specialiserede voksenområde. Sagerne er undersøgt ud fra hhv. 5 og 8 kriterier. Vi har konstateret fejl i 3 af de gennemgåede sager, som kan henføres til, at det i 3 sager ikke er dokumenteret, at der er tilbudt en handleplan trods det, at borgeren er i målgruppe for dette. Sagerne er efterfølgende fulgt op og bragt i orden. På baggrund af de samlede resultater af gennemgangen er det vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og efter gældende regelsæt. Vi har ikke konstateret fejl af refusionsmæssig betydning. PwC 16

44 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Dagtilbudlovens 99 Området har været udvalgt til revision Det er oplyst os, at Kommunen ikke har haft personsager på området i Opfølgning på afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret Børne- og Socialministeriets ressortområder Vi har modtaget Børne- og Socialministeriets decisionsskrivelse af vedr. regnskabsåret Ministeret har bedt revisor følge op på områderne vedr. servicelovens og servicelovens Alle områderne er gennemgået ved årets revision med tilfredsstillende resultat. Der henvises til foranstående afsnit. 6.4 Områder med særlig rapporteringskrav på Børne- og Socialministeriets ressortområder Tilskud fra puljer Som led i revisionen af de sociale udgifter har vi påtegnet projektregnskaber med særlige rapporteringskrav på Børne- og Socialministeriets ressortområder. Ved revisionen 2018 har vi ikke modtaget erklæringer vedr. projektregnskaber med særlige rapporteringskrav på ministeriets ressortområde. PwC 17

45 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Udlændinge- og Integrationsministeriets ressortområder 7.1 Overordnet revisionskonklusion på personsagsrevisionen på integrationsområdet Vi har foretaget revision af 5 bevillingssager på integrationsområdet, hvori der er bevilget ydelser i henhold til områderne under integration. Sagerne er udvalgt tilfældigt på baggrund af bevillinger i kommunens sagssystem, med fokus på nye sager. Der henvises til nedenstående, endvidere til ressortministeriernes oversigt i bilag Integrationsområdet Vi har foretaget revision af 3 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser til personer omfattet af integrationslovens bestemmelser. Vi har konstateret fejl i 1 af de gennemgåede sager, som kan henføres til, at der ikke var iværksat virksomhedsrettet tilbud rettidigt. På grundlag af de samlede resultater, er det vores vurdering, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og betryggende og efter gældende regelsæt IGU - Integrationsgrunduddannelse Vi har foretaget revision af 2 bevillingssager, hvori der er bevilget godtgørelse efter Lov om Integrationsgrunduddannelse. Vi har ikke konstateret fejl i de gennemgåede sager, og det er vores vurdering, at området som helhed administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med gældende regelsæt Repatriering Vi har ved planlægningen af revisionen udtaget området til gennemgang, men har under revisionen konstateret, at der ikke har været sager til gennemgang ved revisionen af regnskabsåret Opfølgning på afsluttende revisionsberetning for regnskabsår Udlændinge- og Integrationsministeriets ressortområder Vi har modtaget Udlændinge- og Integrationsministeriets decisionsskrivelse af vedrørende revisionsberetningen 2017 for Lyngby-Taarbæk Kommune. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det ikke tilfredsstillende, at revisor ved gennemgangen fortsat konstaterer høj fejlfrekvens på områderne vedrørende rettidig iværksættelse af virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik og løntilskud, fejl på området vedrørende udfyldte og godkendte CV er samt for hjælp i særlige tilfælde. Området er gennemgået ved revisionen 2018 med tilfredsstillende resultat. Der henvises til foranstående afsnit. PwC 18

46 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområder 8.1 Byfornyelse og udvikling af byer Vi har for den afsluttende revision af kommunens forvaltning i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer for 2018 forholdt os til opgørelse af refusionsbeløb vedrørende udgifter til byfornyelse for Lyngby- Taarbæk Kommune i finansåret Vi har ikke modtaget en erklæring for byfornyelsesprojekter vedrørende regnskabsåret PwC 19

47 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet Fravalg af områder Revisionen af personsager skal inden for en kortere årrække være foretaget på alle konti, for hvilke der skal ske personbogføring, uanset antallet af sager eller beløbenes størrelse. En forudsætning for, at revisor kan undlade årlig personsagsgennemgang på enkelte områder og konti er, at revisor på anden måde har tilvejebragt en begrundet overbevisning om, at sagsbehandlingen på området er betryggende, samt at revisor har udarbejdet en turnusrevisionsplan for de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Revisionen redegør for, og begrunder fravalget. Jobafklaringsforløb. Området er revideret i Revision af området indgår i en turnus, som skal sikre at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Revalidering og forrevalidering. Området er revideret i Revision af området indgår i en turnus, som skal sikre at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Personligt tillæg. Området er revideret i Revision af området indgår i en turnus, som skal sikre at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Tilskud til hjælpemidler. Området er revideret i Revision af området indgår i en turnus, som skal sikre at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Seniorjob. Området er revideret i Revision af området indgår i en turnus, som skal sikre at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Kontantydelse. Området er revideret i Revision af området indgår i en turnus, som skal sikre at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Kontanthjælp til brøkpension 27-27a. Området er revideret i Revision af området indgår i en turnus, som skal sikre at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Hjælp i særlige tilfælde efter kap. 6 i IL. Området er revideret i Revision af området indgår i en turnus, som skal sikre at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Særlig støtte efter 34 i LAS. Området er revideret i Revision af området indgår i en turnus, som skal sikre at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Refusionsberettigede udgifter vedrørende særlige grupper af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. (Udgifter med 100 % statsrefusion) Lov om aktiv socialpolitik 107. Revision af området indgår i en turnus, som skal sikre at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Området revideres senest Refusionsberettigede udgifter vedrørende særlige grupper af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. (Udgifter med 100 % statsrefusion) Dele af lov om aktiv beskæftigelsesindsats 124. Revision af området indgår i en turnus, som skal sikre at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Området revideres senest Danskbonus til selvforsørgede i integrationsprogrammet efter integrationslovens 22. Området indgår i en turnus, som skal sikre, at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Området revideres senest Botilbud efter Servicelovens 109 & 110. Revision af området indgår i en turnus, som skal l sikre, at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Området er revideret i Hjælp til flygtninge efter servicelovens 181. Området indgår i en turnus, som skal sikre, at alle områderne gennemgås inden for en nærmere årrække. Området blev revideret i PwC 20

48 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning vedrørende årsregnskabet 2018 BILAG 3 Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, samt Udlændinge- og Integrationsministeriets områder - regnskabsåret 2018 PwC 21

49 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning Kommunenavn: Revideret af: Lyngby-Taarbæk Kommune PwC Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder - regnskabsåret 2018 Beskæftigelsesministeriet Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning Funktion , og Kontant-og uddannelseshjælp. Udbetaling, beregning og kontering. Rådighedsvurdering og sanktionering. Særlig støtte (medfinansiering og tilbagebetaling) LAS *) (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisions bemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Nej Nej 5.2 Nej Ja - - Forbehold (Antal noteres) Funktion samt Funktion Funktion , , , , , , , , og Aktivering (bortset fra løntilskud), LAB kontaktforløb, jobplaner mv. til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Revalidering inkl. For-revalidering LAS kap. 6 Tilskud til udgifter til hjælpemidler og befordringsgodtgørelse m.v. til alle målgrupper, tilskud til jobrotation og voksenlærlinge, løntilskud til alle målgrupper, skånejob, isbryderordning, personlig assistance og vejledning og opkvalificering af årige samt efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere LAB kap. 12, 13 a-b, 14, 15 og 18 samt lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt lov nr af 22. december 2010 om en 2-årig forsøgsordning for enlige forsørgere *) Indgår under foranstående sager Ja Ja PwC 22

50 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning Funktion Funktion Funktion Driftsudgifter og mentorstøtte, hvor refusion ydes under et rådighedsbeløb LAB kap. 8 a, 9 b og 10 m.v. LAB 73 b, 81 a, 83 og 99 Fleksjob LAB **) Ledighedsydelse LAS kap. 7 (Antal noteres) *) Indgår under foranstående sager Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisions bemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Nej Nej 5.2 Nej Ja - - **) Indgår under foranstående sager Forbehold (Antal noteres) Funktion og Funktion Funktion Sygedagpenge Seniorjob Servicejob (løntilskud) 0 Lov om sygedagpenge Nej Nej 5.2 Nej Ja - - Lov om seniorjob Ja Lov om ophævelse af lov om servicejob Ja Funktion , Forsikrede ledige (medfinansiering af a-dagpenge, opfølgning kontaktforløb og tilbud) 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og LAB Nej Nej 5.2 Nej Ja - - Funktion Funktion Forsørgelse og aktivering (bortset fra løntilskud) af personer i ressourceforløb, der modtager ressourceforløbsydelse, inkl. mentor. Forsørgelse og aktivering (bortset fra løntilskud) af personer i jobafklaringsforløb, der modtager ressourceforløbsydelse, inkl. mentor. LAB kapital 12 a LAB kapital 12 b Nej Nej 5.2 Nej Ja Ja Funktion og Funktion Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og tilhørende aktiveringsudgifter bortset fra løntilskud) Kontantydelse og dertilhørende aktiveringsudgifter (bortset fra LAB kapitel 13 d og lov om arbejdsløshedsforsikring 52 o. LAB kapitel 13 e og lov om Ja Ja PwC 23

51 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning løntilskud) kontantydelse (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisions bemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Forbehold (Antal noteres) Funktion Funktion Funktion Hjælp i særlige tilfælde (enkeltudgifter, sygebehandling, samværsret med børn, flytning) Beboerindskudslån Personlige tillæg til pensionister LAS kap. 10 Lov om individuel boligstøtte Lov om social pension kap. 2 og Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. kap Nej Nej 5.2 Nej Ja - - Er afstemt til beboerindskudslånssystemet Ja LAS: Lov om aktiv socialpolitik, LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Er der manglende afstemninger på Beskæftigelsesministeriets område Ja Nej X PwC 24

52 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning Børne- og Socialministeriet Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion Statsrefusion Særligt dyre enkeltsager SEL 176 og 176 a Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systema-tiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisions bemærk-ninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Nej Nej 6.2 Nej Ja - - Forbehold (Antal noteres) Refusionsberettigede udgifter vedrørende særlige grupper af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (Udgifter med 100 % statsrefusion) Funktion Hjælp til flygtninge (Udgifter med 100 % statsrefusion) Refusionsberettigede udgifter vedrørende særlige grupper af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (Udgifter med 100 % statsrefusion) Dagtilbudsloven 99 SEL 181 Lov om aktiv socialpolitik Nej Nej 6.2 Nej Ja Ja PwC 25

53 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Refusionsberettigede udgifter vedrørende særlige grupper af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (Udgifter med 100 % statsrefusion) Funktion Merudgiftsydelse SEL 41 Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systema-tiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisions bemærk-ninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Dele af lov om aktiv beskæftigelsesindsats Ja Nej Nej 6.2 Nej Ja - - Forbehold (Antal noteres) Funktion Funktion Funktion Funktion Funktion Tabt arbejdsfortjeneste SEL 42 Advokatbistand, aktindsigt mv. SEL 72 - Under børnesager Dækning af nødvendige merudgifter SEL 100 Botilbud SEL 109 Botilbud SEL Nej Nej 6.2 Nej Ja Nej Nej 6.2 Nej Ja Nej Nej 6.2 Nej Ja Ja Ja SEL: Lov om social service Er der manglende afstemninger på Børne- og Socialministeriets område Ja Nej X PwC 26

54 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning Udlændinge- og Integrationsministeriet Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Udarbejdelse af integrationskontrakt inden for 1 måned IL 19***) Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisions bemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Nej Nej 7.1 Nej Ja - - Forbehold (Antal noteres) Løbende opfølgning på integrationskontrakten IL 20 ***) Indgår under foranstående sager Funktion Tilbud om integrationsprogram, herunder aktive beskæftigelsesrettede tilbud og tilbud om ordinær danskuddannelse IL Kapitel 4 ***) Indgår under foranstående sager Funktion Tilbud om introduktionsforløb, herunder aktive beskæftigelsesrettede tilbud, tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (kun 1. halvår 2018) og ordinær danskuddannelse IL Kapitel 4a ***) Indgår under foranstående sager Funktion Udbetaling af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og udbetaling af integrationsydelse til øvrige LAS kapitel 4 ***) Indgår under foranstående sager Funktion Resultattilskud efter integrationsloven IL 45 Er gennemgået i forbindelse med den regnskabsmæssige gennemgang af refusionsopgørelsen Funktion Henvisning til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven IL 16 og 45 ***) Indgår under foranstående sager PwC 27

55 Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2-3 til revisionsberetning Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion Hjælp i særlige tilfælde IL kapitel 6 Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisions bemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Ja Forbehold (Antal noteres) Funktion Grundtilskud, tilskud til uledsagede mindreårige IL 45 Er gennemgået i forbindelse med den regnskabsmæssige gennemgang af refusionsopgørelsen Funktion Funktion Funktion Udbetaling af repatrieringsstøtte m.v. og resultattilskud efter repatrieringsloven Udbetaling af godtgørelse for deltagelse i IGU-skoleforløb Danskbonus til selvforsørgede i integrationsprogrammet Repatrieringslovens 7, 8 og Nej Nej 7.1 Nej Lov om integrationsgrunduddannelse 10 IL Nej Nej 7.1 Nej Ja Ja IL: Lov om integration af udlændinge i Danmark LAS: Lov om aktiv socialpolitik Er der manglende afstemninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets område Ja Nej X PwC Udfyldt af: PwC 28

56 Maj 2019 Lyngby-Taarbæk Kommune Revision af generelle it-kontroller vedrørende regnskabsaflæggelsen (ITGCFR)

57 Centerchef Edda Heinskou Lyngby-Taarbæk Kommune Rådhuset Lyngby Torv Kgs. Lyngby 22. maj 2019 Indledning Som led i vores revision af årsregnskabet for Lyngby-Taarbæk Kommune for 2018 har vi foretaget en revision af de generelle it-kontroller (ITGCFR), som påvirker regnskabsaflæggelsen. Nærværende rapport beskriver omfanget af vores it-revision samt de væsentligste observationer og anbefalinger. Et robust it-kontrolmiljø medvirker til at sikre tilgængeligheden og den fortsatte effektivitet af kommunens it-systemer samt pålideligheden af forretningsdata. Dette sker gennem interne kontroller rettet mod fortrolighed, integritet og tilgængelighed af data og systemer. I relation til vores finansielle revision bidrager ITGCFR indirekte til at sikre oplysningerne i årsregnskabet, og applikationskontroller bidrager direkte hertil. Vores primære fokus i it-revisionen er derfor rettet mod integriteten af data og systemer. Det overordnede formål med vores it-revision er at fastlægge, i hvilket omfang vi kan basere os på virksomhedens systemer og kontroller som en del af vores revision. Dette sker for at kunne udføre dataanalyser og reducere mængden af substansrevision, der skal udføres. Ved vurderingen af itkontrolmiljøet vedrørende regnskabsaflæggelsen ser vi på det underliggende systemmiljø (databaser, operativsystemer og netværk). Som nævnt nedenfor fokuserer vores it-revision på systemer og processer vedrørende regnskabsaflæggelsen og kan ikke udstrækkes til at omhandle kommunens forretningsprocesser og interne kontroller som helhed. Omfang Vores it-revision, der er gennemført i oktober 2018 februar 2019, har omfattet følgende systemer: Windows, der styrer brugernes adgang til netværk KMD Opus Økonomi KMD Opus Løn og Personale KMD Nexus KMD Aktiv I det omfang vi har vurdereret det relevant for vores finansielle revision har nedenstående hovedområder været omfattet af vores it-revision: It-politikker og organisation: Udvikling og implementering af it-strategi og sikkerhedspolitikker Identifikation og vurdering af it-risici It-medarbejdere Styring af outsourcing-/serviceleverandører Drift af datacentre og netværk Fysisk sikkerhed Driftsprocedurer Anskaffelse, ændringer og vedligeholdelse af systemsoftware Patchning Adgangssikkerhed: Politikker og procedurer PwC 2

58 Beskyttelse af data og funktionsadskillelse Anskaffelse, udvilding og vedligeholdelse af applikationssystemer. Revisionen er baseret på forespørgsler til relevant personale i Center for Borgerservice og Digitalisering, stikprøvevist test af procedurer for brugeradministration vedrørende KMD Opus Økonomi, Opus Løn og Personale, KMD Aktiv og KMD Nexus, samt inspektion af udvalgt systemdokumentation, herunder udskrifter af relevant parameteropsætning. Lyngby-Taarbæk Kommune anvender it-serviceleverandører for systemer vurderet væsentlige for den finansielle revision. En væsentlig del af gennemgangen af de generelle it-kontroller for systemer outsourcet til it-serviceleverandører baseres derfor på årlige revisionserklæringer udarbejdet af it-serviceleverandørernes uafhængige revisorer. Vi er opmærksomme på, at kommunen for 2018 ikke vil modtage en revisionserklæring fra KMD på KMD OPUS. Kommunen skal fortsat sikre sig, at der er et tilstrækkeligt kontrolmiljø i relation til KMD OPUS. Vi skal derfor anbefale, at kommunen udfører de nødvendige kompenserende procedurer, herunder bl.a. gennemgang af brugere med udvidede rettigheder fra KMD samt test af nye versioner til KMD OPUS. Begrænsninger i it-revisionen De observationer, der er beskrevet i denne rapport, er alene de, som vi er blevet opmærksomme på i forbindelse med vores it-revision, og som vi samtidig har vurderet, at det er relevant at medtage. Observationerne er ikke en udtømmende oversigt over alle risici eller mangler i de interne kontroller, da vi ikke er ansvarlige herfor. Vi har ikke som del af vores it-revision udført en evaluering af cybersikkerheden, og fx produktionssystemer og applikationer/databaser, der kan indeholde kritiske ikke-finansielle data, har ikke været omfattet af it-revisionen. Som følge heraf, og i lighed med andre større virksomheder, kan Lyngby-Taarbæk Kommune derfor være udsat for cybersikkerhedsrisici, som ikke er blevet vurderet og afdækket som led i denne revision. Disse risici kan have en alvorlig indvirkning på fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af data og systemer. Vi er opmærksomme på, at der i Ir-afdelingen arbejdes med it-sikkerhed på en lang række andre områder end de systemer mv. som påvirker regnskabsaflæggelsen. En række af disse initiativer tager udgangspunkt i persondata og sikring heraf. Eksempler herpå er automatisering og ensartung af identitetsstyring, implementering af et bredt awarenessprogram og undervisningsinitiativ for samtlige ansatte i kommunen, gennemførelse af faste årlige penetrationstests af både kommunens interne og eksterne netværk. Vi har ikke testet disse områder. Det er efter vores opfattelse væsentligt, at der arbejdes med it- og informationssikkerhed bredt i kommunen, herunder eksempelvis inddragelse af flere systemer i rettighedsstyringen. Som følge af deres art vil kontroller muligvis ikke forhindre eller opdage alle fejl eller udeladelser ved behandlingen eller rapporteringen af transaktioner. Herudover er fremskrivningen af enhver vurdering af funktionaliteten til fremtidige perioder undergivet risikoen for, at kontroller kan blive utilstrækkelige eller svigte. Vi anbefaler derfor, at god praksis for it-governance følges, og at initiativer, som modenhedsvurdering, cybersikkerhedsvurderinger, awareness-kampagner, konsekvensanalyser etc., gennemføres løbende. Denne rapport er udarbejdet udelukkende til ledelsen hos Lyngby-Taarbæk Kommune og må ikke helt eller delvist anvendes af eller videregives til tredjemand uden vores forudgående skriftlige samtykke. Vi påtager os intet ansvar i forhold til tredjemand, da rapporten ikke er udarbejdet med andet formål end at indgå i vores revision af årsregnskabet. PwC 3

59 Overordnet konklusion På baggrund af den foretagne revision er det vores samlede vurdering, at de generelle it-kontroller vedrørende regnskabsaflæggelsen hos Lyngby-Taarbæk Kommune er på et tilfredsstillende niveau (2017: tilfredsstillende), hvilket vurderes ud fra følgende skala: Ikke-tilfredsstillende, acceptabel, tilfredsstillende og meget tilfredsstillende. Det er vores vurdering, at ledelsen i Borgerservice og Digitalisering i perioden har fortsat arbejdet med at styrke de generelle it-kontroller, især på områder omhandlende brugeradministration, har Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdet på en ny IDM løsning. IDM Løsningen vil løbende omfatte flere systemer og applikationer, hvor målet er at alle roller og rettigheder skal være automatisk styret baseret på ansættelsesvilkår og arbejdsbetinget behov. På nuværende tidspunkt, er kontroller i det væsentligste beskrevet i politikker og retningslinjer, men er endnu ikke efterlevet på alle hovedområder, om end medarbejderne i IT og Digitalisering og IT-afdelingen er bekendt med deres ansvar for kontrol. Vi har ved årets revision observeret et enkelt nyt forhold vedrørende konsulentkonti, som ikke har automatisk udløbsdato. Ingen eksisterende forhold er blevet løst. Vi anbefaler, at ledelsen fortsat opretholder fokus på informationssikkerhed, og sikrer, at kontroller relateret til ændrings- og adgangsstyring styrkes, samt at retningslinjerne herfor implementeres i praksis. Såfremt Lyngby-Taarbæk styrker de generelle it-kontroller på områderne for ledelsens styring og organisering af it-anvendelsen, styring af vedligeholdelse samt adgangssikkerhed vedrørende følgende forhold, vurderes de generelle it-kontroller at kunne bringes til et meget tilfredsstillende niveau: Ledelsesmæssig godkendelse af udarbejdet it-risikoanalyse. Udbygning og dokumentation af de gældende change management procedurer. Gennemførelse af periodisk overvågning af adgange til fagsystemer. Etablering af formaliserede procedurer for administration af brugeradgang til KMD fagsystemer. Som følge af Lyngby-Taarbæk Kommunes afhængighed af et robust it-kontrolmiljø anbefaler vi, at ledelsen kontinuerligt har opmærksomhed på cybersikkerhed til sikring af, at Lyngby-Taarbæk Kommune kan imødegå de fortsat stigende trusler fra cyberkriminalitet samt imødekomme de øgede regulatoriske krav og forventninger fra kunder og andre interessenter. Vi har i forbindelse med vores revision givet anbefalinger til styrkelse af sikkerheden. Vores konklusion er baseret på de observationer og anbefalinger, der er anført i det vedlagte skema. Anbefalingerne i bilag i kan opsummeres således: Anskaffelse, ændringer og vedlige- Anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af It-politik- Drift af da- holdelse af applikatiker og or- tacentre og system- Adgangs- onssysteganisation netværk software sikkerhed mer I alt Prioritet o (o) o (o) o (o) (1) o (o) (1) Prioritet 2 (1) (1) (1) 4 (3) o (o) 7(6) Prioritet 3 o (o) o (o) o (o) o (o) o (o) o (o) I alt (1) (1) (1) 5 (4) o (o) 8 (7) PwC 4

60 Prioriteringerne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag 1. Tal i 0 angiver antal anbefalinger i Prioritet 2 og 3 anbefalingerne angiver svagheder, som påvirker den interne kontrol og risikostyring, som der bør arbejdes med på længere sigt. Center for Borgerservice og Digitalisering har haft lejlighed til at gennemgå dette brev og medfølgende observationsskema og deres kommentarer er indarbejdet i bilag 1. Såfremt der måtte være kommentarer eller spørgsmål til ovennævnte, er I velkommen til at kontakte os. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for et godt samarbejde i forbindelse med vores gennemgang. Med venlig hilsen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 7 Jesper Randall Petersen statsautoriseret revisor Michael Clement statsautoriseret revisor Rain e r Petersen it-revisor PwC 5

61 Prioritet skal ses i forhold til det reviderede område og er defineret således: Prioritering 1. Væsentlig mangel Beskrivelse Dette er et alvorligt problem vedrørende intern kontrol, risikostyring eller rapportering, som kan medføre a. betydelige fejloplysninger i regnskab / bogføring som følge af væsentlige fejl eller mangler og / eller b. overtrædelse af gældende love, regler og retningslinjer. Bør omgående vurderes af ledelsen og eventuelt på bestyrelsesniveau. 2. Betydelig svaghed 3. Svaghed Dette er et problem vedrørende intern kontrol, risikostyring eller rapportering, som kan føre til unøjagtigheder i regnskab/bogføring b mangel på kontrol i den reviderede organisatoriske enhed eller proces; og / eller overtrædelse af gældende love, regler og retningslinjer. Bør behandles af ledelsen inden for rimelig tid. Dette er et problem vedrørende intern kontrol eller risikostyring, hvis løsning vil føre til: forbedring af kvaliteten og / eller effektiviteten af det reviderede område. PwC 0

62 Bilag i - Anbefalinger vedrørende revision af generelle it-kontroller Nr. Prio. Observation Risiko Anbefaling Ledelsens kommentarer 1. Politikker, organisation m.m (Ref. A ) 2 Manglende formel itrisikoanalyse Vi har observeret, at der ikke er udarbejdet en struktureret risikoanalyse hos LTK. Risikoanalysen kan danne grundlag for opdatering af it- og informationssikkerhedspolitikken og retningslinjer, beredskabsplaner mv. Manglende formel ledelsesmæssig vurdering af forretningsmæssige itrisici skaber risiko for, at it- og informationssikkerhedsniveauet ikke er i overensstemmelse med organisationens behov. Status 2018: Vi har fået oplyst, at den tidligere Centerchef har opsagt sin stilling, hvorfor risikoanalysen ikke er formelt godkendt. Ydermere, forventes det at risikovurderingen skal revideres i løbet af Åbenstående Status 2017: Vi har fået oplyst, at LTK fortsat afventer ledelsesgodkendelse af risikovurderingen. Manglende formel ledelsesmæssig vurdering af forretningsmæssige it-risici skaber risiko for, at it- og informationssikkerhedsniveauet ikke er i overensstemmelse med organisationens behov. Vi anbefaler, at der mindst en gang om året eller ved større ændringer i it-anvendelsen bliver foretaget en opdateret, struktureret og dokumenteret it-risikoanalyse. Ledelsens kommentar 2018 Planlagt til efteråret Der er løbende blevet arbejdet med den tidligere itrisikovurdering og denne vil blive vedlagt til orientering inden den nye er klar primo Ledelsens kommentar 2017 Vi afventer formel direktionsgodkendelse af itrisikoanalysen og forventer at dette sker i Q Ledelsens kommentar 2015 Der arbejdes fortsat med SecurAware som siden danner udgangspunkt for en foreløbig it-risikoanalyse. Der forventes til foreløbig analyse ultimo Ledelsens kommentar 2014 Der er foretaget undervisning i SecureAware og der er i øjeblikket ved at blive lavet indberetninger af nogle få PwC 1

63 Nr. Prio. Observation Risiko Anbefaling Ledelsens kommentarer Status 2016: systemer således, at der Vi har fået oplyst, at LKT har udarbejdet en ny risikovurdering. Der afventes skabes en erfaring og et udgangspunkt før de øvrige ledelsesgodkendelse heraf. systemer skal risikoanalyseres. Åbenstående Ledelsens kommentar Status Ingen kommentarer modtaget. Vi har fået oplyst, at punktet er udskudt. LKT vil begynde arbejdet i forbindelse med implementeringen af SecureAware. 2. Drift af datacentre og netværk (Ref. C ) 2 Manglende formel beredskabsplan Vi har fået oplyst, at der ikke er udarbejdet beredskabsplan for itanvendelsen. Der findes dog nødprocedurer for nogle systemer. Status 2018: Vi har fået oplyst, at forholdet er uændret og at beredskabsplanen fortsat mangler en formel godkendelse fra direktionen. Dette er forventet udført i løbet af Qi 2019 Åbenstående Status 2017 Vi har fået oplyst, at status er uændret og en formel beredskabsplan forventes at blive udarbejdet i forbindelse med det tværkommunale samarbejde. Manglende beredskabsplan medfører risiko for, at der ikke kan etableres normal drift inden for rimelig tid i en beredskabssituation. Vi anbefaler, at der ud fra en risikovurdering etableres og på realistisk vis afprøves en beredskabsplan for itanvendelsen, således at tilgængeligheden af it-systemerne tilgodeses mest muligt. Planen skal opbevares på et sikkerhedsmæssigt forsvarligt sted. Planen bør indeholde: En organisatorisk nødplan, der detaljeret beskriver, hvilke roller der skal udfø-res i en katastrofesituation, samt navngiver de personer, der har ansvaret for de enkelte roller. En disaster recovery-plan, der beskriver, hvorledes LTK vil udføre den tekniske reetablering af it-anvendelsen. Disaster recovery-planen bør indeholde en prioriteret liste over, hvilke systemer Ledelsens kommentar 2018 IT-beredskabsplanen er blevet godkendt Q og det praktiske arbejdet er ved at blive planlagt og iværksat. Ledelsens kommentar 2017 Der er nu udarbejdet en formel beredskabsplan der forventes behandlet i direktionen i Q Ledelsens kommentar 2015 Det forventes, at en foreløbig beredskabsplan kan godkendes ultimo Ledelsens kommentar PwC 2

64 Nr. Prio. Observation Risiko Anbefaling Ledelsens kommentarer Status 2016 Vi har faet oplyst, at status er uændret. Vi er opmærksomme på at kommunen har iværksat kompenserende tiltag for at nedbringe risikoen som f.eks. dobbelt driftscenter strategi. Åbenstående. Status Vi har fået oplyst, at forholdet er uændret. Åbentstående. Status 2012 Området er uændret. Det er oplyst, at der nu foreligger nødplaner for væsentlige systemer. der vurderes mest kritiske for LTK's fortsatte drift. En forretningsmæssig nødplan, der beskriver, hvorledes og i hvilket omfang det er muligt at videreføre den daglige forretning i den periode hvor LTK's it ikke er tilgængelig Der er ved at blive skrevet det første udkast til en itberedskabsplan som forventes godkendt ultimo Ledelsens kommentar 2013 Ingen kommentarer modtaget. 3. Anskaffelse, ændringer og vedligeholdelse af systemsoftware Manglende formaliserede change management procedurer (Ref. Vi har observeret, at der ikke findes B.1.2. formaliserede change management- 2011) procedurer for ændringer i driftsmiljøet, herunder til servere, applikationer samt netværksudstyr. Vi fik oplyst, at der er ved at blive implementeret en change management-procedure. Status 2018 Vi har fået oplyst, at der er udarbejdet change management procedurer, men Manglende change management kan betyde manglende overblik over ændringer foretaget til driftsmiljøet. Ydermere kan uautoriserede ændringer forårsage unødvendig nedetid og væsentlige datatab. Vi anbefaler, at der for alle væsentlige systemer, applikationer og netværkskomponenter etableres formelle change management-procedurer, som sikrer, at ændringer altid foretages under kontrollerede forhold. Ledelsens kommentar 2018 Der samarbejdes med en ekstern konsulent om, at få udarbejdet yderligere change management procedurer udover dem som allerede ligger for servicevinduerne hvor størstedelen af de største ændringer fortages. Ledelsens kommentar 2017 PwC 3

65 Nr. Prio. Observation Risiko Anbefaling Ledelsens kommentarer at denne forventes at blive opdateret til at afspejle ny proces, hvor TOPDESK anvendes i form af en ny ITSM løsning. Arbejdes udføres af en ekstern konsulent og er ikke tilendebragt. Vi har på nærværende tidspunkt ikke modtaget dokumentation for de gældende change managementprocedurer. Status 2017 Vi har fået oplyst, at status er uændret. I efteråret prioriteres arbejdet med udarbejdelse af Change Management procedurer og uddannelse. Status 2016 Vi har fået oplyst, at arbejdet med Change Management procedurer er startet op under andre projekter. Arbejdet er endnu ikke afsluttet. Der er igangsat initiativer mht. et ITSM system (TopDesk), udarbejdelse af Change planer samt uddannelser og certificeringer af nøglemedarbejdere. Åbenstående Status Det er oplyst, at de er i gang med at beskrive change managementprocedurer. Endvidere er det oplyst, at de nu har etableret egentlige testmiljøer på udvalgte områder. Ingen yderligere kommentarer. Ledelsens kommentar 2016 Iflit. Change Management er det korrekt, at ikke alle arbejdsgange vedrørende ændringer er dokumenteret. Vi arbejder dog med en række initiativer i relation hertil: Vi har et ITSM system (Top- Desk) hvor vi arbejder med Incidents og Problems, og som er forberedt til at håndtere Changes, vores samarbejde med den eksterne rådgiver og leverandør ACI om bl.a. udarbejdelsens af Change planer, vores uddannelser og certificeringer af nøglemedarbejdere indenfor Change Management og generelle ITIL processer, samt de praktiske arbejdsgange vi har omkring flere typer af Changes (herunder bl.a. Servicevinduerne). Ledelsens kommentar 2015 Der arbejdes fortsat med change management dokumentet på baggrund af det foreliggende udkast. Ledelsens kommentar 2014 PwC 4

66 Nr. Prio. Observation Risiko Anbefaling Ledelsens kommentarer LTK arbejder på at kunne dokumentere de væsentlige change managementprocedurer jf. revisionens status per Ledelsens kommentar 2(313 Ingen kommentarer modtaget. 4. Adgangssikkerhed Ref: (E&Y LA. o6 2009) D Manglende overvågning af adgange CICS, Opus, TEA, Uniq og Windows: Det er oplyst, at periodisk overvågning af adgange ikke foretages. Status 2018: Vi har faet oplyst, at der i forlængelse af IDM projektet undersøges for løsninger til automatisk håndtering af periodisk overvågning ved automatisk oprettelse og nedlæggelse af brugere i forhold til roller og rettigheder. Dette er fortsat under implementering. Åbenstående Status 2017: Vi har fået oplyst, at LTK arbejder med KMD om en IDM løsning for bl.a. KMD Opus, KMD Nexus og Windows AD. Procedurer for manuel opfølgning er oplyst uændret. Status 2016 Hensigtsmæssige adgange bør sikres via en dokumenteret periodisk over- vågning af, om proceduren vedr. adgange overholdes. Manglende overvågning kan medføre uautoriseret adgang til applikationer og data. Ledelsens kommentar 2018 Arbejdet med overvågning er i en løbende proces. Ledelsens kommentar 2017 Oprettelse og nedlæggelse af brugere til Nexus (tidligere Avaleo/Uniq), håndteres fra Q automatisk via IdM'en (Identitetsstyringsløsningen). De nuværende manuelle arbejdsgange nedlægges herefter. I Q aktiveres endvidere kommunikation mellem OPUS og IdM'en, så brugeroprettelser og brugernedlæggelser i OPUS Løn, au- PwC 5

67 Nr. Prio. Observation Vi har fået oplyst, at LTK har været i dialog med KMD for at komme videre med IDM og processen er ikke færdig. Der er etableret procedurer i relation til Windows AD. Det er oplyst, at for KMD Opus er etableret en manuel proces med periodisk opfølgning. Åbenstående. Status december 2015 Vi har fået oplyst, at forholdet er uændret, men LTK arbejder på at automatisere proceduren via IDM så alle brugere oprettes i Windows AD. Status Vi har fået oplyst, at forholdet er uændret, men LTK arbejder på en manuel proces omkring periodisk gennemgang af brugeradgange og et notat omkring manuelle procedurer for de enkelte centre. Åbentstående. PwC opfølgning 2011 Vi fik oplyst, at der fortsat ikke bliver foretaget periodisk overvågning af adgange. Vi har ydermere fået oplyst, at dette ikke foretages på systemet EKJ. Punktet opretholdes. Risiko Anbefaling Ledelsens kommentarer tomatisk resulterer i tilsvarende handlinger i IdM/AD. Ledelsens kommentar 2016 Microsoft Windows skal trækkes ud af punktet om adgangssikkerhed. CBD bemærker, at få kommuner har sikkerhedsniveau via identitetsstyringsløsningen som LTK. Ledelsens kommentar 2015 Der arbejdes fortsat med løsning af snitflader til KMD Opus Brugerstyring (Opus Personale) og Avaleo Omsorg (brugerstyring / adgangsstyring) og vi forventer disse løsninger bliver implementeret i Ledelsens kommentar 2014 LTK arbejder på at tilkoble og styre flere systemer i forbindelse med kommunens IdM og i den forbindelse også at lave synkronisering/snitflade med KMD Opus Brugerstyring. Det er ved at blive undersøgt hvorvidt der kan udtrækkes en eller anden form for log i PwC 6

68 Nr. Prio. Observation Risiko Ref: D Mangler i password opsætning i KMD Nexus (tidl. Avaleo) Vi har observeret at passwordkrav i Avaleo omsorg ikke lever op til gængse standarder. Status 2018 Vi har fået oplyst, at forholdet er uændret for det nuværende setup, men at det forventes at implementeringen af IDM løsningen kan afhjælpe med en løsning til at påtvinge password opsætning til KMD Nexus. Åbentstående Status 2017 Vi har fået oplyst at dette er uændret og at LTK arbejder med KMD om en IDM løsning for bl.a. KMD Opus, KMD Nexus og Windows AD. Åbentstående Status 2016 Der er via utilstrækkelige krav til adgangskoder risiko for uautoriseret adgang til systemet. Anbefaling Vi anbefaler kompleksitet i adgangskoder og maksimum 15 minutters inaktivitet, som dog bør tilpasses arbejdsgangen. Ledelsens kommentarer Active Directory (AD). Med hensyn til Avaleo Omsorg er der en dialog omkring integration til kommunes IdM eller AD for at kunne leve op til kommunens regler om brugerstyring. Ledelsens kommentar 2013 Ingen kommentarer modtaget. Ledelsens kommentar 2018 Arbejdet med password settings er forsat i proces i forbindelse med IdMarbejdet. Ledelsens kommentar 2017 Ingen yderligere kommentarer. Ledelsens kommentar 2016 CBD arbejder fortsat sammen med Center for Sundhed og Omsorg om, at sikre automatisering af password og brugeradministrationen i Avaleo via identitetsstyringsløsningen. Ledelsens kommentar PwC 7

69 Nr. Prio. Observation Vi har fået oplyst at der arbejdes med at implementere Aveleo i IdMløsningen. Vi følger op herpå ved vores gennemgang i Åbentstående Status Vi har ved gennemgangen fået oplyst, at det ikke er muligt i Avaleo, at fastsætte krav til kompleksitet i passwords samt at bruger logges af efter nogen tids inaktivitet. Vi har fået oplyst, at LTK er i dialog med leverandøren om at integrere Avaleo Omsorg i kommunens IdM løsning. Åbentstående Risiko Anbefaling Ledelsens kommentarer 2015 LTK er i dialog med leverandøren omkring at få styr på passwordopsætning i Avaleo Omsorg samt at få lavet integration til kommunens IdM således, at der kan komme mere styr på brugeradgangene til systemet. Ledelsens kommentar 2014 LTK er i dialog med leverandøren omkring at få styr på passwordopsætning i Avaleo Omsorg samt at få lavet integration til kommunens IdM således, at der kan komme mere styr på brugeradgangene til systemet Ref: D Windows AD Aktive brugerkonti, der ikke har været benyttet i længere tid Status 2018 Vi har ved gennemgang af Windows Domain controller LTKDC2 konstateret 446 personhenførbare brugerkonti, heraf 2 admin konti, som senest har været benyttet i 2017 eller tidligere, men fortsat er aktive i Windows AD og har ingen udløb. Vi har efterfølgende fået oplyst, at kommunen har gennemgået inaktive brugere og har nedlagt/slettet ca. 330 brugere pga. inaktivitet i mere end 180 Manglende procedure for gennemgang af inaktive brugerkonti på anvendte systemer, herunder Windows AD, øger risikoen for, at medarbejderes adgang til anvendte systemer ikke er i overensstemmelse med deres arbejdsmæssige behov og dermed øger risikoen for uautoriseret adgang til systemer og data. Vi anbefaler, at kommunen styrker administration af brugeradgangen til kommunens Windows AD og øvrige systemer og applikationer, gennem en centralisering af administrationen, hvor både lønbærende og ikkelønbærende brugeradgange håndteres fra samme sted. Status 2016 Vi anbefaler, at kommunen etablerer en procedure for, at inaktive brugerkonti gennemgås og vurderes, hvorvidt adgang fortsat er aktuel. Ledelsens kommentar 2018 Der er opmærksomhed på problemet og det forventes at blive markant forbedret i forbindelse med integrationen mellem IdM og OPUS løsningerne, hvor ophørte lønnede medarbejdere automatisk nedlægges. Ledelsens kommentar 2017 Enig i observation og anbefaling. PwC 8

70 Nr. Prio. Observation dage. Derudover er kommunen i gang med at indarbejde en ny IDM løsning som vil fremadrettet håndtere inaktive brugere. Det er forventet, at dette punkt kunne lukkes ved næste revision. Status 2017 Vi har ved gennemgang af Windows Domain controller LTKDC2 konstateret 188 personhenførbare brugerkonti, som senest har været benyttet i september 2016 eller tidligere, men fortsat er aktive i Windows AD. Ud af disse brugerkonti er 51 konstateret Nexus brugere, der som følge heraf ikke logger på Windows AD. Vi har fået oplyst, at mange brugeradgange i bl.a. Windows AD ikke er knyttet til en lønbærende stilling men vedrører brugere, der er ansat som eksterne konsulenter, vikarer, i praktikordning og lignende. Derfor er der ikke er en automatiseret proces, som sikrer at sådanne brugerkonti altid nedlægges rettidigt. Åbenstående Status 2016 Vi har ved gennemgang af Windows Domain controller LTKDC2 konstateret 207 personhenførbare brugerkonti, som senest har været benyttet i 2015 eller tidligere, men fortsat er aktive i Windows AD. Åbenstående Risiko Anbefaling Ledelsens kommentarer Ledelsens kommentar 2016 Vi har ud over en automatiseret oprydning af brugere og data også minimum 3 årlige manuelle oprydninger af bruger og data i LTK. Vi er derfor undrende overfor, at der skulle være AD brugerkonti der i flere år har stået åbne, uden at være anvendt. Ledelsens kommentar Der arbejdes i øjeblikket på en ny funktionalitet i kommunens IdM, der vil kunne håndtere "inaktive" brugerkonti. PwC 9

71 Nr. Prio. Observation Status december 2015 Vi har ved gennemgang af Windows Domain controller LTKDC2 konstateret 161 brugerkonti, herunder almindelige brugerkonti, som senest har været benyttet i 2014 eller tidligere, men fortsat er aktive i Windows AD. Observation 2014: Vi har ved gennemgang af Windows Domain controller LTKDC2 konstateret 222 brugerkonti, herunder almindelige brugerkonti, som ikke har været benyttet siden 2013, men fortsat er aktive i Windows AD. Vi har fået oplyst, at LTK vil indarbejde en ny funktionalitet i IdM, der vil håndtere "inaktive" brugerkonti. Risiko Anbefaling Ledelsens kommentarer KMD fagsystemer - Manglende formaliserede procedurer for administration af brug eradgang Vi har i forbindelse med test af procedurerne for administration af brugeradgang til KMD Nexus fået oplyst, at der ikke foreligger dokumentation for udført kontrol i forbindelse med administration af adgang til KMD Nexus. Det er oplyst, at brugeradgangen administreres decentralt af den enkelte organisatoriske enhed, og der ikke foreligger formaliserede procedurer herfor. Vi har ved revisionen identificeret 128 aktive Nexus brugerkonti med tildelte rolleadgang i Nexus, som vedrører Manglende formaliserede procedurer for administration af brugeradgang til KMD Nexus herunder periodisk gennemgang af brugerrettigheder, øger risikoen for, at medarbejderes adgang til KMD Nexus ikke er i overensstemmelse med deres arbejdsmæssige behov og dermed øger risikoen for uautoriseret adgang til systemet. Vi anbefaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune iværksætter en gennemgang af aktive brugerkonti i KMD Nexus og foretager en revurdering af eksisterende brugeradgange i systemet. Endvidere anbefaler vi, at kommunen implementerer en formaliseret procedure for administration af brugeradgang til KMD Nexus, omfattende oprettelse, nedlæggelse og periodisk revurdering af eksisterende brugeradgang, der bør anvendes af alle medarbejdere med ansvar for administration af brugeradgang i KMD Nexus. Ledelsens kommentar 2018 CSO er blevet bedt om at se på procedure for dette område. Ledelsens kommentar 2017 Udfordringen løses i Q jf. tidligere punkter PwC 10

72 Nr. Prio. Observation fratrådte medarbejdere. Disse brugerkonti er samtidig også er aktive i Windows AD. Det har ikke været muligt ved revisionen at få forklaret dette forhold. Det er endvidere oplyst, at der ikke foretages periodisk gennemgang af brugerrettigheder til KMD Nexus. Jf. observation arbejdes der med KMD om en IDM løsning. Status 2018: Vi har faet oplyst, at grundet kommende ændringer i forbindelse med IDM løsningen, er der ikke udarbejdet formaliserede procedurer for administration af brugeradgang. Dette omhandler især procedurer vedrørende tildeling og nedlæggelse af adgange for fagsystemerne KMD Nexus, KMD Aktiv samt KMD Dagpenge. Det er oplyst, at der som følge af IDM løsningen vil blive udarbejdet procedurer, som er tilrettelagt den nye proces. Risiko Anbefaling 2018: Anbefalingen udvides til at omfatte andre KMD fagsystemer end KMD Nexus, herunder KMD Aktiv og KMD Dagpenge. Ledelsens kommentarer Windows AD Konsulentkonti uden expiry date Vi har ved gennemgang af LTKDC2 konstateret flere brugerkonti som tilhører til eksterne konsulenter, der ikke har en udløbs dato. Derudover er disse konti ikke omfattet af password skift. Vi har fået oplyst, at kommunen per den 1. marts 2019 har sat en udløbsdato på de relevante konsulentkonti. Der er risiko for at konsulenters adgang til Kommunens systemer og data ikke er fjernet rettidigt efter samarbejdets ophør i henhold til kommunens politik herfor. Vi anbefaler, at konsulentkonti og især konti med administratorrettigheder, har en expiry date sat på i henhold til Kommunen's politik vedrørende konsulentkonti og at kontiene er omfattet af password skift. Ledelsens kommentar 2018: Eksterne konsulenter får kun åbnet for deres adgang via VPN i 24 timer af gangen og derfor vurderes det ikke, at der også er behov for at sætte expiry date i AD. PwC 11

73 Nr. Prio. Observation Risiko Anbefaling Ledelsens kommentarer 5. Anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af applikationssystemer Ingen bemærkninger PwC 12

74 Bilag 2- Skala for den samlede vurdering Definition: Den interne kontrol har til formål at sikre: at gældende love og regler opfyldes at regnskab / bogføring er retvisende og består af følgende elementer: Kontrolmiljø Virksomhedens risikovurderingsproces Informationssystemet, inkl, tilknyttede forretningsprocesser, som er relevante for årsregnskabet Kontrolaktiviteter Overvågning af kontroller. Meget tilfredsstillende Anses for at være fuldt effektiv. Eventuelle observationer er grundlæggende af mindre betydning og håndteres rutinemæssigt. Observationernes relative risiko anses generelt for at være yderst beskeden. Tilfredsstillende Anses for tilfredsstillende. Observationer afspejler svagheder, som kan rettes i forbindelse med den daglige drift. Observationernes relative risiko anses generelt for at være lille eller moderat. Acceptabel Anses for acceptabel. Observationer afspejler svagheder af moderat karakter og kræver ledelsens opmærksomhed. Observationernes relative risiko anses generelt for at være moderat men ville kunne forværres, hvis styrkelsen af kontrollerne, hvor svagheden er konstateret, ikke er effektiv. Ikke tilfredsstillende Anses for utilfredsstillende. Observationerne afspejler store svagheder eller andre ikke tilfredsstillende forhold. Risikoen ved observationerne anses generelt som værende stor og alvorlig og kan udsætte virksomheden for betydelig risiko for væsentlige fejl og mangler i årsregnskabet. PwC 13

75 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Økonomi og Personale Finans og Regnskab Journalnr. : Ø Dato... : Skrevet af : LIST /3176 N O T A T om Revisionsberetning vedr. årsregnskabet 2018 Kommunalbestyrelsen godkendte den 4. april 2019, at årsberetningen og regnskabet for 2018 blev videresendt til revisionen med henblik på regnskabets endelige forelæggelse inden udgangen af juni Forvaltningen har nu modtaget revisionsberetning af 12. juni Generelt er revisionsberetningen god. Der er ingen bemærkninger, der skal adresseres overfor tilsynsmyndigheden. Revisionen konkluderer, at regnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision m.v. Revisionen er af den opfattelse, at den daglige administration har været varetaget hensigtsmæssigt og betryggende i regnskabsåret Revisionsberetningen med bilag er publiceret til Kommunalbestyrelsens medlemmer den 13. juni Revisionens gennemgang har som sagt ikke givet anledning til bemærkninger, der skal adresseres overfor tilsynsmyndigheden. Revisionen har dog på enkelte områder givet følgende anbefalinger: IT-sikkerhed Revisionen har ved årets revision observeret et enkelt nyt forhold vedr. konsulentkonti der ikke har automatisk udløbsdato. Revisionen har samlet afgivet 8 anbefalinger til styrkelse af de generelle it-kontroller. Administrationens svar Punkt 1, Manglende formel risikoanalyse LTK har i 2017 i samarbejde med en ekstern leverandør, udarbejdet en bred analyse af risici på tværs af alle centre. Risikoanalysen viste at de største risici er i Center for Social Indsats og Center for Sundhed og Omsorg, der servicerer kommunens svageste borgere. IT og Digitalisering har været i konstruktiv dialog med begge centres ledelse om tiltag der kan reducere sandsynligheden for de forskellige risici. En ny og opdateret risikoanalyse udarbejdes i 2019 og præsenteres i 2020 for direktionen til godkendelse og videre behandling. Punkt 2, Manglende formel beredskabsplan En ny it-beredskabsplan er godkendt i 1. kvartal 2019, og det praktiske arbejde omkring implementering og efterlevelse af planen er påbegyndt i hele organisationen. Side 1 af 5

76 Punkt 3, Manglende formaliserede Change Management procedurer Størstedelen af de ændringer der foretages i kommunens infrastruktur, sker på de 6 årlige opdateringer (IT Servicevinduer). Planlægningen af opgaverne i IT Servicevinduerne inklusive tilbagerulningsplaner udarbejdes efter Change Management principperne og er forelagt revisionen. Change Management procedurer for de øvrige it-ændringer sker i løbet af 2019 i samarbejde med en ekstern konsulent der har løst samme opgave i anden kommune. Punkt 4, Manglende overvågning af adgange Identitetsstyringsløsning (IdM) er allerede styrende for AD og integreres i 2019 med både OPUS, Nexus (tidl. Avaleo og UNIQ) og delvis CICS og TEA. Dette sikrer automatisk overvågning af brugeroprettelser og nedlæggelser. Indtil nu er overvågningen af adgange sket via manuelle gennemgange af de enkelte systemejere i de respektive fagcentre. Punkt 5, Mangler i password opsætning i KMD Nexus (tidl. Avaleo og UNIQ) Ved implementeringen af integrationen mellem KMD Nexus og IdM løsningen, vil kommunens generelle krav til og regler for password kompleksitet også blive gældende for password til Nexus løsningen. Integrationen mellem KMD Nexus og IdM løsningen idriftsættes i 3. kvartal Punkt 6, Windows AD Aktive brugerkonti, der ikke har været benyttet i længere tid Der foretages fortsat manuelle oprydninger hver måned i fratrådte medarbejderes brugerkonti i AD. Men manglende information om fratrædelser, har besværliggjort korrekt oprydning i brugerkonti. Ved integrationen mellem OPUS og IdM overføres fratrædelser automatisk fra OPUS til IdM, hvorfor det fremover kun bliver medarbejdere der ikke er registreret i OPUS, der vil skulle foretages manuelle oprydninger i brugerkonti af. Punkt 7, KMD fagsystemer Manglende formaliserede procedurer for administration af brugeradgangen Center for Sundhed og Omsorg, der har systemejerskabet til KMD Nexus, foretager jævnligt manuelle oprydninger i fratrådte medarbejderes brugerkonti. Ved aktivering af integrationen mellem KMD Nexus og IdM i løbet af 3. kvartal 2019, vil denne brugerstyring blive automatiseret og fratrådte brugere vil automatisk få slettet deres brugerkonti i KMD Nexus. Punkt 8, Windows AD Konsulentkonti uden expiry date I LTK har eksterne leverandører og konsulenter fjernadgang til opdatering, support og vedligehold af udvalgte løsninger i kommunens digitale infrastruktur. I praksis åbnes der for fjernadgang i 24 timer, hvorefter de eksterne konsulenter og leverandører ikke længere har adgang til kommunens infrastruktur. Alle eksterne brugere er oprettet på samme måde som interne brugere, med personlige brugernavne og kodeord. Kodeordene kræves ikke fornyet for eksterne brugere med samme frekvens som interne brugere, da de eksterne brugere kun har adgang i 24 timer ad gangen, hvor imod interne brugere har konstant adgang til kommunens digitale infrastruktur. Aktier og andelsbeviser Indskud i Hovedstadens Letbane I/S Revisionen har ved gennemgang af kommunens balance konstateret, at kommunen ikke har registreret Lyngby-Taarbæk kommunes andel af Hovedstadens Letbane I/S egenkapital på funktion Side 2 af 5

77 Jf. orienteringsskrivelse af 21. maj 2015 til Budget- og regnskabssystemet fra Økonomiog Indenrigsministeriet, fremgår det, at letbaner fastsat ved lov, er undtaget fra registrering på balancen, da kommunen ikke kan udtrække sin ejerandel. Revisionen henviser til Lov nr. 165 om letbane på Ring 3 af 26. februar 2014, 14 stk. 2, at ejerfordelingen mellem de 11 kommuner, kan ændres såfremt alle 11 kommuner er enige om ændringen. Revisionen tolker loven således, at Lyngby-Taarbæk kommune kan udtræde af selskabet og ejerandelen kan ændres til 0 kr., hvis alle kommuner er enige. Lyngby-Taarbæk kommunes andel af egenkapitalen for 2017 udgør 258,2 mio. kr. Revisionen har anmodet kommunen om, at rette henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet for at få afklaret revisionens usikkerhed angående fortolkning af loven. Revisionen har endvidere konstateret at kommunens gældsforpligtelse til det forventede indskud i Hovedstadens Letbane I/S ikke er opført som en eventualforpligtelse. Desuden anbefaler revisionen, at Tilkøbsaftalerne bliver opført som en eventualforpligtelse, når aftalerne er endelig indgået. Administrationens svar Lyngby-Taarbæk kommune har forholdt sig til orienteringsskrivelse af 21. maj 2015 til Budget- og regnskabssystemet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvoraf det fremgår: Ved orienteringsskrivelse af 8. oktober 2008, punkt 18, blev det fastsat, at de kommunale ejerandele i trafikselskaber ikke skal indregnes som et aktiv i balancen, da kommunerne ikke kan udtrække ejerandelene som følge af, at deltagelsen i selskaberne er fastsat ved lov. Denne regel udvides til at omfatte alle selskaber, hvor kommunens indskud er fastsat ved lov, og hvor kommunerne ikke kan udtrække ejerandelene f.eks. letbaner. Kommunen er ikke enig med revisionens fortolkning af Lov nr. 165 om letbane på Ring 3 af 26. februar 2014, 14 stk. 2, idet kommunen ikke anser denne paragraf som udtryk for, at kommunen kan udtræde af selskabet og eventuelt udtrække sit indskud, men alene en ændring af fordelingen mellem de deltagende kommuner og regionen. Kommunen har den 12. april 2019 fremsendt et brev til Økonomi- og Indenrigsministeriet med forespørgsel, om Lyngby-Taarbæk kommune har fortolket orienteringsskrivelsen korrekt og i modsat fald, anmoder om at det bliver præciseret i Budget- og regnskabssystem for kommuner. Kommunen har endnu ikke modtaget svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kommunen tager revisionens anbefaling til efterretning og indregner indskudsforpligtelsen i eventualforpligtelsen til regnskab Revision af bevillingssager på beskæftigelsesområdet Det er revisionens vurdering, at sagsbehandlingen i sin helhed lever op til lovgivningens bestemmelser. Revisionen har konstateret enkelte fejl med refusionsmæssig betydning, hvilket har medført, at kommunen har foretaget en udvidet gennemgang af de relevante sager inden for de samme områder. Fejl med refusionsmæssig betydning er efterfølgende berigtiget, hvilket revisionen har påset. Revisionen har haft udtaget 42 sager for hele området. Der har været 28 fejl i 21 af sagerne, dvs. at der har været mere end 1 fejl i nogle af sagerne. Fejlene fordeler sig således: 11 fejl vedrører at første eller efterfølgende samtale ikke har været afholdt rettidigt 5 fejl vedrører at Min plan ikke er udarbejdet korrekt Side 3 af 5

78 3 fejl vedrører at der ikke er gennemført en læse, skrive- og regnetest indenfor den første måned efter henvendelse om hjælp 4 fejl vedrører at første tilbud ikke er iværksat rettidigt 1 fejl vedrører at der ikke er fulgt op på borgerens mentorordning 2 fejl vedrører at der er givet aktivitetstillæg til borger, uden der fremgår en vurdering om særlig helbredsmæssig eller social begrundelse for bevillingen 2 fejl vedrører konteringsfejl Administrationens svar På baggrund af revisionens gennemgang af området i 2017, har ledelsen i Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked (CUBA) besluttet, at den interne revision i centeret fra den 1. oktober 2018 skal udtage et fastlagt antal sager til gennemgang. Vurdering af udtagelse af sager til intern revision vurderes årligt. Ved kommende vurdering, vil det blive drøftet om der skal ske yderligere udtagelser for monitorering af specifikke områder. Centret har ultimo 2018 skiftet it-system. Det nye it-system indeholder nye adviseringsmuligheder som skal sikre, at der bliver fulgt rettidigt op på alle sager. Ledelsen har fokus på indarbejdelse af adviseringsmulighederne i arbejdsbeskrivelserne, så overholdelse af rettidighed bliver optimeret. Ledelsen vil fremover have fokus på overholdelse af rettidighed, og vil informere om det ved afdelingsmøder samt ved opgavevaretagelse for faglige konsulenter. Revision af bevillingssager på Børne- og Socialministeriets område Det er revisionens vurdering, at sagsbehandlingen og den daglige administration som helhed administreres på en hensigtsmæssig og betryggende måde, ligesom det er revisionens vurdering, at kommunen som helhed lever op til lovgivningens og ministeriets bestemmelser og vejledninger for området. Revisionen har haft udtaget 41 sager for hele området. Der har været 11 fejl i 8 af sagerne, dvs. at der har været mere end 1 fejl i nogle af sagerne. Sagerne vedrører: 1 sag vedrører merudgifter til børn med nedsat funktionsevne 4 sager vedrører forebyggende og anbringende foranstaltninger 3 sager vedrører det øvrige specialiserede voksenområde særligt dyre enkeltsager Revisionen har påset, at alle sagerne er fulgt op og bragt i orden. Administrationens svar Center for Social Indsats (CSI) arbejder løbende på at sikre og øge kvaliteten i sagsbehandlingen. Det sker bl.a. ved at, principafgørelser fra Ankestyrelsen sendes ud til alle rådgivere, afgørelser fra Ankestyrelsen gennemgås på sagsmøder med henblik på læring ved kollegial sparring og ved at få sparring fra jurist eller faglig konsulent. Særligt på børnehandicapområdet har forvaltningen opkvalificeret sagsbehandlingen ved at ansætte en erfaren jurist, som skal sikre kvalitet i sagsbehandlingen og sagsbehandle de komplicerede sager. CSI har iværksat følgende initiativer for at styrke sagsbehandlingen: Nye medarbejdere vil modtage undervisning i serviceloven og grundlæggende forvaltningsretlige regler. Side 4 af 5

79 Oplæring af alle rådgivere i, hvordan de bedst oplyser sagerne og skriver en god begrundet afgørelse. Tjeklister til sagsbehandling vil blive opdateret. Afgørelsesskabeloner vil blive opdateret. Klagesager på voksenområdet og børnehandicapområdet gennemgås af en jurist, inden de revurderes. Fokusrevision vedr. Tegnsprogstolkning Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udmeldt fokusrevision vedr. tegnsprogstolkning i 20 udvalgte kommuner. Lyngby-Taarbæk kommune er én af de udvalgte kommuner. Revisionen skal vurdere kommunens forvaltning af området, herunder vurdere om kommunen har administrative procedurer, som understøtter, at kommunen træffer korrekte afgørelser og om kommunen har tilrettelagt et nødvendigt og tilstrækkeligt tilsyn med ordningen. Revisionen har konstateret følgende: At der ikke gennemføres opfølgning på bevillingerne, idet bevilling gives for en periode på 2 år. Bevillingen er efterfølgende nedsat til en periode på 1 år. At der ikke er fokus på aflysninger. Borgeren bliver ikke oplyst om, hvordan aflysning skal håndteres. At der ikke foreligger dokumentation for, at borgeren har modtaget det fakturerede antal timer. At Tegnsprogstolkning ikke tidligere har været underlagt tilsyn og kontrol. Kommunen har oplyst, at området fremadrettet vil indgå i jobcentrets generelle tilsyn. Administrationens svar Jobcentret har den 15. april 2019 ændret bevillingsbrevet, der sendes til borger og virksomheden. I brevet står der bl.a. at fakturaen skal indeholde de faktiske udførte tolketimer. Timer der aflyses i forbindelse med tolkning skal ligeledes fremgå af fakturaen. Regler for aflysning af tolketimer følger det enkelte tolkebureaus regler. Endvidere underskriver ansøger, arbejdsgiver og tolkebureau en Tro og love erklæring. Fra 2019 vil tegnsprogstolkning indgå i jobcentrets generelle tilsyn. Jobcentrets retningslinjer for kompensation til handicappede i erhverv er tilrettet i april Side 5 af 5

80 FORSLAG TIL OPBREMSNING PÅ CENTRALE OMRÅDER I 2019 (bilag 1) Udvalg Type Område Beløb Beskrivelse BUU Anlæg Skoler og Klubber, Klub V Forundersøgelse af flytning vedr. Klub V2 kan overføres til anlæg. BUU Anlæg Skoler og Klubber, IThandleplan Projekt vedr. anskaffelse af nyt IT-udstyr til skolerne - Alene en teknisk korrektion BUU Tilgå Kassen Dagtilbud - Kapacitetspulje Der er ikke oprettet så mange pladser som dagtilbudsområdet har fået budget til ifm. Bugetaftalen Derfor kan kapacitetspuljebudgettet reduceres. KFU Anlæg Arrangementskonto Budget til arrangementer. Der er et restbudget på kr. som er disponeret til at nedlægge en væg i Fennebergsalen, så salen kan blive større. Der vurderes et behov herfor efter lukning af Kulturhuset. Det er en teknisk korrektion (Budgetaftalen ) KFU Overføres Kulturstrategi Der er et udisponeret budget på kr. til udmøntning af kulturstrategien i 2019, jf. bla. KMB Beløbet overføres til (Budgetaftalen ) KFU Overføres Idræts- og bevægelsesstrategi Idræts- og bevægelsesstrategien er godkendt af KMB I den tilhørende handleplan som godkendt af KFU indgår, at udisponerede midler på kr. i 2019 overføres til finansiering af initiativer i (Budgetaftalen og ) KFU Overføres Idræts- og bevægelsesstrategi KFU Overføres Folkeoplysningsområdet - overførsler fra Idræts- og bevægelsesstrategien er godkendt af KMB Efter KFU's godkendelse af tilhørende handleplan samt reservation af midler til etablering af en disc golfbane i Virumparken (jf. KFU juni 2019) er der et restbudget i Der overføres derfor kr. til (budgetaftalen og ) Folkeoplysningsudvaglet har den behandlet udmøntningen af overført mindreforbrug fra Det samlede beløb udgør kr., og udvalget foreslår, at kr. prioriteres til handleplaner på folkeoplysningsområdet. Udmøntningen skal endelig godkendes af KFU til august. Forvaltningen foreslår, at heraf overføres til handleplaner i Der er kr. i overførsler på kulturområdet fra 2018, som endnu ikke er disponeret. KFU Tilgå Kassen Kulturområdet - overførsler fra 2018 KFU Tilgå Kassen Kulturfondsmidler Hvis der ikke uddeles yderligere fra kulturfonden i 2019 kan kr. tilgå kassen. KFU Tilgå Kassen Tilskud til Der er en endnu ikke disponeret tilskudspulje til idrætsarrangementer i 2019 på kr. idrætsarrangmenter KFU Tilgå Kassen Folkeoplysningsområdet - overførsler fra Folkeoplysningsudvaglet har behandlet udmøntningen af overført mindreforbrug fra Det samlede beløb udgør kr., og udvalget foreslår, at kr. prioriteres til handleplaner på folkeoplysningsområdet. Udmøntningen skal endelig godkendes af KFU til august. Forvaltningen foreslår, at heraf tilgår kassen. TMU Anlæg Letbane sekretariatet Senste behandlet på TMU pkt 10 - Teknisk korrektion TMU Overføres Letbane busser Budgettet betaler de øgede udgifter til busdriften, som følge af Letbanen. Det forventes først, at Movia opkræver en del af beløbet i 2020, da Letbane projektet tidligere har været udskudt (KMB pkt. 10) TMU Overføres Sektorplaner Sektorplanerne er de lovbestemte planer, som løbende skal udarbejdes fx spildevandsplan, skybrudsplan, støjplan osv. Forvaltningen vurderer ikke, at det vil have servicemæssige konsekvenser, at udskyde en del af budgettet til 2020 (Budget 2017) TMU Overføres Turisttavler Skal anvendes til skiltning til bådfarten og frilandsmuseet. Kan udskydes til 2020 TMU Tilgå Kassen Pulje til klima-og varmeplanlægning Puljen anvendes i høj grad til udrulning af fjernvarme i LTK. Reduktionen vil medføre færre aktiviteter i Hovedsageligt en reduktion i de borgerrettede aktiviteter ØK Anlæg Administration En række projektledere på anlægsprojekter aflønnes på anlægsrammen. Teksnisk korrektion.

81 FORSLAG TIL OPBREMSNING PÅ CENTRALE OMRÅDER I 2019 (bilag 1) Udvalg Type Område Beløb Beskrivelse ØK Anlæg Helhedsplan Dyrehavegårds Jorder Der er afsat øremærket bevilling til bla. projektledelse og myndighedsbehandling ifm. DHG. KMB pkt. 18. Teknisk korrektion. ØK Anlæg Kommunale ejendomme I forbindelse med planlagt bygningsvedligehold, er der en snitflade mellem projekter der har karakter af løbende vedligehold, og projekter som ikke kan klassificeres som dette. Sidstnævnte kan afholdes som værende anlægsudgifter. Teknisk korrektion. ØK Overføres APV-opsparing (Hoved Opsparing til et digitalt APV-værktøj. Midlerne til implementering periodiseres til MED) ØK Overføres Unesco parforce / Turisttavler Opsætning af turistskiltning sfa optagelse på verdensarv-listen kan udskydes til KMB pkt. 11 ØK Overføres Erhvervsvenlig kommune Aktiviteterne er endnu ikke igangsat, og kan udskydes. Der er tale om en engangsbevilling i ØK pkt. 2 ØK Overføres Digitaliseringsstrategi Puljen er skabt af restmidler fra en pulje til investeringer mhp. effektiviseringer. Der er tale om en engangsbevilling i ØK Overføres Digitalisering af arkiver - Rådhus/T I 2018 blev der afsat en pulje på 3,7 mio. kr. til digitalisering af papir-arkiver på T12 og Rådhuset som forberedelse til Rådhusprojektet. KMB pkt. 3 Der er tale om en engangsbevilling. Grundet det lave udgiftsniveau i 2019 pt. foreslås 2,5 mio. kr. periodiseret til ØK Tilgå Kassen Direktionens udviklingspulje Ved centerdannelsen blev der afsat en udviklingspulje, til brug for særlige udviklingstiltag på tværs af organisationen. Der er alene disponeret 0,069 mio. kr. på puljen i 2019 ØK Tilgå Kassen Pulje til tværgående konsulentydelser Pulje afsat til ekstraordinær konsulentbistand eller analyser på tværs af organisationen. Det vurderes, at der er udisponerede midler i puljen i ØK Tilgå Kassen Pulje til korterevarende lederkurser og møder Pulje der i den seneste tid primært har været anvendt til møde- og undervisningsvirkomhed som følge af indsatsen mod sygefravær.det indstilles, at indstille aktiviteterne for resten af ØK Tilgå Kassen Drift af MED-udvalg Budgettet er afsat til forplejning og anden drift af Hovedsamarbejdsudvalget. Niveau for forplejning og aktivitet reduceres i ØK Tilgå Kassen Diplomuddannelse i ledelse ØK Tilgå Kassen Tværgående pulje til coaching ØK Tilgå Kassen Strategiske aktiviteter for centerchefer ØK Tilgå Kassen Master-uddannelser for centerchefer ØK Tilgå Kassen Projekt Rekruttering ØK Tilgå Kassen Hoved-MED's udviklingspulje ØK Tilgå Kassen Pulje til aflønning ved intern IT-undervisning ØK Tilgå Kassen Tryk af budgetter og regnskaber. ØK Tilgå Kassen Budgetseminar, -møder o.a. Disse fem puljer er oprindeligt "født" af regeringens kvalitetsreform i 2007, hvor LTK modtog en pulje til efteruddannelse af medarbejdere og ledere. Der indgås ikke nye aftaler om diplomuddannelse i 2019, og aktiviteten begrænses på de øvrige puljer Pulje afsat til særlige udviklingstiltag besluttet i Hoved-MED. Senest har puljen været med til at finansiere en særlig indsats mod sygefravær og opsparing til et digitalt APV-værktøj. Der igangsættes ikke nye aktiviteter i Fremlægges i Hovedudvalget d. 21. juni Puljen er afsat til aflønning af medarbejdere der underviser kolleger i it-programmer, der anvendes i kommunen. Aktiviteterne for resten af 2019 indstilles Budget til finansiering af trykning af budget- og regnskabsbøger til blandt andet KMB. Der trykkes færre bøger i Budget til finansiering af KMB's årlige budgetseminar, eventuelle borgermøder o. lign. Niveau for aktivitet i 2019 reduceres

82 FORSLAG TIL OPBREMSNING PÅ CENTRALE OMRÅDER I 2019 (bilag 1) Udvalg Type Område Beløb Beskrivelse ØK Tilgå Kassen Pulje til priskorrektion Der er afsat en pulje til udligning af budgetmæssige differencer ved indarbejdelse af KL's jævnlige opdateringer af pris- og lønskøn i kommunens budgetter. En del af puljen tilgår kassen. ØK Tilgå Kassen Gebyrer Budget til finansiering af kommunens udgifter til blandt andet porteføljepleje. Der forventes et mindreforbrug på gebyrer i ØK Tilgå Kassen Udgifter til tinglysning af skadesløsbreve ved indefrysning af ejd.skatter Når pensionister ønsker at indefryse deres ejendomsskater, skal der tinglyses en skadesløsbrev i deres ejendom som pant herfor. Udgiften hertil afholder kommunen fra denne pulje. ØK Tilgå Kassen Indtægter ved opkrævning af tilgodehavender Indtægter som følge af opkrævningens rykkergebyr-procedure. ØK Tilgå Kassen Lønpulje til særlige formål Der er afsat en pulje til korrektion for visse lønmæssige konsekvenser af OK18. Det vurderes, at puljen kan tilgå kassen i ØK Tilgå Kassen Administrationsbidrag til LTK's administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Der forventes et mindreforbrug på området i Udbetaling Danmark ØK Tilgå Kassen Inddrivelse af ejd.skat Der er tale om overførte midler fra 2018 til brug for implementering af det borgerettede Mit Betalingsoverblik, hvor borgeren via Nem-ID kan få overblik over sin eventuelle gæld til kommmunen og samtidig få mulighed for at betale med Dankort. Implementeringen forventes at kunne gennemføres på et lavere udgiftsniveau. ØK Tilgå Kassen Retsafgift ved udlægsforretning Budget afsat til kommunens udgifter ved udlægsforretning. Kommunen har modtaget en ubudgetteret indtægt på området. ØK Tilgå Kassen Implementering af automatisk fakturakontering Budget afsat til implementering af et effektiviseringstiltag hvor økonomisystemet kan udføre automatisk kontering af visse indkomne fakturaer. Ved at tidsforskyde implementeringen skal der ikke anvendes ekstra personaleressourcer. Budgetaftalen ØK Tilgå Kassen Ydelsesstøtte, by- og boligforbedringer Budget til kommunens udgifter som følge af tilsagn om ydelsesstøtte til bla ungdoms- og ældreboliger. Der forventes et mindreforbrug på området i ØK Tilgå Kassen Pulje til regulering af udbud I forbindelse med gennemførsel af store, tværgående udbud på fx rengøring, er en andel af den opnåede besparelse afsat som en pulje, der kan finansiere eventuelle korrektioner i udbuddet. Restpulje kan tilgå kassen. ØK Tilgå Kassen Analysepulje I forbindelse med effetiviseringsrunder før centerdannelserne, blev der afsat en analysepulje der kunne finansiere analyser til afsøgning af mulige besparelser. Puljen er pt udisponeret i ØK Tilgå Kassen Ledelsesevaluering Der var oprindeligt aftalt, og afsat budget til, en ledelsesevaluering i Denne evaluering blev tidsforskudt til 2019, hvor man har besluttet ikke at gennemføre den. ØK Tilgå Kassen Gaver og opmærksomheder Budgettet afholder udgifter ved mærkedage for kommunens samarbejdspartnerer mv. samt til bårebuketter og lign. Aktiviteten kan reduceres i ØK Tilgå Kassen Kulturelle opg. / Borgmesterpuljen Der er afsat 0,069 mio. kr. til Borgmesterens disposition til finansiering af kulturelle tiltag i kommunen. I 2019 har der pt. ikke været udgifter. ØK Tilgå Kassen Drift af 17, stk. 4 udvalg Budgettet er til brug for drift af et udvalg; mødediæter, forplejning o.lign. Der er alene nedsat ét udvalg i Bæredygtighedsudvalget, og det vurderes at bugettet kan reduceres i ØK Tilgå Kassen Ét-årig bevilling til studieture fagudvalg/kmb Politisk ønske om studieture har medført en samling af flere års budgetter i 2019 til brug herfor. Der har på nuværende tidspunkt ikke været afholdt udgifter fra puljen, og der er ikke disponeret aktiviteter.

83 FORSLAG TIL OPBREMSNING PÅ CENTRALE OMRÅDER I 2019 (bilag 1) Udvalg Type Område Beløb Beskrivelse ØK Tilgå Kassen Øvrige råd/nævn - reservepulje Der er afsat budget på 0,072 mio. kr. til de råd/nævn som ikke har særskilt budget i fagcentrene. Der har stort set ikke været afholdt udgifter i 2019 fra reservepuljen. ØK Tilgå Kassen Drift af og afholdelse af vederlag til Huslejenævn Budget til brug for vederlag og andre udgifter ved drift af huslejenævn. Der er pt anvendt mindre end halvdelen af det afsatte budget, og det vurderes at budgettet kan reduceres. ØK Tilgå Kassen IT-systemer indkøbsområdet Spar Der er tale om overførte midler fra 2018 til brug for særlige disponeringer i Disse disponeringer er endnu ikke foretaget, og midlerne kan tilgå kassen. ØK Tilgå Kassen Brugerundersøgelser Der laves en årlig undersøgelse af brugertilfredsheden på børneområdet. Det foreslås, at aktiviteten ikke gennemføres i 2019.

84 FORSLAG TIL OPBREMSNING PÅ CENTRALE OMRÅDER I 2019 (bilag 2) Udvalg Type Område Beløb Beskrivelse BUU Tilgå Kassen Specialpædagogik I budgetaftalen blev afsat en særskilt pulje til opnormering af det specialpædagogiske område. Midlerne for 2019 er endnu ikke disponeret og kan derfor tilgå kassen. KFU Overføres Idræts- og bevægelsesstrategien Der er periodiseret i alt kr. til 2020, jf. sag om opbremsning som behandlet på ØK 12. juni. Det er her forudsat, at kr. reserveres til etablering af en discgolfbane. Det har vist sig, at udgiften til etablering alene udgør kr., jf. KFU 6. juni Derudover skal der reserveres kr. til køb af udstyr. Der kan derfor periodiseres yderligere kr. til KFU Overføres Teater i Ulvedalene I henhold til rammeaftalen med Det Kongelige Teater skal der afholdes forestillinger i Ulvedalene i Der er i 2019 et korrigeret budget på kr. hertil. Aftalen om den konkrete produktion i 2020 er endnu ikke fastlagt, men det forventes, at der i 2019 bliver et mindreforbrug på ca kr. som skal benyttes til afvikling af forestillingerne i KFU Tilgå Kassen Kulturaftaler Der er et ikke disponeret restbudget vedrørende kulturaftalerne (med ensemblerne) på ca kr. Beløbet kan tilgå kassen. KFU Tilgå Kassen Prisuddeling og arrangementer Et ikke disponeret budget på kr. kan tilgå kassen. KFU Tilgå Kassen Start- og udviklingspuljen Hvis der ikke uddeles yderligere fra Start- og Udviklingspuljen i 2019 kan kr. tilgå kassen SSU Dækning af Sundhed og Omsorg - Kompetenceudvikling Pulje vedr. kompetenceudvikling - kontinuitet i plejen. merforbrug SSU Dækning af Sundhed og Omsorg - Kompetenceudvikling Pulje vedr. kompetenceudvikling i forbindelse med omlægning af træning. merforbrug SSU Dækning af merforbrug Sundhed og Omsorg - Træningsområdet Planlagt ansættelse af personale til øget ambulant træning jf. KMB 4. oktober Igangsættelse er forsinket. SSU Dækning af Sundhed og Omsorg - Centrale puljer Pulje til flere aktiviteter integreret i plejen merforbrug SSU Dækning af Sundhed og Omsorg - Centrale puljer Pulje til læger på plejecentre merforbrug SSU Tilgå Kassen Boligsociale arbejde Det er budget som tidligere var knyttet op på en medarbejder. De er ikke disponeret. SSU Tilgå Kassen Integrationsrådet Der er en forventning om et årlig forbrug på kr. Budget 2019 = kr. SSU Tilgå Kassen Sundhed og Omsorg - Frivillighed Der er et ikke disponeret budget vedrørende det frivillige sociale område ( 18 midler) på kr. Beløbet kan tilgå kassen. SSU Tilgå Kassen Sundhed og Omsorg - Frivillighed Efter udbetaling af tilskud til Frivilligcenteret for 2019 er der et restbudget på kr., der kan tilgå kassen. TMU Overføres Kommunal bæredygtighedsstrategi (pulje) En del af puljen kan udskydes til TMU Overføres Naturforvaltning En række aktiviteter vedrørende naturforvaltning kan udskydes til 2019 TMU Tilgå Kassen Vintertjeneste Grundet vejrliget i første halvår af 2019, er vurderingen at kr. kan tilgå kassen. ØK Anlæg Kommunale ejendomme - Sikringsområdet Indsatserne på sikringsområdet skal rettelig flyttes til anlæg.

85 FORSLAG TIL OPBREMSNING PÅ CENTRALE OMRÅDER I 2019 (bilag 2) Udvalg Type Område Beløb Beskrivelse ØK Anlæg Kommunale ejendomme Genopretning vedr. udearealet Friboeshvile skal retteligt flyttes til anlæg. ØK Overføres Bygningsvedligehold, udlejningsejendomme Der kan udsættes Planlagt vedligehold af udlejningsbygninger til 2021 ØK Overføres Erhvervsvenlig kommune Resterende del af projektet kan udskydes til 2019 ØK Overføres Kommunale ejendomme - Inventar Planlagt indkøb af inventar til rådhuset og T12 kan udsættes til ØK Overføres Kommunale ejendomme - Centrale puljer Det eksterne analysearbejde på daginstitutionsanalysen kan delvist udsættes til ØK Overføres Udlejningsejendomme midler periodiseres til 2020, 0.5 mio. kr. overføres til lønbudget til finansiering af godkendt tidsbegrænset digitaliseringsprojektkoordinator stilling i 2020, herudover periodiseres 0,2 mio. kr. til forlængelse af tidsbegrænset stilling, samt 0,3 mio. kr. til anskaffelse af materiel i 2020 til fornyelse af maskiner og indkøb af nyt materiel som led i effektivisering af Distriktskontorets arbejdsopgaver. ØK Tilgå Kassen Kommunale ejendomme Genopretningen af Friboeshvile forventes først at blive færdiggjort ultimo Driftsbevillingen i 2019 kan derfor tilgå kassen.

86 2 Tekniske og miljømæssige forundersøgelser Der er foretaget bygningsmiljøundersøgelser ved Golder. Formålet med undersøgelsen er at beskrive materialer og konstruktioner, der erfaringsmæssigt har risiko for at indeholde miljøfarlige stoffer, og som økonomisk skønnes, at ville veje tungt ved en renovering. Målet med undersøgelsen er endvidere at skabe overblik over om der forekommer miljøproblematiske stoffer i forhold til det forestående projekt, således at gældende miljø- og arbejdsmiljøregler overholdes og at opgaven kan udbydes på et oplyst grundlag

87 2 Tekniske og miljømæssige forundersøgelser Der er foretaget bygningsmiljøundersøgelser ved Golder på følgende bygningsdele: Vægge / maling Gulve / fliseklæber / underlag Lofter Fuger indvendige / udvendige Træværk / lak Kondensatorer i lysarmaturer Rørbøjning og ventilationskanaler Indtrængning af PCB i facadesten

88 2 Tekniske og miljømæssige forundersøgelser Vurdering af forundersøgelsens resultater ved Golder: Vægge Vægmaling er forurenet med PCB og metaller. For en del af vægmalingen overstiger zinkindholdet grænsen for farligt affald. Vægmaling afrenses som en del af renoveringen. Der er ikke fundet asbest i fliseklæb bag vægfliser. Gulve Der er påvist indhold af bly og PCB over renhedskriteriet i linoleumsgulve. Linoleumsgulve udskiftes ned til støbeasfalt under renoveringen. Lofter Maling på lofter vurderes at være forurenet med indhold af PCB over renhedskriteriet men under grænsen for farligt affald. Gipslofter og puds fjernes og erstattes med nyt pudsloft under renoveringen. Fuger Der er generelt påvist indhold af PCB over grænsen for farligt affald i alle udvendige elastiske fuger omkring vinduer og mellem facadeelementerne. Elastiske fuger omkring vinduer og mellem facadeelementer udskiftes under renoveringen

89 2 Tekniske og miljømæssige forundersøgelser Vurdering af forundersøgelsens resultater ved Golder: Træværk Der er påvist indhold af bly, cadmium, zink og PCB over renhedskriteriet i maling og lak på indvendigt træværk. Udvendigt træværk formodes at være PCB forurenet over grænsen for farligt affald. Indvendigt og udvendigt træværk afrenses ved hjælp af vådslibning under renoveringen Kondensatorer i lysarmaturer Der er konstateret højt indhold af PCB i kondensatorer i kælder. Samtlige lysarmaturer udskiftes under renoveringen Rørbøjning og ventilationskanaler Der er påvist asbest i isolering af bøjninger af gamle varmerør i kælder samt teknikrum. Isolering af bøjninger af gamle varmerør i kælder samt teknikrum asbestrenoveres Indtrængning af PCB i facadesten Der er i facadesten, med kontakt til fuge, konstatere det højest PCB-indhold over renhedskriteriet. Der er ikke påvist indhold af PCB over grænseværdi i øvrige facadesten. Fugerester og kanter på facadesten afrenses og arbejdsgange i forbindelse med håndtering af sten skal ske efter sikkerhedsmæssige forskrifter

90 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arealer og Ejendomme Journalnr. : P Dato : Skrevet af : Hru Projektplan for renovering af rådhuset og samling af administrationen Baggrund Der har siden 2013 været overvejelser om at samle administrationen i én bygning, som er drevet af flere faktorer: Et påtrængende behov for at renovere rådhuset. Et ønske om at styrke opgaveløsningen og det tværgående samarbejde ved at samle administrationen i én bygning Effektiviseringsgevinster ved ikke at skulle være på to adresser, herunder mulighed for bortfald af husleje på Toftebæksvej 12 (T12). I juni 2016 traf Kommunalbestyrelsen principbeslutning om renovering af rådhuset og samling af administrationen. Ved behandlingen af budget er afsat budget til projektet i årene Projektet igangsættes, når Økonomiudvalget har godkendt nærværende projektplan. Kommunalbestyrelsens principbeslutning fra juni 2016 giver følgende rammer for projektet: Administrationen samles på et renoveret rådhus inklusiv bygningen på Jernbanepladsen 22 Rådhusets personale genhuses i byggeperioden Lejemålet på Toftebæksvej 12 kan fastholdes, indtil rådhuset efter renovering er klar til indflytning, Der skabes plads til ca. 400 medarbejdere på det renoverede inklusiv Jernbanepladsen 22 Der etableres lokaler til ca. 120 medarbejdere i nær tilknytning til rådhuset Center for Arbejdsmarked nævnes som den enhed, der eventuelt ikke skal være på rådhuset Lokalplanproces for Kastanjevej og parkeringshøjen bag rådhuset igangsættes og koordineres med rådhusprojektet. Projektets formål og mål Formål: At håndtere et påtrængende behov for en renovering af rådhuset, at understøtte en bedre og mere effektiv opgaveløsning ved at samle størstedelen af administrationen i én bygning samt at opnå færre udgifter til drift af administrationsbygninger. Mål: Det renoverede rådhus udgør en attraktiv ramme for borgere og virksomheder, som oplever rådhuset både imødekommende og let tilgængeligt. Det renoverede rådhus rummer ca. 400 kontorarbejdspladser. Det renoverede rådhus med åbne kontormiljøer styrker opgaveløsningen ved fremme af et stærkere samarbejde, større helhedstænkning, koordination og vidensdeling på tværs af forvaltningen. Det renoverede rådhus har et sikkert og sundt fysisk arbejdsmiljø. Side 1 af 7

91 Der er etableret nærtliggende velfungerende lokaler til de funktioner og ansatte i administrationen, der ikke kan være på det renoverede rådhus. Det renoverede rådhus og samling af administrationen medfører en forbedret driftsøkonomi gennem reducerede udgifter til husleje og energi, samling af fællesfunktioner mv. Renoveringen sker med respekt for Rådhusets oprindelige udtryk, så det fortsat fremstår som et arkitektonisk vartegn i Lyngby. Mål for processen: Borgere, virksomheder og ansatte oplever så få gener som muligt i byggeprocessen. Interessenterne: Kommunalbestyrelsen, ledergrupper, MED-organisationen, ansatte og samarbejdsparter oplever sig inddraget i og velinformerede om projektet. Projektets indhold Renoveringen af rådhuset og samlingen af hovedparten af administrationen er et stort og komplekst projekt med uundgåelige usikkerhedsfaktorer undervejs i projektet. Anlægsprojektet er stort med en kompliceret økonomi, der strækker sig over mange år, og hvor eksempelsvis ændrede markedsforhold i bygge- og anlægssektoren over tid kan spille ind på projektet. Rådhusbygningen er fredet, og fredningsbestemmelsernes indvirkning på muligheder for arealoptimering o.l. er ikke fuldt afdækkede og afklaret med fredningsmyndighederne. Der skal ske genhusning af rådhuset i byggeperioden, og genhusningsmuligheder og afledt økonomi er forbundet med usikkerhed, herunder fordi genhusning først skal ske om 1 ½-2 år. Der skal tilvejebringes nærtliggende lokaler til de funktioner og ansatte, der ikke kan rummes i det renoverede rådhus. Endvidere skal renoveringen af rådhuset spille sammen med arealudviklingsprojektet på Kastanjevej og parkeringshøjen bag rådhuset. Det er en lang proces, der fra Kommunalbestyrelsens principbeslutning i juni 2016 til indflytningen strækker sig over godt 5 år. Projektet opdeles i fire faser: Fase 0: Afklaring Fase 1: Design Fase 2: Leverance Fase 3: Drift I afklaringsfasen afklares de grundlæggende forudsætninger for projektet, og der opstilles forskellige mulige scenarier for samling af administrationen samt en økonomisk ramme for projektet. Afklaringsfasen afsluttes med nærværende sag og herefter overgår projektet til designfasen. I designfasen planlægges og tegnes projektet. Designfasen afsluttes med Økonomiudvalgets godkendelse af projektforslaget. I designfasen er det muligt at foretage ændringer i projektet uden, at det nødvendigvis har store økonomiske konsekvenser. I leverancefasen detailprojekteres byggeriet, der sker myndighedsbehandling, entreprisen udbydes, og byggeriet igangsættes. Der gennemføres også i denne fase afleveringsforretning inden indflytning, og leverancefasen afsluttes efter étårsgennemgangen. I leverancefasen har ændringer i projektet typisk store økonomiske konsekvenser. Side 2 af 7

92 I driftsfasen overtages byggeriet af kommunens driftsorganisation, som bl.a. står for rengøring samt løbende drift og vedligeholdelse. Nedenfor er aktiviteterne i design- og leverancefaserne beskrevet. Projektets størrelse, kompleksitet og betydning kræver, at Økonomiudvalget følger projektet tæt. Derfor vil Økonomiudvalget få forelagt sager undervejs i projektets forløb, hvor udvalget skal træffe beslutninger, før der gås videre i projektet. Nedenfor fremgår hvilke sager, der planlægges forelagt Økonomiudvalget. 1. Designfase 2. Leverancefase Opstart Funktionsprogram Rådgiver udbud Projektforslag Projektering og myndighedsbehandling Entrepriseudbud Byggeproces Aflevering Indflytning ØK 1 ØK 2 ØK3, ØK4 ØK5 ØK6, ØK7 ØK8 Okt 16 Jan 17 Sep 17 Feb 18 Nov 18 Maj 19 Jul 19 Jun 21 Juli 21 Politisk behandling i Økonomiudvalget: ØK 1: Økonomiudvalget behandler projektplan og frigivelse af midler til projektansættelser og opstart. ØK2: Økonomiudvalget behandler plan for genhusning af ansatte på rådhuset, mens byggeriet pågår (funktionsprogram som indgår i oversigt over designfasen ovenfor skal ikke politisk behandles, men er et væsentligt element i byggeriets faser). ØK3: Økonomiudvalget godkender proces for rådgiverudbud. ØK4: Økonomiudvalget godkender valg af rådgiver. ØK5: Økonomiudvalget godkender endeligt projektforslag samt opdateret økonomi for det samlede projekt. ØK6: Økonomiudvalget godkender proces for entrepriseudbud. ØK7: Økonomiudvalget godkender valg af entreprenør. ØK8: Økonomiudvalget godkender aflevering af byggeri og plan for indflytning/indvielse. Ud over opgaverne i selve byggeprojektet er der en række store opgaver i tilknytning til: Fraflytning af T12 Oprydning i og digitalisering af arkiver på rådhuset og T12 samt øvrig oprydning Genhusning af Rådhuset, herunder it-opkobling i genhusningslokaler, fraflytning af genhusningslejemål Renovering af Jernbanepladsen 22 Tilvejebringelse af nærtliggende lokaler til de ansatte og funktioner, der ikke kan være på det renoverede rådhus Indretning, møbler og inventar, herunder håndtering af eksisterende inventar Flytninger mv. Side 3 af 7

93 Projektplanens hovedopgaver er beskrevet mere detaljeret nedenfor: DESING Hovedopgaver Opstart Funktionsprogram Aktiviteter Der udarbejdes projektplan, og projektet organiseres og bemandes. Visioner for det renoverede rådhus omsættes i et funktionsprogram, der beskriver behov for areal, funktioner mv. for alle centre, herunder behov for faciliteter til borgerbetjening og til mødeaktiviteter. Funktionsprogrammet er et væsentligt bidrag til udbud af rådgiverydelsen. Rådgiverudbud Der udarbejdes udbudsmateriale, herunder kriterier for prækvalificering og for valg af rådgiver. Der gennemføres prækvalificering, udbudsrunde og valg af rådgiver. Økonomiudvalget beslutter både udbudsproces, herunder kriterier for prækvalificering og efterfølgende valg af rådgiver. Projektforslag Rådgiver udarbejder projektforslag. Det foregår i flere step, hvor deltaljeringsgraden på projektforslaget øges, startende med et ideoplæg, som konkretiseres til et egentligt projektforslag. I denne proces vil der også være dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om håndtering af fredningsbestemmelserne. Der vil blive udarbejdet en mere præcis og detaljeret økonomi over det samlede projekt, som forelægges Økonomiudvalget i behørig tid inden godkendelse af projektforslag. Økonomiudvalget godkender det endelige projektforslag. Øvrige opgaver Sideløbende med de øvrige opgaver arbejdes der med genhusning af rådhuset samt vilkår for opsigelse af lejemål og fraflytning af T 12. Endvidere vil sammenhængen med arealudviklingsprojektet på Kastanjevej og parkeringshøjen blive konkretiseret. LEVERANCE Projektering og myndighedsbehandling Rådgiver går i gang med selve projekteringsfasen, hvor det godkendte projektforslag konkretiseres yderligere, således at det kan danne grundlag for entrepriseudbuddet. Derudover skal der ske myndighedsbehandling af projektet inden entrepriseudbuddet. Ligeledes vil der blive arbejdet videre med mulige lokalemæssige løsninger for de 120 ansatte og funktioner, der ikke kan være på rådhuset, og det ses i sammenhæng med arealudviklingsprojektet på Kastanjevej og parkeringshøjen. Entrepriseudbud Der udarbejdes udbudsmateriale, herunder valg af entrepriseform, kriterier for prækvalificering, og kriterier for valg af entreprenør. Der Side 4 af 7

94 gennemføres prækvalificering og udbudsrunde, og der vælges entreprenør. Økonomiudvalget skal beslutte både udbudsproces og sidenhen valg af entreprenør. Byggeproces Efter udflytning af rådhuset, kan byggeriet sættes i gang og gennemføres. Aflevering Inden indflytning i det renoverede rådhus skal byggeriet gennemgås, og der gennemføres afleveringsforretning. Efter indflytningen, gennemføres ét årsgennemgang. Først herefter afleveres projektet til drift. Ud- og indflytning Der skal ske udflytning af T12 og af genhusningslejemål. Der skal ske indflytning i rådhuset og i enten varige eller midlertidige lokaler for de ca. 120 ansatte/funktioner, der ikke kan være på rådhuset. Der er vedlagt en detaljeret tidsplan, samt udbudsplan som bilag til projektplanen (obs. Tidsplane er i A3 format). I disse bilag er tids- og udbudsplan nærmere udfoldet. Projektorganisation Nedenstående diagram beskriver den overordnede organisering af projektet. Økonomiudvalget er den politiske styregruppe, og herunder er der er en politisk følgegruppe bestående af gruppeformændene samt en administrativ styregruppe bestående af direktører, centerchefer og en medarbejderrepræsentant. Denne samme projektorganisering benyttes til projektet for arealudvikling på Kastanjevej og parkeringshøjen, fordi de to projekter er tæt forbundne. Økonomiudvalget Administrativ styregruppe Politisk følgegruppe gruppeformænd Projektgrupper og arbejdsgrupper Ansvars og rollefordelingen i projektet: Politisk styregruppe: Økonomiudvalg Træffer alle fundamentale beslutninger i projektet, herunder behandler frigivelse af anlægsbevillinger. Økonomiudvalget forelægges de væsentligste milepæle i projektet samt forelægges Side 5 af 7

95 uforudsete forhold af stor betydning for projektet og dets økonomi. Den politiske styregruppe beslutter det endelige projektforslag og dermed bygningens arkitektoniske udtryk og indretning. Politisk følgegruppe: Gruppeformænd Projektets størrelse og kompleksitet tilsiger en bred politisk involvering i projektet. Gruppeformændene får løbende status på projektets fremdrift, og der afstemmes forventninger til håndtering af udfordringer undervejs. Administrativ styregruppe Styregruppen sikrer projektets fremdrift, og er det administrative beslutningsorgan, der træffer de nødvendige beslutninger undervejs. Styregruppen sikrer også den politiske forankring af projektet, herunder at Økonomiudvalget får forelagt kvalificerede beslutningsgrundlag igennem hele projektet. Styregruppen består af direktører, centerchefer og næstformanden i det tværgående administrative MED-udvalg. Referencedirektøren for Center for Arealer og Ejendomme er formand for styregruppen. Nedenunder er der en projektorganisation, hvor projektet opdeles i tre delprojektgrupper med hver sin projektleder, der refererer til en programchef og projektejeren, som er centerchefen i Center for Arealer og Ejendomme. Endvidere etableres der er et projektsekretariat bestående af interne ressourcer, der bistår styregrupper, følgegrupper og projektledere samt bistår med sagsfremstillinger til Økonomiudvalget. Såvel rådhusprojekt som arealudviklingsprojekt har en lang række interessenter og samarbejdsparter, der løbende skal inddrages i projektet. Det er bl.a.: Slots- og Kulturstyrelsen Beredskabet MED-organisationen og medarbejderne Borgere og virksomheder, herunder naboer til rådhuset Letbaneselskabet Pressen Øvrige interessenter og samarbejdsparter Som en del af første del af projektet udarbejdes en interessentanalyse, hvor alle interessenter i projektet kortlægges med hensyn til deres specifikke interesser og betydning for projektet. Der udarbejdes en plan for hvordan, hvornår og i forhold til hvilke aspekter af projektet, de enkelte interessenter skal inddrages. Endvidere udgør interessentanalysen også grundlaget for udarbejdelse af en kommunikationsplan, som bidrager til, at alle interessenter får de nødvendige og væsentlige informationer på rette tidspunkt i processen. Sammenhæng til andre projekter Foreløbige analyser i forbindelse med oplægget til principbeslutning i Kommunalbestyrelsen i juni 2016 viser, at alle medarbejdere på rådhuset og Toftebæksvej 12 formodentligt ikke kan rummes i det renoverede rådhus. Derfor skal der etableres gode faciliteter i tilstødende eller nærtliggende bygninger til disse funktioner, ansatte og borgere. Det er et delprojekt af rådhusprojektet, og er tæt knyttet til byudviklingsprojektet på Kastanievej og parkeringshøjen bag rådhuset. Jernbanepladsen 22 (J22) huser i dag Sundhedsplejen, Læringscenter og Kunstcafé. Bygningen indgår også i byudviklingsprojektet på Kastanievej og parkeringshøjen. Udviklingsprojektet for Kastanievej og parkeringshøjen vil forventeligt kunne bidrage positivt til den samlede økonomi, men dette bidrag er ikke medregnet i nærværende projektøkonomi for renovering af rådhuset, da det er for tidligt at anslå økonomien i byudviklingsprojektet. Side 6 af 7

96 Der er også grænseflader til etablering af letbanen, som vil medføre anlægsarbejder tæt på rådhuset og på Torvet. Projektets økonomi Der er med budgetaftalen for 2017 afsat den fornødne økonomi til at iværksætte projektet. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at præcisere økonomien yderligere end den økonomiske beregning, der lå til grund for Kommunalbestyrelsens principbeslutning i juni Der er tale om en kompliceret projektøkonomi, fordi projektet skal beregnes over en lang periode, og der er mange usikkerhedsfaktorer. En mere detaljeret og præcis økonomi vil blive forelagt i sammenhæng med konkretiseringen af projektet, herunder forventet bidrag fra arealudviklingsprojektet, genhusningsomkostninger, flytteomkostninger, mulige driftsbesparelser i det nye hus, omkostninger til nærliggende lokaler til 120 medarbejdere mv. Bilag til projektplanen: 1. Tidsplan 2. Udbudsplan Side 7 af 7

97 Havnelegepladsen i Taarbæk Illustration fra legepladsens delområde 3 Ederfuglen Projektbeskrivelse Revision af 10. april 2019

98 Overordnede projektdata Kort præsentation af projektet Formålet med projektet er at etablere en ny temalegeplads - Havnelegepladsen i Taarbæk - i skolegården på Taarbæk Skole. Med udgangspunkt i skolegårdens helt særlige placering på havnen, ønsker vi at skabe et offentligt byrum, der gennem leg og bevægelse iscenesætter den særlige fortælling om den lille havneby ved kysten. Havnelegepladsen vil med en række unikke legeredskaber udfolde havnens, havets og kystens vigtigste elementer, og styrke rammerne for leg og læring om disse ikke blot for skolens og byens børn, men også for gæster i Taarbæk Havn, i Dyrehaven og på de mange lokale strande. Skolens ledelse og forældrebestyrelsen ønsker at eksperimentere med folkeskolens rolle i samfundet, og tror at en åbning af skolens legerum mod offentligheden kan være medvirkende hertil. Havnelegepladsen vil være åben for alle, og skal ses som en del af hele kommunens og lokalområdets offentlige legepladser. Legepladsen vil blive inddelt i tre legeområder, der alle i sin formgivning er inspireret af den tætte placering på havnen, og som målrettes hver sin aldersgruppe af børn: en havneby for de mindste, et hav-inspireret klatreområde for de lidt ældre, og en strand-inspireret gård målrettet de ældste børn og unge. Taarbæk Skole og Taarbæk Havn. Taarbæk Skolegård ligger bogstaveligt talt på havnen, men stedets helt særlige potentiale som byens torv udnyttes langt fra optimalt. Ansøger og projektejer: Foreningen Taarbæk Byrum, CVR: , kontaktperson: formand Niels Vrang, Mail: niels@gubra.dk / Tel Samarbejdspartnere: Taarbæk Havn og legepladsudvalget på Taarbæk Skole Projektleder: Nee Rentz-Petersen, Arkitekt MAA. Mail: nren@kadk.dk / Tel Planlagt start på udførelse af projektet: Planlagt indvielse af legepladsen:

99 Projektbeskrivelse Taarbæk er et gammelt fiskerleje anlagt i 1600-tallet. Byen fremstår i dag med et utroligt velbevaret kulturmiljø, med mange små historiske fiskerhuse og bevaringsværdige bygninger. Byen voksede naturligt op omkring skolen og havnen, og det er derfor netop også hér, at man i dag tydeligst kan opleve det gamle fiskerleje. Idéen om en havnelegeplads er blevet til gennem længere tids grundig dialog mellem skolens ledelse, bestyrelse og legepladsudvalg (lærere, pædagoger og børn). Processen mundede ud i en lang liste med ønsker og drømme om hvad en ny legeplads skulle tilbyde, og alle disse ønsker er nu omsat til konkret form (se alle illustrationer bagest i ansøgningen). Ligesom Tårnlegepladsen i København fortæller om byens vigtigste tårne, vil havnelegepladsen i Taarbæk udfolde havnens, havets og kystens vigtigste elementer. Havnelegepladsen inddeles i tre primære legeområder, der målrettes hver sit alderstrin og formgives med direkte referencer til skolegårdens placering på havnen: Sejlklub Havnebassin Taarbæk Havn Område 2 Stenbideren Ny forbindelse Badeplads Taarbæk Skole Havnebyen for de mindste (1-7 årige) indeholder et udsigtstårn og et fyrtårn med både rutsjebane og klatremuligheder på facaderne, en fiskekutter med ror, legehuse udformet som hhv. fiskebutik, bagerbutik med sandkasse og sandkran samt et røgeri med indbygget rygeovn (aflåselig og isoleret, til brug i undervisningen i f.eks. havbiologi og madkundskab). På facaderne af alle husene males havets fisk i naturlige farver og størrelser (med direkte reference til byens særkende med fugle malet på mange facader). Mellem havnebyens to tårne etableres en morsefunktion (til årets mørke stunder), og et par fastmonterede måger i 1:1 udført i træ vil pryde tårnenes toppe. Omkring havnebyen etableres et større område af faldgummi i en hav-blå farve, og her opsættes to fjedregynger udført som redningskranse og en stor åleruse der kan gynges i. Fiskerhuse Frit areal (boldspil mv.) Område 1 Havnebyen Taarbæk Strandvej Område 3 Ederfuglen Købmand Det hav-inspirerede klatreområde Stenbideren (for især indskolingen og mellemtrinnets børn) er bygget op af pæle udformet som ålegræs med liner, net, fisk, kolbøttestænger og balancebomme imellem sig, en udkigspost med kikkert og en kæmpe klatrefisk udformet som en af havets fisk i overstørrelse. Fisken vil være åben i den ene side, så man kan gå helt ind i den, se nogle af de primære organer på fisken, og kigge ud af fiskens øjne gennem særlig tykt glas. Ederfuglen - gården til de større børn (målrettet de 9-16 årige) har særlig fokus på boldspil og klatring. Områdets tema vil være stranden, og her etableres beach-football bane ( Panna -boldbane), minitrampoliner, hængekøje i ederfuglens ryg, klatrefaciliteter, bordfodbold og en basketkurv. Plandiagram, overordnet disponering af den nye skolegård Skolegårdens inddeles i tre primære legeområder. Det frie område i midten af den store skolegård bevares til boldspil mv. Ny låge og trappe forbinder havn og legeplads til et sammenhængende byrum. Havnelegepladsen vil således skabe et meget varieret tilbud for leg, læring, fysisk aktivitet og motorisk udfordring for alle alderstrin lige fra vuggestuebørn til børnehavebørn og folkeskolens forskellige aldersgrupper. 4 5

100 Taarbæk Havn Delområde 1 Havnebyen Område 2 Stenbideren Taarbæk Skole Område 1 Havnebyen Område 3 Ederfuglen 6 Taarbæk Strandvej Købmand 7

101 Projektets målgrupper I dag rummer legepladsen stort set ingen tilbud til hverken de helt små eller børn på skolens mellemtrin eller udskoling. Særligt sidstnævnte grupper kan her i den digitale tidsalder være svære at motivere til fysisk aktivitet, og det er derfor vigtigt at tilbyde udendørs faciliteter, der indbyder netop disse grupper af børn til leg og bevægelse. Der er derfor bevidst arbejdet med at udvælge og designe legeredskaberne til et bredt aldersspænd, så alle - lige fra vuggestue til udskoling - motiveres til leg og bevægelse. Havnelegepladsen vil i dagtimerne på hverdage primært henvende sig til børn i lokalområdet: børn fra Taarbæk Skole samt vuggestuebørn og børnehavebørn fra byens børnehus og skovbørnehave. Kommunens fælles havbiologifaciliteter er placeret netop på Taarbæk Skole, så i dagtimerne vil disse brugere således komme til at benytte legepladsen som både rekreativt element og som en del af læringsmiljøet: rygeovn, klatrefisk med synlige organer indvendigt, havets fisk malet på de nye legehuse osv. er designet med henblik på at indgå direkte i undervisningen. Taarbæk Havn arbejder på at tiltrække flere overnatninger til havnen, bl.a. ved at fokusere på de rekreative tilbud i Taarbæk og omegn. Her vil den nye havnelegeplads uden tvivl opleves som en stor attraktion for især famlier med børn (se vedlagte udtalelse fra Taarbæk Havn). Udover de daglige besøg af ovenstående brugere, mener vi i høj grad også at havnelegepladsen vil - og skal - komme mange andre til gode: Blot 200 meter fra Taarbæk Skole ligger en offentlig parkeringsplads og en af de røde låger til Dyrehaven. Dyrehaven er Danmarks mest velbesøgte naturområde (ca. 7.5 mio. besøgende om året). Særligt i weekenden er der mange besøgende i Dyrehaven, og der er potentielt set rigtigt mange af netop disse gæster, som vil kunne have glæde af at forlænge turen med et smut forbi havnelegepladsen i Taarbæk, der vil stå åben hele året som en gratis forlystelse for alle. Også de mange lokale strandes gæster kan få stor glæde af havnelegepladsen (de offentlige strande Bellevue, Rosenhaven og Bombegrunden ligger alle inden for 500 meter fra legepladsen). Målgrupperne for den nye legeplads kan således sammenfattes til disse brugere: Børn og unge i Taarbæk og hele lokalområdet (fra vuggestuer til folkeskolens udskolingstrin) Elever fra kommunens skoler der benytter kommunens fælles havbiologilokale på skolen Sommergæster i Taarbæk Havn Familier eller andre på udflugt i Dyrehaven (oplandet tæller hele Storkøbenhavn samt turister fra ind-og udland) Gæster fra områdets offentlige strande og badepladser Kommunikation og markedsføring Ved indvielse af legepladsen vil skolen og de involverede foreninger invitere en bred kreds af gæster og medier, samt alle der har ydet støtte til projektet. Der vil blive udsendt en pressemeddelelse, og det forventes derfor at nyheden om åbningen af den nye havnelegeplads vil blive dækket af både et par af de større danske aviser og nyhedssites, den lokale presse (lokalaviser som f.eks. Det Grønne Område, Villabyerne mv.), samt som nyhed på kommunens, skolens og de lokale foreningers hjemmesider og deres platforme på diverse sociale medier. Alle bidragsydere og sponsorer der har doneret min kr. til projektet vil blive tilbudt en plads på en fast sponsortavle i messing, der opsættes på Taarbæk Havn nær indgangen til havnelegepladsen (aftale herom er indgået med Taarbæk Havn). I forhold til på den længere bane at gøre havnelegepladsen synlig for nye brugere, vil den komme på kortet over tema-legepladser på flere forskellige websites: Lyngby-Taarbæk Kommune, Visit Denmark og Visit Copenhagen, der i dag allerede har et kort over tema-legepladser. Desuden vil legepladsens blive kommunikeret af Taarbæk Havn på sejler-sites som og Det vil desuden være oplagt at lade Havnelegepladsen fremgå af kortet på Dyrehavens info-foldere (der ligger lige indenfor alle de røde låger). Byen Taarbæk er i dag med på kortet, men et lille legeplads-ikon og en kort tekst kunne i fremtiden være et godt sted at formidle legepladsen til Dyrehavens mange besøgende. Organisation Projektet ledes af Foreningen Taarbæk Byrum og der samarbejdes Taarbæk Havn. Projektejer er Foreningen Taarbæk Byrum. Efter legepladsens indvielse, overdrages den til Lyngby-Taarbæk Kommune Administration: Foreningen Taarbæk Byrum vil stå for at administrere bidrag fra fonde og private donationer, fakturering mv. Kommunikationsansvarlig er Kathrine Heilesen, formand for skolebestyrelsen på Taarbæk Skole. Projektleder: Nee Rentz-Petersen, Arkitekt MAA. Nee vil stå for den løbende fremdrift af projektet og daglig projektledelse i alle faser. Nee har tegnet vedlagte skitseforslag, og vil i samarbejde med legepladsfirmaet MONSTRUM ApS detailprojektere legepladsen. Herudover vil hun være byggeleder i anlægsfasen og sørge for en god og løbende kommunikation mellem alle involverede parter. 8 9

102 Taarbæk Havn Delområde 2 Stenbideren Område 2 Stenbideren Taarbæk Skole Område 1 Havnebyen Område 3 Ederfuglen Taarbæk Strandvej Købmand 10 11

103 Finansieringsplan Finansieringsplan Finansieringsplan Projektets samlede anlægs- og projekteringsudgifter skal rejses gennem mange forskellige bidragsydere, der kan inddeles i tre hovedgrupper, hhv.: Kommunalt tilskud, Fonde og Sponsorater samt en lokal indsamling (aktiviteter beskrives på næste side). Lyngby-Taarbæk Kommune Fonde Lokal indsamling og sponsorater Crowdfunding Der oprettes en crowdfunding portal via f.eks. Better Now, hvor den lokale indsamling kan nå bredt ud til alle byens borgere via opslag i byens avis Taarbæk Nyt samt link fra f.eks. Facebook og andre digitale platforme. Alle borgere med tilknytning til Taarbæk opfordres til at donere et mindre beløb via denne portal. Forventet indtægt: kr. Taarbækløbet Bedsteforældreløb arrangeret af skolen. Bedsteforældre betaler 50 kr. for hver km deres børnebørn løber. Forventet indtægt ved Taarbækløbet: kr. Lokale indsamling og sponsorater: Det sidste beløb for at opnå fuld finansiering af projektet, rejses via lokale donationer fra foreninger, borgere og virksomheder i Taarbæk for at skabe et lokalt ansvar og engagement i projektet. Der er indtil videre planlagt følgende aktiviteter som del af den lokale indsamling: Morgenmadscaféer på skolen gentagne fredage i løbet af foråret, hvor eleverne fra forskellige klasser sælger kaffe, juice, morgenbrød og frugt til børn og forældre på vej til skolen. Forventet indtægt ved alle morgencaféer: kr. White Picnic skolens traditionelle sommerfest i juni måned, alt overskud fra salg i boder doneres i år direkte til havnelegepladsen Forventet indtægt ved White Picnic: kr. Børneaktiviteter f.eks. salg af Havnelegeplads-armbånd, salg af toiletpapir - en norsk fundraising-tradition vi nu afprøver i Taarbæk! Alle skal bruge toiletpapir :-) Forventet indtægt ved alle børneaktiviteter: kr. Bazar / Auktionsdag (afholdes 5. maj 2019) Skolens børn deltager med forskellige aktiviteter i bazaren, og byens virksomheder (store som små) inviteres til at donere gavekort til auktionen: f.eks. restauranter, hotelovernatninger, smykker, portrætfotografering eller kunst. Jacob Riising vil være auktionarius ved denne event. Forventet indtægt ved bazar / auktionsdagen og fællesspisning: kr. Koncert Børnekoncert arrangeret af skolen. Efter koncerten vil byens kulturforening servere aftensmad, kaffe og kage. Forventet indtægt ved koncert og fællesspisning: kr. Salg af plads på sponsortavle på havnen hvor byens og lokalområdets virksomheder eller privatpersoner kan købe en plads på tavlen Forventet indtægt min.: kr

104 14 Tidsplan og milepæle i projektet Fase 1. Forberedelse og finansiering - Skitseforslag og indledende dialog med kommunen: 1 juni september Detailprojektering af legepladsen: 15. september - 30 november Finansiering af projektet: opstart 15. august 2018 afsluttes 15 juni Byggetilladelse 15. juni 2019 (milepæl 1) Fase 2. Gennemførelse - Produktion af nye legepladselementer: 15. juni september 2019 (produceres på værksted og transporteres derefter på lastbil til legepladsen) - Nedrivning og klargøring: 1 august september Montage af nye legepladselementer og udlægning af faldunderlag: 1. september oktober Indvielse af Havnelegepladsen: 6 oktober 2019 (milepæl 2) Fase 3. Opfølgning og afrapportering - Fotografering af det nye anlæg: medio oktober Formidling af billeder og kort mv. til presse samt sites der skal formidle legepladsens eksistens og placering: ultimo november Brugertilfredshedsundersøgelse fra brugerne: oktober og november Afrapportering og regnskabsaflæggelse til relevante bidragsydere: november 2019 (Milepæl 3) Fremtidssikring af projektet, sikkerhed og lokal forankring Legepladsens vedligehold vil efter anlæggelsen varetages af Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Arealer og Ejendomme. MONSTRUM yder 5 års garanti. Undervejs i den kommende detailprojektering, vil kommunens driftsafdeling derfor blive bedt om at indgå som sparringspartner i forhold til at vælge de rette tekniske løsninger, der passer til deres driftsog vedligeholdselsesmateriel. Alle legeredskaber leveres af legepladsfirmaet MONSTRUM. Legepladsen er afhængig af at kunne overholde alle de mange sikkerhedskrav der knytter sig til offentligt tilgængelige legepladser. Netop derfor der MONSTRUM ApS valgt som leverandør af legepladsens elementer, idet de har en solid og mangeårig erfaring med opførelse af legepladser (referencer er bl.a. Tårnlegepladsen i København, Lego House i Billund). MONSTRUM har desuden en legepladsinspektør tilknyttet, til at håndtere og kvalitetssikre alle sikkerhedskrav. Inden elementerne forlader Monstrum, har et anerkendt testinstitut certificeret at de lever op til DS/EN1176 (EU + DK fællesnorm for legepladser). For at styrke det lokale ejerskab til projektet, skal en del af finansieringen til projektet rejses lokalt. Både af byens voksne borgere, men også af skolens børn, der vil bidrage med forskellige aktiviteter i forbindelse med den lokale indsamling. Vi mener på denne måde at styrke ejerskabet og påskønnelsen af den nye legeplads, der sikrer at både store og små vil passe rigtig godt og omhyggeligt på stedet i mange år frem. Budget Legeredskaber Produktion, transport og montage af alle nye legepladselementer Faldunderlag og kanter Faldunderlag (EPDM) område Ederfuglen 170 m2 á 1000 kr. inkl. bakker Faldunderlag (EPDM) område Havnebyen 234 m2 á 1000 kr. inkl. bakker Rustfri stålkanter i overgang ml. faldgummi og asfalt (50 lbm. á 1000 kr) Faldfliser i område Stenbideren 175 m2 á 600 kr Fundamenter og forberedende arbejder Nedrivning samt bortkørsel af opslagstavle, hæk, vissent træ, skur, ubåd og sandkasse Fundamenter fyrtårn, lodstårn og ederfugl Fundamenter og udgravning til 2 trampoliner Ø Demontering og genopsætning af cykelstativer Nyt skur under klatten (tømrer + malerarbejde) Nyt skur; ændring af rørføring til 2 stk. luftindtag (2 bøjninger påmonteres eksisterende kanal) Mur mod købmand afrenses og filtses med indfarvet puds Ekstra trappetrin mod havn (egetræ) Ny aflåselig låge mod havn Ny belægning ved cykelparkering (chaussésten og fortorvsfliser) Øvrige arbejder Etablering af ny sandkasse *Restaurering og ændring af eksisterende legehuse og montage på mur *Restaurering og maling af eksisterende klatrestativ på bakke *Vægmalerier i legehuse (havets fisk med navne) *Røgeovn inkl. elektrikerarbejde, murer og indsats *Øvrige mindre legeredskaber (udendørs fodboldbord, sandkran, mobil basketkurv mv) Arkitekthonorar div. udbudsmateriale, byggetill. og byggeledelse i udførelsesfase Sponsortavle til opsætning på havn Ny opslagstavle på bagsiden af Klatten Byggetilladelse, gebyr fra LTK I alt ,00 Moms 25 % af ,50 TOTAL INKL. MOMS ,50 30% af , ,75 Uforudsete udgifter Overordnet må det bemærkes at budgettets største post, de unikke legeelementer er en totalleverance inkl. levering, fundamenter og montage på fast pris. Der tilløber altså ikke uforudsete udgifter til denne post. For dog alligevel at have en lille margin at operere med på de øvrige arbejder, er alle poster i ovenstående budget markeret med * arbejder der udføres sidst i anlægsfasen og som i princippet godt enten kan udføres senere eller helt udgå. Tilsammen udgør de en post på kr. inkl. moms. Det foreslås derfor at lade disse arbejder være buffer i forhold til evt. uforudsete udgifter, og altså kun udføre dem såfremt der er økonomi til dem sidst i projektet. 15

105 Tilbud fra producenten Monstrum Taarbæk Skole Tilbud _01 5. December 2018 Produkt Fyrtårn 5,5 m rutsch Fiskekutter Bådebro incl plankeværk By med to huse, 1 med rutsch Isbutik Lodstårn Hængekøje Måge 1 stk Klatrefisk på bakke Klatrestruktur på bakke Ottekantet pannabane m to mål og basketnet Fuglerede m to æg (klatrestruktur), kolbøttestænger og net Ederfugl m hængekøje/net Trampoliner 2 stk Installation Transport og kran Afslag (efter aftale kr) I alt DKK ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. ( ,00 kr.) ,00 kr

106 18 19

107 Støtteerklæring fra Taarbæk Havn Taarbæk Skole Att: Nee Rentz-Petersen Tilbud _01 9. April 2019 Produkt 3 fundamentsløsninger til Fyrtårn, Lodstårn og Ederfugl (overflademontering). Dkr ,00 kr. På havnelegepladsen monterer vi fyrtårn og lodstårn på stålplader som fastgøres i asfalten. På overfladen af pladerne er påmonteret rionet med efterfølgende betonlag. Under ederfuglen graver vi ud og støber betonfundamenter. Udgravning og fundamenter til to trampoliner ,00 kr. Total ,00 kr. Prisen er eks. moms

108 Taarbæk Skole Taarbæk Skole Att: Nee Rentz-Petersen Att: Nee Rentz-Petersen Tilbud _04 9. April 2019 Tilbud _03 9. April 2019 Produkt Dkr Produkt Dkr Let restaurering og maling af eksisterende fisk og stammer Let restaurering, maling og ændring/flytning af eksisterende huse ,00 kr ,00 kr. Vægmalerier i fiskehuse (fisk med latinske navne på væggene og logo på fiskekasserne) Vægmaleri i stenbider (rogn) ,00 kr. Total ,00 kr. Total ,00 kr. Prisen er eks. moms. Prisen er eks. moms

109 Tisvilde MS Totalentreprise Aps Telefon: Mail: Administration: Plantagekrogen Vedbæk CVR nr Til Taarbæk skole Taarbæk Strandvej 96, 2930 Klampenborg Att: Nee Rentz-Petersen <nren@kadk.dk> 14. juni 2018 Tilbud på div opgaver på Taarbæk Skole efter Gennemgang med Arkitekt Nee Rentz- Petersen. Nedrivning af opslags tavle, bøgehæk og et træ foran hæk. Samt bortkørsel kr. 7000,- eks moms Lærketræ(bølge og spanter fra båd) demonteres og bortskaffes. Kr. eks moms 8000,- Skur i lille skolegård demonteres og bortkøres ,- eks moms Kant om sandkasse tages ned og sand bort skaffes ,- eks moms 3 store trappetrin demonteres med henblik på genanvendelse. 2000,- eks moms Cykel stativ demonteres og genmonteres foran mur. 3750,- eks moms Trappe modul opsættes i forlængelse af de øvrige trapper ,- eks moms Gamle trappetræ genbruges. Skur under skole bygning, ekcl. Flyt af vent. Luftindtag.inkl skydeporte laves med sortmalet træ ,- eks moms Mur mod købmand afrenses og filses med indfavet produkt ,- eks moms Extra trappe trin i eg på trappen mod havnen. Materialer 8000,- eks moms Arb. Løn eks moms Øvrige arbejder kan udføres på timeløn 400,- eks. moms pr. time. M.v.h. Mads Scheibye Til: Nee Rentz-Petersen, Arkitekt MAA Taarbækdalsvej Klampenborg Pris vedr. murerarbejde i forbindelse med opmuring af røgeovn med skorsten i Taarbæk skoles skolegård. Prisen er eksklusiv elektriker arbejde og elektrisk ovnindsats. Prisen er inklusiv den ydre ovnlåge. Pris for arbejdsløn, transport og materialer: Moms: I alt: Med Venlig Hilsen Einer Poulsen ,00kr ,00kr ,00kr. Den levende murer v/ Einer Poulsen, Væverlodden 3, Tisvilde, tlf , CVR-nr

110 26 27

111 Molevej Havnekontor Skur - løse legeredskaber Naturværksted Driftdepot Værksted matrikelgrænse Mindesten Eksist. dør Eksist. dør Taarbæk Strandvej Asfalt Granit Asfalt Granit 170 cm. Affaldsskur (eksist.) Bøgehæk Mur (eksist.) Cykel P (30 stk.) Eksist. ubåd (nedrives) Eksist. træ (bevares) Eksist. træ (bevares) Eksist. klatrestativ (bevares) Trappe (eksist.) Taarbæk Havn Bøgehæk Trappe (eksist.) matrikelgrænse Matrikel 42 Ny opslagstavle Klatten Skolebygning Matrikel 28 Matrikel 29 Eksist. sandkasse (nedrives) Købmand Eksist. legehuse (flyttes) Eksist. gynge (fjernes) Eksist. driftsskur (nedrives) Indgang centeret Taarbæk Strandvej 90 (beboelse) Fritidscenter (4-6 klasse) Becksvej 1 (beboelse) NORD 1 m 10 m Becksvej Emne Situationsplan_Eksisterende forhold mål 1:100 Projekt HAVNELEGEPLADSEN TAARBÆK STRANDVEJ KLAMPENBORG Format: A1 / 59,4 x 84,1 cm Dato: Rev.nr / dato:

112 Molevej Havnekontor Driftdepot Naturværksted Skur - løse legeredskaber Eksist. dør Eksist. dør Ny dør ten cm. Mindes matrikelg rænse Værksted Bakke EPDM Topkote H:25 cm Legehus 635 cm. Bøgeh æk 8550 cm. Lodstårn Sandkasse Eksist. klatrestativ Eksist. træ lavt plankeværk Bænk Eksist. huse Hængekøje Trappe (eksist.) havn Nyt klatrenet Kutter M ur (e ksist.). Bakke EPDM Topkote H: 25 cm 620 cm. Granit Chauss ésten rn mod Eksisterende væ Affalds sk Lille rutsjebane 250 cm. 200 cm. Kolbøttestang cm Legehus 170 cm 480 cm. Eksist. træ Taarbæk Havn. 340 cm Fyrtårn Cykel P (15 stk.) Trappe (eksist.) nse matrikelgræ Stor rutsjebane m. Teknik (eksist.) c 385 cm 250 cm. 290 cm. Chaussésten (eksist.). Nyt værn 130 Repos Ny låge 232 Asfalt Granit Asfalt Taarbæ k Stran dvej ur (eksis t.) Legehus Bådebro faldunderlag Afgrænsning cm Faldfliser Håndliste Trappe (ny) Dimensioner på trappe: Trin 28 cm Stigning 18 cm Gelænder r) (eksist.) Bed (krydderurte (eksist.) Betonkant / træ Matrikel 42 Skolebygning Klatten Ny opslagstavle Skab under trappe NB separat byggesag Matrikel cm. Matrikel cm DM ag EP Afgrænsning faldunderl 306 cm. Trampolin Ø cm. Købmand 10 cm 20 cm 30 cm 42 cm Trampolin Ø 110 Fodboldmål Bakke EPDM H: 55 cm Ederfugl cm Bakke EPDM H: 42 cm Bakke EPDM H: 50 cm Basketkurv Panna bold b ane Æg Æg Værn om bane H: 93 cm Fodboldmål 260 cm. Kolbøttestænger 320 cm. Taarbæk Strandvej 90 (beboelse) Indgang centeret Fritidscenter (4-6 klasse) Becksvej 1 (beboelse) NORD 1m 10 m Emne Situationsplan mål 1:100 Becksvej Projekt HAVNELEGEPLADSEN TAARBÆK STRANDVEJ KLAMPENBORG Format: A1 / 59,4 x 84,1 cm Dato: Rev.nr / dato: C

113 Tekniske løsninger vedr. Havnelegepladsen i Taarbæk Bilag 3 Cykelstativer: De nuværende cykelstativer flyttes fra den store skolegård, men der skal opretholdes en tilsvarende kapacitet på i alt 30 pladser til børnecykler. Skolens cykelstativer ved boldbanen (18 pladser) anvendes fremadrettet til skolens ældste elever. Foran mur mod Taarbæk Strandvej anlægges et nyt cykel P område med plads til 15 cykler til skolens yngste elever (placering jf. situationsplan bilag 2). Valg af stativer: de nuværende stativer (3 stk. á 5 pladser) kan genbruges, eller der indkøbes nye i Lyngby farven ud fra anvisninger om By inventar i kommunens designmanual med plads til både alm. cykler og mountainbikes. Der skal etableres 15 cykel p pladser foran muren. Stativer skal være enten væghængte eller nedstøbte. Belægning: i området ved ny cykel p etableres ny granitbelægning af chaussésten af typen Københavnerblanding (blandede blå, røde og grå granit sten, der bruges på bl.a. p pladser lige overfor skolen). Opslagstavle: eksisterende nedtages, der genopsættes en ny opslagstavle på Klattens gavl mod Taarbæk Strandvej. Ny opslagstavle skal være aflåselig med kant af f.eks. aluminium eller tilsvarende farve. Skur: Nuværende driftsskur i lille skolegård nedrives, for at give plads til større legeområde i lille skolegård. Drift får det nuværende møbeldepot i barakkerne stillet til rådighed. Nuværende dobbeltdør bevares, men bundkarm tilpasses med en ny rampe i asfalt på begge sider, således at materiel kan komme ind og ud over nuværende bundkarm. Skur til legeredskaber isættes en ny dør med frit indvendigt mål på min. 90 cm, for at udnytte pladsen mere effektivt. Møbeldepotet flyttes til rum i kælderen under centeret, og der opsættes en ny skabsvæg ved siden af kældertrappen. Skabene skal være aflåselige, og design udarbejdes i samarbejde med skolen og snedker. Trappe til havn: Der etableres ny låge og trappe mellem havn og store skolegård jf. situationsplan bilag 2. Trappen udføres i træ (som eksisterende siddetrin) eller som ståltrappe med stødkanter i træ. Låge udføres som galvaniseret stålramme med strækmetal, og udføres ligesom værn og håndlister, i samme udformning og materialer som eksisterende værn i stål og træ mellem havn og legeplads. Lågen skal være aflåselig. Endeligt design af trappe og låge mv. skal godkendes af CAE før den sættes i produktion. Faldunderlag: Faldunderlag i alle tre legeområder udføres i støbt EPDM faldgummi i tykkelser der svarer til faldhøjden for de aktuelle legefunktioner. Overgang mellem asfalt og faldunderlag løses ved nedfræsning i asfalt i overgangen, således at gummi tilpasser sig asfaltens højde og snublekant derved undgås. Såfremt der vælges faldfliser i området mod havn, skal det være af typen der dyvles sammen, og med affasede kanter mod asfalt. Garanti: MONSTRUM ApS har tilbudt at fordoble garantien fra 5 til 10 år, jf. bilag Nee Rentz Petersen

114 Vedligeholdelse af legepladsen Ole Barslund Nielsen to :26 Til:Nee Rentz-Petersen Cc:Sara Fibiger 4 vedhæftede filer (5 MB) Vedligeholdelsesaftale.pdf; Vedligeholdelsesskabelon.pdf; MONSTRUM_about.pdf; Warranty 19.pdf; Kære Nee Vi har snakket lidt om det og er faktisk villige til at give jer 10 års garanti på legepladsen forudsat at den er vedligeholdt efter vedligeholdelsesvejledningen (hvilket er standard iflg vores garanti). Derud over har jeg vedlagt et tilbud til dig på en vedligeholdelsesaftale på 10 år der inkluderer maling, eftersyn og småreparationer efter slid. Vi har gennemgået de legepladser vi har i Københavnsområdet og kan ikke genkende bekymringen om at vores legepladser ikke holder og er derfor ikke nervøse for den forlængede garanti. Vores første legeplads i Raabeks Alle (af en rumraket og et prinsessetårn) har været flyttet og opsat 3 forskellige steder i forbindelse med nogle midlertidige genhusninger af institutionen. Den er nu taget ned i år og institutionen har valgt at få et nyt MONSTRUM legeredskab på deres nye permanente adresse. Legeredskabet var 15 år gammel. Slidt, men ellers i god stand. Jeg har desuden lige været ude og vise to legepladser frem for en gruppe byplanlæggere fra San Jose i Californien. De Dansende huse i Brumlebyen er fra 2008 og Tårnlegepladsen i Fælledparken er fra Begge legepladser har det virkeligt godt. Tårnlegepladsen er oven i købet en af Københavns mest brugte legepladser. Jeg har vedlagt Vedligeholdelsesaftalen, en skabelon på vedligeholdelsesvejledningen og vores standard garanti betingelser og materialer. Vi er ved at opdatere vores materiale så jeg håber du kan acceptere at standard materialet er på engelsk. Vi er ved at lave den danske version, men er ikke nået i hus med den endnu. Med venlig hilsen / Best Regards, Ole Barslund Nielsen Executive Director & Partner MONSTRUM Engager Brøndby Denmark Tel:

115 07 JUN 2019 bkh Vilkår for kommunalt tilskud til opførelse af Havnelegeplads i Taarbæk som led i samvirke med Lyngby-Taarbæk Kommune og Foreningen Taarbæk Byrum 1 Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune har den 2. maj 2019 besluttet, at Foreningen Taarbæk Byrum, Skovvej 15, 2930 Klampenborg, CVR-nr under nedenfor anførte forudsætninger gives et tilskud til opførelse af Taarbæk Havnelegeplads i skolegården på Taarbæk Skole ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune. 2 Stk. 1. Tilskuddet er fastsat til 30% af udgifterne til opførelsen af Taarbæk Havnelegeplads og kan maksimalt udgøre 1,3 mio. kr. af projektets samlede anlægsbudget inkl. moms afhængigt af den valgte løsning. Stk. 2. Det er en forudsætning for tilskuddet, at alle valg af tekniske løsninger, herunder valg af materialer m.v. udføres som beskrevet i foreningens projektbeskrivelse, jf. bilag. Stk. 3. Det er desuden en forudsætning for ydelsen af tilskuddet, at der kan opnås byggetilladelse til projektet. Stk. 4. Det er endelig en forudsætning for ydelsen af tilskuddet, at Foreningen Taarbæk Byrum inden påbegyndelse af projektet har indhentet og kan dokumentere de nødvendige øvrige midler til finansiering. Stk. 5. Tilskuddet udbetales, når kommunen vurderer, at alle forudsætninger i 2, stk. 2-4 er opfyldt eller med rimelighed forventes at kunne opfyldes. Såfremt det efter tilskuddets udbetaling viser sig væsentlige ændringer i forudsætningsgrundlaget forbeholder kommunen sig tilbagebetaling af hele eller dele af tilskuddet. Som element i forudsætningsgrundlaget udarbejder Foreningen Taarbæk Byrum byggeregnskab, som dokumenterer midlernes anvendelse det gennemførte projekt. Byggeregnskab afleveres til kommunen i forbindelse med overdragelsen af legepladsen. 3 Foreningen Taarbæk Byrum er bygherre for opførelsen af Taarbæk Havnelegeplads med de forpligtelser, som følger af dette.

116 4 Stk. 1. Når byggeriet er færdigmeldt, afleveringsforretning gennemført, fejl og mangler udbedret af entreprenøren/foreningen, ibrugtagningstilladelse er opnået, og legepladsen er sikkerhedsgodkendt af en certificeret legepladsinspektør, overdrager Foreningen Taarbæk Byrum Taarbæk Havnelegeplads til kommunen. Stk. 2. Foreningen overdrager samtidig samtlige af sine rettigheder og forpligtelser i forhold til entreprenøren til kommunen, herunder de af entreprenører udstedte garantier, ansvar for etårs- og femårseftersyn af legepladsen. Foreningens eventuelle forpligtelser vedrørende pengekrav fra entreprenør, som er opstået inden overdragelse, overdrages ikke. Bilag: Projektbeskrivelse for Taarbæk Havnelegeplads af 10. april Undertegnede kvitterer hermed for at være indforstået med de i nærværende dokument skitserede betingelser, vilkår og forudsætninger for modtagelse af tilskuddet Dato: Foreningen Taarbæk Byrum v/

117 Til HMNs interessentkommuner 28. februar 2018 Sagsnr.: EMN Tlf. direkte: Indhentning af kontooplysninger i forbindelse med udbetaling af provenu HMN Naturgas Holding ApS indgik den 4. juli 2017 en aftale om salg af HMN Naturgas A/S til SEAS-NVE og Eniig. Efter godkendelse fra konkurrencemyndighederne blev handlen effektueret (closing) pr. 30/ På bestyrelsesmødet den 2. februar 2018 blev det besluttet, at indstille til repræsentantskabet, at udlodde provenu fra handlen til interessentkommunerne på samlet 1. mia. kr. Det blev på repræsentantskabsmødet den 26. februar 2018, besluttet at følge bestyrelsens indstilling om at udlodde provenu. HMN Naturgas I/S har derfor behov for kontooplysninger til forberedelse af udbetalingen. Vi skal derfor anmode om, at følgende oplysninger sendes til HMN Naturgas I/S via koncernens finanspostkasse finans@gasnet.dk: - Bankforbindelse - Reg.nr. og bankkontonummer - Kommunens kontaktperson vedr. udbetaling af provenu fra HMN Naturgas I/S samt kontaktoplysninger til denne person Beløbet forventes udbetalt i marts Oplysningerne ønskes derfor fremsendt hurtigst muligt, senest fredag den 9. marts Ved spørgsmål til ovenstående kan leder af Bogholderi og Likviditet, Britta Korpi, kontaktes på brk@gasnet.dk eller telefon Med venlig hilsen Peter Berg Direktionssekretær Bilag: - Udlodning af provenu - fordeling pr. interessentkommune - KL Notat vedr. modregning- og deponeringsregler HMN Naturgas I/S Gladsaxe RIngvej 11 Vognmagervej 14 CVR nr.: Tlf Søborg 8800 Viborg EAN nr.:

118 Kommune Ejerandel /indbyrdes hæftelse for HMN Naturgas I/S Indskud i HMN Naturgas I/S Udlodning af provenu (før modregning) Udlodning til godkendelse ,00 Albertslund 0, , ,00 Allerød 0, , ,00 Ballerup 0, , ,00 Brøndby 0, , ,00 Brønderslev 0, , ,00 Dragør 0, , ,00 Egedal 0, , ,00 Favrskov 0, , ,00 Fredensborg 0, , ,00 Frederikshavn 0, , ,00 Frederikssund 0, , ,00 Furesø 0, , ,00 Gentofte 0, , ,00 Gladsaxe 0, , ,00 Glostrup 0, , ,00 Greve 0, , ,00 Gribskov 0, , ,00 Halsnæs 0, , ,00 Helsingør 0, , ,00 Herlev 0, , ,00 Herning 0, , ,00 Hillerød 0, , ,00 Hjørring 0, , ,00 Holstebro 0, , ,00 Hvidovre 0, , ,00 Høje-Taastrup 0, , ,00 Hørsholm 0, , ,00 Ikast-Brande 0, , ,00 Ishøj 0, , ,00 Jammerbugt 0, , ,00 Køge 0, , ,00 Lejre 0, , ,00 Lemvig 0, , ,00 Lyngby-Taarbæk 0, , ,00 Mariagerfjord 0, , ,00 Morsø 0, , ,00 Odder 0, , ,00 Randers 0, , ,00 Rebild 0, , ,00 Ringkøbing-Skjern 0, , ,00 Roskilde 0, , ,00 Rudersdal 0, , ,00 Rødovre 0, , ,00 Silkeborg 0, , ,00 Skanderborg 0, , ,00 Skive 0, , ,00 Solrød 0, , ,00 Stevns 0, , ,00 Struer 0, , ,00 Syddjurs 0, , ,00 Thisted 0, , ,00 Tårnby 0, , ,00 Vallensbæk 0, , ,00 Vesthimmerlands 0, , ,00 Viborg 0, , ,00 Aalborg 0, , ,00 Århus 0, , ,00 I alt 1, , ,00

119 NOTAT Modregnings- og deponeringsregler i forbindelse med salg af HMN Naturgas ( ) A/S Med salget af HMN Naturgas A/S modtager ejerkommunerne midler fra selskabet. Disse midler er omfattet af de modregnings- og deponeringsregler, der fremgår af hhv. lov om naturgasforsyning, elforsyningsloven og udligningsloven. Reglerne medfører grundlæggende, at en kommune, der modtager et provenu i forbindelse med salget, enten skal betale 60 pct. af provenuet i statsafgift eller skal betale 20 pct. af provenuet i statsafgift og deponere de resterende 80 pct. i 10 år med løbende frigivelse. Dato: 14. december 2017 Sags ID: EMN Dok. ID: ANW@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 I det nedenstående er processen omkring opgørelse af beløb, deponering mv. beskrevet. I denne forbindelse opfattes en kommune provenu fra salget som et beløb, kommunen får stillet til rådighed af selskabet altså et rådighedsbeløb. Der er samtidig brugt som eksempel, at kommunen modtager sit rådighedsbeløb fra HMN den 1. april Dette er udelukkende for at gøre processen enklere at forklare, og det gør ingen forskel ift. processen, hvornår i 2018 rådighedsbeløbet modtages. Tid Aktør Handling 1. april 18 Kommunen Rådighedsbeløb modtages fra HMN 1. april 18 Kommunen Rådighedsbeløb deponeres, hvis denne mulighed vælges Senest 1. februar 19 Senest 1. maj 19 Senest 1. juni 19 Kommunen og Energitilsynet Energitilsynet og ØIM Kommunen Frist for indberetning af modtaget rådighedsbeløb i 2018 til Energitilsynet, der skal godkende indberetningen. Ligeledes krav om indsendelse af revisorerklæring vedr. indberetningen denne har dog først frist d. 1. september Energitilsynet oversender de godkendte indberetninger til ØIM Kommunen meddeler ØIM, om det modtagne rådighedsbeløb er deponeret eller ej. Juni 19 ØIM ØIM indregner en reduktion på 20 pct., hvis der er foretaget deponering, og 60 pct., hvis det ikke er tilfældet, i den enkelte kommunes bloktilskud. Beløbet fremgår af ØIMs tilskudsudmelding ultimo juni 2019

120 NOTAT Okt.-Dec. 19 ØIM Rådighedsbeløbet modregnes jf. tilskudsudmeldingen i de sidste tre tolvtedelsafregninger i Hvis rådighedsbeløbet overstiger det samlede bloktilskud i de sidste tre tolvtedelsafregninger, trækkes det overstigende beløb i de første tolvtedelsafregninger i Mulighed 1: en kommune modtager 10 mio. kr. og vælger ikke at deponere Hvis denne mulighed vælges, indberetter kommunen i 2019 rådighedsbeløbet (der altså er modtaget i 2018) til Energitilsynet og meddeler efterfølgende ØIM, at man ikke ønsker at deponere. Dato: 14. december 2017 Sags ID: EMN Dok. ID: ANW@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2 Herefter reduceres kommunens bloktilskud i 2019 med 60 pct. af de rådighedsbeløbet, altså 6 mio. kr. Dette beløb modregnes i de tre sidste tolvtedelsafregninger i De resterende 4 mio. kr. er frie midler og ikke omfattet af nogen bindinger. Mulighed 2: en kommune modtager 10 mio. kr. og vælger at deponere Hvis denne mulighed vælges, deponerer kommunen de 10 mio. kr. fratrukket tilskudsreduktionen på 20 pct., altså 8 mio. kr. efter de gældende regler, når disse modtages fra HMN. I 2019 indberetter kommunen rådighedsbeløbet (der altså er modtaget i 2018) til Energitilsynet og meddeler efterfølgende ØIM, at man har foretaget deponering. Herefter reduceres kommunens bloktilskud i 2019 med 20 pct. af rådighedsbeløbet, altså 2 mio. kr. Dette beløb modregnes i de tre sidste tolvtedelsafregninger i Det deponerede beløb frigives med 1/10 årligt regnet fra rådighedsdatoen, så hvis kommunen modtager og deponerer rådighedsbeløbet (fratrukket tilskudsreduktionen) den 1. april 2018, frigives den første 1/10 altså den 1. maj Der skal samtidig laves en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet, da denne også skal deponeres, ligesom den frigives med 1/10 om året. Samtidig frigives de tilskrevne renter på deponeringen løbende.

121 Statsbanepersonalets Angelsboligforening Gentofte Kommune Bernstorffsvej Charlottenlund Att.: Center for Jura, Salg og Indkøb Renovering Statsbanepersonalets Andelsboligforening, afd. 4 Ansøgning om godkendelse af låneoptagelse Vi anmoder hermed under henvisning til bkg. nr. 70 af 26/1/2018, 119, stk.1 nr. 4 om godkendelse af låneoptagelse nom. kr kontantlån 30 år, til finansiering af renovering af vinduesudskiftning og ventilation i indvendige badeværelser. Ud over kommunens godkendelse af låneoptagelsen ønskes iht. bkg. nr. 70 af 26/1/2018, 79, stk.4 om godkendelse af den i forbindelse med den ny låneoptagelse nom. kr beregnede lejestigning. Der ansøges IKKE om kommunens garantistillelse. 9. april 2019 Byggeafgelingen øst Havneholmen København V Tlf Fax boligkontoret@bdk.dk Almen boligadministration Buggettet inkl. moms uggør 1 : Håndværkerudgifter Øvrige omkostninger I alt: kr kr kr. Finansiering: 30-årigt realkreditlån Tilskud fra dispositionsfonden Henlæggelser I alt: kr kr kr kr. Den samlede anskaffelsessum for arbejderne er på baggrund af anlægsbudget af anslået til kr Boligorganisationen yder et tilskud fra selskabets dispositionsfond på kr , ligesom der anvendes kr fra henlæggelser. Ydelsen på det forudsatte lån nom. kr forventes at udgøre ca. kr p.a. på baggrund af dagens rente. Låneoptagelsen betyder en gennemsnitlig forøgelse af huslejen pr. bolig pr. måned på 389 kr. Stigningen pr. m2. pr. år udgør kr. 59. Låneoptagelsen og huslejestigning er godkendt af afdelingsbestyrelsen d samt organisationsbestyrelsen d Bilag 1 anlægsbudget 2 Bilag 2 godkendelse afdelingsbestyrelsen 3 Bilag 3 godkendelse organisationsbestyrelsen

122 Henvendelser vedr. ansøgningen bedes rettet til projektleder Indira Vojnikovic på eller dir. telefon Med venlig hilsen Indira Vojniković Boligkontoret Danmark Tlf.: Mobil: Mail:

123 I alt

124 I alt I alt

125 I alt

126 I alt >

127 I alt I alt >

128

129 Notat Emne: Fra: Til: Bidrag pr. vejmyndighed for nyanskaffelser af vejudstyr HL Teknisk Direktørforum På møde i Teknisk Direktørforum den 9. oktober 2018 blev udmøntningen af principperne for nyt for gammelt taget til efterretning. Princippet indebærer, at vejmyndighederne betaler for den ekstra værdi, som forlængelse i levetid ved nyanskaffelser af vejudstyr repræsenterer. Som tidligere forelagt Teknisk Direktørforum bliver restværdier beregnet som en lineær afskrivning ud fra formlen: 1 Restlevetid/Forventet gennemsnitlig levetid for anlæg *Gennemsnitlig nypris for anlæg Beregningsprincipperne for signalanlæg er som tidligere beskrevet baseret på følgende forudsætninger: Nyanskaffelsespris (overslag) for signalanlæg kr. (2017) 15 års levetid for signalanlæg Funktionsværdi af signalanlæg ældre end fastsat levetid fastsættes til 10 % af fastsat nyanskaffelsespris Nedenstående skema viser anslået nypris for signalanlæg, restværdi af eksisterende signalanlæg og bidrag pr. vejmyndighed for fornyelse af eksisterende signalanlæg. Bidrag pr. vejmyndighed er fremkommet ved at fratrække den anslåede restværdi fra den anslåede nypris. Fornyelse af eksisterende signalanlæg Anslået nypris for fornyede signalanlæg Anslået restværdi af eksisterende signalanlæg Bidrag pr. vejmyndighed Brøndby Kommune DTU Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Vallensbæk Kommune Vejdirektoratet SAMLET Restlevetidsvurdering for ultimo 2019 (vejbelysning baseret på visuel inspektion i 2015/2016 og signalanlæg baseret på gennemgang af signaldokumentation). L3-HL-L3-OWN-MP-TDI-0068 Version 0.2 Side 1 af 2

130 Beregningsprincipperne for vejbelysning er som tidligere beskrevet baseret på følgende forudsætninger: Nyanskaffelsespris (overslag) for stander kr. (2017) Nyanskaffelsespris (overslag) for armatur kr. (2017) 25 års levetid for stander 25 års levetid for armatur Funktionsværdi af anlæg ældre end fastsat levetid fastsættes til 10 % af fastsat nyanskaffelsespris Nedenstående skema viser anslået nypris for belysningsanlæg, restværdi af eksisterende belysningsanlæg og bidrag pr. vejmyndighed for fornyelse af eksisterende belysningsanlæg. Bidrag pr. vejmyndighed er fremkommet ved at fratrække den anslåede restværdi fra den anslåede nypris. I de tilfælde, hvor en eller flere standere vurderes brugbare for genanvendelse, er der sket en yderligere reduktion i vejmyndighedernes bidrag. Reduktionen er på kr./anlæg svarende til differencen oplyst i Ørsteds foreløbige overslag Antal nye belysningsanlæg Anslået nypris for belysningsanlæg Anslået restværdi af eksisterende belysningsanlæg Nedslag i bidrag pba. genanvendelse af eksisterende anlæg Bidrag pr. vejmyndighed Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Vallensbæk Kommune SAMLET Som tidligere drøftet i Teknisk Direktørforum kan en endelig opgørelse af bidrag først ske, når de realiserede indkøbspriser kendes. Bemærk at processen for indbetaling af kommunernes bidrag ift. nyanskaffelse af signalanlæg og vejbelysning i et vist omfang kan tilrettelægges efter ønske fra den enkelte kommune. L3-HL-L3-OWN-MP-TDI-0068 Version 0.2 Side 2 af 2

131 LTK Skema til brug for udarbejdelse af anlægsregnskaber for større anlægsarbejder (+- 2,0 mio. kr. eller mere i bruttoanlægssum) Overordnet styringsafsæt for anlægsproj. i LTK (centrale økonomistyringsprincipper): Hovedregel: Der ikke må ske hverken budget- eller bevillingsoverskridelser. Forudsete overskridelser/underskud af anlægssum på min kr. skal snarest muligt undergå udvalgsbehandling mhp. afklaring. Budgetneutrale just. på tværs af budgetår sker alm. via løbende budgetopfølgninger. Proj. som ifm. endeligt regnskab afviger med underskud på min kr. skal, uagtet anlægssummens størrelse, undergå særskilt udvalgsbehandling. Afsluttede projekter med afvigelser under den tekn. grænse, vil indgå som del af kommunens samlede årsregnskab Dog forudsat, at anlægssum og bruttoforbrug er mindre end +-2,0 mio. kr. Afslut. proj. med anlægssum og bruttoforbrug på +- 2 mio. kr. eller mere skal undergå separat udvalgsbehandling. Anlægsregnskab vedr./bevillingsprg.navn: Etablering/retablering pavillon Troldebo (genhusning) Bevillingsprg.nr Udvalg: Økonomiudvalget + Kommunalbestyrelsen Område: Børn anlæg Funktionsnr: Funktionstekst: Daginstitutioner Udarbejdet den: Af: Michel Tranchant/Jane Nepper Udgifter (1.000 kr.) Indtægter (1.000 kr.) Anlægssum Anlægssum [Budget m. minusfortegn] Forbrug Forbrug Afvigelse (+: Mindreforbrug, -: Merforbrug) ,6 % Afvigelse (+: Merindtægt, -: Mindreindtægt) 0 0,0 % Anlægsbevilling Anlægsbevilling [Bør matche anlægssum] Detaljer for udgifter og indtægter (1.000 kr.) (alle projektår) opdelt efter projektets specifikke kontoplan: Budget Forbrug Afvigelse Overordnet budget for projektet (evt. underliggende fremgår i nedenstående) Planlægning og projektering/ekstern rådgivning Planlægning og projektering/intern rådgivning... 0 Byggefase/grundudgifter... 0 Byggefase/totalentrepriser/kontraktarbejder... 0 Byggefase/totalentrepriser/ekstraarbejder ud over kontrakt... 0 Byggefase/hovedentreprise/kontraktarbejder... 0 Byggefase/hovedentreprise/ekstraarbejder ud over kontrakt... 0 Byggefase/fagentreprise/kontraktarbejder Byggefase/fagentreprise/ekstraarbejder ud over kontrakt... 0 Uforudsete udgifter... 0 Omkostninger/IT-kabling... 0 Omkostninger/Forsikringer... 0 Omkostninger/Gebyrer Omkostninger/Andre omkostninger Inventar Anlægstilskud (evt. eksternt tilskud)... 0 I alt (afrundinger kan forekomme) Bemærkninger (årsager til budgetafvigelser, finansiering af afvigelser/resultathåndtering, oprids af projektforløb, væsentlige elementer omkring finansiering af projektet, begrundelse for evt. diskrepans ml. anlægssum og anlægsbevilling o.a.): I KMB sag 4, gives der anlægsbevilling på 2,528 mio. kr. til etablering af pavilloner til genhusning af Børnehuset Troldebo, ved KMB s beslutning af sag 16 forhøjes bevilling til 2,770 mio. kr. og formålet justeres til at være genhusning ved ombygning af Lyngby Skolestræde 2, 4 og 6. De samlede udgifter til ombygningen er beløbet til 2,024 mio. kr. og derved er der et mindreforbrug på 0,746 mio. kr. der føres tilbage til kassen. C:\pdf\in\eb295e18-af abb9-a6d3de32a2d8.docx

132 C:\pdf\in\eb295e18-af abb9-a6d3de32a2d8.docx

133 LTK Skema til brug for udarbejdelse af anlægsregnskaber for mindre anlægsarbejder (under +- 2,0 mio. kr. i bruttoanlægssum) Overordnet styringsafsæt for anlægsproj. i LTK (centrale økonomistyringsprincipper): Hovedregel: Der ikke må ske hverken budget- eller bevillingsoverskridelser. Forudsete overskridelser/underskud af anlægssum på min kr. skal snarest muligt undergå udvalgsbehandling mhp. afklaring. Budgetneutrale just. på tværs af budgetår sker alm. via løbende budgetopfølgninger. Proj. som ifm. endeligt regnskab afviger med underskud på min kr. skal, uagtet anlægssummens størrelse, undergå særskilt udvalgsbehandling. Afsluttede projekter med afvigelser under den tekn. grænse, vil indgå som del af kommunens samlede årsregnskab Dog forudsat, at anlægssum og bruttoforbrug er mindre end +-2,0 mio. kr. Afslut. proj. med anlægssum og bruttoforbrug på +- 2 mio. kr. eller mere skal undergå separat udvalgsbehandling. Anlægsregnskab vedr./bevillingsprg.navn: Ombygning Toften til Lindegårdsskolens klub Bevillingsprg.nr Udvalg: Økonomiudvalget + Kommunalbestyrelsen Område: Skoler anlæg Funktionsnr: Funktionstekst: Folkeskoler Udarbejdet den: Af: Michel Tranchant/Jane Nepper Udgifter (1.000 kr.) Indtægter (1.000 kr.) Anlægssum 800 Anlægssum [Budget m. minusfortegn] Forbrug 787 Forbrug Afvigelse (+: Mindreforbrug, -: Merforbrug) 13 1,6 % Afvigelse (+: Merindtægt, -: Mindreindtægt) 0 0,0 % Anlægsbevilling 800 Anlægsbevilling [Bør matche anlægssum] Detaljer for udgifter og indtægter (1.000 kr.) (alle projektår) Opdelt efter projektets specifikke kontoplan: Forbrug Planlægning og projektering/ekstern rådgivning Planlægning og projektering/intern rådgivning... Håndværkerudgifter Håndværkerudgifter/kontraktarbejder... Håndværkerudgifter/ekstraarbejder... Omkostninger (IT, forsikring, gebyrer o.a.) Entrepriser/arbejdsplads (vejanlæg)... Entrepriser/jordarbejder (vejanlæg)... Entrepriser/overbygning (vejanlæg)... Eget regi (vejanlæg)... Omkostninger (IT, forsikring, gebyrer o.a.)... Inventar... Andet... Bidrag fra andre (f.eks. kommune/stat/fonde)... I alt (afrundinger kan forekomme) Bemærkninger: Kommunalbestyrelsen besluttede (KMB , sag 3) at bevillige 960 t.kr. til ombygning af bygningen Toften til anvendelse for fritidsklubben Carlsvognen. Budgettet reduceres med 50 t.kr ved beslutning i Kommunalbestyrelsen (KMB sag 12 og 110 t.kr. ved 1. anslået regnskab 2018 og herefter udgør det korrigerede budget 800 t.kr. Det samlede forbrug udgør 787 t.kr. og således er der realiseret et mindreforbrug på13 t.kr. Mindrefrorbug tilbageføres til kassen. C:\pdf\in\b50ce4f1-a6bd-45c1-a3a7-f680082cb4fc.docx

134 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Kultur, IT, Politik og Organisation Borgmester- og direktionssekretariatet Journalnr. : A Dato : Skrevet af : HNK N O T A T om Overblik over styrelsesvedtægtsændring Forslag til ændringer af Lyngby-Taarbæk Kommunes Styrelsesvedtægt med bemærkninger Foreslåede ændringer Kapitel 5, De stående udvalg 16 - Kultur- og Fritidsudvalget Ændring af 16, stk. 2: Bemærkninger til ændringerne Bemærkninger: Med denne ændring flyttes kompetence til at træffe beslutninger om navngivning af veje, pladser mv. fra Teknik- og Miljøudvalgets ressort til Kultur- og Fritidsudvalget. Der tilføjes efter dot nr. 11 følgende nr. 12 med følgende ordlyd: Navngivning af veje, pladser mv. Kapitel 8, Ændringer i vedtægten Ændring af 22, stk. 3 Ordet Statsforvaltning ændres til Ankestyrelsen Bemærkninger: Dette er konsekvensrettelse af, at Det Kommunale Tilsyn pr. 1. april 2017 er flyttet fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen. Side 1 af 1

135 Styrelsesvedtægt for Lyngby-Taarbæk Kommune (gældende fra 1. januar 2018) Senest ændret den 29. august 2019 (Rettelser fremgår med rødt) Kapitel I Kommunalbestyrelsen 2 Kapitel II Borgmesteren 2 Kapitel III Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed mv. 2 Kapitel IV Økonomiudvalget 3 Kapitel V De stående udvalg 5 Teknik- og Miljøudvalget 5 Byplanudvalget 5 Børne- og Ungdomsudvalget 5 Social- og Sundhedsudvalget 6 Kultur- og Fritidsudvalget 7 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 7 Kapitel VI Vederlag mv. samt forfald 8 Kapitel VII Stedfortræder 9 Kapitel VIII Ændringer i vedtægten 9

136 Kapitel I (Kommunalbestyrelsen) 1. Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse består af 21 medlemmer. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vælger en borgmester og en første og anden viceborgmester, jf. 6 i lov om kommunernes styrelse (i det følgende kaldet styrelsesloven). 2. De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af kommunalbestyrelsens møder fastsættes i kommunalbestyrelsens forretningsorden (i det følgende kaldet forretningsordenen), jf. styrelseslovens 2. Kapitel II (Borgmesteren) 3. De nærmere regler om borgmesterens opgaver i forbindelse med kommunalbestyrelsens møder fastsættes i forretningsordenen, jf. styrelseslovens 8 og Borgmesteren varetager de funktioner som øverste daglige leder af kommunens samlede administration, der fremgår af styrelseslovens kapitel IV. Stk. 2. Borgmesteren sørger for, at der i sager, der hører under et udvalgs område, indhentes de nødvendige erklæringer fra udvalget, inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen. Stk. 3. Borgmesteren påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødvendig forsinkelse. Borgmesteren kan af udvalgene og de ansatte forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition. 5. Borgmesteren sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og at udgifter og indtægter bogføres i overensstemmelse med de af resortministeriet og kommunalbestyrelsen fastsatte regler. Finder borgmesteren, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for kommunalbestyrelsen. Kapitel III Side 2/10

137 (Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om deres virksomhed m.v.) 6. Følgende udvalg nedsættes: 1. Økonomiudvalget 2. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. 3. Byplanudvalget 4. Børne- og Ungdomsudvalget 5. Kultur- og Fritidsudvalget 6. Social- og Sundhedsudvalget 7. Teknik- og Miljøudvalget 7. For hvert udvalg føres en beslutningsprotokol, hvori udvalgets beslutninger indføres. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert medlem, der i sin stemmeafgivning stemmer imod flertallet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Hvis det pågældende medlem ved sagens fremsendelse ønsker at få en begrundelse for sit standpunkt sendt med, skal medlemmet meddele dette til borgmesteren, der fastsætter en frist for aflevering af begrundelsen. 8. Såfremt et stående udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der inden iværksættelsen forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af Økonomiudvalget og borgmesteren, jf. styrelseslovens 21, stk. 2, jf. 31 a. 9. De stående udvalg drager omsorg for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Udvalgene foretager indstilling til kommunalbestyrelsen gennem Økonomiudvalget, såfremt yderligere bevillinger er ønskelige eller nødvendige. Kapitel IV (Økonomiudvalget) 10. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt 8 af kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer. Stk 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der nærmere er beskrevet i styrelseslovens 18, 21 og kapitel V. Side 3/10

138 Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Stk. 4. Udvalget har det overordnede ansvar for kommunens borgerservicecentre, samt varetager den umiddelbare forvaltning af øvrige administrative forhold, herunder digitalisering af arbejdsrutiner, IT-drift og udvikling samt IT-sikkerhed. Stk. 5. Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og styring og har ansvaret for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger og bistår de stående udvalg med at tilvejebringe det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Stk. 6. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af - køb, salg og pantsætning af fast ejendom - bortforpagtning og udlejning af kommunens ejendomme - myndighedsopgaver i medfør af almenboliglovgivningen samt lån og garanti til beboerindskud Stk. 7. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om kommunens økonomiske styringsprincipper jf. styrelseslovens 42, og revisionsregulativ. Stk. 8. Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelsen af foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg. Stk. 9. Udvalget varetager - den umiddelbare drift og vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer - udførelse af bygge- og anlægsarbejder. Stk. 10. Udvalget foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om udbygnings- og anlægsplaner, programanlæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge- og anlægsarbejder. Stk. 11. Udvalget varetager de opgaver, der er forbundet med ejerskab af de kommunalt ejede virksomheder inden for vand, spildevand og affald/genbrug, samt foretager indstilling til kommunalbestyrelsen vedrørende de takster, disse virksomheder påtænker at fastsætte. 11. Økonomiudvalget fastsætter regler om Side 4/10

139 - indberetninger fra den kommunale administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, jf forsikring af kommunens værdier - kommunens indkøbsfunktioner. 12. Udvalget fører tilsyn med - at forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde - at forvaltningen af kommunens kasser og kommunens regnskabsføring er forsvarlig - at de bevillinger og rådighedsbeløb, som er vedtaget i årsbudgettet eller ved særlig beslutning, ikke overskrides uden kommunalbestyrelsens samtykke - at kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde - løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jf. styrelseslovens 67. Kapitel V (De stående udvalg) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af beskæftigelses- og integrationsmæssige emner samt SSP-indsatsen for unge mellem 18 og 25 år, herunder Koordinering af flygtninge- og integrationsindsatsen Den aktive beskæftigelsesindsats, herunder kontaktforløb, aktive tilbud, ressourceforløb, samt fleksjob m.v. Forsørgelsesydelser og driftsudgifter tilknyttet beskæftigelsesindsatsen, herunder også integrationsindsatsen og sygedagpengeindsatsen Bevilling af førtidspension og fleksjob Ungdommens Uddannelsesvejledning Den sammenhængende kommunale ungeindsats Samarbejdet med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og private leverandører i beskæftigelsesindsatsen Samspillet med Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af udbetaling af enkeltydelser og særlig økonomisk hjælp. Side 5/10

140 Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om: Budget for udvalgets område Planer og politikker, herunder mål inden for udvalgets område Kommunens strategi for den samlede indsats for at styrke den lokale beskæftigelse, herunder den lovbestemte beskæftigelsesplan. Byplanudvalget 14. Byplanudvalget består af 7 medlemmer. Stk.2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende plan- og byggemæssige forhold, herunder opgaver vedrørende: Bygge- og boligforhold Planlovgivningen Kommuneplaner Lokalplaner Helhedsorienteret områdeplanlægning Tværkommunalt samarbejde på planområdet Lokal erhvervs- og virksomhedsservice Kulturarv- og miljø, bygningskultur og bygningsbevaring Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om: Planer og politikker, herunder mål inden for udvalgets område Kommuneplanlægningen Kommuneplanen samt planlægning i det åbne land Lokalplaner Helhedsorienteret områdeplaner Børne- og Ungdomsudvalget 15. Børne- og Ungdomsudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på børneområdet, herunder Folkeskoler m.v. samt ungdomsskolen Side 6/10

141 Vidtgående specialundervisning Fritids- og ungdomsklubtilbud Dagtilbud og anden dagpasning Det forebyggende SSP-samarbejde Samarbejde med private og selvejende institutioner samt frivillige inden for udvalgets område Tandpleje på børn - og voksenområdet Sundhedsplejen Rådgivning og støtte til børn og unge samt familier med børn Frivillige sociale foranstaltninger for børn og unge Ydelser til børn og unge samt familier med børn Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om: Budget for udvalgets område Planer og politikker, herunder mål inden for udvalgets område Rammeaftaler Kvalitetsstandarder Kultur- og Fritidsudvalget 16. Kultur- og Fritidsudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver og tilbud på kultur- og fritidsområdet, herunder Kulturinstitutioner, herunder Stadsbiblioteket, Sophienholm mv. Lokalhistorisk arkiv og formidling inden for lokalhistorie, kulturarv samt bygningskultur og -bevaring Kulturaktiviteter, herunder arrangementer, koncerter, teater mv. Kulturfonden, herunder indkøb af kunst, tilskud til kulturelle aktiviteter mv. Tilskud til kulturelle foreninger Folkeoplysning, herunder folkeoplysningspolitikken, voksenundervisning, tilskud til folkeoplysende foreninger, lokaler, samt planer og øvrige aktiviteter mv. Idrætsaktiviteter, herunder arrangementer og stævner, Udnyttelse og udvikling af faciliteter på idræts-, folkeoplysnings- og kulturområdet Fritidsaktiviteter, herunder sommerferieaktiviteter Turisme Samarbejde med private og selvejende institutioner samt frivillige inden for udvalgets område Navngivning af veje, pladser mv. Side 7/10

142 Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om: Budget for udvalgets område Planer og politikker, herunder mål inden for udvalgets område Social- og Sundhedsudvalget 17. Social- og Sundhedsudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale og sundhedsmæssige opgaver vedrørende voksne, herunder Myndighedsfunktion Praktisk bistand, personlig pleje og sygepleje Borger- og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse Omsorgsudgifter og forebyggende aktiviteter i øvrigt for ældre Genoptræning og vedligeholdende træning Tekniske og personlige hjælpemidler Institutioner på ældreområdet Institutioner på handicap-, og socialpsykiatriske, kvindekrisecentre og forsorgsinstitutioner Midlertidige pladser på ældreområdet Akutområdet (ældre- og socialpsykiatriområdet) Samarbejde med private og selvejende institutioner Voksen- og handicaprådgivning Frivilligt socialt arbejde Social boliganvisning og beboerindskud Den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifter, herunder betaling for færdigbehandlede Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager via Økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen om: Budget for udvalgets område Planer og politikker, herunder mål inden for udvalgets område Rammeaftaler Kvalitetsstandarder Teknik- og Miljøudvalget Side 8/10

143 18. Teknik- og Miljøudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på følgende områder: Miljø og klima Natur Forsyning Kommunale veje og stier Kollektiv trafik Kommunale kirkegårde Stk.3. Udvalget udarbejder forslag til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område, samt: Budget for udvalgets område Vedtægter, regulativer og reglementer for udvalgets område Takster og afgifter for de områder, der hører under udvalget Lokale Agenda 21-planer Forslag til afgørelser efter miljøvurderingsloven Kapitel VI (Vederlag m.v. samt forfald) 19. Formændene for de stående udvalg oppebærer hver et vederlag, som udgør 18 % af borgmesterens vederlag. Stk. 2 Formanden for det i medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nedsatte Børn- og ungeudvalg oppebærer 3,5 % af borgmesterens vederlag, mens næstformanden oppebærer 1,5 % af borgmesterens vederlag Stk. 3 Formanden for Folkeoplysningsudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 3 % af borgmesterens vederlag. Stk. 4. Næstformænd for de stående udvalg oppebærer et vederlag, som udgør 7 % af borgmesterens vederlag. Stk. 5. Den i stk. 1-3 nævnte vederlæggelse ophører med udgangen af en måned, når formanden fratræder hvervet eller i en uafbrudt periode på 3 måneder har været forhindret i at varetage hvervet. Ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption, hvor stedfortræder af denne grund er indkaldt efter 15, stk. 2 i styrelsesloven, er der dog ret til vederlag i 9 måneder. 20. Et medlem, der på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uger, modtager i funktionsperioden vederlag svarende til formandens vederlag forholdsmæssigt for den pågældende periode. Stk. 2. Funktionsvederlag kan højst ydes i en uafbrudt periode på 9 måneder. Side 9/10

144 Kapitel VII Stedfortræder 21. Stedfortræderen for et medlem indkaldes ved medlemmets forfald af de grunde, der er nævnt i styrelseslovens 15, stk. 2, uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned. Stk. 2. Den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i et stående udvalg, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at være kortere end en måned. Stk. 3. Den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, der må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der behandles af det pågældende stående udvalg, kan bestemme, at et andet medlem i givet fald indtræder i udvalget ved sagens behandling. Kapitel VIII (Ændringer i vedtægten) 22. Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves "Styrelsesvedtægt for Lyngby Taarbæk kommune vedtaget af kommunalbestyrelsen 21. januar og 3. marts Stk. 3. Forslag til ændringer i vedtægten skal undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum. Vedtagne ændringer indsendes til Ankestyrelsen. Således vedtaget på kommunalbestyrelsens møder den 1. og 21. december Side 10/10

145 Kombineret bus, varekørsel og personbilstrafik Varekørsel samt personbil tilladt hertil Adgangsvej for busser Menus varegård

146 3bs 2f 3f 3h 3bq Lyngby Hovedgade 3l 35g 3k 3ad 3o 3as Gam m el Jernbanevej 3m 3af 34b 3bn N transformeudluftning former NOTE: K11_N1120 trans- Koordinatsystem / kotesystem: DKTM3/ DVR90 Eksisterende forhold er vist nedtonede Alle ubenævnte mål er i meter SIGNATURER: Ny kørebane Cykelsti Eksisterende asfalt på Jernbanepladsen Eksisterende brosten på Jernbanepladsen Jernbanepladsen Fortov Helle Rabat / grønt areal Overkørsel Projekteret rækværk FORELØBIGT TRYK Projekt: LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE ÅBNING AF GL. JERNBANEVEJ Tekst: Tegningsnr.: Rev.: Situationsplan K11_N1120 Projektnr.: Udført: MABI Kontrol: JHRA Godkendt: EHH Mål: 1:250 Dato: MOE A/S Strevelinsvej 10 DK Fredericia T: CVR nr.: Fil: $$plotinfo$$

147

148 Sbsys dagsorden preview Page 1 of 7 Indkaldelse Sofia Osmani Karsten Andersen Hanne Agersnap Sigurd Agersnap Henrik Bang Henriette Breum Ib Carlsen Dorthe la Cour Mette Hoff Gitte Kjær-Westermann Bodil Kornbek Kasper Langberg Karsten Lomholt Martin Vendel Nielsen Søren P. Rasmussen Mette Schmidt Olsen Richard Sandbæk Simon Pihl Sørensen Charlotte Shafer John Tefke Magnus Von Dreiager file:///h:/sbsys/temp/rabiz/dagsorden/preview.html

149 Sbsys dagsorden preview Page 2 of 7 Punkt 2 Alternativ placering af letbanestation ved Lyngbygårdsvej (Beslutning) Sagsfremstilling Et flertal i Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. Januar 2018 atter at få undersøgt muligheden for en flytning af letbanestationen ved Lyngbygårdsvej. Hovedstadens Letbane har sammen med ekstern rådgiver gennemført nye undersøgelser af 3 mulige alternative placeringer (Bilag). En helt ny placeringsmulighed har nu vist sig - en placering, hor letbanen forbliver i det projekterede tracé og muliggør fortsat drift af tankstationen med visse justeringer - justeringer, der er væsentlig mindre indgribende end hovedforslagets. Beslutning Kommunalbestyrelsen, den 5. marts 2018 Kommunalbestyrelsen besluttede følgende: I overensstemmelse med Hovedstadens Letbanes udsendte notats forslag 3 med tegningsbilag, foreslås det at flytte letbanestationen syd over langs Klampenborgvej til en placering på Klampenborgvej ud for ejendommen Lyngbygårdsvej 132 A-132 P/Matrikelgård og varmecentral. Forvaltningen anmodes om hurtigt i samarbejde med Hovedstadens Letbane at iværksætte de fornødne arbejder omkring gennemførelse af en trafiksikkerhedsrevision m.v. af den nye stationsplacering. Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Marcus Christensen (B). Ib Carlsen (A) var fraværende. I stedet deltog Silas Mudoh (A). Richard Sandbæk (C) var fraværende. I stedet deltog Marcus Perathoner (C). John Tefke (C) var fraværende. I stedet deltog Nils Hovland (C). Bilag Vurdering af flytning af letbanestation Forslag nr. 1 Forslag nr. 2 Forslag nr. 3 Underskrifter Sofia Osmani Karsten Andersen Hanne Agersnap Sigurd Agersnap Henrik Bang file:///h:/sbsys/temp/rabiz/dagsorden/preview.html

150 Sbsys dagsorden preview Page 3 of 7 Henriette Breum Ib Carlsen Dorthe la Cour Mette Hoff Gitte Kjær-Westermann Bodil Kornbek Kasper Langberg Karsten Lomholt Martin Vendel Nielsen Søren P. Rasmussen Mette Schmidt Olsen Richard Sandbæk Simon Pihl Sørensen file:///h:/sbsys/temp/rabiz/dagsorden/preview.html

151 Sbsys dagsorden preview Page 4 of 7 Charlotte Shafer John Tefke Magnus Von Dreiager file:///h:/sbsys/temp/rabiz/dagsorden/preview.html

152 Sbsys dagsorden preview Page 5 of 7 Bilag file:///h:/sbsys/temp/rabiz/dagsorden/preview.html

153 Sbsys dagsorden preview Page 6 of 7 Vurdering af flytning af letbanestation Forslag nr. 1 Forslag nr. 2 Forslag nr. 3 file:///h:/sbsys/temp/rabiz/dagsorden/preview.html

154 Sbsys dagsorden preview Page 7 of 7 file:///h:/sbsys/temp/rabiz/dagsorden/preview.html

155

156 Klampenborgvej/Lyngbygårdsvej Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Rapport: Lyngby-Taarbæk Kommune- Klampenborgvej/Lundtoftegårdsvej (kmt 323, ,100) Dato 1. februar 2019 Sagsbehandler Aleks Danmark Mail alda@vd.dk Telefon Dokument Side 1/37 Toldbuen Næstved Telefon bijo@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

157 Indledning Revisionsrapporten og revisionsprocessen Denne rapport indeholder resultatet af en trafiksikkerhedsrevision af følgende projekt: Letbane på Ring 3 Detailprojekt Rapport Lyngby-Taarbæk Kommune - Klampenborgvej/Lundtoftegårdsvej st. 323, ,100 Rapporten er tillægsrevision til de 8 revisionsrapporter, der er udarbejdet for hver af de involverede kommuner i letbaneprojektet samt til den allerede udførte tillægsrevision af krydset fra 29. maj De 8 delrapporter udgør tilsammen trafiksikkerhedsrevisionsrapporten for hele Letbanen på Ring 3 mellem Ishøj Station og Lundtofte (DTU). Denne rapport er det supplement til de eksisterende revisioner. Materialet er ikke i samme detaljeringsgrad som tidligere reviderede tegninger og notater. Dette betyder, at der udelukkende er set på de overordnede streger og derfor er det vigtigt, at man samtidig forholder sig til tillægsrevisionen af krydset fra d. 29. maj Denne trafiksikkerhedsrevision af krydset ved Klampenborgvej og Lundtoftegårdsvej er udført af én trafiksikkerhedsrevisor. Rapporten er kvalitetssikret af en anden trafiksikkerhedsrevisor. Revisionen er foretaget på baggrund af fremsendte tegninger med skitserede kryds. Materialet er ikke detaljeret nok til at kunne kaldes en trin 3, dette er nærmere en trin 2. Trafiksikkerhedsrevisionen er en ren trafiksikkerhedsmæssig granskning af det forelagte projektmateriale, og der er ikke foretaget andre vurderinger end de rent trafiksikkerhedsmæssige. Projektmaterialet er systematisk gennemgået med henblik på at afdække, om projektet rummer geometriske udformninger, afmærkninger eller andre former for tekniske løsninger, som kan forventes at give anledning til trafiksikkerhedsmæssige problemer. Trafiksikkerhedsrevisionens resultat foreligger som en række kommentarer til projektet. Revisionskommentarerne er opdelt på følgende vis: Problemer Beskriver forhold af en sådan trafiksikkerhedsmæssig betydning, at det efter revisors vurdering bør føre til projektændring inden videre projektering. Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 2

158 Anbefalinger Bemærkninger Beskriver for hvert af de beskrevne problemer et muligt løsningsforslag med henblik på at fjerne eller på afgørende vis reducere ulykkesrisikoen eller hvis dette ikke er muligt at beskytte eller advare trafikanterne. Beskriver forhold, der erfaringsmæssigt kan udvikle sig til problemer, og bør søges imødegået i det videre arbejde med projektet, men ikke nødvendigvis kræver stillingtagen til projektændringer på det aktuelle stade i projektforløbet. Det skal understreges, at trafiksikkerhedsrevisionen af natur er "negativ", idet revisionsrapporten alene kommenterer forhold, der vurderes at kunne medføre trafiksikkerhedsmæssige problemer, mens der ikke bruges ressourcer på at fremhæve de gode løsninger. Vejdirektoratet har i foråret 2015 gennemført en trafiksikkerhedsrevision af projektet svarende til Trin 2, Skitseprojekt. Derudover er projektet blevet justeret efter ønske/aftale med kommunerne, bl.a. ændring af linjeføring. Efterfølgende foretog Vejdirektoratet en trin 2/3 trafiksikkerhedsrevision af letbaneprojektet, også den pågældende strækning med tilhørende kryds, denne blev afleveret 29. nov Parterne og revisionsgrundlaget Trafiksikkerhedsrevisionen er foretaget i januar 2019 af Vejdirektoratet ved certificeret trafiksikkerhedsrevisor Aleks Danmark, Vejdirektoratet. Kvalitetskontrollen er udført af certificerede trafiksikkerhedsrevisor Kristian Larsen Nørgaard, Vejdirektoratet. Bygherre for projektet er Metroselskabet I/S ved trafikplanlægger Morten Nørgaard Olesen på vegne af Ring 3 Letbane I/S. Projekterende er firmaet COWI A/S. Revisionen er gennemført på grundlag af følgende tegningsmateriale: 3.St. v/fortunen på Klampenborgvej, Lyngbygårdsvej 132 A 132 P mål: 1: St. v/fortunen på Klampenborgvej, Lyngbygårdsvej 132 A 132 P mål: 1:1000 med tekster. Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 3

159 Letbane-perron placeret meget tæt på Klampenborgvej Problem Den nye nærbanestation på Klampenborgvej ligger meget tæt på kørebanen. Ud fra tegningen er det vurderet, at der er ca. 0,5 meter mellem perronen og den vestgående kørebane på Klampenborgvej. Afstanden mellem kørebanen og perronen er meget lille Ventende passagerer på perronen vil have fokus på letbanetoget og vil ikke have øje for biltrafikken på Klampenborgvej, selvom den er meget tæt på. Det må forventes, at letbanepassagererne vil stå med rygge til biltrafikken. En uopmærksom letbanepassager, der træder baglæns, eller en vildfaren bil vil let kunne medføre en trafikulykke. Anbefaling Der bør være minimum én meter skillerabat mellem kørebane og perron. Endvidere bør der være en fysisk adskillelse mellem kørebane og perronen, som forhindrer at letbanepassagererne træder ud på kørebanen og bilerne i at komme ind på perronen. For eksempel et ikke påkørselsfarligt trådhegn, rækværk el. Alternativt kan letbanestationen ændres, således at der er en perron mellem sporene, så de ventende letbanepassagerer ikke kommer tæt på kørebanen. Projekterendes svar: Projekterende er enig i anbefaling. Der sikres 1,0 m s rabatbredde mellem bagkant af perron og nærmeste kørespor. Stationsdesignet forhindrer at ventende passagerer kan træde ud på kørebanen. Den nødvendige bredde tilvejebringes ved mindre sideudvidelse mod syd, hvor der er eksisterende rabat mellem østgående kørespor og cykelsti. Bygherres beslutning: Bygherre er enig. Rabatbredde tilvejebringes jf. projekterendes svar. Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 4

160 Placering af letbanestation udenfor vejkryds Problem Placering af en letbanestation udenfor vejkryds bevirker, at cyklister og fodgængere vil forsøge at krydse Klampenborgvej udenfor kryds for at krydse over til letbanestationen i stedet for at anvende de signalregulerede kryds ved Lundtoftegårdsvej og ved Sorgenfrigårdsvej. Cyklister og fodgængere vil krydset over Klampenborgvej til og fra letbanestationen, hvis de kan komme til det. Anbefaling Der bør opsættes et hegn langs Klampenborgvej på så lang en strækning, at trafikanter til og fra letbanetoget tvinges til at gå hen til de nærliggende signalregulerede kryds for at krydse over Klampenborgvej. Forslag til nyt hegn langs Klampenborgvej Projekterendes svar: Projekterende er delvist enig i anbefaling. Klampenborgvej er facadeløs og naturlige gangveje er via det interne vejsystem på Kornager på sydsiden Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 5

161 af Klampenborgvej, hvorfor risikoen for gående der krydser Klampenborgvej midt på strækningen er minimal. Det medgives at der kan være behov for at styre fodgængere hen til krydset ved Lundtoftegårdsvej og hindre fodgængeres krydsning over Klampenborgvej mellem stationen og krydset. Projekterende vil derfor anbefale at afhjælpning af denne risiko kombineres med afhjælpning af risikoen for at biler påkører stationen eller tog i spor, hvorfor rabat anvendes til opsætning af autoværn mod øst tilbage til cykelstiens krydsning af sporene umiddelbart øst for krydset med Lundtoftegårdsvej. Bygherres beslutning: Bygherre er delvist enig i problemstillingen. Autoværn anvendes øst for stationen frem til cykelstiens krydsning af sporene ved Lundtoftegårdsvej til at forhindre at fodgængere krydser letbanen og Klampenborgvej i til-/frafarten for krydset. Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 6

162 Venteareal for fodgængere mellem sporene Problem I krydset mellem Luntoftegårdsvej og Klampenborgvej, hvor letbanen drejer rundt om hjørnet, er der ca. 5 meter mellem letbanesporerne. Afstanden vurderes, så stor, at fodgængere let kan tro, at man kan stå i midten mellem sporene og vente, med risiko for at blive kørt ned af et letbanetog fra den modsatte retning. Støttepunkt mellem letbanesporene Anbefaling Enten bør afstanden mellem skinner være så lille, at det er åbenlyst, at man ikke kan vente mellem de 2 letbanespor ellers bør afstanden være så stor, at der kan udformes et egentligt kantstensbegrænset støttepunkt mellem de 2 spor. Projekterendes svar: Projekterende er ikke uenig i problemstilling men er uenig i anbefaling. Sporenes indbyrdes placering i kurven er dikteret af nødvendigt fritrumsprofil for tog der mødes og afstand mellem spor kan ikke reduceres. En øget afstand for etablering af støttehelle kræver lille radius og er ikke optimal for letbanens drift og sikkerhed. Projekterende anbefaler at der i den videre projektering arbejdes med tydeliggørelse af arealets status ved hjælp af afmærkning og skiltning der gør brugere opmærksom på at ophold ikke er tilladt. Bygherres beslutning: Bygherre er enig i problemstillingen. Skiltning og afmærkning, fx ubrudt markering af fodgængerfelt og evt. blåt cykelfelt, anvendes til at understrege at begge spor krydses uden ophold. Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 7

163 Dobbeltrettet cykeltrafik Problem Den enkeltrettet cykelsti i nordsiden af Klampenborgvej vil meget sandsynlig blive brugt som dobbeltrettet cykelsti, da letbanestationen ligger omtrent midt på strækningen mellem Luntoftegårdsvej og Sorgenfrigårdsvej. Cykelstien i nordsiden vil blive brugt dobbeltrettet Det vil være tidsbesparende for cyklister, som kommer på Klampenborgvej fra Sorgenfrigårdsvej, at cykle på den nordlige cykelsti i stedet for at cykle hen til stitunnellen øst for Lundtoftegårdsvej eller cykle bag om via Lyngbygårdsvej. Endvidere vil der være cyklister, der kommer fra letbanestationen, og skal mod øst mod Lyngbygårdsvej, som vi fristes til at cykle mod færdselsretningen. Cykeltrafik i begge retninger på en enkelrettet cykelsti vil betyde, at der kan blive trængsel og tæt trafik på stien, samt der vil opstå risiko for at en overhalende cyklist vil støde ind i en modkørende cyklist. Anbefaling Det anbefales at etablere en dobbeltrettet sti i nordsiden af vejen mellem stien vest for tankstationen og hen til krydset ved Sorgenfrigårdsvej. Ved krydset ved Sorgenfrigårdsvej laves der mulighed for at anvende det signalregulerede krydset til at krydse vejen. Ved stien vest for tankstationen ledes de østkørende cyklister ned af stien ned til Lyngbygårdsvej. Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 8

164 Projekterendes svar: Projekterende er uenig i anbefaling. Afhængig af cyklistens destination mod nord, så vurderes en cyklist ikke at fremme sin rejse ved at vælge en rute der sker via cykelstien langs nordsiden af Klampenborgvej for at passere letbanestationen og dreje ind på stien langs tankstationen og videre til Lyngbygårdsvej fremfor at vælge en sikker rute på sydsiden af Klampenborgvej der krydser Klampenborgvej ude af niveau eller for den mere sikre cyklist at vælge den direkte rute via Lyngbygårdsvej. Projekt fastholdes. Bygherres beslutning: Bygherre er uenig i behovet for dobbeltrettet cykelsti på nordsiden. Projektet ændres ikke. Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 9

165 Afstand og adskillelse mellem cykelsti og perron Problem Det antages, at perronen er i et højere niveau end den sideliggende cykelsti. Afstanden mellem perron og cykelsti har betydning for trafiksikkerheden for cyklisterne. Hvis der ikke er den fornødne afstand, er der risiko for, at cyklisterne rammer perron/rækværk på perron og kan vælte. Løsning Der sikres en afstand mellem perron/rækværk og cykelstien på min. 30 cm for at sikre det fornødne fritrum til cyklisterne. Projekterendes svar: Projekterende er enig i anbefaling. Cykelstiens kant mod perron skal som minimum have en afstand på 30 cm til bagkant af perron, hvilket også er det som revisionsgrundlaget er baseret på. Bygherres beslutning: Bygherre er enig. De 30 cm afstand skal være sikret i detailprojektet. Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 10

166 Manglende faciliteter til cykelparkering mm. Bemærkning Det fremgår ikke af materialet, at der ved eller omkring letbaneperronen etableres cykelparkering mm. Dette kan være et problem for de mange kunder, som vil vælge dette stop. Cykler mm. vil derfor blive henstillet og smidt ved nærmeste lygtepæl, hegn, skur mm. Dette er til gene for de andre trafikanter og cyklister på strækningen. Det bør overvejes, hvorledes publikumsfaciliteter placeres således, at der er fri fremkommelighed på fortov såvel som cykelsti. Projekterendes svar: Ansvaret for etablering af cykelparkering til letbanens stationer påhviler vejmyndigheden i dette tilfælde er det Lyngby-Taarbæk Kommunes ansvar og opgave at etablere den fornødne cykelparkering. Bygherres beslutning: Bygherre er enig, cykelparkering og øvrige faciliteter på stationspladsen skal planlægges og bearbejdes. Det er Lyngby-Taarbæk Kommune der er ansvarlig for udarbejdelse af dette projekt. Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 11

167 Lukning af stiforbindelse Bemærkning Det fremgår af tegningen, at der er en stiforbindelse mellem boligområdet og letbanestationen. Denne bliver dog ifg. tegning lukket med en høj sikker afskærmning mellem tankstation og letbane. Det bør overvejes, om det vil være mere hensigtsmæssigt, hvis fodgængere kunne anvende stien til betjening af letbanestationen. Projekterendes svar: Revisors kommentar er desværre afledt af en misforståelse. Den viste linje på tegningen indikerer ikke en afskærmning og adgang til stien er åben som ønsket. Ingen ændring til projektet. Bygherres beslutning: Bygherre er enig i projekterendes besvarelse. Adgang til stien skal være åben. Ingen ændring til projektet. Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 12

168 Tidligere revisionskommentarer. Bemærkning Da dette er en tillægsrevision til allerede tidligere fremsendte revisioner af krydset som er foretaget på et højere revisionstrin - skal I huske at medtage de problemer og bemærkninger, som allerede er pointeret i disse revisioner. Erklæring Vi har gennemgået planerne og dokumenterne, som er nævnt i afsnit Trafiksikkerhedsrevisionen er gennemført med det ene formål at udpege alle de forhold ved projektet, som bør ændres for at forbedre forslagets trafiksikkerhed. De fundne problemer er beskrevet i denne rapport. De ledsagende anbefalinger fremsættes hermed til overvejelse. Aalborg, den 01. februar 2019, revisor Aleks Danmark Letbane på Ring 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2 Lyngby-Taarbæk Kommune 13

169

170 11. januar 2018 Bestyrelsens indstilling til ejerne om godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelse af letbanen på Ring 3 1. Resumé og indstilling Hovedstadens Letbane har afsluttet udbudsprocessen af de otte letbanekontrakter, og revisionsfirmaet EY har gennemført et endeligt kvalitetstjek af projektets risikoregister og reserver. Den samlede økonomi for letbanen holder sig inden for det samlede budget, som fremgår af anlægsloven på godt 6,2 mia.kr. (2017-priser), og inkluderer en tilstrækkelig reserve. Resultatet af udbuddet af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer svarer til det forventede budget i anlægsloven. Buddene på de egentlige anlægsopgaver ligger 425 mio. kr. over budget, og en forlængelse af anlægsfasen øger udgifterne med yderligere 300 mio. kr. Projektets renteomkostninger er derimod 700 mio. kr. lavere end forventet. Dette medfører, at der udestår finansiering af 25 mio. kr. Beløbet vil blive finansieret via den afsatte anlægsreserve på 1,1 mia. kr. Revionsvirksomheden EY anbefaler et reserveniveau på procent af anlægsomkostningerne. Det svarer til mellem 440 og 880 mio. kr. Hovedstadens Letbane har afsat en reserve på godt 1 mia. kr., svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag. Ejernes indskud vil således forblive uændret, hvis indstillingen godkendes. Der er opnået en besparelse på 9 mio. kr. på de driftsrelaterede anlægsinvesteringer. Beløbet afsættes i en pulje som opsparing til mulige fremtidige behov, herunder behov for kapacitetsudvidelser af letbanen. Puljen medfører ikke ændringer i ejernes årlige driftstilskud. Projektets tidsplan fastlægges til andet halvår af Dette sker som følge af ledningsejernes krav om længere tid, udskydelse af ekspropriationerne og drøftelser med tilbudsgiverne og den deraf følgende længere anlægsproces. Tidsplanen fastlægges med forbehold for, at Ekspropriationskommissionens kan gennemføre de tidskritiske ekspropriationer i Hovedstadens Letbane vil i 1. kvartal 2018 give ejerne en status herfor med evt. anbefaling om åbningen. LS-X-BEST-M Page 1 of 44

171 1.1. Lovgrundlag I henhold til Lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014 forudsætter indgåelse af kontrakter om anlæg og drift og vedligeholdelse af letbanen ejernes forudgående godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbaneprojektet. Inden forelæggelse af en indstilling til ejerne om godkendelse af letbaneprojektets gennemførelse har Hovedstadens Letbane I/S (Hovedstadens Letbane) haft til opgave at gennemføre de forberedende arbejder inden for en ramme på 475 mio. kr. (2013-priser) svarende til 502 mio. kr. (2017-priser). De forberedende arbejder har blandt andet bestået i udarbejdelse af et skitseprojekt og på dette grundlag yde bistand til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets tilvejebringelse af en VVM-vurdering af projektet. VVMvurderingen indgik i Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 (anlægsloven) fra maj Hovedstadens Letbane har desuden haft til opgave at forberede ledningsomlægninger, ekspropriationer m.v. samt at gennemføre udbud af anlæg og drift af letbanen. Resultatet af udbuddet foreligger nu og kan danne grundlag for ejernes godkendelse af grundlaget for indgåelse af anlægs-, drifts- og vedligeholdelseskontrakterne og dermed for gennemførelse af letbanen. I de følgende afsnit 2 9 er letbaneprojektets funktionalitet og teknologi samt projektets konsekvenser for naboer, miljø og trafik beskrevet. Endvidere er der redegjort for tilkøb samt for ledningsomlægninger og ekspropriationer. Ligesom der er foretaget en gennemgang af udbudsprincipperne og udbudsprocessen og resultaterne heraf - herunder særlige krav som sociale klausuler og justeringer af kontraktkrav under udbudsprocessen. Endelig er der redegjort for både de anlægsøkonomiske og de driftsøkonomiske konsekvenser for projektet og dermed ejerkredsen og for tidsplanen for anlægsprocessen samt givet forslag til den fremtidige organisering af samarbejdet mellem ejerne og selskabet Overordnet anlægsøkonomi Som resultat af udbuddet af anlægsopgaverne (ombygning af veje, broer m.v. og anlæg af jernbaneinfrastruktur) vil det være nødvendigt at forhøje anlægsbudgettet med 425 mio. kr. (2017-priser) på grund af højere tilbud på ombygning af veje og broer m.v. (CW-kontrakter). Endvidere vurderes det nødvendigt at forhøje anlægsbudgettet med 300 mio. kr. (2017-priser) som følge af den længere anlægsperiode på grund af den ændrede strategi for ledningsomlægninger og deraf følgende udskudte ekspropriationer m.v. LS-X-BEST-M Version: Page 2 of 44

172 Samtidig har bestyrelsen efter anbefaling fra Sund & Bælt besluttet at renteafdække op til 2/3 af selskabets maksimale nettogæld med en besparelse på ca. 700 mio. kr. (2017-priser) til følge. På denne baggrund vil der være behov for at anvende ca. 25 mio. kr. (2017-priser) af korrektionsreserven, der samlet er på mio. kr. (2017-priser). Den samlede korrektionsreserve udgør herefter mio. kr. (2017-priser) svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag. Resultatet af udbuddet af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer er, at der ikke er grundlag for ændringer i dette budget. Det overordnede resultat af udbud og opdatering af det samlede anlægsbudget fremgår af skemaet nedenfor. Hovedstadens Letbanes samlede projektøkonomi Mio. kr priser Omkostninger Finansiel besparelse Reserver Budget Anlægslov/principaftale Tillæg efter udbud +425 Tillæg længere anlægsperiode m.v Renteafdækning -700 Brug af reserve -25 I alt Skemaet viser den samlede anlægsøkonomi for letbanen på Ring 3. Letbaneprojektets anlægsomkostninger er imidlertid opdelt i egentlige anlægsomkostninger (anlægsomkostninger), som finansieres af staten, Region Hovedstaden og de elleve letbanekommuner, og driftsrelaterede anlægsinvesteringer (driftsrelaterede anlægsinvesteringer), som finansieres af Region Hovedstaden og de elleve letbanekommuner som led i finansieringen af driften af letbanen. I afsnit 6. Økonomi, risiko og reserver er der redegjort for anlægsomkostningerne i et selvstændigt afsnit 6.2., mens de driftsrelaterede anlægsinvesteringer indgår i afsnittet om driftsøkonomi, afsnit 6.3. Som det fremgår af skemaet, vil det samlede anlægsbudget kunne fastholdes på det hidtidige niveau med en tilstrækkelig reserve. Udbuddet af de egentlige anlægsopgaver og de driftsrelaterede anlægsopgaver giver således ikke anledning til at ændre ejernes indskud/ betalinger til letbaneprojektets gennemførelse. LS-X-BEST-M Version: Page 3 of 44

173 1.3. Ekstern kvalitetssikring af projektets aggregerede risiko og afledte reservebehov Efter anmodning fra transport-, bygnings- og boligministeren har Hovedstadens Letbane bedt revisionsfirmaet EY foretage en ekstern kvalitetssikring af letbaneprojektets aggregerede risiko og det deraf afledte behov for reserver. EY har foretaget en gennemgang af projektets basisoverslag og har gennemgået projektets risikoregister og risikoproces, herunder håndteringen af justeringer af kontraktkravene i udbudsperioden. EY har fundet, at både basisoverslag og risikoregister og risikoproces har et passende niveau på projektets nuværende stade. EY har endvidere gennemgået forudsætningerne for den besluttede renteafdækning og har fundet disse rimelige og realistiske. Letbaneprojektets kvalitetssikrede aggregerede risiko er på 330 mio. kr. (2017- priser). EY er imidlertid af den opfattelse, at reservebehovet bør baseres på en kombination af den aggregerede risiko og en pejling i forhold til Ny Anlægsbudgettering og erfaringerne fra andre tilsvarende projekter på samme stade. EY vurderer på dette grundlag, at letbaneprojektet på det nuværende stade bør have reserver på pct. af basisoverslaget, det vil sige på mellem 440 og 880 mio. kr. (2017-priser). Som det fremgår af skemaet ovenfor, er den resterende reserve efter udbud og opdatering af anlægsbudgettet på mio. kr. (2017-priser), svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag Driftsøkonomi Udbuddet af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer og opdateringen af de dertil knyttede øvrige anlægsomkostninger, herunder bygherreorganisation, er resulteret i lidt lavere omkostninger end budgetteret. Afvigelsen på 9 mio. kr. foreslås indsat i en pulje med henblik på opsparing til fremtidige kapacitetsbehov i forbindelse af driften af letbanen. Udbuddet og opdateringen af budgettet for de driftsrelaterede anlægsinvesteringer giver således ikke anledning til ændring af ejernes årlige driftsindskud. Udbuddet af drift og vedligeholdelse er resulteret i samlede driftsomkostninger, som ligger inden for selskabets langtidsbudget med de usikkerheder, der altid må være knyttet til fremtidige forhold. Det gælder blandt andet de fremtidige passagerindtægter. Driftsøkonomien giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i ejernes årlige driftsindskud. LS-X-BEST-M Version: Page 4 of 44

174 1.5. Tidsplan I anlægsloven er det forudsat, at letbanen kan åbne for passagerdrift i 2023/24. Heri er indeholdt en forlængelse af anlægsperioden som følge af den ændrede strategi for ledningsomlægninger. En række af ledningsejerne har imidlertid tilkendegivet, at de forventer en længere proces for ledningsomlægninger end først antaget. Hertil kommer, at tidskritiske ekspropriationer ikke har kunnet gennemføres, før ejergodkendelsen foreligger. Tidsplanen for gennemførelse af letbanen skal desuden ses i sammenhæng med den udskydelse af udbudsprocessen, som var en følge af den senere vedtagelse af anlægsloven og den eksterne granskning af projektets økonomi, som fandt sted i sommeren og efteråret Endelig har tidsplanen været drøftet med tilbudsgiverne i forbindelse med udbudsprocessen med henblik på at opnå en så realistisk tidsplan for anlægsarbejderne som muligt. Samlet indebærer disse ændringer - ledningsejernes krav om længere tid, udskydelsen af ekspropriationerne og drøftelserne med tilbudsgiverne - at åbningen af letbanen efter den opdaterede tidsplan forventes at finde sted i andet halvår af Det kan tilføjes, at udskydelsen af ejergodkendelsen til begyndelsen af 2018, indebærer en ekstra udfordring, fordi en række tidskritiske ekspropriationer, som er aftalt med Ekspropriationskommissionen, ikke kan gennemføres som planlagt. Som det fremgår af afsnit Tidskritiske ekspropriationer, er det Ekspropriationskommissionen, der afgør, hvornår ekspropriationerne kan gennemføres. Selskabet vil bede kommissionen søge om muligt at tilrettelægge ekspropriationerne, således at åbning af letbanen kan fastholdes til andet halvår Men der består en risiko for, at dette ikke er muligt. Selskabet vil vende tilbage herom i 1. kvartal Økonomiske konsekvenser for ejerkredsen Som det fremgår, vil hverken udbuddet eller opdateringen af anlægs- og driftsbudgetterne give anledning til ændringer af det samlede overordnede budget, herunder vil der kunne fastholdes reserver på mere end det anbefalede niveau. Udbuddet og opdateringen af anlægs- og driftsbudgetterne giver således heller ikke anledning til ændringer i ejernes indskud/betalinger hverken til anlæg eller drift af letbanen Indstilling På denne baggrund indstiller bestyrelsen, at ejerne godkender det økonomiske grundlag for gennemførelse af letbanen på Ring 3. Det indstilles, at ejerne herunder godkender, LS-X-BEST-M Version: Page 5 of 44

175 - At anlægs- og driftskontrakterne indgås på det foreliggende grundlag - At besparelsen ved renteafdækningen på ca. 700 mio. kr. (2017-priser) anvendes til modregning af de ekstra anlægsomkostninger på ca. 725 mio. kr. (2017-priser) som følge af udbuddet og den længere anlægsperiode - At korrektionsreserven nedskrives med det resterende beløb forventet ca. 25 mio. kr. (2017-priser) til ca mio. kr. (2017-priser), svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag - At de afsatte korrektionsreserver således fastholdes og dermed, at ejernes forudsatte indbetalinger til finansiering af anlægsomkostningerne fastholdes på det forudsatte niveau. - At den resterende del af den såkaldte 10 pct. korrektionsreserve ca. 342 mio. kr. (2017-priser) indgår som reserve i selskabets økonomistyring, mens håndteringen af 20 pct. korrektionsreserven fastholdes som hidtil forudsat - At de sparede 9 mio. kr. på de driftsrelaterede anlægsinvesteringer afsættes i en pulje med henblik på opsparing til mulige fremtidige behov, herunder behov for kapacitetsudvidelser af letbanen. Afsættelse af en sådan pulje kan ske uden at ændre ejernes årlige driftsindskud. - At tidsplanen ændres som følge af ledningsejernes krav om længere tid, udskydelsen af ekspropriationerne og drøftelserne med tilbudsgiverne og den deraf følgende længere anlægsproces. På denne baggrund forventes åbningen af Letbanen for passagerdrift at ske i andet halvår af Dette er under forbehold for Ekspropriationskommissionens muligheder for at gennemføre de tidskritiske ekspropriationer i Hovedstadens Letbane vil i 1. kvartal 2018 give ejerne en status herfor med evt. anbefaling om åbningen. LS-X-BEST-M Version: Page 6 of 44

176 2. Aftale- og lovgrundlag 2.2. Letbanen på Ring 3 Letbanen på Ring 3 kommer til at gå igennem 8 kommuner og danne rammen om et udviklings- og vækstområde på den 28 km lange strækning mellem Ishøj og Lyngby. Letbanen vil øge tilgængeligheden til områderne og tiltrække private investeringer, fordi mange virksomheder og borgere ønsker at lokalisere sig i nærheden af vedvarende og effektiv kollektiv transport. Der er planlagt 29 stationer og letbanen skal gøre det nemt, hurtigt og komfortabelt at rejse på tværs af hovedstadsområdet og dermed give borgerne i Hovedstadsområdet et højklasset og effektivt kollektivt trafiksystem. Letbanen vil køre hvert femte minut i dagtimerne uden køreplan og vil sammenbinde de fem S-toglinjer, den regionale togtrafik og den overordnede bustrafik og dermed medvirke til at skabe et sammenhængende kollektivt trafiksystem, der vil øge den samlede mobilitet i Hovedstadsområdet til gavn for hele Hovedstadens befolkning. Letbanen kommer samtidig til at betjene boligområder, arbejdspladser, bycentre, offentlige institutioner blandt andet uddannelsesinstitutioner og hospitaler og fritidsaktiviteter såvel som byudviklingsområder. Det vurderes, at letbanen kan generere op mod nye arbejdspladser og op mod nye indbyggere frem mod Hertil kommer direkte og afledte job i anlægsperioden svarende til ca årsværk samt 240 nye permanente job, når letbanen kører Aftale- og lovgrundlag for letbanen på Ring 3 I juni 2011 indgik Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Høje-Taastrup, Hvidovre, Vallensbæk og Ishøj kommuner en samarbejdsaftale med staten ved transportministeren og Region Hovedstaden om en letbane på Ring 3. Med samarbejdsaftalen forpligtede parterne sig til at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for etablering af en letbane. Inden da i april 2011 havde kommunerne forpligtet sig over for hinanden på den indbyrdes fordeling af omkostningerne. Efter tilvejebringelse af et beslutningsgrundlag indgik de samme parter i juni 2013 en Principaftale, der forpligtede parterne sig til at anlægge en letbane på Ring 3, herunder at igangsætte et udbud af anlægsopgaverne og en række forberedende arbejder samt til at stifte et selskab til at stå for anlæg og drift af letbanen. Som led i Principaftalen indgik, at ejerne skal tage endelig stilling til gennemførelse af projektet, inden de store anlægs- og driftskontrakter indgås. Principaftalen fastlagde letbaneprojektet i den form, parterne var enige om at gennemføre. Parterne aftalte endvidere den indbyrdes fordeling af LS-X-BEST-M Version: Page 7 of 44

177 omkostningerne hertil. Principaftalen dannede grundlag for selskabs- og projekteringsloven om letbane på Ring 3, som blev vedtaget af Folketinget i februar Loven giver parterne hjemmel til at stifte et interessentskab, Ring 3 Letbane I/S senere benævnt Hovedstadens Letbane I/S, som blev stiftet i juni Det blev samtidig fastlagt, at indgåelse af kontrakter om anlæg og drift, herunder vedligehold af letbanen på Ring 3, kræver ejernes godkendelse af det økonomiske grundlag for letbanen baseret på resultatet af udbudsprocessen. I maj 2016 vedtog Folketinget en anlægslov for letbanen. Hovedstadens Letbane kan ifølge denne lov - efter gennemførelse af udbud indgå kontakter og anlægge letbanen, såfremt interessenterne godkender det økonomiske grundlag herfor. Det blev samtidig lagt fast, at Hovedstadens Letbane kan anvende 475 mio. kr. (2013-priser) svarende til 502 mio. kr. (2017-priser) til forberedende arbejder frem til ejergodkendelsen fsva. anlægsinvesteringerne. Hertil kommer forberedelsen af de driftsrelaterede udgifter. På baggrund af henvendelser fra en række store ledningsejere indgik det i anlægsloven, at ledningsomlægningerne først kan påbegyndes, når ejergodkendelsen på grundlag af udbuddet foreligger. Det indebærer, at ledningsomlægningerne først kan igangsættes samtidig med anlægsarbejderne og ikke sideløbende med udbudsprocessen, som det er normal praksis og derfor også var forudsat for letbanen. Denne ændring indebærer, dels at letbaneprojektet har fået pålagt en ekstraordinær koordineringsopgave mellem ledningsejerne og anlægsentreprenørerne, som i lovbemærkningerne er omtalt som en risiko for ekstraomkostninger på 100 mio. kr., dels at anlægsperioden er forlænget med 2-3 år, ligeledes med ekstraomkostninger til følge. Den ændrede strategi for ledningsomlægninger har efterfølgende betydet, at ekspropriationerne først kan gennemføres efter ejergodkendelsen. Hertil kommer, at ledningsejerne har krævet længere tid til deres arbejde, samt at selskabet som led i udbudsprocessen har drøftet tidsplanen med tilbudsgiverne med henblik på at opnå en så realistisk tidsplan for anlægsarbejderne som muligt. Dette har yderligere forlænget anlægsperioden, således at Letbanen på baggrund af udbuddet forventes at åbne i andet halvår af Hertil kommer, at en række tidskritiske ekspropriationer hidtil har været planlagt gennemført i begyndelsen af Dette er ikke længere muligt, jf. omtalen under afsnit Tidskritiske ekspropriationer. Endelig indgik det i anlægsloven, at staten ændrede sin repræsentation i bestyrelsen fra tre til fem medlemmer, ligesom det blev aftalt, at alle deltagere i letbaneprojektet skal afsætte en korrektionsreserve på 30 pct. af LS-X-BEST-M Version: Page 8 of 44

178 anlægssummen i overensstemmelse med principperne i Ny Anlægsbudgettering. Endelig besluttedes det at gennemføre en ekstern granskning af projektets økonomi, aggregerede risiko og reserver Valg af teknologi Ved fastlæggelsen af de overordnede mål for letbanen på Ring 3 slog ejerkredsen fast, at man ønskede et velafprøvet, driftssikkert standardsystem og ikke et udviklingsprojekt. Det har derfor været klart, at letbanen skulle udbydes som et standard letbanesystem forsynet med strøm fra køreledninger. Med henblik på at sikre, at den valgte teknologi på den ene side er kendt og velafprøvet og på den anden side up to date foretog Hovedstadens Letbane to undersøgelser som led i forberedelsen af udbuddet af letbanen. De to undersøgelser vurderede, om der burde tages højde, dels for førerløs drift, dels for en eventuel udvikling indenfor ledningsfri kørsel. Undersøgelsen om førerløs drift konkluderede, at der ikke på tidspunkt for udbuddet med fordel kunne tages højde for førerløs drift. Det vurderedes således, at førerløse letbaner næppe vil være udviklet til et niveau, som gør dem anvendelige på Ring 3 Letbanen, før det vil være aktuelt at udskifte de tog, som anskaffes ved det nu gennemførte udbud. Indførelse af førerløs teknologi vil derfor formentlig være relevant at inddrage i overvejelserne, når togparken skal udskiftes. Undersøgelsen af udviklingen af ledningsfri kørsel konkluderede, at selv om udviklingen af ledningsfri kørsel synes at gå relativt hurtigt, findes der endnu ikke eksempler på letbanesystemer, der fungerer i praksis under de betingelser, der vil gælde for letbanen på Ring 3. Letbanen på Ring 3 er således karakteriseret ved at skulle køre med en høj gennemsnitshastighed og en høj maksimal hastighed, samt med en høj frekvens. Samtidig udgør letbanen på Ring 3 et relativt stort og udbygget letbanesystem med store afstande mellem en del af stationerne. Hertil kommer, at de klimatiske forhold, hvorunder letbanen på Ring 3 skal fungere, adskiller sig væsentligt fra de forhold, hvorunder sådanne systemer i dag afprøves. Der har således hverken teknologisk, praktisk eller kommercielt (manglende konkurrence på grund af systemspecifikke systemer) været grundlag for at ændre strategi med hensyn til letbanens strømforsyning. Undersøgelsen viste imidlertid også, at de løsninger med ledningsfri kørsel, som synes mest fremgangsrige, er løsninger med batterier på togene, som lades op ved stop på stationerne. Indførelse af et sådant system vil kræve en ændring af togenes teknologi og en udbygning af stationerne med særligt opladningsudstyr. LS-X-BEST-M Version: Page 9 of 44

179 Når denne teknologi på et tidspunkt er udviklet til et niveau og en driftspålidelighed, som gør den anvendelig på letbaner som den på Ring 3, vil denne teknologi kunne implementeres på letbanen på Ring 3. Dette vil mest hensigtsmæssigt kunne ske i forbindelse med udskiftning eller renovering af togene. En fornyet undersøgelse foretaget i dette efterår har bekræftet de tidligere undersøgelser. Førerløs drift af et letbanesystem har i den seneste tid været underkastet en test med rangering af tog på et depotområde, det vil sige afskærmet fra den egentlige drift. Men det vurderes fortsat, at førerløs drift vil være en løsning på længere sigt. Til gengæld sker der løbende en udvikling af automatiske systemer til støtte for førerne af letbanetog med henblik på at opnå større sikkerhed ved driften af letbaner, svarende nogenlunde til de udviklinger som sker i bilers sikkerhedsudstyr. Et sådant system til støtte for førerne vil blive indført på Ring 3 letbanen og vil løbende kunne forbedres efterhånden, som denne teknologi udvikles og viser sin funktionsduelighed og pålidelighed i drift. Køreledningsfri drift er indført i Birmingham på en strækning i indre by, ligesom en køreledningsfri letbane er etableret i et uddannelsescenter i Doha. I Newcastle i Australien overvejes der indført ledningsfri kørsel i en del af den centrale by. Men det er fortsat vurderingen, at der er tale om udviklingsprojekter og ikke industrielle standardprodukter, og at disse udviklingsprojekter fortsat ikke er anvendelige under de forhold, som gælder for Ring 3 letbanen. 3. Udbudsstrategi og proces 3.2. Overordnet udbudsstrategi I udredningen om letbanen og dermed Principaftalen var det forudsat, at Letbanen skulle udbydes som tre totalentreprisekontrakter: en Civil Workkontrakt (CW) (ombygning af veje og broer m.v.), en Transportsystem-kontrakt (TS) (tog, kontrol- og vedligeholdelsescenter (CMC) m.v.) og en Drifts- og Vedligeholdelseskontrakt (O&M). Hovedstadens Letbanes bestyrelse vedtog imidlertid i foråret 2015 en ændret udbudsstrategi, som interessenterne efterfølgende godkendte. Formålet med den ændrede udbudsstrategi var primært at sikre de bedst mulige konkurrencevilkår med henblik på at opnå optimale kontraktbetingelser for både kvalitet og pris. Totalentrepriseformen det vil sige udbud på funktionskrav suppleret med enkelte specifikke krav blev fastholdt, dog blev omfanget af specifikke krav udvidet af hensyn til at sikre tilpasningen til krydsningerne med såvel banestrækninger som motorveje. Samtidig blev CW-kontrakten opdelt i fem mindre kontrakter dog med visse kombinationsmuligheder mellem disse LS-X-BEST-M Version: Page 10 of 44

180 kontrakter, jf. nedenfor. Endvidere blev TS-kontrakten opdelt i en kontrakt for det egentlige transportsystem, herunder leverance af tog og anlæg af jernbaneinfrastruktur (skinner, køreledninger, transformerstationer m.v.), og en kontrakt for bygningen på CMC, dog i form af en såkaldt nominated subcontractor til TS-kontrakten. Udbuddet blev således sammensat af otte kontrakter: fem CW-kontrakter, en TS-kontrakt, en O&M- kontrakt og en kontrakt for bygningen på CMC. Den ændrede udbudsstrategi med den øgede opdeling i mindre kontrakter og de mere detaljerede krav til udformningen af broer over baner m.v. flyttede en del af omkostningerne til projektering frem til perioden før udbuddet og dermed væk fra entreprenørerne og over til bygherreorganisationen. Omkostningerne til forberedende arbejder, som gennemføres inden ejergodkendelsen blev derfor forhøjet fra 375 mio. kr. til 475 mio. kr. (2013-priser), hvilket blev bekræftet i forbindelse med Folketingets vedtagelse af anlægsloven i maj Ved fremsættelsen af forslaget til anlægslov blev strategien for omlægning af ledninger ændret foranlediget af krav fra en række af de store ledningsejere. Den forudsatte tidsplan, der byggede på erfaringerne fra lignende store infrastrukturprojekter, måtte derfor ændres. På andre lignende projekter omlægges ledningerne samtidig med udbudsprocessen, således at den egentlige anlægsproces kan påbegyndes umiddelbart efter indgåelsen af de store anlægskontrakter. Den ændrede strategi for ledningsomlægninger indebærer en forøgelse af omkostningerne til bygherreorganisationen på grund af en omfattende koordinering af ledningsomlægningerne med de egentlige anlægsarbejder. Dette er i bemærkningerne til anlægsloven omtalt som risiko for ekstraomkostninger på ca. 100 mio. kr. Hertil kommer, at anlægsperioden forlænges med 2-3 år, hvilket medfører ekstraomkostninger både til entreprenører og til opretholdelse af bygherreorganisationen i en længere periode. Disse omkostninger har hidtil indgået i selskabets risikovurdering. I forbindelse med Folketingets behandling af forslaget til anlægslov blev det besluttet, at alle interessenterne, herunder også regionen og kommunerne, skulle afsætte korrektionsreserver på 30 pct. svarende til kravene i statens Ny Anlægsbudgettering. Dette er efterfølgende sket og indarbejdet i selskabets vedtægt. Endvidere blev det som led i vedtagelsen af anlægsloven besluttet, at der skulle gennemføres en ekstern granskning af letbaneprojektets økonomi, risikostyring m.v. Denne granskning blev foretaget af Revisionsfirmaet EY i sommeren og efteråret På grundlag af granskningen vurderede EY, at projektets basisoverslag var velunderbygget, men anbefalede, at bygherreorganisationen LS-X-BEST-M Version: Page 11 of 44

181 blev tilført 360 mio. kr. (2013-priser). Dette ville bringe bygherrebudgettet op på ca. 14 pct. af anlægsbudgettet, men dog stadig under de tilsvarende bygherrebudgetter for Aarhus og Odense Letbaner på ca. 20 pct. af de samlede anlægsbudgetter. De af EY anbefalede ekstra 360 mio. kr. til bygherreorganisationen blev indarbejdet i anlægsbudgettet for letbanen, men uden at det samlede budget blev forhøjet, ligesom der ikke blev gjort brug af projektets reserver. Som følge af granskningen blev udbuddet udskudt fra maj til oktober Som følge af den ændrede strategi for ledningsomlægninger blev anlægsperioden, jf. ovenfor, forlænget med 2-3 år. Af samme årsag er det senere besluttet, at igangsætning af ekspropriationerne måtte udsættes til efter ejerbeslutningen. Dette indebærer en foreløbig skønnet yderligere forlængelse af anlægsperioden med ca. et halvt år. Hertil kommer, at ledningsejerne har krævet mere tid, og at selskabet under udbudsprocessen har drøftet tidsplanen med tilbudsgiverne med henblik på at opnå så realistisk en tidsplan som muligt. Samlet indebærer dette en udskydelse af åbningen af letbanen til andet halvår af 2024 samt ekstraomkostninger ud over de tidligere vurderede risikobeløb. Disse er indarbejdet i det fremlagte budget. Endelig skal det nævnes, at en række tidskritiske ekspropriationer var planlagt til begyndelsen af 2018, men må udskydes indtil ejergodkendelsen foreligger, jf. afsnit Tidskritiske ekspropriationer Kontraktstruktur Kontrakterne for Letbanen på Ring 3 er udbudt som følger: Kommune Civil Works (CW) CW kombinationmuligheder Transport System inkl. tog (TS) Kontrol- og vedligeholdelse center (CMC) Drift- og vedligeholdelse (O&M) Ishøj CW-I Vallensbæk Brøndby CW-VBG Glostrup Rødovre Herlev CW-RH CW-VBGRH TS CMC O&M Gladsaxe Lyngby-Taarbæk CW-G CW-L CW-GL De i alt 8 kontrakter indeholder nedenstående hovedleverancer: CW kontrakter: Anlægsarbejder, herunder ombygning af veje og broer mv. TS kontrakt: Transport System, herunder skinner, elmaster, styresystemer, stationer, transformere og tog. LS-X-BEST-M Version: Page 12 of 44

182 O&M kontrakt: drift og vedligeholdelse i 15 år, herunder rengøring og billettering. Leverandøren på TS kontrakten skal som nedenfor beskrevet vedligeholde tog og visse dele af infrastrukturen. CMC kontrakt: Opførelse af bygning på kontrol- og vedligeholdelsescenter. For at TS-leverandøren har incitament til at sikre, at det leverede transportsystem fungerer tilfredsstillende gennem hele driftsperioden er TSleverandøren underleverandør på vedligeholdelse af transportsystemet for O&M operatøren. Kontrakterne er baseret på ABT93, som er det generelt anvendte regelgrundlag for totalentreprisekontrakter. ABT93 regelgrundlag er suppleret med Særlige Betingelser, som er Hovedstadens Letbanes ændringer/tilpasninger for de konkrete betingelser, som er relevante for anlæg af letbanen. Alle kontrakter indeholder sociale klausuler om arbejdsmarkedsforhold m.v., jf. afsnit 3.7. Særlige Kontraktbestemmelser. Desuden er Hovedstadens Letbanes Code of Conduct implementeret i betingelserne Udbudsprincipper Alle kontrakterne er udbudt efter bestemmelserne i EU Forsyningsvirksomhedsdirektiv med anvendelse af proceduren Udbud med forhandling. Denne procedure giver mulighed for forhandlinger og afgivelse af reviderede tilbud fra alle tilbudsgivere. Alle tilbudsgivere blev indbudt til 2 forhandlinger og har afgivet 2 reviderede tilbud. Tilbudsgiverne havde mulighed for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet under udarbejdelsen af tilbud. Der blev stillet ca. 800 spørgsmål, hvoraf ca. 15 % angik kontraktbetingelserne. De resterende spørgsmål angik det tekniske grundlag. Den overvejende del af spørgsmål er stillet fra tilbudsgivere på TS- og O&Mkontrakterne. Spørgsmålene har reduceret mængden af forbehold, således at de endelige tilbud er afgivet uden forbehold. For bygningen på CMC modtog Hovedstadens Letbane ingen tilbud, hvilket stillede selskabet frit til at forhandle med en relevant entreprenør om opgaven. Hovedstadens Letbane har forhandlet med en af de prækvalificerede tilbudsgivere og har som resultat heraf modtaget et relevant tilbud på kontrakten. LS-X-BEST-M Version: Page 13 of 44

183 3.5. Tidsplan for udbudsprocessen Udbudsprocessen er gennemført som følger: Udbudsprocessens forløb December 2015 Juni 2016 Oktober 2016 Medio november 2016 Ultimo marts 2017 Primo maj 2017 Juni 2017 Primo august 2017 Primo September 2017 Ultimo august 2017 ultimo september 2017 Ultimo september 2017 ultimo oktober 2017 Oktober 2017 November 2017 december 2017 Januar marts 2018 Udbudsbekendtgørelser pr. kontrakt udsendes Prækvalifikation af tilbudsgivere på hver kontrakt Udbudsmateriale udsendes til alle prækvalificerede Project briefing Frist for aflevering af første tilbud Første forhandlinger af O&M, CWkontrakter og TS-kontrakt (heldagsmøder med hver tilbudsgiver) Frist for aflevering af første reviderede tilbud 2. forhandlingsrunde O&M, CWkontrakter og TS-kontrakt (halvdagsmøder med hver tilbudsgiver) Frist for aflevering af andet reviderede tilbud Evaluering af reviderede tilbud Kvalitetssikring af aggregeret risiko og behov for reserver Ejernes godkendelsesproces Bestyrelsen har på sit møde den 10. januar 2018 godkendt udbudsprocessen og dermed de udpegede vindere af de enkelte kontrakter. Resultaterne af udbuddet danner - sammen med resultatet af den eksterne kvalitetssikring af letbaneprojektets aggregerede risiko og det afledte behov for reserver grundlag for nærværende indstilling til ejergodkendelse. Når resultatet af udbuddet er meddelt tilbudsgiverne, har disse mulighed for inden for en frist på 10 dage at klage over udbudsprocessen til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet har herefter 30 dage til at afgøre klagen. Hvis Klagenævnet ikke kan færdigbehandle klagen indenfor fristen, skal nævnet indenfor samme frist afgøre, om klagen skal have opsættende virkning. Der intet til hinder for, at ejernes behandling af indstillingen om ejergodkendelse sker parallelt med LS-X-BEST-M Version: Page 14 of 44

184 Klagenævnets behandling af en eventuel klage. Erfaringen viser, at det er meget almindeligt, at der klages i forbindelse med store udbud som udbuddet af letbanen på Ring 3. Dette skete blandt andet i forbindelse med udbuddet af Cityringen. Her afviste Klagenævnet efterfølgende klagen. Det bemærkes, at tilbudsgivernes vedståelse af deres tilbud udløber i slutningen af marts og begyndelsen af april afhængigt af tidspunktet for aflevering af det enkelte tilbud Resultaterne af det gennemførte udbud Antal prækvalificerede og modtagne tilbud Hovedstadens Letbane modtog et stort antal ansøgninger om prækvalifikation. Selskabet prækvalificerede, som forudsat, fire tilbudsgivere på alle kontrakter, bortset fra O&M-kontrakten, hvor der kun var tre ansøgere. Følgende tilbudsgivere har afgivet tilbud på de enkelte kontrakter: Kontrakt TS O&M CMC CW-I Udvalgte tilbudsgivere Konsortium Ansaldo STS, Stadler, Alpiq, GCF Konsortium Colas Rail Danmark A/S - CAF S.A. Konsortium Siemens AG, Siemens A/S and Aarsleff Rail A/S Arriva Danmark A/S Keolis Danmark A/S Første tilbud 1. reviderede tilbud X X X X X X X X X 2. reviderede tilbud X X Afstod X X X Metro Service A/S X X X CG Jensen A/S Afstod, men afgav tilbud iht. Udbudsprincipper MJ Eriksson A/S X X X CG Jensen A/S X X X CW-VBG Per Aarsleff A/S X X X CW-RH CG Jensen A/S X X X LS-X-BEST-M Version: Page 15 of 44

185 CW- VBGRH CW-G Per Aarsleff A/S X X X Per Aarsleff A/S X Afstod Per Aarsleff A/S X X X CG Jensen A/S X X X CW-L Per Aarsleff A/S X X X CW-GL Per Aarsleff A/S X Afstod Niveauet for de første og de reviderede tilbud For alle kontrakter gælder, at første tilbud lå over budget, TS tilbuddene dog kun meget lidt. De høje priser er bragt ned ved hjælp af forhandlinger og optimeringer (se nærmere Optimering af tilbud Cost Drivers mv.). En gennemsnitlig nedsættelse af priserne fra første tilbud til andet reviderede tilbud på 10 pct. og op til næsten 30 pct. har vist, at på trods af det begrænsede antal tilbudsgivere på CW-kontrakterne og dermed mindre konkurrence har processen haft positiv effekt på prisudviklingen. Under udbudsprocessen har der været behov for ændringer i omfanget af arbejder, leverancer samt tidsplan, bl.a. tilkøb af en ekstra station i Vallensbæk, fjernelse af P-rampen i Lyngby og overførelse af en del af denne opgave til CWentreprenøren og kombinering af afvandingssystemer i Glostrup og Ishøj samt forlængelse af tidsplan pga. udskudt ekspropriation. Forlængelsen af tidsplanen er formentlig årsag til, at priserne er reduceret mindre end forventet. Der henvises desuden til afsnit Tekniske og juridiske ændringer i udbudsmaterialet. Såvel de første som de reviderede tilbud er af teknisk høj kvalitet om end forskellige Optimering af tilbud Cost Drivers mv. I alle tilbud har tilbudsgiverne været opfordret til at beskrive Cost Drivers og komme med forslag til ændringer, som kunne medføre lavere pris, såfremt ændringerne blev implementeret. Hovedstadens Letbane modtog Cost Drivers fra alle tilbudsgivere, og disse blev drøftet på forhandlingsmøderne. Cost Drivers har været både af teknisk og kommerciel karakter. En betydelig del af de foreslåede Cost Drivers er implementeret helt eller delvist. Herudover blev tilbudsgiverne på forhandlingsmøderne opfordret til at fremkomme med forslag til ændringer, som ville medføre, at tilbudsgiveren kunne udarbejde et bedre tilbud. LS-X-BEST-M Version: Page 16 of 44

186 I det omfang, Hovedstadens Letbane besluttede at følge forslagene om ændringer, blev disse indarbejdet i udbudsmaterialet, således at alle tilbudsgiverne kunne anvende dem som grundlag for afgivelsen af reviderede tilbud. Denne proces har optimeret de reviderede tilbud såvel teknisk som kommercielt, og har medført en mere optimal fordeling af risiko mellem entreprenør og bygherre, således at den part, der har bedst mulighed for at minimere risikoen, bærer ansvaret for risikoen. Herudover har den ændrede risikoallokering reduceret tilbudsgivernes risikopræmie Tekniske og juridiske ændringer i udbudsmaterialet Som grundlag for udbuddet og forhandlingerne med tilbudsgiverne om de kommercielle og juridiske betingelser har Hovedstadens Letbane gennem de såkaldte Særlige Betingelser fastsat relativt høje krav til tilbuddene vel vidende, at der normalt vil ske en optimering under forhandlingsprocessen. Formålet er, at risikofordelingen i den sidste ende skal være så hensigtsmæssig som muligt. Denne optimering indebærer blandt andet, at enkelte krav reduceres mod, at selskabet betaler en mindre risikopræmie end i første omgang krævet af entreprenøren. En række af de høje krav, herunder de sociale klausuler, fastholdes dog under alle omstændigheder. Såvel udarbejdelsen af de oprindelige krav, herunder de Særlige Betingelser, som ændringerne i disse krav sker med rådgivning fra en ekstern advokat. Optimeringen af de tekniske krav i udbudsmaterialet har primært haft til formål at sikre den størst mulige konkurrence og den bedst mulige tilpasning af projektet til standarder på det industrielle marked og dermed billiggøre letbanen uden at reducere den forudsatte funktionalitet. Alle ændringer til udbudsmaterialet, herunder optimeringer, jf. ovenstående, er løbende blevet fremsendt til tilbudsgivere enten via Addenda eller rettelsesblade i de perioder, hvor tilbudsgivere har udarbejdet tilbud. De væsentligste ændringer/optimeringer i de kommercielle og juridiske bestemmelser er - Tilpasning af betalinger til entreprenørens produktionsplan (neutralt cash flow) - Ansvarsbegrænsning for entreprenøren (tilpasning til sædvanlige kontraktvilkår) - Indførelse af bagatelgrænse for godkendelse af underleverandører (ændrer ikke kravene i de sociale klausuler) LS-X-BEST-M Version: Page 17 of 44

187 - Loft på 7,5 pct. over dagbod for CW-kontrakterne (mere sædvanligt niveau for kontrakter af denne størrelse) - Ændring af CMC-kontrakten fra nominated subcontractor til en almindelig kontrakt (økonomisk neutralt for selskabet) De væsentligste ændringer/optimeringer i de tekniske krav er - Tilpasning af krav for at lette tilbud af standardtog (øget konkurrence) - Tilpasning af krav til transformerstationer til mere simple konstruktioner (billigere konstruktioner) - Køretiden implementeres trinvis over fire år (lidt længere køretid men større driftspålidelighed og sikkerhed) - Tilladelse af reklame på alle tog (besparelse) - CMC bygning optimeret (besparelse) - Forenklet design af nogle broer og tunneller (besparelse) De foretagne ændringer er risikovurderet og indgår i projektets risikoregister, som er kvalitetssikret af EY../. En mere detaljeret gennemgang af de væsentligste ændringer både kommercielle, juridiske og tekniske fremgår af vedlagt notat om Ændring af kommercielle, juridiske krav og tekniske krav Særlige kontraktbestemmelser- arbejdsklausul, arbejdsmiljøklausul og social klausul Kontrakterne indeholder klausuler om løn og ansættelsesforhold, om lærlinge samt arbejdsmiljø. Arbejds- og socialklausulerne bygger på henholdsvis Beskæftigelsesministeriets cirkulære nr af 30. juni 2014 om arbejdsklausuler og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud fra Klausulen om arbejdsmiljø er udviklet af Hovedstadens Letbane med henblik på at styrke selskabets mulighed for at håndhæve kravene til entreprenøren for så vidt angår arbejdsmiljø og sikkerhed. Klausulen er desuden udviklet med henblik på at sende et klart signal til entreprenørerne om, at selskabet prioriterer sikkerhed og arbejdsmiljø meget højt Arbejdsklausul Den arbejdsklausul Hovedstadens Letbane anvender i kontrakterne er baseret på Beskæftigelsesministeriets cirkulære nr af 30. juni 2014 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. I arbejdsklausulen stilles krav til entreprenøren og dennes eventuelle underentreprenører om at sikre, at de ansatte har løn, arbejdstid og andre LS-X-BEST-M Version: Page 18 of 44

188 arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til de relevante kollektive overenskomster. Entreprenøren har endvidere pligt til at sikre, at alle ansatte er oplyst om deres rettigheder i kontrakterne. Kontrol og dokumentation Hovedstadens Letbane har anført, at entreprenøren løbende skal udføre egenkontrol, hvor der anmodes om væsentlige oplysninger i forhold til løn og ansættelsesforhold. Hovedstadens Letbane har som bygherre ret til at kontrollere entreprenørens overholdelse af arbejdsklausulen og bede om yderligere dokumentation, hvis der er mistanke om misligholdelse af kontrakten. Hovedstadens Letbane kan endvidere bede entreprenøren om at indhente en revisor- eller advokaterklæring på, at entreprenøren eller dennes underentreprenør overholder kravene i klausulen. Sanktioner Hvis entreprenøren ikke lever op til kravene i klausulen kan Hovedstadens Letbane lave tilbagehold i entreprisesummen eller pålægge bod. I særligt grelle tilfælde kan selskabet bringe samarbejdet med entreprenøren helt eller delvist til ophør. Hvis entreprenøren har tegnet overenskomst og har foretaget efterbetaling/bodsbetaling for den samme forseelse via det fagretlige system, kan entreprenøren få tilbagebetalt den bod, som Hovedstadens Letbane har pålagt, således at entreprenøren ikke straffes dobbelt for samme forseelse. Indkvartering Med henblik på at kunne indgå i en dialog vedrørende arbejdernes indkvartering, hvis de tilbydes sådanne, har Hovedstadens Letbane stillet krav til, at entreprenøren eller underentreprenøren skal tilbyde de ansatte, som ikke med rimelighed kan pendle på arbejde, indkvartering. Denne skal leve op til gældende danske regler og love på området Social klausul Den sociale klausul stiller krav til entreprenøren om, at denne skal sikre et minimum antal lærlinge-årsværk, der anvendes til at opfylde kontrakten. Antallet udmåles på baggrund af en screening af arbejdets karakter og under hensyntagen til, at lærlingene skal have et udbytterigt uddannelsesforløb. På baggrund af erfaringer fra byggeriet af Cityringen, har Hovedstadens Letbane udviklet en beregningsmodel, der dels tager hensyn til fagområdet, dels sikrer, at uddannelsen for den enkelte lærling bliver så varieret, at praktikmålene i uddannelsen kan opfyldes. Derudover tager selskabets beregningsmodel højde for om, der er en relevant uddannelse inden antallet af lærlinge beregnes på den enkelte kontrakt. LS-X-BEST-M Version: Page 19 of 44

189 For Hovedstadens Letbane er det samlede antal lærlinge-årsværk i udførelsesfasen 65. Kravene til lærlinge-årsværk kan bortfalde eller nedjusteres, hvis entreprenøren kan dokumentere, at denne ikke har været i stand til at rekruttere det krævede antal lærlinge. For at indgå i lærlingekontraktkravet skal lærlingene have en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lignende regelsæt udenfor Danmark, enten som en fuld aftale eller som en delaftale som en del af lærlingens uddannelsesforløb. Manglende efterlevelse af lærlingeforpligtigelsen kan udløse en bod på kr. per manglende årsværk, dog reduceres bodsstørrelsen til per manglende årsværk, hvis entreprenøren har levet op til mindst 75 procent af forpligtigelsen. Dette bodsspørgsmål udmåles først efter entreprisernes ophør Arbejdsmiljø I tilfælde af at arbejdsmiljølovgivningen og Hovedstadens Letbanes arbejdsmiljøkrav ikke opfyldes er der i kontrakten som noget nyt implementeret en sanktionstrappe bestående af muligheder for strakshandlinger ved akutte situationer og økonomiske sanktioner (dagbod) og mulighed for hel eller delvis terminering ved kontinuerlige og særligt alvorlige mislighold. Det skal bemærkes, at sanktionerne har et præventivt sigte, og at bygherren ikke forventer at anvende de økonomiske sanktioner hyppigt Beskæftigelseseffekten I samarbejde med bl.a. Hovedstadens Rekrutteringsservice har Hovedstadens Letbane fået COWI til at udarbejde analysen Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen - Sydhavnsmetro, Hovedstadens Letbane og Nyt hospital Nordsjælland. Analysen viser på baggrund af bygherreoverslaget, at den direkte efterspørgsel efter arbejdskraft til Hovedstadens Letbane skønnes at blive cirka årsværk. Analysen viser endvidere, at cirka 66 procent af arbejdskraftefterspørgslen vil være efter ikke-faglærte arbejdskraft. Den næstmest efterspurgte faggruppe vil være elektrikere. Herefter kommer bl.a. smede, chauffører og teknikere. Analysen viser ydermere, at efterspørgslen forventes størst i 2019, 2020 og Den indirekte beskæftigelseseffekt forventes at svare til cirka årsværk. Den indirekte beskæftigelse vedrører en bred vifte af faggrupper, hvoraf den ufaglærte forventes at være den mest efterspurgte. 4. Andre forhold med indflydelse på anlægs- og driftsomkostningerne samt projektets funktionalitet og udformning 4.2. Tilkøb LS-X-BEST-M Version: Page 20 of 44

190 Af Principaftalen fremgår det: at anlæg af letbanen er omfattet af et tilkøbsprincip, der definerer anlæggets udformning, således som det er beskrevet i Udredning om letbane på Ring 3, som det nødvendige og tilstrækkelige. Såfremt staten, kommunerne eller regionen ønsker væsentlige ændringer i anlægget, vil denne part selv skulle finansiere den eventuelle merudgift, der er forbundet hermed fuldt ud. I det følgende gennemgås ejernes tilkøb Linjeføring gennem DTU I basisløsningen var linjeføringen ved DTU placeret langs Helsingørmotorvejen fra Klampenborgvej og nordpå. Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet at tilkøbe linjeføring gennem DTU. Linjeføringen gennem DTU følger Akademivej, Asmussens Allé og Anker Engelundsvej, har en ekstra station og er ca. en halv km længere end basisløsningen. Med letbanens 3 stationer ved DTU vil størstedelen af DTU blive stationsnært. Letbanens passagertal anslås at være ca højere pr. hverdagsdøgn end i basisløsningen. De forventede ekstra passagerindtægter vurderes at kunne dække de ekstra løbende driftsomkostninger ved den lidt længere linjeføring. Driftsøkonomisk vurderes linjeføring gennem DTU derfor at være neutral. Det er aftalt, DTU forestår og finansierer vejombygningen knyttet til en sideforskydning af Akademivej mod nord forud for letbanens anlægsarbejde Sportyper I basisløsningen er der for hovedparten af letbanestrækningen forudsat ballasteret spor. Rilleskinnespor benyttes på strækninger, hvor letbanen deler areal med vejtrafikken, det vil sige i kryds og på strækningen gennem det centrale Lyngby, hvor busserne skal kunne benytte letbanens tracé. Rilleskinnespor eller betonspor er endvidere valgt på en række andre strækninger af tekniske årsager, herunder klimahensyn. På strækninger med basisløsningen med ballasteret spor er rilleskinnespor eller betonspor derfor et tilkøb. I letbaneprojektet skelnes mellem følgende sportyper: Ballasteret spor (almindelige jernbanespor, som ligger på skærver, og som rager over omgivelserne, således at man ikke kan køre hen over sporene) Betonspor (jernbanespor placeret på beton, og hvor sporene fortsat rager op over omgivelserne, således at man ikke kan køre hen over sporene), Rilleskinnespor nedfældet i beton (spor, som er nedfældet i forhold til omgivelserne, således at den øvrige trafik kan passere hen over eller køre LS-X-BEST-M Version: Page 21 of 44

191 ovenpå skinnerne). Rilleskinnespor kan også etableres med græs eller sedum (spor nedfældet i beton med en overbygning af græs eller sedum, hvor man ikke kan køre hen over sporene) Ejerne har mulighed for at tilkøbe de nævnte sporløsninger. På baggrund af udbuddet er tillægsprisen for at ændre ballastspor til en af de nævnte sportyper vist i nedenstående skema. Sportype Tillægspris i mio. kr. pr. km. (2017-priser)./. Rilleskinnespor - nedfældet spor i beton 33,0 Rilleskinnespor - nedfældet spor med græs 29,5 eller andet Betonspor - ikke nedfældet spor på beton 25,5 *Inkl. tillæg for bygherreomkostninger. Det er forudsat, at ejerne beslutter, om de ønsker tilkøb af rilleskinnespor eller betonspor med eller uden græs eller sedum, i forbindelse med ejergodkendelsen af letbanen eller kort tid herefter. Ejerne vil få forelagt et selvstændigt beslutningsoplæg om dette spørgsmål som tillæg til nærværende indstilling, men ejerne vil kunne behandle indstillingen om tilkøb uafhængigt af ejergodkendelsen. Se evt. vedlagt notat om Tilkøb af spor Andre tilkøb Der er aftalt en række tilkøb med ejerne affødt af ønsker om tilpasning af projektet i forhold til en basisløsning. Hovedparten af tilkøbene omfatter vejudformning, adgangsveje for fodgængere og fælles afvandingsløsninger. Ændringer af vejudformningen har primært til formål at forberede vejens kapacitet til den fremtidige forventede byvækst. Adgangsveje for fodgængere knytter sig til stationerne og omfatter en forlænget perrontunnel ved Lyngby st., ekstra elevator ved Herlev st. samt stiadgang ved stationen v/hersted Industripark. De fælles afvandingsløsninger omfatter en række forskellige tiltag afhængig af lokalitet med det formål at forbedre vejens serviceniveau ved regnhændelser. Herved bidrager de fælles afvandingsløsninger til klimasikring af letbanens omgivelser. Herudover har Vallensbæk Kommune besluttet at udnytte muligheden for at tilkøbe den forberedte station Delta Park. Med tilkøbet får letbanen 29 stationer. Med henblik på at sikre det størst mulige passagergrundlag for stationen er det anbefalet, at Vallensbæk Kommune etablerer en stiforbindelse på tværs af Søndre Ringvej, således at boligområderne mod øst får kortest mulig adgang til stationen. LS-X-BEST-M Version: Page 22 of 44

192 Endvidere har Region Hovedstaden tilkøbt del af støjskærm ved Den Sociale Virksomhed og Psykiatrisk Center Glostrup, således at der i alt etableres 190 meter støjskærm ved lokaliteten. I 2018 vil Hovedstadens Letbane i dialog med vejmyndighederne belyse mulighederne for at etablere en fælles trafiksignalløsning, der kan optimere trafikafviklingen i driftsfasen. Ekstraomkostningerne herved i forhold til en basisløsning vil i givet fald være et tilkøb Samlet oversigt og økonomi i relation til tilkøb Ejerne har taget stilling til tilkøb på baggrund af en fast anlægspris. I prisen er indeholdt tillæg for projektering, tilsyn og andre bygherrerelaterede omkostninger. Følgende tilkøb er planlagt: Tilkøber Anlægspris, mio. kr. (2017 priser) Alternativ linjeføring ved DTU Forberedelse af vejudvidelse på Anker Engelundsvej Justeret vejforløb på Lundtoftegårdsvej ved Lyngbygårdsvej. Forlængelse af perrontunnel ved Lyngby Rilleskinnespor Engelsborgvej Christian X Allé Lyngby-Taarbæk, Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet, Region Hovedstaden 101,3 Lyngby-Taarbæk 1,5 Lyngby-Taarbæk 14,1 Lyngby-Taarbæk 4,9 Lyngby-Taarbæk 4,5 Ekstra frihøjde under bro ved Buddinge st. Udvidelse af Gladsaxe Boulevard Ekstra svingbaner ved Gladsaxevej og Tobaksvejen Gladsaxe 0,5 Gladsaxe 25,1 Gladsaxe 0,5 Nyt vejkryds ved Lyskær Herlev 3,0 LS-X-BEST-M Version: Page 23 of 44

193 Ekstra elevator ved Herlev st. Fodgængerovergang ved Hersted Industripark Herlev 3,9 Albertslund 0,9 Sti til Rødkælkevej Glostrup 0,3 afskærmning ved Den Sociale Virksomhed og Psykiatrisk Center Glostrup Region Hovedstaden 1,0 Opgraderet fælles afvandingssystem i Glostrup Kommune Ekstra station v/delta Park Opgraderet fælles afvandingssystem i Ishøj Kommune Glostrup 34,1 Vallensbæk 9,9 Ishøj 1,6 Samlet set beløber tilkøbene sig til ca. 207 mio. kr. Hertil kommer alternativ parkeringsløsning mv. i Lyngby (96 mio. kr.), der finansieres af kommunen efter principperne for tilkøb. Enkelte af tilkøbene kræver ekstra ekspropriation. Det er aftalt, at ekspropriationsomkostningerne betales efter de faktisk konstaterede netto ekspropriationsomkostninger. Finansieringen kan ske efter samme principper som for betaling af anlægsdelen af tilkøbet. Enkelte mindre arbejder udføres af praktiske årsager af kommunerne for letbaneprojektet. I disse tilfælde er aftalt en pris, som afregnes af projektet til de pågældende kommuner Konsekvenser af tilkøb for de enkelte parter Kommunerne og Region Hovedstaden har ønsket at kunne finansiere tilkøb efter samme principper som indskud til finansiering af anlæg. Dette er imødekommet, hvilket indebærer for kommunerne, at et indskud på 15 pct. betales ved aftalens indgåelse, idet tidspunktet et fastlagt under hensyntagen til den kommunale budgetlægningsproces. De resterende 85 pct. betales i perioden frem til For Region Hovedstaden skal indskud på 15 pct. betales senest i 2019 og de resterende 85 pct. frem til LS-X-BEST-M Version: Page 24 of 44

194 Det er til enhver tid muligt at betale tidligere, hvis der er ønske herom. I enkelte tilfælde er der aftalt et andet betalingsforløb Cykler i letbanen Letbanetogene er indrettet med særlige åbne flexområder omkring indgangene, således at de kan medtage barnevogne, kørestole og cykler m.v. Der vil under alle omstændigheder skulle være plads til barnevogne og kørestole i flexområderne. Hvorvidt og i hvilket omfang letbanetogene skal medtage cykler, vil der skulle tages stilling til i forbindelse med driften af letbanen Trafikomlægninger i anlægsperioden Trafikken på og omkring Ring 3 vil blive påvirket mærkbart af anlægget af letbanen. Det kan ikke undgås, at et vejarbejde, som strækker sig over 28 kilometer, og som krydser en række af de vigtigste indfaldsveje til København, vil få betydning for den daglige trafikafvikling i korridoren. Samtidig kompliceres trafikafviklingen yderlige af, at det er nødvendigt at håndtere blandet trafik i form af biler, busser, cyklister og fodgængere, ligesom der på strækningen er et særligt hensyn at tage til ambulancer til og fra de to store sygehuse i Glostrup og Herlev. Der blev med ejernes principaftale af 2013, som bygger på Udredning om Letbane på Ring 3, forudsat optimal fremdrift for anlægsprojektet, hvilket indebærer reduceret kapacitet for vejtrafikken på Ring 3 i anlægsperioden, eksempelvis fra fire til to eller ingen spor på delstrækninger for at skabe et tilpas stort arbejdsareal. For at sikre den bedst mulige afvikling af trafikken undervejs i anlægsperioden anvendes tre hovedgreb. For det første har Hovedstadens Letbane stillet en række kontraktkrav til entreprenørerne vedr. trafikafvikling. For det andet vil vejmyndighederne som led i deres myndighedsopgave tilvejebringe trafikinformation til trafikanterne via de platforme, som biltrafikanterne allerede i forvejen benytter. For det tredje har Hovedstadens Letbane etableret et system til monitorering af rejsetider, som giver realtidsinformation om den aktuelle trafiksituation Kontraktkrav vedr. trafikafvikling For så vidt angår kontraktkrav til entreprenørerne vedr. trafikafvikling, så har Hovedstadens Letbane fokus på kryds, idet krydsene er afgørende for fremkommelighed og kapacitet. Hovedstadens Letbane har derfor opstillet en række krav til entreprenørernes tidsplanlægning af arbejderne i form af en begrænsning på, hvilke kryds, der må arbejdes i samtidigt Herigennem sikres det, at trafikanterne har nærliggende omkørselsmuligheder, når der arbejdes i ét kryds, og der sikres tillige adgang til alle lokalområder langs strækningen. Det LS-X-BEST-M Version: Page 25 of 44

195 skal i den forbindelse bemærkes, at evt. afværgeforanstaltninger på det tilstødende vejnet skal finansieres af vejmyndighederne. Udover de tidsmæssige begrænsninger på entreprenørernes arbejde er der i kontrakten indarbejdet en række krav vedr. afviklingen af trafikken ved de enkelte arbejdsområder. Disse krav omhandler blandt andet cyklisters og fodgængeres fremkommelighed, og er en udmøntning af de principper, som blev forelagt vejmyndighederne i foråret Under udarbejdelsen af kravene har Hovedstadens Letbane involveret vejmyndighederne i identifikation af løsningerne for de delstrækninger, hvor arbejderne vil have en særligt kompleks karakter. Det drejer sig især om arbejderne i de tætteste byområder, ved krydsning af regionale veje og omkring Vejdirektoratets tilslutningsanlæg ved motorvejene. Kommunerne og Vejdirektoratet har i denne proces medvirket til at finde konkrete løsninger for hver lokalitet og opstille supplerende krav til entreprenørernes arbejde. Tilsvarende har Movia været tæt involveret i arbejdet med planlægningen af trafikafviklingen. På baggrund af arbejdet er der identificeret en række tiltag og stillet supplerende krav til afbødning af den forringede fremkommelighed for busserne under anlægsperioden. I det videre forløb under anlægsarbejderne vil Hovedstadens Letbane lægge vægt på at opnå en tilsvarende fælles forståelse af krav til entreprenørerne og af at muligheder for løsning af trafikafvikling ved arbejderne opretholdes. En fravigelse fra disse vil kunne have både tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for færdiggørelsen af letbanen. Entreprenørerne vil hvis ikke andet aftales have ansvar for at gennemføre de nødvendige ændringer af signalanlæggene på strækningen gennem byggefaserne. Disse ændringer vil være begrænset til hvad der er sikkerhedsmæssigt nødvendigt i forhold til den trafikafviklingsplan, som entreprenøren indsender i forbindelse med graveansøgninger. I den seneste tid har der været en række drøftelser mellem kommunerne og Vejdirektoratet som vejmyndighederne på de berørte veje, om fremkommeligheden på vejene i anlægsperioden vil kunne forbedres ved øget brug af trafikstyring, samordning og teknisk overvågning. Hovedstadens Letbane følger vejmyndighedernes overvejelser om signalstyring tæt Trafikinformation God og præcis information om vejarbejder og trafikomlægninger er en forudsætning for, at trafikanterne kan planlægge og tilpasse deres rejse efter de givne omstændigheder. Vejmyndighederne er ansvarlige for som et led i LS-X-BEST-M Version: Page 26 of 44

196 myndighedsopgaven at tilvejebringe trafikinformation til trafikanterne. Vejmyndighederne er enige om løbende at informere om aktuelle gravearbejder samt om eventuelle ulykker. Varetagelsen af denne opgave sker i samarbejde med Vejdirektoratet og formidles på Vejdirektoratets platforme og herfra videre til P4 trafikradio, navigationsanlæg, mv. Det betyder, at trafikinformationen vil ske via de kanaler og platforme, som trafikanterne allerede kender og anvender i dag Trafikovervågning Hovedstadens Letbane har etableret et system til monitorering af rejsetider, som giver realtidsinformation om den aktuelle trafiksituation. Flere kommuner har indkøbt supplerende sensorer til dette system, så detaljeringsgraden øges i lokalområderne. Systemet monitorerer fremkommelighed for både biler og blødere trafikanter, og oplysningerne herfra kan bruges til løbende optimering af trafikafviklingen på strækningen og til at kvalificere planlægningen af trafikomlægninger fremadrettet. I anlægsperioden vil Hovedstadens Letbane desuden føre tilsyn med arbejderne og følge, at entreprenørerne får søgt de nødvendige tilladelser til anlægsarbejder og trafikomlægninger hos vejmyndighederne på det rette grundlag og til den rette tid. Vurderingen af de trafikale konsekvenser af trafikomlægninger vil blive baseret på erfaringerne med den faktiske trafikafvikling dokumenteret af rejsetidsmålesystemet, vejmyndighedens ekspertise og lokalkendskab samt det analysearbejde, der ligger til grund for udbuddet Miljøforhold I det følgende gives en kort beskrivelse af VVM-processen og enkelte miljøforhold, der er særligt i fokus i letbaneprojektet: Støj, jord og klima VVM-vurdering Med udgangspunkt i Lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014 har letbaneprojektet gennemgået en miljøvurdering (VVM). Vurderingen behandler både anlægsperioden og driftsperioden og gennemgår de påvirkninger, projektet vil have på miljøet, herunder støj, vibrationer, landskab og arkitektur, kulturarv, jord, grundvand, afvanding, materialer, luft, natur og overfladevand, befolkning og rekreative interesser m.v. Forslag til VVM-redegørelse, som er udarbejdet af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, blev sendt i offentlig høring i maj Som resultat af den offentlige høring blev der foretaget en række ændringer af projektet. I den forbindelse blev der udarbejdet supplerende VVM-redegørelser for Ishøj Kommune og Lyngby Taarbæk Kommune. Den samlede VVM-vurdering blev LS-X-BEST-M Version: Page 27 of 44

197 godkendt af Folketinget som led i vedtagelsen af anlægsloven for letbanen i maj Støj Letbanen støjer kun lidt i forhold til biltrafikken. I driftsperioden vil støjen fra Ring 3 de fleste steder blive mindre end uden en letbane. Især vil antallet af særligt støjramte boliger langs Ring 3 blive reduceret. I anlægsperioden vil støjen blive relativt høj, dels om dagen og i kortere perioder også om aftenen og natten. En del af anlægsarbejderne vil nødvendigvis skulle foregå om aftenen og natten under hensyn til fremkommeligheden for trafikken både på Ring 3 og på de tværgående store trafikårer. Dette gælder især ved ombygning af de større signalregulerede kryds. Mellem krydsene vil anlægsarbejdet foregå på begrænsede strækninger og løbende blive flyttet langs letbanelinjen. Dette indebærer, at generne for de omboende vil være koncentreret i perioder af begrænset varighed. Støjen vil blive reguleret gennem kommunale forskrifter og evt. dispensationer fra disse. De enkelte kommuner har bestemt, hvilke støjgrænser og hvilke tidsmæssige rammer, der skal gælde for anlægsarbejderne og fører myndighedstilsyn med arbejderne. Entreprenørerne er desuden kontraktligt forpligtet til at begrænse støj og i øvrigt andre gener mest muligt under hensyn til anlægsarbejdets gennemførelse Jord Hovedstadens Letbane har over for entreprenørerne krav om en hensigtsmæssig og miljøvenlig håndtering af forurenet jord. Hovedstadens Letbane drøfter endvidere indgåelse af en aftale med Albertslund Kommune om anvendelse af overskydende jord i et planlagt støjvolds-, natur- og landskabsprojekt langs motorvejen. Letbanen vil dermed kunne sikre en ressourcebevidst håndtering af overskydende jord. På enkelte lokaliteter er der konstateret eksisterende forureninger under de arealer, hvor letbanen skal placeres. Håndteringen af disse forureninger drøftes med regionen og de berørte kommuner med henblik på om muligt at finde løsninger, der ikke forringer mulighederne for i fremtiden at oprense de pågældende forureninger uden at belaste letbaneprojektet mere end højst nødvendigt. LS-X-BEST-M Version: Page 28 of 44

198 Klima Når det gælder sikring af letbanen imod klimarelaterede skader, skelnes der imellem konsekvenser af stormflod og skybrud. I letbanens tilfælde er det kun den sydligste del af strækningen, som berøres af en eventuel stormflod. Specielt den del af banen, som løber ind over Strandengen i Ishøj, er i risiko for oversvømmelse. Da det ikke er muligt at hæve banelegemet til det krævede sikringsniveau, oversvømmes banen på denne del af strækningen i ekstreme tilfælde. Langs hele letbanestrækningen er identificeret såkaldte safe zones, hvor togene kan parkeres uden risiko for oversvømmelse under ekstreme stormfloder og skybrud helt op til 2000 års hændelser. Derved sikres letbanens materiel samt efterfølgende hurtig igangsættelse af driften. I forhold til sikring af letbanen mod skybrud arbejder Hovedstadens Letbane med forskellige sikringsniveauer for forskellige dele af letbanen, hvilket afspejler en vurdering af de tekniske installationers betydning for letbanens drift og levetid. Omformerstationer og kontrol- og vedligeholdelsescentret (CMC) er sikret til en 2000 års-hændelse med en høj klimafaktor, da disse repræsenterer omkostningstunge installationer med stor betydning for drift og levetid. Derudover er identificeret enkelte steder langs strækningen med vand strømmende på tværs af banen, hvor der eksisterer en øget risiko for erodering af anlægget. På disse steder er etableret betonspor eller lignende for at sikre banen bedst muligt mod ekstreme hændelser i hele letbanens levetid. Ovennævnte sikring af letbanens anlæg udgør forudsætningerne for, at letbanen ikke ødelægges, undermineres eller eroderes ved skybrud. Når det gælder sikring af letbanen i forhold til driftsstabilitet skal udfordringerne blandt andet findes i letbanens indpasning i byrummet og sammenhæng med anden trafik. Derudover påvirker serviceniveauet i de enkelte kommuner risikoen for oversvømmelse af letbanestrækningen. I samarbejde med Kommuner og Forsyningsselskaber har Hovedstadens Letbane udarbejdet en fælles afvandingsstrategi. Afvandingsstrategien lægger op til et forbedret og ensartet serviceniveau langs letbanen og tilhørende vejareal indenfor økonomisk og teknisk realistiske rammer. Hovedstadens Letbane har på den baggrund tilpasset letbanens afvandingssystem, så selve letbanen i videst muligt omfang er sikret til et ensartet og forbedret serviceniveau langs hele strækningen, hvilket repræsenterer en 10 års hændelse med en standard klimafaktor 1,3. Afhængigt LS-X-BEST-M Version: Page 29 of 44

199 af den enkelte kommunes afvandingsløsning, er det omkringliggende areal langs strækningen sikret til forskellige serviceniveauer Involvering af naboer og kommunikation til omgivelserne i letbanens anlægsfase Anlægget af Hovedstadens Letbane vil komme til at berøre mange tusinde menneskers hverdag, og efterspørgslen på kommunikation fra en række forskellige målgrupper forventes at være høj. Selskabet har således udarbejdet en kommunikationsstrategi for letbanens anlægsfase med input fra ejerkredsen, en lang række interessenter og dataindsamling om virksomheder og borgere i letbanekommunerne. Strategien fastlægger hovedbudskaber og indsatsområder, og har særligt fokus på målgrupperne trafikanter, naboer og virksomheder/handelsdrivende. Naboer defineres som borgere og virksomheder/handelsdrivende, som bor i første eller anden række til byggeriet. Hovedstadens Letbane vil her lægge vægt på at levere information om byggeriet i god tid, så naboerne kan indrette deres hverdag derefter. Hovedstadens Letbane er særegen i forhold til antallet af aktører, herunder 13 politiske ejere, 53 ledningsejere og op til otte entreprenører og deres underleverandører. Strategien udstikker derfor konkrete rammer for ansvarsfordelingen mellem de mange letbaneaktører i kommunikationsarbejdet. Kommunerne har ønsket en fremtrædende rolle i kommunikationen til borgerne og virksomhederne, hvilket strategien afspejler. Formålet med strategien er at sikre målgrupperne et højt serviceniveau med relevant, ensartet og imødekommende kommunikation gennem hele anlægsfasen. Strategien skal samtidig sikre en fornuftig balance i kommunikationen om gener og gevinster ved letbanen, idet begge fortællinger er nødvendige og værdifulde for det samlede billede af projektet Ekspropriationer og ledningsomlægninger Anlægsarbejderne og letbanen i drift kræver, at der gennemføres et omfattende antal ekspropriationer. Der er både nødvendigt med midlertidige og permanente ekspropriationer, herunder ekspropriationer, hvor selskabet erhverver hhv. arealer/ejendomme og rettigheder. Der skal erhverves areal og rettigheder langs linjen, herunder også de steder, hvor letbanen krydser de mange store indfaldsveje til København og eksisterende toglinjer, som letbanen passerer. Ekspropriationerne er en forudsætning for, at ledningsomlægningerne og senere entreprenørerne kan gå i gang, herunder at berørte beboere har haft LS-X-BEST-M Version: Page 30 of 44

200 den fornødne varsling til at fraflytte deres boliger, hvilket minimum vil være 6 måneder Ledningsomlægninger Det var i forbindelse med udredningen og vedtagelsen af projekteringsloven forudsat, at forberedelse og igangsætning af ledningsomlægningerne skulle foregå parallelt med udbudsprocessen. De nødvendige ekspropriationer hertil skulle derfor indgå som en del af de forberedende arbejder. I forbindelse med høringsprocessen til anlægsloven blev det klart, at en række væsentlige ledningsejere ikke ønskede at igangsætte de forudsatte ledningsomlægninger. Strategien blev som følge heraf ændret, hvorfor ledningsarbejderne først igangsættes efter ejergodkendelsen. Dette medførte en forlængelse af anlægsperioden, således at åbning af letbanen var forudsat at finde sted i 2023/24. Senere skete der som følge heraf en udskydelse af ekspropriationsforretningerne, således at disse først kan gennemføres efter ejergodkendelsen. Dette medførte en yderligere forlængelse af anlægsperioden med 5 7 måneder, som det har været nødvendigt at indarbejde i tidsplanen for anlægsarbejderne Tidskritiske ekspropriationer Ekspropriationskommissionen kan ikke foretage ekspropriationsforretningerne uden, at der foreligger en ejergodkendelse. Flere af ekspropriationernes gennemførsel er tidskritiske for, at entreprenørerne kan komme i gang som planlagt. Det gælder ekspropriationerne for overtagelse og nedrivning af ejendomme, flere af ledningsomlægningerne, samt ekspropriationer for vej- og broombygninger, herunder tilslutningsanlæggene til indfaldsvejene til København og midlertidige spærringer af togspor. De tidskritiske ekspropriationer har været planlagt over længere tid, og Ekspropriationskommissionen har i deres planlægning fastlagt, at de kan påbegyndes fra og med uge 9 i 2018 og henover 1. halvår Datoerne er fastlagt i kommissionens planlægning sammen med andre offentlige anlægsmyndigheder som Hovedstadens Letbane, der skal have gennemført ekspropriationer, og kommissionens indkaldelse af berørte parter til den første ekspropriation var planlagt til blive sendt ud i uge 4. Idet der ikke, som forudsat da kommissionen lagde planen for 1. halvår 2018 fast, foreligger en ejergodkendelse i uge 4, vil ekspropriationerne skulle rykkes, og tidsplanen ændres. Hovedstadens Letbane har derfor påbegyndt dialogen med Ekspropriationskommissionens sekretariat med henblik på at få re-planlagt LS-X-BEST-M Version: Page 31 of 44

201 ekspropriationskommissionens plan for 1. halvår. Idet den fastlagte mødeplan også vedrører ekspropriationer for andre anlægsmyndigheder, og kommissionens medlemmer og dennes eksperters muligheder for at deltage, kan det tage tid, før der er klarhed over, hvornår kommissionen kan finde tid til at foretage de tidskritiske ekspropriationer. Endvidere udestår endelig afklaring af, hvornår ejergodkendelsen, som er en forudsætning for ekspropriationerne, kan forventes at foreligge. Så snart tidspunktet for ejergodkendelsen foreligger, vil selskabet anmode Ekspropriationskommissionen om en endelig afklaring. Det tilstræbes, at tidsplanen med åbning i andet halvår 2024 så vidt muligt kan fastholdes, men der består en risiko for, at dette ikke er muligt Ekspropriationsomkostninger Detaljeringen af letbaneprojektet fra dispositionsforslaget til det endeligt udbudte projekt- herunder de foretagne ændringer, dels som følge af ønsker fra ejerne, dels som følge af trafikale og trafiksikkerhedsmæssige krav har medført ændringer af ekspropriationsbehovet. Der er dels tale om justeringer af indgreb på allerede omfattede ejendomme, dels at der er kommet indgreb til på en række yderligere ejendomme. Disse ændringer er indarbejdet i det reviderede projekt, der danner grundlag for de kontrakter, som skal indgås med entreprenørerne. Samlet har dette betydet en forøgelse af anlægsbudgettet, som indgår i beskrivelsen under afsnittet om anlægsøkonomi. Med vedtagelsen af projekteringsloven i februar 2014 fik de ejere, som berøres særligt indgribende, som har særlige behov, og som ikke kan afhænde deres ejendom på normale vilkår, mulighed for at anmode om at få deres ejendom overtaget ved fremrykket ekspropriation. Der er således gennemført en række fremrykkede ekspropriationer, som indgår i nettoomkostningerne til de forberedende arbejder. 5. Driftsindtægter 5.2. Passagertal Passagertallene (antallet af påstigere) er fastlagt med udgangspunkt i OTM (Ørestad Trafik Model) beregningerne fra Udredning om Letbane på Ring 3 fra marts OTM er en matematisk model, som er udviklet i et samarbejde mellem blandt andet Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, en række kommuner og transportselskaber i Hovedstadsområdet og DTU. OTM modellen anvendes til beregning af stort set alle prognoser for den fremtidige udvikling af trafikken i Hovedstadsområdet. OTM modellen er således det bedste nuværende redskab LS-X-BEST-M Version: Page 32 of 44

202 til forudsigelse af den fremtidige trafikudvikling ved ændringer i trafikudbuddet som for eksempel etablering af letbanen på Ring 3. Men resultaterne må tages med det forbehold, at der er tale om en matematisk model, som er afhængig af beskrivelsen af den hidtidige udvikling og planlægningsmyndighedernes forventninger til den fremtidige udvikling i befolkning og arbejdspladser m.v. Udgangspunktet for den gældende passagerprognose for letbanen på Ring 3 er således de beregninger, som blev foretaget i forbindelse med udarbejdelse af Udredningen og dermed Principaftalen fra Her ud over er effekten af linjeføringsalternativet gennem DTU inkluderet. Principaftalen er baseret på passager scenariet med høj byvækst. Der er forudsat et trafikalt indsving i de to første driftsår på henholdsvis 85 % og 95 %. Der budgetteres med i alt ca. 11,4 mio. passagerer i det første år med passagerdrift stigende til ca. 19,3 mio. passagerer årligt i 2036 og fremover Passagerindtægter Ved takstforudsætningerne er der taget udgangspunkt i principaftalen fra juni Indtægten pr. påstiger er baseret på forventningerne til takstudviklingen i perioden , jf. udredningen. Indtægten er fremskrevet til 8,81 kr. pr. påstiger i 2024 i 2013-priser. Tilsvarende er gennemsnitsindtægten pr. passager i 2036 beregnet til 10,14 kr. i 2013-priser. Takstindtægten (passagerindtægten) er reguleret til 2017 priser med udgangspunkt i en generel prisfremskrivning på 2 % p.a. Passagerindtægterne er i det første hele driftsår budgetteret til 108 mio. kr. (2017-priser) stigende til 212 mio. kr. årligt i 2036 og fremover (2017-priser) Andre indtægter Ved Letbanens overgang til passagerdrift er indarbejdet et årligt indskud fra kommunerne og Region Hovedstaden til dækning af de årlige driftsomkostninger inkl. driftsrelaterede anlægsinvesteringer modregnet passagerindtægter. Kommunernes samlede indskud udgør 44 mio. kr. (2013-priser) og Region Hovedstadens indskud udgør 34 mio. kr. (2013-priser). Driftsindskuddene er reguleret til 2017-priser med udgangspunkt i en generel fremskrivning på 2 % p.a. Driftsindskuddene er i 2024 og frem årligt budgetteret til henholdsvis 47,6 mio.kr. (2017-priser) vedr. kommunerne og 36,8 mio. kr. (2017-priser) vedr. Region Hovedstaden. LS-X-BEST-M Version: Page 33 of 44

203 6. Økonomi, risiko og reserver 6.1. Hovedstadens Letbanes samlede anlægsøkonomi Hovedstadens Letbane har nu gennemført udbud af anlægs- og driftskontrakterne for letbanen og revurderet selskabets samlede anlægsomkostninger, herunder omkostninger til bygherreorganisationen. Selskabets bestyrelse har samtidig besluttet at foretage en renteafdækning af op til 2/3 af selskabets forudsatte realiserede nettogæld med henblik på at minimere selskabets finansielle risiko. Renteafdækningen forventes at nedbringe selskabets finansieringsomkostninger med ca. 700 mio. kr. (2017-priser). Samlet er anlægsomkostningerne efter udbuddet blevet forhøjet med 725 mio. kr. (2017-priser), men samtidig er omkostningerne til finansiering af anlægsopgaverne, som nævnt, faldet med ca. 700 mio. kr priser, således at der alene vil være behov for anvendelse af 25 mio. kr. (2017-priser) af den afsatte korrektionsreserve på mio. kr. (2017 priser). Den resulterende samlede anlægsøkonomi for Hovedstadens Letbane fremgår af nedenstående skema: Hovedstadens Letbanes samlede projektøkonomi Mio. kr priser Omkostninger Finansiel besparelse Reserver/risiko Budget Anlægslov/principaftale Tillæg efter udbud +425 Tillæg længere anlægsperiode m.v Renteafdækning -700 Brug af reserve -25 I alt Skemaet viser den samlede anlægsøkonomi for letbanen på Ring 3. Letbaneprojektets anlægsomkostninger er imidlertid opdelt i egentlige anlægsomkostninger (anlægsomkostninger), som finansieres af staten, Region Hovedstaden og de elleve letbanekommuner, og driftsrelaterede anlægsinvesteringer (driftsrelaterede anlægsinvesteringer), som finansieres af Region Hovedstaden og de elleve letbanekommuner som led i finansieringen af driften af letbanen. I det følgende er der redegjort for anlægsomkostningerne i et selvstændigt afsnit, mens de driftsrelaterede anlægsinvesteringer indgår i afsnittet om driftsøkonomi. LS-X-BEST-M Version: Page 34 of 44

204 6.2. Anlægsomkostninger Anlægsomkostningerne finansieres af staten med 40 pct., regionen med 26 pct. og de elleve kommuner i fællesskab med 34 pct. Anlægsomkostningerne omfatter omkostninger til ombygning af veje, broer m.v. CW-kontrakterne omkostninger til anlæg af transportsystemets infrastruktur (skinner, kørestrøm, transformatorstationer m.v.) TS-kontrakten samt omkostninger til ledningsomlægninger, ekspropriationer, bygherreorganisation, mobilisering m.v. På grundlag af det gennemførte udbud er kontraktsummerne nu fastlagt og indarbejdet i anlægsbudgettet. Samtidig er der foretaget en opdatering af de øvrige omkostninger til anlæg af letbanen, herunder omkostningerne til ekspropriationer, bygherreomkostningerne m.v., ligesom projektets risikoregister for anlæg og dermed projektets aggregerede risiko er opdateret. Som led i forberedelse af gennemførelsen af letbanen efter ejergodkendelsen har bestyrelsen desuden efter anbefaling fra selskabets finansieringsrådgiver Sund & Bælt Finans - besluttet at renteafdække op til 2/3 af selskabets forudsatte realiserede nettogæld med henblik på at minimere projektets finansieringsrisiko. Renteafdækningen indebærer en besparelse på de forudsatte finansieringsomkostninger på ca. 700 mio. kr., afhængigt af renteniveauet på tidspunktet for ejergodkendelsen../ Ekstern kvalitetssikring af anlægsprojektets aggregerede risiko og det afledte reservebehov Efter anmodning fra transport-, bygnings- og boligministeren har selskabet bedt revisionsfirmaet EY foretage en kvalitetssikring af projektets aggregerede risiko og på dette grundlag fremkomme med en vurdering af det afledte behov for reserver. EY rapport er vedlagt. EY har gennemgået og opdateret resultaterne af den granskning, som EY foretog af letbaneprojektets økonomi i sommeren/efteråret EY har herunder gennemgået letbaneprojektets opdaterede basisoverslag. På baggrund af denne gennemgang vurderer EY, at det opdaterede basisoverslag giver et retvisende billede af projektets forventede anlægsomkostninger. EY har endvidere gennemgået letbaneprojektets risikoregister og risikoproces. EY har i den forbindelse også gennemgået de justeringer af risikofordelingen mellem entreprenører og selskab, som er sket under udbudsprocessen med henblik på at opnå det optimale resultat af udbuddet, og har vurderet selskabets risikovurdering af disse justeringer. EY har ikke fundet anledning til en anden vurdering end selskabets. Baseret på gennemgangen af risikoregister og risikoproces er det EY vurdering, at Hovedstadens Letbanes risikovurdering er på et passende niveau i forhold til projektets stade. LS-X-BEST-M Version: Page 35 of 44

205 Med hensyn til vurdering af reservebehovet tilkendegiver EY, at der ved anvendelse af en kvantitativ risikovurdering altid vil være en vis usikkerhed, som gør, at det er nødvendigt også at sammenholde reservebehovet med, hvad der måtte forventes af projekter med tilsvarende kompleksitet og projektstade. På baggrund af den gennemførte gennemgang af letbaneprojektets basisoverslag, risikoregister og aggregerede risikovurdering samt en pejling i forhold til Ny Anlægsbudgettering og benchmarkingprojekter er det EY vurdering, at letbaneprojektet på sit nuværende projektstade skal have reserver på pct. af basisoverslaget, det vil sige mellem 440 og 880 mio. kr. (2017- priser). Endelig har EY gransket principperne for den praktiske etablering af den af Sund & Bælt anbefalede renteafdækning af op til 2/3 af selskabets forventede maksimale gæld. EY vurderer, at principperne og tilgangen tager udgangspunkt i rimelige og realistiske forudsætninger. Det er EY forståelse, at selskabet forventer, at selskabets gældsudvikling indledningsvis vil blive lidt højere end i det gældende langtidsbudget på grund af det forhøjede anlægsbudget, men at afviklingen af gælden på længere sigt som følge af renteafdækningen vil være tilbage og matche de tidligere forudsætninger for gældsudviklingen. Dermed forventes den samme ydelse og tilbagebetalingsprofil Resultat af udbud og ekstern kvalitetssikring Resultatet af udbud, opdatering af anlægsomkostninger og renteafdækningen fremgår af nedenstående skema. Projektøkonomi - anlægsbudget Mio. kr priser Omkostninger Finansiel besparelse Reserver Budget Anlægsloven Tillæg efter udbud +425 Tillæg anlægsperiode +300 Renteafdækning / Brug af reserve Efter udbud m. v Som det fremgår af skemaet, er det samlede basisbudget fra anlægsloven på mio. kr. Med en korrektionsreserve på mio.kr. udgør dette et samlet anlægsbudget på i alt mio. kr. (2017-priser). LS-X-BEST-M Version: Page 36 of 44

206 Som det ligeledes fremgår af skemaet, indebærer indgåelsen af kontrakter efter det gennemførte udbud en forøgelse af anlægsomkostningerne med 425 mio. kr. Forøgelsen skyldes højere priser på CW-kontrakterne, hvilket vurderes at være en følge af høj aktivitet på dette marked og deraf følgende mindre konkurrence. Samtidig ligger tilbuddet på TS-kontrakten lidt lavere end budgetteret. Endvidere vurderes det nødvendigt at opskrive de øvrige anlægsomkostninger med 300 mio. kr. primært som følge af den ændrede strategi for ledningsomlægninger, der indebærer ekstraomkostninger til koordineringen mellem ledningsomlægningerne og entreprenørarbejderne og en forlængelse af anlægsperioden, herunder også som følge af udskudt ekspropriation, med ca. 3 år, det vil sige med forventet åbning af letbanen i andet halvår af 2024, dog med forbehold for en række tidskritiske ekspropriationer, jf. afsnit Tidskritiske ekspropriationer. Samtidig vil finansieringsomkostningerne blive reduceret med ca. 700 mio. kr. som følge af den af bestyrelsen besluttede renteafdækning med henblik på at risikominimere projektets finansieringsomkostninger. Samlet indebærer de øgede anlægsomkostninger og de reducerede finansieringsomkostninger, at der vil være behov for at bruge ca. 25 mio. kr. af korrektionsreserven, som derved reduceres til mio. kr. (2017-priser) svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag, det vil sige en større reserve end anbefalet af EY Anvendelse af korrektionsreserve og renteafdækning Det bemærkes, at anvendelsen af reserverne på til sammen mio. kr. (korrektionsreserve på og renteafdækning på 700 mio. kr.) (2017-priser) til dækning af ekstraomkostningerne på 725 mio. kr. (2017-priser) kan fordeles på andre måder end den foreslåede, jf. også EY vurdering af behovet for reserver. Ekstraomkostningerne kan således finansieres enten primært gennem anvendelse af besparelsen ved renteafdækningen, som foreslået, eller gennem anvendelse af en større eller mindre del af korrektionsreserven, som vist i nedenstående skema. LS-X-BEST-M Version: Page 37 of 44

207 Finansiering af anlægsbudget resterende reserver Mio. kr priser Korrektionsreserve (forbrug/rest) Renteafdækning (forbrug/rest) Resterende reserve Renteafdækning -25/ / Korrektionsreserven -725/+381-0/ EY 10 pct. reserve -666/ / EY 20 pct. reserve -226/ / Risikoafdækning -776/ /+751* *Teoretisk beregning blot som illustration Skemaets første linje viser den foreslåede finansiering af ekstraomkostningerne, hvor hele besparelsen ved renteafdækningen - suppleret med 25 mio. kr. fra korrektionsreserven anvendes til afdækning af ekstraomkostningerne. Anden linje illustrerer finansiering af ekstraomkostningerne alene ved anvendelse af korrektionsreserven. Tredje og fjerde linje illustrerer den nedre henholdsvis øvre grænse for den af EY anbefalede reserve på pct., såfremt denne reserve alene skulle tages fra korrektionsreserven. Endelig illustrerer den sidste linje den teoretiske situation, at korrektionsreserven alene skulle dække den aggregerede risiko for letbaneprojektet. Som det fremgår af skemaet vil projektet under alle omstændigheder have en anlægsreserve på mio. kr. (2017-priser), med mindre ejerne beslutter at nedsætte deres anlægsindskud Aggregeret risiko, reservebehov og disponering af korrektionsreserve Som nævnt, resulterer opdateringen af letbaneprojektets risikoregister, der er kvalitetssikret af EY, i en aggregeret risiko på 330 mio. kr., der omfatter både risiko for ekstraomkostninger og en kapitaliseret risiko for forsinkelser vurderet på 80 pct. fraktilen. EY har på dette grundlag vurderet, at behovet for reserver vil være på pct. EY vurdering er baseret, dels på projektets aggregerede risiko, dels på pejling i forhold til Ny Anlægsbudgettering og erfaringer fra andre projekter på samme stade som letbaneprojektet. Når der tages hensyn til de forhøjede anlægsomkostninger, svarer dette til mio. kr. Såfremt det af EY vurderede reservebehov på pct. lægges til grund, vil korrektionsreserven kunne nedsættes til , således at der kun vil være behov for at anvende 59 mio. kr. henholdsvis 499 mio. kr. af besparelsen ved renteafdækningen. Det er bestyrelsens opfattelse, at det af forsigtighedsmæssige grunde vil være mest hensigtsmæssigt at fastholde de allerede afsatte korrektionsreserver med fradrag af de omtalte 25 mio. kr. til at sikre det opdaterede anlægsbudget. Bestyrelsen anbefaler derfor, at de afsatte korrektionsreserver fastholdes, og dermed også, at ejernes forudsatte indbetalinger til finansiering af anlægsomkostningerne fastholdes på det forudsatte niveau. I henhold til letbaneloven vil der under alle omstændigheder ved afslutningen af LS-X-BEST-M Version: Page 38 of 44

208 anlægsarbejdet og overgangen til drift skulle foretages en vurdering af projektets samlede anlægsøkonomi og dermed af ejernes indbetalinger. Under hensyn til, at projektet er omfattet af Ny Anlægsbudgettering, anbefaler bestyrelsen, at den resterende del af den såkaldte 10 pct. korrektionsreserve som efter fradrag af de ovenfor omtalte 25 mio. kr. er på 342 mio. kr. - indgår i selskabets økonomistyring og således håndteres efter principperne for Ny Anlægsbudgettering. Den resterende del af korrektionsreserven forudsættes ligeledes håndteret efter principperne i Ny Anlægsbudgettering for den såkaldte 20 pct. reserve. Det vil sige, at statens andel indskydes i en central anlægsreserve i statsligt regi, og at kommunernes og regionens andele indbetales til selskabet, men med samme klausuler for frigivelse, som gælder for statens andel Driftsøkonomi Det årlige driftsresultat er sammensat af omkostninger til finansiering af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, takstindtægter fra passagerdriften, driftsomkostninger og ejernes årlige driftsindskud Driftsrelaterede anlægsinvesteringer De driftsrelaterede anlægsinvesteringer, som finansieres af regionen og kommunerne i fælleskab i form af driftsindskud til dækning af de årlige netto driftsomkostninger, omfatter anskaffelse af tog, etablering af et kontrol- og vedligeholdelsescenter (CMC), prøvedrift (Trial Run) m.v. På grundlag af det gennemførte udbud er kontraktsummen nu fastlagt og indarbejdet i budgettet for driftsrelaterede anlægsinvesteringer. Samtidig er de øvrige omkostninger relateret til de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, herunder bygherreomkostninger, gennemgået. Dette har ikke givet anledning til ændring af det driftsrelaterede anlægsbudget. Samtidig er der foretaget en opdatering af risikoregistret knyttet til de driftsrelaterede anlægsinvesteringer. Denne del af projektets aggregerede risikoprofil, er efter opdateringen på 38 mio. kr. vurderet på 80 pct. fraktilen. De driftsrelaterede anlægsinvesteringer er ikke omfattet af statens principper for Ny Anlægsbudgettering, og der er således ikke afsat korrektionsreserver til dette formål. Resultatet af udbuddet af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer fremgår af skemaet nedenfor. LS-X-BEST-M Version: Page 39 of 44

209 Budget for driftsrelaterede anlægsinvesteringer Mio. kr priser Driftsrelaterede anlægsinvesteringer *Inklusiv 27 mio. kr. til busløsning på letbanens etape 2 Anlægslov Afvigelse Budget efter udbud * Som det fremgår af skemaet, ligger det vindende tilbud på de driftsrelaterede anlægsinvesteringer samlet lidt under budgettet, og der er ikke fundet behov for en ændring af den øvrige del af dette budget, herunder af omkostningerne til bygherreorganisationen. Det skal dog nævnes, at tilbudsgiverne på drifts- og vedligeholdelseskontrakten under forhandlingerne har tilkendegivet, at antallet af tog er en udfordring for leveringen af den forudsatte drift med den krævede høje driftsstabilitet og dermed også for letbanens kapacitet på længere sigt. TS-kontrakten forudsætter anskaffelse af 27 letbanetog. Dette svarer til forudsætningen i Principaftalen fra I mellemtiden er det besluttet at ændre linjeføringen ved DTU med en forlængelse af letbanen med ca. 0,5 km og etablering af en ekstra station. Endvidere er det besluttet at etablere en ekstra station ved Delta Park. Ingen af disse udvidelser af letbanen giver i sig selv grundlag for anskaffelse af ekstra tog, men sammen med det fastlagte øgede hensyn til biltrafikkens fremkommelighed, som er indeholdt i anlægsloven, indebærer ændringerne en udfordring for driften af letbanen, således som påpeget af tilbudsgiverne på drifts- og vedligeholdelseskontrakten. På denne baggrund finder bestyrelsen, at de sparede 9 mio. kr. mest hensigtsmæssigt kan afsættes i en pulje med henblik på opsparing til mulige fremtidige behov, herunder behov for kapacitetsudvidelser af letbanen. Afsættelse af en sådan pulje kan ske uden at ændre ejernes årlige driftsindskud Drift og vedligeholdelse af letbanen Kontrakten om drift og vedligeholdelse af letbanen har ligeledes været i udbud. Udbuddet omfatter kontrakten om den daglige drift og vedligeholdelse af letbanen. Med henblik på at give leverandøren af transportsystemet incitament til at sikre, at systemet fungerer tilfredsstillende gennem hele driftsperioden, er TS-leverandøren underleverandør på en del af den tekniske vedligeholdelse af transportsystemet, herunder tog, styresystem m.v. Omkostningerne til drift og vedligeholdelse er således sammensat af tilbuddene på begge de omtalte kontrakter. Kontrakterne løber i 15 år, hvorefter drift og vedligeholdelse skal genudbydes. For den første 15-års driftsperiode betyder dette årlige driftsomkostninger på ca. 190 mio. kr. i 2017-priser. På baggrund af erfaringerne fra bl.a. Metroen vurderes det, at der efter den første driftsperiode vil være indvundet erfaringer LS-X-BEST-M Version: Page 40 of 44

210 med drift og vedligeholdelse af letbanen, som vil reducere kontraktomkostningerne ved genudbuddet efter de første 15 år. Driftsomkostningerne indgår i langtidsbudgettet som en del af det årlige driftsresultat. Langtidsbudgettets årlige driftsresultat er sammensat af takstindtægter fra passagerdriften, driftsomkostninger og ejernes driftsindskud. Resultaterne for de enkelte år omfatter herudover selskabets finansieringsomkostninger. Disse fremtidige omkostninger og indtægter er selvsagt behæftet med usikkerhed i både opadgående og nedadgående retning. Driftsomkostningerne som følge af udbuddet ligger inden for langtidsbudgettets rammer og den dertil knyttede usikkerhed og giver således ikke anledning til ændring af ejernes årlige driftsindskud Ejernes årlige driftsindskud Det årlige driftsindskud, som er aftalt til samlet at udgøre 84,4 mio. kr. (2017- priser) heraf 47,6 mio.kr. fra kommunerne og 36,8 mio. kr. fra Region Hovedstaden vil således kunne fastholdes. Størstedelen af ejernes driftsindskud vil i de første år medgå til at dække driftsunderskuddet, indtil det forudsatte passagertal på helårsniveau opnås, hvorefter en stadig stigende andel af indskuddet vil gå til nedbringelse og betaling af renter på lån optaget til finansiering af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, jf. nedenstående figur 1. Figur 1: Anvendelse af driftsindskud Det er aftalt, at eventuelle reguleringer af driftsindskuddene som følge af ændrede investeringer i drift og dertil knyttede driftsomkostninger fastlægges endeligt i en betalingsplan senest et år, før letbanen overgår til passagerdrift. LS-X-BEST-M Version: Page 41 of 44

211 7. Konsekvenser for de enkelte ejere Som det fremgår af afsnit 6 Økonomi, risiko og reserver vil konsekvenserne af udbuddet af anlægs- og driftskontrakterne og opdateringen af selskabets anlægs- og driftsbudgetter være, at ejernes forudsatte indskud/indbetalinger til såvel anlæg som drift kan fastholdes på det forudsatte niveau. 8. Tidsplan Med beslutningen i anlægsloven om at ændre strategien for ledningsomlægninger blev anlægsperioden forlænget, således at det forventede åbningstidspunkt for passagerdrift blev sat til 2023 med risiko for Det vil sige en forlængelse med 2-3 år. Samtidig blev udbudsprocessen udskudt med henblik på gennemførelse af en ekstern granskning af letbaneprojektets økonomi i sommeren/efteråret 2016, som blev foretaget af EY. I erkendelse af, at ledningsomlægningerne først kunne gennemføres i marken efter ejergodkendelsen, blev det efterfølgende besluttet, at gennemførelse af ekspropriationerne ligeledes burde afvente ejergodkendelsen. Dette skal ses i sammenhæng med meldinger fra ledningsejerne om behov for længere tid og resultatet af forhandlingerne med tilbudsgiverne med henblik på at sikre en realistisk anlægstidsplan. Samlet indebærer dette, at den samlede forlængelse af anlægsperioden vil være på ca. 3 år, og at åbningen af letbanen for passagerdrift derfor først kan forventes at finde sted i andet halvår af I forbindelse med afslutningen af udbudsprocessen har transport-, bygnings- og boligministeren anmodet selskabet om at få foretaget en ekstern kvalitetssikring af letbaneprojektets aggregerede risiko og det deraf afledte behov for reserver. En sådan kvalitetssikring er foretaget af EY og indgår som grundlag for nærværende indstilling. Dette har imidlertid udskudt ejergodkendelsesprocessen til at finde sted i begyndelsen af Som det fremgår af afsnit 4.7. Ekspropriationer og ledningsomlægninger indebærer dette en risiko for en yderligere forlængelse af tidsplanen, fordi den med Ekspropriationskommissionen aftalte ekspropriationsproces ikke kan gennemføres som planlagt, da kommissionen skal have den nødvendige bemyndigelse til at gennemføre ekspropriationerne ifm. ejergodkendelsen. En yderligere forlængelse af tidsplanen vil blive søgt imødegået i et samarbejde med Ekspropriationskommissionen med henblik på at fastholde åbningen af letbanen til andet halvår af Men der består, som nævnt, en risiko for, at det ikke er muligt for ekspropriationskommissionen at ændre planlægningen af deres aktiviteter. Selskabet er derfor i dialog med kommissionen herom og vil i løbet af foråret 2018 meddele ejerne resultatet af kommissionens planlægning af ekspropriationerne. LS-X-BEST-M Version: Page 42 of 44

212 9. Organisation og tilrettelæggelse af forholdet mellem ejerne og selskabet i anlægsperioden 9.2. Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S I henhold til 6 i lov om letbane på Ring 3 består Hovedstadens Letbanes bestyrelse af 9 medlemmer. Transportministeren udpeger 5 bestyrelsesmedlemmer, Region Hovedstaden udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer og de 11 kommuner udpeger i fællesskab 2 bestyrelsesmedlemmer Grundlaget for Hovedstadens Letbanes nuværende mødestruktur Det følger af bemærkningerne til lov om letbane på Ring 3 samt af principaftalen, at de 11 ejerkommuner etablerer et borgmesterforum til koordinering af kommunernes valg af repræsentanter til bestyrelsen samt afklaring af kommunernes fælles mandat for deltagelse i interessentskabsmøder mv. Borgmesterforum er formelt etableret ved indgåelse af en ejeraftale mellem kommunerne, der er interessenter i Hovedstadens Letbane. Ejeraftalen er tiltrådt af den Danske Stat ved Transport- Bygnings- og Boligministeren og Region Hovedstaden. Formålet med ejeraftalen er at regulere kommunernes indbyrdes forhold i relation til Hovedstadens Letbane således, at kommunerne får mulighed for at kunne tale med én stemme på interessentskabsmøderne mv. og i fællesskab udpege kommunernes to medlemmer af bestyrelsen i Hovedstadens Letbane. I henhold til bemærkningerne til lov om letbane på Ring 3 og ejeraftalen sekretariatsbetjenes borgmesterforum af Hovedstadens Letbane Borgmesterforums arbejde Af hensyn til fremdriften i planlægningen af projektet har Borgmesterforum i hele forberedelsesfasen haft mulighed for at mødes forud for alle bestyrelsesmøder (ca. seks gange årligt) og forud for alle ejermøder (ét årsmøde og tre kvartalsmøder). Dette har bl.a. været meget gunstigt for projektet af hensyn til de mange beslutninger vedrørende projektets mange og ofte lokalt principielle - forhold i kommunerne, som bestyrelsen har skullet tage stilling til i detailplanlægningen. Omvendt har ejermøderne (kvartalsmøder og Interessentskabsmøde) primært haft tilsynspunkter på dagsordenen (økonomiopfølgning og rapportering om projektet), da de større principielle forhold vedrørende letbanen er fastlagt i aftalerne mellem ejerne. Disse forhold forventes, at ændres i anlægsfasen af to primære grunde. For det første har Transport- Bygnings- og Boligministeriet klassificeret Letbanen på Ring 3 som et mega-projekt. Det betyder i hovedsagen, at ministeriet fører et LS-X-BEST-M Version: Page 43 of 44

213 ekstraordinært tilsyn med projektet, som ligger ud over det gængse tilsyn med anlægsprojekter. Konkret betyder det, at der skal udarbejdes en særlig rapportering til ejerne til behandling på kvartalsmøderne, hvor rapporteringspunkterne bl.a. er udarbejdet på baggrund af krav fra Rigsrevisionen. Ejernes drøftelser af fremdriften i projektet vil således blive mere udførlige og strategiske på kvartalsmøderne fremadrettet. For det andet vil de mere lokalt principielle forholds betydning også blive ændret, da kommunernes beslutninger om disse, f.eks. vejlukninger, udvidelser af kryds etc., indgår i de relevante kontrakter med entreprenørerne. Derimod vil kommunernes rolle som myndigheder på f.eks. vej-, støj-, og klimaområdet træde mere i forgrunden, og der er derfor etableret et fast mødeforum for kommunernes tekniske direktører, som kan formidle og koordinere samarbejdet om disse forhold mellem Hovedstadens Letbane og kommunerne. På baggrund af ovenstående og især behovet for, at alle ejernes repræsentanter har mulighed for at drøfte rapporteringen om fremdriften i projektet efter retningslinjerne om mega-projekter vil Hovedstadens Letbane i efteråret 2018 forberede en ny arbejdsgang til drøftelse i Borgmesterforum, som sikrer, at alle ejerne, dvs. repræsentanter for kommunerne, ministeriet og regionen, kan mødes til de fire årlige ejermøder. I forslaget, som Borgmesterforum skal drøfte, vil indgå, at Borgmesterforum fortsat skal være det koordinerende forum for kommunerne. Hovedstadens letbane afholder 6 årlige bestyrelsesmøder. Materialet der drøftes på de 4 af bestyrelsesmøderne udgør også materialet til de 4 efterfølgende ejermøder. Forud for disse bestyrelses-/ejermøder afholdes Borgmesterforum. For de to årlige bestyrelsesmøder, som ikke følges af et ejermøde, vil der fortsat være mulighed for at afholde Borgmesterforum forud for bestyrelsesmødet. Borgmesterforums repræsentanter i bestyrelsen vil forud for disse 2 bestyrelsesmøder vurdere, om der er punkter på bestyrelsens dagsorden, som behøver en separat drøftelse i Borgmesterforum, f.eks. fordi drøftelsen i Borgmesterforum kan være et værdifuldt input til bestyrelsens drøftelser. LS-X-BEST-M Version: Page 44 of 44

214 Notat Emne: Fra: Til: Køreledningsanlæg gennem det centrale Lyngby HL Lyngby-Taarbæk kommune Kopi til: Dato: Baggrund I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet (Tender Design) for letbanen, har det været en forudsætning at køreledningsanlægget gennem det centrale Lyngby, dvs. strækningen fra Lyngby Torv til Kanalvej, delvist blev ophængt/fastgjort i nabobygningerne til letbanen. Forudsætningen blev gjort, uagtet at der ikke i Tender Design fasen har været foretaget konkrete tekniske vurderinger af de bygninger hvori ophængene skal placeres. Dette er gjort ud fra en antagelse om, at ophængning af ledninger i bygninger traditionelt har været gjort gennem mange år til brug for gadebelysning mv., hvorfor en teknisk løsning blev vurderet mulig. Endvidere er det et relativt omfattende arbejde at besigtige bygningerne og studere dokumentationen af disse, ligesom ejerne sandsynligvis skulle have været ulejliget i forbindelse med besigtigelserne af deres ejendomme. Ophængningsmetode skal ideelt set baseres på entreprenørens design, hvilket naturligt ikke var kendt i Tender Design fasen. Forudsætningen om ophængning af køreledningsanlægget i nabobygningerne var også grundlaget for besigtigelsesforretningen, der blev gennemført den 17. november På besigtigelsesforretning fremførte ejerne af matr.nr. 10t Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby deres bekymring omkring dette, se s. 262 i protokol fra besigtigelsesforretningen 1. På møde mellem Lyngby-Taarbæk kommune (LTK) og Hovedstadens Letbane (HL) den 10. september 2018, blev det aftalt at der skulle udarbejdes et teknisk notat (nærværende notat) med tilhørende visualiseringer, visende den nuværende løsning med ophængning i bygninger samt en alternativ løsning alene med brug af kørestrømsmaster (uden ophængning af køreledningsanlæg i nabobygningerne). Visualiseringerne udarbejdet til brug for dette notat er lavet på baggrund af entreprenørens præliminære design, og kan således ikke betragtes som udtryk for det endelige design/udseende. Notatet skal indgå i en kommende politisk behandling af eventuel tilpasning af køreledningsanlægget på Klampenborgvej, i forhold til dispositionsforslaget. Nedenfor er i tabelform oplistet de væsentligste pointer fra notatet. 1 L3-HL-TSSUP-NOT-0003 Version 2.0 Side 1 af 10

215 Emne Facadeophængt kørestrøm Masteophængt kørestrøm Anskaffelse/ændring økonomisk konsekvens Driftsomkostninger Vedligehold af facader hvilke forpligtigelser/restriktioner pålægges ejendommene fremtidigt Arkitektonisk påvirkning af byrummet Antal ophæng facader Inkluderet i kontrakten. Ingen ændring. Inkluderet i kontrakten. Ingen ændring. HL eksproprierer retten til at ophænge køreledningsanlægget i bygningsfacaderne svarende til hvordan gadebelysning tidligere har været ophængt. Krav til entreprenøren er, at arbejderne skal gennemføres udefra (ikke indefra bygningen). Restriktioner på ejendommen vil blive tinglyst via Letbaneservitutten evt. suppleret med yderligere lokale restriktioner. Det vil typisk være restriktioner der ikke begrænser HL s adgang til ophænget, samt til udførelse af vedligeholdelsesarbejder. Dette vil HL overlade til LTK at vurdere. Som grundregel kan en køreledningsmast med udligger, der dækker begge spor, erstattes af facadeophængt wiresystem. Der kan forekomme mindre afvigelser i placeringen set på langs af banen afhængig af åbninger (vinduer mv.) i bygningsfacaden. Som udgangspunkt vil der skulle etableres 11 ophæng i bygningsfacader. Hvert ophæng skal fastgøre i hver side af Klampenborgvej. Prisneutralt. Prisneutralt. Ingen restriktioner ud over Letbaneservitutten (der tinglyses på alle ejendomme der ligger tættere end 10 m på letbanen). Dette vil HL overlade til LTK at vurdere. Ingen. L3-HL-TSSUP-NOT-0003 Version 2.0 Side 2 af 10

216 Emne Facadeophængt kørestrøm Masteophængt kørestrøm Antal nødvendige master 7 master i alt, fra ca. facaden Lyngby rådhus til vejkrydset Klampenborgvej/Kanalvej. 3 af disse master er nødvendige aht. jording/afbrydelse af kørestrøm. 18 master i alt, fra ca. facaden Lyngby rådhus til vejkrydset Klampenborgvej/Kanalvej Tabel 1: Væsentlige pointer og opsummeringer. 1.1 Eksisterende forhold Til orientering/sammenligning er baggrundsbillederne brugt til de viste visualiseringer vist nedenfor. Figur 1: Eksisterende forhold, vejkryds Klampenborgvej / Lyngby Hovedgade. L3-HL-TSSUP-NOT-0003 Version 2.0 Side 3 af 10

217 Figur 2: Eksisterende forhold, Klampenborgvej ved kommende Lyngby Centrum station. 2 Forudsat løsning Den forudsatte løsning er baseret på en kombineret brug af køreledningsmaster og ophængning i facaderne på nabobygningerne. Det har ikke været muligt fuldstændigt at undgå brug af køreledningsmaster, i det beredskabsmyndigheden i nødstilfælde skal have mulighed for at kunne afbryde kørestrømmen, samt foretage nødjording af køreledningsanlægget. Dette kræver at der på delstrækningen opstilles 3 køreledningsmaster med dertilhørende udstyr for evt. afbrydelse og jordingsmulighed. Derudover er der opstillet 4 master langs Lyngby Torv, hvorved det samlede antal master på delstrækningen fra ca. facaden af Lyngby Rådhus til vejkrydset Klampenborgvej/Kanalvej er 7 master (ekskl. selve vejkrydset ved Kanalvej). På /R1/ er med cirkler vist den mellem beredskabsmyndigheden og HL aftalte placering af de nødvendige 3 køreledningsmaster samt de 4 master langs Lyngby Torv. Nedenfor er vist udsnit af tegningen. Det er med pile markeret hvor de 3 køreledningsmaster, nødvendige af hensyn til beredskabsmyndigheden, er placeret. Det skal for god ordens skyld nævnes, at kontrakten giver mulighed for at entreprenøren kan optimere masteplaceringerne, men at flyttede og/eller tilføjede masters placering skal godkendes af HL. L3-HL-TSSUP-NOT-0003 Version 2.0 Side 4 af 10

218 Lyngby Hovedgade Figur 3: Udsnit af /R1/ - tegning L3-RU-KOM=LTK-RU-DES-DWG Køreledningsmaster er markeret med pile. Den forudsatte løsning er visualiseret på henholdsvis /R4/ og /R5/. Nedenfor er de to visualiseringer vist. Figur 4: Forudsat løsning med ophængning i nabobygninger, vejkrydset Lyngby Hovedgade/Klampenborgvej (/R4/). Nødvendig køreledningsmast ses i baggrunden (markeret med rød oval). L3-HL-TSSUP-NOT-0003 Version 2.0 Side 5 af 10

219 Figur 5: Forudsat løsning med ophængning i nabobygninger, set ved Lyngby Centrum station (/R5/). Nødvendige køreledningsmaster er markeret med rød oval. 3 Alternativ løsning Som alternativ til ophængning af køreledningsanlægget i nabobygningerne, kan der i stedet anvendes kørestrømsmaster som det sker på den øvrige del af letbanen. På /R6/ og /R7/ er vist hvordan en sådan løsning kunne se ud. Visualiseringen er dannet på baggrund af teknisk input fra entreprenøren, hvilket betyder at mastedimensioner og -placeringer vil fremstå som vist. /R8/ viser entreprenørens forslag til masteplaceringer gennem det central Lyngby. For at forenkle byrummet kan gadebelysningen eventuelt monteres på køreledningsmasterne, og dermed kan nogle af de eksisterende master til gadebelysning fjernes fra området. Da placeringen af kørestrømsmaster er forholdsvis låst, vil det sætte en del begrænsninger i lysprojektet at benytte kørestrømsmaster til lysarmaturer. L3-HL-TSSUP-NOT-0003 Version 2.0 Side 6 af 10

220 Figur 6: Alternativ løsning med master, vejkrydset Lyngby Hovedgade/Klampenborgvej (/R6/) L3-HL-TSSUP-NOT-0003 Version 2.0 Side 7 af 10

221 Figur 7: Alternativ løsning med master, set ved Lyngby Centrum station (/R7/) 4 Muligheder, udfordringer og konsekvenser Den eksisterende gadebelysning er delvist ophængt i bygningsfacaderne, se f.eks. Figur 1. Det har derfor i Tender Design fasen været forudsat, men ikke undersøgt nærmere, at også et køreledningsanlæg delvist kunne ophænges i bygningsfacaderne i området. Som det fremgik på besigtigelsesforretningen jf. afsnit 1, så er bygningsejerne ikke begejstrede for løsningen, hvor køreledningsanlægget ophænges i bygningsfacaderne. Løsningen med ophængning i bygningsfacader blev i sin tid valgt ud fra et arkitektonisk synspunkt, da området mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej er tænkt omdannet til et gågadelignende gaderum, hvor biler ikke vil have adgang, se Figur 7. For at skabe et så åbent byrum som muligt, blev køreledningsmasterne fjernet fra gadebilledet, i det omfang det var muligt. Ophængning i bygningsfacaderne er dog ikke uden gener, da der vil komme lokale restriktioner for f.eks. ophængning af julepynt, reklameskilte mv. Endvidere kan der være begrænsninger i eventuelt fremtidige modifikationer af bygningerne. De bærende wirer vil være elektrisk isoleret fra selve køreledningen, hvorfor der ikke vil være risiko for elektrisk stød mv. ved ophængene i bygningen. De begrænsninger og andre forhold der vil påvirke den enkelte ejendom vil blive beskrevet i Letbaneservitutten og evt. lokale tilføjelser til denne. Servitutten vil blive tinglyst på ejendommen sammen med/i forlængelse af ekspropriationsforretningen. Letbaneservitutten er ikke endeligt udarbejdet endnu, men vil i store træk minde om de servitutter Banedanmark tinglyser på ejendomme langs deres elektrificerede jernbaner. L3-HL-TSSUP-NOT-0003 Version 2.0 Side 8 af 10

222 På grund af bygningshøjden ved den laveste del af Lyngby Storcenter, vil det i givet fald være nødvendigt at lave en specialløsning til fastgørelsen, da bygningen i sig selv ikke har tilstrækkelig højde til en direkte ophængning. Da der er tale om en Design & Build kontrakt, og entreprenøren ikke i tilbudsfasen har haft adgang til at undersøge de bygninger køreledningsanlægget er tænkt at skulle fastgøres til, vil der i forbindelse med designet af evt. ophæng, skulle foretages besigtigelser mv. af de berørte ejendomme. Set fra entreprenørens vinkel er dette en risiko som de helst er foruden. Entreprenøren er interesseret i at begrænse risici mest muligt, og vil derfor hellere anvende de mere traditionelle og velkendte løsninger som køreledningsmaster på hele delstrækningen, uagtet at dette måske kan medføre yderligere koordinering med ledningsejere. Spørger man generelt andre letbaneselskaber til erfaringer med ophængning af køreledningsanlæg i bygningsfacader, så er svarene alle noget i retning af Gør det kun hvis ikke der er andre muligheder. Dette skyldes at der altid er ubekendte faktorer involveret, ligesom det efterfølgende vedligehold bliver besværliggjort af, at der vil være særløsninger i et ellers standardiseret system. Et skift fra ophængning i bygningsfacader til masteophængt køreledningsanlæg, anses for at være økonomisk neutralt måske ligefrem fordelagtigt, men det er tvivlsomt om det er muligt at forhandle et afslag i prisen hos Transportsystem entreprenøren. Uanset, så vil et eventuelt prisnedslag være relativt lille, hvorfor det ikke bør have indflydelse på beslutningen om, hvorvidt der skal skiftes til den alternative løsning eller ej. 5 Hovedstadens Letbanes anbefaling Det er HL s anbefaling, at facadeophæng bør undgås, og at der i stedet opstilles køreledningsmaster som vist på visualiseringerne, se Figur 6 og Figur 7. Anbefalingen begrundes dels med ønsket fra de berørte boligejere, men også ud fra et teknisk og vedligeholdelsesmæssigt synspunkt Ud fra et teknisk og vedligeholdelsesmæssigt perspektiv er det enklere og sikrere at benytte et masteophængt køreledningsanlæg. Både for så vidt angår selve køreledningsanlægget, men også vedligehold af bygningerne som anlægget i modsat fald skulle have været ophængt i. HL har ikke forholdt sig til det arkitektoniske og byrumsmæssige perspektiv og vil lade vurdering af dette være op til LKT, da en sådan vurdering vil skulle forholde sig til den overordnede plan for byrumsindretningen. 6 Referencer Reference Indhold /R1/ HL tegning L3-RU-KOM=LTK-RU-DES-DWG , version 4.0 Generel vejtegning, st , Klampenborgvej /R2/ /R3/ Billede af nuværende forhold, vejkrydset Lyngby Hovedgade/Klampenborgvej. Billede af nuværende forhold, området foran Lyngby Centrum. L3-HL-TSSUP-NOT-0003 Version 2.0 Side 9 af 10

223 Reference /R4/ /R5/ /R6/ /R7/ /R8/ Indhold Visualisering af nuværende løsning med ophængning i bygninger og delvis brug af master, området omkring vejkrydset Lyngby Hovedgade/Klampenborgvej. Visualisering af nuværende løsning med ophængning i bygninger og delvis brug af master, området omkring Lyngby Centrum station. Visualisering af alternativ løsning med master, området omkring vejkrydset Lyngby Hovedgade/Klampenborgvej. Visualisering af alternativ løsning med master, området omkring Lyngby Centrum station. Preliminary design, Light rail alignment overhead line, OHL layout plan L3-HL-TSSUP-NOT-0003 Version 2.0 Side 10 af 10

224 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Udvikling, Plan og Byggesag Plan og Erhverv Journalnr. : G Dato : Skrevet af : Elw/tmch N O T A T om Arkitektonisk vurdering af kørestrømsanlæg i Kgs. Lyngby Bymidte Forvaltningen har modtaget et notat fra Hovedstadens Letbane (HL) dateret om køreledningsanlæg gennem det centrale Kgs. Lyngby. I notatet redegøres for forskellene mellem masteophængte kørestrømsledninger og facadeophængte kørestrømsledninger. HL påpeger, at den facadeophængte løsning er teknisk mere vanskelig end den traditionelle masteophængte kørestrøm. HL anbefaler ud fra tekniske og vedligeholdelsesmæssige hensyn, at der bør vælges en løsning, hvor kørestrømmen er masteophængt. HL lægger også vægt på, at enkelte grundejere på strækningen ikke er positivt stemt overfor en facadeophængt løsning. Letbaneprojektet i Lyngby-Taarbæk har et særligt fokus på at udnytte potentialerne i det kommende byrum ved Klampenborgvej mest muligt. Lukningen af Klampenborgvej giver en unik mulighed for at indrette og udnytte et centralt byrum på en ny måde, som kan løfte hele bymidten og binde handlen bedre sammen på tværs af Klampenborgvej. Der er et ønske om at have så frie rammer som muligt for at sikre, at det nye byrum bliver et attraktivt rum for borgere og besøgende i Kgs. Lyngby. Det har derfor været en forudsætning i letbaneprojektet, at kørestrøm i dette område så vidt muligt skal etableres som facadeophængt i stedet for masteophængt. Herved kan byrummets muligheder og kvaliteter optimeres, f.eks. ved indretning af en grøn rambla, torvedannelser eller lignende. HL s notat oplyser, at der ved facadeophængt kørestrøm skal etableres i alt 7 master (4 langs Lyngby Torv og 3 på Klampenborgvej fra Hovedgaden til Kanalvej). En masteophængt løsning vil kræve i alt 18 master langs hele strækningen, hvoraf de 4 også her er langs Lyngby Torv. HL har desuden oplyst, at selve ledningen skal holdes i en højde på mindst 5,5 m fra kørebanens niveau. Forvaltningen anser det for en væsentlig forringelse af det visuelle udtryk i det kommende byrum, at der for ca. hver 25. meter skal placeres en mast i stedet for, at disse erstattes af 11 krydsninger med kabler/ledninger. Masterne vil qua deres størrelse (jf. HL s visualiseringer) kunne medføre en forringelse af byrummet set i gadeplan. Masterne fremstår efter forvaltningens vurdering noget bastante i deres udtryk og afviger også en del fra kommunens øvrige byrumsinventardesign. HL har oplyst, at masternes udformning ligger fast, men at de kan indfarves i kommunens blå RAL farve. Ved den facadeophængte løsning vil der være ca. 120 meter mellem de 3 master på Klampenborgvej. På Lyngby Torv vil masterne forsat skulle stå relativt tæt. Forvaltningen har spurgt ind til notatet ift. mulighederne for at benytte de nye facadeophæng til andre ting også. HL oplyser, at facadeophængene alene kan anvendes til kørestrømsledninger. Forvaltningen har også spurgt ind til, hvordan de to løsninger påvirker muligheden for at etablere beplantning i byrummet. HL har svaret, at der vil være restriktioner i forhold til beplantningstyper og højder langs letbanen både med en Side 1 af 2

225 facadeophængt og masteophængt løsning, men det har ikke været muligt at få en nærmere definition af dette. Det er derfor ikke pt. muligt at vurdere, hvordan de to løsninger konkret påvirker muligheden for fremtidig beplantning i byrummet på Klampenborgvej. Samlet vurdering: Forvaltningen mener, at en facadeophængt løsning er at foretrække ud fra en æstetisk og funktionel anvendelse af det nye byrum på Klampenborgvej. Som alternativ hertil kan der arbejdes med en løsning, hvor strækningen mellem krydset Lyngby Hovedgade og nedkørslen til Lyngby Storcenterets parkeringskælder har ophængte ledninger, og strækningen fra nedkørslen til Kanalvej har master. Side 2 af 2

226 Oversigtskort med facadeophængt kørestrøm Lyngby Torv Lyngby Hovedgade Lyngby Hovedgade Magasin Lyngby Storcenter Klampenborgvej Kanalvej Kanalvej Klampenborgvej BRF/Jydske bank De røde markeringer viser den omtrentlige placering af master ved Klampenborgvej. De grønne markeringer er HL s forslag til placering af lysmaster. Lysmasterne er så vidt muligt placeret samme sted som de nuværende lysmaster. Placeringen er foreløbig, og der kan komme ændringer i forbindelse med indretningen af byrummene, og overvejelser af muligheden samtænkning mellem masterne. Bilag til udvalgssag juni 2019

227 Oversigtskort med masteophængt kørestrøm Lyngby Torv Lyngby Hovedgade Lyngby Hovedgade Magasin Lyngby Storcenter Klampenborgvej Kanalvej Kanalvej Klampenborgvej BRF/Jydske bank De røde markeringer viser den omtrentlige placering af master ved Klampenborgvej. De grønne markeringer er HL s forslag til placering af lysmaster. Lysmasterne er så vidt muligt placeret samme sted som de nuværende lysmaster. Placeringen er foreløbig, og der kan komme ændringer i forbindelse med indretningen af byrummene, og overvejelser af muligheden samtænkning mellem masterne. Bilag til udvalgssag juni 2019

228 Oversigtskort med et forslag til kombinationsløsning med både facade- og masteophængt kørestrøm Lyngby Torv Lyngby Hovedgade Lyngby Hovedgade Magasin Lyngby Storcenter Klampenborgvej Kanalvej Kanalvej Klampenborgvej BRF/Jydske bank De røde markeringer viser den omtrentlige placering af master ved Klampenborgvej i et forslag til en kombinationsløsning. Hvis denne løsning vælges, skal de endelige placeringer af master drøftes med HL. De grønne markeringer er HL s forslag til placering af lysmaster. Lysmasterne er så vidt muligt placeret samme sted som de nuværende lysmaster. Placeringen er foreløbig, og der kan komme ændringer i forbindelse med indretningen af byrummene, og overvejelser af muligheden samtænkning mellem masterne. Bilag til udvalgssag juni 2019

229 Visualiseringer af kørestrøms løsning på Klampenborgvej Eksisterende forhold: Figur 1: Eksisterende forhold, vejkryds Klampenborgvej / Lyngby Hovedgade. Figur 2: Eksisterende forhold, Klampenborgvej ved kommende Lyngby Centrum station.

230 Facadehængt løsning: Figur 3: Forudsat løsning med ophængning i nabobygninger, vejkrydset Lyngby Hovedgade/Klampenborgvej (/R4/). Nødvendig køreledningsmast ses i baggrunden (markeret med rød oval). Figur 4: Forudsat løsning med ophængning i nabobygninger, set ved Lyngby Centrum station (/R5/). Nødvendige køreledningsmaster er markeret med rød oval.

231 Mastehængt løsning: Figur 5: Alternativ løsning med master, vejkrydset Lyngby Hovedgade/Klampenborgvej (/R6/) Figur 6: Alternativ løsning med master, set ved Lyngby Centrum station (/R7/)

232 IBLA 19. juni 2019 Vurdering af mulighederne for at indsamle pap i kuber I Lyngby-Taarbæk Kommune har borgerne i mange år haft mulighed for at aflevere papir og glas i såkaldte kuber, som er placeret rundt omkring i kommunen. Der er i dag ca. 120 kubepladser. Efter indførelsen af 4-kammerbeholdere ved villaer og rækkehuse er et mindre antal kubepladser blevet nedlagt, primært efter ønske fra de pågældende boligområder. De fleste kuber er dog bibeholdt, selv om de benyttes væsentligt mindre end tidligere. I stedet har Lyngby-Taarbæk Forsyning sat tømmehyppigheden ned. Pap indsamles ikke i kuber. Der er inden for de senere år udviklet nedgravede beholdere, som over jorden matcher de eksisterende kuber. De nedgravede beholdere benyttes typisk af boligselskaber til indsamling af dagrenovation og evt. også kildesorteret affald som fx papir og plast til genanvendelse. Vestforbrænding har fået udviklet en nedgravet beholder med et indkasthul specielt designet til pap. Nedgravede beholdere, der matcher de eksisterende glas- og papirkuber (ses bagerst venstre) Når nedgravede beholdere benyttes til pap, kan der opstå problemer med større emner af pap, som fylder meget i beholderen. Da pap er meget let, komprimerer det ikke automatisk sig selv ligesom flasker eller papir. Den samme problematik gør sig også gældende, når pap indsamles i almindelige containere på 4 hjul. Det er derfor en fordel at have en vicevært til at holde opsyn, og presse affaldet ned i beholderen efter behov. I Århus har man etableret nedgravede beholdere til bl.a. pap i midtbyen. I disse beholdere kan borgerne aflevere både papir og småt pap, hvilket medfører at beholderen fyldes bedre som følge af vægten fra aviser og blade. Når man indsamler papir og pap samlet koster det imidlertid ekstra at afsætte affaldet, da det skal igennem en ekstra sortering for at adskille de to affaldstyper. Nedgravede beholdere til pap i Lyngby-Taarbæk Kommune? Hvis man ønsker at udvide de eksisterende kubepladser med nedgravede beholdere til pap, er der flere forhold, man skal være opmærksom på.

233 IBLA 19. juni 2019 Først og fremmest kan det være svært at finde egnede steder til nedgravede affaldsbeholdere, da de ikke er til at flytte, når først de er etableret. En nedgravet beholder har typisk en størrelse på 5 m3 under jorden, og man skal derfor også være opmærksom på, om der er el, vand, varme, afløb eller andre ledninger på stedet. En stor del af de eksisterende kubepladser i Lyngby-Taarbæk ligger på privat grund. Etablering af nedgravede beholdere vil derfor i hvert enkelt tilfælde skulle godkendes af den pågældende grundejer. Der er ikke foretaget nærmere undersøgelser af, hvor mange af de eksisterende kubepladser det er muligt at udvide med en nedgravet beholder til pap. En nedgravet beholder med sort top (som vist på billedet) koster ca kr. Hertil skal lægges udgifter til entreprenørarbejde i forbindelse med etableringen, i alt ca kr. Hvis man forestiller sig, at det er muligt at etablere nedgravede beholdere til pap på halvdelen (60 stk.) af de nuværende kubepladser, vil omkostningerne til at etablere disse således være ca. 4,2 mio. kroner. Til sammenligning vil det koste ca. 4 mio. kroner at etablere en ordning, hvor samtlige villaer og rækkehuse får en beholder til pap. Selv om der har været kuber til papir og glas i kommunen i flere årtier, er der med udrulningen af 4- kammerbeholderne sket en stigning i mængden af indsamlet papir og glas. Erfaringen er således, at jo tættere på boligen borgerne har mulighed for at sortere affaldet, des mere bliver der udsorteret til genanvendelse i stedet for at blive smidt i dagrenovationen. Med beholdere ved den enkelte husstand kan man med andre ord indsamle større mængder til genanvendelse, end hvis borgerne skal fragte affaldet til en kubeplads eller på genbrugsstationen. Dette vurderer forvaltningen gælder i endnu højere grad for pap, da det fylder mere, er flyvsk og uhåndterbart at gå med, og dermed mere bøvlet at transportere til en central kube (nedgravet beholder). Samlet set er det forvaltningens vurdering, at beholdere ved husstanden frem for på centrale kubepladser i kommunen, vil gøre det nemmere for borgerne at sortere pap, hvilket vil give større mængder pap indsamlet til genanvendelse. Ordningen vil desuden være både nemmere og billigere at sætte i værk.

234 NOTAT Den 10. maj 2019 Carsten Vest Rasmussen (CVR) Sagsnr Tekstilaffald Indledning Tøj og tekstiler er ressource- og miljøbelastende at fremstille. Tekstil produktionen er globalt set den 4. største kilde til forurening, dertil kommer det stort ressourceforbrug med produktion af tekstiler. Danskerne er generelt gode til at aflevere deres brugte tekstiler og også til at vurdere, hvad der er egnet til direkte genbrug såvel som, hvad der ikke er. Kigges der på mængder, ses det, at det primært er den mest værdifulde halvdel, som borgerene afleverer. I blev der indsamlet ton eller 48% af de indkøbte tekstiler separat fra husholdningerne. Tekstilaffald indsamlet på Genbrugsstationer Borgerne i LTK har i flere år haft mulighed for at aflevere tøj, sko og tekstil i containere fra humanitære organisationer på genbrugsstationen. Organisationerne har selv stået for pasning / tømning af deres egne containere. Tekstiler herfra er derfor primært gået til velgørende formål. Sideløbende med containere fra humanitære organisationer har Vestforbrænding ( fremover VF) de sidste år indsamlet tekstiler i egne containere til Tekstiler, tøj og sko opstillet på genbrugsstationerne. De sidste år er der indsamlet følgende mængder. År Total antal ton tekstiler, tøj og sko indsamlet af VF på genbrugsstationerne ton ton Vestforbrænding står for afsætning Vestforbrænding står for at afsætte husholdningsaffald både det fra genbrugsstationer og indsamlet af kommunerne til genbrug / genanvendelse. Det indsamlede husholdningsaffald udbydes løbende og Vestforbrænding indgår kontrakter med virksomheder som lever op til de krav som er fastsat i udbuddet. 1 Kortlægning af tekstil flows i Danmark Miljøprojekt nr a juni VF udbudsmateriale

235 Dette gør sig også gældende for tekstilaffald, hvor Vestforbrænding i 2019 konkurrenceudsatte afsætning af tekstiler fra genbrugsstationer indsamlet i egne containere. Mængden af tekstilaffald der er indsamlet i VF containere, er ikke større end at VF kunne nøjes med at konkurrenceudsætte opgaven. VF valgte at invitere fem virksomheder til at byde på opgaven. Ved konkurrenceudsættelsen sikrede VF gennem dialog leverandørerne, at de opstillede krav, ikke ville udelukke nogle. Yderligere fik de fem leverandører at vide, at i alt fem leverandører er blevet tilbudt at byde på opgaven. Trasborg vandt opgaven. Trasborg er et af de førende firmaer i Danmark inden for brugt, dansk kvalitetstøj. Trasborg har ikke hverken fysiske eller onlinebutikker og deres tøj og tekstiler sælges på verdens markedet, dels til Genbrug og genanvendelse. Vestforbrænding forventer at minimum 90% af tøjet fra genbrugsstationer kan genbruges eller genanvendes. Kontrakten med Trasborg er trådt i kraft primo januar 2019 og foreløbige resultater, viser at det forventningerne foreløbigt holder stik. Fig.1 Opgørelse fra den første måned fra Trasborgs indsamling fra VF genbrugsstationer: Trasborgs opgørelse af afsætning af tekstil indsamlet på VF genbrugsstationer Genbrug Genanvendelse Affald 70 % 24 % 6 % Eksempel på hvordan en privat aktør afsætter indsamlet tekstil 3 : 64 % af tøjet genbruges direkte og sælges i Europa og Afrika 31 % er så slidt, at det genanvendes som råmateriale til nye tekstiler 5 % er så beskidt, at det omdannes til energi ved forbrænding 3 2/4

236 Hvad forstås ved genbrug og genanvendelse Genbrug Direkte genbrug afsættes uden at gennemgå nogen former for bearbejdning. Tøj og tekstiler til direkte genbrug sorteres og sælges typisk i 5 kvaliteter 4 : Cream, Grade A, Grade B, Tropical mix og 2 nd grade. De bedste kvaliteter sælges primært i vesten, mens den dårligste kvalitet 2 nd grade udelukkende sælges i Asien og Mellemøsten. Genanvendelse: Tøj og tekstiler til genanvendelse (tasker, bælter, læder og såler fra sko) sorteres i stoftyper og omdannes til råmaterialer til fremstilling af bl.a. aftørringsklude til industrien eller oprivning til filttæpper, fyld i møbelsæder, industrifilt eller som støjdæmpning i vaskemaskiner, biler m.v. Der arbejdes forskellige steder, bl.a. i Danmark, med at udvikle metoder til at rive tekstiler op med henblik på at kunne anvende tøjfibrene i ny beklædning. Der mangler dog stadig det store teknologiske gennembrud. Miljøeffekt ved genbrug / genanvendelse For tøj der går til direkte genbrug, og som erstatter indkøb af nyt tøj, er energibesparelsen gange 5 den energi, man kan hente ved at brænde tøjet. 4 Håndtering af dansk tekstilaffald juli /4

237 For tøj der går til genanvendelse er energibesparelsen 2,5-10 gange udbyttet ved forbrænding. Hvad mener de humanitære organisationer om det øgede fokus på indsamling af tekstiler? Vestforbrænding har talt med flere humanitære organisationer, der indsamler og afsætter tøj og sko til genbrug og genanvendelse. De har generelt en forståelse for, at kommunerne også skal indsamle tekstiler. De humanitære organisationer modtager store mængder Tøj og tekstiler til direkte genbrug. Kommunal indsamling på genbrugsstationerne betyder meget lidt for organisationernes afsætning på det internationale marked. Det har en lille betydning, da de humanitære organisationer primært varetager de tekstiler der kan direkte genbruges, mens kommunernes initiativer vil sørge for, at tekstiler der kan genanvendes bliver genanvendt. Markedet for Tøj og tekstiler, der ryger direkte genbrug er mættet. Det betyder at en større mængde sendes til genanvendelse. Flere leverandører oplever at det er svært at finde afsætning for store mængder tekstiler til genanvendelse. Leverandørerne har svært ved at se hvordan de skal kunne løfte opgaven med tekstiler til genanvendelse, hvis kommunerne øger indsamling og evt. udvider fraktionen. Nogle humanitære organisationer håber at kommunal indsamling vil medføre, at de vil modtage tøj af højeste kvalitet, mens resten vil gå til genbrugsstationerne til genanvendelse. 4/4

238 Erhvervsstrategi Vision Lyngby-Taarbæk Kommune har et stærkt erhvervsliv. Iværksættere og smv er går hånd i hånd med et af Danmarks mest innovative videns miljøer - og et af de aller bedste handelsmiljøer. Vi er opmærksomme på det samlede erhvervslivs behov. Gennem en strategisk og praktisk politik, som vi skaber i tæt dialog med erhvervslivet og Vidensbyen, sikrer og udvikler vi sammen kommunens markante erhvervsprofil, skaber nye bæredygtige arbejdspladser og attraktiv bosætning. Intro Formålet med erhvervsstrategien er at sætte en tydelig kurs for kommunens erhvervsarbejde, så vi kan sikre og udbygge erhvervslivets muligheder i et dynamisk og løsningsorienteret samarbejde mellem alle erhvervslivets aktører, Vidensbyen og kommunen. Lyngby-Taarbæk Kommune kendes for sit internationale uddannelsesmiljø på DTU. Her samles verdens førende eksperter og studerende. Synergien i forhold til erhvervslivet er tydelig, for Lyngby-Taarbæk Kommune kendes også for sit spændende erhvervsliv med mange videnstunge virksomheder. Desuden findes en bred vifte af små og mellemstore virksomheder, der understøtter og servicerer miljøet samt et sprudlende iværksættermiljø. Og Lyngby-Taarbæk kendes også for have et af landets hyggeligste og velassorterede handelsmiljøer i Kgs. Lyngby. I kraft af vores markante profil som vidensby, vores geografiske placering og bredspektrede boligmarked er Lyngby-Taarbæk kommune et godt sted både at bo og arbejde. Denne erhvervsstrategi tager sit afsæt i det lokale erhvervsliv. Både de iværksætterne, de mange mindre virksomheder og de store profiler, der tilsammen danner tegner billede af et mange facetteret erhvervsliv. Forskellige typer virksomheder har forskellige behov. Gennem dialogen med virksomhederne store og små - i kontaktråd, netværk, Vidensbyen, uddannelsesinstitutionerne og fag og interesseorganisationerne er mulighederne for at optimer erhvervslivet forhold blevet konkrete. Strategiens målsætninger og indsatser er desuden udarbejdet på baggrund af generelle anbefalinger fra KL, Greater Copenhagen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Horesta, Dansk Ejendomsforening tillige med en inspirerende dialog med Lyngby-Taarbæk kommunes Byplanudvalg. En gang om året genbesøger det politiske niveau og erhvervslivet strategien, definerer eventuelle nye indsatser og vurderer værdien af de beslutninger, som tidligere er truffet. På den måde sikrer vi en tydelig forventningsafstemning, synlighed, fremdrift og kvalitet i kommunens erhvervsarbejde. Med Erhvervsstrategi ønsker vi at skabe et fælles afsæt for hele erhvervslivet virke og kommunens understøtning af samme.

239 Sammenhæng til andre strategier Lyngby-Taarbæk kommunes koncernstrategi sætter den overordnede ramme for kommunens virke: Sammen med borgere og virksomhederne skaber vi rammerne for, at borgerne kan leve et godt og aktivt liv, og erhvervslivet får gode vilkår. Vidensby strategien bidrager til kommunens overordnede brand som vidensby. Kommunens enkelte fagområders strategier definerer målsætninger og præcise indsatser, der taler ind i koncernstrategien, Vidensbystrategien og Erhvervsstrategien. Turismestrategien er forankret i Center for Udvikling, Plan og Byggesag og udpeger Byliv og Handel som en af fire styrkepositioner. Indsatser til understøtning af udvikling af byen rum, handelsliv, kultur og turistattraktioner er defineret i strategispor 5. Planstrategien er forankret i Center for Udvikling, Plan og Byggesag og sikre fokus på detailhandel samt udlæg af rammer for erhverv - og boligområder. Strategi for Virksomhedsindsatsen og Beskæftigelsesplan 2019 er forankret i Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked. Strategierne sikrer, at beskæftigelsesindsatsen imødekommer virksomhedernes ønske og behov for service og arbejdskraft. Skoleudviklingsstrategien er forankret i Center for uddannelse og Pædagogik. Folkeskoleeleverne er fremtidens arbejdskraft. Gennem en målrettet strategi, der omfatter fokus på de naturvidenskabelige fag, iværksætteri og entrepreneurship, inviterer skoleudviklingsstrategien til et tæt samarbejde med eksterne miljøer, erhvervslivet, Vidensbyen og DTU. Således skabes en innovation elevgruppe, der er klar til en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Bæredygtighedsstrategien er under udarbejdelse Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed. Den skal løfte FN s 17 verdensmål ind i kommunens hverdag om omsætter de mål, der taler ind i kommunens virkelighed, til egentlige indsatser. Disse emner bliver derfor ikke taget op i nærværende strategi.

240 Turismestrategi Planstrategi Stratgi for virksomheds-indsatsen m.fl. Skoleudviklings-strategi Vision Lyngby-Taarbæk Kommune har et stærkt erhvervsliv. Iværksættere og smv er går hånd i hånd med et af Danmarks mest innovative videns miljøer - og et af de aller bedste handelsmiljøer. Vi er opmærksomme på det samlede erhvervslivs behov. Gennem en strategisk og praktisk politik, som vi skaber i tæt dialog med erhvervslivet og Vidensbyen, sikrer og udvikler vi sammen kommunens markante erhvervsprofil, skaber nye bæredygtige arbejdspladser og attraktiv bosætning. Strategispor Vi arbejder ad 5 strategispor med at realisere vores vision. Spor 1 Dialog Dialogen er fundamentet for udvikling. Den nære og uformelle dialog sikrer, at alle parter kender og forstår de udfordringer erhvervsliv og kommunen hver især møder. Hvor vi ikke kan få tingene til at falde ud til alles tilfredshed, er det vigtigt at forstå hvorfor. Det gør vi nu: Morgenmøder for detailhandlen og aktører i Kgs. Lyngby Investorkontakten Erhvervsnyhedsbrevet Erhvervskontakten Kontaktrådsmøder Dialogmøder med de større erhvervsorganisationer Individuelle uformelle møder med virksomhederne Forhåndsdialog på myndighedsområdet Deltagelse i Vidensbyens netværk. Nye indsatser Årligt tilbagevendende åbne møder for kommunens erhvervsliv Årligt tilbagevendende velkomst møde for kommunens nye virksomheder En øget indsats i formidling af kendskab til kommunens service til erhvervslivet Årligt leverandørforum i samarbejde med Vidensbyen

241 Spor 2 Innovation District Lyngby-Taarbæk kommune har alle forudsætninger for at blive Danmarks første Innovation District. Brandet sætter Lyngby-Taarbæk kommune på verdenskortet og understøtter Vidensbyens identitet og DTU s innovative miljø. Gennem fysiske projekter, iværksætteri, scale-ups, tech startups og events skaber Innovation District nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer, nye arbejdspladser og vækst for hele kommunens erhvervsliv. Nye indsatser: Gennem en tæt dialog med Vidensbyen sikrer vi forankring og ejerskab af Innovation District-projektet på tværs af organisationen Ved udarbejdelse af det planlægningsmæssige grundlag sætter vi en retning, der sikrer Innovation Districts udvikling Vi forankrer Innovation District, mulighederne i brandet og afledte projekter i det lokale erhvervsliv Smart-citybegrebet har vide rammer. Vi tager stilling til de muligheder, der ligger i konceptet og bringer mulighederne i spil, hvor det giver mening. Spor 3 Erhvervsservice for iværksættere og smv er En velfungerende erhvervsservice gør det nemt at starte rigtigt op, drive og udvikle sin virksomhed. Der findes en række tilbud til start-ups, iværksættere og smv er, som understøtter den enkelte virksomheds mulighed for at vækste, tilgå nye markeder og modernisere sine arbejdsgange. Vi skal synliggøre og formidle denne viden. Den nye Erhvervsfremmelov åbner nye muligheder for dette arbejde. Det gør vi: Vi formidler Hovedstadens Iværksætterprogram til kommunens iværksættere og smv er Vi faciliterer et netværk for iværksættere både dem der overvejer at blive iværksætter og dem, der har taget springet. Nye Indsatser: Fra 1. januar 2019 sikrer vi gennem Erhvervshuset at formidle Erhvervshusets tilbud til iværksættere og smv er Vi er opmærksom på den nye erhvervsfremmelovs muligheder og sikrer implementering og formidling af relevante tilbud.

242 Spor 4 Myndighedsbehandling En velfungerende myndighedsbehandling, hvor forståelse for tidsaspektet og lovgivningens muligheder er i fokus, gør det lettere at drive virksomhed. Vi sikrer en gensidig forventningsafstemning og udviklende dialog for alle involverede parter. Det gør vi: Vi arbejder målrettet på at opfylde de servicemål for sagsbehandling, som staten har sat Gennem tilrettelæggelse af sagsbehandlingsforløb optimerer vi vores service. Nye indsatser: Pr. 1./ igangsættes et forløb for CMP med fokus på at videreudvikle den ensartede og professionelle tilgang til den service kommunen yder som myndighed Vi undersøger mulighederne for at optimere erhvervslivets rammebetingelser I dialog med kommunens ejendomsmæglere ser vi på muligheden for at etablerer en fast track-ordning for myndighedsspørgsmål på de ejendomme, som ejendomsmæglerne har i salg. Spor 5 Strategiske samarbejder Det regionale og nationale strategiske arbejde på tværs af alle fagområder skaber mulighed for indflydelse på erhvervets rammevilkår. Gennem deltagelse i de strategiske samarbejder præger vi erhvervslivets overordnede rammevilkår og afsøger nye tiltag til gavn for kommunens udvikling. Det gør vi: LTK arbejder tæt sammen med Vidensby-sekretariatet for at fastholde og udvikle kommunens brand som Vidensby Lyngby-Taarbæk Kommune deltager aktivt i alle samarbejder i KL-regi (KL, KKR, K29, Greater Copenhagen). Indtil den 31. december 2018 deltager Lyngby-Taarbæk Kommune aktivt i Væksthusets kvartalsmøder. Nye indsatser: Fra den 1./ deltager LTK i Erhvervshusets mødeaktiviteter og bidrager til udviklingen af erhvervshusets strategi og tilbud til erhvervslivet Fra deltager LTK i Greater Copenhagen og International House s ReVUS-projekt om fastholdelse og tiltrækning af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.

243 NOTAT Den 30. april 2019 Daniel Lynge Hansen (DLH) Sagsnr Behandling af madaffald i Vestforbrændings opland Indledning Vestforbrænding (VF) har udarbejdet foreliggende resume for Lyngby-Taarbæk Kommune omhandlende udsortering af madaffald fra dagrenovation med ophæng i Kommunes kommende beslutning herom. Indeværende skriv omfatter en kort beskrivelse af behandling af madaffald i dag, og i fremtidig og valg af madaffaldspose. Ifølge Miljøstyrelsen ender ca tons madaffald i de danske skraldespande hvert år. Størstedelen af dette sendes i dag til forbrænding. Flere of flere kommuner og erhverv i Danmark er dog begyndt at indsamle fraktionen separat til genanvendelse. I VF s opland indsamler 15 ud af 19 kommuner i dag madaffald separat (60 kommuner på landsplan). Ifølge EU s nye affaldsdirektiv, der blev besluttet i 2018, skal alle medlemslande i udgangen af 2023 sortere madaffald. Potentialet ved indsamling af madaffald Som beskrevet i indledningen bliver størstedelen af madaffaldet i Danmark i dag energiudnyttet på forbrændingsanlæg, som er med til at fortrænge andre fossile energiformer. Men når madaffaldet bliver brændt, mister samfundet en lang række af de næringsstoffer som madaffaldet indeholder, som fx kvælstof, fosfor og kalium, der er essentielle for planteafgrøders vækst. Derfor er mange kommuner begyndt at indsamle madaffaldet separat til energiproduktion i et biogasanlæg og med efterfølgende udnyttelse af næringsstofferne ved at den udrådnede masse, som også kaldes digestat, som spredes ud på dansk landbrugsjord. For at sikre at madaffaldet kan karakteriseres som genanvendt, skal det anvendes som jordforbedring eller gødningsprodukt. I Danmark anvendes alt produceret biomasse fra biogasanlæggene på landbrugsjord enten som kompost med en møgspreder eller udbragt sammen med gylle i henhold til gødningsbekendtgørelsen. Den afgassede digestat har en gødningsværdi med et højere indhold af næringsstoffer end uforarbejdet gylle. Recirkuleringen af nærrigsstoffer tilbage på landbrugets marker har en lang række fordele. Husdyrgødningen, som på mange biogasanlæg bliver sambehandlet med madaffald, medfører ikke lige så store drivhusgasudledninger af metan og lattergas, som ubehandlet husdyrgødning gør. Reduceringen af metan udledningen skyldes, at husdyrgødningen lagres på en måde, hvor den dannede metan opsamles så den ikke slipper direkte op i atmosfæren. Metan er det primære produkt i en biogasproduktion.

244 Ligeledes reduceres lattergasudledningen, da planterne lettere kan optage kvælstoffet fra digestaten end fra husdyrgødning. Disse faktorer har gjort, at kommunernes madaffald er blevet en eftertragtet vare for biogasanlæggene i Danmark, som ønsker at modtage affaldsprodukter med et højt gasudbytte/energitæthed (Der kan udvindes ca. 10 gange mere metan fra madaffald end fra samme mængde svinegylle). At anvende biogas som energikilde er samtidig attraktiv, da den betragtes som vedvarende og CO2 -neutral og kan være med til at substituere fosslie brændsler, som fx naturgas og kul. Det Økologiske Råd har i en rapport lavet for Energistyrelsen, afdækket behovet for, at madaffald indgår i udrådningen med husdyrgødning, da dette sikrer en bedre energiudnyttelse, og dermed også giver en bedre businesscase for ejerne af biogasanlæggende. Behandling af madaffald hos Vestforbrænding Behandlingen af madaffald blev i 2016 udbudt og der blev pr. 1. januar 2017 indgået 2-årige kontrakt med HCS/Hashøj Biogas og Gemidan/Komtek med mulighed for forlængelse af kontrakten i 2x1 år. Der er efter de to første kontraktår indsamlet og omlastet næsten tons madaffald fra de deltagende 13 kommuner, heraf 1/3 af Københavns Kommune. Kvaliteten af affaldet er generelt meget god og mængden af sigterest/reject som primært består af frasorterede indsamlingsposer, er stabil og gasudbyttet fra de to behandlings anlæg ligger på forventet højt niveau. Samarbejdet med de to kontraktparter fungerer godt, herunder også samarbejde omkring forskellige udviklingsprojekter. Prisen på behandling, omlastning, transport til forbehandling og administration er pr sat til 650kr. pr. ton madaffald. Der er blevet udarbejdet en kortfilm der nærmere beskriver processen for behandling af madaffaldet i Vest forbrændings opland. Fremtidig afsætning I forbindelse med bestyrelsens beslutningen om udbud i år 2016, blev det også besluttet at fortsætte undersøgelser af markedsudviklingen i forhold til udbud af behandlingsløsninger specielt på Sjælland, samt eventuelle potentielle samarbejder omkring etablering af behandlingskapacitet med en grad af medejerskab. 2/4

245 På nuværende tidspunkt sker der en relativ stor udbygning af biogasanlæg som også kan behandle madaffald i Jylland og på Fyn, mens der på Sjælland pt. ikke er konkrete projekter i gang, idet flere aktører dog oplyser at der arbejdes med planer om etablering af behandlingskapacitet. Alle aktører indikerer dog også, at den største udfordring er sikring af tilstrækkelige mængder madaffald, hvorfor flere aktører afsøger muligheder for evt. samarbejde med kommuner og/eller affaldsselskaber. Tidshorisonten for eventuel etablering af yderligere behandlingskapacitet på Sjælland vurderes at være minimum 2-4 år, hvis nogle af disse planer realiseres. VF forventer ikke at der de kommende år vil ske store ændringer i prisen på behandling af madaffald. Valg af poser I Vinteren 2018 fremlage VF en undersøgelse om valg af poser til indsamling af madaffald for bestyrelsen. Anbefalingen til kommunerne er, at de frem over uddelere en regenaret plastpose(genbrugsplast), som borgerne kan sortere madaffald i. Hovedkonklusioner fra evaluering af posetyper kan læses i nedstående punkter; Alle posetyper, uanset materiale, frasorteres i alle typer forbehandlings/pulpningsanlæg. Alle biogasanlæg som modtager og behandler madaffald indsamlet i poser, foretager en eller anden form for forbehandling/poseåbning og udsortering af uønskede elementer. Bioposer har et højt indhold af fossile råstoffer Bioposer er markedsført og solgt som komposterbare og 100% biologisk nedbrydelige og overholder EN Som led i evaluering af posetyper og kvaliteter, er det dog blevet klart at en væsentlig andel af bioposerne består af fossile råvarer, dvs. at poserne ikke er 100% organisk baseret. Bionedbrydeligheden (komposterbar evner) er ikke relevant for biogasanlægget, da alle posetyper i den nuværende behandling vil blive frasorteret. Frasorterede plastposer kan muligvis genanvendes Mulighed for genanvendelse af frasorterede plastposer undersøges pt. De foreløbige resultater viser at det kan lade sig gøre, og der arbejdes pt. på en business case. 3/4

246 Anvendelse af samme posetype vil i den sammenhæng være en fordel, idet forskellige posetyper (også forskellige plasttyper), vanskeliggør muligheden for evt. genanvendelse af plastposer. Plastposer har bedre holdbarhed og er mere service evenlige Seneste brugerundersøgelser og erfaringer viser, at plastposer generelt har bedre holdbarhed og service evenlighed end bioposer; ved håndtering i køkkenet, ved opbevaring i indsamlingsbeholder (færre lugtgener, færre maddiker, mindre væskeudtrængning) Bioposer går forholdsvist let i stykker og har en tendens til at blive fugtig på ydersiden, hvilket betyder at mange bruger 2 poser (dobbelt pose) ad gangen. Grundet bioposernes porøsitet og tendens til at blive fugtige, er der også udfordringer ved selve tømningen, hvor bioposer både kan klistre og fryse fast i udendørs beholderen. Gode service eegenskaber og udlevering af poser vægter højst Seneste burgerundersøgelser peger på at udlevering af særlige poser med gode service egenskaber har større betydning for sorteringsvillighed, sorteringsgrad og kvalitet, end at posen er bionedbrydelig. Flere borgernes generelt større villighed og interesse for at bidrage til ressourcegenanvendelse, spiller i den sammenhæng en rolle hvorfor service evenligheden får større betydning. Plastposer er billigere end bioposer, med en besparelse på op mod 50 % Vestforbrænding har lavet et rammeudbud for deres ejerkommuner på indkøb af madaffaldsposer. Posen er lavet af minimum 95% genbrugsplast. Lyngby- Taarbæk Kommune vil såfremt de ønsker kunne indkøbe på denne aftale. 4/4

247 Opdateret 16. maj 2019 jf. tilretning i forslag til tillæg nr. 4 Miljørapport Tillæg nr. 4 til spildevandsplan , Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen Tillæg nr. 4 er en revision af spildevandsplantillæg nr. 1 fra 1. april 2016

248 Ændring i høringsforslag pr. 16. maj 2019 Den 15. maj 2019 besluttede Lyngby-Taarbæk Kommune kommunalbestyrelse (v/teknik og Miljøudvalget) at medtage et alternativ til arealreservationen ved boldbaner i Lundtofte i forslag til spildevandsplantillæg nr. 4 og miljørapport, som pt. er i offentlig høring. Pr. 16. maj 2019 indeholder høringsudkast til spildevandsplantillæg nr. 4 og miljørapport derfor to alternativer ift. arealreservation til regnvandsbassin i Lundtofte (jf. revideret retteblad nedenfor): Alternativ A: Forslag til tillæg og miljørapport, som inkluderer en arealreservation til regnvandsbassin ved boldbaner i Lundtofte. Dette er samme forslag, som blev sendt i høring den 14. marts 2019 (i et medsendt retteblad). Alternativ B: Forslag til tillæg nr. 4 og miljørapport, som ikke inkluderer en arealreservation til regnvandsbassin ved boldbaner i Lundtofte. Alternativ B er 16. maj 2019 indsat i revideret retteblad til høringsudkast til forslag og miljørapport (nedenfor). Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med den endelige godkendelse af tillæg nr. 4 beslutte, om tillægget og tilhørende miljørapport skal medtage alternativ A eller alternativ B. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig den 15. maj at forlænge høringsperioden frem til og med 31. maj 2019, samt at afholde et borgermøde i løbet af høringsperioden (dato er ikke fastlagt pt.). Tillægget planlægges forelagt kommunebestyrelsen til endelig godkendelse ultimo juni 2019.

249 Retteblad til høringsudkast - Tillæg nr. 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune spildevandsplan og tilhørende miljørapport Alternativ A Lyngby-Taarbæk Kommune kommunalbestyrelse (v/ Teknik og Miljøudvalget) godkendte den 13. marts 2019 at sende forslag til spildevandsplantillæg nr. 4 i offentlig høring forudsat følgende ændring: I vedlagte høringsudkast til tillæg nr. 4 er der reserveret et m 2 areal til eventuelt regnvandsbassin ved siden af fodboldbane i Lundtofte beliggende nord for Lundtoftevej (nord for traceet). Dette giver ikke råderum til anden placering af bassinet i dette område. Ændring til høringsudkast - Alternativ A: Der reserveres et større areal i området for boldbanerne nord for Lundtoftevej (nord for tracéet). Inden for denne arealreservation kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Endelig placering af de m 2 areal aftales med Lyngby-Taarbæk Forsyning, Lyngby-Taarbæk Kommunes ejendomsdrift, FIL og boldklubberne i respekt for nuværende anvendelse som idrætsanlæg. Arealreservation udvides til at omfatte følgende matrikler: matr.nr. 9eu, 9au, 9ar og 9av, 11 n og 12ø, Lundtofte by, Lundtofte foruden matr. 9ei, 12ac Lundtofte by, Lundtofte, som i forvejen er reserveret i vedlagte høringsudkast til spildevandsplantillæg. Arealudbredelsen af nævnte matrikler fremgår af kort nedenfor. Udbredelse af ændret arealreservation nord for Lundtoftevej. Indenfor denne arealreservation kan udpeges et m 2 areal til regnvandsbassin. Side 2/8

250 Rettelser til vedlagte udkast til spildevandplantillæg nr. 4 for Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan er dermed: s. 21 og 29 Ændring af figur 2 og figur 2d (kortoversigt). Kortoversigt i vedlagte udkast erstattes med: Ny-Figur 2. Erstatter figur 2 i vedlagte høringsudkast. Ændring mht. udbredelse af arealreservation nord for Lundtoftevej. Indenfor denne arealreservation kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Side 3/8

251 Ny-Figur 2 d. Erstatter figur 2 d i vedlagte høringsudkast. Ændring mht. udbredelse af arealreservation nord for Lundtoftevej. Indenfor denne arealreservation kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. s.32 Ændring af Figur 2 d-1: ændring i eksisterende figur mht. udvidet arealreservation til bassin ved boldbanen, som også er vist i figurerne ovenfor. s.34 Tilføjelse til Tabel 4, matrikler, der kan blive berørt af plantillægget. Her tilføjes: matr.nr. 9eu, 9au, 9ar og 9av, 11 n og 12ø, Lundtofte by, Lundtofte. Alle disse matrikler er ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune. s.35 Ændring af figur 3. matrikler der kan blive berørt af tillæget. Markering/tilføjelse af ovennævnte matrikler. s. 29 Afsnit 6.12 Forsyningsopland D4 og bassin nord for Lundtoftevej. Teksttilføjelse: Inden for det reserverede areal kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Endelig placering af de m 2 areal aftales med Lyngby-Taarbæk Forsyning, Lyngby- Taarbæk Kommunes ejendomsdrift, FIL og boldklubberne i respekt for nuværende anvendelse som idrætsanlæg. Derudover: Øvrige småtilretninger af tekst og figurer, der eventuelt måtte være, ift. den ændrede udbredelse af arealreservation nord for Lundtoftevej (nord for tracéet), hvor der indenfor arealreservationen kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Side 4/8

252 Rettelser til vedlagte udkast til miljørapport til spildevandsplan-tillæg nr. 4: Tilsvarende tilretninger og tilføjelser af matrikler og i tekst og figurer som ovenfornævnte, mht. den ændrede udbredelse af arealreservation nord for Lundtoftevej (nord for tracéet), hvor der indenfor dette areal kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Ændringen vurderes ikke at medføre ændringer i vurderinger og konklusioner i miljørapporten /camfe Opdatering af retteblad pr. 16. maj 2019 På baggrund af møde den 9. april 2019 med Lundtofte Boldklub, FIL (Fællesforbund for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk), kommunens ejendomsdrift og Lyngby-Taarbæk Forsyning vil endelig placering af eventuelt bassin sandsynligvis blive inden for 2800 m 2 areal beliggende på matr. 9eu, mfl. Lundtofte by, Lundtofte. Dette areal er beliggende nord for boldbanerne mellem Om kæret 4 og 4A. Lundtofte boldklub gjorde opmærksom på følgende ift. denne placering: Lundtofte Boldklub bruger ikke arealet til træning bag ved målet i den nordlige ende (som nævnt ovenfor Red.), men er helt bevidste om, at beboerne i landsbyen ikke er begejstrede for denne løsning. Det er af stor betydning, hvilken type af bassin der eventuelt er tale om, og vi vil være bekymrede for tanken om bassiner med betonkanter og en vis dybde, og vi vil også være bekymrede, selv om der eventuelt sættes hegn op. Skrækscenariet er selvfølgelig, at der skydes en bold ind over hegnet og at et barn/ung kravler over for at hente bolden, og der sker et eller andet. FIL påpegede ift. denne placering: Kommunen bør se på en arealreservation andet steds. Alternativt bør kommunen tage stilling til om der kan udlægges andet areal til idrætsanlæg (fx på matr.nr. 10hs, Lundtofte by, Lundtofte) eller tilsvarende, som en kompensation for arealreservationen til bassin ved boldbaner. Det er dog en vigtig information, at eventuelt forsinkelsesbassin ved boldbaner det meste af tiden kan stå tørt, og dermed kan anvendes til andet, når det ikke regner, samt at arealet forventes sjældent at komme i brug. Det er også vigtigt at eventuelt bassin indpasses til omgivelserne /camfe Side 5/8

253 Alternativ B ekstra forslag pr. 16. maj 2019 til høringsudkast Lyngby-Taarbæk Kommune kommunalbestyrelse (v/ Teknik og Miljøudvalget) godkendte den 13. marts 2019 at sende forslag til spildevandsplantillæg nr. 4 i offentlig høring. I vedlagte høringsudkast til tillæg nr. 4 er der reserveret et m 2 areal til eventuelt regnvandsbassin ved siden af fodboldbane i Lundtofte beliggende nord for Lundtoftevej (nord for traceet). Dette giver ikke råderum til anden placering af bassinet i dette område. Derfor blev ovennævnte arealreservation (i Alternativ A) medsendt som retteblad, da tillæg og miljørapport blev sendt i høring 15. marts Pr. 15. maj har kommunalbestyrelsen vedtaget at medtage alternativ hertil i høringsudkast til tillæg 4 og tilhørende miljørapport. Ændring til høringsudkast - Alternativ B: Arealreservation ved boldbaner i Lundtofte udgår af endeligt tillæg og miljørapport. Arealreservation som fjernes i tillæg nr. 4 og tilhørende miljørapport omfatter følgende matrikler: matr.nr. 9ei, 9eu, 9au, 9ar og 9av, 11n, 12ac og 12ø Lundtofte by, Lundtofte som vist nedenfor. Arealreservationen nord for Lundtoftevej (markeret med rød tekst UDGÅR ), som hvis Alternativ B vedtages udgår af endeligt tillæg nr. 4 og miljørapport. Side 6/8

254 Rettelser til vedlagte udkast til spildevandplantillæg nr. 4 for Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan vil ved vedtagelse af alternativ B være: s. 21 Ændring af figur 2 (kortoversigt). Kortoversigt i vedlagte udkast erstattes med: Ny-Figur 2. Erstatter figur 2 i vedlagte høringsudkast (figur i udgået retteblad som fremgår af næste sider). Figur uden arealreservation nord for Lundtoftevej, inden for hvilke der kunne udpeges op til m 2 areal til regnvandsbassin. Side 7/8

255 s. 29 og s. 32: Ændring af Figur 2d og Figur 2 d-1: ændring i eksisterende figur mht. fjernelse af arealreservation til bassin ved boldbanen, som vist i figuren ovenfor. s.34 Ændring af Tabel 4: Fjernelse af matrikler, der kan blive berørt af plantillægget. Her fjernes matr.nr. 9ei, 9eu, 9au, 9ar og 9av, 11n, 12ac og 12ø Lundtofte by, Lundtofte. Alle disse matrikler er ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune. s.35 Ændring af figur 3 om matrikler der kan blive berørt af tillægget. Fjernelse af ovennævnte matrikler. s. 29 Ændring af afsnit 6.12 Forsyningsopland D4 og bassin nord for Lundtoftevej. Fjernelse af tekst vedrørende arealreservation til bassin ved boldbaner i Lundtofte. Derudover: Øvrige småtilretninger af tekst og figurer, der eventuelt måtte være, ift. fjernelse af arealreservation nord for Lundtoftevej (nord for tracéet), inden for hvilke der kunne udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Rettelser til vedlagte udkast til miljørapport til spildevandsplan-tillæg nr. 4 I miljørapport sker tilsvarende tilretninger og fjernelse af matrikler samt tilretninger i tekst og figurer som ovenfornævnte, mht. den fjernelse af arealreservation nord for Lundtoftevej (nord for tracéet) til regnvandsbassin. Vurdering af konsekvenser ved fjernelse af bassinmulighed At tage arealreservation til bassin ved boldbanerne i Lundtofte ud af endeligt spildevandsplantillæg forudsætter, at Lyngby-Taarbæk Forsyning kan opnå tilstrækkelig kapacitet i det regnvandsbassin, der skal etableres i tracéet mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen (i forsyningsopland D4). Med det areal, der er til rådighed i dette område, når øvrige begrænsninger er taget vare på, kan en tilstrækkelig kapacitet til rensning og forsinkelse opnås med et bassin med lodrette kanter. Det er kun arealreservationen til bassin i opland D4, der vil indgå i endeligt tillæg nr. 4 til kommunens spildevandsplan og ikke bassinudformning (arealreservationen er også i glædende tillæg nr. 1 for byudviklingsområderne). En vedtagelse af alternativ B vil også betyde, at der i endeligt tillæg nr. 4 optages færre arealer end i det oprindelige høringsforslag af 13. marts Dvs. tillægget bliver mindre indgribende på arealer. En vedtagelse af alternativ B vil ikke medføre en øget udledning (l/s) til recipient eller mindre rensning ift. hvad forslaget til tillægget beskriver. Ændringen vurderes derfor ikke at medføre negative ændringer i vurderinger og konklusioner i miljørapporten /camfe Side 8/8

256 Opdateret 16. maj 2019 (se retteblad på forrige sider) Høringsudkast Miljørapport Tillæg nr. 4 til spildevandsplan , Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen Tillæg nr. 4 er en revision af spildevandsplantillæg nr. 1 fra 1. april 2016

257

258 Foreløbig - Miljøvurdering tillæg nr. 4 til LTK Spildevandsplan Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er en miljøvurdering? Tidligere miljøvurdering af tillæg nr Miljøvurdering af tillæg nr Ikke-teknisk resumé Opsummering af miljøpåvirkninger Overfladevand Referencescenarie Overvågning Beskrivelse af tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Ændringer ift. referencescenarie (Tillæg nr. 1) Relation til anden planlægning Lovgrundlag og proces for miljøvurdering Tilgang og metode i miljøvurdering Afgrænsning, vurdering og kriterier Eksisterende miljøforhold Overfladevand Grundvandsforhold Natura Bilag IV-arter Miljøvurdering Overfladevand Grundvandsforhold Natura Bilag IV-arter Samlet vurdering og miljømålsætninger Fremtidig tilstand, hvis planen ikke vedtages Overvågning og afværgeforanstaltninger Referencer /42

259

260 Foreløbig - Miljøvurdering tillæg nr. 4 til LTK spildevandsplan /42

261

262 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune 1. Indledning Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S udarbejdet tillæg nr. 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan Tillæg nr. 4 erstatter gældende tillæg nr. 1 fra 1. april Årsagen til, at det er nødvendigt med et nyt tillæg er, at få en mere robust forsyningsløsning. Der er foretaget ændringer i afledningen af spildevand og regnvand, nedklassificering af en grøft til et spildevandsteknisk anlæg og ændret afgrænsning af forsyningsoplande. Tillægget dækker Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen. Tillæg nr. 4 er udarbejdet efter "Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse", nr af 3. september 2018 (miljøbeskyttelsesloven) og "Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4", nr af 12. december 2017 (spildevandsbekendtgørelsen). Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan fastlægger rammerne for, hvorledes spildevand og regnvand fra de kommende erhvervs- og boligområder på Dyrehavegårds Jorder og i Tracéet langs Helsingørmotorvejen, skal håndteres og afledes. Planen er omfattet af kravet om miljøvurdering jf. 8, stk. 1, nr. 1 i lovbekendtgørelse nr af 25. oktober 2018 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (herefter miljøvurderingsloven). Dette skyldes, at planen omhandler sektorplanlægning, og fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser. Dette betyder, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planen og udarbejdes en miljørapport. Tillægget rummer to løsninger for udledningen: Løsning 1 primær løsning - hvor regnvandet udledes til Mølleåen Løsning 2, hvor en del af regnvandet (fra forsyningsopland B, C og D) ikke udledes til Mølleåen, men derimod til Øresund via den afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken. Ledningen benyttes i dag til regnvand og er tilsluttet Øresundsledningen (ved Mølleåværket).. Brugen af Løsning 2 afhænger af teknik, økonomi og aftaler med ejerkredsen af den afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken, i forhold til i hvilket omfang Lyngby- Taarbæk Forsyning kan anvende restkapaciteten i ledningen, som løsningen indebærer. Det er dermed først i den endelige detailprojektering at Lyngby-Taarbæk Forsyning kan afklare om Løsning 2 kan benyttes og I hvilket omfang. Tillægget og tilhørende miljørapport er derfor opbygget således, at det medtager Løsning 1 - udledning til Mølleåen som hovedforslag - mens Løsning 2 beskrives for sig som et alternativ - som om muligt ønskes benyttet. Miljøvurderingen af tillægget, belyser konsekvenserne af de opgjorte maksimalt mulige udledninger til henholdsvis Mølleåen og Øresund (hhv. Løsning 1 og 2). 7/42

263 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune 1.1. Hvad er en miljøvurdering? En miljøvurdering er en vurdering af den pågældende plans sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen skal indeholde følgende oplysninger: En skitsering af planens indhold, hovedformål og forbindelse til andre relevante planer og programmer. En beskrivelse af de eksisterende miljøforhold i de områder, der kan blive væsentligt berørt. En beskrivelse af den sandsynlige udvikling og dennes indvirkning på miljøet, hvis planen ikke gennemføres. Et hvert eksisterende miljøproblem, som måtte være relevant i forhold til planen, herunder særligt eventuelle påvirkninger af områder eller arter omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, hvor der er anvendt et bredt miljøbegreb. Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel negativ indvirkning. Beskrivelse af påtænkte foranstaltninger ift. overvågning Et ikke-teknisk resumé af ovenstående oplysninger. Miljøvurderingen omfatter en vurdering af de ændringer som spildvandsplantillæg nr. 4 medfører ift. det gældende plangrundlag beskrevet i spildevandsplantillæg nr. 1, og som samtidig vurderes at kunne have en sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet. Derved vil spildevandsplantillæg nr. 1 være referencescenarie (0-alternativ), da det er det gældende plangrundlag, hvis spildevandsplantillæg nr. 4 ikke vedtages. Miljøvurderingen er bygget med først et ikke-teknisk resumé. Derefter følger en beskrivelse af planen og de potentielle miljøpåvirkninger, som den kan medføre. Det bagvedliggende lovgrundlag, samt tilgang, metode og afgrænsning beskrives. Herefter beskrives de eksisterende relevante miljøforhold, hvorefter selve miljøvurderingen følger Tidligere miljøvurdering af tillæg nr. 1 Lyngby-Taarbæk Kommune gennemførte i forbindelse med det gældende tillæg nr. 1 en screening for at afgøre, om tillægget potentielt kunne medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, og der på den baggrund skulle gennemføres en miljøvurdering. Screeningen fungerede samtidig som en afgrænsning af, hvilke miljøfaktorer der skulle behandles i miljøvurderingen (kaldet scoping ). Resultatet af screeningen og scopingen var, at Lyngby-Taarbæk Kommune ønskede, at det skulle undersøges nærmere, hvilken påvirkning gældende tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 8/42

264 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune havde på grundvand, overfladevand, spildevand og Natura Disse forhold blev derfor vurderet i en miljørapport til plantillægget. Miljøfaktorer, der blev vurderet ikke at blive væsentligt påvirket af planen, blev ikke behandlet yderligere Miljøvurdering af tillæg nr. 4 I foråret 2018 blev der på samme vis udført screening og scoping af tillæg nr. 4 (på det tidspunkt benævnt revideret tillæg nr. 1). Resultatet af den nye screening og scoping var, at Lyngby-Taarbæk Kommune ønskede, at det skulle undersøges nærmere, hvilken påvirkning tillæg nr. 4 til Spildevandsplan havde på grundvand, overfladevand og spildevand og Natura dvs. samme miljøfaktorer som blev udpeget relevante at undersøge nærmere for gældende tillæg nr. 1. I foråret 2018 har Naturstyrelsen, Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommuner, forsyningsselskaberne NOVAFOS og Lyngby-Taarbæk Forsyning samt Vejdirektoratet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (vedr. Letbanen på ring 3) haft mulighed for at komme med høringssvar til miljøscreening og scoping af tillæg nr. 4. Tilbagemeldingerne i høringsperioden var enten, at der ingen bemærkninger var til de udpegede miljøfaktorer eller at man anser de fire forhold som relevante at miljøvurdere på ny, hvilket er foretaget i den miljørapport, der nu foreligger i forbindelse med nærværende tillæg nr. 4. Siden har Lyngby-Taarbæk Kommune dog vurderet, at spildevand alligevel ikke skal indgå som selvstændig faktor i nærværende miljøvurdering. Årsagen er, at i forhold til tillæg nr. 1 (0- alternativet) er produktionen af spildevand reduceret med ca. 400 personækvivalenter (PE) pr. år. Samtidig er spildevand ikke et miljøforhold i miljøvurderingslovens forstand, men en miljøvirkning, der påvirker recipienter (vurderet under miljøfaktoren Overfladevand ). Desuden kan øgningen i tilledning af sanitært spildevand til renseanlægget Mølleåværket rummes i den eksisterende miljøgodkendelse for værket. Øgningen på PE pr. år udgør 2,6 % af den nuværende udledning på PE pr. år fra renseanlægget og anlægget har godkendelse til PE pr. år. Udledningen til Øresund (Løsning 2) var ikke belyst i screeningen, men denne tilføjelse til tillægget er vurderet ikke at ændre på, hvilke miljøfaktorer, som skal vurderes i nærværende miljøvurdering. Denne miljøvurdering omfatter de ændringer, som tillæg nr. 4 indebærer ift. tillæg nr. 1. Miljøvurderingen omfatter således ikke miljøpåvirkninger, der er vurderet i forbindelse med miljøvurderingen af tillæg nr. 1. 9/42

265 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune 2. Ikke-teknisk resumé Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S udarbejdet tillæg nr. 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan Tillægget dækker Dyrehavegårds Jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen. Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan fastlægger rammerne for, hvorledes spildevand og regnvand fra de kommende erhvervs- og boligområder på Dyrehavegårds Jorder og i Tracéet langs Helsingørmotorvejen, skal håndteres og afledes. Tillæg nr. 4 rummer følgende væsentlige ændringer i forhold til gældende tillæg nr. 1: Ændret afledning af spildevand Ændret afledning af regnvand Nedklassificering af grøft til regnvandssystem (ved Løsning 1) Ændret afgrænsning af forsyningsoplande Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter miljøvurderingsloven Opsummering af miljøpåvirkninger Nedenstående miljøpåvirkninger kan forventes, hvis tillæg nr. 4 til Spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune vedtages. I denne vurdering er det vurderet, at spildevand alligevel ikke skal indgå som selvstændig miljøfaktor - se afsnit ovenfor Miljøvurdering af tillæg nr. 4. Overfladevand Løsning 1 Udledning til Mølleåen Grøften, der løber langs nordsiden af stien fra Nymøllevej og ned i Mølleådalen ved Ravnholm med udløb (Lu R7R) igennem en 3-beskyttet mose, optages som spildevandsteknisk anlæg i spildevandsplanen. Hermed flyttes reguleringen af strækningen fra vandløbsloven til miljøbeskyttelsesloven. Dette er vurderet til ikke at udgøre en miljøpåvirkning. Der vil desuden blive etableret dobbeltprofil på grøften. I mosen, som ligger på sydsiden af Mølleåen og som grøften løber igennem, vil næringsstofbelastningen øges gennem øget tilledning af regnvand og opblandet spildevand. Men dels er mængderne små og udbredelsen i mosen begrænset, da vandet løber igennem mosen i en veldefineret grøft med høj hastighed. Den ændrede udledning til mosen, vurderes ikke at kræve dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Ved gennemførelse af planen vil der kunne ske en merudledning af vand- og stofmængder i form af aflastet, opblandet spildevand til Mølleåen via overløbet "Stades Krog" (Ly R16). Udledningen udgør kun 0,8 % af den nuværende udledning af opblandet spildevand og er 10/42

266 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune således så beskeden, at merudledningen anses for uden betydning for Mølleåens muligheder for at opnå målopfyldelse ift. vandområdeplanerne. Ved gennemførelse af planen, vil der tillige kunne ske en merudledning af separat regnvand til en mose ved Ravnholm med udledning til Mølleåen, hvor denne passerer Helsingørmotorvejen. Merudledningen af separat regnvand til Mølleåen, dels via ovennævnte mose (Lu R7R) og dels direkte via et andet udløb (Lu R20), ligeledes hvor Mølleåen passerer Helsingørmotorvejen, vil hydraulisk som vandkvalitetsmæssigt være af et så lille omfang, at det ikke påvirker Mølleåens muligheder for at opnå målopfyldelse ift. vandområdeplanerne. Løsning 2 delvis udledning til Øresund I Løsning 2 udledes kun regnvandet fra forsyningsopland A til Mølleåen ved Lu R20, mens forsyningsoplandene B, C, og D udleder til Øresund via den eksisterende afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken som i dag benyttes til regnvand (og er tilsluttet Øresundsledningen ved Mølleåværket). Konsekvenserne ved gennemførelse af Løsning 2 er ændret anlægsinvestering for Lyngby-Taarbæk Forsyning, mindre udledning af regnvand til Mølleåen og tilsvarende større udledning til Øresund, mindre bassin(er) i området omkring Lundtoftegårdsvej/Lundtoftevej samt, at grøften ved Nymøllevej ikke skal nedklassificeres til spildevandsteknisk anlæg og forbliver status quo. Påvirkningen ved udledningen af regnvand gennem Lu R20 til Mølleåen og gennem den afskærende ledning til Øresund er såvel af hydraulisk som vandkvalitetsmæssigt af et så lille omfang, at det ikke påvirker hverken Mølleåens eller Øresunds muligheder for at opnå målopfyldelse ift. vandområdeplanerne. Aflastning af opblandet regn- og spildevand til Mølleåen via overløbet stades Krog (Ly R16) er som beskrevet ovenfor under Løsning 1. Grundvand Nedsivningsområderne ligger i indvindingsoplandene til Ermelunden Kildeplads, Dybendal Kildeplads samt en planlagt ny kildeplads på Dyrehavegårds jorde. Nedsivning af regnvand vurderes med hensyn til kvalitet og kvantitet ikke at medføre en væsentlig påvirkning af grundvandsforekomsterne i området. Stofindholdet i vandet, der nedsives, er så lavt, at det vurderes ikke at kunne påvirke grundvandsforekomsten væsentligt. Det er hensigten, at det reneste vand (tagvand) prioriteres nedsivet. Vejvand etc. renses og enten nedsives (nedprioriteret i forhold til tagvand) eller udledes til recipient. Natura 2000 og Bilag IV-arter Planen vurderes ikke at kunne påvirke udpegningsgrundlaget i Natura 2000 for Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave, område nr. 144 væsentligt og dermed mulighederne for at opnå god bevaringsstatus. Der er således ikke behov for en Natura 2000 konsekvensvurdering. Flagermus er eneste forekommende bilag IV-arter i det påvirkede område. Hverken nedsivning eller udledning til recipienter vil påvirke disse arter. Referencescenarie det gældende tillæg 1 11/42

267 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune Referencescenariet (0-alternativet) er det gældende tillæg nr. 1 til spildevandsplan I dette skulle alt vand nedsives i forsyningsoplandene, og der var ikke mulighed for at udlede til recipienter. Årsagen til ændringen med tillæg 4, hvor udledning muliggøres fra nu samtlige forsyningsoplande omfattet af tillægget er, at nedsivningsmulighederne har vist sig begrænsede Overvågning Der vurderes ikke at være særligt behov for overvågning ud over de sædvanlige overvågningstiltag i forbindelse med nedsivning. Disse krav til overvågning vil blive stillet i de relevante tilladelser. 12/42

268 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune 3. Beskrivelse af tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Nærværende tillæg nr. 4 til Lyngby-Taarbæk Kommunes Spildevandsplan ( ) erstatter gældende tillæg nr. 1 fra april For anvendt terminologi henvises til bilag 1. Tillæg nr. 4 rummer følgende væsentlige ændringer i forhold til gældende tillæg nr. 1: Ændret afledning af spildevand Ændret afledning af regnvand Nedklassificering af grøft til regnvandssystem (Løsning 1) Ændret afgrænsning af forsyningsoplande Tillæg nr. 4 fastlægger rammerne for, hvorledes regn- og spildevand skal håndteres og afledes fra de kommende erhvervs- og boligområder på Dyrehavegårds jorder og i Tracéet langs Helsingørmotorvejen samt fra en del af Lundtoftegårdsvej efter forlægning af vejen som følge af den kommende letbane. De planlagte tiltag for Dyrehavegårds jorder og Traceet langs Helsingørmotorvejen vil indgå sammen med de andre planlagte tiltag, der allerede ligger i den vedtagne spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune. Baggrunden for projektet med byudvikling på Dyrehavegårds jorder og i tracéet langs Helsingørmotorvejen er nærmere beskrevet i Kommuneplan 2017, herunder bl.a. i afsnit om byudvikling. Nærværende tillæg til spildevandsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune er udarbejdet på baggrund af Kommuneplan Der er tale om to kommuneplanområder på Dyrehavegårds Jorder, som er nummereret og , samt fem kommuneplanområder i Tracéet langs Helsingørmotorvejen, som er nummereret , , , og Beliggenheden af delområderne fremgår af figur 1. Et kommuneplantillæg (1/2017) vedrørende kommuneplanramme er vedtaget ultimo Spildevandsplantillægget medfører ændringer i afvandingen af Lundtoftegårdsvej. Den sydlige del af vejen forlægges i forbindelse med etablering af letbanen, hvilket betyder, at den samlede bredde af letbanen og den forlagte Lundtoftegårdvej bliver bredere, end Lundtoftegårdsvej er i dag på strækningen fra Akademivej til Klampenborgvej. Den sydlige del af Lundtoftegårdsvej afvander i dag til Ermelundsledningen, hvilket den skal blive ved med inkl. afvanding af letbanen. For at kompensere for letbanens areal (ekstra areal til afvanding til Ermelundsledningen) fra Akademivej til Klampenborgvej, flyttes den nordlige grænse for Lundtoftegårdvejs afvanding til Ermelundsledningen 100 meter mod syd. Vejstrækningen nord herfor afvander mod nord til Mølleåen, og er omfattet af tillægget. 13/42

269 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune Figur 1 Kommuneplanområder i Kommuneplan For område , som i dag er bebygget, er der etableret vejadgang fra Rævehøjvej. For område planlægges vejadgang fra Klampenborgvej. Yderligere anlægges en cykel- og gangsti mellem Rævehøjvej og Klampenborgvej via områderne og , jf. Lokalplan 264 for et erhvervsområde på Dyrehavegårds jorder. Yderligere skal det bemærkes, at den kommende letbane har linjeføring igennem Tracéets kommuneplanområder og , inden for hvilke der etableres en station forventelig nordligst i kommuneplanområde Spildevandsplantillægget træder i kraft, når kommunalbestyrelsen endeligt har vedtaget dette efter 8 ugers høring. Tillægget beskriver hvilke konsekvenser etableringen af de beskrevne byområder har for regnog spildevandshåndtering fra områderne. Spildevandsplantillægget belyser endvidere de miljømæssige konsekvenser for regn- og spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. De fysiske tiltag der følger af tillægget, er vist på nedenstående figur 2 som viser Løsning 1 med en udledning til Mølleåen. 14/42

270 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune Figur 2 Placering af kommende forsyningsoplande A-D, nedsivnings- og forsinkelsesbassiner, kommende kloakledninger og grøft der nedklassificeres (Løsning 1) jf. tillæg nr. 4 til spildevandsplan Der henvises til tillæg nr. 4, for de på figur 2 angivne figurer 2a-2d. 15/42

271 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune Ved gennemførelse af Løsning 2 med udledning fra forsyningsoplandene B, C og D til Øresund via den afskærende ledning til renset spildevand fra Ålebækken som i dag benyttes til regnvand (og er tilsluttet Øresundsledningen ved Mølleåværket) vil de planlagte tiltag ved forsyningsopland D4 og nord herfor være anderledes end Løsning 1. Løsning 2 fremgår af nedenstående figur 2a. Figur 2a Forsyningsopland D4 og arealreservation til kommende rense- og forsinkelsesbassin nord for Lundtoftevej og tilslutning af regnvand fra forsyningsopland B, C og D til den afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken som i dag benyttes til regnvand (og er tilsluttet Øresundsledningen ved Mølleåværket), ved gennemførelse af Løsning 2. Bemærk at grøften ved Løsning 2 ikke nedklassificeres. De viste udstrækninger af bassinerne, kan evt. blive mindre, fordi kravet til volumen ved udledning til Øresund bliver mindre. 16/42

272 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune Ved gennemførelse af de fysiske tiltag, der følger af tillæg nr. 4 som vist på figur 2, vil der være begrænsede områder, hvor miljøet påvirkes og som alle er omfattet af nærværende miljøvurdering. Områderne er vist på nedenstående figur 3 ift. udledningsløsning 1 (eneste forskel ved Løsning 2 er ingen påvirkning af Lu R7R med derimod Øresund via Øresundsledningen, som den afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken har slutafledning til). Figur 3 Lokaliteter markeret med røde cirkler, hvor der sker påvirkning af miljøet enten i form af udledning af vand til recipienter eller nedsivning ved gennemførelse af tillæg nr. 4 til spildevandsplan Lokaliteterne og påvirkningen af dem er alle omfattet af nærværende miljøvurdering. De tiltag, som tillæg nr. 4 til Spildevandsplan medfører, og som miljøvurderes i denne miljørapport er følgende (worst case scenarier): Fra forsyningsoplande B, C og D - ved Løsning 1: Øget udledning af separat regnvand via udløb Lu R7R til Mølleåen med m³/år eller Løsning 2: Øget udledning af 17/42

273 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune separat regnvand til afskærende ledning til Øresund med m³/år. Mængden er baseret på en antagelse om, at befæstelsesgraden i forsyningsoplandene D1-D5 som minimum kommer til at svare til afvandingsretten. Øges befæstelsesgraden til den maksimalt mulige, øges den udledte regnvandsmængde med m³/år, i den situation, at der ikke nedsives i forsyningsoplandene D1, D2 og delvis D3. Herved maksimeres den udledte regnvandsmængde. Udledning af separat regnvand kan øges med yderligere m³/år, i det omfang nedsivningsmulighederne i forsyningsoplandene B og C er begrænsede og/eller befæstelsesgraden nærmer sig den maksimalt mulige (se nedenstående to bullets). Den samlede forøgede udledning af separat regnvand via udløb Lu R7R (Løsning 1) eller til afskærende ledning til Øresund (Løsning 2) ligger således i intervallet m³/år og op til m³/år. I henhold til spildevandsplan , udledes i dag årligt via udløbet Lu R7R m³ separat regnvand med et forureningsindhold på 360 kg BOD, 120 kg total kvælstof og 30 kg total fosfor. Forventelig nedsivning af separat regnvand med op til m³/år i forsyningsopland B. Mængden af nedsivet regnvand er afhængig af befæstelsesgraden i forsyningsopland B. Nedsivning af regnvandet vil blive søgt fremmet mest muligt af hensyn til grundvandsdannelse i forhold til alternativet, at regnvandet udledes til Mølleåen via udløb Lu R7R (Løsning 1) eller til Øresund via afskærende ledning (Løsning 2) (se første bullet). Forventelig nedsivning af separat regnvand med op til m³/år i forsyningsopland C. Mængden af nedsivet regnvand er afhængig af befæstelsesgraden i forsyningsopland C. Nedsivning af regnvandet vil blive søgt fremmet mest muligt af hensyn til grundvandsdannelse i forhold til alternativet, at regnvandet udledes til Mølleåen via udløb Lu R7R (Løsning 1) eller til Øresund via afskærende ledning (Løsning 2) (se første bullet). Fra forsyningsopland A - både ved Løsning 1 og 2: Mulig øget udledning af separat regnvand via udløb Lu R20 til Mølleåen med op til m³/år. Mængden af udledt regnvand til Mølleåen er afhængig af befæstelsesgraden i forsyningsopland A, og af hvor meget regnvand der kan nedsives fra forsyningsopland A (se bullet nedenfor). I henhold til spildevandsplan , er der afvandet 25 ha(red) separatkloakeret opland til udløb Lu R20. Det skønnes at der i dag årligt udledes ca m³ separat regnvand med et forureningsindhold på 780 kg BOD, 260 kg totalt kvælstof og 65 kg total fosfor. Forventelig nedsivning af separat regnvand med op til m³/år i forsyningsopland A. Mængden af nedsivet regnvand er afhængig af befæstelsesgraden i forsyningsopland A. Nedsivning af regnvandet vil blive søgt fremmet mest muligt i forhold til alternativet, at regnvandet udledes via udløb Lu R20 (både ved Løsning 1 og 2) (se bullet ovenfor). Optagelse af grøft som spildevandsteknisk anlæg ved Nymøllevej (kun ved Løsning 1 med fuld udledning til Mølleåen via udløb Lu R7R). 18/42

274 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune Udledning af gennemsnitligt 900 m³ opblandet spildevand om året til Mølleåen via overløb Ly R16, fra fællesbassin Stades Krog. I henhold til spildevandsplan , udledes i dag årligt m³ opblandet spildevand via overløb Ly R16 Stades Krog med et forureningsindhold på kg BOD, kg total kvælstof og 258 kg total fosfor. Mængderne udledes under gennemsnitligt 18 årlige aflastninger til åen. Udledning af separat regnvand til Mølleåen via udløb Lu R7R (Løsning 1) eller Øresund (Løsning 2) samt udløb til Mølleåen via udløb Lu R20 (i begge løsninger) vil være stærkt afhængig af nedsivningsmulighederne i forsyningsopland A, B og C. Via udløb Lu R7R vil blive udledt separat regnvand i intervallet m³/år fra forsyningsoplandene D1-D5. Dertil kommer en mulig yderligere udledning af separat regnvand på op til m³/år ( m³/år og m³/år), i det omfang der ikke kan nedsives i forsyningsoplandene A, B og C samt D1, D2 og delvis D3. I denne rapport vurderes et worst-case scenarie. Her antages, at der er foretaget en maksimal befæstelse og nedsivning ikke er muligt og alt således udledes enten via Løsning 1 (til Mølleåen) eller Løsning 2 (delvist til Øresund og Mølleåen). Det må dog forventes, at en nedsivning af separat regnvand vil være muligt i et vist omfang og udledningen må forventes at blive mindre end det vurderede scenarie med hhv. Løsning 1 og 2. Udledning og nedsivning af separat regnvand er opsummeret i nedenstående tabel 1 for Løsning 1 (udledning til Mølleåen). Ved Løsning 2 er der udledning til Øresund via den afskærende ledning for renset spildevand fra Alebækken i stedet for til Mølleåen via Lu R7R. Mængderne er de samme. Tabel 1 Årlige mængder og sekundudledninger af separat regnvand for Løsning 1. Ved Løsning 2 er der udledning til Øresund via den afskærende ledning for renset spildevand fra Alebækken i stedet for til Mølleåen via Lu R7R. Mængderne er de samme. Udløb Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 3 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 3 i plantillæg 4 Samlet udledning Nr. Udledning ved nedsivning (D1-D5 afleder til regnvandskloak ken uanset om nedsivning er muligt) Tillægsudledning hvis regnvand ikke nedsives Udledning ved nedsivning Tillægsudledning hvis regnvand ikke nedsives m³/år Samlet udledning hvis regnvand ikke nedsives Lu R20 - fra bassin i fors.opl. A Lu R7R - fra bassin i forsyningsopland D4 fra forsyningsoplandene D1, D2 og sydlige del af D3 m³/år m³/år Lu R7R - fra bassin i forsyningsopland D4 fra forsyningsoplandene D4, D5 og nordlige del af D Nedsivning ikke muligt Lu R7R - fra bassin i fors. opl. B og C Lu R7R og Lu R20 tilsammen Lu R7R fra fors. opl. B, C & D - i worst case /42

275 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune Udløb Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 3 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 3 i plantillæg 4 Samlet udledning Nr. Udledning ved nedsivning (D1-D5 afleder til regnvandskloak ken uanset om nedsivning er muligt) Tillægsudledning hvis regnvand ikke nedsives Udledning ved nedsivning Tillægsudledning hvis regnvand ikke nedsives l/s Samlet udledning hvis regnvand ikke nedsives Lu R20 - fra bassin i fors.opl. A Lu R7R - fra bassin i forsyningsopland D4 fra forsyningsoplandene D1, D2 og sydlige del af D3 Lu R7R - fra bassin i forsyningsopland D4 fra forsyningsoplandene D4, D5 og nordlige del af D3 l/s Nedsivning ikke muligt 0 14,5 (Indeholdt i 150 l/s) 2.5 (Indeholdt i 150 l/s) Lu R7R - fra bassin i fors. opl. B og C Lu R7R og Lu R20 tilsammen Lu R7R fra fors. opl. B, C & D - i worst case l/s Ændringer ift. referencescenarie (Tillæg nr. 1) Overfladevand Grøft som optages som spildevandsteknisk anlæg ved Løsning 1 Grøften vil med tillæg nr. 4 få øget tilledningen af regnvand ved Løsning 1 (ved udledning til Mølleåen via udløb Lu R7R), og grøften ønskes af den grund at blive optaget som spildevandsteknisk anlæg. Strækningen, der skal ændre status, går fra det nordvestlige hjørne af "Prebens Vænge", hvor den udspringer i et rørudløb (nuværende regnvandsudløb Lu R7), til underløbet under Mølleåstien. Nord for underløbet løber den ud i et vandløb igennem en mose på sydsiden af Mølleåen. Den totale strækning er ca. 200 m. Udløbet til mosen er udformet som et betonrør (ca. Ø600). Med tillægget ændres status fra grøft til spildevandsteknisk anlæg. Det betyder også, at drift og vedligehold af grøften efter planens vedtagelse vil overgå fra bredejer til Lyngby-Taarbæk Forsyning. Der vil blive ændret på grøftens fysisk med et dobbeltprofil og erosionssikring i forhold til at kunne aflede op mod 300 l/s i forhold til i dag (215 l/s som følge af tillæg nr. 4 og 85 l/s skønnet som følge af den nuværende udledning på m³/år) Hvis der regnes med samme stofkoncentrationer i regnvand, som ved de nuværende forhold, vil gennemførelsen af tillæg nr. 4 betyde en øget udledning til grøften som angivet i nedenstående tabel 2. Tabel 2 Øget udledning af separat regnvand til grøften ved Løsning 1 eller den afskærende ledning ved Løsning 2 i fremtiden (opblandet spildevand ændres ikke). Type af udledning Vand BOD N P m³/år kg/år kg/år kg/år Opblandet spildevand Separat regnvand I alt /42

276 Kommune Region Stat Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune I fremtiden vil det være hensigten, at nedsive så meget af det separate regnvand som muligt. I tilfælde af, at nedsivning ikke er muligt vil udledningen af separat regnvand kunne blive øget fra m³/år til ca m³/år inkl. nuværende udledning. Udledning fra overløb vil forblive uændret. Den udledte vandmængde vil blive øget med op til 215 l/s Relation til anden planlægning Sammenhængen mellem planlægning af spildevandsforsyning og anden planlægning i offentligt regi er vist i figur 4. Vandområdeplaner Natura 2000-planer (sektorplaner, handleplaner og direktiver) Råstofplan Regional udviklingsplan Prioritering af jordforureningsindsatsen Natura 2000-handleplaner Kommunalplan Lokalplaner Vandforsyningsplan Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Spildevandsplan (tillæg 4) Klimatilpasningsplan Miljøtilsynsplan Beredskabsplan Figur 4 Sammenhæng mellem landsplanlægning, regional- og kommunal planlægning. 21/42

277 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune 4. Lovgrundlag og proces for miljøvurdering Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Myndigheden skal ifølge 8 stk. 1, nr. 1 gennemføre en miljøvurdering af planen. Miljøvurderingen består af de fem trin som ses nedenfor. Det nuværende trin (miljøvurdering) er markeret med fed. 1. Afgrænsning. Myndigheden identificerer de potentielt væsentlige miljøpåvirkninger og afgrænser miljøvurderingens omfang. 2. Miljøvurdering. Gennemførelse af miljøvurdering af de i afgrænsningen identificerede miljøfaktorer og udarbejdelse af rapport. I rapporten beskrives miljøpåvirkninger og væsentlighed. 3. Offentlig høring. Plan og miljøvurdering sendes i offentlig høring typisk i otte uger. I høringsperioden har både offentligheden og berørte myndigheder mulighed for at udtale sig. 4. Endelig vedtagelse. Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som beskriver, hvordan miljøvurderingen og høringssvar har indvirket på den endelige vedtagelse. 5. Gennemførelse af eventuel overvågning af planens miljømæssige konsekvenser, som i miljørapporten er vurderet at være "en væsentlig negativ miljøpåvirkning" Tilgang og metode i miljøvurdering Miljøvurderingens første del gennemføres som en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang, tillæg nr. 4 til Spildevandsplan forventes at medføre væsentlige påvirkninger på de udpegede miljøfaktorer, som er identificeret i screeningsskemaet. Nedenfor i tabel 3 er beskrevet de kriterier, indikatorer og datagrundlag, som er anvendt i miljøvurderingen. Miljøvurderingens anden del gennemføres som en vurdering af, hvorvidt planerne antages at fremme eller udgøre en hindring for realisering af miljømålsætninger, som er fastlagt i lovgivningen samt i strategier og planer, som er vedtaget lokalt, regionalt eller nationalt Afgrænsning, vurdering og kriterier Der er gennemført en afgrænsning (screening) af de miljøfaktorer, der potentielt kan blive påvirket af gennemførelsen af tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Afgrænsningen (screeningen) blev i foråret 2018 sendt i høring hos berørte myndigheder, som i dette tilfælde var Naturstyrelsen, Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommuner, forsyningsselskaberne NOVAFOS og Lyngby-Taarbæk Forsyning samt Vejdirektoratet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (vedr. Letbanen på ring 3). De berørte myndigheder og forsyningsselskaber fik her mulighed for at kommentere forslaget til afgrænsningen af miljøvurderingen. Høringen gav også mulighed for at stille forslag til miljøforhold, der burde belyses og vurderes i miljøvurderingen og forslag til alternative løsninger, der også burde indgå i miljøvurderingen. Høringen har ikke resulteret i en ændring af de miljøfaktorer, der anses som væsentlige. 22/42

278 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune Udledningen til Øresund (Løsning 2) var ikke belyst i screeningen. Denne tilføjelse til tillægget er vurderet ikke at ændre på hvilke miljøfaktorer, som skal vurderes i nærværende miljøvurdering. Tillæg nr. 4 indeholder ikke nogen ændringer i tilledninger til Mølleåværket. Der tilledes ca PE, som kan rummes indenfor den eksisterende miljøgodkendelse. Mølleåværkets gennemsnitlige belastning ligger på ca PE. Mølleåværket har i dag en udledningstilladelse på PE, og anlægget er således i stand til at modtage det ekstra spildevand. Spildevand er derfor ikke relevant for denne miljøvurdering. I tabel 3 angives de kriterier og indikatorer, der er anvendt ved vurderingen af de sandsynlige miljøpåvirkninger for hver af de relevante miljøfaktorer. Tabel 3 Vurderingskriterier, indikatorer og databehov. Miljøfaktorer Vurderingskriterier Indikatorer Databehov Overfladevand Udledning af op til 900 m³ Mulig påvirkning af Mølleåen Kvalitative Løsning 1 opblandet spildevand pr. år til Mølleåen via Ly R16 Udledning af op til m³ separat regnvand pr. år til Mølleåen ved Lu R7R og Lu R20 Optagelse af grøft som spildevandsteknisk anlæg Mulig påvirkning af Mølleåen og Øresund Mulig påvirkning af grøft Overfladevand Løsning 2 Udledning af op til 900 m³ opblandet spildevand pr. år til Mølleåen via Ly R16 Udledning af op til m³ separat regnvand Mulig påvirkning af Mølleåen Mulig påvirkning af Øresund Kvalitative gennem afskærende ledning til renset spildevand fra Ålebækken (tilsluttet Øresundsledningen) til Øresund Udledning af op til m³ separat regnvand pr. år Mulig påvirkning af Mølleåen ved Lu R20 Grundvand Nedsivning af op til m³ separat regnvand pr. år Mulig påvirkning af grundvandsressourcen Kvalitative Natura 2000 Ændring i vandføring. Ændring i vandkvaliteten Mulige påvirkninger på udpegningsgrundlag og muligheder for opnåelse af målsætninger Kvalitative 23/42

279 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune 5. Eksisterende miljøforhold 5.1. Overfladevand Grøften Udløb Lu R7R udleder i dag til en grøft, der løber langs nordsiden af stien, der går fra Nymøllevej ned i Mølleådalen ved Ravnholm. Grøften har i dag status som et privat vandløb omfattet af vandløbsloven. Vandløbet indgår ikke i vandområdeplanen og er ikke beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Grøften er tør på de øverste ca. 100 m i sommerperioden. Den er tilgroet og bærer præg af, at der ikke er noget basisflow, men at den kun anvendes ved regnafledning og under tøbrud. Grøften har et fald på ca. 7 på strækningen og en bredde på 0,75 1,00 m. Langs stien er der etableret erosionsbeskyttelse i form af brinksikring udført i træ. Figur 5 Til venstre ses grøften langs stien lige efter udløbet og til højre den tørlagte grøft med brinksikring mod stien. Grøften modtager årligt m³ separat regnvand og opblandet spildevand jf. den gældende spildevandsplan, som angivet i nedenstående tabel 4. Tabel 4 Udledning af separat regnvand og opblandet spildevand til grøften i dag. Type af udledning Vand BOD N P m³/år kg/år kg/år kg/år Opblandet spildevand Separat regnvand I alt Grøften fungerer i praksis som spildevandsteknisk anlæg til afledning af overfladevand ved nedbørssituationer. Tilledningen består af overløbsvand fra fællesbassin, separat regnvand fra regnvandstilløb samt overfladevand fra de omkringliggende arealer 24/42

280 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune Grøften passerer øst om en 3 beskyttet sø ved T-krydset mellem stien fra Nymøllevej og Mølleåstien. Grøften og søen er adskilt af et lavt dige. Grøften udmunder i et vandløb beliggende i en 3 beskyttet mose. Mosen er også en del af Natura 2000 område nr. 144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave. På det aktuelle sted udgøres Natura 2000 området af habitatområde nr. 191 Nedre Mølleådal. 3 mose Udløb Lu R7 3 sø Figur 6. Grøft, der optages som spildevandsteknisk anlæg samt udløb Lu R7 ved mosen på sydsiden af Mølleåen. Grøften er tilgroet med stor nælde, skvalderkål, springbalsamin og høje græsser. Grøften i sig selv indeholder ikke natur af væsentlig værdi. 25/42

281 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune Figur 7 Til venstre ses udløb fra underløb under stien. Til højre ses set videre forløb gennem mosen. Søen Søen (Søgården) er på ca m² og er omgivet af tagrør og anden høj urtevegetation. Søen blev vurderet til at have dårlig vandkvalitet med grønt ildelugtende vand med liden andemad. Selve søens naturkvalitet blev vurderet til at være ringe/moderat, men med gode levesteder på land. Søen er ikke i hydraulisk forbindelse med grøften. Søgården er besigtiget 15. juni og 24. august 2015 af NIRAS og Lyngby-Taarbæk Kommune. Vandhullet har en relativ dårlig miljøtilstand. Sedimentlaget indeholder formentlig en del næring. Der er fundet undervandsvegetation (butbladet vandaks), grønt frø, butsnudet frø og en mindre bestand karusser. Søen plejes af Danmarks Naturfredningsforening, der fjerner tagrør. Moser Mellem stien og Mølleåen ligger en 3-beskyttet mose (se figur 6). Mosen gennem skæres af en grøft/vandløb, der munder ud i Mølleåen og fører således vandet fra udløb Lu R7 hastigt gennem mosen (se figur 7). Mosen er besigtiget i maj 2016 af Amphi Consult på vegne af Lyngby-Taarbæk Kommune. Den er vurderet til at være fugtigt krat og højstaude-/rørsump (se figur 8). Naturtilstanden vurderes at være moderat og truslerne er eutrofiering og invasive arter (sildig gyldenris). 26/42

282 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune Figur 8 Mosen, som grøften udmunder i på sydsiden af Mølleåen (ved LuR7). Ved Lu R20 munder udløbet ud i en grøft, der passerer gennem en 3 registreret mose på en strækning af ca. 100 m (se figur 9). Mosen er besigtiget af Lyngby-Taarbæk Kommune i 2016 og er bestemt som mose og kær. Den har samlet naturtilstandsklasse 3 og de aktuelle trusler er invasive arter (pile-kornel), udtørring og eutrofiering. Figur 9 Mosen ved Lu R20, som grøften udmunder i på sydsiden af Mølleåen. Blå skraveringer er 3 beskyttet mose og gule skraveringer er 3 beskyttet overdrev. Mølleåen 27/42

283 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune Mølleåen er et ca. 30 kilometer langt vandløb, der udspringer i Bastrup Sø mellem Ganløse og Lynge, og løber ud i Øresund mellem Taarbæk og Skodsborg. På sin vej løber Mølleåen gennem Farum Sø, Furesø og Lyngby Sø. Det samlede fald er 29 m, som gennem tiderne har været udnyttet som vandkraft til mølledrift. På grund af de mange opstemninger og relativ stillestående mølledamme er Mølleåen i statens Vandområdeplan for Hovedvandopland 2.3 Øresund udpeget som stærkt modificeret vandløb. Målsætningen er godt økologisk potentiale, hvilket ikke er opfyldt på nuværende tidspunkt. I vandområdeplanen er Mølleåen på stækningen fra Furesøen til Lyngby Sø angivet med ukendt økologisk tilstand og fra Lyngby Sø til Øresund med moderat økologisk potentiale (Miljø- og Fødevareministeriet 2016). Den primære årsag til Mølleåens ringe tilstand er de forhøjede næringssaltkoncentrationer. Det er især fosforudledningen fra de fælleskloakerede overløb, der er årsag til den dårlige tilstand. Vandet får på grund af sit relative stille løb, samt passage gennem søer og mølledamme, en så lang opholdstid, at der kan ske en opblomstring af mikroalger og trådalger i vandet. Udover uklart vand, som hindrer en opvækst af bundplanter, vil algerne kunne bevirke dårlige iltforhold, som skader vandløbsorganismerne (Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner, 2012). I vandområdeplanen for Sjælland er defineret miljømålet for vandløb omfatter både kemisk tilstand og økologisk tilstand. Vandløb i vandområdedistriktet skal som hovedregel opnå god kemisk tilstand og god økologisk tilstand. Dog skal vandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, som hovedregel opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale. Medianvandføringen i Mølleåens nedre løb ved Stampen Mølle var i perioden l/s (STOQ-data fra Miljøportalen). Tabel 5 Vand- og fosfortilførsel til Mølleåens nedre løb efter Lyngby Sø. Data opsummeret fra udløbsopgørelsen i Vandplan for Hovedvandopland 2.3. Øresund 1. Kilde Vandtilførsel (x 1000 m 3 /år) Fosfor tilførsel kg/år Lyngby Sø Regnvand fra separatkloakeret udløb Opblandet spildevand fra fælleskloakerede overløb Total Øresund Øresund er i Vandområdeplanerne for Hovedvandopland 2.3 Øresund målsat til at skulle have god økologisk tilstand. Den nuværende samlede tilstand for Øresund er vurderet som ringe, som en konsekvens af ålegræsforekomsternes dårlige tilstand Grundvandsforhold Områder med særlige drikkevandsinteresser Området, som tillæg nr. 4 til Spildevandsplan beskriver, ligger inden for et område med særlige drikkevands-interesser (OSD). Endvidere er nedsivningsområderne beliggende i 1 Det har ikke været muligt at fremskaffe nyere data på den samlede vand- og stoftilførsel til den nedre del af Mølleåen. 28/42

284 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune indvindingsoplandene til Ermelunden Kildeplads, Dybendal Kildeplads samt en planlagt ny kildeplads på Dyrehavegårds jorde (nord for Trongårdskolen). Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Lyngby-Taarbæk Kommune har, i samarbejde med Gentofte Kommune, udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner 2015). Indsatsplanen har til formål at sikre godt drikkevand til borgere og virksomheder i dag og i fremtiden inden for de to kommuner. Som led i indsatsplanarbejdet er udarbejdet sammenfatningen "Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (med nedsivning) i grundvandsdannende oplande". Denne sammenfatning indgår i indsatsplanen som Bilag 3. En af konklusionerne af sammenfatningen er, at hvis der ønskes fastholdt en bæredygtig vandindvinding, så bør nedsivning af saltholdigt vejvand undgås i grundvandsdannende oplande. Netop denne konklusion er indarbejdet i tillæg nr. 4 til spildevandsplan Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Eksisterende udledning ved Lu R20 ligger i det boringsnære beskyttelsesområde ved Helsingørmotorvejens krydsning over Mølleåen. Figur 10 Boringsnært beskyttelsesområde (rød skravering) og udledningen ved Lu R20. Der udledes til en eksisterende åben grøft, der leder ud i Mølleåen. Der vurderes ikke at ske nævneværdig nedsivning til drikkevandsreservoiret fra grøften bl.a. på grund af at det 29/42

285 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune primære og sekundære grundvandsspejl står højt i dette område og hele moseområdets hydrologi er styret af vandstanden i Mølleåen. Nitratfølsomme indvindingsområder Figur 10 Nedsivningsområder (gul skravering) og nitratfølsomme indvindingsoplande (lilla skravering). En del af arealet ved forsyningsopland A, inden for hvor Lyngby-Taarbæk Forsyning om nødvendigt kan etablere nedsivningsbassiner, er beliggende inden for et område, som er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). I dag foregår al nedsivning af tag- og overfladevand inden for forsyningsopland A i private anlæg, idet grundejer ikke har valgt ikke at benytte sin afvandingsret til offentligt regnvandssystem. Nitratfølsomme indvindingsområder er jf. (GEUS 2009) kortlagt på baggrund af kriterier om grundvandets sårbarhed i forhold til: 30/42

286 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune Grundvandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasiner Strømningsforholdene Natura 2000 Mølleåen er længere nedstrøms udpeget som Natura 2000-område, Natura 2000-område N144 'Nedre Mølleådal' omfatter habitatområde H251 'Jægersborg Dyrehave' og H191 'Nedre Mølleådal'. Beliggenheden af Natura 2000-områderne og udledningspunkterne ses på figur 11. Figur 11 Udløb og Natura 2000 områder. Udledningen af opblandet spildevand og udledningen af separat regnvand må ikke stride imod opnåelsen af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget. 31/42

287 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune Figur 12 Udpegningsgrundlag for habitatområde H191 og H251 (Naturstyrelsen 2016). Som det fremgår af figur 12 er vandløbet som naturtype beskyttet ligesom naturtyperne tidvis våd eng, kildevæld og elle- og askeskov på de omkringliggende arealer. Især tidvis våd eng og elle- og askeskov er delvist påvirkelig af vandløbets hydrologi, idet der ved høj vandstand kan være oversvømmelse ind på disse arealer. Sumpvindelsnegl lever på høje urter i tidvis våd eng samt langs vandløb. Udbredelse og tilstand for disse naturtyper samt arter er beskrevet nedenfor. Generelt nævnes det i basisanalyse for området (Naturstyrelsen 2014), at uhensigtsmæssig hydrologi ikke er en væsentlig problemstilling i dette Natura område. Vandløb (3260) Vandløb som naturtype behandles ikke i naturplan eller basisanalyse, men der henvises til vandplanen for området. Mølleåen er et stærkt modificeret vandløb på grund af den historiske anvendelse af vandløbet ved flere mølleværker mv. Vandløbet er i naturplanerne vurderet at være i ugunstig tilstand, og spildevandsafledning er en primær trussel. Tidvis våd eng (6410) Naturtypen tidvis våd eng findes langs Mølleåen både i habitatområde H191 og H245. Arealerne med tidvis våd eng langs nedre Mølleådal er i basisanalyse vurderet at være i moderat tilstand. Arealer med tidvis våd eng i Jægersborg Dyrehave har for overvejende god tilstand. Den primære trussel mod naturtypen er tilgroning med høje urter og vedplanter. Kildevæld (7220) Naturtypen kildevæk findes i små arealer langs Mølleåen både i habitatområde H191 og H245. En del af kildevældene ligger i skov og har tidligere været anvendt som helbredende kilder. Arealer med kildevæld er i basisanalyse vurderet at være i ringe tilstand. Den primære trussel mod naturtypen er tilgroning med høje urter og vedplanter. Naturtypen kildevæld er meget sårbar overfor forstyrrelse af især vandstanden. Det er en prioriteret naturtype, hvilket betyder at der er særligt skrappe restriktioner for påvirkning. Elle- og askeskov (91E0) Naturtypen elle- og askeskov findes på våd bund langs med Mølleåen i både habitatområde H191 og H245. Skovene er i Jægersborg Dyrehave stærkt påvirket af græsning fra hjorte og 32/42

288 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune krondyr. Cirka halvdelen af områdets arealer med elle- og askeskov er med god naturtilstand, mens den anden halvdel er med høj naturtilstand. Naturtypen elle- og askeskov er en prioriteret naturtype, hvilket betyder at der er særligt skrappe restriktioner for påvirkning. Sump vindelsnegl (1016) Arten er fundet et enkelt sted i Natura 2000-området, nærmere bestemt ved Krudtmølleengen, der ligger lige opstrøms Raadvad. Her blev der ved NOVANA-undersøgelser i 2006 fundet 2-10 dyr i starsump Bilag IV-arter Ifølge artsovervågningen på Danmarks Miljøportal forekommer der mindst 7 arter af flagermus i området omkring Mølleåen, der alle optræder på habitatdirektivets bilag IV og derfor har krav på særlig beskyttelse. På Danmarks Miljøportal er der ikke registreringer af andre bilag IVarter (arter anført på habitatdirektivets bilag IV) eller spor efter disse i umiddelbar nærhed af udledningspunkterne. 33/42

289 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune 6. Miljøvurdering 6.1. Overfladevand Stades Krog Udledning af 900 m³ opblandet spildevand via overløb Ly R16 udgør ca. 0,8% af den nuværende udledning. Forøgelsen vurderes ikke at have nogen målbar effekt på Mølleåens hydrauliske eller forureningsmæssige tilstand. Forøgelsen af udledningen skal også ses i lyset af, at der i planperioden for spildevandsplanen gennemføres en række forbedringer for Stades Krog overløbsbygværket, der samlet set vil medføre en reduktion i aflastningen til Mølleåen fra Stades Krog. Tillæg 4 til spildevandsplan medfører, at der kan udledes op mod 900 m³ opblandet spildevand til Mølleåen via udløb Ly R16 ved "Stades Krog". Det betyder, at åen tilføres ca. 3 kg N, ca. 0,6 kg P, 35 kg COD og 17 kg BOD årligt. Det er en reduktion ift. referencescenariet på 400 m³ opblandet spildevand, hvilket svarer til en reduktion på 31 % for vand- og stofmængder. Grøft og mose ved Lu R7 (Arnes Mark) Løsning 1 - ved udledning til Mølleåen via Lu R7R: Selve ændring af status af grøften vil ikke have nogen miljømæssig betydning. I praksis er det en berigtigelse af de eksisterende forhold. Den øgede mængde separat regnvand vil betyde, at udledningen til mosen via vandløbet ved udløbet vil øges med 402 kg BOD, 134 kg kvælstof og 34 kg fosfor. Omprofileringen og erosionssikringen af grøften vurderes ikke, at have nogle negative konsekvenser, da grøften i dag ikke indeholder naturværdier af væsentlig kvalitet. Der vil i tiden efter reguleringen kunne være en øget sedimenttransport. Den kan begrænses ved at etablere et midlertidigt sandfang kort inden udløbet, så sedimentet fanges inden mosen og Mølleåen. Der vil antageligt ske en lokal påvirkning i nærområdet til udløbet i form af en yderligere favorisering af næringsstoftolerante planter som tagrør, stor nælde og lådden dueurt. Fra underløbet ved cykelstien til udløbet i Mølleåen forløber vandløbet ca. 45 m indenfor habitatområde nr. 191 i det områder, der er kortlagt som 3-beskyttet mose. Af data fra målestationen ved Stampen Mølle fremgår det, at vandføringen i Mølleåen typisk varierer mellem 0,1 og l/s (hydrometri.dk). Kemidata fra samme målestation viser at total kvælstof koncentrationen typisk varierer mellem 0,5 og 4 mg/l, mens total fosfor koncentrationen typisk varierer mellem 0,03 og 0,7 mg/l. Udledningen fra den aktuelle grøft udgør således en meget lille andel af Mølleåens samlede vandføring. Gennemsnitskoncentrationerne i udledningerne vil være hhv. 2,8 mg N/l og 0,7 mg P/l, hvilket ligger indenfor den eksisterende variation i Mølleåen. Mosen er påvirket af vand fra Mølleåen i dag og tilledningen vil således ikke ændre på mosens tilstand. Det vurderes, at vandets hastighed ved regnhændelser, hvor belastningerne vil forekomme, vil være høj pga. af faldet på 7 gennem grøften. Dette vil begrænse udbredelsen af den lokale påvirkning. Udledningen vil heller ikke kunne påvirke næringsstofkoncentrationen i Mølleåen, idet den udledte mængde kvælstof og fosfor udgør en meget lille andel af den samlede 34/42

290 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune mængde kvælstof og fosfor, som transporteres i Mølleåen. Nedklassificeringen af grøften og den ændrede udledning vil således ikke have en væsentlig påvirkning på habitatnaturtypen vandløb. Der må ikke ske tilstandsændringer i moser, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 uden at der gives dispensation. Det vurderes, at udledningen ikke vil påvirke vegetationssammensætningen i den 3- beskyttede mose og dermed mosens tilstand. Ved Løsning 2 skal grøften ikke omprofileres og der vil således ikke være nogen påvirkning af grøften. Søen ved Lu R7 (Søgården) Løsning 1 - ved udledning til Mølleåen via Lu R7R: Der er ingen direkte hydraulisk forbindelse mellem grøften og søen. Søen vil derfor ikke blive påvirket af ændrede vand- og stoftransporter i grøften ved nogle af løsningerne. Mosen ved Lu R20 Ligesom for mosen ved Arnes Mark vil der være en meget begrænset og lokal påvirkning af den 3 registrerede mose for begge løsninger. Mosen er påvirket af vandet i Mølleåen og det tilledte vand indeholder ikke koncentrationer, der afviger fra koncentrationerne i Mølleåen. Vandet ledes gennem mosen i en velafgrænset grøft og forventes ikke, at have nogen påvirkning af mosen naturtilstand. Det vurderes, at udledningen ikke vil påvirke vegetationssammensætningen i den 3- beskyttede mose og dermed mosens tilstand. Mølleåen Løsning 1 - ved udledning til Mølleåen via Lu R7R og Lu R20: Der vil ske en øget udledningen af vand- og stofmængder til Mølleåen som angivet i tabel 1 gennem udløb Lu R7R og LU R20. Den øgede vandmængde udgør ca. 1,0 % af den samlede vandføring på ca. 14,5 mio. m³ ved Stampen. Udledningen vil ske i situationer med høj afstrømning, hvor vandføringen i Mølleåen er høj. Så selvom de 1,0 % er et gennemsnitstal over året, vil det være beskrivende for situationer med både små og store udledninger. Desuden er Mølleåens hydraulik styret af stemmeværk ved de ni møller på strækningen fra Frederiksdal til Øresund. Dette forhold gør, at vandføringen og vandstanden kan (og bliver) styret. Disse forhold medfører, at den øgede tilledning ikke vil udfordre Mølleåen hydraulisk. Den øgede udledning af fosfor og kvælstof udgør knap 2 % af den samlede tilledning af fosfor og kvælstof fra Lyngby Sø, samt overløb og bassiner nedstrøms Lyngby Sø (se tabel 5). I vinterperioden er der en risiko for udledning af saltholdigt vejvand til Mølleåen. Men da udledningen i gennemsnit kun udgør 1 % af den samlede vandføring i Mølleåen, vurderes det ikke at have nogen målbar påvirkning af vandkemien i Mølleåen. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af Mølleåen. 35/42

291 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune Løsning 2 - udledning til Mølleåen via Lu R20: Ved denne løsning udledes der kun gennem Lu R20. Dette svarer til m³ eller 0,6 % af den samlede vandføring i Mølleåen ved Stampen. Der vil blive udledt ca. 170 kg N og ca. 43 kg P årligt. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af Mølleåen. Øresund Udledningen af de forøgede vand- og stofmængder til Øresund via udledningerne til Mølleåen fra Ly R16, Lu R7R og Lu R20, vurderes ikke at kunne påvirke miljøtilstanden i Øresund. Hvis der regnes konservativt og ikke medregnes en omsætning i vandløbet ved Løsning 1 og 2, vil der blive udledt 180 kg mere BOD, 60 kg mere kvælstof og 15 kg mere fosfor årligt til Øresund. Dette skal ses i sammenhæng med at kvælstofbelastningen fra den danske side i 2012 var på hhv tons N per år i den Øresund mellem Kronborg og Aflandshage. P og BOD belastningen kendes ikke. Der må forventes en lidt lavere belastning ved Løsning 1, da der vil være nogen omsætning i vandløbet. Tabel 6 Udledte stofmængder til Øresund I dag Løsning 1 og 2 BOD N (kg/år) P (kg/år) BOD N (kg/år) P (kg/år) (kg/år) (kg/år) Ly R Lu R7/Afsk. ledn.* LU R I alt *) Afskærende ledning til renset spildevand fra Ålebækken (tilsluttet Øresundsledningen) - Løsning 2. Udledningerne ved Løsning 1 vil ikke have nogen målbar påvirkning af den økologiske tilstand i Øresund, da øgningen udgør ca. 0,05 af den samlede belastning. Løsning 1 vil heller ikke være nogen målbar eller registrerbar påvirkning i nærzonen af udledningen, da vandudskiftningen er meget stor i Øresund pga. kraftige strømforhold. Det må forventes, at BAT volumenkravet reduceres fra 250 m³/ha til 125 m³/ha ved Løsning 2. Dette vil medføre en dårligere rensning for stoffer. Men det vurderes ikke at have nogen indflydelse på effekten i Øresund, da det stadig vil være en øgning på mindre end 0,1 af den nuværende belastning, selv hvis renseeffekten kun vil være halvt så god som i Løsning Grundvandsforhold De fire nye forsyningsoplande i nærværende tillæg, samt nedsivningsområder i tilknytning hertil, er alle beliggende i OSD (område med særlige drikkevandsinteresser). Endvidere er områderne beliggende i indvindingsoplandene til Ermelunden Kildeplads, Dybendal Kildeplads samt en planlagt ny kildeplads på Dyrehavegårds jorde. Det er således statens og Lyngby- Taarbæk Kommunes interesse at grundvandet i områderne sikres bedst muligt - med hensyn til kvantitet og kvalitet - ved etableringen af de nye forsyningsoplande. Regnvandshåndteringen udlægges i videst muligt omfang til lokal anvendelse af regnvandet. Regnvand fra fx tage og veje kan nedsives. Inden nedsivning kan der være behov for rensning af vandet fx gennem filtermuld. I forbindelse med nedsivning af regnvand, fx vejvand og vand fra større P-pladser, skal der i området være ekstra opmærksomhed på at undgå nedsivning af saltholdig vand om vinteren i forbindelse med glatførebekæmpelse. Vej- og tagvand bør separeres således, at tagvand kan nedsives, mens vejvand efter forudgående rensning enten 36/42

292 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune kan nedsives eller udledes til recipient. Lyngby-Taarbæk Kommune vil som en del af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse udarbejde en handleplan for anvendelse af glatførebekæmpelsesmidler med henblik på at nedbringe risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Indtil en samlet vurdering er på plads (jf. nævnte handleplan), vil det være kommunens udgangspunkt, at der i nye tilladelser stilles krav om, at der anvendes et alternativ glatførebekæmpelsesmiddel til vejsalt (natriumklorid), hvor regnvandet nedsives. Der kan være situationer, hvor vejsalt kan være det mest hensigtsmæssige middel at anvende. Der skal i de situationer foretages en konkret vurdering af påvirkningen af grundvandet. Det skal i denne vurdering sikres, at baggrundsværdien for klorid i grundvandet ikke stiger. Medmindre der foreligger konkret viden om baggrundsværdien, sættes denne til 50 mg/l, jf. indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. Dette fremgår af tillægget. Denne vurdering vil Lyngby-Taarbæk Kommune foretage i forbindelse med, at kommunen meddeler nedsivningstilladelsen til de løsninger, der ønskes for de pågældende områder. På samme måde vil Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse med udstedelsen af nedsivningstilladelser også vurdere, hvorvidt øvrige forureningskilder inden for forsyningsoplandene vil give anledning til krav om forrensning eller lignende for at forebygge forurening af grundvandet med for eksempel sprøjtegifte, olie mv. (fra trafik på veje) samt zink, kobber og tjære (fra tage). Det er dermed med tillægget forudsat, at der ikke nedsives vand fra arealer der saltes, eller at anvendelse af en begrænset mængde salt ikke vil påvirke grundvandet væsentligt. Lu R20 ligger ved en indvindingsboring for Dybendal Vandværk og inden for boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Udledning af saltholdigt vand i grøften ved udløb Lu R20 såvel som fra grøften ved Lu R7R (sidstnævnte alene hvis udledningsmulighed i Løsning 1 effektueres) vurderes dog ikke at udgøre en risiko for drikkevandet. Der forventes ingen nedsivning fra grøfterne ved de to udløb. Dels har grøfterne store fald og hastigheden på vandet vil være høj med direkte afledning til Mølleåen, og dels står det primære og sekundære grundvandsmagasin højt ved Mølleåen, hvorfor områdernes hydrologi er styret af vandstanden i Mølleåen (vandstanden i det primære grundvandsmagasin ligger i kote 8-9 meter og er terrænnært ved Mølleåen. Grøfterne er ca. i kote 9 meter). Det vurderes samlet set, at der ikke vil være en påvirkning på grundvandet, når de tiltag, som er angivet i tillægget til spildevandsplanen, implementeres. Nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) En del af arealet, som er reserveret til nedsivningsbassiner ved forsyningsopland A, ligger indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). NFI er er områder, som er særligt følsomt overfor nitrat enten på grund af at grundvandet allerede er nitratbelastet, eller hvor der, som ved forsyningsopland A, er ringe geologisk beskyttelse mod nedsivning af nitrat (såvel som andre miljøfremmede stoffer). Nedsivningsvandet, der består af regnvand fra tage- og vejarealer, har nitratkoncentrationerne under 3 mg/l og vurderes derfor ikke udgøre nogen trussel for grundvandsforekomsten. Der kan derimod være en risiko for grundvandet mht. nedsivning af miljøfremmede stoffer, da det primære grundvandsmagasin er dårligt beskyttet. Hvis der planlægges nedsivning indenfor NFI, vil der i myndighedsbehandlingen og projekteringen være fokus på, at det er det reneste vand (fx. tagvand) der nedsives i dette område. 37/42

293 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune Forureningskortlagte arealer Der er ingen forureningskortlagte arealer inden for de områder, hvor der kan nedsives. På matrikel nr. 15cf, Kgs. Lyngby By, Lundtofte som er beliggende syd for Rævehøjvej og øst for Biologiens Vej, er et lille areal på ca m², der er V2-kortlagt på grund af en påvist jordforurening med kulbrinter. Arealet ligger udenfor forsyningsoplandet og lige uden for arealet som er reserveret til Lyngby-Taarbæk Forsynings nedsivningsbassiner (som pt. ikke er aktuelle). Der vil således ikke kunne forekomme nedsivning på det V2-kortlagte areal Natura 2000 Kun udledningerne ved Lu R7R (Løsning 1) og Lu R20 (både Løsning 1 og 2) vil kunne have en potentiel påvirkning af habitatområde nr I den påvirkede del af habitatområde nr. 191 er der ikke kortlagt habitatnaturtyper eller natur, som opfylder kravene til at være habitatnatur. Ligeledes er der ikke kortlagt terrestriske habitatnaturtyper umiddelbart nedstrøms for udledningspunkterne. Det kan derfor med rimelighed konkluderes, at grøften optages som spildevands teknisk anlæg samt den ændrede udledning ikke vil have væsentlig påvirkning på habitatnaturtyperne kildevæld, tidvis våd eng samt elle- og askeskov. Sumpvindelsnegl er heller ikke registreret på den aktuelle lokalitet. Nærmeste registrering er på arealer, der ligger ca. 2 km nedstrøms langs Mølleåen. Udledningen er ikke af en størrelse, hvor den kan påvirke det areal, hvorpå sumpvindelsnegl er registreret. Det område, som reelt kan påvirkes af udledningen, er begrænset til nærområdet omkring grøften. Selv hvis sumpvindelsneglen forekommer nærmere udledningspunktet, så er det påvirkede areal så lille, at påvirkningen ikke vil kunne medføre en væsentlig effekt på bestanden af sumpvindelsesnegl. Det kan konkluderes, at tillæg nr. 4 til spildevandsplanen ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget habitatområde nr Endvidere vurderes udledningen ikke at være af en størrelse, hvor det kan påvirke Natura 2000-områder i større afstand fra udledningspunktet væsentligt. Samlet set kan det konkluderes, at planen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områder eller de naturtyper og arter, som de er udpeget for. Der er således ikke krav om en egentlig konsekvensvurdering Bilag IV-arter Planen påvirker ikke flagermusenes yngle-, raste- eller fourageringsområder. De er af afhængige af gamle træer og bygninger som yngle- og rasteområder og visse arter jager over vandflader, men planen vil ikke påvirke deres mulighed for dette. 7. Samlet vurdering og miljømålsætninger Vurderingen i forhold til miljømålsætningerne skal sikre, at plangrundlaget ikke strider imod planer, målsætninger eller indsatsprogrammer i de pågældende planer. Dette er vurderet i tabel 6. Som det fremgår, vurderes planen ikke at stride imod målsætninger i andre planer. 38/42

294 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune Tabel 6 Miljømålsætninger som indgår i miljøvurderingen. Emne Målsætninger Påvirkning Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland Juni 2016 At alt vand, overfladevand og grundvand skal inden udgangen af 2015 have opnået mindst god tilstand eller godt økologisk potentiale. Specifikke miljømål er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster (BEK nr af 15/12/2017). Der forventes ingen væsentlig forringelse af tilstanden for overfladevand og grundvand Natura 2000-plan Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave Natura 2000-område nr. 144 Habitatområde H191 og H251 Områdets søer og vandløb får en god-høj naturtilstand. Skov- og lysåbne naturtyper sikres en godhøj naturtilstand. Arterne på udpegningsgrundlaget, i særlig grad stellas mosskorpion, sikres velegnede leve- og ynglesteder, også på langt sigt. Der forventes ingen væsentlig forringelse af tilstanden i Natura 2000 områderne Områdets kalkoverdrev, surt overdrev og tidvis våd eng prioriteres højt. Naturtypernes areal fastholdes og tilstanden forbedres. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypernes hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings og etableringsmuligheder Naturtyper og arter skal på sigt opnå en gunstig bevaringsstatus. Lyngby-Taarbæk Kommuneplan 2017 Beskyttelse af grundvandsressourcen Der forventes ingen forringelse af grundvandsressourcen 7.1. Fremtidig tilstand, hvis planen ikke vedtages Hvis tiltagene beskrevet i tillæg nr. 4 til spildevandsplan ikke gennemføres vil det være tillæg nr. 1 til spildevandsplan , der er gældende. Det vil betyde, at det alt vand skal forsøges nedsivet i forsyningsopland A, B og C, hvilket pga. dårlige nedsivningsforhold vil betyde lokal øget risiko for oversvømmelser i disse områder. Oversvømmelserne kan ikke udelukkes at kunne skade folkesundheden i form af risiko for sygdomsudbrud, som følge af bakterier der også findes i separat regnvand og uheld på fortove og veje. Derudover vil veje og bygninger være udsat for risiko for skader, hvis de ikke indrettes til at modstå hyppige oversvømmelser. Endelig vil trafikfremkommeligheden blive nedsat. 39/42

295 Miljøvurdering af tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune Alternativt, hvis sådanne oversvømmelsesgener ikke er ønskelige, kan udbygningsplanerne i forsyningsoplandene ikke kan realiseres. 8. Overvågning og afværgeforanstaltninger I forbindelse med miljøvurderinger af planer og programmer skal der tages beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at udarbejde et overvågningsprogram, der tager udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og de forventede positive og negative væsentlige indvirkninger på miljøet. Lyngby-Taarbæk Kommune vil i nedsivningstilladelserne til oplandene stille krav om, at indhold af forurenede stoffer i nedsivningsbassinernes filtermuld, øvrige nedsivningsanlæg med filtermuld og eventuelle andre renseløsninger løbende skal overvåges. Såfremt forureningsniveauet bliver for højt til, at bassinerne kan sikre en tilstrækkelig rensning af vandet, skal mulden udskiftes. Ved eventuel brug af anden type renseløsning vil der blive krævet anden form for tiltag for opretholdelse af renseeffekten i anlægget. Der ikke er identificeret væsentlige miljøpåvirkninger ved en vedtagelse og realisering af de anlægsprojekter, som spildevandsplantillægget giver mulighed for at etablere. I Lyngby- Taarbæk Kommune findes allerede igangværende overvågningsprogrammer (SROovervågning), som kontrollerer den samlede effekt og påvirkning af Spildevandsplan Ligeledes vil nye tiltag som følge af tillægget være dækket af denne overvågning. 40/42

296 Miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2018 for Lyngby-Taarbæk Kommune 9. Referencer Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. 2015: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommuner GEUS. 2009: Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. GEO vejledning 5. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand og Naturforvaltning. 2016: Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland. Juni 2016 Naturstyrelsen. 2014: Natura 2000-basisanalyse Revideret udgave Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave Natura 2000-område nr. 144 Habitatområde H191 og H251. Naturstyrelsen, Miljø- og fødevareministeriet. Naturstyrelsen. 2016: Natura 2000-plan Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave Natura 2000-område nr. 144 Habitatområde H191 og H251. Naturstyrelsen, Miljø- og fødevareministeriet. Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner. 2012: Naturgenopretning - Rent vand i Mølleåsystemet Del 2, VVM-redegørelse og miljørapport med ikke teknisk resumé, /42

297 Center for Miljø og Plan Klima og Forsyning Lyngby Torv Kgs. Lyngby Tlf

298 Opdateret 16. maj 2019 Revideret forslag med to alternativer ift. arealreservation til regnvandsbassin nord for tracéet: Alternativ A: Medtager en arealreservation ved boldbaner i Lundtofte. Alternativ B: Medtager ikke en arealreservation ved boldbaner i Lundtofte. Høringsudkast Tillæg nr. 4, Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan , Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen Revision af spildevandsplantillæg nr. 1 fra 1. april 2016 Forslag Forslaget træder i kraft, når Kommunalbestyrelsen endeligt har godkendt tillægget efter den offentlige høring. Tillæg til Lyngby-Taarbæk Kommunes Spildevandsplan vedr. Ændret afledning af spildevand Ændret afledning af regnvand Nedklassificering af grøft til regnvandssystem Ændret afgrænsning af forsyningsoplande

299 Ændring i høringsforslag pr. 16. maj 2019 Den 15. maj 2019 besluttede Lyngby-Taarbæk Kommune kommunalbestyrelse (v/teknik og Miljøudvalget) at medtage et alternativ til arealreservationen ved boldbaner i Lundtofte i forslag til spildevandsplantillæg nr. 4 og miljørapport, som pt. er i offentlig høring. Pr. 16. maj 2019 indeholder høringsudkast til spildevandsplantillæg nr. 4 og miljørapport derfor to alternativer ift. arealreservation til regnvandsbassin i Lundtofte (jf. revideret retteblad nedenfor): Alternativ A: Forslag til tillæg og miljørapport, som inkluderer en arealreservation til regnvandsbassin ved boldbaner i Lundtofte. Dette er samme forslag, som blev sendt i høring den 14. marts 2019 (i et medsendt retteblad). Alternativ B: Forslag til tillæg nr. 4 og miljørapport, som ikke inkluderer en arealreservation til regnvandsbassin ved boldbaner i Lundtofte. Alternativ B er 16. maj 2019 indsat i revideret retteblad til høringsudkast til forslag og miljørapport (nedenfor). Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med den endelige godkendelse af tillæg nr. 4 beslutte, om tillægget og tilhørende miljørapport skal medtage alternativ A eller alternativ B. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig den 15. maj at forlænge høringsperioden frem til og med 31. maj 2019, samt at afholde et borgermøde i løbet af høringsperioden (dato er ikke fastlagt pt.). Tillægget planlægges forelagt kommunebestyrelsen til endelig godkendelse ultimo juni 2019.

300 Retteblad til høringsudkast - Tillæg nr. 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune spildevandsplan og tilhørende miljørapport Alternativ A Lyngby-Taarbæk Kommune kommunalbestyrelse (v/ Teknik og Miljøudvalget) godkendte den 13. marts 2019 at sende forslag til spildevandsplantillæg nr. 4 i offentlig høring forudsat følgende ændring: I vedlagte høringsudkast til tillæg nr. 4 er der reserveret et m 2 areal til eventuelt regnvandsbassin ved siden af fodboldbane i Lundtofte beliggende nord for Lundtoftevej (nord for traceet). Dette giver ikke råderum til anden placering af bassinet i dette område. Ændring til høringsudkast - Alternativ A: Der reserveres et større areal i området for boldbanerne nord for Lundtoftevej (nord for tracéet). Inden for denne arealreservation kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Endelig placering af de m 2 areal aftales med Lyngby-Taarbæk Forsyning, Lyngby-Taarbæk Kommunes ejendomsdrift, FIL og boldklubberne i respekt for nuværende anvendelse som idrætsanlæg. Arealreservation udvides til at omfatte følgende matrikler: matr.nr. 9eu, 9au, 9ar og 9av, 11 n og 12ø, Lundtofte by, Lundtofte foruden matr. 9ei, 12ac Lundtofte by, Lundtofte, som i forvejen er reserveret i vedlagte høringsudkast til spildevandsplantillæg. Arealudbredelsen af nævnte matrikler fremgår af kort nedenfor. Udbredelse af ændret arealreservation nord for Lundtoftevej. Indenfor denne arealreservation kan udpeges et m 2 areal til regnvandsbassin. Side 2/8

301 Rettelser til vedlagte udkast til spildevandplantillæg nr. 4 for Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan er dermed: s. 21 og 29 Ændring af figur 2 og figur 2d (kortoversigt). Kortoversigt i vedlagte udkast erstattes med: Ny-Figur 2. Erstatter figur 2 i vedlagte høringsudkast. Ændring mht. udbredelse af arealreservation nord for Lundtoftevej. Indenfor denne arealreservation kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Side 3/8

302 Ny-Figur 2 d. Erstatter figur 2 d i vedlagte høringsudkast. Ændring mht. udbredelse af arealreservation nord for Lundtoftevej. Indenfor denne arealreservation kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. s.32 Ændring af Figur 2 d-1: ændring i eksisterende figur mht. udvidet arealreservation til bassin ved boldbanen, som også er vist i figurerne ovenfor. s.34 Tilføjelse til Tabel 4, matrikler, der kan blive berørt af plantillægget. Her tilføjes: matr.nr. 9eu, 9au, 9ar og 9av, 11 n og 12ø, Lundtofte by, Lundtofte. Alle disse matrikler er ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune. s.35 Ændring af figur 3. matrikler der kan blive berørt af tillæget. Markering/tilføjelse af ovennævnte matrikler. s. 29 Afsnit 6.12 Forsyningsopland D4 og bassin nord for Lundtoftevej. Teksttilføjelse: Inden for det reserverede areal kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Endelig placering af de m 2 areal aftales med Lyngby-Taarbæk Forsyning, Lyngby- Taarbæk Kommunes ejendomsdrift, FIL og boldklubberne i respekt for nuværende anvendelse som idrætsanlæg. Derudover: Øvrige småtilretninger af tekst og figurer, der eventuelt måtte være, ift. den ændrede udbredelse af arealreservation nord for Lundtoftevej (nord for tracéet), hvor der indenfor arealreservationen kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Side 4/8

303 Rettelser til vedlagte udkast til miljørapport til spildevandsplan-tillæg nr. 4: Tilsvarende tilretninger og tilføjelser af matrikler og i tekst og figurer som ovenfornævnte, mht. den ændrede udbredelse af arealreservation nord for Lundtoftevej (nord for tracéet), hvor der indenfor dette areal kan udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Ændringen vurderes ikke at medføre ændringer i vurderinger og konklusioner i miljørapporten /camfe Opdatering af retteblad pr. 16. maj 2019 På baggrund af møde den 9. april 2019 med Lundtofte Boldklub, FIL (Fællesforbund for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk), kommunens ejendomsdrift og Lyngby-Taarbæk Forsyning vil endelig placering af eventuelt bassin sandsynligvis blive inden for 2800 m 2 areal beliggende på matr. 9eu, mfl. Lundtofte by, Lundtofte. Dette areal er beliggende nord for boldbanerne mellem Om kæret 4 og 4A. Lundtofte boldklub gjorde opmærksom på følgende ift. denne placering: Lundtofte Boldklub bruger ikke arealet til træning bag ved målet i den nordlige ende (som nævnt ovenfor Red.), men er helt bevidste om, at beboerne i landsbyen ikke er begejstrede for denne løsning. Det er af stor betydning, hvilken type af bassin der eventuelt er tale om, og vi vil være bekymrede for tanken om bassiner med betonkanter og en vis dybde, og vi vil også være bekymrede, selv om der eventuelt sættes hegn op. Skrækscenariet er selvfølgelig, at der skydes en bold ind over hegnet og at et barn/ung kravler over for at hente bolden, og der sker et eller andet. FIL påpegede ift. denne placering: Kommunen bør se på en arealreservation andet steds. Alternativt bør kommunen tage stilling til om der kan udlægges andet areal til idrætsanlæg (fx på matr.nr. 10hs, Lundtofte by, Lundtofte) eller tilsvarende, som en kompensation for arealreservationen til bassin ved boldbaner. Det er dog en vigtig information, at eventuelt forsinkelsesbassin ved boldbaner det meste af tiden kan stå tørt, og dermed kan anvendes til andet, når det ikke regner, samt at arealet forventes sjældent at komme i brug. Det er også vigtigt at eventuelt bassin indpasses til omgivelserne /camfe Side 5/8

304 Alternativ B ekstra forslag pr. 16. maj 2019 til høringsudkast Lyngby-Taarbæk Kommune kommunalbestyrelse (v/ Teknik og Miljøudvalget) godkendte den 13. marts 2019 at sende forslag til spildevandsplantillæg nr. 4 i offentlig høring. I vedlagte høringsudkast til tillæg nr. 4 er der reserveret et m 2 areal til eventuelt regnvandsbassin ved siden af fodboldbane i Lundtofte beliggende nord for Lundtoftevej (nord for traceet). Dette giver ikke råderum til anden placering af bassinet i dette område. Derfor blev ovennævnte arealreservation (i Alternativ A) medsendt som retteblad, da tillæg og miljørapport blev sendt i høring 15. marts Pr. 15. maj har kommunalbestyrelsen vedtaget at medtage alternativ hertil i høringsudkast til tillæg 4 og tilhørende miljørapport. Ændring til høringsudkast - Alternativ B: Arealreservation ved boldbaner i Lundtofte udgår af endeligt tillæg og miljørapport. Arealreservation som fjernes i tillæg nr. 4 og tilhørende miljørapport omfatter følgende matrikler: matr.nr. 9ei, 9eu, 9au, 9ar og 9av, 11n, 12ac og 12ø Lundtofte by, Lundtofte som vist nedenfor. Arealreservationen nord for Lundtoftevej (markeret med rød tekst UDGÅR ), som hvis Alternativ B vedtages udgår af endeligt tillæg nr. 4 og miljørapport. Side 6/8

305 Rettelser til vedlagte udkast til spildevandplantillæg nr. 4 for Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan vil ved vedtagelse af alternativ B være: s. 21 Ændring af figur 2 (kortoversigt). Kortoversigt i vedlagte udkast erstattes med: Ny-Figur 2. Erstatter figur 2 i vedlagte høringsudkast (figur i udgået retteblad som fremgår af næste sider). Figur uden arealreservation nord for Lundtoftevej, inden for hvilke der kunne udpeges op til m 2 areal til regnvandsbassin. Side 7/8

306 s. 29 og s. 32: Ændring af Figur 2d og Figur 2 d-1: ændring i eksisterende figur mht. fjernelse af arealreservation til bassin ved boldbanen, som vist i figuren ovenfor. s.34 Ændring af Tabel 4: Fjernelse af matrikler, der kan blive berørt af plantillægget. Her fjernes matr.nr. 9ei, 9eu, 9au, 9ar og 9av, 11n, 12ac og 12ø Lundtofte by, Lundtofte. Alle disse matrikler er ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune. s.35 Ændring af figur 3 om matrikler der kan blive berørt af tillægget. Fjernelse af ovennævnte matrikler. s. 29 Ændring af afsnit 6.12 Forsyningsopland D4 og bassin nord for Lundtoftevej. Fjernelse af tekst vedrørende arealreservation til bassin ved boldbaner i Lundtofte. Derudover: Øvrige småtilretninger af tekst og figurer, der eventuelt måtte være, ift. fjernelse af arealreservation nord for Lundtoftevej (nord for tracéet), inden for hvilke der kunne udpeges m 2 areal til regnvandsbassin. Rettelser til vedlagte udkast til miljørapport til spildevandsplan-tillæg nr. 4 I miljørapport sker tilsvarende tilretninger og fjernelse af matrikler samt tilretninger i tekst og figurer som ovenfornævnte, mht. den fjernelse af arealreservation nord for Lundtoftevej (nord for tracéet) til regnvandsbassin. Vurdering af konsekvenser ved fjernelse af bassinmulighed At tage arealreservation til bassin ved boldbanerne i Lundtofte ud af endeligt spildevandsplantillæg forudsætter, at Lyngby-Taarbæk Forsyning kan opnå tilstrækkelig kapacitet i det regnvandsbassin, der skal etableres i tracéet mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen (i forsyningsopland D4). Med det areal, der er til rådighed i dette område, når øvrige begrænsninger er taget vare på, kan en tilstrækkelig kapacitet til rensning og forsinkelse opnås med et bassin med lodrette kanter. Det er kun arealreservationen til bassin i opland D4, der vil indgå i endeligt tillæg nr. 4 til kommunens spildevandsplan og ikke bassinudformning (arealreservationen er også i glædende tillæg nr. 1 for byudviklingsområderne). En vedtagelse af alternativ B vil også betyde, at der i endeligt tillæg nr. 4 optages færre arealer end i det oprindelige høringsforslag af 13. marts Dvs. tillægget bliver mindre indgribende på arealer. En vedtagelse af alternativ B vil ikke medføre en øget udledning (l/s) til recipient eller mindre rensning ift. hvad forslaget til tillægget beskriver. Ændringen vurderes derfor ikke at medføre negative ændringer i vurderinger og konklusioner i miljørapporten /camfe Side 8/8

307 Opdateret 16. maj 2019 (se retteblad på forrige sider) Høringsudkast Tillæg nr. 4, Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan , Dyrehavegårds jorder og tracéet langs Helsingørmotorvejen Revision af spildevandsplantillæg nr. 1 fra 1. april 2016 Forslag Forslaget træder i kraft, når Kommunalbestyrelsen endeligt har godkendt tillægget efter den offentlige høring. Tillæg til Lyngby-Taarbæk Kommunes Spildevandsplan vedr. Ændret afledning af spildevand Ændret afledning af regnvand Nedklassificering af grøft til regnvandssystem Ændret afgrænsning af forsyningsoplande

308 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Indholdsfortegnelse 1. Indledning To løsninger for udledning af regnvand Resultat af offentlig høringsperiode Resultat af miljøscreening - Miljøvurdering Historik Samlet vurdering af forholdet til anden planlægning Lovgrundlag Forhold til national planlægning Vandrammedirektivet og miljømålsloven Vandområdeplan Natura 2000 og bilag IV arter Natura Bilag IV-arter Forhold til kommunal planlægning Vandforsyningsplan Vandløbsregulativer Klimatilpasningsplan Kommuneplan og lokalplaner Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Forhold til Lyngby-Taarbæk Forsyning Nye private spildevandsanlæg Betalingsvedtægt Særbidrag og afledning af spildevand Tilslutningsbidrag Udtræden for regnvand Status og planlagte tiltag Udløb Lu R Forsyningsoplande Bassiner Nye kloakker Nedklassificering af grøft til spildevandsteknisk anlæg Særlige drikkevandsinteresser /43

309 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) 6.7. Forsyningsopland A Forsyningsopland B Forsyningsopland C Forsyningsopland D1, D2 og den sydlige del af D Nordlige del af forsyningsopland D Forsyningsopland D4 og bassin nord for Lundtoftevej Forsyningsopland D Nedklassificering af grøft Løsning 2 delvis udledning til Øresund Andre planlagte tiltag Berørte arealer og erhvervelse af rettigheder Spildevandsmængder og udledning Spildevandsmængder fra forsyningsoplandene Afledning af spildevand til Mølleåværket Regnvandsmængder og udledning, aflastning, nedsivning Nedsivning og udledning af regnvand Aflastning af opblandet spildevand til Mølleåen via udløb Lu R7F Aflastning af opblandet spildevand til Mølleåen via udløb Ly R Renseanlæg Lynetten Fordeling af recipientpåvirkning ved Løsning Recipienter Mølleåen Øresund Tids- og investeringsplan inkl. Løsning Tids- og investeringsplan inkl. Løsning Miljøvurdering Tidligere miljøvurdering af tillæg nr Miljøvurdering af tillæg nr Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Terminologi Afvandingsret Enhedstal Oplandsskema Udløbsskema 3/43

310 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) 4/43

311 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) 1. Indledning Nærværende tillæg nr. 4 til Lyngby-Taarbæk Kommunes Spildevandsplan ( ) erstatter gældende tillæg nr. 1 fra april For anvendt terminologi henvises til bilag 1. Tillæg nr. 4 rummer følgende væsentlige ændringer i forhold til gældende tillæg nr. 1: Ændret afledning af spildevand Ændret afledning af regnvand Nedklassificering af grøft til regnvandssystem Ændret afgrænsning af forsyningsoplande Tillæg nr. 4 fastlægger rammerne for, hvorledes regn- og spildevand skal håndteres og afledes fra de kommende erhvervs- og boligområder på Dyrehavegårds jorder og i Tracéet langs Helsingørmotorvejen, samt fra en del af Lundtoftegårdsvej efter forlægning af vejen som følge af den kommende letbane. De planlagte tiltag for Dyrehavegårds jorder og Traceet langs Helsingørmotorvejen vil indgå sammen med de andre planlagte tiltag, der allerede ligger i den vedtagne spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune. Baggrunden for projektet med byudvikling på Dyrehavegårds jorder og i Tracéet langs Helsingørmotorvejen er nærmere beskrevet i Kommuneplan 2017, herunder bl.a. i afsnit om byudvikling. Nærværende tillæg til spildevandsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune er udarbejdet på baggrund af Kommuneplan Der er tale om to kommuneplanområder på Dyrehavegårds Jorder, som er nummereret og , samt fem kommuneplanområder i Tracéet langs Helsingørmotorvejen, som er nummereret , , , og Beliggenheden af delområderne fremgår af figur 1. Et kommuneplantillæg (1/2017) vedrørende kommuneplanramme er vedtaget ultimo Spildevandsplantillægget medfører ændringer i afvandingen af den nordlige del af Lundtoftegårdsvej. Som led i etableringen af letbanen og dennes afvanding (ikke en del af nærværende tillæg), flyttes afgrænsningen mellem den nordlige og sydlige del af Lundtoftegårdsvej 100 meter mod syd. Den nordlige del af Lundtoftegårdsvej afvander mod nord til Mølleåen (Løsning 1) eller til Øresund (Løsning 2). Tillægget rummer to løsninger for udledningen: Løsning 1 primær løsning - hvor regnvandet udledes til Mølleåen Løsning 2, hvor en del af regnvandet (fra forsyningsopland B, C og D) ikke udledes til Mølleåen, men derimod til Øresund via den afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken. Ledningen benyttes i dag til regnvand og er tilsluttet Øresundsledningen (ved Mølleåværket). Det er først i den endelige detailprojektering at Lyngby-Taarbæk Forsyning kan afklare, om Løsning 2 kan benyttes. Der kan evt. blive tale om en kombination af de to løsninger. Tillægget og tilhørende miljørapport er derfor opbygget således, at det beskriver Løsning 1 som primær løsning og Løsning 2 som et alternativ til Løsning 1. 5/43

312 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Figur 1 Kommuneplanområder i Kommuneplan 2017 For område , som i dag er bebygget, er der etableret vejadgang fra Rævehøjvej. For område planlægges vejadgang fra Klampenborgvej. Yderligere anlægges en cykel- og gangsti mellem Rævehøjvej og Klampenborgvej jf. Lokalplan 264 for et erhvervsområde på Dyrehavegårds jorder. Yderligere skal det bemærkes, at den kommende letbane har linjeføring igennem Tracéets kommuneplanområder og , inden for hvilke der etableres en station forventelig nordligst i kommuneplanområde Tillægget træder i kraft, når kommunalbestyrelsen endeligt har vedtaget dette efter 8 uger høring. Spildevandsplantillægget beskriver hvilke konsekvenser, etableringen af de beskrevne byområder har for regn- og spildevandshåndtering fra områderne. Spildevandsplantillægget belyser endvidere de miljømæssige konsekvenser for regn- og spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S To løsninger for udledning af regnvand Tillægget rummer to muligheder for udledning. Løsning 1 hvor regnvandet udledes til Mølleåen og Løsning 2, hvor en del af regnvandet (fra forsyningsopland B, C og D) ikke udledes til Mølleåen, men derimod til Øresund via den afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken, som er tilsluttet Øresundsledningen. Evt. kan den endelige løsning blive en kombination af den beskrevne Løsning 1 og 2. 6/43

313 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Brugen af Løsning 2 afhænger af teknik, økonomi og aftaler med ejerkredsen af Øresundsledningen, i forhold til i hvilket omfang Lyngby-Taarbæk Forsyning kan anvende restkapaciteten i ledningen, som løsningen indebærer. Det er dermed først i den endelige detailprojektering at Lyngby-Taarbæk Forsyning kan afklare, om Løsning 2 kan benyttes og i hvilket omfang. Tillægget og tilhørende miljørapport er derfor opbygget således, at det medtager Løsning 1 - udledning til Mølleåen som hovedforslag - mens Løsning 2 beskrives for sig som et alternativ - som om muligt ønskes benyttet. Løsning 2 er beskrevet i afsnittene 6.15, 10.5 og Konsekvenserne ved gennemførelse af Løsning 2 fremfor Løsning 1 forventes at være en ændret anlægsinvestering for Lyngby-Taarbæk Forsyning, mindre udledning af regnvand til Mølleåen og tilsvarende større udledning til Øresund, mindre bassin(er) i området omkring Lundtoftegårdsvej/Lundtoftevej, samt at grøften ved Nymøllevej ikke skal nedklassificeres til spildevandsteknisk anlæg (det med mindre at udfaldet bliver en kombineret løsning hvor begge løsninger ønskes benyttet). Miljøvurderingen af tillægget med Løsning 1 og Løsning 2 belyser konsekvenserne af de opgjorte maksimalt mulige udledninger til henholdsvis Mølleåen og Øresund Resultat af offentlig høringsperiode Resultatet af den offentlige høring afventer gennemførelsen af høringen, som forventes udført 15. marts maj Resultat af miljøscreening - Miljøvurdering Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Historik Lyngby-Taarbæk Kommune gennemførte i 2015 i forbindelse med det gældende tillæg nr. 1 en screening for at afgøre, om tillægget potentielt kunne medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, og der på den baggrund skulle gennemføres en miljøvurdering. Screeningen fungerede samtidig som en afgrænsning af, hvilke miljøfaktorer der skulle behandles i miljøvurderingen (kaldet scoping ). Resultatet af screeningen og scopingen var, at Lyngby-Taarbæk Kommune ønskede, at det skulle undersøges nærmere, hvilken påvirkning gældende tillæg nr. 1 til Spildevandsplan havde på grundvand, overfladevand, spildevand og Natura Disse forhold blev derfor vurderet i en miljørapport til plantillægget. Miljøfaktorer, der blev vurderet ikke at blive væsentligt påvirket af planen, blev ikke behandlet yderligere. Med baggrund i den tidligere miljøvurdering af gældende tillæg nr. 1, har Lyngby-Taarbæk Kommune besluttet, at der også skal udarbejdes en miljøvurdering af nærværende tillæg nr. 4. I foråret 2018 blev der derfor på samme vis udført screening og scoping af tillæg nr. 4 (på det tidspunkt benævnt revideret tillæg nr. 1). Resultatet af den nye screening og scoping var, at Lyngby-Taarbæk Kommune ønskede, at det skulle undersøges nærmere, hvilken påvirkning tillæg nr. 4 til Spildevandsplan havde på grundvand, overfladevand og spildevand 7/43

314 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) og Natura dvs. samme miljøfaktorer som blev udpeget relevante at undersøge nærmere for gældende tillæg nr. 1. I foråret 2018 har Naturstyrelsen, Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommuner, forsyningsselskaberne NOVAFOS og Lyngby-Taarbæk Forsyning samt Vejdirektoratet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (vedr. Letbanen på ring 3) haft mulighed for at komme med høringssvar til miljøscreening og scoping af tillæg nr. 4. Tilbagemeldingerne i høringsperioden var enten, at der ingen bemærkninger var til de udpegede miljøfaktorer eller, at man anser de fire forhold som relevante at miljøvurdere på ny. Dette er sket i miljørapporten til nærværende tillæg nr. 4. Udledningen til Øresund (Løsning 2) var ikke belyst i screeningen, men denne tilføjelse til tillægget er vurderet ikke at ændre på, hvilke miljøfaktorer, som skal vurderes i miljøvurderingen Samlet vurdering af forholdet til anden planlægning Spildevandsplantillægget er i høj grad defineret af den anden planlægning, der har indflydelse på Dyrehavegårds jorder og Traceet langs Helsingørmotorvejen. Især har vandområdeplanen, indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse samt kommuneplanen direkte indvirkning på udformningen af løsningen, og har dannet grundlaget for, hvorledes tillægget er udformet. 2. Lovgrundlag Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af "Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse", nr af 3. september Det fremgår bl.a. af lovens formålsparagraf ( 1, stk. 2), at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. 1, stk. 2: Med denne lov tilsigtes særligt: 1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper 2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker 3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer 4) at fremme anvendelse af renere teknologi 5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering Endvidere fremgår krav til spildevandsplanlægning af lovens c. 32: Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fastlægges. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4. 8/43

315 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om planens indhold, inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. 32 a:den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter 32, stk. 1. Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab som nævnt i stk. 1, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og for egen regning skal udarbejde og udlevere 1) oversvømmelseskort vedrørende sandsynlighed for oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i dele heraf på arealer, der normalt ikke er dækket af vand, og 2) oplysninger i øvrigt om sandsynlighed for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i dele heraf, herunder om mulige forebyggende tiltag. Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om de i stk. 2 nævnte kort og oplysninger, herunder om krav til indhold og udarbejdelse, tekniske krav i øvrigt og krav om digital fremsendelse i bestemte it-systemer, særlige digitale formater el.lign. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens anmodninger efter stk. 1 og efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 32 b: Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, er forpligtet til at forsyne ejendomme i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. 32. Stk. 2. Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, må ikke anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. 32, stk. 1 Stk. 3. Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen, jf. 32 c, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten, jf. stk. 1, med spildevandsforsyningsselskabet. Stk. 4. Kan der ikke opnås en aftale, jf. stk. 3, på rimelige vilkår, eller overtrædes aftalen af spildevandsforsyningsselskabet, kan kommunalbestyrelsen påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, at forsyne et område inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen, inden for en nærmere fastsat frist. Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om forsyningspligt, herunder omfang og tidsfrist, jf. stk. 1. 9/43

316 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) 32 c: Kommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene i kommunen med alle spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. 3. Forhold til national planlægning 3.1. Vandrammedirektivet og miljømålsloven Vandrammedirektivet er et EU-direktiv fra 2000, der blev implementeret i dansk ret i EU s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Direktivet har til formål: at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for jordbaserede økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne, at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer, at sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til progressiv (vedvarende) reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer, at sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf, at bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke. I Danmark blev Vandrammedirektivet implementeret i miljømålsloven. Lov om vandplanlægning, som indeholder overordnede bestemmelser om vanddistrikter, myndigheders ansvar, miljømål, planlægning og overvågning mv., har siden hen afløst bestemmelserne om vandplanlægning i miljømålsloven, idet disse bestemmelser ophævedes med gennemførelsen af første generation af vandplanerne. Lov om vandplanlægning retter sig således mod anden vandplanlægningsperiode og fremefter. Kommunerne har udarbejdet vandhandleplaner for de indsatser, der er krævet i Vandplan Vandområdeplan Lov om vandplanlægning fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand. Loven indeholder overordnede bestemmelser om vanddistrikter, myndigheders ansvar, miljømål, planlægning og overvågning mv. På den baggrund er gennemført en statslig vandplanlægning, som bl.a. udmøntes i statslige vandplaner for hovedvandoplande. Lyngby-Taarbæk Kommune er omfattet af vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland, som opdaterer og viderefører vandplanerne for første planperiode. Lyngby-Taarbæk Kommune har desuden i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S udarbejdet den 10/43

317 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) kommunale vandhandleplan Vandhandleplanen tager afsæt i de statslige vandplaner. En gennemførelse af dette tillæg vurderes at være i overensstemmelse med vandområdeplanen Natura 2000 og bilag IV arter Natura 2000 Natura 2000-områder er betegnelsen for en række internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder, der er særligt beskyttede pga. forekomst af sjældne eller truede naturtyper samt dyre- og plantearter. Udledning af regnvand og spildevand vil ske til Mølleåen, som er omfattet af Natura 2000-plan for Natura 2000-område nr. 144, Habitatområde H191 og H251 "Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave". Habitatområde nr. H191 "Nedre Mølleådal" er udpeget pga. tilstedeværelse af naturtyperne kildevæld, vandløb, tidvis våd eng og elle- og askeskov samt arten sumpvindelsnegl. Det overordnede mål for området er ifølge Natura 2000-planen god-høj naturtilstand, og den konkrete målsætning for naturtyper og arter i området er at opnå en gunstig bevaringstilstand. Ved kortlægningen af naturtyper i er kildevæld vurderet til at være i ringe tilstand og tidvis våd eng i moderat tilstand grundet lavt artindeks. Dette er også den primære årsag til kildevæls ringe tilstand. Samlet konkluderes i miljøvurderingen af nærværende tillæg, at nedklassificeringen af grøften (ved Løsning 1) og den ændrede udledning af separat regnvand og opblandet spildevand, ikke vil være af en størrelse, hvor det kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt i større afstand fra udledningspunkterne Bilag IV-arter Det er ikke tilladt at ændre eller ødelægge levesteder, yngle- eller hvilepladser for bilag IVarter. Lyngby-Taarbæk Kommune er på baggrund heraf forpligtet til at sikre, at levevilkårene for bilag IV-arter ikke forringes som følge af dennes planlægning. Samlet konkluderes i miljøvurderingen af nærværende tillæg, at nedklassificeringen af grøften og den ændrede udledning af separat regnvand og opblandet spildevand, ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget i habitatområde nr Forhold til kommunal planlægning 4.1. Vandforsyningsplan Lyngby-Taarbæk Kommunes Vandforsyningsplan omhandler det fortløbende arbejde med at sikre forsyning af kommunens borgere og virksomheder med rent drikkevand. Planen beskriver indvinding fra grundvandsmagasinerne i kommunen og import fra nabokommunerne, således at der kan opretholdes en tilstrækkelig forsyning. Planen er under revision og forventes at foreligge ved udgangen af /43

318 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Der er udarbejdet et Tillæg til vandforsyningsplan , som beskriver vandforsyningsforhold for Dyrehavegårds Jorde samt Tracéet langs Helsingørmotorvejen. Nærværende spildevandsplantillæg og projekter, der udføres på baggrund af tillægget og Lyngby-Taarbæk Kommune spildevandsplan , skal gennemføres i respekt for vandforsyningsplanen og dens tillæg Vandløbsregulativer Vandløbsregulativet for Mølleåen (juni, 1996) er det eneste vandløbsregulativ i Lyngby- Taarbæk Kommune, der er relevant for tillæg nr. 4 til spildevandsplanen. Projekter udført på baggrund af nærværende tillæg skal være i overensstemmelse med regulativet. Et nyt vandløbsregulativ er under udarbejdelse Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. maj 2014, jf. Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan Retningslinjer og risikokort herfra er nu indarbejdet i Kommuneplan Klimatilpasningsplanen, tager udgangspunkt i IPCC s A2-scenarie, der beskriver udviklingen i udslip af drivhusgasser og partikler de næste 100 år. Lyngby-Taarbæk Kommune har vedtaget følgende retningslinjer for klimatilpasning i kommuneplanen: 1. Klimatilpasning skal indarbejdes i den fysiske planlægning i hele kommunen med særlig fokus på de områder, der er udpeget i risikokortlægningen i klimatilpasningsplanen. 2. Regnvandet skal ses som en ressource, der så vidt muligt skal indgå i det naturlige kredsløb frem for bortledning i fælles kloak. 3. Ved planlægningen af nye byområder skal der udarbejdes en plan for nyttiggørelse og håndtering af regnvand. 4. Ved nybyggeri og tilbygning skal der indtænkes lokal afledning af regnvand. 5. Ved større klimatilpasningsprojekter skal integration af klimatilpasning for tilstødende arealer overvejes. 6. Nybyggeri og tilbygning skal enten placeres i et niveau ift. terræn, sådan at de undgår oversvømmelser eller indrettes sådan, at vandet holdes ude. 7. Kulturmæssige værdier skal så vidt muligt sikres mod oversvømmelser. 8. Regnvandet skal i skybrudssituationer ledes hen, hvor det gør mindst skade ud fra en afvejning af risiko og omkostninger. 9. Grønne friarealer og vandområder kan udpeges som oversvømmelsesområder ved ekstrem regn. 10. Klimatilpasning må gerne være synlig og skal i så fald have en æstetisk udformning, som understøtter stedets by- eller naturmæssige sammenhæng. 11. Klimatilpasning bør understøtte rekreative værdier samt kommunens blå og grønne struktur. 12. I forbindelse med klimatilpasning skal følgende virkemidler overvejes anvendt: A. Afvanding ved afstrømning på overfladen B. Nedsivning til grundvandet gennem grønne arealer, vådområder, kanaler, permeable belægninger, faskiner og beplantninger C. Etablering af bassiner og lignende til forsinkelse af regnvandet D. Etablering af skybrudsveje E. Etablering af grønne tage F. Krav om minimum sokkelhøjde G. Terrænregulering For mere information om klimatilpasningsplanen se her. 12/43

319 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Klimatilpasningsplanen har ingen direkte indvirkning på spildevandsplantillægget. Dog anvendes målsætningerne i klimatilpasningsplanen til at udforme en forsyningsløsning for håndtering af regnvandet Kommuneplan og lokalplaner Kommuneplan 2017 for Lyngby-Taarbæk blev vedtaget 21. december Kommuneplanen er det overordnede grundlag for kommunens udbygning og arealanvendelse, herunder lokalplaner og sektorplaner såsom spildevandsplaner. Spildevandsplanen er afhængig af kommuneplanen i forhold til de elementer i kommuneplanen, som har indvirkning på kloakering og rensning af spildevand. F.eks. placering og omfanget af nybyggeri, byfortætning, omdannelse af erhvervsområder og ændring af arealanvendelsen i forskellige områder samt kommuneplanens fokus på den rekreative anvendelse af de eksisterende grønne områder. Kommuneplanen kan læses her. Kommuneplan 2017, som er baggrunden for nærværende spildevandsplanstillæg, fastlægger rammerne for etableringen at et nyt byområde i Lyngby-Taarbæk Kommune med blandet erhvervs- og bolig byggeri. Nogle af disse kommuneplanområder er i dag ved at blive bebyggede, men de fleste områder er dog stadig ubebyggede arealer. Der er udarbejdet lokalplan for et delområde i kommuneplanområde ( Lokalplan 265, for et område i tracéet syd ), for kommuneplanområde ( Lokalplan 264, et erhvervsområde på Dyrehavegårds jorder ), for et delområde i kommuneplanområde ( Lokalplan 288 for et område i Tracéet Nord ) samt Lokalplan 281, H. C. Ørsteds Gymnasium i Lyngby og Lokalplan 284 for ny boligbebyggelse i Trongårdens byområde, som begge ligger inden for kommuneplanområde Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Lyngby-Taarbæk Kommune har den 8. oktober 2015 vedtaget "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Lyngby-Taarbæk Kommune". Indsatsplanen skal sikre beskyttelse af grundvandet, hvor det vurderes sårbart. En central problemstilling er at undersøge og afhjælpe jord- og grundvandsforurening fra de mange potentielle forureningskilder, der er at finde i byområder, fx fra virksomheder, benzinstationer, olietanke, trafik mm. Her har kommunen og Region Hovedstaden centrale roller. I samspil med eksisterende lovgivning sikrer indsatsplanen endvidere, at nye forureninger forebygges, gennem målrettede tilsyn på virksomheder, og sikring af at byudvikling og etablering af nye anlæg sker i henhold til retningslinjer, som ikke forringer grundvandsressourcen. Borgerne inddrages ved kampagner mod brug af grundvandstruende stoffer, som fx pesticider i haverne. Herudover har planen fokus på nedbringelse af forbruget af vejsalt i kommunen, da saltindholdet i indvindingsboringerne ser ud til at stige. Lyngby-Taarbæk Kommune vil som en indsats i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse, udarbejde en handleplan for anvendelse af glatførebekæmpelsesmidler med henblik på at nedbringe risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Indsatsplanens indvirkning på spildevandsplanen Indsatsplanen har bl.a. indvirkning på spildevandsplanen i form af fastlæggelse af hvor meget vand, der bør og kan nedsives. Den vedtagne indsatsplan kan ses her. 13/43

320 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Lyngby-Taarbæk Kommune har indvirkning på spildevandsplanens bestemmelse for maksimalt tilladeligt befæstede arealer, hvilket har indflydelse på grundvandsdannelsen, og for beskyttelse af grundvandet mod forurenende stoffer. De fire nye områder i nærværende tillæg er alle beliggende i OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser), og det er således statens og Lyngby-Taarbæk Kommunes interesse, at grundvandet i områderne sikres bedst muligt ved etableringen af de nye områder. Regnvand fra tage søges nedsivet direkte lokalt, for at bevare grundvandsdannelsen i området. Regnvand på terræn kan ligeledes ledes til nedsivning. Om nødvendigt skal nedsivning af tag- og overfladevand ske med forudgående rensning. Afgørelse om at der kan ske nedsivning og behovet for rensning, træffes af kommunen i henhold til kommunens retningslinjer for håndtering og rensning af regnvand. I forbindelse med nedsivning af overfladevand fra veje, stier mv. skal der være ekstra opmærksomhed på, at der ikke sker nedsivning af saltholdigt vand om vinteren samt fokus på anvendelses af alternativt glatførebekæmpelsesmiddel uden indhold af salt. Derudover skal der være fokus på at der anvendes alternativer til pesticider etc. i områderne. Indtil en samlet vurdering er på plads, vil det være kommunens udgangspunkt, at der i nye nedsivningstilladelser stilles krav om, at der anvendes et alternativ til stensalt (natriumklorid), hvor overfladevand fra veje og stier mv. nedsives. Der kan være situationer, hvor stensalt kan være det mest hensigtsmæssige middel at anvende. Der skal i de situationer foretages en konkret vurdering af påvirkningen af grundvandet og eventuelle recipienter. Det skal i denne vurdering sikres, at baggrundsværdien for klorid i grundvandet ikke stiger. Med mindre der foreligger konkret viden om baggrundsværdien, sættes denne til 50 mg/l, jf. indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. 5. Forhold til Lyngby-Taarbæk Forsyning 5.1. Nye private spildevandsanlæg Miljøstyrelsens gældende Vejledning nr. 3 af 2001 om Betalingsregler for spildevandsanlæg afsnit 7.3 handler om offentlig overtagelse af privat spildevandsanlæg. I vejledningens afsnit vedr. nye byggemodninger er følgende anført: Nye private spildevandsanlæg Udførelse af private byggemodninger, herunder etablering af private spildevandsanlæg, kræver kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis det ved tilladelsen til etableringen af det private spildevandsanlæg er meningen, at et sådant privat udført kloakanlæg efter udførelsen skal overtages af kommunen, betragtes tilslutning og overtagelse som ét hele. Forinden anlægget udføres, skal der være truffet aftale mellem kommunalbestyrelsen og den, der lader anlægget udføre, om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved kommunens overtagelse af anlægget - herunder aftale om tilslutningsbidrag og eventuel godtgørelse for anlæggets værdi. Siden vejledningens udformning i 2001 er kloakkerne i Lyngby-Taarbæk Kommune blevet udskilt i et separat forsyningsselskab; Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. Det er i dag således Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S, der skal godkende og overtage anlægget. Det følger af Lyngby-Taarbæk Forsynings betalingsvedtægt 2014 vedrørende overtagelse af privat spildevandsanlæg udført som privat, kapitel 6, afsnit C, at: Udførelse af privat byggemodning kræver forudgående aftale med Forsyningen. 14/43

321 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Forsyningen kan overtage private spildevandsanlæg udført som privat byggemodning, når Forsyningen og bygherren, forud for anlæggets etablering, aftaler: - at Forsyningen skal overtage anlægget, - de tekniske krav til anlægget, som er en betingelse for, at Forsyningen vil overtage anlægget, - vilkårene for den økonomiske godtgørelse for anlægget og afregningen af tilslutningsbidrag, - at Forsyningen skal godkende spildevandsprojektet, inden projektet gennemføres, og - at Forsyningen skal godkende anlægget efter udførelsen, inden Forsyningen overtager anlægget. Efter overtagelsen af spildevandsanlægget betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom Betalingsvedtægt Der henvises til Lyngby-Taarbæk Forsynings Betalingsvedtægt ( ifm. spørgsmål om nærmere vilkår vedr. betaling af tilslutningsbidrag mv Særbidrag og afledning af spildevand Afledningen af spildevand til Lyngby-Taarbæk Forsynings kloakledninger skal til enhver tid overholde betalingsvedtægten i forhold til spildevandets indhold af forurenende stoffer. Særligt forurenet spildevand fra f.eks. laboratorier skal renses inden afledning eller bortskaffes på anden vis. Alternativt kan virksomhederne pålignes et særbidrag til dækning af de ekstra afledte omkostninger ved rensning af spildevandet Tilslutningsbidrag Der henvises til Lyngby-Taarbæk Forsynings Betalingsvedtægt ift. spørgsmål om vilkår vedr. betaling af tilslutningsbidrag mv Udtræden for regnvand Såfremt en ejendom udtræder af kloakforsyningen for regnvand og opnår tilladelse til nedsivning på ejendommen, kan ejendommen evt. få refunderet dele af eller hele tilslutningsbidraget for regnvand. Der henvises til den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for Lyngby-Taarbæk Forsyning. Ejendomme som tidligere er udtrådt af kloakforsyningen for regnvandstilkobling, og som efterfølgende måtte ønske at genindtræde, opfordres til at meddele dette til Lyngby-Taarbæk Kommune og Forsyning mindst 1 år før regnvandssystemet påtænkes etableret for den pågældende ejendom. I det omfang genindtræden forudsætter anlægsarbejder i kloaksystemet, vil Lyngby-Taarbæk Kommune i den konkrete sagsbehandling evt. fastsætte et tidspunkt, hvor genindtræden kan gennemføres. Tidspunktet vil afhænge af Lyngby-Taarbæk Forsynings konkrete muligheder for at gennemføre de forudsatte anlægsarbejder. Følgende ejendomme har valgt at udtræde af kloakforsyningen for regnvand i forsyningsopland A og C: 15/43

322 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Tabel 1 Ejendomme der er helt eller delvist udtrådt af kloakforsyningen for regnvand Matr. nr By og Sogn Kommentar 10ar Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Delvis omfattet af forsyningsopland C 11a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Delvis omfattet af forsyningsopland C 10ax Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Fuldt omfattet af forsyningsopland C Matr. nr By og Sogn Kommentar 11ch Kgs. Lyngby By, Lundtofte Delvis omfattet af forsyningsopland A 11ø Kgs. Lyngby By, Lundtofte Delvis omfattet af forsyningsopland A 229 Kgs. Lyngby By, Lundtofte Fuldt omfattet af forsyningsopland A 236 Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Fuldt omfattet af forsyningsopland A 235 Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Fuldt omfattet af forsyningsopland A 234 Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Fuldt omfattet af forsyningsopland A 232 Kgs. Lyngby By, Lundtofte Fuldt omfattet af forsyningsopland A 230 Kgs. Lyngby By, Lundtofte Fuldt omfattet af forsyningsopland A 231 Kgs. Lyngby By, Lundtofte Fuldt omfattet af forsyningsopland A 13c Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Fuldt omfattet af forsyningsopland A 233 Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Fuldt omfattet af forsyningsopland A 12p Kgs. Lyngby By, Lundtofte Fuldt omfattet af forsyningsopland A 9ap Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Delvis omfattet af forsyningsopland A 11r Kgs. Lyngby By, Lundtofte Delvis omfattet af forsyningsopland A 12a Kgs. Lyngby By, Lundtofte Delvis omfattet af forsyningsopland A For de matrikler hvor der er indsat kommentaren "Fuldt omfattet af forsyningsopland A/C", er matriklen i sin helhed udtrådt for regnvand. For de matrikler hvor der er indsat kommentaren "Delvis omfattet af forsyningsopland A/C", er matriklen kun delvist beliggende i forsyningsoplandet og der for er der tale om delvis udtrædelse, svarende til den del af matriklen, der er beliggende i forsyningsoplandet. 16/43

323 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) 6. Status og planlagte tiltag Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen er i dag delvist ubebyggede, bortset fra påbegyndte byggerier i kommuneplanområde og Spildevandsplantillægget fastsætter rammerne for fire forsyningsoplande, benævnt forsyningsopland A, B, C og D, hvoraf forsyningsopland D er inddelt i forsyningsoplandene D1- D5. Forsyningsoplandene er gengivet på figur 2 side 19. Forholdene vedr. forsyningsoplandene og disses afvanding mv., er derudover mere detaljeret gengivet på figur 2a-2d, der viser fire udsnit af figur 2 i større målestok. Placering af ledninger og bassiner på figur 2a-2d er kun vejledende. Forsyningsoplandene A, B, C og D er afgrænset på baggrund af Kommuneplan 2017, der som nævnt fastlægger rammerne for nye områder til blandede formål, som fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2 Skøn over anvendelse og etagemeter for udbygning på Dyrehavegårds jorder og tracéet langs den vestlige side af motorvejen, jf. Kommuneplan 2017 Kommuneplanområde (Forsyningsopland) 50 % kontor (A) 50 % laboratorier P-hus (B) *) Bolig, rækkehusbebyggesle, etagebolig Gymnasium (D) 0 Rampe, rideanlæg, fritidsformål, bassin % Etagebolig (D) % Erhverv P-hus (D) Kontor/laboratorier P-hus (D) Kontor/erhverv P-hus Pladskrævende detailhandel (C) Kontor, hotel, boliger P-hus *) iht. nyt kommuneplantillæg nr. 1/2017 for Trongårdens byområde som blev vedtaget ultimo Kommuneplantillægget muliggør bl.a., at der kan opføres etageboliger inden for boligområdet. I afsnit er afledningen fra forsyningsoplandene belyst med udledning til Mølleåen, Løsning 1, mens afsnit 6.15 belyser brug af Løsning 2 delvis udledning til Øresund og delvis udledning til Mølleåen Udløb Lu R7 Etagemeter Anvendelse Anvendelse af etagemeter m² m³ Udløb Lu R7 til Mølleåen (en del af Løsning 1 udledning til Mølleåen) omfatter to udløb; et for separat regnvand og et for opblandet spildevand. I nærværende tillæg benævnes regnvandsudløbet af Lu R7 som Lu R7R og udløbet for opblandet spildevand som Lu R7F. Lu R7F omtales dog ikke yderligere, da der ikke sker ændringer i denne udledning. 17/43

324 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) I det følgende benævnes ovennævnte regnvandsudløb som "regnvandsdelen af Lu R7 kaldet Lu R7R". Figurerne (figur 2 mfl.) i nærværende tillæg angiver kun udløb Lu R7R og ikke hverken udløb Lu R7 eller Lu R7F Forsyningsoplande De fire forsyningsoplande A, B, C og D udlægges med nærværende spildevandsplantillæg som separatkloakerede forsyningsoplande, hvor regnvand og spildevand skal holdes adskilt. Forsyningsopland D består af forsyningsoplandene D1, D2, D3, D4 (bassin) og D5 (nordlige del af Lundtoftegårdsvej). Hele forsyningsopland A er udtrådt for regnvand, hvilket vil sige, at grundejer har besluttet ikke at benytte afvandingsretten til offentligt regnvandssystem. En del af forsyningsopland C er tillige udtrådt. Se nærmere herom i afsnittet vedrørende udtræden for regnvand. For resten af forsyningsopland C er det endnu ikke afklaret, om grundejerne vil udtræde for regnvand. I det omfang grundejerne ikke ønsker at udtræde for regnvand, skal regnvandet afledes til Lyngby-Taarbæk Forsynings kommende nedsivningsbassin indenfor forsyningsoplandet. Lyngby-Taarbæk Forsyning etablerer regnvandsbassiner til nedsivning indenfor forsyningsopland B (arealreservationerne fremgår af figur 2 og 2b). For forsyningsoplandene A, B og C gælder, at nedsivning af regnvand er muligt både for private og for Lyngby-Taarbæk Forsyning. Lyngby-Taarbæk Forsyning etablerer regnvandsbassin i forsyningsopland D4 og evt. ved fodboldbane nord for Lundtoftevej, hvis behov herfor, til håndtering af regnvand fra forsyningsoplandene D1-D4 (arealreservationer fremgår af figur 2 og 2d). For forsyningsoplandene D1 og D2 samt i den sydlige del af forsyningsopland D3, er nedsivning for private muligt. For forsyningsopland D4, D5 og den nordlige del af forsyningsopland D3, kan regnvand ikke nedsives. Afledning skal her ske til Lyngby-Taarbæk Forsynings regnvandssystem i Lundtoftegårdsvej med afledning til regnvandsbassinet i D4. Tabel 3 Forsyningsoplande, arealer, befæstelsesgrader, afvandingsret og recipient Afvandingsret Forsyningsopland Areal af Afvanding Udnytbar Befæstet t areal areal bruttoarea s-ret Afledning af regnvand l Nr. ha ha ha % ha A 17,0 17,0 15,3 10,0 1,7 B 8,6 8,6 7,8 50,0 4,3 C 4,6 4,6 4,1 30,0 1,4 D1 2,4 2,4 2,2 30,0 0,7 D2 *) 2,9 2,6 2,4 50,0 1,5 D3 sydlig del *) ****) 2,0 1,5 Afledning Rensning og nedsivning Rensning og nedsivning Rensning og nedsivning Rensning og udledning Rensning og udledning Rensning og udledning Recipient Jorden/Lu R20 **) Jorden/Lu R7R ***) Jorden/Lu R7R ***) Jorden/Lu R7R ***) Jorden/Lu R7R ***) Jorden/Lu R7R ***) D3 nordlig del*) ****) 5,9 4,5 2,0 50,0 1,5 Rensning og udledning Lu R7R D4 0,7 0,7 0,6 90,0 0,6 Rensning og udledning Lu R7R D5 3,7 3,7 3,3 90,0 3,3 Rensning og udledning Lu R7R *) Arealet mellem letbanen og forsyningsopland D2 og D3 s østlige grænse forudsættes ikke anvendt **) I det omfang der ikke kan nedsives, ledes en del af regnvandet via et styret afløb til udløb Lu R20 ***) I det omfang der ikke kan nedsives, ledes en del af regnvandet via et styret afløb til udløb Lu R7R ****) Forsyningsopland D3 er opdelt i to lige store oplande, hvoraf det sydlige opland rummer mulighed for nedsivning af regnvand for private. For den nordlige del af forsyningsopland D3 kan der ikke nedsives. Regnvandet kan her afledes til regnvandskloakken efter forsinkelse på de enkelte grunde. Med den lokalplanlagte anvendelse af forsyningsoplandene, kan befæstelsesgraden antage de i tabel 3 angivne størrelser. Hvis der befæstes mere areal end de i tabel 3 angivne afvandingsretter, skal grundejerne på egen foranledning så vidt det er muligt etablere nedsivning og/eller anden LAR (Lokal Afledning af Regnvand) for den del af det befæstede areal, der overskrider afvandingsretten. 18/43

325 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Overskrides afvandingsretten, og hvis nedsivning/lar ikke er muligt, må der sekundært og fra den del af forsyningsoplandet der befæstes ud over afvandingsretten, kun afledes max 5 l/s/ha(red.) til Lyngby-Taarbæk Forsynings regnvandssystem, som uddybes i afsnit om de enkelte forsyningsoplande nedenfor. Denne reducerede afledning sikres på privat foranledning ved magasinering (forsinkelse) eller andre tiltag med samme effekt. Anlæg til nedsivning eller forsinkelse af regnvand på privat grund må ikke medvirke til, at nabogrunde, herunder offentlige veje, oversvømmes hyppigere end hvert 5. år (statistisk set). Der henvises til bilag 2 i nærværende tillæg for en præcisering af afvandingsretten Bassiner I forsyningsopland B og C placeres bassiner indenfor forsyningsoplandene til betjening af disse. I forsyningsopland A placeres bassiner uden for forsyningsoplandet. Fælles for bassinerne i/ved forsyningsoplandene A og C gælder, at de først etableres når behovet opstår. I forsyningsopland B er behovet opstået, og bassiner er under planlægning. Bassinet i forsyningsopland D4 samt det evt. supplerende bassin indenfor arealreservationen ved fodboldbane nord for Lundtoftevej skal rense og forsinke vand fra forsyningsoplandene D1-D5. Selvom forsyningsopland D4 kun rummer et bassin, så bidrager forsyningsoplandet også til regnvandsmængden, og oplandet indgår derfor i dimensioneringsgrundlaget for bassinerne Nye kloakker Lyngby-Taarbæk Forsyning etablerer to nye separate kloakledninger for regnvand og en ledning for spildevand. Den ene regnvandsledning i Lundtoftegårdsvej leder regnvand til bassinet i forsyningsopland D4 fra forsyningsoplandene D1, D2, D3 og D5. Fra bassinet i forsyningsopland D4 ledes vandet videre til regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet udløb Lu R7R (placering fremgår af figur 2 og 2d nedenfor). Bassinet i forsyningsopland D4 suppleres evt. med et yderligere bassin nord for Lundtoftevej, hvis der er behov herfor. Den anden regnvandsledning som bl.a. etableres i Lundtoftegårdsvej (se figur 2) - leder renset og forsinket regnvand direkte til Mølleåen via regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet udløb Lu R7R, og fra forsyningsoplandene B og C, i det omfang regnvandet ikke nedsives indenfor forsyningsoplandene. Regnvandsledningen vil desuden modtage regnvand fra Firskovvej (se tillæg nr. 2 til gældende spildevandsplan) og fra ejendomme vest for Lundtoftegårdsvej, dvs. DTU, Hempel og Lundtofteparken. Disse ejendomme har alle i dag eksisterende nedsivning og forsinkelse inden tilledning til forsyningens ledning. Regnvand fra disse ejendomme bliver i dag ledt til en ledning i Lundtoftegårdsvej, hvor det både nedsives via ledningen (filtrationsledning) og udledes via regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet Lu R7R. Filtrationsledningen nedlægges (dog ikke på strækningen fra Lundtofteparken til Ny møllevej) i forbindelse med etablering af den nye regnvandsledning for at undgå, at nedsivningen via ledningen i fremtiden medvirker til spredning af den grundvandsforurening, der er konstateret i området. Regnvandet fra nævnte bebyggelse vest for Lundtoftegårdsvej med eksisterende afledning til regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet Lu R7R, indgår derfor ikke i nærværende tillægs opgørelse af de udledte regnvandsmængder, da udledningen af regnvandet herfra vil være uændret. 19/43

326 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Den eksisterende spildevandsledning langs vestsiden af Lundtoftegårdsvej bliver i samme takt opdimensioneret/udskiftet, så der er kapacitet til de øgede spildevandsmængder. Spildevandsledningen har direkte forbindelse til den afskærende kloakledning, der afleder til Mølleåværket uden aflastninger undervejs Nedklassificering af grøft til spildevandsteknisk anlæg Udløb Lu R7 (både regnvandsdelen Lu R7R og overløbsdelen Lu R7F) flyttes fra udløbet i grøften langs stien, der starter ved Nymøllevej, til nord for cykelstien langs Mølleåen med udløb i mosen syd for Mølleåen. Grøften nedklassificeres dermed til spildevandsteknisk anlæg, jf. figur 2d Særlige drikkevandsinteresser Forsyningsoplandene er, ligesom størstedelen af kommunen, alle beliggende i OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser), hvor forurening af grundvand skal forebygges, samtidig med, at der skal sikres tilstrækkelig grundvandsdannelse. Endvidere ligger forsyningsoplandene og dertilhørende nedsivningsområder i indvindingsoplandene til Ermelunden Kildeplads, Dybendal Kildeplads samt planlagte nye kildeplads på Dyrehavegårds jorde. I forbindelse med nedsivning af regnvand skal der være ekstra opmærksomhed på nedsivning af salt om vinteren i forbindelse med glatførebekæmpelse. Lyngby-Taarbæk Kommune vil som en indsats i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse, udarbejde en handleplan for anvendelse af glatførebekæmpelsesmidler med henblik på at nedbringe risikoen for forurening og forringelse af grundvandsressourcen med hensyn til salt. Indtil Lyngby-Taarbæk Kommune har gennemført en samlet vurdering, vil udgangspunktet være, at kommunen ifm. nye tilladelser til nedsivning af overfladevand fra veje, stier mv. stiller krav om, at der anvendes et alternativ til vejsalt (natriumklorid). Der kan være situationer, hvor vejsalt kan være det mest hensigtsmæssige middel at anvende. I de situationer foretager kommunen en konkret vurdering af påvirkningen af grundvandet og eventuelle recipienter. Ifm. vurderingen skal det sikres, at baggrundsværdien for klorid i grundvandet ikke stiger. Der er i nærværende tillæg taget udgangspunkt i at vinterglatførebekæmpelse ikke vil medføre en påvirkning af grundvandsressourcen jf. ovennævnte tiltag. Herudover tillades det ikke, at der afledes vand fra tage med zink- eller kobberoverflader, medmindre dette renses inden tilledningen til nedsivningsanlæg. Generelt for alle forsyningsoplandene forudsættes, at såfremt der skal ske nedsivning af overfladevand, vil tagvand blive prioriteret til nedsivning. Vejvand renses og enten nedsives (nedprioriteret i forhold til tagvand) eller udledes til recipient. 20/43

327 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Figur 2 Oversigt over planlagte forsyningsoplande, eksisterende og kommende kloakledninger og bassiner, nedklassificering af grøft samt berørte udløb. De på figur 2 viste udsnit 2a-2d er gengivet på de følgende sider. 21/43

328 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Tiltag i de fire forsyningsoplande, som Lyngby-Taarbæk Forsyning skal gennemføre, er nærmere beskrevet i de følgende afsnit Forsyningsopland A Figur 2a Oversigt over planlagte forsyningsoplande A, D1 og D2 samt kommende kloakledninger og bassiner i tilknytning til forsyningsopland A. Forsyningsopland D5 er tillige delvist vist. Forsyningsopland A bebygges med Novozymes nye Campus. Forsyningsoplandet udlægges med separatsystem med en afvandingsret på 0,1 svarende til 1,7 ha(red). Der er ført spildevandsstik til forsyningsoplandet fra det eksisterende spildevandssystem nord for forsyningsoplandet. Spildevandet ledes direkte til Mølleåværket uden passage af overløb. Hele forsyningsoplandet er udtrådt af kloakforsyningen for regnvand, idet alt regnvand skal nedsives internt i forsyningsoplandet. I det omfang at grunden/grunde indenfor forsyningsopland A på et tidspunkt vælger ikke at være udtrådt af kloakforsyningen for regnvand, helt eller delvist, er der udlagt samlet /43

329 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) m 2 areal til Lyngby-Taarbæk Forsynings bassiner for nedsivning og håndtering af forsinket regnvand (arealreservation fremgår af figur 2a ovenfor). Bassiner placeres nord og øst for forsyningsoplandet og vil være rense- og nedsivningsbassiner med henblik på nedsivning af regnvandet, så vidt det er muligt. Lyngby-Taarbæk Forsyning etablerer dog først rense- og nedsivningsbassinerne, når behovet og dermed forpligtelsen opstår. Nedsivningsbassinet skal rumme m 3 vand, og der forventes at skulle udlægges over ca m 2 til håndtering af den direkte afledning (regnvand afledt i henhold til afvandingsretten). Derudover anlægges supplerende m² til håndtering af den afledning, der kan forekomme, hvis afvandingsretten overskrides op til den i tabel 3 angivne befæstelsesgrad. Samlet areal til nedsivningsbassiner bliver derved m². Grundet beskyttelse af grundvandsinteresser er bassinets dybde begrænset til 0,3 meter. Bassinerne etableres således, at regnvand fra bebyggelse mv. renses i nødvendigt omfang, inden det nedsives. Til imødegåelse af en evt. begrænset nedsivning fra bassinerne ved forsyningsopland A, muliggøres, at bassinerne kan etableres med styret afløb, der kan aflede op til 17 l/s til regnvandssystemet, der skal føres til udløb Lu R20 via regnvandsledningen fra Rævehøjvej forbi Eremitageparken mod nord til udløbet. I tilfælde, hvor det styrede afløbs maksimale kapacitet på 17 l/s ikke er tilstrækkelig, sker oversvømmelse af nærliggende terræn omkring nedsivningsbassinerne. I det omfang afvandingsretten overskrides op til den i tabel 3 anførte befæstelsesgrad, skal regnvand fra det overskydende areal så vidt muligt nedsives på privat foranledning eller tilbageholdes med anden LAR (Lokal Afledning/håndtering af Regnvand). Sekundært, hvis nedsivning/lar ikke er muligt, kan regnvandet afledes til Lyngby-Taarbæk Forsynings regnvandssystem med max 5 l/s/ha(red). Afhængig af befæstelsesgraden i forsyningsopland A, kan der blive tilledt op til 68 l/s til Lyngby-Taarbæk Forsynings bassiner, for den del af afstrømningen der sker ud over afvandingsretten. I det omfang nedsivning ikke er muligt fra de bassiner, som Lyngby-Taarbæk Forsyning etablerer, skal regnvandet efter rensning og forsinkelse via det eksisterende regnvandssystem til regnvandsudløb Lu R20 til Mølleåen. Det styrede afløb fra bassinerne kan øges til 85 l/s, såfremt forsyningsopland A befæstes maksimalt jf. tabel 3. 23/43

330 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) 6.8. Forsyningsopland B Figur 2b Oversigt over planlagte forsyningsoplande B og C samt kommende kloakledninger og bassiner i tilknytning til forsyningsoplande B og C Forsyningsopland B bebygges med boliger, rækkehuse, etageboliger og gymnasium. Forsyningsoplandet udlægges med separatsystem med nedsivning af regnvand fra tage og veje og øvrige befæstede arealer med en afvandingsret på 0,5 svarende til 4,3 ha(red). Forsyningsoplandet skal forsynes med spildevandsledning med tilslutning til spildevandsledningen i Lundtoftegårdsvej med direkte forbindelse til den afskærende kloakledning, der afleder til Mølleåværket uden aflastninger undervejs. Lyngby-Taarbæk Forsyning anlægger inden for forsyningsoplandet rense- og nedsivningsbassiner med henblik på nedsivning af regnvandet så vidt det er muligt. I det omfang nedsivning ikke er mulig/ikke kan følge med (behovet for afledning kan opstå ved koblet regn), skal regnvandet efter rensning og forsinkelse afledes via det kommende regnvandssystem i Lundtoftegårdsvej til regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet Lu R7R. 24/43

331 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Nedsivningsbassinerne skal samlet rumme m 3 regnvand, og forventes at skulle udlægges over ca m². Fordelingen er nærmere beskrevet i lokalplanerne 281 og 284. Bassinerne vil blive placeret dels i terræn og dels under terræn. De m³ bassin er reserveret til håndtering af den direkte afledning (regnvand afledt i henhold til afvandingsretten). Hvis afvandingsretten overskrides op til den i tabel 3 angivne befæstelsesgrad, skal regnvand fra det overskydende areal så vidt muligt nedsives på privat foranledning eller tilbageholdes med anden LAR (Lokal Afledning/håndtering af Regnvand). Sekundært, hvis nedsivning/lar ikke er muligt, kan regnvandet afledes til Lyngby-Taarbæk Forsynings regnvandssystem med max 5 l/s/ha(red). Det vurderes, at nedsivningsevnen i forsyningsopland B er begrænset. Nedsivningsbassinerne forsynes derfor med styret afløb der kan aflede op til 10 l/s til regnvandssystemet, der skal føres direkte til regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet Lu R7R. Dvs. afledningen skal ske til regnvandsledningen i Lundtoftegårdsvej, der fører direkte til Mølleåen udenom bassinet i forsyningsopland D4. I tilfælde, hvor det styrede afløbs maksimale kapacitet på 10 l/s ikke er tilstrækkelig, sker der oversvømmelse af nærliggende terræn omkring nedsivningsbassinerne. Nedsivningsbassinerne etableres således, at regnvand fra vejene renses, inden det nedsives. Det styrede afløb fra bassinerne kan øges til 28 l/s såfremt forsyningsopland B befæstes maksimalt jf. tabel 3, og der ikke kan nedsives på egen grund. Indenfor forsyningsoplandet vil der blive etableret fællesprivate anlæg for afvanding af overfladevand og evt. tagvand bl.a. med henblik på nedsivning. Bestemmelser for vedligeholdelse af anlæg for afledning og rensning af overfladevand (fx rensning med filterjord), ikke at benytte salt til saltning af veje mv. indskrives i spildevandslaugenes vedtægter, som kan være en del af den enkelte grundejerforenings vedtægter (to foreninger), såfremt grundejerforeningerne kommer til at forestå vedligeholdelse af anlæggene. I det omfang vandet skal renses før nedsivning eller har afledning til regnvandsledning med direkte udledning til recipient, meddeles dette af Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse med meddelelse af nedsivningstilladelser mv. Spildevandslaugenes vedtægter - indskrevet i grundejerforeningernes vedtægter - skal tinglyses på hver enkelt af de berørte ejendomme, og der er pligt for hver enkelt af de berørte ejendomme at indmelde sig i spildevandslauget/være medlem af grundejerforeningen Forsyningsopland C Der henvises til figur 2b ovenfor. Forsyningsopland C bebygges med en blanding af pladskrævende detailhandel med stor lagerkapacitet samt hotel, bolig og erhverv. Forsyningsoplandet udlægges med separatsystem med nedsivning af regnvand fra tage og veje, med en afvandingsret 0,3 svarende til 1,4 ha(red). Forsyningsoplandet skal forsynes med spildevandsstik fra spildevandsledning i Lundtoftegårdsvej. Spildevandet ledes via overløbet Ly R16, "Stades Krog" (se figur 2), til Mølleåværket. Lyngby-Taarbæk Forsyning anlægger inden for forsyningsoplandet et rense- og nedsivningsbassin med henblik på nedsivning af regnvandet, så vidt det er muligt. I det omfang nedsivning ikke er mulig, skal afledning af regnvandet efter rensning og forsinkelse i nævnte bassin, ske via det kommende regnvandssystem i Lundtoftegårdsvej direkte til regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet Lu R7R. Dvs. afledningen skal ske til regnvandsledningen i Lundtoftegårdsvej, der fører direkte til Mølleåen udenom bassinet i forsyningsopland D4. Lyngby-Taarbæk Forsyning påbegynder dog først etablering af bassinet, 25/43

332 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) når behovet og dermed forsyningspligten opstår. Indtil videre er den eneste ejendom, der er bebygget i oplandet, udtrådt af kloakforsyningen for regnvand. Bassinet i forsyningsoplandet skal i givet fald rumme 850 m 3 regnvand, og der forventes at skulle udlægges over ca m² inkl. pumpestation. De 850 m³ bassin er reserveret til håndtering af den direkte afledning (regnvand afledt i henhold til afvandingsretten). Hvis afvandingsretten overskrides op til den i tabel 3 angivne befæstelsesgrad, skal regnvand fra det overskydende areal så vidt muligt nedsives på privat foranledning eller tilbageholdes med anden LAR (Lokal Afledning/håndtering af Regnvand). Sekundært, hvis nedsivning/lar ikke er muligt, kan regnvandet afledes til Lyngby-Taarbæk Forsynings regnvandsbassin med max 5 l/s/ha(red). Det vurderes, at nedsivningsevnen i forsyningsopland C er blandet. Nedsivningsbassinet forsynes med styret afløb der kan aflede op til 25 l/s til regnvandssystemet, der fører direkte til regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet Lu R7R som beskrevet ovenfor. I tilfælde hvor det styrede afløbs maksimale kapacitet på 25 l/s ikke er tilstrækkelig, sker oversvømmelse af nærliggende terræn omkring nedsivningsbassinet. Nedsivningsbassinet etableres således, at regnvand fra bebyggelserne og vejene renses, inden det nedsives. Det styrede afløb fra bassinerne kan øges til 39 l/s såfremt forsyningsopland C befæstes maksimalt jf. tabel 3, og der ikke kan nedsives på egen grund. Indenfor forsyningsoplandet vil der blive etableret fællesprivate anlæg for afvanding af overfladevand og evt. tagvand bl.a. med henblik på nedsivning. Bestemmelser for vedligeholdelse af anlæg for afledning og rensning af overfladevand (fx rensning med filterjord), ikke at benytte salt til saltning af veje mv. indskrives i spildevandslaugets vedtægter, som kan være en del af grundejerforeningens vedtægter, såfremt grundejerforeningen kommer til at forestå vedligeholdelse af anlæggene. I det omfang vandet skal renses før nedsivning eller har afledning til regnvandsledning med direkte udledning til recipient, meddeles dette af Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse med meddelelse af nedsivningstilladelser mv. Spildevandslaugets vedtægter - indskrevet i grundejerforeningens vedtægter - skal tinglyses på hver enkelt af de berørte ejendomme, og der er pligt for hver enkelt af de berørte ejendomme at indmelde sig i spildevandslauget/være medlem af grundejerforeningen Forsyningsopland D1, D2 og den sydlige del af D3 Nedenstående figur 2c viser forsyningsopland D3. Den sydlige del af forsyningsopland D3 udgør omtrent halvdelen af D3. Figur 2a ovenfor viser forsyningsopland D1 og D2. 26/43

333 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Figur 2c Oversigt over planlagt forsyningsopland D3. Forsyningsopland D1, D2 og sydlige del af D3 forventes bebygget med blandet bolig, kontor, P-huse, hotel og erhverv. Forsyningsoplandet udlægges med separatsystem, med en afvandingsret på 0,3 for D1 svarende til 0,7 ha(red) og 0,5 for D2 og den sydlige del af D3 svarende til hver 1,5 ha(red). Forsyningsoplandene D1, D2 og D3 (mht. hele oplandet) skal forsynes med spildevandsstik fra Lundtoftegårdsvej. Spildevandsledningen har direkte forbindelse til den afskærende kloakledning, der afleder til Mølleåværket uden aflastninger undervejs. Nye spildevandsstikledninger føres på tværs under Lundtoftegårdsvej i takt med byudviklingen i forsyningsoplandet. Forsyningsoplandene D1, D2 og D3 (mht. hele oplandet) forsynes med regnvandsstik i takt med byudviklingen, og regnvandsafledningen skal ske til den regnvandsledning i Lundtoftegårdsvej, der afleder regnvandet til bassinet i forsyningsopland D4, med henblik på rensning før udledning til Mølleåen. Udledning herfra skal ske til regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet Lu R7R. 27/43

334 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Indenfor afvandingsretten jf. tabel 3 afledes regnvandet uforsinket til regnvandsledningen. Hvis afvandingsretten overskrides op til den i tabel 3 angivne befæstelsesgrad, skal regnvand fra det overskydende areal så vidt muligt nedsives på privat foranledning eller tilbageholdes med anden LAR (Lokal Afledning/håndtering af Regnvand). Sekundært, hvis nedsivning/lar ikke er muligt, skal regnvandet afledes til Lyngby-Taarbæk Forsynings regnvandssystem med max 5 l/s/ha(red). Såfremt forsyningsopland D1, D2 og sydlige del af D3 befæstes maksimalt jf. tabel 3, og der ikke kan nedsives på egen grund, vil tilledningen til bassinet i forsyningsopland D4 øges med 15 l/s. Regnvandet ledes i tilfælde heraf til regnvandsledningen i Lundtoftegårdsvej, der fører til bassinet i forsyningsopland D Nordlige del af forsyningsopland D3 Der henvises til figur 2c ovenfor. Den nordlige del af forsyningsopland D3 udgør ca. halvdelen af D3. Den nordlige del af forsyningsopland D3 kan bebygges med blandet bolig, P-hus og erhverv. Forsyningsoplandet udlægges med separatsystem, med en afvandingsret på 0,5 svarende til 1,5 ha(red). Nordlige del af forsyningsopland D3 skal forsynes med spildevands- og regnvandsstik som den sydlige del af forsyningsopland D3, og som beskrevet i ovenstående afsnit. Regnvand ledes til regnvands-ledningen i Lundtoftegårdsvej, der fører til bassinet i forsyningsopland D4. Indenfor afvandingsretten jf. tabel 3 afledes regnvandet uforsinket til regnvandsledningen. Hvis afvandingsretten overskrides op til de i tabel 3 angivne befæstelsesgrader, skal regnvandet fra disse arealer afledes med max 5 l/s/ha(red) til regnvandsledningen med forbindelse til bassinet i forsyningsopland D4, idet der ikke kan nedsives i denne del af D3. Alternativt kan afledning ske til private anlæg for nedsivning/lar i den sydlige del af D3, såfremt det er samme grundejer, der ejer den sydlige og nordlige del af D3, eller de to (evt. flere) grundejere i forsyningsopland D3, kan enes om en fællesprivat løsning for nedsivning af regnvand. Såfremt den nordlige del af forsyningsopland D3 befæstes maksimalt jf. tabel 3, vil tilledningen til bassinet i forsyningsopland D4 øges med 3 l/s. Regnvandet ledes i dette tilfælde til regnvandsledningen i Lundtoftegårdsvej, der fører til bassinet i forsyningsopland D4. 28/43

335 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Forsyningsopland D4 og bassin nord for Lundtoftevej Figur 2d Forsyningsopland D4 og arealreservation til kommende rense- og forsinkelsesbassin nord for Lundtoftevej, regnvandsudløbene Lu R20 og Lu R7R, del af forsyningsopland D5 samt grøft der nedklassificeres. Forsyningsopland D4 udnyttes til rense- og forsinkelsesbassin med en afvandingsret 0,9 svarende til 0,6 ha(red). I forsyningsopland D4 etableres ikke nedsivningsbassin, som det er planlagt i de tre øvrige forsyningsoplande A, B og C, men derimod et bassin med henblik på udledning til Mølleåen via regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet udløb Lu R7R. Dette er for at undgå spredning af en eksisterende grundvandsforureningsfane i området omkring forsyningsopland D4. I forsyningsopland D4 reserveres m 2 til etablering af rense- og forsinkelsesbassin. Bassinet indrettes som et vådt bassin uden mulighed for nedsivning. Derudover vil bassinet blive suppleret med endnu et bassin ved boldbanen nord for Lundtoftevej på et op til m 2 stort areal, hvis der er behov for det. Behovet vil afhænge af udformningen derunder dybden 29/43

336 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) af bassinet i forsyningsopland D4, nedsivningsmulighederne i forsyningsoplandene D1-D3 (den sydlige del) samt af befæstelsesgraden i forsyningsoplandene D1-D5. Det samlede bassin kan således komme op på et areal på ca m². Bassinerne i forsyningsopland D4 og evt. på arealet ved fodboldbanen nord for Lundtoftevej etableres med en maksimal afledning på 150 l/s til regnvandskloakken med afløb til regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet Lu R7R til Mølleåen. Bassinerne skal reserveres til at rumme i alt ca m 3, heraf ca m 3 som forsinkelsesvolumen og ca m 3 til permanent vandvolumen til rensning (BAT). Bassinerne dimensioneres til at rense regnvand fra forsyningsoplandene D1-D Forsyningsopland D5 Der henvises til figur 2, 2a, 2c og 2d. Forsyningsopland D5 udgøres af nordlige del af Lundtoftegårdsvej, der har en afvandingsret på 0,9 svarende til 3,3 ha(red). Afgrænsningen af forsyningsopland D5 mod syd (se figur 2a ovenfor) er tilpasset den kommende letbane, som kommer til at forløbe øst for Lundtoftegårdsvej på strækningen fra Akademivej til Klampenborgvej (se figur 2 ovenfor). Denne strækning af letbanen skal sammen med den del af Lundtoftegårdsvej, der ligger mellem forsyningsopland D5 og Klampenborgvej, afvandes til Ermelundsledningen (Novafos kloaksystem). Den samlede bredde af letbanen og Lundtoftegårdvej bliver dermed bredere, end Lundtoftegårdsvej er i dag. For at kompensere for, at letbanen øger oplandsarealet fra Akademivej til Klampenborgvej, er den sydlige grænse for forsyningsopland D5 flyttet 100 meter mod syd. Herved bliver forsyningsopland D5 tilsvarende større (afgrænsning af opland D5 fremgår af figur 2 ovenfor), og afledningen til Ermelundsledningen holdes således uændret. Lundtoftegårdsvej består således af to forsyningsoplande fra Klampenborgvej til Lundtoftevej. Den sydlige del afvander mod syd til Ermelundsledningen, og den nordlige del (forsyningsopland D5, jf. figur 2 og 2d) afvander mod nord til bassinet i forsyningsopland D4. Regnvand fra forsyningsopland D5 ledes til regnvandsledningen i Lundtoftegårdsvej, der fører til bassinet i forsyningsopland D4, hvorfra der er udledning til Mølleåen via regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet Lu R7R. Nærværende tillæg omhandler ikke oplandet til Ermelundsledningen, da det forbliver uændret Nedklassificering af grøft Der henvises til figur 2d. Udløb Lu R7 afleder i dag til en grøft beliggende langs med stien fra Nymøllevej til Mølleåen. Udløbet rummer en udledning af separat regnvand (Lu R7R) og af opspædet spildevand (Lu R7F). Grøften har i dag status som et privat vandløb omfattet af vandløbsloven. Vandløbet indgår ikke i vandområdeplanen og er ikke beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. I forbindelse med nærværende tillæg øges udledningen via Lu R7R, mens udledningen via Lu R7F forbliver uændret. Forøgelsen af de udledte separate regnvandsmængder, både som årsvandmængder og som sekundvandmængder, medfører, at grøften nedklassificeres fra grøft til spildevandsteknisk anlæg. Herved kan grøften efter behov undergå forskellige fysiske ændringer, herunder etablering af dobbeltprofil, så den kan aflede de større vandmængder. 30/43

337 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) I forbindelse med nærværende tillæg nr. 4 nedklassificeres grøften derfor fra at have status som grøft til spildevandsteknisk anlæg. Det spildevandstekniske anlæg vil fremover uændret føre dels separat regnvand (dog større mængder) og dels opspædet spildevand fra overløbet Lu R7F. Udledningen sker til en mose beliggende nord for cykelstien langs Mølleåen. Mosen har afløb til Mølleåen. Ved nedklassificeringen af grøften flyttes udløb Lu R7 frem til mosen nord for cykelstien, som vist på figur 2d. Nedklassificeringen følger af afsnit i Miljøstyrelsens spildevandsvejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (vejledning nr. 28 af juni 2018), hvoraf fremgår, at nedklassificeringen sker ifm. optagelse af vandløbet/grøften i spildevandsplanen. Med tillæg 4 ændres status fra grøft til spildevandsteknisk anlæg og ansvar for drift og vedligehold af vandløbet/grøften overgår fra bredejer til Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. Administrationen af grøften flyttes fra vandløbsloven til miljøbeskyttelsesloven. Betydningen af nedklassificeringen af grøften er vurderet i miljøvurderingen af nærværende tillæg. Samlet konkluderes i miljøvurderingen, at nedklassificeringen af grøften og den ændrede udledning af separat regnvand, ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget i habitatområde nr Endvidere vurderes udledningen ikke at være af en størrelse, hvor det kan påvirke Natura 2000-områder i større afstand fra udledningspunktet væsentligt. Grøften løber igennem en 3-beskyttet mose, som ligger på sydsiden af Mølleåen. Næringsstofbelastningen af mosen øges som følge af den forøgede tilledning af regnvand. Da vandet fra grøften løber gennem mosen i en veldefineret grøft med høj hastighed vurderes de ændrede regnvandsmængder og den ændrede næringsstofbelastning ikke at kræve dispensation fra Naturbeskyttelseslovens Løsning 2 delvis udledning til Øresund I Løsning 2 udledes kun regnvandet fra forsyningsopland A til Mølleåen ved Lu R20, mens forsyningsoplandene B, C, og D udleder til Øresund via den eksisterende afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken, som er tilsluttet Øresundsledningen. Ledningen anvendes tillige til udledning af regnvand fra bl.a. DTU. Regnvandsledningen fra bl.a. DTU er vist på nedenstående figur 2d-1 som den stiplede blå regnvandsledning, der passerer forbi bassinet i forsyningsopland D4 og det eventuelle bassin ved boldbane nord for Lundtoftevej. Ledningen ender i den eksisterende afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken som i dag benyttes til regnvand (og som er tilsluttet Øresundsledningen). Denne er vist på figur 2d-1 som den stiplede blå ledning, der løber syd for Mølleåen. Udledningen med Løsning 2 er vist på nedenstående figur 2d-1. 31/43

338 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Figur 2d-1 Forsyningsopland D4 og arealreservation til kommende rense- og forsinkelsesbassin nord for Lundtoftevej. Tilslutning af regnvand fra forsyningsopland B, C og D til den afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken som i dag benyttes til regnvand (og her tilslutning til Øresundsledningen ved Mølleåværket), ved gennemførelse af Løsning 2. Bemærk at grøften ved Løsning 2 ikke nedklassificeres. De viste udstrækninger af bassinerne, kan evt. blive mindre, fordi kravet til volumen ved udledning til Øresund bliver mindre. I Løsning 2 gives der således mulighed for at udnytte den eksisterende restkapacitet i Øresundsledningen, forudsat at Lyngby-Taarbæk Forsyning kan opnå enighed med Mølleåværket A/S herom. Mølleåværket - som er ejet af Gentofte-, Gladsaxe-, Søllerød (nu Rudersdal) og Lyngby-Taarbæk Kommuner - administrerer Øresundsledningen for ejerkredsen. I tilfælde af at der ikke kan opnås enighed benyttes Løsning 1 udledning til Mølleåen. Opnås delvis enighed om udnyttelse af restkapaciteten af Øresundsledningen etableres da evt. en kombination af Løsning 1 og Løsning 2. Ved gennemførsel af Løsning 2 alene, vil der ikke være behov for at nedklassificere grøften til et spildevandsteknisk anlæg (jf. afsnit 6.14), og der vil ikke ske udledning til Mølleåen fra forsyningsoplandene B, C og D. Det bemærkes, at med Løsning 2 er der ingen yderligere matrikler, som berøres ud over dem der er nævnt i tabel 4. På nuværende tidspunkt vides ikke hvordan fordelingen af regnvand, der nedsives eller udledes til Øresund bliver, da dette afhænger af omfanget af fremtidig nedsivning i forsyningsoplandene B, C og D som belyst i afsnit om forsyningsoplandende ovenfor. 32/43

339 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Mht. aflastning af opblandet regn- og spildevand til Mølleåen via overløbet stades Krog (Ly R16) er dette som beskrevet i afsnit ovenfor (som med Løsning 1). 7. Andre planlagte tiltag For at overholde indsatskravene i vandplanen, har Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby- Taarbæk Forsyning A/S i fællesskab udarbejdet en plan for at genetablere dele Fæstningskanalen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Genetableringen af Fæstningskanalen vil sammen med de tre projekter Agervang, Ermelundsbassinet og etableringen af forrensningsbassinet til Stades Krog samlet set stå for en reduktion i belastningen af Mølleåen fra Stades Krog. De planlagte projekter er beskrevet i Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan Aflastningen fra fællessystemet til Mølleåen via Lu R7 (Lu R7F) ændres ikke med nærværende tillæg. Det er i spildevandsplanen planlagt, at udløbet Lu R7F skal nedlægges, som en del af projektet Bassiner langs Mølleåen. Der er ikke taget stilling til hvornår, og i hvilken form, disse ændringer vil blive gennemført. Nye modelberegninger har påvist, at aflastningen fra Lu R7F ikke er påvirket af kapaciteten i den afskærende ledning, der løber til Mølleåværket. Gennemføres de andre planlagte tiltag i spildevandsplanen, som omhandler frasepareringen af afledt regnvand fra fællessystemet i Lundtofte-oplandet, vil de have direkte indflydelse på aflastningen af opblandet spildevand fra overløbsbygværket Lu R7F (ved Arnes Mark), idet dette leder vand videre til den afskærende ledning til Mølleåværket, som modtager fællesvand fra stort set al fælleskloak i Lyngby-Taarbæk Kommune. 33/43

340 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) 8. Berørte arealer og erhvervelse af rettigheder Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg efter miljøbeskyttelseslovens 58, stk. 1. Ved ekspropriationen kan kommunalbestyrelsen erhverve ejendomsret til arealer, endeligt eller midlertidigt pålægge indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverve ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme, jf. miljøbeskyttelseslovens 58, stk. 3, nr. 1 og 2. Nærværende tillæg kommer i berøring med flere private arealer. Dels skal der etableres bassiner i områder, der i dag ikke er ejet af Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S, dels skal der etableres ledninger over private grunde, ligesom der skal opdimensioneres og tilkobles eksisterende kloakledninger på private områder. De matrikler der kan berøres af nye ledningsanlæg og bassiner, fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4 Matrikler, der kan blive berørt af spildevandsplantillægget Matr. nr Matr. nr Nr. By og Sogn Nr. By og Sogn 9el Lundtofte By, Lundtofte 11a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 12ac Lundtofte By, Lundtofte 10ay Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 7000br Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10ax Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 7000ch Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 205h Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 205f Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10hy Lundtofte By, Lundtofte 227 Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 9ee Lundtofte By, Lundtofte 205g Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 11ch Kgs. Lyngby By, Lundtofte 206d Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11ø Kgs. Lyngby By, Lundtofte 228a Kgs. Lyngby By, Lundtofte 229 Kgs. Lyngby By, Lundtofte 206f Kgs. Lyngby By, Lundtofte 236 Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 228b Kgs. Lyngby By, Lundtofte 235 Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 11a Lundtofte By, Lundtofte 234 Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 12a Kgs. Lyngby By, Lundtofte 232 Kgs. Lyngby By, Lundtofte 206e Kgs. Lyngby By, Lundtofte 230 Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11cg Kgs. Lyngby By, Lundtofte 231 Kgs. Lyngby By, Lundtofte 10hæ Lundtofte By, Lundtofte 13c Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 50b Lundtofte By, Lundtofte 233 Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10hv Lundtofte By, Lundtofte 12p Kgs. Lyngby By, Lundtofte 51 Lundtofte By, Lundtofte 9ap Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 15dp Kgs. Lyngby By, Lundtofte 11r Kgs. Lyngby By, Lundtofte 12aa Kgs. Lyngby By, Lundtofte 8b Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 12a Lundtofte By, Lundtofte 11cd Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 12pq Kgs. Lyngby By, Lundtofte 10as Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 15cf Kgs. Lyngby By, Lundtofte 17a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 15a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 10ar Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 9lk Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 9ao Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 7000k Lundtofte By, Lundtofte 10av Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 7000af Kgs. Lyngby By, Lundtofte 205c Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby 7000az Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Tabellen udtrykker de ejendomme, der bliver eller som kan blive berørt af de kommende bassiner og ledninger, der skal etableres i forsyningsoplandene samt ved opdimensionering af eksisterende kloakker og ved etablering af nye kloakker. De berørte ejendomme er vist på nedenstående kortudsnit ved deres fulde matrikulære udstrækning. Flere af matriklerne har en størrelse, der ikke er udtryk for det areal, der 34/43

341 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) berøres. Dette er f.eks. tilfældet ved nedklassificering af grøften langs stien til Mølleåen, hvor matriklerne kun berøres i en afstand af ca. 2 meter fra stien. Matriklen for Kampsax kollegiet berøres muligvis, hvis Lyngby-Taarbæk Forsyning bliver nødt til at placere en pumpestation, til bortpumpning af regnvand fra den sydlige del af forsyningsopland D5. Lyngby-Taarbæk Forsyning vil i videst muligt omfang tilstræbe at pumpestationen placeres udenfor matriklen. Figur 3 Berørte eller muligt berørte matrikler ved gennemførelse af anlægsarbejderne beskrevet i nærværende tillæg. Der gøres opmærksom på, at matriklernes udstrækning ikke er udtryk for de arealer, der berøres. Arealerne kan være væsentlige mindre. 35/43

342 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) 9. Spildevandsmængder og udledning 9.1. Spildevandsmængder fra forsyningsoplandene I tabel 5 er opgjort de estimerede afledte årlige spildevandsmængder og PE (personækvivalenter) fra forsyningsoplandene omfattet af nærværende tillæg til spildevandsplanen. Tabel 5 Oversigt over estimerede spildevandsmængder og antal PE per forsyningsopland. Kommuneplanområde (Forsyningsopland) Etagemeter Anvendelse Max forbrug Antal PE m² m³ % kontor (A) % laboratorier P-hus (B) *) Bolig, rækkehusbebyggesle, etagebolig Gymnasium (D) 0 Rampe, rideanlæg, fritidsformål, bassin % Etagebolig (D) % Erhverv P-hus (D) (D) Kontor/laboratorier Kontor/erhverv P-hus P-hus Pladskrævende detailhandel (C) Kontor, hotel, boliger P-hus 0 0 I alt *) Nyt kommuneplantillæg nr. 1/2017 for Trongårdens byområde blev vedtaget ultimo Kommuneplantillægget muliggør bl.a., at der kan opføres etageboliger inden for boligområdet Afledning af spildevand til Mølleåværket Spildevandet fra forsyningsoplandene ledes til Mølleåværket. Den samlede belastning er vurderet til m 3 /hverdag med en maksimal belastning på l/s. Den øgede tilførsel af spildevand til renseanlægget vil i princippet kunne give anledning til en øget aflastning på omkring 0,1-0,2 % fra renseanlægget. Med en forudsætning om samme forureningsmæssige sammensætning, som er gældende for den nuværende tilførsel af spildevand til Mølleåværket, vil den ekstra spildevandsmængde give en belastning svarende til ca PE. Mølleåværkets gennemsnitlige belastning ligger på ca PE. Mølleåværket har i dag en udledningstilladelse på PE, og anlægget er således i stand til at modtage den forøgede mængde spildevand. 10. Regnvandsmængder og udledning, aflastning, nedsivning 36/43

343 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Oplands- og udløbsskemaer for status og plan fremgår af henholdsvis Bilag 4 og 5. Disse samt afsnit er beskrevet med en udledning til Mølleåen (Løsning 1) mens udledning til Øresund (Løsning 2) er beskrevet i afsnit Nedsivning og udledning af regnvand Regnvand fra forsyningsoplandene D1-D5 udledes via udløb Lu R7R til Mølleåen (en del af Løsning 1). Den samlede udledning fra forsyningsoplandene D1-D5 udgør ca m³ vand/år, idet det forudsættes, at ejendommenes afvandingsret overholdes. Såfremt ejendommenes afvandingsret overskrides, og der ikke kan nedsives på grundene kan den samlede udledning fra forsyningsoplandene øges med op til m 3 vand/år, såfremt der befæstes jf. tabel 3. Regnvand fra forsyningsopland A nedsives i videst muligt omfang. I det omfang regnvand ikke kan nedsives, udledes regnvandet via udløb Lu R20 til Mølleåen. Udledningen vil da udgøre op til ca m³ vand/år svarende til afvandingsretten. I det omfang afvandingsretten overskrides op til de i tabel 3 angivne befæstelsesgrader, øges udledningen med op til m³ vand/år. Dette scenarie anses dog for særdeles teoretisk, da ejendommen har valgt at håndtere alt regnvand på egen grund. Regnvand fra forsyningsoplandene B og C søges nedsivet i videst muligt omfang. I det omfang regnvand ikke kan nedsives, udledes regnvandet via udløb Lu R7R til Mølleåen. Udledningen udgør ca m³ vand/år op til afvandingsretten. I det omfang afvandingsretten overskrides op til de i tabel 3 angivne befæstelsesgrader, øges udledningen med op til m³ vand/år. Regnvand fra den sydlige del af Lundtoftegårdsvej til Ermelundsledningen, forbliver uændret, trods vejtilpasninger af Lundtoftegårdsvej pga. letbanen. Arealet til afvanding til Ermelundsledningen forbliver uændret, ved at flytte grænsen for forsyningsopland D5 mod syd. Den samlede udledning af regnvand fra forsyningsoplandene A, B, C og D1-D5 til Mølleåen udgør således fra m³ vand/år og op til m³ vand/år, hvis nedsivning ikke er mulig og alle forsyningsoplande befæstes maksimalt op til de i tabel 3 angivne befæstelsesgrader. Sidstnævnte situation anses dog for at være meget teoretisk. Udledningen af regnvand til Mølleåen sker: fra bassinet i forsyningsopland D4 og evt. fra et bassin ved boldbane nord for Lundtoftevej med op til 150 l/s via regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet LuR7R. Denne maksimale udledning er uafhængig af i hvilket opfang forsyningsoplandene D1-D5 befæstes såvel op til som ud over afvandingsretten. Fra bassin(er) ved forsyningsopland A. I det omfang der ikke kan nedsives i forsyningsopland A udledes 17 l/s via udløb Lu R20 og op til 85 l/s, hvis afvandingsretten overskrides op til de i tabel 3 angivne befæstelsesgrader. Fra bassiner i forsyningsopland B og C. I det omfang der ikke kan nedsives i forsyningsopland B og C udledes herfra 35 l/s via regnvandsdelen af udløb Lu R7 kaldet LuR7R og op til 66 l/s, hvis afvandingsretten overskrides op til de i tabel 3 angivne befæstelsesgrader. Samlet set kan der således udledes op til ca. 300 l/s til Mølleåen via de to regnvandsudløb, hvis nedsivning i forsyningsopland A, B og C ikke er mulig, og hvis befæstelsesgraderne i forsyningsoplandene når de i tabel 3 angivne befæstelsesgrader. Denne situation anses dog for at være meget teoretisk. 37/43

344 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Der henvises til bilag 5 hvor de udledte mængder er nærmere beskrevet. Betydningen af nedsivning af regnvand til undergrunden og udledning af regnvand til Mølleåen, er vurderet i miljøvurderingen af nærværende tillæg. Miljøvurderingen er foretaget med udgangspunkt i to scenarier: Maksimal mulige nedsivning i forsyningsopland A, B og C samt D1, D2 og den sydlige del af D3. Maksimal mulig udledning af separat regnvand til Mølleåen i den situation, at der ikke kan nedsives i forsyningsoplandene og at alle forsyningsoplandene befæstes maksimalt muligt. Herved belyses både situationen med maksimal udledning til Mølleåen og maksimal mulig nedsivning, idet begge situationer teoretisk kan opstå. Nedsivningsarealet ved forsyningsopland A har et overlap med et følsomt indvindingsområde på ca. 7,8 ha, der er særligt følsomt overfor nitrat enten på grund af at grundvandet allerede er nitratbelastet, eller som her fordi der er ringe geologisk beskyttelse af grundvandet overfor nitrat, men desuden også andre miljøfremmede stoffer. I nedsivningsvandet, der består af regnvand fra tage- og vejarealer, er nitratkoncentrationerne under 3 mg/l og vurderes derfor ikke udgøre nogen trussel for grundvandsforekomsten. Indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) vil der være ekstra fokus på ikke at nedsive miljøfremmede stoffer. Ved nedsivning indenfor NFI, vil det primært være tagvand der nedsives. Ved evt. nedsivning af vejvand, som i udgangspunktet ikke er ønskeligt i dette område, vil der forinden blive overvejet behovet for forudgående rensning. Der er ingen forureningskortlagte arealer inden for de områder, hvor der må nedsives. På matrikel nr. 15cf, Kgs. Lyngby By, Lundtofte, som er beliggende syd for Rævehøjvej og øst for Biologiens Vej, er et lille areal på ca m², der er V2-kortlagt på grund af en påvist jordforurening med kulbrinter. Arealet ligger udenfor forsyningsoplandet og lige uden for arealet som er reserveret til Lyngby-Taarbæk Forsynings nedsivningsbassiner (som pt. ikke er aktuelle). Der vil således ikke kunne forekomme nedsivning på det V2-kortlagte areal Aflastning af opblandet spildevand til Mølleåen via udløb Lu R7F Spildevand fra forsyningsoplandene A, B og D vil løbe til den afskærende ledning mod nord og til Mølleåværket. Spildevandsmængderne påvirker ikke aflastninger fra overløbet Lu R7F (ved Arnes Mark ) Aflastning af opblandet spildevand til Mølleåen via udløb Ly R16 Spildevandet fra forsyningsopland C ledes mod syd til den eksisterende fælleskloak med overløb til forsinkelsesbassinet "Stades Krog". Fra Stades Krog kan overløbsvand aflastes til Mølleåen via Ly R16. Tilledning af spildevand fra forsyningsopland C vil derfor øge de aflastede mængder via overløbet. I det gældende spildevandstillæg 1, kapitel 6.1.2, som erstattes af nærværende tillæg, fremgår, at forsyningsopland C og B samlet øger aflastningen fra Stades Krog med m 3 /år. Ved revision af tillægget ledes spildevand fra forsyningsopland B ikke længere til Stades Krog. Den øgede aflastning fra Stades Krog bliver derfor mindre end oplyst i tillæg 1. De tidligere oplyste m³/år reduceres til 900 m³/år. 38/43

345 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) De 900 m³/år medfører en forøgelse af udledt stof til Mølleåen på 3 kg total kvælstof, 0,6 kg total fosfor, 35 kg organisk stof (COD) og 17 kg organisk stof (BOD). Betydningen af den forøgede aflastning af opblandet spildevand til Mølleåen er vurderet i miljøvurderingen af nærværende tillæg. Det vurderes, at udledningen ikke har nogen betydning for Mølleåen, da udledningen kun udgør 0,8 % af den nuværende udledning. Uanset denne forøgelse af aflastningen til Stads Krog, er en række forbedringer for Stades Krog overløbsbygværk under planlægning, der samlet set vil medføre en reduktion i aflastningen til Mølleåen fra Stades Krog Renseanlæg Lynetten Renseanlæg Lynetten påvirkes ikke af tillæg 4, idet belastningen af Ermelundsledningen forbliver uændret Fordeling af recipientpåvirkning ved Løsning 2 Ved delvis udledning af regnvand til Øresund (Løsning 2) som beskrevet under afsnit 6.15, søges regnvand uændret nedsivet, forsinket og afledt som beskrevet under afsnit Dog er der ved udledning af regnvand fra Forsyningsopland B, C og D til Øresund (i stedet for Mølleåen), afskåret regnvand fra regnvandsdelen af udløb LuR7 kaldet LuR7r hvilket betyder, at grøften ved Nymøllevej ikke skal nedklassificeres til spildevandsteknisk anlæg (såfremt det alene er Løsning 1 der benyttes). Det forventes, at rensekrav til regnvand bliver lidt lempeligere, idet Øresund er en mere robust recipient. Derfor forventes BAT volumenkravet reduceret fra 250 m 3 /ha til 125 m 3 /ha, som vil påvirke behovet for bassiner i forsyningsopland D4 og evt. på boldbanerne nord for Lundtoftevej. Ved fuld udnyttelse af retten til udledning til Øresund fra forsyningsopland B, C og D, vil udløbsmængderne til Øresund udgøre fra m 3 /år og op til m 3 /år i en situation, hvor regnvand fra forsyningsopland B, C og D ikke kan nedsives. Samlet kan der udledes op til 216 l/s til Øresund via den afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken med tilslutning til Øresundsledningen ved Mølleåværket (såfremt restkapaciteten i Øresundsledningen må benyttes, jf. afsnit 6.15). Der påtænkes ikke ændret ved udledningen fra forsyningsopland A, som udleder til Mølleåen via udløb Lu R20 (som med Løsning 1). Ved udledning til Øresund af de ovenfor nævnte mængder af regnvand, vil Mølleåen blive tilsvarende mindre belastet ved LuR7. Disse ændrede udledninger til Øresund og Mølleåen er vurderet i miljøvurderingen af tillægget. 11. Recipienter En recipient er et vandopland, der modtager regnvand og/eller spildevand fra et afløbssystem samt evt. spildevand fra enkeltudledere (ukloakerede ejendomme). I Lyngby-Taarbæk Kommune er der to store recipientsystemer: Mølleå-systemet, der omfatter Mølleåen, Furesø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø Øresund, der er slutrecipient for Mølleåen 39/43

346 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Mølleåen Mølleåen er det eneste offentlige vandløb i Lyngby-Taarbæk Kommune, der modtager regnvandsbetingede udledninger. Mølleåen ligger på grænsen mellem Rudersdal, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommuner. Alle tre kommuner fungerer som vandløbsmyndighed for hver deres strækning. Lyngby-Taarbæk Kommune varetager driften af Mølleåen efter aftale med nabokommunerne. Åen har høj kulturhistorisk og rekreativ værdi, såvel som væsentlig økologisk betydning. Der findes ni gamle møller med tilhørende stemmeværker og sluseanlæg, der anvendes til at justere vandstanden i åen. Mølleåen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Desuden er hele Mølleåen fredet, og en del af åen er et Natura 2000-område. Der er i dag 31 udløb til Mølleåen fra kloaksystemet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Af disse er 13 regnvandsudløb, og 18 er overløb fra fælleskloakerede forsyningsoplande. Mølleåen har i dag vurderingen moderat økologisk potentiale, og har målsætningen godt økologisk pontentiale Øresund Øresund har et forsyningsoplandsareal på ca. 800 km 2 og strækker sig fra nordkysten af Nordsjælland videre sydpå til Nivå Bugt og forsyningsoplandet omkring København samt frem til sydspidsen af Amager ved Dragør. Derudover indgår øerne Hesselø og Saltholm. Oplandet dækker større eller mindre forsyningsoplande i 17 kommuner, og der bor ca indbyggere. I forsyningsoplandet findes 216 km vandløb og 35 søer større end 5 ha. forsyningsoplandets vigtigste kystvande er Kattegat og Øresund. Lyngby-Taarbæk Kommune udleder renset spildevand til Øresund fra Mølleåværket via en udløbsledning, der løber 400 m ud i Øresund og ligger i en dybde på 6 m. Herudover er der udledning af både separat regnvand og af opblandet regn- og spildevand fra fælleskloak fra forsyningsoplande i Taarbæk. Mølleåen har også udløb til Øresund. Der er i dag 12 udløb til Øresund fra kloaksystemet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Af disse er 1 udledning af renset spildevand fra Mølleåværket, 3 udløb er separate regnvandsudløb, og 8 udløb er overløb fra fælleskloakerede forsyningsoplande. I forhold til Øresund, hvortil Mølleåen udmunder og Mølleåværket sender sit rensede spildevand, vil der samlet set med tillægget ikke være nogen væsentlig merpåvirkning. Øresund har i dag vurderingen ringe økologisk tilstand og har målsætningen god økologisk tilstand. 12. Tids- og investeringsplan inkl. Løsning 1 Der er i nærværende tillæg til spildevandsplanen lagt op til, at de fire forsyningsoplande skal separatkloakeres, og at der skal ske ledningsomlægninger/-renoveringer i Lundtoftegårdsvej. Nedenstående økonomi for Lyngby-Taarbæk Forsyning dækker ledningsanlæg og bassiner samt renseforanstaltninger inkl. en udledning til Mølleåen (Løsning 1). Disse er dimensioneret og prissat efter det samlede reducerede areal opgjort i tabel 3 uden hensyn til, at visse ejendomme er udtrådt for regnvand, eller på sigt ønsker at udtræde for regnvand. Se herom i afsnittet vedr. "Forholdet til Lyngby-Taarbæk Forsyning". 40/43

347 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Tabel 6 Bygherreoverslag og forventet tilslutningsbidrag for de 4 forsyningsoplande. Priser er ekskl. moms Regnvandskloak Spildevandskloak Sum Forsyningsopland Årstal Anl.udg. Tilsl.bidrag Anl.udg. Tilsl.bidrag Anl.udg. Tilsl.bidrag Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. A ,7 2,0 5,6 2,0 9,3 B ,4 2,0 3,6 22,0 6,0 C ,3 1,5 3,4 5,5 5,7 D ,0 10,0 3, ,0 Sum ,4 15,5 15, ,0 Anlægsoverslaget er foretaget på overordnet niveau og behæftet med en vis usikkerhed. Nedsivningsevnen i området er estimeret til 1 x 10-6 m/s, og en nærmere kortlægning af denne er nødvendig for at kunne fastlægge en mere detaljeret anlægsøkonomi. Der forventes en øget omkostning til drift af pumpestationer på kr./år for Lyngby- Taarbæk Forsyning A/S. Hertil kommer drift af nedsivningsbassiner og forsinkelsesbassiner på op til samlet kr./årligt Tids- og investeringsplan inkl. Løsning 2 Ved anvendelse af Øresund som recipient for regnvandsudledningen (Løsning 2) fra forsyningsopland B, C og D, er der i forhold til ovenstående Tabel 6 primært ændringer i anlægsoverslaget, ved et mindre BAT bassinvolumen samt at grøften ikke længere nedklassificeres til spildevandsteknisk anlæg. I stedet skal den eksisterende ledning, der leder regnvand fra Nymøllevej til den afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken, dog opdimensioneres. Bygherreoverslaget for Løsning 2 ses af nedenstående tabel 7. Tabel 7 Bygherreoverslag og forventet tilslutningsbidrag for de 4 forsyningsoplande ved Løsning 2. Priser er ekskl. moms. Regnvandskloak Spildevandskloak Sum Forsyningsopland Årstal Anl.udg. Tilsl.bidrag Anl.udg. Tilsl.bidrag Anl.udg. Tilsl.bidrag Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. A ,7 2,0 5,6 2,0 9,3 B ,4 2,0 3,6 22,0 6,0 C ,3 1,5 3,4 5,5 5,7 D ,0 10,0 3, ,0 Sum ,4 15,5 15, ,0 Uanset valg af udledning af regnvand til enten Mølleåen eller direkte til Øresund (hhv. Løsning 1 og 2) - vil de årlige driftsomkostninger skønsmæssigt være sammenlignelige, idet der dog ved løsning 2, ikke skal foretages drift og vedligehold af den nedklassificerede grøft. 13. Miljøvurdering Tillæg nr. 4 til Spildevandplan for Dyrehavegårds jorder og Tracéet langs Helsingørmotorvejen er miljøvurderet, da tillægget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Tillægget er en del af kommunens planlægning, og fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af loven. 41/43

348 Forslag - Tillæg 4 til Lyngby-Taarbæk Kommune Spildevandsplan (Høringsudkast - opdateret 16 maj) Tidligere miljøvurdering af tillæg nr. 1 Lyngby-Taarbæk Kommune gennemførte i forbindelse med det gældende tillæg nr. 1 en screening for at afgøre, om tillægget potentielt kunne medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, og der på den baggrund skulle gennemføres en miljøvurdering. Screeningen fungerede samtidig som en afgrænsning af, hvilke miljøfaktorer der skulle behandles i miljøvurderingen (kaldet scoping ). Resultatet af screeningen og scopingen var, at Lyngby-Taarbæk Kommune ønskede, at det skulle undersøges nærmere, hvilken påvirkning gældende tillæg nr. 1 til Spildevandsplan havde på grundvand, overfladevand og spildevand og Natura Disse forhold blev derfor vurderet i en tidligere miljørapport. Miljøfaktorer, der blev vurderet ikke at blive væsentligt påvirket af planen, blev ikke behandlet yderligere Miljøvurdering af tillæg nr. 4 I foråret 2018 blev der derfor på samme vis udført screening og scoping af tillæg nr. 4 (på det tidspunkt benævnt revideret tillæg nr. 1). Resultatet af den nye screening og scoping var, at Lyngby-Taarbæk Kommune ønskede, at det skulle undersøges nærmere, hvilken påvirkning tillæg nr. 4 til Spildevandsplan havde på grundvand, overfladevand og spildevand og Natura dvs. samme miljøfaktorer som blev udpeget relevante at undersøge nærmere for gældende tillæg nr. 1 I foråret 2018 har Naturstyrelsen, Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommuner, forsyningsselskaberne NOVAFOS og Lyngby-Taarbæk Forsyning samt Vejdirektoratet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (vedr. Letbanen på ring 3) haft mulighed for at komme med høringssvar til miljøscreening og scoping af tillæg nr. 4 og haft mulighed for at vurdere, om de fire ovennævnte forhold, skal være dem, der skal vurderes ved miljøvurdering af tillæg nr. 4. Tilbagemeldingerne var, at man stadig anser de fire forhold som relevante at miljøvurdere, hvilket er foretaget i den miljørapport, der nu foreligger i forbindelse med nærværende tillæg. Udledningen til Øresund (Løsning 2) var ikke belyst i screeningen, men denne tilføjelse til tillægget er vurderet ikke at ændre på, hvilke miljøfaktorer, som skal vurderes i miljøvurderingen. Miljøvurdering omfatter de ændringer, som tillæg nr. 4 indebærer ift. tillæg nr. 1. Miljøvurderingen omfatter således ikke miljøpåvirkninger, der er vurderet i forbindelse med miljøvurderingen af gældende tillæg nr /43

349 Center for Miljø og Plan Lyngby Torv Kgs. Lyngby Tlf

350 Bilag 1 Terminologi I nærværende tillæg med tilhørende bilag anvendes følgende terminologi: Overfladevand Vand der under regn afstrømmer fra veje, parkeringspladser, tage etc. Recipient Vandløb, sø, mose, hav eller andet vandområde der modtager vand fra kloakker og renseanlæg henholdsvis under regn og via renseanlæg Befæstelsesgrad Andelen af et opland der er udnyttet til veje, parkeringspladser, tage ect.. Andelen opgives i % Befæstet areal Befæstet areal er det areal i et opland, der er udnyttet til veje, parkeringspladser, tage samt øvrige arealer som ikke er ubefæstet (grønne områder). Det befæstede areal opgives i ha (hektar) Reduceret areal Den andel af et befæstet areal der bidrager til afstrømning under regn til kloakker. Det reducerede areal er mindre end det befæstede areal og udtrykker i hvilket omfang det befæstede areal, trods sin befæstelse, ikke bidrager til afstrømning til kloak. F.eks. bidrager revner i asfalt til at nedsætte afstrømningen til kloakken under regn. Typisk er det reducerede areal ca. 90% af det befæstede areal. Reduceret areal opgives i ha BI5 BI5 er betegnelsen for letnedbrydeligt organisk stof COD COD er betegnelsen for tungtnedbrydeligt organisk stof Total kvælstof (Tot-N) Tot-N er betegnelsen for kvælstof Total fosfor (Tot-P) Tot-P er betegnelsen for fosfor BAT BAT (Best Available Technology) anvendes om teknikker der anses for teknisk og økonomisk passende, f.eks. ved rensning af regnvand før udledning

351 Bilag 2 - Afvandingsret Nærværende bilag 2 til tillæg nr. 4 til Lyngby-Taarbæk Kommunes spildevandsplan , gælder kun for de oplande, der er omfattet af tillægget og ikke for spildevandsplanen som helhed. Ved revision af spildevandsplan , overvejes nærværende bilag 2 at blive indarbejdet, som en opdatering af eksisterende bilag om afvandingsret (også bilag 2). For at sikre at der ikke ledes mere regn til kloaksystemet, end det er dimensioneret for, er de enkelte ejendommes ret til afledning af regnvand begrænset, hvilket reguleres af begrebet afvandingsretten, som uddybet nedenfor. Uændret retsstilling Med de ændrede formuleringer i bilag 2 til tillæg nr. 4 til spildevandsplan , vil ejendommenes retsstilling i praksis være uændret, i forhold til reglerne beskrevet i spildevandsplan Nærværende bilag 2 administrerer blot afvandingsretten efter en mere præcis formulering af reglerne. Afvandingsret I Lyngby-Taarbæk Kommune er den enkelte ejendoms ret til uforsinket afledning af regnvand til kloakken, bestemt ved en afvandingsret, som udtrykkes i en procentandel af forsyningsoplandets totale areal/ejendommens matrikulære areal. Regnvand, som falder på et areal svarende til afvandingsretten (afvandingsretten multipliceret med oplandets/matriklens totale areal), må afledes uforsinket til offentlig kloak (forsyningsselskabets kloaksystem). Afvandingsretten gælder for forsyningsoplandet som helhed og for de enkelte matrikler indenfor forsyningsoplandet. Afvandingsretterne er for de fleste forsyningsoplande i kommunen, fastsat på baggrund af landvæsenskommissionskendelser i forbindelse med kloakering af forsyningsoplandene. Kloakeringen i kommunen er hovedsageligt udført i årene 1920 til 1960-érne. For tillæg nr. 4 er afvandingsretten for de enkelte forsyningsoplande fastsat individuelt i forbindelse med tilblivelsen af tillægget, og afhængig af forsyningsoplandenes udnyttelse samt hensynet til at fremme grundvandsdannelsen. Afvandingsretterne for forsyningsoplandene i tillæg nr. 4, har således ikke baggrund i tidligere landvæsenskommisionskendelser. Overskridelse af afvandingsretten Afvandingsretten må kun overskrides på visse vilkår. Såfremt afvandingsretten overskrides, skal vand fra overskydende befæstede arealer føres til nedsivning på egen grund eller ved anden type anlæg for Lokal håndtering/afledning af Regnvand (LAR), f.eks. fordampning. Hvis dette ikke er muligt - dvs. sekundært, kan regnvandet forsinkes via et privat regnvandsbassin (forsinkelsesbassin) og afledes til kloakken med maksimal afledning på 5 l/s/ha(red). Denne afledning sikres ved etablering af et forsinkelsesvolumen på 2,75 m 3 pr. tilsluttet 100 m 2 overskydende areal, i henhold til Spildevandskomiteens forskrifter.

352 Enheden "ha(red)" står for "reduceret areal" udtrykt i hektar. Reduceret areal er et udtryk for den del af et areal, der bidrager med afstrømning med regnvand fra arealer der er befæstet. Afstrømning fra befæstede arealer Ikke alle befæstede arealer bidrager med samme afstrømning til kloakken. F.eks. afvander en tagflade mere vand pr. m² end brosten. Forskelligheden i afstrømning af vand til kloakken fra forskellige arealer, udtrykkes i afløbskoefficienter gældende for forskellige arealtyper. Når et forsyningsopland består af tagflader, veje, flisebelægninger mv. bliver afløbskoefficienten for forsyningsoplandet, en arealvægtet sammenregning af afløbskoefficienter for de forskellige arealtyper, der findes i forsyningsoplandet. Afløbskoefficienterne for forskellige arealtyper er gengivet i nedenstående tabel fra Dansk Standard nr Afløbskoefficienten er således et udtryk for, hvor stor en del af det regnvand der falder på et forsyningsopland, som afledes enten til kloakken eller på anden vis via LAR. En afløbskoefficient på 0,8 for et forsyningsopland betyder, at 80 % af regnvandet der falder på forsyningsoplandet, afledes til kloak eller afledes via LAR. De resterende 20 % af regnvandet falder på arealer, f.eks. græsplæner, hvorfra det nedsiver i jorden. Tabel 1 Afløbskoefficienter fra DS 432. Belægningstype *) F.eks. asfalt, beton eller belægninger uden fuger. Afløbskoefficient Tagflader 1,0 Tætte terrænbelægninger *) 1,0 Belægninger med grus- eller græsfuger 0,8 Grusbelægninger 0,6 Grønne områder uden belægning 0,1 Med mindre andre afløbskoefficienter kan dokumenteres at være gældende for en arealtype, anvendes DS 432. Er afvandingsretten overskredet? Til vurdering af om afvandingsretten er overskredet for et forsyningsopland eller matrikel - altså om der afledes mere regnvand uforsinket til kloakken end afvandingsretten giver mulighed for - anvendes i udgangspunktet afløbskoefficienten for forsyningsoplandet eller matriklen. Det vil sige, at der skal laves en vægtet sammenregning af afløbskoefficienter og arealtyper i forsyningsoplandet/på matriklen. Hvis afløbskoefficienten er mindre end afvandingsretten, er afvandingsretten ikke overskredet. Hvis afløbskoefficienten er større end afvandingsretten, kan afvandingsretten være overskredet. Afvandingsretten er overskredet, hvis den andel af det reducerede areal der afvander uforsinket til kloakken, er større end afvandingsretten. Hvis afvandingsretten er overskredet, skal der etableres foranstaltninger som ovenfor beskrevet inde i forsyningsoplandet/på matriklen enten på privat eller fællesprivat foranledning.

353 Totale arealer, afløbskoefficienter og afvandingsretter fremgår af nærværende spildevandsplantillægs Bilag 4 Oplandsskema. For en ejendom er den forventede anvendelse af ejendommen (jf. kommuneplanen og lokalplaner) bestemmende for beregning af afløbskoefficienten. Afløbskoefficienten beregnes efter den tiltænkte anvendelse (tagflader, veje mv.) og disses afløbskoefficienter jf. DS432 som ovenfor beskrevet. En ejendom kan således godt, alt efter anvendelse, have en afløbskoefficient på 100% eller tæt herpå. Afvandingsretten kan godt være mindre end afløbskoefficienten, som tilfældet er i forsyningsoplandene A, B, C og D1-D3. Beregningseksempel En ejendom på m² med en afvandingsret på 20%, kan således aflede vand uforsinket til kloakken fra 240 m². Hvis ejendommens befæstede areal består af et tagareal på 200 m 2, 100 m 2 fliser og 900 m² grønt areal, skal ejendommen etablere et bassinvolumen på grunden, fordi afvandingsretten er overskredet med 130 m², som det fremgår af nedenstående beregning. Tabel 2 Beregning af reduceret areal og afvandingsret Anvendelse Areal Reduceret areal Afløbskoefficient m² m² Tag 200 1,0 200 Fliser 100 0,8 80 Grønt område 900 0,1 90 I alt Afvandingsret 20% Tabel 3 Beregning af nødvendigt bassinvolumen og maksimalt afløb til kloakken Beregning Reduceret areal der skal forsinkes ( ) m² Nødvendigt forsinkelsesvolumen (130 m²*2,75 m³/100 m²) Tilladeligt afløb til kloakken (5 l/s/ha(red)*130 m²/10000 m²/ha) Værdi 130 m² 3,58 m³ 0,1 l/s

354 Bilag 3 Enhedstal til beregning af spildevandsmængder og udledte mængder af separat regnvand Enhedstallene anvendes til beregning af spildevandsmængder som afledes fra de kommende bolig- og erhvervsarealer samt til beregning af udledte mængder af separat regnvand som oplyst i bilag 5. Enhedstal til beregning af aflastede mængder af opblandet spildevand, henvises til den gældende spildevandsplan. De oplyste mængder af aflastet opblandet spildevand ved "Stades krog" i plantillæg nr. 4, har sin oprindelse i den gældende spildevandsplan. De oplyste mængder i plantillæg nr. 4, er blot en nedskalering af mængderne oplyst i den gældende spildevandsplan. Tabel 1 Enhedstal til beregning af spildevandsmængder og udledte mængder af separat regnvand Type Mængde/koncentration Enhed m3/pe 55 m 3 BOD koncentration - separatkloak 0,006 kg/m 3 COD koncentration - separatkloak 0,04 kg/m 3 TOT-N koncentration - separatkloak 0,002 kg/m 3 TOT-P koncentration - separatkloak 0,0005 kg/m 3 Årlig nedbør der ledes til kloak efter fraregning af initialtab på 0,6 mm/regn 550 mm/år

355 Bilag 4 Forsyningsoplandsskema Nedenstående skema redegør for de enkelte forsyningoplandes arealer, renseanlæg hvortil sanitært spildevand og evt. processpildevand tilledes, kommende kloakeringsprincip for de enkelte forsyningsoplande, befæstet areal og afledte årlige spildevandsmængder. I tilfælde af at der etableres en spejderhytte i forsyningsopland D4, vil forsyningsoplandet blive kloakeret for spildevand og sanitært spildevand herfra blive ledt til Mølleåværket. Tabel 1 Data for forsyningsoplandene Udløb Areal Renseanlæg Status Plan Befæstet areal Spildevandsmængde Nr. ha Navn Ha m³/år Antal A 17,0 Mølleåværket Ikke kloakeret Separatkloak 15, B 8,6 Mølleåværket Ikke kloakeret Separatkloak 7, C 4,6 Mølleåværket Ikke kloakeret Separatkloak 4, D1 2,4 Mølleåværket Ikke kloakeret Separatkloak 2,2 D2 2,9 Mølleåværket Ikke kloakeret Separatkloak 2, D3 5,9 Mølleåværket Ikke kloakeret Separatkloak 4, D4 0,7 Ingen spildevand Ikke kloakeret Bassin 0,6 0 0 D5 3,7 Ingen spildevand Kloakeret for vejvand 3,3 0 0 PE

356 Bilag 5 Udløbsskemaer Nedenstående skemaer redegør for de enkelte forsyningsoplandes fremtidige udledninger af vand og forurenende stoffer via udløb Lu R7R og Lu R20, via Lyngby-Taarbæk Forsynings regnvandssystem. De oplyste fremtidige udledninger er for forsyningsoplandene A, B og C beregnet dels under forudsætning af, at der ikke nedsives regnvand i forsyningsoplandene og dels under forudsætning af at der nedsives regnvand i forsyningsoplandene. I forsyningsoplandene D1, D2 og delvis D3 kan private etablere nedsivningsanlæg i det omfang afvandingsretten overskrides. Omfanget af kommende privat nedsivning kendes ikke på nuværende tidspunkt, lige som det heller ikke vides om afvandingsretten bliver overskredet. For forsyningsoplandene D1, D2 og delvis D3, er de fremtidige udledninger beregnet både under forudsætning af at der ikke nedsives på privat foranledning og at der nedsives. De beregnede mængder, hvis der ikke nedsives, er således udtryk for de maksimalt mulige. For forsyningsoplandene D4, D5 samt delvis D3 hvor der ikke kan nedsives, er de beregnede mængder under forudsætning af, at alt regnvand ledes til regnvandskloakken. Forsyningsopland A For forsyningsopland A afledes kun regnvand til Lyngby-Taarbæk Forsynings regnvandssystem, hvis nedsivning ikke er muligt eller hvis grundejer vælger at indtræde i kloakforsyningen for regnvand. Tabel 1 Forsyningsopland A, udledte maksimale vandmængder via udløb Lu R20 Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 2 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 2 i plantillæg 4 Nr. l/s l/s l/s l/s Regnvand kan nedsives Regnvand kan ikke nedsives Regnvand kan nedsives Regnvand kan ikke nedsives A 0,0 17,0 0,0 68,0 Tabel 2 Forsyningsopland A, udledte årlige vandmængder via udløb Lu R20 Forsyningsopland Forsyningsopland Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 2 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 2 i plantillæg 4 Nr. m³/år m³/år m³/år m³/år Regnvand kan nedsives Regnvand kan ikke nedsives Regnvand kan nedsives Regnvand kan ikke nedsives A

357 Forsyningsopland B og C For forsyningsopland B og C afledes kun regnvand til Lyngby-Taarbæk Forsynings regnvandssystem, hvis nedsivning ikke er muligt. Tabel 3 Forsyningsopland B og C, udledte maksimale vandmængder via udløb Lu R7R Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 2 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 2 i plantillæg 4 Nr. l/s l/s l/s l/s Regnvand kan nedsives Regnvand kan ikke nedsives Regnvand kan nedsives Regnvand kan ikke nedsives B 0,0 10,0 0,0 17,5 C 0,0 25,0 0,0 13,5 Fast afløb ud af bassiner Tabel 4 Forsyningsopland B og C, udledte årlige vandmængder via udløb Lu R7R Forsyningsopland Forsyningsopland Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 2 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 2 i plantillæg 4 Nr. m³/år m³/år m³/år m³/år Regnvand kan nedsives Regnvand kan ikke nedsives Regnvand kan nedsives Regnvand kan ikke nedsives B C I alt årlig udledning ud af bassiner Forsyningsopland D1, D2 og sydlige del af D3 For forsyningsopland D1, D2 og sydlige del af D3 er nedsivning muligt for ejendommene, i det omfang afvandingsretten overskrides. For de tre forsyningsoplande gælder, at alt regnvand der genereres op til afvandingsretten, ledes til Lyngby-Taarbæk Forsynings regnvandssystem og bassinet i forsyningsopland D4. I det omfang afvandingsretten overskrides og grundejerne vælger ikke at nedsive, selvom jordbundsforholdene er egnet til nedsivning (f.eks. som følge af den fysiske udnyttelse af grundene), afledes regnvandet ligeledes til Lyngby-Taarbæk Kommunes regnvandssystem og bassinet i forsyningsopland D4.

358 Tabel 5 Forsyningsopland D1, D2 og sydlige del af D3, udledte maksimale vandmængder via udløb Lu R7R Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 2 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 2 i plantillæg 4 l/s l/s l/s Nr. Regnvand fra befæstet areal op til afvandingsretten nedsives ikke og afledes via regnvandskloakken til bassin i forsyningsopland D4 Regnvand nedsives på privat foranledning Regnvand ledes til regnvandskloak D1, D2 og sydlige del af D3**) Maksimalt afløb ud af bassin Uforsinket afstrømning 150 *) 0,0 14,5 150 *) *) Maksimalt afløb ud af bassinet i forsyningsopland D4. **) Sydlige del af forsyningsopland D3 omfatter kun den del af oplandet, der strækker sig fra den sydlige oplandsgrænse og op til 100 meter nord for Nordvej. Tabel 6 Forsyningsopland D1, D2 og sydlige del af D3, udledte årlige vandmængder via udløb Lu R7R Forsyningsopland Forsyningsopland Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 2 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 2 i plantillæg 4 m³/år m³/år m³/år Nr. Regnvand fra befæstet areal op til afvandingsretten nedsives ikke og afledes via regnvandskloakken til bassin i forsyningsopland D4 Regnvand nedsives på privat foranledning Regnvand ledes til regnvandskloak D1, D2 og sydlige del af D3*) I alt årlig udledning ud af bassiner) Uforsinket afstrømning *) Sydlige del af forsyningsopland D3 omfatter kun den del af oplandet, der strækker sig fra den sydlige oplandsgrænse og op til 100 meter nord for Nordvej.

359 Forsyningsopland D4, D5 og nordlige del af D3 For forsyningsopland D4, D5 og nordlige del af D3 er nedsivning ikke muligt for ejendommene. For de tre forsyningsoplande gælder, at alt regnvand der afledes op til afvandingsretten, ledes til Lyngby-Taarbæk Forsynings regnvandssystem og bassinet i forsyningsopland D4. I det omfang afvandingsretten overskrides, skal grundejerne afledes regnvandet til Lyngby- Taarbæk Kommunes regnvandssystem og bassinet i forsyningsopland D4, da der ikke kan nedsives i oplandene. Tabel 7 Forsyningsopland D4, D5 og nordlige del af D3, udledte årlige vandmængder via udløb Lu R7R Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 2 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 2 i plantillæg 4 l/s l/s l/s Nr. Regnvand fra befæstet areal op til afvandingsretten nedsives ikke og afledes via regnvandskloakken til bassin i forsyningsopland D4 Regnvand nedsives på privat foranledning Regnvand ledes til regnvandskloak D4, D5 og nordlige del af D3**) Uforsinket afstrømning ikke muligt 2,5 Maksimalt afløb ud af bassin 150 *) 150 *) *) Maksimalt afløb ud af bassinet i forsyningsopland D4. **) Nordlige del af forsyningsopland D3 omfatter kun den del af oplandet, der strækker sig fra 100 meter nord for Nordvej og op til den nordlige afgrænsning. Tabel 8 Forsyningsopland D4, D5 og nordlige del af D3, udledte årlige vandmængder via udløb Lu R7R Forsyningsopland Forsyningsopland Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 2 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 2 i plantillæg 4 m³/år m³/år m³/år Nr. Regnvand fra befæstet areal op til afvandingsretten nedsives ikke og afledes via regnvandskloakken til bassin i forsyningsopland D4 Regnvand nedsives på privat foranledning Regnvand ledes til regnvandskloak D4, D5 og nordlige del af D3*) Uforsinket afstrømning ikke muligt I alt årlig udledning ud af bassiner *) Nordlige del af forsyningsopland D3 omfatter kun den del af oplandet, der strækker sig fra 100 meter nord for Nordvej og op til den nordlige afgrænsning.

360 Udledninger total i udløb Lu R7R (Løsning 1) og Lu R20 Løsning 1: Udledning via Lu R7R og Lu R20 til Mølleåen. Løsning 2: En del af regnvandet (fra forsyningsopland B, C og D) udledes ikke til Mølleåen via Lu R7R, men derimod til Øresund via den afskærende ledning for renset spildevand fra Ålebækken som i dag benyttes til regnvand, og som er tilsluttet Øresundsledningen. Forsyningsopland A har udledning via Lu R20 til Mølleåen (som med Løsning 1) Tabel 9 Forsyningsoplandenes samlede maksimale udledning via udløb Lu R20 og Lu R7R/Øresundsledningen Udløb Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 3 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 3 i plantillæg 4 Samlet udledning Nr. Udledning ved nedsivning (D1-D5 afleder til regnvandskloa kken uanset om nedsivning er muligt) Tillægsudlednin g hvis regnvand ikke nedsives Udledning ved nedsivning Tillægsudlednin g hvis regnvand ikke nedsives l/s Samlet udledning hvis regnvand ikke nedsives Lu R20 - fra bassin i fors.opl. A Lu R7R - fra bassin i forsyningsopland D4 fra forsyningsoplandene D1, D2 og sydlige del af D3 *) Lu R7R - fra bassin i forsyningsopland D4 fra forsyningsoplandene D4, D5 og norldige del af D3 *) Nedsivning ikke muligt 0 14,5 (Indeholdt i 150 l/s) 2.5 (Indeholdt i 150 l/s) Lu R7R - fra bassin i fors. opl. B og C *) Lu R7R og Lu R20 tilsammen *) Udledning via Øresundsledningen til Øresund ved løsning 2 l/s l/s 150 Tabel 10 Forsyningsoplandenes samlede årlige udledning via udløb Lu R20 og Lu R7R/øresundledningen Udløb Areal befæstet op til afvandingsretten jf. tabel 3 i plantillæg 4 Supplerende areal befæstet op til maksimal befæstelse jf. tabel 3 i plantillæg 4 Samlet udledning Nr. Udledning ved nedsivning (D1-D5 afleder til regnvandskloa kken uanset om nedsivning er muligt) Tillægsudlednin g hvis regnvand ikke nedsives Udledning ved nedsivning Tillægsudlednin g hvis regnvand ikke nedsives m³/år Samlet udledning hvis regnvand ikke nedsives Lu R20 - fra bassin i fors.opl. A Lu R7R - fra bassin i forsyningsopland D4 fra forsyningsoplandene D1, D2 og sydlige del af D3 *) m³/år m³/år Lu R7R - fra bassin i forsyningsopland D4 fra forsyningsoplandene D4, D5 og norldige del af D3 *) Nedsivning ikke muligt Lu R7R - fra bassin i fors. opl. B og C *) Lu R7R og Lu R20 tilsammen *) Udledning via Øresundsledningen til Øresund ved løsning 2

361

362 1: Eksempel 1 v. Lyngby-Taarbæk Forsyning - Bassinudformning i forsyningsopland D4 (vue fra ~ hjørnet Lundtoftegårdsvej/Lundtoftevej)

363 2: Eksempel 1 v. Lyngby-Taarbæk Forsyning - Bassinudformning i forsyningsopland D4 (vue fra Lundtoftevej)

364 3: Eksempel 2 v. Lyngby-Taarbæk Forsyning - Bassinudformning i forsyningsopland D4 (vue fra ~ hjørnet Lundtoftegårdsvej/Lundtoftevej)

365 4: Eksempel 2 v. Lyngby-Taarbæk Forsyning - Bassinudformning i forsyningsopland D4 (vue fra ~ hjørnet Lundtoftevej)

366 Indhold Forord...2 Aflastningsordning...3 Tidlig forebyggende indsats...6 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand...11 Udmåling af kontant tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning)...22 Ledsagerordning...29 Merudgifter...33 Speciel behandlingsmæssig bistand...42 Beskyttet beskæftigelse...44 Aktivitets- og samværstilbud...47 Midlertidigt botilbud...50 Længerevarende botilbud

367 Forord Vi præsenterer herved Lyngby-Taarbæks Kommunes vejledende kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde. Katalogets målgruppe er voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Omfattet er borgere med fysiske handicap som fx nedsat bevægelsesfunktion, borgere med psykiske handicap som fx autisme eller sindslidelser og borgere med særlige sociale problemer, som følge af hjemløshed, alkohol- og/eller stofmisbrug. Formålet med beskrivelsen af serviceniveauet er at give en enkel og klar information om lovgivningens rammer og kommunens indsats over for målgruppen. Kommunalbestyrelsen ønsker at synliggøre de politiske beslutninger om mål og prioriteringer og tydeliggøre rammerne for indsatsen på området. Med det beskrevne serviceniveau får borgerne mulighed for at orientere sig om, hvilke ydelser de kan forvente at kunne modtage, samt niveauet herfor. Herudover er kvalitetsstandernes formål at give vejledning til sagsbehandlerne ved tildeling af ydelser og sikre en ensartet praksis. Kvalitetsstandarderne bygger på den rehabiliterende og forebyggende tilgang i serviceloven og lægger sig tæt op ad servicelovens formålsbestemmelser i 1 og 81, om at støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer. Kataloget er af vejledende karakter, og alle sager skal fortsat behandles ud fra et konkret skøn og en individuel vurdering af borgerens behov. Ændringer af kvalitetstanderne skal vedtages af Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen den xx 2

368 Aflastningsordning Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 84 stk. 1. Målgruppe Ægtefæller, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er over 18 år i hjemmet. Ydelsens indhold Aflastning ydes udenfor hjemmet fortrinsvis i form af ophold i et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107, der skal være godkendt til formålet. Afløsning ydes i hjemmet. Ydelsen bevilges efter en konkret og individuel vurdering af behovet i et antal døgn pr. år hvad angår aflastning og antal timer pr. døgn pr. måned eller år, hvad angår afløsning. Det bevilgede antal døgn/timer kan fordeles på hverdage, weekender og i en sammenhængende periode i ferier. Borgeren, dennes ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende træffer selv aftale med aflastningstilbuddet om, hvordan de tildelte aflastningsdøgn fordeles over året. Afløsning aftales ligeledes individuelt. Hjælpen kan bestå af hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og af personlig hjælp, pleje og omsorg. Forvaltningen træffer afgørelse om borgerens egenbetaling for kost og logi i forbindelse med benyttelsen af aflastningstilbuddet efter en konkret vurdering af borgerens økonomiske forhold. Visitation Borgeren/familien sørger selv for transport i forbindelse med aflastning. Voksenudredningsmetoden anvendes til systematisk afdækning af den enkeltes ressourcer, funktionsniveau og behov for støtte. Borgeren deltager aktivt i udredningen, særligt omkring egne ønsker og behov. Aflastnings/afløsningsbehovet skal være 3

369 funderet i borgernes funktionsnedsættelse sammenholdt med ægtefælles, forældres eller andre nære pårørendes behov for at blive aflastet eller afløst. Borgerens behov skal kunne tilgodeses ved aflastningen. Der skal ske koordinering af borgerens øvrige indsatser. Tildeling sker på baggrund af faglige hensyn som fx behandlingsmæssige, socialfaglige og sundhedsmæssige hensyn og på baggrund af økonomiske hensyn som fx at det konkrete tilbud efter loven er indhentet og/eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Omfang/varighed Levering af ydelsen Kommunen vælger det billigste af to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov. Med mindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, ydes der op til 60 døgn om året. Der ydes op til 15 afløsningstimer om måneden. Til aflastning uden for hjemmet anvendes midlertidige botilbud, som er godkendt efter servicelovens 107. Der kan i særlige tilfælde anvendes private aflastningsfamilier til unge under 23 år. Personer, der ansættes til afløsning i hjemmet, skal være godkendt hertil af Lyngby-Taarbæk Kommune. Lyngby-Taarbæk Kommune stiller krav til leverandørerne af ydelsen om, at støtten udføres af kvalificeret personale med relevant uddannelse og erfaring samt, at den anvendte metode er vidensbaseret, effektbaseret og i tråd med kommunens faglige tilgang. Der fremsendes en bestilling til leverandøren/udføreren med angivelse af formål og konkrete mål med indsatsen. Det er Lyngby-Taarbæk Kommune, der træffer beslutning om valg af leverandør. 4

370 Opfølgning Der følges op på nye bestillinger senest efter 3 måneder. Opfølgningen kan ske telefonisk/ pr. mail, hvis der ikke er behov for justeringer i bestillingens formål og indsatsmål. Herefter følges der op personligt og individuelt efter behov minimum en gang om året. Opfølgningen har til formål at sikre at tilbuddet fortsat opfylder sit formål og er tilpasset borgerens, ægtefælles, forældres eller den nære pårørendes behov. Leverandøren udarbejder i forbindelse med opfølgningen eller hvis der sker ændringer i borgernes forhold sammen med borgeren et statusnotat, som er en status på de fastsatte mål og effekten af indsatsen. Andre bestemmelser der kan lignende Anvendelse Revision af standard Opfølgningen sker i tæt samarbejde med borgeren og har udgangspunkt i borgerens oplevelser sammenholdt med statusskrivelsen og de opstillede mål for indsatsen. Lov om social service 83 om hjemmehjælp mv. Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode 5

371 Tidlig forebyggende indsats Lovgrundlag for ydelsen Lov om social service 82 a, c, d Målgruppe Borgere der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Borgere med psykiske lidelser, som har brug for akut støtte, omsorg og rådgivning. Målgruppen for tilbuddene efter 82 a, c og d er således borgere, hvor deres behov for hjælp, omsorg eller støtte er af mere midlertidig karakter end den hjælp, omsorg eller støtte som ydes efter Servicelovens 85. Der kan ikke klages over afgørelser efter Servicelovens 82 a,c,d. Ydelsens indhold Tilbuddene efter 82 a,c,d leveres både af Lyngby Taarbæk Kommune selv, af frivillige organisationer og i samarbejde med andre kommuner og Regionen. Dermed kan Lyngby-Taarbæk Kommune tilbyde hjælp, omsorg og støtte tilpasset den enkelte borgers behov. 82 a.: Til borgere som vurderes at være i målgruppen for 82 a og som har, eller er i risiko for at udvikle, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til borgere med sociale problemer, har Lyngby- Taarbæk kommune en række målrettede tilbud, borgerne kan benytte sig af: Gruppebaserede forløb i Center for Sundhed og Omsorg: På kan man læse om de forskelligartede tilbud, og hvordan man kan blive henvist til dem. Frivilligcentret: Hos Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk kan man også få målrettet hjælp og støtte via en lang række selvhjælps- og netværksgrupper. På kan man læse mere om de mange tilbud, og hvordan man kan benytte dem. Der ydes også hjælp og støtte til personer med flygtningebaggrund. Headspace: 6

372 Headspace er et gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen år. Unge kan få rådgivning og støtte i forhold til emner som eksempelvis: Selvværd Uddannelsestvivl Angst Destruktive tanker Præstationspres Selvskade Konflikter med venner og familie Ensomhed Negative tanker Kærestesorger. Rådgivningen foregår på de unges præmisser, og alle unge kan være fuldstændigt anonyme, hvis de ønsker det. Headspace Lyngby-Taarbæk har adresse på Jernbanepladsen 22, 2800 Lyngby. Lyngby-Taarbæk kommune vil have en medarbejder hos headspace 10 timer om ugen for at sikre det tværfaglige samarbejde. Læs mere på: Skole På Tværs Veje til recovery: Skole På Tværs tilbyder specifikke gruppebaserede læringsforløb til personer med psykisk sårbarhed, eventuelt sammen med deres pårørende, fagprofessionelle eller frivillige støttepersoner. Udviklingen af kurserne er sket i samarbejde med region Hovedstadens Psykiatri, Skolen for Recovery og Lyngby- Taarbæk, Rudersdal, Gentofte og Gladsaxe kommuner. For beskrivelse af temaer og indhold på de specifikke forløb se Der kræves ikke henvisning til forløbene. Paradiset: Åbent værested for voksne, se mere på: Paradiset er et tilbud for misbrugere, førtidspensionister, psykisk syge og andre udsatte i Lyngby. Her kan man have samvær og fællesskab med andre. Paradiset er drevet af Kirkens Korshær. 7

373 I Paradiset er der forskellige tilbud til borgerne. Man kan få de basale behov dækket ved både morgenmad og frokost, man kan også få hjælp til IT, komme med på udflugter og få nogle fælles oplevelser. Der kræves ikke henvisning til forløbene. Værestedet Paradiset Ingrid Nielsen Toftebæksvej Kongens Lyngby Tlf: ingrid@kirkenskorshaer.dk 82 c.: Borgere med psykisk sygdom som har brug for akut støtte, omsorg eller rådgivning tilbydes at henvende sig til Akuttilbuddet i Lyngby. Akuttilbuddet er et døgnåbent tilbud, hvor der ydes psykisk førstehjælp til mennesker i akut psykisk krise. Der tilbydes samtaler over telefonen ligesom borgeren kan møde op hele døgnet. Hvis borgeren ønsker det, udarbejdes der en kriseplan. Ved behov er der mulighed for en overnatning Akuttilbuddet kan vejlede og støtte i forhold til kontakt med myndigheder, læge etc. Se mere om akuttilbuddet og hvad der tilbydes borgere fra Lyngby-Taarbæk kommune på Der kræves ikke henvisning til forløbene. Pårørende til borgere i akut psykisk krise har også mulighed for at henvendes sig, for råd og vejledning. Akuttilbuddet Slotsvænget 23A 2800 Kongens Lyngby Telefon akuttilbuddet@ltk.dk 8

374 82 d.: Lyngby-Taarbæk Kommune vurderer løbende, hvordan der kan samarbejdes med frivillige sociale organisationer og foreninger i forhold til at udmønte målene for 82 a. og b. På nuværende tidspunkt har Lyngby-Taarbæk indgået aftale med headspace om at levere anonym og gratis rådgivning til børn og unge i alderen år. En medarbejder fra Lyngby-Taarbæk kommune er tilstede hos headspace 10 timer om ugen. Visitation I forhold til tilbuddene hos Akuttilbuddet og de frivillige organisationer kræves der ingen visitation, hvorfor borgeren selv kan henvende sig direkte til tilbuddene. I forhold til de forskelligartede gruppebaserede forløb i Center for Sundhed og Omsorg, fremgår det for hvert enkelt tilbud, hvordan man visiteres til det. Der henvises til hvor man kan læse nærmere. Omfang/varighed Levering af ydelsen Forløb efter 82 a, c, d er af meget midlertidig karakter. Ydelserne efter 82 a, c og d leveres dels i eget regi og i samarbejde med frivillige og via tværkommunale samarbejder og samarbejder med regionen. Lyngby-Taarbæk Kommune stiller krav til sine samarbejdspartnere om, at støtten der leveres til borgerne udføres af kvalificeret personale med relevant uddannelse og/eller erfaring, samt at den anvendte metode er vidensbaseret, effektbaseret og i tråd med kommunens faglige tilgang. Opfølgning på indsatsen Andre bestemmelser der kan dække lign. Anvendelse Revision af kvalitetsstandard Der følges ikke op på ydelser efter 82 a, c og d., da målgruppen for tilbuddene er borgere, hvor deres behov for hjælp, omsorg eller støtte er af mere midlertidig karakter end den hjælp, omsorg eller støtte som ydes efter Servicelovens 85. Lov om social service 85 Lov om social service 104 Lov om social service 107 Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune. 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode. 9

375 10

376 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand Lovgrundlag for ydelsen Lov om social service 85 Målgruppe Borgere, der er fyldt 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer har behov for socialpædagogisk støtte med henblik på at opretholde og opbygge en selvstændig og meningsfuldtilværelse. Målgruppen omfatter: Borgere med sindslidelser Borgere med personlighedsforstyrrelser Borgere med psykiske vanskeligheder Borgere med udviklingsforstyrrelser Borgere med udviklingshæmning Borgere med fysiske funktionsnedsættelser Borgere med erhvervet hjerneskade Borgere med særlige sociale problemer Ydelsens indhold Der er tale om personer med medfødte, betydelige funktionsnedsættelser eller personer, der har været ude for sygdom eller ulykke, som bevirker, at de har behov for støtte til optræning eller udvikling af dagligdags færdigheder. Socialpædagogisk støtte ydes inden for områderne: Mobilitet Egenomsorg Kommunikation Praktiske opgaver i hjemmet Samfundsliv Socialt liv Sundhed Socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem er som udgangspunkt en midlertidig ydelse, som har til formål at motivere og træne borgeren i brug af egne ressourcer. Støtten kan dog gives som vedligeholdende støtte til borgere med meget omfattende og vedvarende nedsat funktionsevne. Støtten er målrettet og evalueres løbende i et samarbejde mellem den enkelte borger, udfører og rådgiver. Af bilag 1 fremgår hvilke ydelser Lyngby-Taarbæk Kommune leverer inden for området. Indsatsen omfatter ikke: Personlig og praktisk bistand, som henhører under servicelovens 83 11

377 Støtte som er indeholdt i et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104 Behandling, som henhører under det etablerede behandlings- og sundhedssystem Psykologisk, terapeutisk eller lignende støtte, som kræver specialistindsats Støtte til at fastholde beskæftigelse og uddannelse, som henhører under lov om aktiv beskæftigelsesindsats Specialpædagogisk støtte, som henhører under uddannelse Støtte, som henhører under lov om specialundervisning for voksne Ledsagelse uden socialpædagogisk støttende indhold Integrationsbistand Kriterier for tildeling af ydelsen Borgeren kan have udgifter til egen deltagelse i aktiviteter, der aftales med medarbejderen, fx entré til fritidstilbud, idrætsaktiviteter, transport og lignende. Tildeling af støtte sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp i relation til de opgaver og funktioner, som den enkelte ikke selv kan klare. Borgerens samlede situation, herunder også familie og øvrige netværk samt koordinering af indsatser, sammenholdt med borgerens ønsker og behov inddrages i den konkrete vurdering af behovet for støtte. Ved vurderingen af borgerens funktionsniveau anvender Lyngby- Taarbæk Kommune en skala fra 0 til 4 i forhold til de relevante temaer i Voksenudredningsmetoden: 0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) 1 = Let problem (en smule, lidt) 2 = Moderat problem (middel, noget) 3 = Svært problem (omfattende, meget) 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Lyngby-Taarbæk Kommune yder socialpædagogisk støtte til borgere, som har moderate, svære eller fuldstændige problemer på de konkrete områder (svarende til funktionsniveau 2, 3, eller 4). Lyngby-Taarbæk Kommune yder ikke socialpædagogisk støtte til borgere som har ingen eller lette problemer på de konkrete områder (svarende til funktionsniveau 0 og 1). Der skal dog altid foregå en konkret individuel vurdering af borgerens ressourcer og behov. Tildeling sker på baggrund af faglige hensyn som fx behandlingsmæssige, socialfaglige og sundhedsmæssige hensyn og på baggrund af økonomiske hensyn som fx at det konkrete tilbud 12

378 efter loven er indhentet og/eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Kommunen vælger det billigste af to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov. Ved behov for socialpædagogisk støtte over 15 timer ugentlig, foretages en vurdering af evt. botilbud. Ydelsens omfang/varighed Borgeren tilbydes en handleplan efter servicelovens 141 i forbindelse med bevillingen. I handleplanen fastlægges det overordnede formål og målene for ydelsen samt den forventede varighed og effekt af indsatsen. Støtten ydes som pakkeforløb, hvor mest muligt er tilrettelagt som gruppeforløb, hvor indholdet er undervisning, oplæg og træning i samvær med andre. Omfanget af ydelsen har udgangspunkt i borgerens funktionsnedsættelse og de konkrete mål i 141 handleplanen. Se bilag 2, som er vejledende for udmåling af støtten. Pakke 1: 1-5 timer pr. måned - Borgere med et moderat støttebehov, som kan imødekommes med en mindre indgribende indsats f.eks. virtuel støtte eller telefonopringning samt ind i mellem støttepersonens fysiske tilstedeværelse. - Borgere, der, via møder og samtaler med støttepersonen, selvstændigt kan arbejde hen imod indsatsmålene. - Borgere, der har været i et støtteforløb, men som har brug for enkelte samtaler og evt. besøg af støttepersonen i en udslusningsperiode. - Borgere med et omfattende støttebehov, men som ikke er i stand til at modtage et højere antal støttetimer. Pakke 2: 5-13 timer pr. måned -Borgere med et moderat støttebehov, som via kontinuerlig støtte og motivering i et vist omfang selvstændigt kan arbejde hen imod indsatsmålene. - Borgere med et omfattende støttebehov, men som ikke er i stand til at modtage et højere antal støttetimer. Pakke 3: timer pr. måned - Borgere med et moderat eller omfattende støttebehov, som delvist er i stand til selv at arbejde hen imod indsatsmålene, men som ofte har brug for støttepersonens fysiske tilstedeværelse og guidning for 13

379 at kunne opnå indsatsmålene. Pakke 4: timer pr. måned - Borgere med et omfattende støttebehov, som har brug for støttepersonens fysiske tilstedeværelse og guidning for at kunne opnå indsatsmålene, og som har brug for vedvarende motivering og fastholdelse i aktiviteten via flere ugentlige besøg fra støttepersonen for at kunne opnå indsatsmålene. Levering af ydelsen Pakke 5: Særligt udmålt pakke. Over 27 timer pr. måned, udmåles på timebasis. - Borgere med omfattende eller fuldstændigt støttebehov, som har brug for støttepersonens fysiske tilstedeværelse for at kunne fungere i egen bolig. Der er ikke frit valg af leverandør af ydelsen. Lyngby-Taarbæk Kommune anvender egne leverandører til at udføre støtten, således at det er pædagogisk personale fra kommunens bosteder og andre tilbud, som leverer støtten til den målgruppe af borgere, de har speciale indenfor. Herudover anvendes i særlige tilfælde private leverandører. Lyngby-Taarbæk Kommune stiller krav til leverandørerne af ydelsen om at støtten udføres af kvalificeret personale med relevant uddannelse og erfaring samt at den anvendte metode er videns baseret og i tråd med kommunens faglige tilgang. Opfølgning på ydelsen Der følges op på nye bestillinger senest efter 3 måneder. Opfølgningen kan ske telefonisk/ pr. mail, hvis der ikke er behov for justeringer i bestillingens formål og indsatsmål. Herefter følges der op personligt og individuelt efter behov minimum en gang om året. Opfølgningen har til formål at sikre at tilbuddet fortsat opfylder sit formål og er tilpasset borgerens, ægtefælles, forældres eller den nære pårørendes behov. Leverandøren udarbejder i forbindelse med opfølgningen eller hvis der sker ændringer i borgernes forhold sammen med borgeren et statusnotat, som er en status på de fastsatte mål og effekten af indsatsen. Opfølgningen sker i tæt samarbejde med borgeren og har udgangspunkt i borgerens oplevelser sammenholdt med statusskrivelsen og de opstillede mål for indsatsen. 14

380 Andre bestemmelser der kan dække lign. Anvendelse Revision af standard Lov om social service 82 a om forebyggende indsatser, 83 om personlig hjælp og pleje mv., 86 stk. 2 om vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder og mentorordning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter kap. 9b. Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode 15

381 Bilag 1 Træning i at varetage personlig hygiejne Formål Hvad indgår i ydelsen Hvad indgår ikke i ydelsen At borger trænes i at varetage personlig hygiejne - Motivering til personlig hygiejne - Træning i personlig hygiejne - Vejledning i relevant påklædning i forhold til årstiden - Ydelser der dækkes efter lov om social service 83,84 og 86, som er hjemmehjælp ydelser - Praktisk hjælp til personlig pleje Træning i praktiske opgaver i hjemmet Formål At borger trænes i at varetage praktiske opgaver i hjemmet med henblik på at blive mere selvhjulpen og bevare bolig En Hvad indgår i ydelsen Hvad indgår ikke i ydelsen - Motivering til oprydning, rengøring, opvask og tøjvask - Træning i oprydning, rengøring, opvask og tøjvask. - Ydelser der dækkes efter lov om social service 83,84 og 86, som er hjemmehjælp ydelser - Hovedrengøring af bolig Træning i indkøb Formål Hvad indgår i ydelsen Hvad indgår ikke i ydelsen At borger trænes i selv at varetage indkøb - Motivering til indkøb - Planlægning og træning i varetagelse af dagligvareindkøb, herunder ved indkøbsordning - Træning i at foretage større indkøb - Vejledning i sund kost - Ydelser der dækkes efter lov om social service 83,84 og 86, herunder indkøbsordning, som er hjemmehjælp ydelser - Udføreren foretager ikke indkøb for borgeren 16

382 Træning i madlavning Formål Hvad indgår i ydelsen Hvad indgår ikke i ydelsen At borger trænes i at tilberede sin egen mad - Motivering til planlægning, tilberedning og oprydning i forhold til madlavning - Træning i planlægning af mad - Træning i tilberedning af mad - Træning i oprydning efter madlavning - Vejledning i sunde kostvaner - Udføreren tilbereder ikke maden og rydder ikke op efter madlavningen uden borgerens deltagelse Træning i at planlægge og styre egen økonomi Formål Hvad indgår i ydelsen Hvad indgår ikke i ydelsen At borger trænes i at varetage egne økonomiske dispositioner og varetage egen økonomi - Motivering til at varetage egne økonomiske dispositioner - Træning i at anvende netbank - Træning i at betale regninger via PBS - Træning i budgetlægning - Ledsagelse til og fra pengeinstitut - Trafiktræning til og fra pengeinstitut - Udføreren går ikke ærinder for borgeren - Udføreren administrerer ikke borgerens økonomi Træning i posthåndtering og kontakt til offentlige myndigheder Formål Hvad indgår i ydelsen Hvad indgår ikke i ydelsen At borger trænes i at varetage sin egen post og kontakt til offentlige myndigheder - Motivering til at anvende E-boks - Motivering til at anvende digitale borgerbetjeningsløsninger - Træning i at anvende E-boks - Træning i at anvende digitale borgerbetjeningsløsninger - Gennemgang af post samt hjælp til at besvare post - Træning i organisering af post - Trafiktræning til og fra offentlige myndigheder - Udføreren går ikke ærinder for borgeren - Udfører ledsager som udgangspunkt ikke borger til møder med offentlige myndigheder 17

383 Træning i netværksskabelse Formål Hvad indgår i ydelsen Hvad indgår ikke i ydelsen At borger trænes i at etablere eller genetablere kontakt til netværk med henblik på mere aktiv livsudfoldelse og for at undgå isolation - Dialog om og træning af sociale relationer og adfærd - Støtte til etablering og vedligeholdelse af kontakt med familie og øvrigt netværk - Vejledning i brug af sociale medier - Støtte til etablering af kontakt med frivillige foreninger og netværk - Trafiktræning til at opretholde eller etablere netværk - Cafébesøg, biografture, museumsbesøg og andre kulturelle arrangementer - Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen Træning i deltagelse i aktiviteter Formål Hvad indgår i ydelsen Hvad indgår ikke i ydelsen Træning af borgerens sociale kompetencer med henblik på mere aktiv livsudfoldelse og for at undgå isolation - Motivering til opstart og opretholdelse af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud efter lov om social service 103 og Motivering til opstart og opretholdelse af aktiviteter med henblik på at bryde isolation. For eksempel deltagelse i sportsaktiviteter, kulturelle aktiviteter mv. - Trafiktræning til og fra aktiviteter - Dialog om og træning af sociale relationer og adfærd - Støtte til etablering af kontakt til frivillige foreninger og netværk - Cafébesøg, biografture, museumsbesøg og andre kulturelle arrangementer - Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen Fastholdelse af behandlingstilbud Formål Hvad indgår i ydelsen At borgeren opretholder eller påbegynder behandling i det etablerede behandlingssystem - Motivering til at opretholde eller påbegynde et behandlingstilbud - Træning i at overholde aftalte tider ved behandlingssteder, læger, tandlæger m.fl. - Træning i at tage medicin rettidigt - Ledsagelse til behandlingstilbud 18

384 - Trafiktræning til behandlingstilbud Hvad indgår ikke i ydelsen - Ledsagelse til behandlingstilbud, der ikke er indenfor det etablerede behandlingssystem Støtte til etablering i bolig Formål Hvad indgår i ydelsen Hvad indgår ikke i ydelsen At borgeren får støtte og vejledning til planlægning og etablering i egen bolig Støtte der er behov for i en afgrænset periode, fx: - Udfyldelse af diverse papirer i forbindelse med flytning - Støtte til at blive etableret i boligen, herunder ind- og udpakning af flyttekasser - Støtte til at gøre boligen indflytnings-/fraflytningsklar - Dialog om og træning af sociale relationer og adfærd - Støtte til etablering af kontakt til frivillige foreninger og netværk - Ydelser der kan dækkes efter lov om social service 83, 84 og 86, som er hjemmehjælps ydelser - Udføreren udfører ikke opgaver uden borgers deltagelse - Rengøring og istandsættelse af den bolig borgeren fraflytter 19

385 Bilag 2 Omfanget af støtten tager udgangspunkt i nedenstående skema, men vil dog altid være baseret på en konkret og individuel vurdering. Skemaet tager afsæt i den udredning, som sagsbehandler har foretaget af borgeren ud fra Voksenudredningsmetoden). Ydelse Træning i at varetage personlig hygiejne Træning i praktiske opgaver Træning i indkøb Træning i madlavning Træning i at planlægge og styre egen økonomi Tema i VUM Funktionsniveau Ugentlig Bevillingsinterval Egenomsorg X X 5 35 min Alm. daglig livsførelse Sundhed Alm. daglig livsførelse Samfundsliv Sundhed Alm. daglig livsførelse Alm. daglig livsførelse Samfundsliv X X 5 90 min X X X 5 90 min X X 5 90 min X X X 5 30 min Træning i posthåndtering og kontakt til offentlige myndigheder Træning i netværksskabelse Træning i deltagelse i aktiviteter Alm. daglig livsførelse Samfundsliv Sundhed Socialt liv Samfundsliv Socialt liv Samfundsliv Socialt liv X X X 5 15 min X X X 5 15 min X X X 5 90 min Fastholdelse af behandlingstilbud Sundhed X X X Individuelt ud fra den konkrete lidelse Støtte til etablering i bolig Samfundsliv Socialt liv Sundhed X X X Engangspulje på timer, som anvendes indenfor 3 måneder Når der bevilges hjælp til flere ydelser, reduceres summen som udtryk for den synergieffekt, der forventes at være. Det samlede bevilgede minuttal er en ramme for støtten og skal ikke nødvendigvis gives ugentligt,men efter en konkret individuel vurdering af, hvornår den tildelte tid anvendes bedst muligt for borgeren. 20

386 21

387 Udmåling af kontant tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 96. Målgruppe Borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et omfattende og sammensatte hjælpebehov for pleje, praktisk bistand, overvågning og ledsagelse, som ikke kan dækkes efter servicelovens 83-85, og 97 om personlig og praktisk hjælp, ledsagelse m.v. Det vil normalt være borgere, som i høj grad er afhængige af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner, som eksempelvis madlavning, læsning, bad, skrive m.v. Ydelsens indhold Omfattet af målgruppen er fx respiratorbrugere, men også borgere med hjerneskade, sensoriske eller kognitive funktionsnedsættelse m.v. Med udgangspunkt i en helhedsvurdering af borgernes behov for sociale og sundhedsfaglige ydelser: - Udmåling af timer til personlig hjælp og pleje (f.eks. hjælp til forflytning, hjælp til toiletbesøg osv.) samt praktisk hjælp (f.eks. rengøring i hjemmet, indkøb, tøjvask, madlavning osv.). - Udmåling af timer til borgers aktiviteter (f.eks. familiebesøg, behandlingsbesøg og fritidsinteresser), overvågning, håndsrækninger og ledsagelse. - Udmåling af timer til personalemøder: 2 timer pr. hjælper 4 møder årligt. Der kan ved opstart af ny BPA-ordning bevilges ekstratimer til personalemøder. - Mus-samtaler: 1 time pr. hjælper pr. år. - Oplæring af nye hjælpere: 7 timer pr. ny hjælper. I særlige tilfælde op til 2 døgn pr. ny hjælper, eks. ved respiratorbrugere. - I særlige tilfælde, hvor borgeren af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan 22

388 være med og ikke kan være alene, kan der ydes ekstra timer til tøjvask, rengøring og indkøb max. 5 timer i alt pr. uge. - Der ydes et tilskud på 800 kr. pr. måned til dækning af alle hjælperrelaterede udgifter, jf. Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter serviceloven. Hjælper relaterede udgifter dækker f.eks. borgerens udgifter til porto og annoncering, ekstra forbrugsudgifter til vand, varme og el, andre mindre udgifter i husholdningen (fx sæbe, toiletpapir), handsker, masker og lignende til hjælperne. Udgifter til hjælpernes entrébilletter, betaling for overnatning ved ledsagelse til kurser mv. falder ligeledes ind under hjælper relaterede udgifter. Særligt vedrørende ferier: I forbindelse med BPA-modtagers ferie bevares den sædvanlige bevilling. Med den sædvanlige bevilling står det frit for den enkelte at holde ferie m.v. Der kan kun i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering ydes ekstra hjælpertimer i forbindelse med ferie. Til dækning af hjælpernes opholds- og rejseudgifter, kan kommunen, efter en konkret ansøgning og mod dokumentation, yde et tilskud på op til kr. årligt. Det er en betingelse, at der vælges et sædvanligt feriemål, således at der ikke på forhånd er oplagte hindringer, der betinger en ekstra hjælper, ekstra timer eller ekstra udgifter forbundet med hjælperes rejse- og opholdsudgifter. Borgere, der har en BPA-ordning efter 96, kan tage bevillingen med til udlandet i op til 14 dage om året, jf. Udlandsbekendtgørelsen. Som udgangspunkt gives der ikke diæter til hjælpere, der er med på ferie eller kurser. 23

389 Hvad indgår ikke i ydelsen? - Behandling og overvågning, som ydes via sygehus, herunder f.eks. respirationsinsufficiens, ventilatørbistand (Ydes af Region Hovedstaden, jf. sundhedsloven). - Udmåling af timer til personlig assistance på arbejdspladsen, dvs. praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver (Ydes af Jobcenteret). - Udmåling af timer til personlig assistance på videregående uddannelse (SPS-ordning), dvs. praktisk hjælp i forbindelse med studiet (Ydes af SU Styrelsen) Hvad koster ydelsen for borger: Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Hvis borgeren er tilkendt bistands- og plejetillæg, kan dette inddrages helt eller delvist. De hjælperrelaterede merudgifter i forbindelse med aktiviteter samt i husholdningen dækkes med max. 800 kr. pr. måned. Kompetencekrav til udførerens hjælpere: Som udgangspunkt kan opgaverne i en BPAordning varetages af ufaglært personale efter oplæring af den handicappede eller nærtstående, der passer den handicappede. Generelt er kravene, at: - Hjælperne skal være fyldt 18 år. - Hjælperne skal kunne præsentere ren straffeattest. - I særlige tilfælde behov for specifikke kompetencer erhvervet gennem kurser og/eller særlig uddannelse f.eks. i forbindelse med respiratorbrug eller ved særlige risici, som følge af sygdomme eller særlige krav til kommunikation m.v. 24

390 Visitation Hver hjælper kan max. være ansat 37 timer om ugen i gennemsnit. Voksenudredningsmetoden anvendes til systematisk afdækning af den enkeltes ressourcer, funktionsniveau og behov for støtte. Borgeren deltager aktivt i udredningen, særligt omkring egne ønsker og behov. Borgerens samlede situation, herunder også familie og øvrige netværk samt koordinering af indsatser inddrages i den konkrete og individuelle vurdering af behovet for støtte. Borgeren tilbydes en handleplan efter servicelovens 141 i forbindelse med bevillingen. I handleplanen fastlægges det overordnede formål og målene for ydelsen samt den forventede varighed og effekt af indsatsen. Det er et krav, at borgeren kan fungere og varetage rollen som arbejdsleder. At borgeren skal kunne fungere som arbejdsleder indebærer som udgangspunkt, at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen, og fungere som daglig leder for hjælperne, dvs. at borgeren skal kunne varetage følgende opgaver: -Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne. -Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce. -Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler. -Planlægge det daglige arbejde for hjælperne. -Afholde personalemøder med hjælperne. -Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Borger der er bevilliget en BPA-ordning, efter lov om social service 96, kan selv vælge at varetage rollen som arbejdsgiver, medmindre borgeren indgår aftale med en nærtstående, en 25

391 forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter fungerer som arbejdsgiver for hjælperne. Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiveropgaven ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, som indebærer: -Ansættelse og afskedigelse af hjælpere. -Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne. -Udbetaling af løn (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening). -Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsudligningsordning på det private arbejdsmarked og ATP (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening) Omfang/varighed Levering af ydelsen -Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger i henhold til kapitel 17 om forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivningen. Tildeling af støtte sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov. Udgangspunktet for hjælpens omfang er, at den beregnes, så den kan dække borgerens behov for hjælp hele døgnet. Der kan dog udmåles færre timer end døgnhjælp. Foranstaltningen ophører, når formålet i handleplanen er opfyldt. Lyngby-Taarbæk Kommune udmåler timer, kontant tilskud, rådgiver og vejleder om BPAordningen. Borgeren har følgende valgmuligheder i forhold til BPA-ordningen: - Borgeren står selv for hele BPA-ordningen, 26

392 herunder også lønudbetaling. Der overføres hver måned et tilskud fra Lyngby-Taarbæk Kommune til brug for lønudbetaling m.v. Tilskuddet overføres til specielt oprettet bankkonto (erhvervs konto) hos borgeren. -Borgeren overgiver sit arbejdsgiveransvar til anden part, f.eks. privat virksomhed, forening eller nærtstående. I dette tilfælde udbetaler Lyngby-Taarbæk Kommune et tilskud på maksimalt 10 kr. pr. bevilgede time pr. år (2019-niveau) til dækning af omkostningerne. -Borgeren er selv arbejdsgiver, men anden part står for lønudbetalingen. Det kan være en privat virksomhed, en forening eller Lyngby-Taarbæk Kommune. Er lønudbetalingen overgivet til en privat virksomhed udbetaler Lyngby-Taarbæk Kommune de rimelige omkostninger, der er forbundet med administrationsudgifter i forbindelse med lønudbetalingen. - Lyngby-Taarbæk Kommune skal altid tilbyde at være lønadministrator for borgeren. Opfølgning på indsatsen Der følges op på nye bestillinger senest efter 3 måneder. Opfølgningen kan ske telefonisk/ pr. mail, hvis der ikke er behov for justeringer i bestillingens formål og indsatsmål. Herefter følges der op personligt og individuelt efter behov minimum en gang om året. Andre bestemmelser der kan dække lign. Anvendelse Opfølgningen består af et tilsyn samt en revurdering af ordningen, herunder en vurdering af, hvorvidt kriterierne for ordningen fortsat er opfyldt. Lov om social service om personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice, 95 om kontant tilskud til hjælp som den pågældende selv antager og 97 om hjælp til ledsagelse. Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune. 27

393 Revision af kvalitetsstandard 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode. 28

394 Ledsagerordning Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 97. Målgruppe Ledsagelse visiteres til borgere mellem 18 og 67 år, der ikke kan færdes alene udenfor hjemmet på grund af varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ledsageordningen bevilges til borgere som: kan give udtryk for ønske om individuel ledsagelse (ikke nødvendigvis verbalt) er bevidste om indholdet i aktiviteten efterspørger individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Personkredsen kan være: fysisk handicappede med svære bevægelseshandicap hjerneskadede blinde og stærkt svagtseende udviklingshæmmede andre der er ude af stand til at færdes på egen hånd. Ydelsens indhold Ledsageordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Borgeren kan få ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet, eksempelvis: - indkøbsture - biograf og teaterture - ferie - besøg på festivaler - fritidsaktiviteter, herunder sport - besøg hos familie og venner. Borgeren afholder udgifterne til - Egne udgifter til befordring. - Egne og ledsagerens udgifter til fortæring, entre og billetter. Efter anmodning fra borgeren kan kommunen dække modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen med et fastsat beløb 901 kr. årligt. (2019-niveau). 29

395 Borgeren kan ikke vælge at anvende ordningen til aktiviteter, der er lægeordineret eksempelvis fysioterapi i form af bassintræning eller ridefysioterapi. Ledsagelsen omfatter ikke socialpædagogisk bistand, hjemmehjælp, kontakt- og støtteperson eller besøgsven. Visitation Borgere som har hjælpeordning efter serviceloven 96 er ikke berettiget til ledsageordningen. Voksenudredningsmetoden anvendes til systematisk afdækning af den enkeltes ressourcer, funktionsniveau og behov for støtte. Borgeren deltager aktivt i udredningen, særligt omkring egne ønsker og behov. Borgerens samlede situation, herunder også familie og øvrige netværk samt koordinering af indsatser inddrages i den konkrete og individuelle vurdering af behovet for støtte. Tildeling af ydelsen sker på baggrund af faglige hensyn som fx behandlingsmæssige, socialfaglige og sundhedsmæssige hensyn og på baggrund af økonomiske hensyn som fx at det konkrete tilbud efter loven er indhentet og/eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Omfang/varighed Kommunen vælger det billigste af to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov. 15 timer om måneden. Der er mulighed for at opspare timer, som kan benyttes samlet. Der kan max. opspares 90 timer inden for 6 måneder. Ikke forbrugte timer bortfalder. Modtager borgeren i forvejen ledsagelse, der svarer til ledsagelse efter 97 til fx indkøb som en integreret del af servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud, fradrages denne i de 15 timers ledsagelse pr. måned. Ledsagerordningen kan medbringes til midlertidige ophold i udlandet. 30

396 Kortvarige ophold i udlandet kan fx være at modtageren udøver aftalt eller fastlagt samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år. at modtageren holder ferie i udlandet. Borgeren skal ikke ansøge om tilladelse til at medtage hjælpen til udlandet, hvis opholdet er af under 1 måneds varighed. Levering af ydelsen Hvis opholdet har en længere varighed end 1 måned, skal kommunen ansøges om tilladelse til at medtage hjælpen inden udrejsen. Hvor lang en periode, der kan ydes hjælp for, under det midlertidige ophold i udlandet, afhænger af formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder, herunder karakteren af hjælpen. Brugeren kan selv vælge sin ledsager, som herefter godkendes og ansættes af kommunen eller den leverandør, som kommunen indgår aftale med. Såfremt brugeren ikke selv kan pege på en ledsager, finder kommunen eller den leverandør, som kommunen indgår aftale med en ledsager til brugeren. Kommunen kan beslutte at tilbyde borgeren at få ledsageydelsen udbetalt, så pågældende selv kan tilrettelægge ledsagelsen, jf. SEL, 97, stk. 5. Det er en forudsætning herfor, at borgeren er i stand til at påtage sig arbejdsgiveransvar. Ledsageren skal være fyldt 18 år. Der kan som udgangspunkt ikke ske ansættelse af en ledsager med meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse. Opfølgning på ydelsen Der følges op på nye bestillinger senest efter 3 måneder. Opfølgningen kan ske telefonisk/ pr. mail, hvis der ikke er behov for justeringer i bestillingens formål og indsatsmål. Herefter følges der op personlig og individuelt efter behov minimum en gang om året. Opfølgningen har til formål at sikre at tilbuddet fortsat opfylder sit formål og er tilpasset 31

397 Andre bestemmelser der kan dække lign. Anvendelse Revision af standard borgerens behov. Ledsagelse, der er dækket efter anden ydelse, herunder servicelovens 85, 96, 98, 105 jf. 85, 107, 108, plejeboliger m.v. Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode 32

398 Merudgifter Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 100. Målgruppe -Borgere mellem 18 år og op til folkepensionsalderen, der har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. -Borgere, der modtager invaliditetsydelse. -Borgere, der har nået folkepensionsalderen, men har udsat udbetalingen af folkepension efter 15a i Lov om Social Pension. Borgere, der har fået tilkendt førtidspension efter regler gældende indtil 1. januar 2003, medmindre personen er bevilget servicelovens 96 hjælperordning (BPA), ikke er berettiget til ydelsen. Ydelsens indhold Ydelsen dækker borgers nødvendige merudgifter, hvorfor der på nogle områder fratrækkes den udgift borgeren ville have haft, såfremt borgers funktionsnedsættelse ikke var til stede. Udgifter der kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven indgår ikke i ydelsen. Der kan ydes merudgiftsydelse til: -Befordring i fritiden og til behandling, arbejde og uddannelse -Beklædning -Boligudgifter, indskud og forhøjede lejeudgifter -Forsikringsudgifter, forhøjede -Håndsrækninger -Kost og diætpræparater -Kurser, handicaprettede 33

399 -Medicin -Varmeudgifter, forhøjede Oplistningen er ikke udtømmende. Som udgangspunkt gælder følgende generelle serviceniveau i Lyngby-Taarbæk Kommune: Personlig pleje og beklædning: Hjælp til merudgift til beklædning kan ydes til borgere, hvor handicappet funktionsnedsættelsen er akut opstået/nyopdaget, eller hvor borgeren er nødsaget til at anskaffe anden form for beklædning eller fodtøj end det, der normalt anvendes. Sideløbende skal borgeren vejledes om, hvad der fremover bør anskaffes for at kompensere for handicappet. Borgere med f.eks. deformiteter eller særlig legemsbygning f.eks. dværge kan være omfattet af merudgiftsbestemmelsen, uden at de generelle kriterier for merudgifter behøver at være opfyldte. Medicin: Der dækkes merudgifter til borgers medicinudgifter hvis følgende betingelser er opfyldte: -Medicinen er receptpligtig og tilskudsberettiget og kan direkte relateres til den varige lidelse/ funktionsnedsættelse. -Ikke tilskudsberettiget medicin samt håndkøbsmedicin, salver, creme, specialshampoo osv. skal være lægeanbefalet og skal relatere sig direkte til den varige funktionsnedsættelse, for at være dækningsberettiget som merudgift. Kost og diætpræparater: Der kan ydes støtte til merudgifter til diæt, hvis der i den konkrete sag er en lægelig begrundelse, og den tilgrundliggende lidelse er 34

400 varig. Borgeren skal endvidere synliggøre, at diæten skal forarbejdes og/eller sammensættes af produkter, der påfører borgeren merudgifter. Behandlingsudgifter: Der ydes ikke merudgifter til egentlige behandlingsudgifter, såsom udgifter eller egenbetaling til f.eks. fysioterapi, tandlæge eller fodbehandling. Befordring: Hjælp til befordring ydes som udgangspunkt efter andre bestemmelse i Serviceloven eller Sundhedsloven. I særlige situationer kan der ydes merudgifter til: - Befordring til sygehus (hvis befordringsudgiften ikke kan dækkes efter sundhedsloven). -Befordring til egen læge og tandlæge (der dækkes kun befordringsudgifter til de ekstra læge- og tandlægebesøg, som er en følge af borgers funktionsnedsættelse). -Befordring til speciallæge. Befordring til behandling hos fysioterapeut eller fodterapeut eller anden behandling, der er en følge af borgers funktionsnedsættelse. -Befordring til og fra arbejde/uddannelse, hvor funktionsnedsættelsen bevirker, at borger ikke kan benytte offentlige transportmidler. - Befordring i fritiden, - hvor funktionsnedsættelsen / handicappet bevirker merudgifter til besøg hos familie, venner, fritidstilbud til sig selv og sine børn, møder i relation til egne børns skolegang. - Der ydes merudgifter svarende til taksten for offentlige transportmidler, medmindre disse ikke kan benyttes. Kørsel i egen bil ydes efter statens laveste 35

401 kørselstakst 1,98 kr. pr. kørt km. (2019-niveau). Udgifter til bil: Merudgifter til brændstof (benzin /dieseludgifter) som følge af borgers kørsel i handicapvenlig kassevogn, forsikring, dieseludligningsafgift eller vægtafgift, serviceeftersyn og reparationer kan bevilliges under særlige omstændigheder. -Fornyelse af kørekort, hvis merudgiften er nødvendig og en følge af funktionsnedsættelsen. Endvidere er det et krav, at det er nødvendigt for borgeren at bruge bil i hverdagen. Merudgiften til kørekortfornyelse ydes og tæller med i beregningen af borgers samlede merudgifter i den måned / det år, hvor kørekortfornyelsen afholdes. Ferie: Der kan ydes tilskud til ferie i op til 14 dage i Danmark. I helt særlige tilfælde godkendes ferie i udlandet. Merudgiften er forskellen på, hvad en almindelig ferie koster og den faktiske udgift borgeren har, når der er tale om en nødvendig merudgift. Hos borgere med hjælpeordning efter servicelovens 96 ydes lønnen til hjælperne efter servicelovens 96. Andre nødvendige merudgifter ydes efter 100. Rengøring og praktisk hjælp: Rengøring i hjemmet, tøjvask, madlavning, indkøb ydes som udgangspunkt jf. servicelovens 83. Vinduespudsning: Max. 2 x årligt Ekstra affald: Ved anskaffelse af stor affaldsbeholder betales differencen mellem normal og stor affaldsbeholder. 36

402 Havearbejde: Renholdelse af bede max. 1 time/mdl. i perioden 1. marts 31. oktober. Græsslåning: 2 gange månedligt i perioden 1. april 30. september. Klipning af hæk inkl. bortskaffelse af hækaffald: 1 gang årligt i perioden mellem 1. april- 30 september. Snerydning: Op til gange pr. vintersæson, alt afhængig af antal dage, hvor snerydning vurderes påkrævet. Børnepasning: Kan undtagelsesvis bevilges f.eks. ved deltagelse i handicaprelaterede kurser, behandling e.l. Der ydes maximalt kompensation til håndsrækninger svarende til løntrin 11 jf. overenskomst med FOA, medmindre borger kan sandsynliggøre, at der ikke er muligt at kunne få udført håndsrækningen til det fastsatte prisniveau, og kommunen samtidigt ikke konkret kan pege på en løsning af borgerens behov til det fastsatte prisniveau. I beregningen af borgers merudgifter til håndsrækninger til serviceopgaver, fratrækkes borgers berettigede / opnåede skattefradrag, som følge af brug af servicefradraget. Merudgiftsydelsen omfatter ikke: -Egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning -Driftsudgifter til hjælpemidler bevilget efter servicelovens Visitation -Udgifter til kontingenter til foreninger. Voksenudredningsmetoden anvendes til systematisk afdækning af den enkeltes 37

403 ressourcer, funktionsniveau og behov for støtte. Borgeren deltager aktivt i udredningen, særligt omkring egne ønsker og behov. Borgerens samlede situation, herunder også familie og øvrige netværk samt koordinering af indsatser inddrages i den konkrete og individuelle vurdering af behovet for støtte. Dækning af nødvendige merudgifter gives som et tilskud beregnet på baggrund af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen. Følgende betingelser skal være opfyldte for at være berettiget til at modtage merudgifter: - Funktionsevnen skal være varigt nedsat. - Konsekvensen af funktionsnedsættelsen for den enkelte ansøger skal være af indgribende karakter i den daglige tilværelse og medføre, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. - Merudgiften skal være en følge af den nedsatte funktionsevne. - Udgiften skal være et led i den daglige tilværelse. - Borgers samlede årlige merudgifter skal overstige kr. årligt. (2019 niveau). - Borgers merudgifter skal sandsynliggøres og godkendes for at være dækningsberettiget. Ved månedlige merudgifter over kr. skal borger, i de tilfælde det er muligt, dokumentere de afholdte merudgifter. Hjælpen er uafhængig af den ydelse, som borgeren lever af. Der kan ydes hjælp til lønmodtagere, borgere på SU, revalidering, fleksjob, kontanthjælp, selvstændige eller lign. 38

404 Omfang/varighed Tilskud til nødvendige merudgifter kan efter servicelovens 100, stk. 3, ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst kr. pr. år, svarende til 556 kr. pr. måned. Tilskuddet udgør et standardbeløb på kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 556 kr kr. om måneden, og et standardbeløb på kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet kr kr. om måneden. Kan borgeren dokumentere merudgifter på over kr. pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter. Levering af ydelsen Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Dette forudsætter at personen allerede er berettiget til merudgiftsydelse. Der er tale om økonomisk kompensation for borgeren. Tilskuddet ydes som udgangspunkt som en fast kontantydelse, der udbetales månedsvis forud til borgeren ved indsættelse på borgerens Nem Konto. I særlig tilfælde kan merudgiftsydelsen bevilliges direkte til 3. part, f.eks. i situationer hvor taxakørsel eller særlig form for individuel befordring er påkrævet, som følge af borgers funktionsnedsættelse. Beløb, som afregnes direkte af kommunen til 3. part, modregnes i det månedlige tilskud. Opfølgning på indsatsen Der følges op på nye bestillinger senest efter 3 måneder. Opfølgningen kan ske telefonisk/ pr. mail, hvis der ikke er behov for justeringer i bestillingens formål og indsatsmål. Herefter følges der op personligt og individuelt efter behov minimum en gang om året. Opfølgningen har til formål at sikre, at kriterierne for bevillingen fortsat er opfyldt. 39

405 Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Uanset stigninger i de godkendte og allerede bevilligede merudgifter, kan borger ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet 1 år, regnet fra den seneste fastsættelse. Ændres fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted. Andre bestemmelser der kan dække lign. Hvis borger modtager faste løbende merudgifter og ansøger om dækning af nye merudgifter (ikke tidligere ansøgte og sagsbehandlede merudgifter), har Lyngby- Taarbæk Kommune pligt til at behandle en sådan ansøgning, inden for 4 uger. Lov om social service 83-85: personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Lov om social service 97 om hjælp til ledsagelse Lov om social service 112 og 113 om bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder. Behandlingsudgifter og befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven Anvendelse Revision af standard Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode 40

406 Speciel behandlingsmæssig bistand Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 102. Målgruppe Borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller med særlige sociale problemer. Ydelsens indhold Speciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov som kan bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner. Der kan være tale om psykologisk, psykoterapeutisk, sygeplejemæssig, fysio- og ergoterapeutisk, specialpsykiatrisk, tandplejemæssig eller anden behandling. Ydelsen er subsidiær til behandlingstilbud efter anden lovgivning, specielt sundhedsloven. Behandlinger der ikke er dækket af ydelsen er således: Behandling der henhører under det offentlige behandlingssystem Behandling der ikke er lægefagligt godkendt i Danmark Visitation Gymnastik, pilates, yoga og lignende personlig træning. Voksenudredningsmetoden anvendes til systematisk afdækning af den enkeltes ressourcer, funktionsniveau og behov for støtte. Borgeren deltager aktivt i udredningen, særligt omkring egne ønsker og behov. Borgerens samlede situation, herunder også familie og øvrige netværk samt koordinering af indsatser inddrages i den konkrete og individuelle vurdering af behovet for støtte. Tildeling af ydelsen sker på baggrund af faglige hensyn som fx behandlingsmæssige, socialfaglige og sundhedsmæssige hensyn og på baggrund af økonomiske hensyn som fx at det konkrete tilbud efter loven er indhentet og/eller leveret på en økonomisk 41

407 hensigtsmæssig måde. Kommunen vælger det billigste af to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov. Omfang/varighed Levering af ydelsen Borgeren tilbydes en handleplan efter servicelovens 141 i forbindelse med bevillingen. I handleplanen fastlægges det overordnede formål og målene for ydelsen samt den forventede varighed og effekt af indsatsen. Der ydes op til 12 timer til behandling. Psykologer, tandlæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykiater, speciallæger mv. Det er Lyngby-Taarbæk Kommune, der træffer beslutning om valg af leverandør. Opfølgning på ydelsen Andre bestemmelser der kan dække lign. Anvendelse Revision af standard Der foretages løbende opfølgning under behandlingen, og når behandlingen er afsluttet. Opfølgningen har til formål at sikre at behandlingen fortsat opfylder sit formål og er tilpasset borgerens behov. Lov om social service 86 om genoptræning og vedligeholdende træning og lov om social service 85 om socialpædagogisk bistand. Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode. 42

408 Beskyttet beskæftigelse Lovgrundlag for ydelsen Lov om social service 103. Målgruppe Beskyttet beskæftigelse kan ydes til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddet omfatter borgere: fra 18 år og op til folkepensionsalderen som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet og som ikke kan benytte tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik. Ydelsens indhold Der er ofte tale om personer, som har en førtidspension. Arbejdsopgaverne kan være en del i en produktion, eller der kan være tale om servicefunktioner. Det kan være værkstedsaktiviteter som montagearbejde eller serviceopgaver f.eks. indenfor kontorarbejde, rengøring, madlavning eller havearbejde. Der aflønnes efter gældende regler for beskyttet beskæftigelse. Visitation Befordring ud over 10 km. afholdes af kommunen til billigste befordringsmulighed. Voksenudredningsmetoden anvendes til systematisk afdækning af den enkeltes ressourcer, funktionsniveau og behov for støtte. Borgeren deltager aktivt i udredningen, særligt omkring egne ønsker og behov. Borgerens samlede situation, herunder også familie og øvrige netværk samt koordinering af indsatser inddrages i den konkrete og individuelle vurdering af behovet for støtte. Tildeling sker på baggrund af faglige hensyn som fx behandlingsmæssige, socialfaglige og sundhedsmæssige hensyn og på baggrund af økonomiske hensyn som fx at det konkrete tilbud efter loven er indhentet og/eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. 43

409 Kommunen vælger det billigste af to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov. Kommune vælger ligeledes det tilbud, der ligger geografisk tættest på borgerens bopæl. Borgeren tilbydes en handleplan efter servicelovens 141 i forbindelse med bevillingen. I handleplanen fastlægges det overordnede formål og målene for ydelsen samt den forventede varighed og effekt af indsatsen. Omfang/varighed Levering af ydelsen Såfremt borgeren ikke ønsker en handleplan fremsendes en bestilling til leverandøren/udføreren med angivelse af formål og konkrete mål med indsatsen. Op til 4 dage ugentligt (ca. 25 timer). Det særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb kan være organiseret i beskyttede værksteder eller f.eks. i tilknytning til et botilbud, forsorgshjem eller værested. Lyngby-Taarbæk Kommune stiller krav til leverandørerne af ydelsen om at støtten udføres af kvalificeret personale med relevant uddannelse og erfaring samt at den anvendte metode er vidensbaseret, effektbaseret og i tråd med kommunens faglige tilgang. Der fremsendes en bestilling til leverandøren/udføreren med angivelse af formål og konkrete mål med indsatsen. Det er Lyngby-Taarbæk Kommune, der træffer beslutning om valg af leverandør. Opfølgning på ydelsen Der følges op på nye bestillinger senest efter 3 måneder. Opfølgningen kan ske telefonisk/ pr. mail, hvis der ikke er behov for justeringer i bestillingens formål og indsatsmål. Herefter følges der op personlig og individuelt efter behov minimum en gang om året. Opfølgningen har til formål at sikre at tilbuddet fortsat opfylder sit formål og er tilpasset borgerens behov. 44

410 Leverandøren udarbejder i forbindelse med opfølgningen eller hvis der sker ændringer i borgernes forhold sammen med borgeren et statusnotat, som beskriver forløbet og effekten af indsatsen. Andre bestemmelser der kan dække lign. Anvendelse Revision af standard Opfølgningen sker i tæt samarbejde med borgeren og har udgangspunkt i borgerens oplevelser sammenholdt med statusskrivelsen. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. Mulighederne for at give tilbud om beskæftigelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik skal være udtømte, før der kan ydes beskyttet beskæftigelse. Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode 45

411 Aktivitets- og samværstilbud Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 104. Målgruppe Aktivitets- og samværstilbud kan ydes til personer over 18 år med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med særlige sociale problemer som fx misbrug eller personer, der ikke kan fungere i eget hjem. Tilbuddet omfatter borgere: Som ikke har mulighed for at deltage i aktiviteter på lige fod med personer uden funktionsnedsættelse Ydelsens indhold Som har behov for socialt samvær eller stimulering til at opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår ved aktiviteter og livsudfoldelse. Indholdet kan være: Støttende forløb til udvikling eller vedligeholdelse af færdigheder Deltagelse i selvhjælpsgrupper Rådgivning og støttende samtaler i personlige forhold Socialt samvær for at udvikle sociale relationer og deltagelse i fritidsaktiviteter Tilbuddet er gratis for borgeren, men der kan være egenbetaling til fx udflugter, materialer og fortæring, som ikke indgår i tilbuddet. Visitation Lyngby-Taarbæk Kommune bevilger befordring til personer, der er visiteret til et aktivitets- og samværstilbud, hvor der er behov for en kørselsordning. Voksenudredningsmetoden anvendes til systematisk afdækning af den enkeltes ressourcer, funktionsniveau og behov for støtte. Borgeren deltager aktivt i udredningen, særligt omkring egne ønsker og behov. Borgerens samlede situation, herunder også familie og øvrige netværk samt koordinering af 46

412 indsatser inddrages i den konkrete og individuelle vurdering af behovet for støtte. Tildeling sker på baggrund af faglige hensyn som fx behandlingsmæssige, socialfaglige og sundhedsmæssige hensyn og på baggrund af økonomiske hensyn som fx at det konkrete tilbud efter loven er indhentet og/eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Kommunen vælger det billigste af to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov. Borgeren tilbydes en handleplan efter servicelovens 141 i forbindelse med bevillingen. I handleplanen fastlægges det overordnede formål og målene for ydelsen samt den forventede varighed og effekt af indsatsen. Omfang/varighed Levering af ydelsen Såfremt borgeren ikke ønsker en handleplan fremsendes en bestilling til leverandøren/udføreren med angivelse af formål og konkrete mål med indsatsen. Op til 4 dage ugentligt (ca. 25 timer) og kun ét aktivitets- og samværstilbud ad gangen. Et egnet aktivitets- og samværstilbud så geografisk tæt på egen bolig som muligt. Lyngby-Taarbæk Kommune stiller krav til leverandørerne af ydelsen om at støtten udføres af kvalificeret personale med relevant uddannelse og erfaring samt at den anvendte metode er vidensbaseret, effektbaseret og i tråd med kommunens faglige tilgang. Der fremsendes en bestilling til leverandøren/udføreren med angivelse af formål og konkrete mål med indsatsen. Det er Lyngby-Taarbæk Kommune, der træffer beslutning om valg af leverandør. Opfølgning på ydelsen Der følges op på nye bestillinger senest efter 3 måneder. Opfølgningen kan ske telefonisk/ pr. mail, hvis der ikke er behov for justeringer i bestillingens formål og indsatsmål. 47

413 Herefter følges der op personligt og individuelt efter behov minimum en gang om året. Leverandøren udarbejder i forbindelse med opfølgningen eller hvis der sker ændringer i borgernes forhold sammen med borgeren et statusnotat, som beskriver forløbet og effekten af indsatsen. Andre bestemmelser der kan dække lign. Anvendelse Revision af standard Opfølgningen sker i tæt samarbejde med borgeren og har udgangspunkt i borgerens oplevelser sammenholdt med statusskrivelsen og de opstillede mål for indsatsen. Lov om social service 85 om socialpædagogisk bistand. Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode 48

414 Lovgrundlag for ydelsen Målgruppe Midlertidigt botilbud 107 i Lov om Social Service. Borgere over 18 år med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der i en periode: Har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller har behov for pleje eller har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. og: Borgere med nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller har behov for behandling og på grund af de nævnte vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Målgruppen er borgere med nedsat funktionsevne som udviklingshæmning, svære sindslidelser, autisme, svære udviklingsforstyrrelser, omfattende fysiske handicaps, mv. Ydelsens indhold Målgruppen er også borgere med misbrug som hovedproblem og personer med adfærdsmæssige problemer af psykisk eller social karakterer. Botilbuddet er midlertidigt, og tildeles som udgangspunkt til borgere, der forventes med en kortere intensiv træning at komme i stand til at klare sig i egen bolig med mindre indgribende foranstaltninger. Opholdet kan bestå af et: - Afklaringsforløb -Botræning - Aflastningsophold - Ophold med særligt tilrettelagt støtte - Behandlingsforløb - Rehabiliteringsforløb. 49

415 Kommunen betaler den af beliggenhedskommunen godkendte opholdsbetaling for tilbuddet. Visitation Lyngby-Taarbæk Kommune træffer afgørelse om borgerens egenbetaling til boligudgifter, som dækker boligudgifter, herunder fx. el, varme, kost og vask, såfremt dette indgår i tilbuddet. Voksenudredningsmetoden anvendes til systematisk afdækning af den enkeltes ressourcer, funktionsniveau og behov for støtte. Borgeren deltager aktivt i udredningen, særligt omkring egne ønsker og behov Borgerens samlede situation, herunder også familie og øvrige netværk samt koordinering af indsatser inddrages i den konkrete og individuelle vurdering af behovet for støtte. I vurderingen indgår om botilbuddet er nødvendigt som ramme for en pædagogisk og/eller behandlingsmæssig indsats, og det er afklaret at indsatsen ikke kan leveres i borgerens eget hjem. Ved tildeling af støtte til ældre borgere er der fokus på, om der bør tilbydes kompenserende hjælp efter bestemmelserne på ældreområdet fremfor socialpædagogisk støtte. Tildeling sker på baggrund af faglige hensyn som fx behandlingsmæssige, socialfaglige og sundhedsmæssige hensyn og på baggrund af økonomiske hensyn som fx at det konkrete tilbud efter loven er indhentet og/eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Kommunen vælger det billigste af to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov. Ved behov for socialpædagogisk støtte under 15 timer ugentligt, vil borger som udgangspunkt ikke få tilbudt et midlertidigt botilbud. Borgeren tilbydes en handleplan efter 50

416 servicelovens 141 i forbindelse med bevillingen. I handleplanen fastlægges det overordnede formål og målene for ydelsen samt den forventede varighed og effekt af indsatsen. Omfang/varighed Levering af ydelsen Såfremt borgeren ikke ønsker en handleplan fremsendes en bestilling til leverandøren/udføreren med angivelse af formål og konkrete mål med indsatsen. Op til 1-2 år. Det midlertidige botilbud kan være: Lyngby Taarbæks Kommunes eget tilbud under Slotsvænget Et botilbud i en anden kommune Et privat botilbud. Botilbuddet skal være godkendt på Tilbudsportalen. Det er Lyngby-Taarbæk Kommune, der træffer beslutning om valg af leverandør. Opfølgning Der følges op på nye bestillinger senest efter 3 måneder. Opfølgningen kan ske telefonisk/ pr. mail, hvis der ikke er behov for justeringer i bestillingens formål og indsatsmål. Herefter følges der op personlig og individuelt efter behov minimum en gang om året. Opfølgningen har til formål at sikre at tilbuddet fortsat opfylder sit formål og er tilpasset borgerens behov. Leverandøren udarbejder i forbindelse med opfølgningen, eller hvis der sker ændringer i borgernes forhold sammen med borgeren et statusnotat med status på de fastsatte mål og effekten af indsatsen. Andre bestemmelser der kan dække lign. Opfølgningen sker i tæt samarbejde med borgeren og har udgangspunkt i borgerens oplevelser sammenholdt med statusskrivelsen. Lov om social service 85 om socialpædagogisk bistand. 51

417 Anvendelse Revision af standard Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode 52

418 Lovgrundlag for ydelsen Målgruppe Længerevarende botilbud Lov om social service 108 og almenboligloven 105 jf. lov om social service 85. Borgere med betydelig varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil typisk være borgere: Der er udredt, og hvor den fysiske og/eller psykiske tilstand er stabil Der har brug for en fast ramme for at kunne vedligeholdes eller udvikles Ydelsens indhold Der har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Social støtte i botilbud beregnet til længerevarende ophold tilbydes og udmåles efter servicelovens bestemmelser om de konkrete foranstaltninger. Støtten kan for eksempel omfatte: Personlig og praktisk hjælp og pleje, herunder madservice Individuelt tilrettelagt støtte/træning i dagligdagsfunktioner, herunder hjælp til økonomi, indkøb og kontakt til offentlige instanser Vedligeholdelse, optræning, og udvikle færdigheder. Ledsagelse Udvikling af sociale kompetencer og opbygning af netværk, herunder støtte til indhold i fritiden og aktiv livsstil. 53

419 Recoveryforløb. Samarbejde med sundhedsfagligt personale, læge, tandlæge og speciallæge og hjælp til medicinadministration. Lyngby-Taarbæk Kommune træffer afgørelse om borgerens egenbetaling til boligudgifter i et 108-tilbud, herunder fx. el, varme, kost og vask, såfremt dette indgår i tilbuddet. Visitation Hvis boligen er en almen bolig, betaler borgeren husleje, varme og el på baggrund af indgået lejekontrakt. Voksenudredningsmetoden anvendes til systematisk afdækning af den enkeltes ressourcer, funktionsniveau og behov for støtte. Borgeren deltager aktivt i udredningen, særligt omkring egne ønsker og behov. Borgerens samlede situation, herunder også familie og øvrige netværk samt koordinering af indsatser inddrages i den konkrete og individuelle vurdering af behovet for støtte. I vurderingen indgår om botilbuddet er nødvendigt som ramme for en pædagogisk og/eller behandlingsmæssig indsats, og det er afklaret, at indsatsen ikke kan leveres i et midlertidigt botilbud. Ved tildeling af støtte til ældre borgere er der fokus på, om der bør tilbydes kompenserende hjælp efter bestemmelserne på ældreområdet fremfor socialpædagogisk støtte. Tildeling sker på baggrund af faglige hensyn som fx behandlingsmæssige, socialfaglige og sundhedsmæssige hensyn og på baggrund af økonomiske hensyn som fx at det konkrete tilbud efter loven er indhentet og/eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Borgeren tilbydes en handleplan efter servicelovens 141 i forbindelse med bevillingen. I handleplanen fastlægges det 54

420 overordnede formål og målene for ydelsen samt den forventede varighed og effekt af indsatsen. Omfang/varighed Såfremt borgeren ikke ønsker en handleplan fremsendes en bestilling til leverandøren/udføreren med angivelse af formål og konkrete mål med indsatsen. Boformen er som udgangspunkt varig. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for det længerevarende ophold. Opholdet ophører dog, hvis borgerens behov for den omfattende hjælp, som borgeren modtager i sit botilbud ændres, således at borgerens behov kan varetages i et mindre omfattende tilbud fx midlertidigt botilbud, eller andet tilbud. 55

421 Levering af ydelsen Det længevarende botilbud kan både være et tilbud efter lov om social service 108 og almenboligloven 105 jf. lov om social service 85: En borger med nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kan forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler, kan ikke anvises et botilbud efter almenboliglovens 105. Lyngby-Taarbæk Kommune anvender som udgangspunkt Kommunens egne tilbud: - Slotsvænget til mennesker med sindslidelser (almenboligloven 105 jf. lov om social service 85) - Christian X s Alle, for voksne med autisme (almenboligloven 105 jf. lov om social service 85) - Støttecenter Magneten, for voksne udviklingshæmmede, (almenboligloven 105 jf. lov om social service 85) Et botilbud i en anden kommune Et privat botilbud. Botilbuddet skal være godkendt på Tilbudsportalen. Der er frit valg af udfører på indsatsen. Det er en forudsætning herfor, at det tilbud borgeren ønsker både fagligt og økonomisk er tilsvarende, og derfor ikke må være væsentligt dyrere end det tilbud, kommunen er har givet. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om et tilsvarende tilbud. Det frie boligvalg gælder for ægtefælle, samlever eller registreret partner, og hvorfor tilbuddet i disse tilfælde skal være egnet for to. Retten til frit valg gælder uanset botilbuddets beliggenhed. Det er ved flytning til en anden kommune en 56

422 forudsætning, at betingelserne for at blive optaget i botilbud er opfyldt i både bopælskommunen (fraflytningskommune) og tilflytningskommunen. Leverandøren udarbejder i forbindelse med opfølgningen, eller hvis der sker ændringer i borgernes forhold sammen med borgeren et statusnotat med status på de fastsatte mål og effekten af indsatsen. Opfølgningen sker i tæt samarbejde med borgeren og har udgangspunkt i borgerens oplevelser sammenholdt med statusskrivelsen. Opfølgning på indsatsen Der følges op på nye bestillinger senest efter 3 måneder. Opfølgningen kan ske telefonisk/ pr. mail, hvis der ikke er behov for justeringer i bestillingens formål og indsatsmål. Herefter følges der op personligt og individuelt efter behov minimum en gang om året. Opfølgningen har til formål at sikre at tilbuddet fortsat opfylder sit formål og er tilpasset borgerens behov. Leverandøren udarbejder i forbindelse med opfølgningen, eller hvis der sker ændringer i borgernes forhold sammen med borgeren et statusnotat med status på de fastsatte mål og effekten af indsatsen. Anvendelse Revision af standard Opfølgningen sker i tæt samarbejde med borgeren og har udgangspunkt i borgerens oplevelser sammenholdt med statusskrivelsen. Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Lyngby-Taarbæk Kommune. 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode. 57

423 Oversigt over serviceniveauet på det specialiserede voksenområde efter serviceloven i Glostrup Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Holstebro Kommune og i Lyngby-Taarbæk kommune (det foreslåede serviceniveau) Aflastningsordning serviceloven 84 stk. 1 Tidlig forebyggende indsats Serviceloven 82 a, c, d Socialpædagogisk bistand Serviceloven 85 Glostrup Kommunes Serviceniveau Gentofte Kommunes serviceniveau Gladsaxes Kommunes Serviceniveau Holstebro Kommunes serviceniveau Lyngby- Taarbæk Kommunes serviceniveau Op til 60 aflastningsdøgn Op til 15 timer om måneden. - Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Opstartspakke kan anvendes til borgere, hvor der er behov for at afklare borgerens støttebehov. Opstartspakken bevilges som udgangspunkt på 4 timer pr. måned i en tidsbegrænset periode. Borgere med lette problemer kan tildeles op til 4 timer om måneden pr. indsatsområde i forhold til de færdigheder, der skal trænes. Der er i alt 10 indsatsområder. Borgere med moderate problemer kan tildeles op til 6 timer om måneden pr. indsatsområde i forhold til de færdigheder, der skal trænes. Der er i alt 10 indsatsområder. Borgere med svære og fuldstændige problemer kan tildeles op Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. - - Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Borgere med moderate problemer kan tildeles op til 78 timer på et år pr. indsatsområde i forhold til de færdigheder, der skal trænes. Der er i alt 11 indsatsområder. Borgere med moderat til omfattende problemer kan tildeles op til 104 timer pr. år pr. indsatsområde i forhold til de færdigheder, der skal trænes. Der er i alt 11 indsatsområder. Borgere med svære og fuldstændige problemer kan tildeles op til 208 timer på et år pr. indsatsområde i forhold til de færdigheder, der skal trænes. Der er i alt 11 indsatsområder. Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Støtten ydes som pakkeforløb Afhængig af borgerens funktionsniveau. Pakke 1: 1-5 timer pr. måned for borgere med et moderat støttebehov med behov for en mindre indgribende indsat. Pakke 2: 5-13 timer pr. måned til borgere med et moderat støttebehov som via kontinuerlig støtte og motivering i et vist omfang selvstændigt kan arbejde hen imod indsatsmålene. Pakke 3: timer pr. måned til borgere med et moderat eller omfattende støttebehov. 1

424 Borgerstyret personlig assistance (BPA) til 8 timer om måneden pr. indsatsområde i forhold til de færdigheder, der skal trænes. Der er i alt 10 indsatsområder. Ledsagerordning Op til 15 timer (lovbestemt) - Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Op til 15 timer (lovbestemt) Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Op til 15 timer (lovbestemt) Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Pakke 4: timer pr. måned til borgere med et omfattende støttebehov, Pakke 5: Over 27 timer pr. måned, til borgere med omfattende eller fuldstændigt Støttebehov. Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering timer (lovbestemt) 2

425 Merudgifter - Sandsynliggjorte merudgifter fra 556 kr. til kr. om måneden dækkes med kr. Speciel behandlingsmæssig bistand Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Sandsynliggjorte merudgifter fra kr. til kr. om måneden dækkes med kr. Dokumenterede merudgifter fra kr. om måneden dækkes fuldt ud. (2019-sats). (Lovbestemt) - Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Som udgangspunkt bevilges 3 5 dage om ugen. Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Borgere der bor i eget hjem kan bevilges op til 5 dage ugentligt. Borgere, der bor i et botilbud eller bofællesskab kan bevilges 4 dage ugentligt. 1-5 dage ugentligt. Sandsynliggjorte merudgifter fra 556 kr. til kr. om måneden dækkes med kr. Sandsynliggjorte merudgifter fra kr. til kr. om måneden dækkes med kr. Dokumenterede merudgifter fra kr. om måneden dækkes fuldt ud. (2019-sats). (Lovbestemt) Som udgangspunkt ydes op til 12 timer. Borgere der bor i eget hjem kan bevilges op til 5 dage ugentligt. Borgere, der bor i et botilbud eller bofællesskab kan bevilges 4 dage ugentligt. Borgere, der bor i botilbud eller bofællesskaber, og som er i beskæftigelsestilbud, kan som hovedregel ikke visiteres til et aktivitets- og samværstilbud. I særlige tilfælde visiteres til et aktivitets- og samværstilbud i dag eller aftentimerne i op til 4 gange ugentligt. Borgere, der bor i eget hjem, kan som hovedregel modtage aktivitets og samværstilbud op til Sandsynliggjorte merudgifter fra 556 kr. til kr. til kr. om måneden dækkes med kr. Sandsynliggjorte merudgifter fra kr. til kr. om måneden dækkes med kr. Dokumenterede merudgifter fra kr. om måneden dækkes fuldt ud. (2019-sats) (lovbestemt) Sandsynliggjorte merudgifter fra 556 kr. til kr. til kr. om måneden dækkes med kr. Sandsynliggjorte merudgifter fra kr. til kr. om måneden dækkes med kr. Dokumenterede merudgifter fra kr. om måneden dækkes fuldt ud. (2019-sats) (lovbestemt) - Op til 12 timer. Beskyttet beskæftigelse bevilges som ¼, ½ eller fuldtidsplads, Udgangspunktet er ½ plads. Aktivitets og samværstilbud bevilges som ¼, ½ eller fuldtidsplads. Udgangspunktet er ½ plads. Op til 4 dage ugentligt. Op til 4 dage ugentligt. 3

426 Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Boformen er længerevarende. Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. 5 dage ugentligt. Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. 1-2 år. 1-2 år. Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. Støtten ydes efter en konkret og individuel vurdering. 4

427 Notat vedr. høring over kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde Forvaltningen har udarbejdet et katalog med 11 standarder på det specialiserede voksenområde i lov om social service (herefter serviceloven). Kataloget dækker over standarder for aflastning, socialpædagogisk bistand, botilbud, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud mv., som beskriver Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceniveau. Der er ikke lavet standarder på bestemmelser, som anvendes i begrænset omfang i praksis som fx servicelovens 98 om kontaktperson til døvblinde. Kvalitetsstandarderne bygger på den rehabiliterende og forebyggende tilgang i serviceloven og lægger sig tæt op ad servicelovens formålsbestemmelser i 1 og 81, om at støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Kvalitetsstandarderne bidrager til en forventningsafstemning om serviceniveauet med borgerne samt som styringsredskab for forvaltningen. Standarderne er bl.a. udarbejdet på baggrund af konsulentfirmaet BDO's analyse af det specialiserede voksenområde i Lyngby-Taarbæk Kommune fra juni BDO anbefalede i sin analyse, at opfølgningsintervallerne i kommunens kvalitetsstandarder blev justeret, at tildelingskriterierne blev tydeliggjort, og at det midlertidige aspekt i kvalitetstandarden på midlertidigt botilbud blev fremhævet. Herudover påpegede BDO, at kvalitetstandarderne for botilbudsområdet ikke havde en præcisering af målgruppen og ikke indeholdt retningslinjer for, hvornår ældre borgere skal ydes kompenserende støtte fremfor socialpædagogisk støtte. Opfølgningsintervaller og tildelingskriterier i de nye standarderne er som følge heraf blevet justeret og tydeliggjort, og serviceniveauet er blevet opstrammet. Nedenfor er gennemgået de standarder i kataloget, hvor der er fastsat et serviceniveau. Standarder for ydelser, hvor forvaltningen vurderer, at der ikke kan fastsættes et serviceniveau i form af omfang, fx standarden om et længerevarende botilbud, er ikke omtalt i det følgende. 84: Vedrører aflastning/afløsning til ægtefæller, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er over 18 år i hjemmet. Det indstilles, at der tilbydes op til 60 aflastningsdøgn med mindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. Det indstilles, at der ydes op til 15 timers afløsning om måneden. Tidligere blev der tilbudt op til 120 aflastningsdøgn, og der var ikke fastsat et niveau for afløsning (stramning). 82 a, c og d: Målgruppen for tilbuddene er borgere med behov for hjælp, omsorg eller støtte af mere midlertidig karakter end den støtte, som ydes efter servicelovens 85. Støtten kan bl.a. ydes som et gruppeforløb, som et akutilbud eller som rådgivningsforløb i fx Headspace. Der er tale om en kan-bestemmelse (ny).

428 85: Vedrører socialpædagogisk bistand til borgere, der bor i eget hjem, der er fyldt 18 år, og som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer har behov for socialpædagogisk støtte med henblik på at opretholde og opbygge en selvstændig og meningsfuld tilværelse. Det indstilles, at ydelsen mestring af funktionsnedsættelse ikke længere tilbydes selvstændigt, idet den ligger implicit i de andre ydelser efter 85. Herudover indstilles det, at støtten ydes som pakkeforløb med et timeinterval, hvor mest muligt er tilrettelagt som gruppeforløb (tydeliggørelse). 102 vedrører speciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov, som kan bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner. Det indstilles, at der ydes op til 12 timer til behandling modsat tidligere, hvor der ikke var fastsat et niveau (stramning). 103 vedrører beskyttet beskæftigelse til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer fra 18 år og op til folkepensionsalderen, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik. Det indstilles, at der ydes op til 4 dage ugentligt mod tidligere 1-5 dage ugentligt (stramning). Der er 81 borgere, der aktuelt modtager et 103 tilbud. Heraf er 13 bevilliget et tilbud med 365 dages takst. Heraf bruger 6 personer tilbuddet 5 dage om ugen. 104 vedrører aktivitets- og samværstilbud til personer over 18 år med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med særlige sociale problemer som fx misbrug eller personer, der ikke kan fungere i eget hjem, som ikke har mulighed for at deltage i aktiviteter på lige fod med personer uden funktionsnedsættelse. Det indstilles, at der ydes op til 4 dage ugentligt og kun ét aktivitets- og samværstilbud ad gangen mod tidligere 1-5 dage ugentligt (stramning). Der er 158 borgere, der aktuelt modtager et 104 tilbud. Heraf er 35 personer bevilliget et tilbud med 365 dages takst. Heraf er der 31, der bruger et sådan tilbud 5 dage om ugen. 107 vedrører midlertidigt botilbud til borgere over 18 år med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der forventes med en kortere intensiv træning at komme i stand til at klare sig i egen bolig med mindre indgribende foranstaltninger. Det indstilles, at det midlertidige botilbud ydes i op til 1-2 år. Der var ikke tidligere fastsat et niveau (stramning). I standarderne vedr. socialpædagogisk støtte og botilbud er det indskrevet, at der ved tildeling af støtte til ældre borgere er fokus på, om der bør tilbydes kompenserende hjælp efter bestemmelserne på ældreområdet fremfor socialpædagogisk støtte. Alle sager behandles ud fra en konkret og individuel vurdering, og det er derfor fortsat muligt for borgerne at få mere end det forslåede serviceniveau, såfremt der er behov herfor.

429 Forvaltningens bemærkninger til Handicaprådets høringssvar over kvalitetsstandarderne på det specialiserede voksenområde Neden for er gennemgået de væsentligste bemærkninger. Almindelige bemærkninger Rådet mener, at det er svært for borgerne at forstå, hvad standarderne betyder for den enkelte borger. Forvaltningen forslår, at det uddybes i forordet, hvordan standarderne skaber en forventningsafstemning hos borgerne, idet standarderne lægger et serviceniveau, som borgerne som udgangspunkt kan forvente at få. Det tilføjes, at det forvaltningsretlige lighedsprincip fører til, at kommunen bliver bundet af serviceniveauet og at kommunen skal begrunde en fravigelse fra serviceniveauet i konkrete sager. Det gælder både når kommunen yder mere og mindre hjælp end fastlagt i serviceniveauet. Rådet ser gerne, at kompensationsprincippet fremgår mere klart i kvalitetsstandarderne, og at der indarbejdes en formulering omkring dette. Specielt i forhold til 85, hvor der vil være mange borgere, der ikke vil kunne klare sig, hvis ikke de fik hjælp Det følger af kompensationsprincippet, at borgere med nedsat funktionsevne skal kompenseres for følgerne af funktionsnedsættelsen. Borgere med nedsat funktionsevne skal tilbydes den ydelse, som bedst muligt kompenserer for følgerne, fordi de har ret til at leve et liv på lige fod med andre. Kompensationsprincippet indgår i de regler i serviceloven, der har et handicapkompenserende sigte. Det er fx regler om merudgifter, botilbud og hjælpemidler. Når forvaltningen fortolker servicelovens regler om handicapkompenserende ydelser bliver kompensationsprincippe inddraget, og er derfor en del af i sagsbehandlingen. Forvaltningen foreslår, at kompensationsprincippet eksplicit beskrives i forordet. Rådet synes, at kvalitetsstandarderne skal indeholde servicelovens formålsparagraf og de 4 grundlæggende handicappolitiske principper (ligestilling, kompensation, sektoransvar og solidaritet). Forvaltningen mener det er tilstrækkeligt, at der er henvist til formålsparagraffen i forordet, og at kompensationsprincippet eksplicit beskrives i forordet. Bemærkninger til de enkelte standarder Aflastningordning 84 Stk. 1. s. 4 - Rådet mener, at 60 døgn er for lidt. Forvaltningen gør opmærksom på at såfremt, der skal ydes mere end 60 døgn, vil det være en hævelse af serviceniveauet i forhold til det forvaltningen har foreslået, og har dermed afledte økonomiske konsekvenser. Socialpædagogisk støtte 85 s Rådet mener, at der skal være mulighed for et individuelt forløb fremfor et gruppeforløb. Forvaltningen gør opmærksom på, at det fortsat er muligt at få individuel støtte, men udgangspunktet er at støtten ydes gruppebaseret.

430 Ledsageordningen 97 s Rådet opfordrer til, at der tydeligt henvises til anden relevant lovgivning. Der er i standarden henvist til anden relevant lovgivning, men forvaltningen foreslå, at der også henvises til sundhedsloven. Behandling 102 s Rådet synes ikke, at der skal være et loft på 12 timer til behandling. Forvaltningen gør opmærksom på at såfremt, der skal ydes mere end 12 timer, vil det være en hævelse af serviceniveauet i forhold til det forvaltningen har foreslået og har dermed afledte økonomiske konsekvenser. Beskyttet beskæftigelse 103 og aktivitets- og samvær 104 s. 44 og 47- Rådet syntes 4 dage er for lidt, det burde være op til 5 dage. Forvaltningen gør opmærksom på at såfremt, der skal ydes mere end 4 dage, vil det en hævelse af serviceniveauet i forhold til det forvaltningen har foreslået og har dermed afledte økonomiske konsekvenser. Midlertidigt botilbud 107 s Rådet mener, at varigheden af støtten skal være 2 år, eller indtil formålet er opnået. En borgers støtte vil altid ophøre, når formålet er opnået. Forvaltningen ønsker med standarden at lægge et serviceniveau på 1-2 år og ikke 2 år. Det udelukker dog ikke, at der kan gives støtte i op til 2 år. Forvaltningen foreslår derfor, at den nuværende formulering bevares, Længevarende botilbud 108/ 105/85 s Det fremgår af standarden, at en borger med nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kan forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler, ikke kan anvises et botilbud efter almenboliglovens 105. Handicaprådet mener, at det bør fremgå, at borgerens værge kan inddrages i forhold til lejelovens regler, således at borgeren kan boligplaceres i en bolig opført en almenboliglovens 105 og med støtte efter servicelovens 85. Forvaltningen gør opmærksom på, at Ankestyrelsen i principafgørelse har fundet, at en borger med nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kunne forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler, ikke kunne anvises et botilbud efter almenboliglovens 105 om almene ældreboliger. Borgeren havde en meget betydelig nedsat funktionsevne og et så omfattende behov for hjælp til almindelige, daglige funktioner samt pleje, omsorg og behandling, at behovet ikke kunne dækkes på anden vis end i et botilbud efter servicelovens 108. Borgerens udviklingsalder var vurderet til 1-4 år, og den nedsatte funktionsevne var af en sådan beskaffenhed, at borgeren ikke var i stand til at påtage sig de forpligtelser eller udnytte de rettigheder, der følger af et lejeforhold. Det gav sig blandt andet til udtryk ved, at borgeren ikke kunne udnytte et køkken eller bad og havde behov for et mindre værelse tæt på fællesarealerne og personalet. Borgeren var endvidere udadreagerende og ødelagde køkken og toilet. Det fremgår af Ankestyrelsens artikel botilbud skal matche borgerens behov fra december 2018, at det altid er en konkret vurdering, om borgeren kan rummes i et tilbud efter almenboliglovens 105 eller servicelovens 108. Selvom en borger er

431 omfattet af personkredsen i servicelovens 108, vil behovene hos den pågældende efter omstændighederne godt kunne tilgodeses i et tilbud efter almenboliglovens 105. Det betyder, at selvom en borger har særlige behov, der kunne tilgodeses efter servicelovens 108, kan kommunen godt i en konkret sag komme frem til, at borgeren også kan fungere i et botilbud efter almenboliglovens 105. Er dette tilfældet, skal borgeren ikke nødvendigvis visiteres til et tilbud efter servicelovens 108. I den ovennævnte principafgørelse havde borgeren behov for massiv støtte til alle dagens gøremål, både praktisk, personligt og socialt. Borgeren havde behov for et døgndækket botilbud med den rette indsats i form af tæt personaledækning udført af velkendt personale for at begrænse borgerens grænsesøgende, udadreagerende og selvskadende adfærd. Borgeren ødelagde blandt andet inventar, og idet der var tale om en selvstændig bolig efter almenboliglovens 105, skulle borger selv betale udgiften for disse ødelæggelser. Ankestyrelsen vurderede derfor, at borgerens behov ikke kunne tilgodeses i det konkrete 105-tilbud, men at borgeren skulle henvises til et tilbud efter servicelovens 108. Det var således en væsentlig del af Ankestyrelsens vurdering, at der ikke var tilstrækkelig støtte i det konkrete tilbud til den pågældende borger til at hindre borgerens udadreagerende adfærd, som førte til ødelæggelser af inventar. Forvaltningen har været i kontakt med Ankestyrelsen om, hvad der nærmere ligger i principafgørelsens formuleringer om borgeren havde nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kunne forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler, ikke kunne anvises et botilbud efter almenboliglovens 105 om almene ældreboliger og borgerens udviklingsalder var vurderet til 1-4 år, og den nedsatte funktionsevne var af en sådan beskaffenhed, at borgeren ikke var i stand til at påtage sig de forpligtelser eller udnytte de rettigheder, der følger af et lejeforhold. Ankestyrelsen oplyste, at de tilfælde man primært har søgt at ramme med principafgørelsen har været de tilfælde, hvor borgeren ødelagde blandt andet inventar, og selv skulle betale udgiften for disse ødelæggelser, idet der var tale om en selvstændig bolig efter almenboliglovens 105. En værge kan ikke ifalde ansvar for skader pådraget af en beboer i en almen bolig, men en værge kan godt indtræde i andre rettigheder og pligter efter lejeloven. Forvaltningen foreslår derfor, at det i standarden præciseres, er det er disse tilfælde der er omfattet af princaiafgørelsen. Det betyder at flere personer vil kunne være i målgruppen for almene boliger 105.

432 Handicaprådets høringssvar Kvalitetsstandarder på voksenområdet Generelle bemærkninger Det er Handicaprådets (HR) opfattelse, at kvalitetsstandardernes (KS) formål skal tage udgangspunkt i borgeren med handicap, således at de bidrager til, at give borgeren med handicap en god beskrivelse af, hvilken ydelse / støtte borgeren kan forvente. I den nuværende beskrivelse kan der ikke skelnes mellem hvad der er et et lokalt politisk forankret serviceniveau, hvad borgeren kan forvente samt hvad der er et styringsredskab for forvaltningen. Der er ikke en egentlig begrundelse for at ændre kvalitetsstandarderne i det omfang, som det fremgår af forslaget. HR bemærker at der er tale om en stramning, men savner en begrundelse for dette? Hvis der er tale om en besparelse bør det beskrives tydeligt. En borger med et uændret behov i forhold til sit handicap vil opleve en nedskæring som følge af stramningerne af KS når der følges op på en sag, fx ved revisitering, der så vil foregå ud fra en strammere KS. HR bemærker i øvrigt at der forudses flere ankesager som følge af stramningerne. Lov om Social Service 1 Det er HRs opfattelse, at KS skal tage udgangspunkt i formålsparagraffen - Lov om Social Service 1 - og de 4 grundliggende principper i handicappolitikken i Danmark: Ligestillings-, kompensations-, sektoransvarsog solidaritetsprincippet, hvor kompensationsprincippet tilsiger, at borgeren har ret til den hjælp, støtte og kompensation som borgeren har behov for. Jævnfør en række af Ankestyrelsens principafgørelser, fx. i principafgørelse hvor det bl.a. fremgår: "Servicelovens bestemmelser om ydelser til børn og voksne indeholder et kompensationsprincip. Efter det skal borgere med en betydelig funktionsnedsættelse i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af funktionsnedsættelsen og stilles lige med andre borgere. Kommunen kan ikke i sager om handicapkompenserende ydelser henvise til et princip om mindre indgribende foranstaltninger som begrundelse for, at borgeren skal have et andet tilbud end det, som bedst muligt kompenserer for følgerne af funktionsnedsættelsen". Kompensationsprincippet I "Nyt fra Ankestyrelsen" nr. 5 oktober 2015 fremgår desuden følgende om kompensationsprincippet og lov om Social Service:

433 Borgere med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer skal så vidt som muligt - have mulighed for at leve og udfolde sig som andre. FN s Handicapkonventions artikel 3 indeholder en række generelle principper. Et af dem er kompensationsprincippet, som også er udtryk for et lighedsprincip. Kompensationsprincippet tager udgangspunkt i, at behovet for kompensation er forskelligt fra menneske til menneske og fra handicap til handicap. Når en kommune skal tage stilling til, om en borger med betydelig funktionsnedsættelse skal have hjælp efter servicelovens ydelsesbestemmelser, skal kommunen foretage en konkret vurdering af borgerens behov (for kompensation). I vurderingen må kommunen kun inddrage saglige hensyn. Saglige hensyn er både faglige og økonomiske. Kommunen kan ikke lade være med at følge servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte til borgere med betydelig nedsat funktionsevne alene med henvisning til, at kommunen ikke har en servicestandard, der giver mulighed for at tildele den pågældende ydelse. Saglige hensyn Kommunerne må kun inddrage saglige hensyn i vurderingen af borgerens behov for støtte. Saglige hensyn har sammenhæng med formålet med og indholdet i den anvendte bestemmelse. Kommunen skal træffe afgørelse om støtte efter serviceloven ud fra faglige og økonomiske hensyn, jf. servicelovens 1, stk. 3. Faglige hensyn er de relevante behandlingsmæssige, socialfaglige og sundhedsmæssige hensyn i forhold til borgerens situation og den konkrete sag. Økonomiske hensyn skal forstås som hensyn til, om et tilbud efter loven er indhentet og/eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Kommunen skal for eksempel vælge det billigste af to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov. Hensynet til kommunernes økonomi kan aldrig stå alene. Afgørelsen skal baseres på en konkret og individuel vurdering af borgerens behov". Da kompensationsprincippet således er helt centralt og gældende for ydelser og støtte i henhold til lov om Social Service ønsker HR, at kompensationsprincippet beskrives i de enkelte KS. Det skal gøres klart for borgeren, at KS er en kommunal standard beskrivelse af servicen, men hjælpen til borgerne aldrig er standard. Derimod er den et udtryk for et konkret og individuelt skøn ud fra serviceloven og princippet om at borgere med handicap skal kompenseres for deres handicap, så de i videst muligt omfang bliver ligestillet med andre borgere. Handicaprådet har følgende bemærkninger til de fremlagte kvalitetsstandarder Aflastningsordning 84. Stk. 1. Handicaprådet mangler en begrundelse for at det foreslås at denne ydelse nedskæres til 60 døgn, dvs. med 50 %.

434 Beskæring af hjælpen her er et eksempel på en besparelse, der meget vel kan blive en fordyrelse. For hvad er alternativet til denne hjælp? Alternativerne fx. et bo-tilbud er meget dyrere. Dertil mangler HR overblik over hvor ofte og i hvilke situationer, der bevilges op til 120 dages aflastning. Der vil jo stadig kunne bevilges over 60 dage aflastning, da man som bekendt ikke må sætte skøn under regel. HR kan med manglende begrundelse ikke støtte forslaget. Tidlig forebyggende indsats 82 HR mener, at målrettet skal slettes ved Frivilligcentret - en målrettet hjælp, fordi borgeren ikke må få den opfattelse at frivilligcenteret kan give professionel hjælp eller kan overtage kommunens forpligtigelser. Handicaprådet mener, at der ved 82 d i stedet for midlertidig karakter, skal der stå 1/2 år Socialpædagogisk støtte 85 Handicaprådet vurderer, at der skal være mulighed for individuel støtte / forløb, da der er en del borgere, som ikke kan fungere eller profitere af et gruppeforløb. HR mener fx, at der er en stærk sammenhæng mellem ydelser iflg 85 og 107. Får borgeren ikke tilstrækkelig hjælp til at bo selvstændigt og fastholde beskæftigelse, kan en forværret funktion og livskvalitet være resultatet og et bo-tilbud kan blive nødvendigt. Det vil ikke alene være et tab for borgeren; det vil også blive meget dyrere for kommunen. Under kriterier for ydelser beskrives det, at Borgerens samlede situation herunder familie og øvrige netværk m.v. har betydning for tildeling af støtte. HR mener ikke kommunen kan overdrage ansvar for løsning af disse opgaver til pårørende, eller gøre borgeren med handicap afhængig af sine pårørende, netværk m.v. BPA- ordning 96 HR bemærker, at der står den handicappede - der skal stå borgeren HR har samme vurderings vedrørende Borgerens samlede situation som anført under Socialpædagogisk støtte 85 Ledsageordningen 97 Handicaprådet mener, at der skal henvises til anden relevant lovgivning (Sundhedsloven) under ydelsens indhold vedrørende anvendelse til aktiviteter, der er lægeordineret. Merudgifter 100 HR har ingen bemærkninger

435 Speciel behandlingsmæssig bistand 102 Der er tale om en konkret og individuel vurdering og kompensation der skal ydes efter behov. HR mener at der er tale om en væsentlig forebyggende indsats, og at det skal tilføjes at der kan foretages re-visitering. Beskyttet beskæftigelse 103 Det er HRs opfattelse, at borgeren skal have mulighed for at modtage tilbud i op til 5 dage, da det fremgår af loven. Aktivitets- og samvær 104 Det er HRs opfattelse, at borgeren skal have mulighed for at modtage tilbud i op til 5 dage, da det fremgår af loven. Midlertidigt botilbud 107 Ved behov for socialpædagogisk støtte under 15 timer ugentligt, vil borger som udgangspunkt ikke få tilbudt et midlertidigt botilbud. HR mener, at det bør tilføjes at der i givet fald vil være tale om et tilbud efter Lov om Social Service 85 om Socialpædagogisk støtte og at den kan foregå i eget hjem. Vedrørende varighed mener HR, at der skal stå optil 2 år, eller indtil formålet er opnået Længerevarende botilbud 108/ 105/ 85 En borger med nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kan forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler, kan ikke anvises et botilbud efter almenboliglovens 105. HR mener, at det bør fremgå, at borgerens værge kan inddrages i forhold til lejelovens regler, således at borgeren kan boligplaceres i en bolig opført en almenboliglovens 105, og med støtte efter servicelovens 85. Med venlig hilsen Ion Meyer Formand Lyngby-Taarbæk Kommunes Handicapråd 3. juni 2019

436 Vores Sundhedsaftale Forslag til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis

437 Indholdsfortegnelse Forord... Vores udfordringer... Vores fælles visioner... Mere sammenhæng i borgerens forløb... Mere lighed i sundhed... Mere samspil med borgerne... Mere sundhed for pengene... Vores principper for samarbejdet... Vores fokusområder... Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom... Sammen om borgere med psykisk sygdom... Sammen om børn og unges sundhed... Fra aftale til handling: Vores fremgangsmåde og organisering... Sundhedskoordinationsudvalget... Samordningsudvalg... Temagrupper... Administrativ styregruppe... Opfølgning... Bilagsoversigt

438 Forord Vi har i Sundhedskoordinationsudvalget set frem til at præsentere Sundhedsaftalen for Det er hele Sundhedskoordinationsudvalget, der står bag denne aftale. Det er et udgangspunkt, som vi forventer os meget af, for det betyder at parterne bag vores Sundhedsaftale er de 29 kommuner i regionen, Region Hovedstaden og almen praksis i Region Hovedstaden. Aftalen er den fjerde sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner. Vi bygger naturligvis videre på de erfaringer, som vi har fået gennem de foregående aftaler, men samtidig har vi også ønsket at lave en ny form for aftale. Vores udgangspunkt har været et fælles ønske om at lave en klar og fokuseret aftale, der lægger nye spor for et meget dynamisk og tæt samarbejde om sundhed til gavn for de mange borgere, der har brug for indsatser på tværs af sektorgrænserne. Aftalen er derfor båret af vores værdier og beskriver vores fælles politiske visioner, mål og principper for, hvordan vi vil udvikle samarbejdet inden for de tre områder, som vi har valgt at sætte særligt fokus på i denne sundhedsaftale. I forberedelsen af aftalen er vi blevet mødt af et stort engagement og ønske om tage ejerskab for denne Sundhedsaftale fra politikere, foreningsrepræsentanter, borgere, pårørende og medarbejdere. Vi skylder alle en stor tak for de mange gode input, som Sundhedskoordinationsudvalget har fået undervejs i processen og som har gjort os klogere på, hvilke udfordringer, det er særligt vigtigt, Sundhedsaftalen sætter fokus på. Det er vores ønske, at dialogen ikke stopper her. Dialogen skal fortsætte og udvikles gennem hele aftaleperioden. Vi byder derfor alle parter og ikke mindst borgere og pårørende ind i samarbejdet om Vores Sundhedsaftale! På vegne af Sundhedskoordinationsudvalget Flemming Pless Formand Sisse Marie Welling Næstformand Vi har i kommunerne, regionen og i almen praksis hver vores roller og opgaver på sundhedsområdet. Afsættet for vores samarbejde er en anerkendelse heraf, men samtidig har vi også et stort fælles ønske om at handle proaktivt i forhold til borgernes sundhed. Tidlig indsats og udvikling af flere effektive forebyggelsestilbud vil derfor være vigtige pejlemærker, når vi går i gang med at udfolde og konkretisere de fem mål, som vi har udvalgt under vores tre fokusområder. Vi ved, at Sundhedsaftalen først vil gøre en reel forskel, når aftalens ord omsættes i handling. Det er en krævende opgave. Men vi er allerede godt på vej! 3

439 Vores udfordringer Baggrundstæppet og overliggeren for denne Sundhedsaftale er de otte nationale mål for sundhedsvæsenet. De otte nationale mål sætter en klar retning for, hvordan vi i kommunerne, regionen og praksissektoren sammen med borgere og pårørende skal samarbejde for et bedre sundhedsvæsen: Mere sammenhængende forløb, styrket indsats for borgere med kroniske sygdomme og ældre borgere, ulighed i sundhed og patientsikkerhed er blandt de vigtigste områder at sætte ind i det lokale samarbejde. Målene er nationale, men det er lokalt, vi kan gøre en forskel ved at tage et fælles ansvar for borgernes sundhed. Sundhedsvæsenets vej mod de nationale mål følges med forskellige indikatorer og i vores region er vi udfordret på væsentlige områder. Samtidig betyder udviklingen i samfundet og inden for sundhedsvæsenet, at der hele tiden kommer nye aspekter til, som vi må forholde os til. Frem mod 2030 kan vi forvente at blive flere borgere i regionen næsten halvdelen vil være over 60 år, hvoraf flere vil leve i mange år med én eller flere kroniske sygdomme. Vi ser også en udvikling, hvor nye behandlingsformer, ny teknologi og omlægning af opgaver betyder, at sundhedsvæsenet rykker tættere på borgerens hjem. Det er i sig selv en positiv udvikling, men det stiller helt nye krav til den måde, som kommunerne, praksissektoren og regionen skal samarbejde på. Vi skal derfor tænke nyt, og vi skal gøre det bedre sammen til gavn for borgeren! Udfordringerne er desværre velkendte vi har stået over for dem i mange år. Til trods for, at der er gjort et stort stykke arbejde, er der stadig alt for mange borgere, der oplever uhensigtsmæssige akutte indlæggelser og genindlæggelser. Vi har stadig en social skæv fordeling af sygdomme, og alt for mange borgere, der falder mellem systemerne. 4

440 Vores fælles visioner Sundhedsaftalen skal skabe en ny ramme for flere og bedre fælles løsninger på de udfordringer, som borgere/ pårørende, kommuner, region og praksissektor står over for på sundhedsområdet. Med denne sundhedsaftale vil vi gå nye veje. Vi vil nedbryde barrierer, som begrænser vores muligheder for at løfte vores fælles ansvar for sundhed og for at tilbyde alle borgere sammenhængende forløb med høj kvalitet. Sundhedsaftalen skal være en stærk katalysator for et samarbejdende sundhedsvæsen med en fælles vision om: Mere sammenhæng i borgerens forløb Mere lighed i sundhed Mere samspil med borgeren Mere sundhed for pengene. Mere sammenhæng i borgerens forløb Sundhedsvæsenet er en kompleks størrelse, og borgerne har gennem deres sygdomsforløb ofte kontakt med mange forskellige fagpersoner fra flere sektorer, der handler ud fra forskellige regler, økonomi, kultur og sprog. Det kan gøre det svært for både borgere, pårørende og fagpersoner at bevare overblikket over forløbet. Men kompleksiteten i sundhedsvæsenet må ikke komme borgeren til last og blive en undskyldning for uhensigtsmæssige handlinger i mødet med borgere, der er ramt af sygdom. Vi vil have mere sammenhæng for alle borgere, især for dem med mange kontakter i sundhedsvæsenet. Derfor skal vi styrke vores samarbejdskultur og sammenhængskraft for at skabe grobund for mere helhedstænkning og mindre silotænkning. Mere lighed i sundhed Der skal være let og lige adgang til sundhed for alle borgere i regionen. Men, vi ved også, at det desværre ikke er tilfældet i dag. Mange borgere oplever på grund af sociale, fysiske eller psykiske forhold store barrierer i deres møde med sundhedsvæsenet. Det har både store konsekvenser for samfundsøkonomien og for de grupper i vores befolkning, der mister sunde leveår. Uligheden i sundhed påvirkes af mange forhold også uden for sundhedsvæsenet. Men i sundhedsvæsenet har vi et stort medansvar. Vi vil nedbryde de barrierer, som begrænser mulighederne for lige og let adgang til sundhed. Vi vil handle proaktivt og sammen prioritere forebyggelse, fordi borgenes sundhed er helt afgørende for det enkelte menneskes trivsel og muligheder for at forme sit liv på egne præmisser. Og vi vil forsætte vores arbejde med at skabe flere muligheder for flere fleksible løsninger, der tilpasses borgernes ønsker, behov og ressourcer. Vi mener, at det er vejen til at skabe mest mulig sundhed for alle borgerne i regionen. Mere samspil med borgerne Borgere, der rammes af sygdom, har en naturlig forventning om at blive mødt af et sundhedsvæsen, der tager afsæt i den enkeltes behov, ønsker og ressourcer. Tilsvarende er der mange pårørende, som også kan have behov for støtte. Vi ved også, at et afsæt i borgerens og de pårørendes behov og ønsker giver bedre behandlingsresultater og dermed en mere effektiv ressourceudnyttelse. Vi vil derfor skabe det nødvendige rum til et aktivt samspil med borgerne. Borgere og pårørende er helt centrale, når vi sammen udvikler nye indsatser og sundhedstiltag. I de individuelle forløb vil vi møde borgerene og deres pårørende i en respektfuld og åben dialog, hvor vi lytter, anerkender og handler ud fra deres viden og ønsker. Mere sundhed for pengene Hele sundhedsvæsenet er under stigende pres, og ressourcerne er knappe. Opgaverne skal derfor løses, hvor det er mest effektivt for samfundsøkonomien og giver mest værdi for borgerne. Vi tror på, at vi kan spille hinanden gode på nye måder og hjælpe hinanden mere, så vi kan skabe mere sundhed for de ressourcer, som vi råder over. Vi vil sætte ind på at finde de områder, hvor opgaverne kan løses mere effektivt gennem klare snitfladebeskrivelser, ved kompetenceudvikling eller ved, at vi fletter vores indsatser endnu mere sammen. 5

441 Vores principper for samarbejdet Vores visioner skal afspejles i vores handlinger. Det kræver fælles forståelse for den måde, som vi vil samarbejde på inden for det samlede sundhedsvæsen. Med afsæt i de erfaringer, som vi har fået gennem mere end 10 års samarbejde om sundhedsaftaler, har vi derfor udviklet nedenstående principper for, hvordan vi vil arbejde sammen omkring de dele af borgernes liv, som vi er fælles om. Vi er enige om, at vi tager afsæt i disse principper, når vi udfolder og konkretiserer de fokusområder, som vi vælger at arbejde med i Sundhedsaftalen. Borgerne med fra start Vi inviterer borgerne med fra start, når vi udvikler og udfolder vores fokusområder og aftaler konkrete indsatser. Deres unikke viden og perspektiv skal bidrage til, at vi fastholder fokus på at sikre værdi for borgeren. De kan udfordre vores sprog, kultur og rammer, så vi bliver bedre til at inddrage og tilrettelægge forløb på borgernes præmisser. Helhedssyn Når vi udvikler modeller for vores samarbejde, er omdrejningspunktet borgernes og især sårbare borgeres samlede behov og livssituation. Vi vil udvikle og udbrede nye organisatoriske tilgange og samarbejdsformer, når vi kan se, at det vil skabe mest værdi for borgerne og fremmer lighed i sundhed. Samme høje kvalitet Vi vil arbejde for, at alle borgere i hele regionen møder et sundhedsvæsen med ensartet og høj kvalitet i sundhedstilbuddene. Samtidig skal der være rum til udvikling af lokale løsninger, fordi der er forskelle i de udfordringer og muligheder, der er i samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og praksissektor inden for de enkelte planområder. Vi vil derfor aftale fælles kvalitetsmål og standarder, og vi åbner for, at der kan være forskel i valg af metoder og implementering. Effektiv ressourceudnyttelse Vi skal tilrettelægge opgaverne, så de placeres efter princippet om laveste effektive omkostningsniveau til gavn for borgerne fremfor traditionelle sektor- og faggrænser. Ved ændring af opgavevaretagelsen mellem kommuner, region og praksissektor skal de økonomiske konsekvenser være klarlagt. Det skal give gennemsigtighed og over tid en rimelig balance i økonomien mellem kommuner, region og praksissektor. Fælles kompetenceudvikling Udviklingen i sundhedsvæsenet og de aftaler, vi indgår i Sundhedsaftalen, stiller nye og store krav til vores medarbejderes faglige og relationelle kompetencer, men også til rekrutteringen af kommende medarbejdere. Når vi udfolder vores indsatser, skal vi have blik for, hvordan vi skaber attraktive arbejdspladser inden for det samlede sundhedsvæsen. Og vi skal have fokus på medarbejdernes behov for kompetenceudvikling. Klar opgave- og ansvarsfordeling Vi skal sikre, at det sundhedsfaglige og socialfaglige personale ved, hvem der skal gøre hvad, og hvornår. Det gælder både den organisering, vi har i dag og ved nye løsninger, der nedbryder de eksisterende organisatoriske skel. Ved flytning af opgaver laver vi samarbejdsaftaler, der blandt andet tydeligt beskriver det lægelige behandlingsansvar, ansvarsfordelingen og økonomi. Sammenhængskraft Vi skal have fokus på, at vi ved at øge kendskab til hinandens opgaver, handlemuligheder, sprog og kultur kan styrke samarbejdskultur og sammenhængskraft. Det vil være en løftestang for det fortsatte arbejde med den gode kommunikation og sikre sammenhængende patientforløb, og ikke mindst en forudsætning for at lykkes med at nedbryde siloerne. Fælles ansvar for borgernes sundhed Vi skal både have fokus på at løfte den samlede befolknings sundhed og at tilgodese særlige målgrupper, når vi udfolder fokusområder. Volumen og mulige effekter skal indgå i vores overvejelser. 6

442 Vores fokusområder Rammen for vores fokusområder Vi ser de otte nationale mål for sundhed som tydelige pejlemærker for den retning, som vi ønsker at sætte for vores samarbejde om sundhed. Vores fælles fokusområder skal derfor bidrage til at realisere de nationale målsætninger. Regeringen følger udviklingen nøje inden for målene gennem en række udvalgte indikatorer på regionalt og kommunalt niveau. Vi vil hvor det er muligt følge resultaterne af vores arbejde ud fra de indikatorer, der er fastlagt for de otte nationale mål. Nationale mål for sundhed 7