UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 Europa-Parlamentet Mødedokument A8-0046/ UDKAST TIL BETÆNKNING om mindre udviklede regioner i EU (2017/2208(INI)) Regionaludviklingsudvalget Ordfører: Michela Giuffrida RR\ docx PE v02-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING... 3 BEGRUNDELSE UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER UDTALELSE FRA FISKERIUDVALGET OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG. 32 PE v /32 RR\ docx

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om mindre udviklede regioner i EU (2017/2208(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 174, 175 og 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 103/2006 1, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde 2, der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639), der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om effekter på EU-strukturfondenes udgifter i medlemsstaterne af de budgetmæssige begrænsninger hos regionale og lokale myndigheder 3, der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag 4, der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om investering i job og vækst maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde: en evaluering af rapporten i medfør af artikel 16, stk. 3 i Regionaludviklingsudvalgets fælles bestemmelser 5, der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om større partnerengagement og større synlighed i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde 6, 1 EUT L 347 af , s EUT L 347 af , s EUT C 181 af , s Vedtagne tekster, P8_TA(2016) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0245. RR\ docx 3/32 PE v02-00

4 der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om byggesten til EU's samhørighedspolitik efter , der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser 2, der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 10. april 2017 om competitiveness in low-income and low-growth regions: the lagging regions report (om konkurrenceevnen i lavindkomst- og lavvækstregioner: rapport om de mindre udviklede regioner (SWD(2017)0132)), der henviser til forhåndsbetingelser for intelligente specialiseringsstrategier, der henviser den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, som Kommissionen offentliggjorde den 9. oktober 2017, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Fiskeriudvalget (A8-0046/2018), A. der henviser til, at den langvarige økonomiske og finansielle krise i EU har haft en negativ indvirkning på den økonomiske vækst på regionalt plan, selv om samhørighedspolitikken har bidraget med omkring en tredjedel af EU-budgettet til vækst og beskæftigelse og formindskelse af ulighederne mellem EU's regioner; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse og inden for rammerne af det europæiske semester at undersøge den regionale og nationale medfinansiering under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og dens indvirkning på de nationale underskud; B. der henviser til, at samhørighedspolitikken gennemført via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden er EU's vigtigste politik for investeringer i vækst og udvikling, er i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og tager sigte på at reducere de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem regionerne, fremme konvergens og i sidste ende forbedre livskvaliteten for de europæiske borgere; C. der henviser til, at EFRU, ESF og Samhørighedsfonden som vigtigste mål for perioden har vækst- og beskæftigelsesfremmende investeringer med henblik på at styrke arbejdsmarkedet, de regionale økonomier og det europæiske territoriale samarbejde og forbedre det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde i Unionen for i sidste ende at reducere forskelle mellem udviklingsniveauer i de enkelte regioner i Europa; D. der henviser til, at ifølge Kommissionens rapport om mindre udviklede regioner halter 47 regioner i otte medlemsstater bagefter; der henviser til, at rapporten kan føre til en 1 Vedtagne tekster, P8_TA(2017) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401. PE v /32 RR\ docx

5 bedre forståelse af kompleksiteten af de udfordringer, som mindre udviklede regioner står over for, og den bør derfor gøres offentligt tilgængelig på alle EU's officielle sprog; E. der henviser til, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle i alle mindre udviklede regioner og tegner sig for en meget stor andel af de offentlige investeringer i de fleste af dem; F. der henviser til, at mindre udviklede regioner er kendetegnet ved lavere produktivitet, beskæftigelse og skolegang end andre regioner i samme medlemsstat; G. der henviser til, at Kommissionens rapport sondrer mellem to typer af mindre udviklede regioner: "lavvækstregioner" mindre udviklede regioner og overgangsregioner, som ikke nærmede sig EU-gennemsnittet mellem 2000 og 2013 i medlemsstater med et BNP pr. indbygger i købekraftstandard (KKS) under EU-gennemsnittet i 2013, som omfatter næsten alle de mindre udviklede regioner og overgangsregioner i Grækenland, Spanien, Italien og Portugal; "lavindkomstregioner" alle regioner med et BNP pr. indbygger i købekraftstandard (KKS) på under 50 % af EU-gennemsnittet i 2013, som omfatter flere mindre udviklede regioner i Bulgarien, Ungarn, Polen og Rumænien; H. der henviser til, at lavvækstregioner til forskel fra lavindkomstregioner, hvis udviklingspotentiale generelt fastholdes lider under økonomisk stagnation, der navnlig skyldes et fald i offentlige og private investeringer; I. der henviser til, at mindre udviklede regioner i højere grad end andre regioner lider under knapheden på offentlige og private investeringer, hvilket også skyldes forpligtelserne i henhold til stabilitetspagten til at nedbringe den offentlige gæld; J. der henviser til, at mindre udviklede regioner ofte er kendetegnet ved en mangel på strukturelle reformer, hvilket mindsker virkningerne af allerede begrænsede offentlige investeringer; K. der henviser til, at mindre udviklede regioner ofte er ugunstigt stillet med hensyn offentlig transport, økonomisk og energimæssige infrastruktur og har behov for mere effektive investeringer; L. der henviser til, at Kommissionen finder, at det er nødvendigt med en tættere kobling mellem samhørighedspolitikken og de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester; M. der henviser til, at mindre udviklede regioner og navnlig lavindkomstregioner ofte er konfronteret med en afvandring af unge og kvalificeret arbejdskraft, som begge er nødvendige ressourcer for økonomisk og social revitalisering af de berørte områder, og som gør disse områder mindre attraktive, hvad angår beskæftigelse og investeringer; N. der henviser til, at definitionen af lavindkomst- og lavvækstregioner bør præciseres; O. der henviser til, at det er vigtigt at gøre slutbrugerne bekendte med lokale og regionale EU-finansierede programmer og med de opnåede resultater, uanset finansieringsniveauet i en specifik region; RR\ docx 5/32 PE v02-00

6 P. der henviser til, at god forvaltningsskik og en effektiv offentlig forvaltning er nødvendig i de mindre udviklede regioner, da dette bidrager betydeligt til at skabe betingelserne for økonomisk vækst; der henviser til, at en reduktion af de alt for mange regler og kontroller, de langvarige og komplekse procedurer og en bedre anvendelse af IKTværktøjer vil bidrage til at forbedre effektiviteten og den gode forvaltningsskik i de mindre udviklede regioner; Q. der henviser til, at i henhold til den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, er de mindre udviklede regioner placeret lavest i European Quality of Government Index (det europæiske indeks for kvaliteten af forvaltningen), hvilket betyder, at virkningerne af de offentlige investeringer er begrænsede; R. der henviser til, at pålidelige, ajourførte og udspecificerede tal og statistikker er vigtige for velunderbyggede, mere gennemsigtige, upartiske og retfærdige politiske beslutninger; S. der henviser til, at i de mindre udviklede regioner bør forhindringerne for vækst fjernes og hullerne i infrastrukturerne formindskes; T. der henviser til, at SMV'er i de mindre udviklede regioner finansieres med langt højere rentesatser og har større vanskeligheder ved at opnå lån fra banksektoren for at medfinansiere ESI-fondenes projekter; U. der henviser til, at fire ud af fem af de mindre udviklede regioner har mindst 25 % af deres befolkning i en by eller i pendlingzoner (et såkaldt funktionelt byområde), og én ud af fem af de mindre udviklede regioner har mere end 50 % af befolkningen i et funktionelt byområde; V. der henviser til, at traditionelle aktiviteter såsom ikkeindustrielt fiskeri og landbrug definerer identiteter og livsstile i de fleste kyst- og landdistrikter i mindre udviklede regioner og er af økonomisk, territorial, social og kulturel betydning; der henviser til, at der er behov for udviklingsstrategier for at forbedre evnen til at fastholde og tiltrække talenter, indføre ny teknologi og stimulere nye investeringer; 1. bifalder, at Kommissionen har fremlagt sit arbejdsdokument om konkurrenceevnen i lavindkomst- og lavvækstregioner: rapport om mindre udviklede regioner; bemærker, at rapporten indeholder en række positive løsninger til støtte for økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og jobskabelse i disse regioner; understreger endvidere, at analysen vedrørende deres konkurrenceevne yder et vigtigt bidrag til debatten om den fremtidige debat om samhørighedspolitikken; 2. bifalder gennemførelsen af pilotprojekter for mindre udviklede regioner i to regioner i Rumænien og, med støtte fra Verdensbanken, to regioner i Polen, navnlig definitionen af strategiske prioriteter og konkrete, hurtigt gennemførlige tiltag; ser frem til offentliggørelsen af resultaterne af disse initiativer; 3. understreger, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle i forbindelse med at sikre og fremme offentlige og private investeringer i alle EU's regioner, både direkte og ved at bidrage til etablering af et gunstigt miljø for investeringer; mener, at EU som helhed, med henblik på at fremme en overordnet harmonisk udvikling af Unionen, bør PE v /32 RR\ docx

7 gennemføre foranstaltninger, som styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, formindsker forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedrer situationen i de mindre udviklede regioner; 4. opfordrer Kommissionen til at definere mindre udviklede regioner på NUTS IIIniveauet, på grundlag af de generelle økonomiske og sociale betingelser, og til at målrette finansieringen af disse områder i overensstemmelse med ESI-fondenes programmeringscyklusser; 5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe skræddersyede strategier, programmer og tiltag for de forskellige mindre udviklede regioner og tage højde for tendenser og subregionale skævheder, eftersom lavindkomst- og lavvækstregionernes valgte retninger og udfordringer varierer meget afhængigt af deres specifikke forhold, og anvende intelligente specialiseringsstrategier for at fremskynde deres konvergens og sikre de bedste løsninger for jobskabelse, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling; mener, at disse strategier, programmer eller tiltag bør koordineres med EU's dagsorden for byerne, eftersom de mindre udviklede regioner ikke kun er landdistrikter; 6. understreger, at ud over den ringe udvikling af og investering i SMV'er er arbejdsløsheden stadig dramatisk høj, navnlig blandt unge, og udgør en af de alvorligste og mest presserende problemer i størstedelen af de mindre udviklede regioner; understreger den afgørende betydning af uddannelse på primær- og sekundærtrinnet og højere uddannelse, faglig efteruddannelse og videnoverførsel i bekæmpelsen af den alarmerende høje ungdomsarbejdsløshed og det store antal unge, der forlader disse regioner; påpeger betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse og øgede investeringer i forhold til behovene hos og udviklingen af SMV'er og familievirksomheder; er af den opfattelse, at inddragelsen af unge fører til bedre resultater, fordi de ofte bidrager med innovative løsninger; 7. bemærker, at tilstedeværelsen af en veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer den regionale økonomis behov, har en stærk indvirkning på arbejdsmarkedets konkurrenceevne, produktivitet og tiltrækningskraft, som derefter kan blomstre i et miljø præget af vækst og åbenhed for offentlige og private investeringer; er af den opfattelse, at der i denne forbindelse bør tages hensyn til de mindre udviklede regioners nuværende situation, navnlig den negative migrationskvote og dens negative indvirkning på beskæftigelsen; fremhæver den rolle, som landbrug og fiskeri spiller i mindre udviklede regioner, da de gennem fremme af familieejede virksomheder og beskæftigelse og af social inklusion leverer fødevarer og garanterer fødevaresikkerhed; 8. bemærker, at diversificering er blevet en nødvendighed for mange landbrugere og fiskere, især i de mindre udviklede regioner, som et middel til at skabe yderligere indtægtskilder og styrke økonomisk og miljømæssigt bæredygtige tiltag; bemærker imidlertid, at en sådan diversificering ikke på nogen måde må erstatte de mere traditionelle aktiviteter såsom bæredygtigt fiskeri; opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at støtte projekter inden for den blå økonomi og tilsvarende projekter for at hjælpe befolkningen i de mindre udviklede regioner med at udvikle miljømæssigt bæredygtige indtægtskilder; 9. håber, at gennemførelsen af Europa 2020-strategien inden for beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse samt EU's kommende langsigtede strategi og dens mål fortsat vil RR\ docx 7/32 PE v02-00

8 tage behørigt hensyn til de særlige behov i de mindre udviklede regioner, og navnlig til de vedvarende mangler i infrastrukturen og udviklingen af menneskelig kapital, med særligt fokus på antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og den negative indvirkning dette har på beskæftigelsen; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at undersøge virkningerne af en eventuel stigning i ESF's medfinansieringssats for den næste finansieringsperiode; 10. mener, at det er nødvendigt at finde den rette balance mellem strukturelle interventioner, sociale politikker og industripolitikker i programmeringen og gennemførelsen af ESI-fondene med henblik på at stimulere den økonomiske vækst, bæredygtig udvikling og jobskabelse ved at kombinere tilskud med finansielle instrumenter og tiltrække ekstra finansiel støtte, hvilket vil bidrage til at afhjælpe de tilbageværende mangler; understreger i denne forbindelse, at finansielle instrumenter med lav risiko kan være at foretrække frem for mere risikobetonede, når de økonomiske udsigter giver mulighed for det; 11. bemærker, at samhørighedspolitikken kan fungere som et værktøj til at afhjælpe mangler og ubalance i konkurrenceevnen samt makroøkonomiske skævheder mellem regioner ved at tilskynde til skabelse af et attraktivt og bæredygtigt miljø for virksomheder og borgere; understreger, at i lavvækstregioner udgør adgang til kredit, håndhævelse af kontrakter og beskyttelse af minoritetsinvesteringer vigtigste identificerede problemer, mens de største problemer i lavindkomstregioner er insolvens, elforsyning og håndhævelsen af kontrakter; 12. bemærker, at mindre udviklede regioner er under et betydeligt migrationspres; mener, at bidraget fra ESI-fondene til at tackle denne udfordring kan kun blive en succes, hvis solidaritetsprincippet også anvendes effektivt; mener, at flygtninge og migranter under international beskyttelse skal modtage passende undervisning og uddannelse med henblik på at blive integreret på arbejdsmarkedet; 13. bemærker, at mange de mindre udviklede regioners problemer, svarer til dem, der opleves i regionerne i den yderste periferi; glæder sig derfor over den strategi, som Kommissionen har foreslået i sin meddelelse: "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" 1 ; 14. mener, at demografiske og sociale kriterier, som f.eks. det regionale indeks for sociale fremskridt, og miljøindikatorer eller andre indikatorer sammen med BNP kan overvejes inden for rammerne af samhørighedspolitikken og medtages i fremtidige rapporter fra Kommissionen om mindre udviklede regioner, for at sikre at potentialet i mindre udviklede regioner udnyttes; 15. understreger de negative virkninger af den økonomiske og finansielle krise, navnlig for lavvækstregioner, hvilket har mindsket de budgetpolitiske marginer, som har ført til nedskæringer i de offentlige investeringer; understreger på den anden side betydningen af at nedbringe gælden med henblik på at eliminere budgetunderskud og skræddersy offentlige investeringer til vækstkravene; 16. mener, at samhørighedspolitikken har en positiv indvirkning med hensyn til at skabe 1 Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017, (COM(2017)0623). PE v /32 RR\ docx

9 vækst og beskæftigelse; understreger behovet for at anvende den fælles holdning om stabilitets- og vækstpagten vedrørende fleksibilitet i forbindelse med konjunkturforhold, strukturreformer og offentlige investeringer, der tager sigte på at gennemføre større strukturreformer og lignende projekter med henblik på virkeliggørelse af Europa målene; anerkender nødvendigheden af at præcisere baggrunden og anvendelsesområdet for strukturelle reformer inden for samhørighedspolitikken; bemærker imidlertid, at sådanne strukturreformer i medlemsstaterne og regionerne under støtteprogrammerne kan bidrage til at opnå et bedre resultat for investeringer under samhørighedspolitikken; 17. opfordrer til en stærkere indsats for at øge konvergensen mellem alle regioner, herunder foranstaltninger til at sikre deres modstandsdygtighed over for pludselige chok; 18. bemærker, at adgangen til kredit er sværere i mindre udviklede regioner, især i lavindkomstregioner, på grund af højere rentesatser og til en vis grad kreditinstitutionernes risikoaversion; understreger betydningen af at sikre lettere adgang til lån for at støtte SMV'er, fremme nye virksomhedsformer og vækst i mindre udviklede regioner; 19. understreger, at det er vigtigt at afsætte EU-midler for at øge disse regioners økonomiske modstandsdygtighed og samhørighed samt konkurrenceevnen, investeringer og samarbejdsmuligheder; anerkender derfor input fra lokale aktionsgrupper i udviklingen af lokale strategier; foreslår, at Kommissionen bør undersøge muligheden for at foreslå tildeling af en større andel af støtten til lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD), således at der dermed bidrages til både at takle udfordringer og opbygge kapacitet; minder om, at mindre udviklede regioner ofte har problemer med at få adgang til finansiering og støder på bureaukratiske og administrative forsinkelser, hvilket er til hinder for EU-fondenes funktion; 20. er af den opfattelse, at positive incitamenter for regionerne kan findes inden for de eksisterende rammer af de makroøkonomiske vilkår, der er pålagt af det europæiske semester; 21. tager hensyn til betydningen af sund økonomisk styring med henblik på at opnå et effektivt samlet resultat for ESI-fondene med det endelige mål at afhjælpe mangler og undgå forsinkelser; støtter i denne forbindelse behovet for at undersøge og efterfølgende gennemgå selve begrundelsen for forbindelsen mellem det europæiske semester og samhørighedspolitikken; 22. mener, at solidaritet, stærkere institutionel kapacitet, overholdelsen af princippet om god forvaltningsskik, bedre konnektivitet og digitalisering i disse regioner har en afgørende indflydelse på deres økonomiske vækst og på en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer; henleder derfor opmærksomheden på spørgsmålet om støtte til og forbedring af kvaliteten af forvaltningen og institutionerne i de berørte regioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbrede eksempler på bedste praksis om øget effektivitet i den offentlige forvaltning, eftersom en effektiv forvaltning bør være den vigtigste anbefaling til mindre udviklede regioner; 23. understreger i denne forbindelse betydningen af partnerskabsprincippet og flerniveaustyring, som skal styrkes med forbehold af nærhedsprincippet; mener, at inddragelsen af alle forvaltningsniveauer og interessenter i udformningen og RR\ docx 9/32 PE v02-00

10 gennemførelsen af strategier og konkrete programmer og tiltag rettet mod disse regioner er afgørende for at skabe en effektiv europæisk merværdi for borgerne; 24. minder om betydningen af innovation, digitalisering og forbedring af tjenesteydelser i lokalområdet (sundhedstjenester, sociale tjenester, posttjenester) og infrastruktur, således at der kan skabes et positivt miljø og et godt grundlag for at sætte skub i væksten og fremme samhørigheden i de mindre udviklede regioner; mener, at adgang til højhastighedsinternet er en forudsætning for levedygtigheden af landdistrikter og bjergområder; fremhæver potentialet i multisektorielle projekter, som fremmer økonomisk, social og territorial udvikling ved at udnytte synergier mellem europæiske fonde; 25. foreslår, at landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semesterbør være flerårig med overvågning og evaluering på mellemlang sigt, og ses som positive incitamenter til iværksættelse af strukturreformer snarere end som instrumenter, der kan hindre adgangen til investeringer under samhørighedspolitikken, med henblik på at bidrage til Unionens fælles mål; 26. mener, at foranstaltninger, som sammenkæder ESI-fondenes effektivitet med forsvarlig økonomisk styring, som beskrevet i forordning 1303/2013, bør analyseres nøje, herunder gennem inddragelse af alle interessenter; mener endvidere, at begrundelsen for ESI-fondene bør tages op til fornyet overvejelse med henblik på den næste programmeringsperiode og under hensyntagen til gennemførelsen heraf i perioden ; er af den opfattelse, at Kommissionen bør overveje tilpasninger af sammenkædningen mellem det europæiske semester og samhørighedspolitikken; foreslår i denne forbindelse et system af positive incitamenter, hvor der skabes margener i den nye flerårige finansielle ramme (FFR), der kan tjene som et rammebeløb, der kan anvendes, når medlemsstaterne overholder de landespecifikke anbefalinger og andre krav inden for rammerne af det europæiske semester; 27. finder det især nødvendigt at støtte produktive og lokale forretningsaktiviteter, der er specifikke for de mindre udviklede regioner, herunder bæredygtig turisme, den cirkulære økonomi, lokal energiomstilling, landbrug, forarbejdede varer og innovation med fokus på SMV'er; mener, at de synergier, der opstår som følge af en effektiv kombination af midler fra regionale og nationale organer samt fra EU's instrumenter ved hjælp af integrerede territoriale investeringer bør bidrage til at skabe økonomiske muligheder, navnlig for unge; 28. understreger betydningen af at udnytte alle de muligheder, som EU tilbyder til bæredygtig udvikling og vækst i disse regioner; mener, at medlemsstaterne ved udarbejdelsen af operationelle programmer og programmer vedrørende grænseoverskridende samarbejde bør tage særligt hensyn til de mindre udviklede regioner; minder derfor om, at det er vigtigt at tilskynde til anvendelse af direkte forvaltede midler og EFSI ved siden af og i samordning med de muligheder, som samhørighedspolitikken tilbyder; 29. understreger betydningen af pålidelige, ajourførte, opdelte statistikker; anmoder derfor om, at Kommissionen og Eurostat levere statistikker med størst mulig detaljeringsgrad og geografiske opdeling, således at de kan anvendes til at udvikle hensigtsmæssige samhørighedspolitikkerne, bl.a. i de mindre udviklede regioner; bifalder i denne PE v /32 RR\ docx

11 forbindelse oplysningerne i Kommissionens rapport; 30. opfordrer Kommissionen til at overveje at revidere de eksisterende forbindelser mellem samhørighedspolitik og makroøkonomisk styring, og minder om, at politikken har legitimitet, der direkte hidrører fra traktaterne, og er et af de mest synlige EU-politikker og det vigtigste udtryk for europæisk solidaritet og merværdi i alle europæiske regioner; mener, at forbindelsen mellem samhørighedspolitikken og processerne for økonomisk styring inden for rammerne af det europæiske semester skal være afbalanceret, gensidig og fokuseret på et system af positive incitamenter; støtter en større anerkendelse af den territoriale dimension, der vil kunne være til gavn for det europæiske semester; finder med henblik herpå, at det er nødvendigt med en afbalanceret tilgang til økonomisk styring og de i traktaterne fastsatte mål for samhørighedspolitikken med hensyn til økonomisk, social og territorial samhørighed samt til bæredygtig vækst, beskæftigelse og miljøbeskyttelse; 31. minder om behovet for, at alle politiske aktører anerkender samhørighedspolitikken rolle som et vigtigt instrument i den europæiske økonomiske politik til fremme af offentlige og private investeringer, der tager hensyn til regionernes territoriale, sociale og økonomiske særtræk; 32. opfordrer medlemsstaterne til, som foreslået i Kommissionens rapport, at vedtage nationale og regionale udviklingsstrategier og -programmer, der tager sigte på at støtte mindre udviklede regioner og forbedre deres administrative kapaciteter, styring og andre vigtige vækstfaktorer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at yde teknisk, faglig og praktisk bistand til medlemsstater, regioner og kommuner med henblik på at udnytte bedste praksis og støtte digitaliseringen af offentlige tjenester; 33. opfordrer til, at samhørighedspolitikken fortsat er en prioritet for EU og støttes af en ambitiøs finansiering i overensstemmelse hermed, også i lyset af presset på EU's budget, at synergierne med andre EU-midler øges, og at der tiltrækkes supplerende finansiel støtte via finansielle instrumenter i den flerårige programmeringsramme efter 2020; understreger, at europæiske værdier såsom solidaritet, som samhørighedspolitikkens er et udtryk for, ikke må undergraves; 34. minder om Parlamentets ansvar for udformningen og godkendelsen af de relevante lovgivningsmæssige rammer for den fremtidige samhørighedspolitik; fremhæver, at det er nødvendigt at bevare samhørighedspolitikkens grundlæggende rolle og mål i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF, ikke blot for at opnå konvergens, men også for at forhindre, at områder sakker bagefter; påpeger, at det er nødvendigt at strømline reglerne og sikre en passende balance mellem forenkling af politikken og en passende kontrol og samtidig reducere uforholdsmæssigt store administrative byrder; er af den opfattelse, at Kommissionen og medlemsstaterne bør overveje en udvidelse af bestemmelserne i artikel 7 i forordning (EU) 1301/2013 om EFRU ved at finansiere forbindelserne mellem byer og deres opland i de mindre udviklede regioner; 35. opfordrer Kommissionen til bedre at støtte udviklingen af innovationssystemer, som f.eks. innovationsstrategier for intelligent specialisering, og styrke samspillet mellem virksomheder, universiteter og forskningscentre i mindre udviklede regioner; understreger endvidere, at velforbundne områder er afgørende for arbejdet i forskningspartnerskaber, herunder initiativer under Det Europæiske RR\ docx 11/32 PE v02-00

12 Innovationspartnerskab, således at innovativ praksis yderligere kan styrke den bæredygtige udvikling af landbruget og de tilknyttede erhverv samt væksten i de mindre udviklede regioner; 36. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaternes regeringer samt de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne. PE v /32 RR\ docx

13 BEGRUNDELSE Kommissæren med ansvar for regionalpolitik, Corina Crețu, igangsatte i juni 2015 et initiativ for at undersøge, hvilke faktorer der begrænser vækst og investeringer i lavindkomst- og lavvækstregioner (såkaldte mindre udviklede regioner). Formålet med denne betænkning er at finde frem til mulige løsninger med henblik på at fremme væksten og øge indtægterne i disse regioner. Den fokuserer på 47 regioner i otte medlemsstater, herunder: lavvækstregioner: regioner med et BNP, der ligger tæt på EU-gennemsnittet, men uden vækst, hvilket er tilfældet i Italien, Spanien, Grækenland og Portugal, og lavindkomstregioner: regioner med et BNP, der stadigt er meget lavt, men med et meget opmuntrende stigende tendens. I disse regioner, som i udgangspunktet var betydeligt mindre udviklede end de andre, opnår samhørighedspolitikken særdeles gode resultater (det drejer sig om regioner i Bulgarien, Ungarn, Polen og Rumænien). Baggrund De makroøkonomiske rammer har en væsentlig indflydelse på den regionale vækst. De makroøkonomiske ubalancer, som krisen har forårsaget, risikerer at undergrave de bestræbelser, som er blevet udfoldet gennem to årtier med samhørighedspolitikken, navnlig i lavvækstregioner, hvor den bekymrende høje offentlige og private gæld udgør en hæmsko for udvikling. De mindre udviklede regioner er kendetegnet ved lavere niveauer for produktivitet, skolegang og beskæftigelse. Stivheder på arbejdsmarkedet og et erhvervsklima med ringe dynamik indvirker negativt på deres økonomier. Regionale innovationssystemer, som ikke er tilstrækkeligt udviklede, manglende kvalifikationer og institutionernes ringe kvalitet udgør en trussel for disse regioners vækstpotentiale. I lavindkomstregioner er befolkningstallet støt faldende, hvilket især skyldes, at navnlig unge og kvalificerede arbejdstagere migrerer til regioner med en højere beskæftigelsesmæssig tiltrækningskraft. Offentlige og private investeringer har især været dalende i lavvækstregioner. Kommissionen søger efter mulige løsninger, herunder forbedring af forbindelserne mellem virksomheder og mellem virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner, investeringer i infrastruktur og uddannelse, forbedrede forbindelser mellem byer og omliggende områder samt flere investeringer i offentlige institutioner med henblik på at forbedre den offentlige forvaltnings effektivitet og produktivitet og styrke forbindelsen mellem det europæiske semester og samhørighedspolitikken ved at identificere RR\ docx 13/32 PE v02-00

14 investeringsområder. Betænkningen Ordføreren mener, at Kommissionens rapport giver stof til eftertanke og dybere overvejelser med fokus på den manglende effektivitet af ufleksible arbejdsmarkeder, hvor kollektive forhandlinger er reglen. Efter ordførerens mening består det egentlige problem i at fastlægge forholdet mellem samhørighedspolitikken og den europæiske økonomiske politik. Betænkningen behandler dette problem på tre hovedområder: Offentlig gæld og økonomisk vækst Kommissionen anfører, at den offentlige gæld udgør en hindring for vækst og dermed for, at samhørighedspolitikken kan fungere hensigtsmæssigt. Den kæder i sin rapport samhørighedspolitikken direkte sammen med den offentlige gæld, idet den hævder, at den offentlige gæld svækker strukturfondenes evne til at skabe udvikling og vækst. Stabilitetspagtens forpligtelser til at nedbringe den offentlige gæld indskrænker ifølge ordføreren mulighederne for offentlige investeringer, og de mindre udviklede regioner, der er mest afhængige af disse ressourcer, rammes hårdere end andre regioner heraf. Ordføreren påpeger, at det snarere end den nationale offentlige gæld er de budgetmæssige begrænsninger, der bremser investeringer inden for rammerne af samhørighedspolitikken. Med henblik på at sikre, at samhørighedspolitikken skaber vækst og beskæftigelse, er det derfor vigtigt at frigøre medfinansieringen fra de budgetmæssige begrænsninger, som er pålagt i henhold til stabilitetspagten. Forholdet mellem samhørighedspolitikken og den økonomiske politik Ifølge ordføreren er det nødvendigt at revidere mekanismen for makroøkonomisk konditionalitet for at undgå, at investeringer bringes i fare i netop de områder, som slås med de største strukturelle problemer. Frem for at respektere makroøkonomiske parametre bør enhver konditionalitet i samhørighedspolitikken og andre EU-politikker have fokus på respekten for grundlæggende værdier og sameksistens. Ordføreren bemærker, at den makroøkonomiske konditionalitet fortsat bør tages i betragtning som et parameter for iværksættelsen af samhørighedspolitiske foranstaltninger, men på positiv og konstruktiv vis med henblik på at tilskynde til og stimulere reformer. Samhørighedspolitikken og det europæiske semester Ordføreren henviser til, at Kommissionen ønsker en tættere forbindelse mellem samhørighedspolitikken og de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester, men ikke angiver, hvordan dette skal realiseres. Henstillingerne bør ikke udgøre en PE v /32 RR\ docx

15 hindring for regionerne, men tværtimod stimulere og støtte dem. Eftersom der navnlig for så vidt angår lavvækstregioner er behov for at iværksætte strukturelle reformer, bør henstillingerne være flerårige. RR\ docx 15/32 PE v02-00

16 UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER til Regionaludviklingsudvalget om tilbagestående regioner i EU (2017/2208(INI)) Ordfører for udtalelse: Viorica Dăncilă FORSLAG Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager: A. der henviser til, at der er behov for at sikre kontinuitet i den form for investering, der foretages på nuværende tidspunkt under den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, som er et vigtigt finansieringsinstrument til at sætte skub i den økonomiske vækst, fremme konkurrenceevne, innovation og beskæftigelse i tilbagestående regioners landdistrikter og bjergområder og sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne; der henviser til, at den anden søjle også tilvejebringer økonomiske incitamenter til at investere i landdistrikterne med henblik på at imødekomme specifikke territoriale behov; der henviser til, at disse økonomiske incitamenter desuden bidrager til virkeliggørelsen af de tværgående mål for miljøbeskyttelse og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; der henviser til, at den første søjle tilvejebringer incitamenter for og støtter landbrugs- og landbrugsøkologisk praksis, som både hjælper miljøet og tilskynder mennesker, bl.a. unge landbrugere, til at drive landbrug; B. der henviser til, at landbrug udgør en betydeligt højere andel af beskæftigelsen i både lavindkomst- og lavvækstregioner end gennemsnittet for EU-28; der henviser til, at denne andel er fem gange højere i lavindkomstregioner og 2,6 gange højere i lavvækstregioner; C. der henviser til, at rapporten om tilbagestående regioner i vidt omfang vedrører perioden med en opdatering af data for 2014 eller 2015, men at der heri ikke tages højde for landbrugssektoren; PE v /32 RR\ docx

17 D. der henviser til, at en svag politisk prioritering og få investeringer, utilstrækkelig fysisk og digital infrastruktur, lav konnektivitet, mangel på e-tjenester, en ofte utilstrækkelig institutionel kapacitet eller mangel på lokale offentlige tjenester, mangel på kvalifikationer og stigende gældsniveauer i landdistrikter og landbrugssamfund alle udgør væsentlige hindringer for en vellykket udvikling af levedygtige og selvforsynende virksomheder og lokalsamfund i landdistrikterne, hvilket presser mange unge mennesker til at forlade landdistrikterne og rejse væk, hvorved manglen på kvalificeret arbejdskraft forværres, og regionens fremtidsudsigter bringes i fare; E. der henviser til, at i visse lavindkomstregioner i EU udgør problemet med land grabbing og koncentration af jord en væsentlig hindring for at hjælpe regionerne med at skabe udvikling og vækst; F. der henviser til, at et af de største og mest komplekse problemer i EU er forbedringen af situationen i landdistrikterne, som kunne håndteres ved hjælp af en intelligent tilgang; G. der henviser til, at kønsspørgsmål som regel behandles inden for "bløde" snarere end inden for "hårde" politikområder såsom regionalpolitikken, der modtager mere økonomisk støtte; 1. er af den opfattelse, at landbrug, landbrugsfødevaresektoren og iværksætteri i landdistrikterne udgør en del af løsningen for at fremme bæredygtig vækst og revitalisere landdistrikterne, fremme familievirksomheder og skabe nye arbejdspladser på en måde, der letter en bred social inklusion uden forskelsbehandling, og har vist sig at være fremragende redskaber til at bekæmpe fattigdom og uligheder og til at øge indtægterne i tilbagestående regioner, mens de samtidig bidrager til at sikre en bæredygtig bevarelse af landskabet, fremmer økosystemtjenester og bekæmper affolkningen af landdistrikterne og reduktionen af tilgængelige offentlige tjenester; understreger den strategiske rolle, landbruget spiller i tilbagestående regioner ved at levere fødevarer og ved at garantere fødevaresikkerheden i disse regioner; 2. mener, at der skal lægges særlig vægt på problemet med affolkning af landdistrikterne, herunder at de unge flytter væk, da de er en nødvendig ressource for økonomisk og social genopretning af de berørte områder; 3. bemærker, at landdistrikterne ikke kun er områder, hvor landbrugere arbejder, og fødevarer dyrkes, men at millioner af europæere lever i landdistrikterne i lokalsamfund med stadig færre muligheder; 4. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at investere i uddannelse med henblik på at tiltrække og fastholde menneskelige ressourcer af høj kvalitet i tilbagestående landbrugsregioner; 5. understreger, at det er vigtigt at afsætte midler til udvikling af landdistrikterne for at øge disse områders økonomiske modstandsdygtighed og territoriale samhørighed samt deres konkurrenceevne gennem skræddersyede projekter baseret på en bottom-up-tilgang, investeringer, samarbejdsmuligheder og udvikling af infrastruktur; anerkender derfor, at input fra lokale aktionsgrupper er vigtigt i forbindelse med udviklingen af lokale strategier, støtte af berørte aktørers netværk og vurderingen og godkendelsen af individuelle Leader-projekter, og opfordrer derfor til, at der afsættes en større andel af RR\ docx 17/32 PE v02-00

18 støtten til lokaludvikling styret af lokalsamfundet, som vil bidrage til både at tackle udfordringer og opbygge kapacitet; understreger vigtigheden af vidensoverførsel og at sikre nemmere adgang til landbrugsinnovationer i tilbagestående regioner; bemærker, at unge menneskers inddragelse i landsbrugsmæssige aktiviteter medfører bedre resultater, da de unge bidrager med innovative løsninger og indførelse af de nyeste teknologier i landbruget; 6. understreger, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelige midler til EU's regionaludvikling for perioden efter 2020 for at imødekomme disse regioners behov, idet der først og fremmes tages hensyn til vækstpotentialet inden for landbrug, samtidig med at der erindres om behovet for fortsat finansiering til alle EU-regioner, eftersom virkningerne af globalisering, klimaændringer og den industrielle overgangsproces ikke kun mærkes i mindre udviklede områder, som præsenteret i Europa-Kommissionens 7. samhørighedsrapport, men også i betydelig grad påvirker bl.a. tyndt befolkede områder; erkender den vigtige rolle, som betalingsordningerne under den første søjle spiller, især i tilbagestående regioner, og opfordrer derfor til at bibeholde disse så tæt som muligt på niveauerne i den nuværende fælles landbrugspolitik; 7. understreger, at finansieringen til udvikling af landdistrikterne og af den fælles landbrugspolitik ikke må sættes over styr, selv om der er pres på EU's budget; fremhæver, at brexit vil have konsekvenser for alle medlemsstaterne og kan have en negativ indvirkning på landdistrikterne; opfordrer til, at disse regioner udpeges og støttes; 8. understreger behovet for større fleksibilitet i forvaltningen af midler til udvikling af landdistrikterne og påpeger betydningen af at friholde finansieringen til landbruget fra de budgetmæssige begrænsninger; 9. understreger, at omfattende og veltilrettelagte udviklingsstrategier er nødvendige ikke kun for at håndtere nogle af de grundlæggende problemer i tilbagestående landbrugsregioner, men også for at fremme deres evne til at anvende ny teknologi, fastholde og tiltrække talenter samt skabe og stimulere nye investeringer; 10. mener, at en af de største udfordringer for tilbagestående regioner består i at øge produktiviteten og beskæftigelsen i landbrugssektoren; 11. understreger betydningen af de synergieffekter, der kan opstå, når landbruget tegner sig for en stor, men faldende andel af den samlede beskæftigelse i tilbagestående regioner, med udsigten til at kunne skabe et solidt grundlag for udviklingen af traditionelle kvalitetsprodukter såsom produkter med geografisk betegnelser, bjergprodukter eller lokale specialiteter, og fremme af fødevaresikkerhed og miljømæssig bæredygtighed; bemærker ligeledes potentialet for udvikling af turistaktiviteter, navnlig turisme i landdistrikter og bondegårdsferie; fremhæver Parlamentets opfordring i 2015 til at udvide beskyttelsen af geografiske betegnelser i hele EU til ikke-landbrugsprodukter; er af den opfattelse, at en sådan udvidelse ville kunne fremme udviklingen i alle landdistrikter i EU ved at skabe merværdi for traditionelle produkter og skabe arbejdspladser i landdistrikterne; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag om udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser til ikkelandbrugsprodukter; PE v /32 RR\ docx

19 12. fremhæver betydningen af at støtte lokale initiativer med henblik på fremstilling, markedsføring, distribution og forbrug af lokale produkter samt lokal handel; 13. minder om betydningen af innovation, tilpasset digitalisering og forbedring af tjenesteydelser i lokalområdet (sundhedstjenester, sociale tjenester, posttjenester) og infrastruktur, som kan skabe et positivt miljø og et godt grundlag for at sætte skub i væksten og fremme samhørigheden i tilbagestående regioner; understreger, at god infrastruktur, navnlig levering af højhastighedsinternetforbindelser, er en forudsætning for landområdernes levedygtighed, kan være med til at modvirke affolkningen af landdistrikterne og kan bidrage til at tiltrække den højtkvalificerede arbejdsstyrke, der er nødvendig for at opnå vækst i disse områder; minder om, at uddannelse og undervisning er essentielle værktøjer i udviklingen, som kan fremmes yderligere gennem internetsammenkobling; glæder sig over Kommissionens oplæg om landbrugets fremtid, som foreslår mere fokus på investeringer i den cirkulære økonom og bioøkonomien, der har et betydeligt jobskabelsespotentiale, og udviklingen af initiativet om "intelligente landsbyer" gennem støtte til lokalsamfundene med henblik på digitalisering og udvikling af tjenesteydelsesinfrastruktur; 14. fremhæver modellen med socialt landbrug og dens potentiale til at forbinde mennesker i landdistrikterne og især bringe landbruget tættere på borgerne; mener, at denne model er et vigtigt redskab, der tilbyder en række terapeutiske tjenester til lokalsamfundet, samtidig med at den forbinder landbrugerne med det bredere lokalsamfund; 15. bemærker, at en fuldkommen gennemførelse af innovative projekter såsom initiativet "intelligente landsbyer" i høj grad beror på øget konnektivitet samt uddannelse; opfordrer indtrængende til, at der tages yderligere skridt til at standse affolkningen af landdistrikterne, til at fremme familielandbrug og til at fremme bedre miljøforvaltning, social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse med en intelligent tilgang; 16. bemærker, at det i sig selv har en værdi at fremme en ændring af de traditionelle kønsroller, så kvinder i højere grad også kan drage nytte af regionaludviklingen, og at en sådan ændring desuden kan styrke konkurrenceevnen inden for handel og industri, særligt i tilbagestående regioner; 17. glæder sig over Kommissionens prioritering af generationsfornyelse i forbindelse med den næste reform af den fælles landbrugspolitik; mener, at denne prioritet vil bidrage til bæredygtigheden af landdistrikterne i EU; 18. bemærker, at diversificering er blevet en nødvendighed for mange landbrugere, især i tilbagestående regioner, for at skabe yderligere indtægtskilder; 19. understreger, at områder med gode forbindelser, der prioriterer og forbedrer forbindelserne til landdistrikter, er afgørende for arbejdet i forskningspartnerskaber, herunder initiativer under Det Europæiske Innovationspartnerskab, således at innovativ praksis i højere grad kan styrke den bæredygtige udvikling af landbruget og de tilknyttede erhverv samt væksten i tilbagestående regioners landdistrikter; mener, at det i denne henseende er mest relevant at tilskynde til samarbejde mellem EU-regioner på NUTS 2-niveau; 20. understreger nytten af den territoriale tilgang, som sikrer tilstrækkelig infrastruktur og RR\ docx 19/32 PE v02-00

20 social kapital i hver region; understreger behovet for at tilvejebringe tjenester såsom faglig rådgivning, finansiel rådgivning og rådgivning om bedriftsforvaltning i landdistrikterne for at lette det pres, som landbrugsvirksomhed skaber; gentager, at det er vigtigt at tilbyde offentlige tjenester såsom uddannelse, erhvervsuddannelse, sundhedspleje, offentlige sociale ydelser, offentlig transport og offentlige posttjenester for at bevare disse områder; opfordrer medlemsstaterne til at overveje muligheden for at bistå lokalsamfundene i de tilbagestående regioner med relevante redskaber, der skaber lukkede produktionskredsløb og bidrager til, at de værdiskabende processer forbliver forankret i disse regioner, og dermed skaber en dynamisk økonomi, som kan vende tendensen til affolkning af landdistrikterne; 21. opfordrer Kommissionen til at sikre, at medfinansiering fra de europæiske struktur- og investeringsfonde holdes uden for stabilitets- og vækstpagtens budgetmæssige begrænsninger. PE v /32 RR\ docx

21 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG Dato for vedtagelse Resultat af den endelige afstemning +: : 0: Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer Til stede ved den endelige afstemning stedfortrædere Til stede ved den endelige afstemning stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo Franc Bogovič, Stefan Eck, Jens Gieseke, Maria Heubuch, Karin Kadenbach, Momchil Nekov, Sofia Ribeiro, Annie Schreijer-Pierik, Hannu Takkula, Tom Vandenkendelaere, Thomas Waitz Stanisław Ożóg RR\ docx 21/32 PE v02-00

22 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG 37 + PPE S&D ECR ALDE GUE/NGL Verts/ALE EFDD Franc Bogovič, Daniel Buda, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Jens Gieseke, Esther Herranz García, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Sofia Ribeiro, Annie Schreijer-Pierik, Czesław Adam Siekierski, Tom Vandenkendelaere Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean- Paul Denanot, Karin Kadenbach, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella Richard Ashworth, Jørn Dohrmann, Zbigniew Kuźmiuk, James Nicholson, Stanisław Ożóg Ivan Jakovčić, Ulrike Müller, Hannu Takkula Stefan Eck, Luke Ming Flanagan José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė Marco Zullo 1 - EFDD John Stuart Agnew 2 0 ENF Philippe Loiseau, Laurenţiu Rebega Tegnforklaring: + : for - : imod 0 : hverken/eller PE v /32 RR\ docx

23 UDTALELSE FRA FISKERIUDVALGET til Regionaludviklingsudvalget om tilbagestående regioner i EU (2017/2208(INI)) Ordfører for udtalelse: Nicola Caputo FORSLAG Fiskeriudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager: der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om innovation og diversificering af det ikke-industrielle kystfiskeri i fiskeriafhængige områder 1, der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om den fiskerirelaterede turismes rolle i diversificeringen af fiskeriet 2, der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF 3, der henviser til forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik 4, der henviser til forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter 5, der henviser til forordning (EU) nr. 508/2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) 6, A. der henviser til, at fiskeri, navnlig småfiskeri og ikkeindustrielt fiskeri, er en traditionel aktivitet, som via sin særlige karakter er bestemmende for befolkningens identitet og 1 Vedtagne tekster, P8_TA(2016) Vedtagne tekster, P8_TA(2017) Vedtagne tekster, P8_TA(2017) EUT L , s EUT L 354 af , s EUT L 149 af , s. 1. RR\ docx 23/32 PE v02-00