Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget kl. 14:00 Brovst Rådhus, Kantinen Jammerbugt Kommune

2 Social- og Sundhedsudvalget Punkter på åbent møde: 97. Orientering til Handicapråd og Ældreråd Godkendelse af Rammeaftale mellem Region Nordjylland og Jammerbugt Kommune Køkkenområdet- den økonomiske situation Godkendelse af revisionsberetning nr. 4 vedr. de sociale, beskæftigelsesmæssige- og sundhedsmæssige områder Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra Forvaltningen 13 Punkter på lukket møde: 103. Anke over afgørelse vedr. hjælp/fratagelse af tidligere bevilget hjælp 104. Retningslinjer for hjemmeplejere og hjemmesygeplejersker Afbud: Eva Rytter Andersen (A) Susanne Hjorth Hansen (A)

3 Social- og Sundhedsudvalget Orientering til Handicapråd og Ældreråd / Jane Hvas Beslutningstema Orientering til Handicapråd og Ældreråd. Sagsbeskrivelse Der er følgende punkter til drøftelse: 1. Orientering om budget Eventuelt Retsgrundlag - Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering - Indstilling Socialdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget, den Der var mødt repræsentation fra både Ældreråd og Handicapråd. Der blev orienteret om budgetarbejdet og forslaget til 1. behandlingsforslaget for budget Vilkårene blev drøftet og under evt. blev der talt om / drøftet flg. indsendt af Ældrerådet: Ældrerådets punkter til dagsordenen: 1. Undersøgelse af småtspisende ældre: Hvor mange? - hvad gøres der? Der er ikke lavet nogen specifik undersøgelse, men medarbejderne er med deres faglige kompetencer opmærksomme og reagerer, når der er behov herfor. De forskellige produktionsformer i kommunens køkkener vurderes ikke umiddelbart at have indflydelse på den enkeltes ernæringstilstand. 2. Det beløb, som beboerne på plejehjemmene/plejecentrene betaler om måneden til underholdning/oplevelser, kan det bruges til kaffe og brød til plejehjemmenes/plejecentrenes vennekreds? - Det er frivilligt arbejde, som aflaster de ansatte. Ja, det kan det. Det er Bruger-pårørenderådene, som på det enkelte plejehjem/ institution beslutter, hvordan midlerne på plejehjem/ institution

4 Social- og Sundhedsudvalget anvendes. 3. Status på organiseringen i hjemmeplejen, samt tildeling af hjælp. Ændring af organiseringen sket pr. 1. januar 2009, som vedtaget - der arbejdes målrettet med de nødvendige omlæg ninger. 4. Kronisk syge. Efterspørgsel af pårørendepolitik, jvf. 84 i Serviceloven. Der udtrykkes ønske fra Ældrerådet om udarbejdelse af en pårørendepolitik i forhold til kronisk syge - 84 i Serviceloven benyttes allerede i forbindelse med aflastning af pårørende til kronisk/ alvorligt syge. Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter arbejder med emnet. 5. Pedel på aktivitetscentrene - stole/borde, evt. hjælp fra medarbejdere i jobtræning. Der lyttes - men en løsing på problemet kan ikke loves 6. Mad & måltidsservice. Der arbejdes på at bringe opgaven i udbud - senest blev der i går afholdt et møde med repræsentanter for Bruger- pårørenderådene m.h.p. deres ønsker. 7. Fysioterapeut på Hune plejecenter. Der er ikke ansat fysioterapeuter på Hune Plejecenter - der er indledt dialog med kommunens praksiskoordinator om emnet 8. Rådighedsbeløb til beboere på plejecentre. Der er enighed om, at der skal udarbejdes en redegørelse 9. Dato for næste dialogmøde? I løbet af foråret med det nye Social- og Sundhedsudvalg. 10. Retningslinier omkring medicihåndtering Status tages med på næste møde i Handicaprådet Fraværende: Tilbage til toppen

5 Social- og Sundhedsudvalget Godkendelse af Rammeaftale mellem Region Nordjylland og Jammerbugt Kommune / Lone Engberg Beslutningstema Rammeaftalerne 2010 på socialog specialundervisningsområdet skal indgås inden den 15. oktober Rammeaftalerne er et værktøj til koordinering af udbud og efterspørgsel af pladser, beskrivelse af udviklingstiltag, indhold i de enkelte tilbud, sikring af udnyttelse af de økonomiske ressourcer, samt retningslinjer og principper for takstberegning og betalingsmodeller. Aftalerne skal endvidere sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Sagsfremstilling Hovedformålet med rammeaftalerne er at sikre det nødvendige udbud af pladser i Region Nordjylland inden for de specialiserede områder på det såkaldte kan-område, samt indgå aftale mellem kommunerne og Regionen om driftsherreopgaven for de enkelte institutioner. Udkastet til Rammeaftaler for 2010 består af to aftaler: en rammeaftale på socialområdet samt en rammeaftale på specialundervisningsområdet. De to udkast blev 1. september 2009 behandlet i Kontaktudvalget, der anbefaler en godkendelse af de to fremsendte udkast i de respektive kommunalbestyrelser. Grundlaget for udkastene til Rammeaftaler for 2010 er de tilsvarende rammeaftaler for Udbud og efterspørgsel af tilbud er i Rammeaftalerne for 2010 vurderet på baggrund af de kommunale redegørelser samt de kommunale driftsherreindberetninger fra foråret Endelig er en række af de mest centrale udviklingstendenser og behov drøftet mellem Region Nordjylland og kommunerne på en temadag den 11. marts De væsentligste justeringer af Rammeaftalerne for 2010 gennemgås nedenfor. Tilbudsviften i Nordjylland De væsentligste justeringer i 2010 Generelt har kommunerne i de kommunale redegørelser indmeldt forventninger til en stigning i behovet for tilbud til målgrupperne handicappede børn og unge. Der er især stigende behov for tilbud til børn

6 Social- og Sundhedsudvalget med ADHD, autisme, tourette og tilsvarende lidelser. Ligeledes er der et stigende behov for aflastningspladser. Endvidere er der i forhold til målgruppen psykisk handicappede voksne indmeldt en vis stigning i efterspørgslen. Kommunerne forventer dog generelt selv at kunne imødekomme behovet efter pladser. I forhold til fysisk handicappede voksne, melder nogle kommuner ind om en vis stigning i efterspørgselen efter pladser til målgruppen. Også på dette område forventer kommunerne at kunne løse opgaven i eget regi. De kommunale redegørelser på misbrugsområdet foranlediger, at der fra medio 2009 pågår en dialog mellem de 3 himmerlandske kommuner og Region Nordjylland i forhold til den fremtidige opgavevaretagelse. Kommunerne melder ligeledes ind om et generelt behov for afrusningspladser, behov for tilbud til borgere med dobbeltdiagnose og endelig behov for unge-tilbud. Helt generelt melder flere kommuner ind om forventede eller allerede igangværende analyser af behov for tilbud til egne borgere og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger inden for flere målgrupper. Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud mellem Regionerne har resulteret i forventninger om uændret forbrug. På specialundervisningsområdet har Børne- og Kulturudvalget i Jammerbugt Kommunen besluttet at hjemtage følgende 4 ydelsespakker til udførelse i kommunalt regi fra 1. januar 2010 (dette er af specialsektoren i regionen bekræftet i brev af ): 2.q.2.b Læseobservation af skolebørn udredning 2.t.2 Dysfonologigruppe skolebørn 2.t.1 Dysfonologigruppe småbørn 2.s.1 Specialgrupper individuelt tilbud ½ år I forhold til de øvrige ydelsespakker er der i 2010 en forventning om et uændret forbrug i forhold til niveauet fra Fokusområder og faglige netværk i 2009 Den Administrative Styregruppe drøftede på sin temadag den 18. juni 2008 de hidtidige erfaringer med fokusområderne og netværksgrupperne. Til Rammeaftalerne for 2009 anbefalede styregruppen, at de hidtidige erfaringer fra netværksarbejdet blev evalueret. I 2009 har der inden for socialområdet været udpeget to fokusområder, henholdsvis psykisk handicappede og evaluering af faglige netværk: Psykisk handicappede o ADHD udviklingen af gruppen årige og de udadreagerende (Aalborg kommune/fagligt netværk for autisme)

7 Social- og Sundhedsudvalget I forbindelse med undersøgelsen af dette fokusområde blev der sendt spørgeskemaer ud til alle de nordjyske kommuner og regionen for at få afdækket målgruppens størrelse, sammensætning, eksisterende tilbud og hvilke behov, der er for tilbud til målgruppen. Desværre kom der ikke svar fra alle kommuner, hvilket efterlod det faglige netværk med en ufuldstændig undersøgelse. Netværket var af denne grund ikke i stand til at tegne et dækkende billede af, hvor stort et antal nordjyske borgere der har ADHD samt hvilke tilbud der efterspørges til denne målgruppe. Grundet det mangelfulde materiale fandt kommunerne og Regionen et behov for at lade arbejdet med dette fokusområde fortsætte næste år. Evaluering af faglige netværk (Region Nordjylland) Der er i foråret 2009 blevet foretaget en evaluering af de 12 faglige netværk, hvor målet har været at belyse deres hidtidige erfaringer og virke, samt afdække muligheden for forbedringer. Evalueringen er gennemført af COWI i samarbejde med Regionen. Evalueringen affødte en række anbefalinger, og bibragte således et afsæt for fremtidig udvikling af de faglige netværk. Kommunerne og Regionen fandt derfor et behov for at fortsætte arbejdet med de faglige netværk og lod derfor fokusområdet fortsætte. Arbejdsgruppen skal i 2009 se nærmere på følgende områder: Sammenlægning af arbejdsgrupper og netværk forankre fokusområder i faglige netværk. Færre og veldefinerede netværk, som skal arbejde med tydelige kommissorier Netværkene aktivere og deaktive Frivillighed vs. tvang Arbejdsgruppens forslag fremlægges for koordineringsgrupperne i løbet af efteråret 2009 og behandles af den administrative styregruppe ultimo Fokusområder 2010 Kontaktudvalget har blandt andet på baggrund af de kommunale redegørelser og anbefalinger fra den administrative styregruppe besluttet at anbefale nedenstående fokusområde for 2010 indenfor socialområdet. Psykiatriområdet Kontaktudvalget har på møde d. 19. juni 2009 besluttet, at der i efteråret 2009 nedsættes en gruppe bestående af kommunale og regionale direktører for nærmere afklaring og specificering af fokusområdet. Herudover fortsættes fokusarbejdet med Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år på specialundervisningsområdet.

8 Social- og Sundhedsudvalget Takster 2010 I forbindelse med rammeaftalen er der indgået aftale om Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller og Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser som en integreret del af rammeaftalerne. Den Administrative Styregruppe har på møde den 19. juni 2009 behandlet de to bilag til rammeaftaler, med beslutning om at godkende takstaftalen og vejledningen. Mens Rammeaftalen indeholder de specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser, fastsætter de Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller (takstaftalen) principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Der gøres opmærksom på, at Kontaktudvalget, på deres møde d. 1. september 2009, aftalte en generel 5% takstnedsættelse i relation til det stigende kommunale udgiftspres. Det betyder i praksis, at alle de takster, der indgår i bilagsmaterialet, skal genberegnes og tilrettes inden den endelig offentliggørelse af rammeaftalerne ultimo oktober. Retsgrundlag Serviceloven Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering De to udkast til rammeaftaler er fremsendt til høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling Socialdirektøren og Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Børne- Kulturudvalget indstiller de fremsendte udkast til rammeaftaler for 2010 til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Bilag: Bilag til rammeaftale Fælles retningslinjer for takstberegning og betalingsmodeller Bilag til rammeaftale Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser Udkast til rammeaftale socialområdet Udkast til rammeaftale specialundervisningsområdet

9 Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

10 Social- og Sundhedsudvalget Køkkenområdet- den økonomiske situation Beslutningstema Køkkenområdet den økonomiske situation Sagsfremstilling Der er for Mad- og Måltidsservice til 2009 budgetteret med besparelse på baggrund af forventede effektiviseringer og senere forudsætning om tidlig implementering i samlet køkken med i alt kr Forudsætningerne for dette var etablering af storkøkken. Denne mulighed er udskudt indtil videre, idet Mad- og Måltidsservices opgaver er vedtaget at sættes i udbud i løbet af efteråret I forsommeren 2009 vurderede ledelsen af Mad- og Måltidsservice, er der var mulighed for at opnå en besparelse ved at lukke køkkenerne i V. Hjermitslev og Saltum, og flytte medarbejderne til køkkenet i Pandrup. Besparelserne kunne indhentes ved undladelse af at besætte en vakant stilling (stordriftsfordel), Der skulle ikke så mange medarbejdere på arbejde i weekends, hvorved der kunne spares weekendtillæg. Endelig blev der mulighed for intern vikar til afløsning også konsekvens af stordriftsfordel. I alt skønnedes det muligt, at reducere driftsomkostningerne med , hvorved en del af budgetforudsætningerne trods alt kunne opfyldes. Inden sommerferien vedtog Kommunalbestyrelsen, at denne beslutning skulle ændres, idet køkkenerne i V. Hjermitslev og Saltum ønskes fortsat åbne. Det er tilkendegivet, at der er et politisk ønske om at bemandingen af de 2 køkkener skulle være gældende alle ugens 7 dage, som konsekvens af beslutningen på Kommunalbestyrelsesmødet d. 25. juni Konsekvensen heraf er, at det herefter ikke vil være muligt, at gennemføre nogen besparelse i Mad- og Måltidsservice i indeværende år.. Retsgrundlag Ingen bemærkninger Økonomi og finansiering Som ovenfor nævnt er der ikke i den nuværende situation mulighed for at hente den i Kommunalbestyrelsen vedtagne besparelse på kr , hvilket betyder, at der er behov for en tillægsbevilling på området, hvis samlede skattefinansierede økonomi udgør kr.

11 Social- og Sundhedsudvalget Høring/borger- og brugerinvolvering Ingen bemærkninger Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter den økonomiske situation på området. Social- og Sundhedsudvalget, den Sagen ønskes belyst i forbindelse med den næste budgetopfølgning. Fraværende: Tilbage til toppen

12 Social- og Sundhedsudvalget Godkendelse af revisionsberetning nr. 4 vedr. de sociale, beskæftigelsesmæssige- og sundhedsmæssige områder / Palle Hansen Beslutningstema Godkendelse af beretning nr. 4 om revision af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra Staten vedr. regnskabsåret Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommunes revision Ernst & Young, har fremsendt beretning på baggrund af revision for de sociale områder. Det er revisionens samlede konklusion, at sagsbehandlingen og den daglige administration af de sociale og beskæftigelsesmæssige områder i Jammerbugt Kommune som helhed har været varetaget på en hensigtsmæssig og betryggende måde i regnskabsåret Revisionens bemærker dog samtidig at der er konstateret en del enkeltstående fejl, men at antallet af væsentlige fejl er betydeligt lavere end i regnskabsåret Endvidere konstateres at der som anbefalet af Revisionen i beretningen for 2007 er iværksat ledelsesmæssige aktiviteter der sikrer en opstramning og præcisering af eksisterende administrationsgrundlag. Revisionen konkluderer på den baggrund, at deres gennemgang ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger, som Tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om. Specifikke bemærkninger vedr. børne- og familieområdet I forhold til børne- og familieområdet er der foretaget revision af 10 personsager, hvori der er bevilliget ydelser efter Servicelovens bestemmelser i 41 og 42. Der er konstateret fejl i 4 af disse. Revisionen anbefaler, at der udarbejdes interne retningslinier for kontrol af uddata fra lønsystemet. Forvaltningen er enig i revisionens anbefalinger, og vil i samarbejde med Løn & Personale få udarbejdet de anbefalede retningslinier. Specifikke bemærkninger vedr. Social- og Sundhedsområdet Ingen

13 Social- og Sundhedsudvalget Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Børne- og Familiedirektøren og Socialdirektøren indstiller revisionsberetningen med Forvaltningens kommentarer til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Bilag: Revisionsberetning 4 SSB september 09 Social- og Sundhedsudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

14 Social- og Sundhedsudvalget Meddelelser fra udvalgets medlemmer / Jane Hvas Beslutningstema Meddelelser fra udvalgets medlemmer Sagsbeskrivelse Social- og Sundhedsudvalget, den Der er modtaget invitation fra Krabben. Fraværende: Tilbage til toppen

15 Social- og Sundhedsudvalget Meddelelser fra Forvaltningen / Jane Hvas Beslutningstema Meddelelser fra Forvaltningen Sagsbeskrivelse Social- og Sundhedsudvalget, den Ingen sager. Fraværende: Tilbage til toppen

16 Social- og Sundhedsudvalget Underskrifter Erik Ingerslev Larsen (F) Grethe Dragsbæk (A) Helle Bak Andreasen (V) Henry Kronborg (V) Sonia Luther Nielsen (V)

17 Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller 2010 for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisnings tilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland

18 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING ANVENDELSESOMRÅDE OG REGULERING LOVGRUNDLAG GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER GRUNDLAGET FOR TAKSTBEREGNINGEN FOR OMKOSTNINGER I TAKSTBEREGNINGEN OMKOSTNINGSKATEGORIER I TAKSTEN SPECIFIKATION AF INDHOLD I OMKOSTNINGSKATEGORIERNE VÆRDIANSÆTTELSE OG AFSKRIVNINGER RENTER TJENESTEMANDSPENSIONER OPDELING AF OMKOSTNINGER FORBUNDET MED CENTRAL LEDELSE OG ADMINISTRATION REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REVISION BETALINGSMODELLER YDELSESTYPER OG TAKSTSTRUKTUR BASISTAKSTER PÅ HOVEDYDELSER TAKSTER PÅ TILLÆGSYDELSER LOVHJEMLET OBJEKTIV FINANSIERING TRÆKNINGSRET OG ABONNEMENTSORDNINGER RÅDGIVNINGSYDELSER OG AMBULANTE YDELSER PÅ TIMETAKSTSBASIS VALG AF BETALINGSMODEL BESTEMT AF YDELSESTYPE DEN BUDGETTEREDE BELÆGNINGSPROCENT I TAKSTBEREGNINGEN VEDRØRENDE DET ALMENE BOLIGOMRÅDE SÆRLIGT VEDRØRENDE FORSORGSHJEM OG KRISECENTRE SÆRLIGT VEDRØRENDE BETALINGSPRAKSIS PÅ AFLASTNINGSPLADSER HÅNDTERING AF OVER- OG UNDERSKUD OVERFØRSLER MELLEM ÅR FINANSIERING AF UDVIKLING AF NYE YDELSER ELLER UDVIKLINGSAKTIVITETER EGENBETALING AFREGNING OG BETALINGSGANG BILAG EKSEMPEL PÅ FORDELING AF OMKOSTNINGER PÅ YDELSER PRINCIPPER FOR FORDELING AF OMKOSTNINGER EKSEMPEL PÅ TAKSTBEREGNING EKSEMPEL PÅ HÅNDTERING AF OVER OG UNDERSKUD...25

19 Side 1 1 Indledning Disse fælles retningslinier er tiltrådt som en del af rammeaftalen for de nordjyske kommuner samt Region Nordjylland. Hovedformålet med dette dokument er at beskrive principperne for takstberegning og betalingsmodeller for kommunale og regionale sociale - og specialundervisnings tilbud i den nordjyske region efter strukturreformen. Dokumentet er tænkt som et langsigtet papir, velvidende, at det skal gentiltrædes ved de årlige rammeaftaler. Dokumentet skal således medtages som bilagsmateriale i rammeaftalerne og er dermed en del af rammeaftalen. Retningslinerne tager afsæt i de anbefalinger, som fremgår af Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet. 1.1 Anvendelsesområde og regulering Kommunerne overtog den 1. januar 2007 myndigheds- og finansieringsansvaret på socialog specialundervisningsområdet. Kommunerne fik dermed ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig rammeaftale. Tilbud med regional forsyningsforpligtigelse, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på socialog specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om. Rammeaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Som aftalt mellem KL og Amtsrådsforeningen, anvender kommunerne de samme principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller for de tilbud, kommunerne driver for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem samt for tilbud om specialundervisning, hvor der sælges pladser til andre kommuner. Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, , Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. Længerevarende botilbud, 108, Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., , Særlige dagog klubtilbud 32 og 36,

20 Side 2 Døgninstitutioner og for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 2 og 3, Behandling af stofmisbrugere, 101, Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 5, stk. 2. Tilbud omfattet af 5 stk. 3 (serviceydelser til personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne efter lov om almene boliger mv.) Specialrådgivningsydelser, der udgår fra er baseret på den indholdsmæssige opgavevaretagelse i tilbud. B. Sundhedsloven. Behandling for alkoholmisbrug, 141, Lægelig behandling for stofmisbrug, 142 C. Folkeskoleloven. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20 stk. 3 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), Kommunal specialundervisnings efter 20 stk. 2. D. Lov om specialundervisnings for voksne. Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder) 1.2 Lovgrundlag Disse retningslinier bygger på følgende bekendtgørelser og vejledninger: Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Vejledning om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet. Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne. LOV nr. 371 af 01/05/ Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud). Bemærkninger til lov nr. 573 af 24. juni 2005 om Social Service. Velfærdsministeriets budget og regnskabssystemet. Dertil bygger disse retningslinier på: Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet.

21 Side Grundlæggende principper KL og Amtsrådsforeningen har aftalt en række principper for omkostningsberegningerne i den fælles vejledning. Der er enighed mellem kommunerne i den nordjyske region og Region Nordjylland, om at følgende principper lægges til grund for denne aftale: Incitament til effektiv drift. Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren af ydelser skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige ydelser skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering til, at efterspørgeren kun betaler for de ydelser, der rent faktisk modtages. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Regionen. Risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind. Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten skal være med til at sikre kendskab til pladsbehovet samt sikre takststabilitet. Udviklingstiltag. Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling. Omfanget af udviklingstiltag fastsættes i den årlige rammeaftale. Samme principper for alle udbydere af ydelser. For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme principper for omkostningsberegninger for alle udbydere (kommunale, regionale samt private tilbud) inden for aftalens område. 1.4 Grundlaget for takstberegningen for 2010 Arbejdet med at udarbejde budgetter og takster efter strukturreformen var de første år præget af en række udfordringer. Grundlaget for takstberegningen i 2010 er i den henseende forbedret, idet ydelses- og takststrukturen er videreudviklet, ligesom driftsherrerne gennem budgettering og takstberegning for 2007 til samt regnskabsaflæggelse for 2007 og 2008 har fået et større erfaringsgrundlag. Det forventes dog, at der fortsat vil forekomme differentiering af ydelses- og takststrukturen, hvilket medfører en større sammenhæng mellem det der betales, og det der ydes. Køb og salg af tillægsydelser skal ses i denne sammenhæng. Tillægsydelser dækker således de behov, der ligger udover hovedydelsen for den enkelte bruger. Der er ikke tale om en udgiftsglidning i den enkelte sag, således er betalingen for tillægsydelsen en konsekvens af, at der ikke budgetteres med tillægsydelser.

22 Side 4 2 Omkostninger i takstberegningen 2.1 Omkostningskategorier i taksten Rammeaftalen skal indeholde oplysninger om takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser (tillægsydelser) i tilknytning hertil. Den enkelte takst pr. ydelser skal fremgå og være fordelt på følgende omkostningskategorier: 1) De samlede direkte og indirekte omkostninger, der vedrører de enkelte ydelser eller leverancer dertil, fordels på: a. Løn og øvrige indtægter og udgifter, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse. b. Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet m.v. c. Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT m.v.). d. Andel af central ledelse og administration. e. Tilsyn. f. Ejendoms- og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivning m.v.). 2) Regulering i forhold til tidligere år (dækning af underskud/overskud i forbindelse med tidligere år jf. aftalte regler herfor). For hver ydelse skal den belægningsprocent, der er lagt til grund for takstberegningen, oplyses. NB: Taksterne, som er godkendt i forbindelse med rammeaftalen, er endelige. 2.2 Specifikation af indhold i omkostningskategorierne Af hensyn til sammenligneligheden og gennemskueligheden specificeres indholdet af ydelserne på omkostningskategorier. NB: Vær opmærksom på, at et tilbud godt kan have mere end én ydelse! Betegnelsen et tilbud dækker i denne sammenhæng bredt over; Døgninstitutioner, botilbud, dagtilbud, specialskoler mv. Et tilbud er således identisk med den fysiske og/eller organisatoriske enhed, der leverer ydelserne. Et tilbud er sædvanligvis kendetegnet ved at have en samlet leder/forstander. Ad a) Løn, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse: Her placeres alle lønrelaterede omkostninger (f.eks. løn, pension, tjenestemandspensioner, AER, arbejdsgiverforsikringer, mv.) til fagligt - og teknisk personale mv. Dvs. personale, der ikke primært varetager administrative eller ledelsesmæssige opgaver. Løn til personale, der varetager blandede funktioner (fx administration/ledelse eller faglige/tekniske) fordeles efter arbejdsindhold. Dvs. at lønomkostninger fordeles efter en konkret vurdering.

23 Side 5 Ad a - fortsat) Øvrige indtægter og udgifter, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse: Denne post er ment som en opsamlingspost. Her placeres f.eks. materialeomkostninger til aktiviteter, inventar (der ikke er aktiveret), transport, rengøringsartikler, rejser m.v.. Ved institutioner for børn og unge placeres ligeledes omkostninger til kost, tøj, lommepenge i denne kategori. NB: Særligt vedrørende botilbud for voksne: Ved botilbud for voksne kan det komme på tale, at botilbuddet leverer/sælger individuelle valgfri ydelser til beboerne. For disse ydelser betaler beboeren direkte til botilbuddet. Der kan her være tale om botilbuddets levering af vask, rengøring, transport samt visse former for ledsagelse. I alle tilfælde er der tale om ydelser, der ligger udover indholdet i botilbuddets hovedydelser eller udover det indhold, der er aftalt i forbindelse med de konkrete beboeres handleplaner og visitation til botilbuddet. Ved budgetteringen forudsættes, at indtægter og udgifter til individuelle valgfrie ydelser balancerer. Da disse elementer ikke indgår i hovedydelsen, indgår de heller ikke i taksten. Det forudsættes ligeledes, at råvareomkostninger til beboernes kost betales direkte af beboerne eller via en kostkasse og er derfor uden for botilbuddets budget. Ad b) Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet mv.: Her placeres omkostninger til kurser, supervision, konsulentydelser og efteruddannelse for personale ansat i tilbuddet: altså omkostninger der kan henføres til tilbuddet. Dvs. at der indregnes omkostninger til løbende at fastholde tidssvarende kompetencer og kvalifikationer i eksisterende kommunale eller regionale ydelser. Hver driftsherre skal finde sit niveau. Ad c) Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.): Her placeres lønomkostninger til ledelsen i tilbuddet samt løn til kontorpersonale ansat i tilbuddet. Dvs. at summen af løn placeret under denne post sammen med løn placeret under a) samlet udgør alle lønomkostninger på den pågældende ydelse. (se a mht. placering af lønomkostninger for personale med blandede opgaver). Ved flere ydelser i samme tilbud fordeles omkostningerne på de enkelte hovedydelser (jf. kap 3). Omkostninger til administrativt personale og IT mv. i tilbuddet placeres ligeledes her. Ad d) Andel af central ledelse og administration: Her placeres omkostninger til direkte og indirekte overhead. Denne post skal således dække en andel af løn til rådhuspersonale, politikerbetjening, kontorfaciliteter, kurser osv. til denne personalegruppe, jf. bilag 7.1. Ifølge Velfærdsministeriets budget og regnskabssystem skal disse omkostninger budgetteres konkret ud fra nøgletalsfordelinger af budgettet for disse poster. I dette dokuments afsnit 2.6 findes en nærmere beskrivelse for fordelingen af disse omkostninger, ligesom der i bilag 7.1 kan ses et taleksempel. Ad e) Tilsyn: Her placeres lønomkostninger og en andel af øvrige omkostninger til de konsulenter (faglige og økonomiske), der fører generelt tilsyn med egne tilbud (jf. Retssikkerhedslovens bestemmelser). Dvs., at disse medarbejderes lønninger m.v. ikke skal placeres under kategorien central ledelse og administration.

24 Side 6 NB: Vær opmærksom på, at der til takstberegningen kun skal medtages omkostninger forbundet med det generelle tilsyn med egne tilbud, og ikke omkostninger forbundet med det individuelle tilsyn med borgere. Der skal ikke medtages omkostninger forbundet med tilsyn af private tilbud! Ad f) Ejendoms og kapitalomkostninger (vedligeholdelse / afskrivninger mv.): På denne post placeres følgende omkostninger: I.Ejendomsomkostninger: Her placeres omkostninger til husleje ved lejeforhold, normalt vedligehold, omkostninger til opvarmning, el, ejendomsskat, vand, renovation m.v.. II.Afskrivninger: Her placeres omkostninger til afskrivning af aktiverede bygninger, inventar, busser mv. Se senere. III.Andre kapitalomkostninger: Forrentning af aktiver Forrentning af over-/underskud 1 Forrentning af likviditetstræk 2 Se kap. 2.4 NB: Ved leasing opføres alene finansielt leasede aktiver i anlægskartoteket. Omkostninger ved finansielt leasede aktiver: Der kan enten indregnes leasingydelser eller afskrivninger og forrentning ikke begge dele samtidig. Omkostninger ved operationel leasing medtages som en almindelig driftsomkostning på linie med leje. Ad 2) Reguleringer i forhold til tidligere år: Over- eller underskud fra tidligere år indregnes i taksten se afsnit 3.12 for en nærmere uddybning. 2.3 Værdiansættelse og afskrivninger De sociale tilbud blev overdraget til regionen eller kommunerne pr. 1. januar 2007, således at værdien af aktiver og passiver var lige store. Aktiverne udgør typisk værdien af grunde, bygninger og visse driftsmidler. Passiver udgør typisk opsparet pensionsforpligtigelser til tjenestemænd, der er ansat i et tilbud, der leverer en ydelse samt eventuelt lån/leasinggæld optaget af tilbuddet. Er aktiverne større end passiver udlignes dette 1 Her anvendes foregående års ultimo saldo 2 2 mdr. udlæg for omkostninger på institutioner. Der går ca. 2 måneder fra en bestiller modtager en ydelse til forfaldsdatoen på den tilhørende faktura. Udlægget for omkostningerne i denne periode skal forrentes til samme rentesats som den øvrige kortsigtede forrentning, jf. afsnit 2.4.

25 Side 7 gennem et lån. Er passiverne større end aktiverne udlignes dette gennem et kontantbeløb (udbetales typisk som en 10-årig annuitet). Skal den nye driftsherre kunne indfri passiver, er det forudsætningen, at afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes fuldt ud i omkostningerne. Dette gøres således: De budgetterede afskrivninger i takstberegningen for 2010 er baseret på de aktiver, der blev optaget i den budgetterede åbningsbalance pr. 1. januar 2007 tillagt tilgangen af aktiver i 2007 og frem samt den budgetterede tilgang af aktiver for Afskrivning og forrentningen af de fysiske aktiver sker efter gældende praksis, jf. budget- og regnskabssystemet. Forskellige valg af regnskabspraksis vil påvirke takstberegningen i det enkelte år, men set over en årrække vil omkostningsberegningerne være neutrale. Det anbefales dog, at man anvender en regnskabspraksis, der stabiliserer taksterne mest muligt. Afskrivninger medtages direkte i takstberegningen for det tilbud afskrivningerne vedrører. Her kan opgørelser fra anlægskartoteket anvendes direkte. 2.4 Renter Forrentning af anlægskapital Forretning af aktiver indregnes i budgettet/taksten som en omkostning. Dette sker ved anvendelse af en markedsrente, svarende til den i budget- og regnskabssystemets kap. 9, beskrevne rente. Ifht. forrentning af aktiverne tages der ved takstberegningen for 2010 afsæt i den budgetterede åbningsbalance pr. 1. januar 2007 tillagt tilgangen af aktiver i 2007 og frem samt den budgetterede tilgang af aktiver for Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for de ydelser, forrentningen vedrører. Renteomkostninger på lånefinansiering af aktiver (jf. kap 2.2 ad f) indregnes ikke i taksten, men finansieres af ovenstående forrentning af aktivet. Takstberegningen er således uafhængig af finansieringsformen af aktiver. Forrentning af driftskapital samt over-/underskud I omkostningskalkulen indregnes omkostninger til forrentning af driftskapital, såfremt der er tale om en aktivitet, hvortil der knytter sig væsentlige omkostninger til likviditetsmæssige udlæg i forbindelse med opgavens udførelse. Forrentning af driftskapital skal svare til de omkostninger, der evt. er ved likviditetsmæssig udlægning i forbindelse med produktionen. Der vil f.eks. ofte være tale om, at en bestiller af en ydelse først skal betale for en leveret ydelse ca. 2 måneder efter, at den er blevet leveret. Dette medfører et likviditetsmæssig udlæg fra leverandørens side der skal forrentes, jf. afsnit 2.2 punkt ad f. Ligeledes skal evt. over-/underskud forrentes. Der anvendes samme rente til forrentning af både over- og underskud. Markedsrenten vil være den relevante rentefod ved disse beregninger. Da der er tale om forrentning af driftskapital benyttes som udgangspunkt en aktuel/kort rentesats, jf. budget- og regnskabssystemets kap

26 Side Tjenestemandspensioner I forbindelse med amternes overdragelse af de sociale tilbud til Region Nordjylland og kommunerne er der for de såkaldte kan-institutioner, gennemført en fuld udligning af aktiver og passiver. Allerede optjente pensioner pr. 1. januar 2007 var indeholdt i ovennævnte udligning af aktiver og passiver, og disse pensionsforpligtigelser skal derfor finansieres via forretning og afskrivning af aktivmassen. Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner optjent efter 1. januar 2007 skal indregnes i taksterne på de enkelte ydelser. Beregningen af omkostningen kan ske på flere forskellige måder. Beregningen er således afhængig af, om driftsherren helt eller delvist har overdraget forpligtelsen til et forsikringsselskab eller er fuldt ud selvforsikret på området. Hvis driftsherren har tegnet en pensionsforsikring, dvs. overdraget tjenestemandspensionsforpligtelsen til et forsikringsselskab, vil omkostningen, som skal indregnes i taksterne, som udgangspunkt være forsikringspræmien. Er driftsherren selvforsikret, vil omkostningen, som skal indregnes i taksterne, som udgangspunkt være den beregnede stigning i pensionsforpligtelsen i takstperioden. Særlig aftale Det er af administrative hensyn aftalt, at man ved takstberegningen, i stedet for at beregne den konkrete omkostning jf. ovenstående, kan vælge at beregne og indregne omkostningen til tjenestemandspensioner som 25 % af tjenestemandens lønomkostninger i de enkelte ydelser. Aftalen vedrørende de 25 % er i overensstemmelse med det forhåndsværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums udmelding om, at omkostningen til tjenestemandspensioner på socialog specialundervisningsområdet er aftalestof. Det skal præciseres, at det forventes, at driftsherren arbejder hen imod at budgettere med de faktisk forventede omkostninger på sigt. Det skal bemærkes, at det alene er omkostningerne til afdækning af de årlige stigninger i de fremtidige tjenestemandspensionsforpligtigelser, der skal indregnes i taksterne. De faktiske pensionsudbetalinger til tjenestemænd skal således ikke indregnes dette uanset om tjenestemanden går på pension før eller efter 1. januar Opdeling af omkostninger forbundet med central ledelse og administration En af de store opgaver i forbindelse med fordeling af omkostninger, er klargøring af omkostninger i centraladministrationen, der skal fordeles ud på taksterne. For at kunne fordele et administrationsoverhead ud på taksterne skal omkostningerne i de centrale administrationer deles op i omkostninger forbundet med myndighedsopgaver og omkostninger forbundet med driftsopgaver. Myndighedsopgaverne er finansieret på anden vis og omkostninger forbundet hermed skal således ikke indgå taksterne. NB: Omkostninger forbundet med myndighedsopgaver skal ikke indgå i taksten.

27 Side 9 For at sikre, at alle relevante omkostninger fra centraladministrationen fordeles over på taksten, skal omkostninger, der kan relateres til driftsopgaver (herunder også henførte omkostninger til medarbejdere, der har med driftsopgaver at gøre, f.eks. ledelse, kantinebetjening, rengøring, andel af el-regning mm) indgå. Der skal således samles omkostninger fra alle de relevante afdelinger i centraladministrationen; fagforvaltninger, serviceafdelinger (f.eks. økonomi-, løn og personale-, bygningsfunktioner), sekretariater mm., som kan henføres til driftsområdet. Herefter skal omkostningerne fordeles over på taksten. Taksterne på ydelser indenfor socialog specialskoleområdet skal således indeholde alle omkostninger til ekstern driftsopgaverelateret administration og andet overhead, der enten kan henføres direkte eller indirekte til driftsområdet: Dvs. både omkostningerne til en økonom i den centrale økonomiforvaltning, der beskæftiger sig med socialog specialskoleområdet samt omkostningen til medarbejdere i centraladministrationens kantine. Taksterne på ydelser indenfor socialog specialskoleområdet skal således indeholde alle eksterne administrationsomkostninger, der kan henføres til driftsområdet. Dette medfører, at; de driftsopgaverelaterede omkostninger skal identificeres og udskilles fra de øvrige administrationsomkostninger (myndighedsrelaterede opgaver). omkostninger forbundet med myndighedsopgaver skal holdes ude af taksten. de relevante driftsområdehenførbare omkostninger udskilles fra de samlede driftsområdehenførbare omkostninger og fordeles ud på de relevante takstområder. Erfaringerne har vist, at det ikke har været muligt for indeværende aftales parter, at finde en ens metode til opdelingen af omkostningerne forbundet med central ledelse og administration. Derfor er det besluttet, at den enkelte myndighed må vælge en metode, der skal kunne revideres. Ovenstående kan illustreres i figuren herunder: Myndighedsopgaver Samlede administrationsom kostninger Driftsopgaver Omkostninger der skal indgå i taksten Indgår i fordelingsregnskab Omkostninger der ikke skal indgå i taksten Relateres til andre driftsområder. F.eks. veje, natur mm. Nogle eksempler på myndighedsopgaver og driftsopgaver som medfører et ressourcetræk på centraladministrationen kunne være (Dette er ikke en udtømmende liste):

28 Side 10 Myndighedsopgaver: Udredelse af sagen og fremlæggelse af et beslutningsgrundlag til brug for visitation Beslutninger/afgørelser om, hvorvidt en person har ret til en bestemt hjælp (visitere), eller om der skal ske ændringer i en bevilget hjælp, fx at hjælpen skal reduceres, øges eller ophøre Fastlæggelse af serviceniveauet inden for lovgivningens rammer Opfyldelse af forsyningsforpligtelsen indenfor de områder, hvor serviceloven pålægger myndigheden en forsyningsforpligtelse overfor den enkelte borger ikke drifts delen Afgørelse om optagelse i særlige dag- eller klubtilbud til handicappede børn efter indstilling fra kommunen Godkendelse og tilsyn med private botilbud og opholdssteder Individuelt tilsyn (jf. afsnit 2.2 ad e) Afgørelse om nedsættelse eller bortfald af betalingen i det særlige dagog klubtilbud Beslutning om det nødvendige antal pladser i særlige dagog klubtilbud til handicappede børn Fastsættelse og opkrævning af beboerbetaling, kostforarbejdningsbidrag og særlig service betaling Driftsopgaver: Oprettelse og drift af institutioner, tilbud, serviceydelser og sikrede afdelinger. Stille specialrådgivning til rådighed og at sørge for forsyningen med rådgivningscentre Etablering af boligændringer At stille specialrådgivning til rådighed for kommunerne og borgerne Levering af særlige handicapkompenserende hjælpemidler Husly til husvilde Vedligehold af veje Drift af folkeskoler Boformer til hjemløse Støtte- og kontaktpersoner til personer med sindslidelser Generelt tilsyn (jf. afsnit 2.2 ad e) Drifts- og økonomistyring af institutioner Fastsættelse og opkrævning af takster fra driftsherren Relevante i forhold til driftsområdet Oprettelse og drift af institutioner, tilbud, serviceydelser og sikrede afdelinger Levering af særlige handicapkompenserende hjælpemidler Husly til husvilde Boformer til hjemløse Generelt tilsyn (jf. afsnit 2.2 ad e) Drifts- og økonomistyring af institutioner Ikke relevante i forhold til driftsområdet Stille specialrådgivning til rådighed og at sørge for forsyningen med rådgivningscentre Etablering af boligændringer Stille specialrådgivning til rådighed Vedligehold af veje Drift af folkeskoler Støtte- og kontaktpersoner til personer med sindslidelser

29 Side 11 I ovenstående eksempel på hhv. myndigheds- og driftsopgaver der medfører et ressourcetræk i centraladministrationen, er driftsopgaverne blevet opdelt i to kasser: nemlig opgaver der skal med i fordelingsregnskabet (relevante i forhold til driftsopgaver (omfattet af rammeaftalen)) og opgaver der ikke skal med i fordelingen (ikke relevante i forhold til driftsopgaven). Omkostninger forbundet med de opgaver, der ikke er relevante i forhold til driftsopgaven på socialog specialskoleområdet, fordeles hen på de driftsområder, hvor de er relevante, og som i forhold til fordelingsarbejdet for socialog specialskoleområdet vil blive betragtet som de eksterne omkostningssteder (se bilag 7.2 vedrørende omkostningssteder). Oftest er opdelingen i myndigheds- og driftsrelaterede opgaver ret lige til. Nogle opgaver er helt klare myndighedsopgaver. Det er opgaver, hvor forvaltninger sikre borgernes retssikkerhed. Dette kunne være, når myndigheder udsteder generelle forvaltningsakter, som f.eks. konkrete afgørelser (tilladelser, godkendelser, visitation), planer (kvalitetsplaner mm) eller regulativer. Andre gange bliver man nødt til at definere en snitflade, da der kan være nogle gråzoneområder. Opdelingen af de administrative omkostninger i driftsopgaverelaterede omkostninger og myndighedsrelaterede omkostninger tager udgangspunkt i de medarbejdere, der udfører opgaverne. Hvis en medarbejder udelukkende arbejder med myndighedsrelaterede opgaver, skal denne medarbejders lønomkostning ikke medregnes i taksten, hvorimod lønomkostningen til en medarbejder, der udelukkende arbejder med driftsrelaterede opgaver, skal medregnes. Der er dog mange medarbejdere, der arbejder med begge typer opgaver og det er her nødvendigt, at opdele lønomkostningen til disse personer i forhold til den andel af deres arbejde der omhandler hhv. drifts- og myndighedsrelaterede opgaver. Dette vil ofte være i form af en anslået gennemsnitsværdi. Ledelsesniveauet mv. er oftest ikke muligt at adskille i driftrelaterede og myndighedsrelaterede opgaver, hvorfor omkostningen hertil opdeles med en fordelingsnøgle efter lønomkostningerne til den øvrige administration. På samme måde kan øvrige ikke-opgaverelaterede omkostninger, der indirekte skal henføres til socialog specialskoleområdet, deles efter samme fordelingsnøgle. 2.7 Regnskabsaflæggelse og revision Regnskabsaflæggelsen samt takstberegningen er omfattet af den almindelige lovpligtige revision. Ved regnskabsaflæggelse herunder opgørelsen af over- og underskud skal det sikres, at regnskabet indeholder alle omkostninger og indtægter, der ligger til grund for takstberegningerne. Der skal som minimum for kommunerne laves særskilt opgørelse af over-/underskud, i det omfang dette ikke indgår i det almindelige regnskab. Over- og underskud opgøres som minimum på målgruppeniveau (som defineret i tilbudsportalen). Man kan dog også vælge at gå ned på tilbudsniveau/ ydelsesniveau. Opgørelse af over- og underskud skal ske efter ensartede principper for de områder i kommunen eller Regionen, som er omfattet af rammeaftalen, og der skal over tid være kontinuitet i metoden.

30 Side 12 3 Betalingsmodeller Som hovedregel skal ydelser afregnes med en gennemsnitstakst, beregnet ud fra de faktisk budgetterede omkostninger forbundet med at udbyde en konkret ydelse. Der er dog tilfælde hvor det ikke er muligt på tilstrækkeligt kvalificeret vis, at beregne en konkret takst pr. ydelse, enten fordi det ikke er muligt at definere ressourcetrækket fra en given ydelse eller fordi det ikke er muligt at definere hvor mange enheder af en ydelse budgettet skal opdeles i. Der skal for disse ydelser anvendes andre betalingsmodeller end traditionel takstbetaling. 3.1 Ydelsestyper og takststruktur Som skrevet ovenfor, skal der som hovedregel anvendes takstbaseret afregning for ydelser på sociale og specialundervisnings tilbud efter kommunalreformen. Men der findes områder hvor denne afregningstype ikke er hensigtsmæssig eller mulig, hvorfor der også vil blive introduceret nogle alternative ydelsestyper. Alle de steder hvor det er muligt at identificere alle udbudte ydelser og de dermed forbundne ressourcer samt entydigt at identificere modtager og betaler af ydelserne, skal der som udgangspunkt anvendes takstbaseret afregning for ydelserne. Der kan her både være tale om hovedydelser og tillægsydelser. Ydelser er defineret ved deres indhold art og omfang - samt den målgruppe, som ydelsen er tiltænkt. Ydelsen skal være beskrevet i en ydelsesbeskrivelse. Der kan her henvises til Tilbudsportalen. Som udgangspunkt beregnes der én hovedydelse pr. tilbud. Hovedydelsen indeholder alle de omkostninger der er forbundet med tilbuddet (jf. afsnit 2). Hvis der udbydes nogle ydelser i forbindelse med tilbuddet som ikke alle tilbuddets brugere (eller hovedparten af alle) modtager, skal disse ydelser udskilles fra hovedydelsen og prisfastsættes separat som tillægsydelser. Kriteriet for om en ydelse skal skilles ud fra hovedydelsen er, at alle (eller tilnærmelsesvist alle) modtagere af hovedydelsen skal udgøre lige stort ressourcetræk på det tilbud/afdeling, der udbyder ydelsen, (omkostningshomogenitet) således at en ydelsesmodtager ikke kommer til at betale for en delydelse, som vedkommende slet ikke modtager (jf. Afsnit 3.2). Et modsatrettet hensyn er dog, at der ikke skal laves så mange tillægsydelser, at det ikke blive praktisk håndterbart. Alternativt til tillægsydelser (eller til at begrænse brugen af tillægsydelser) kan der opereres med flere hovedydelser med hver sin takst indenfor samme tilbud. Når der indenfor et tilbud opereres med flere hovedydelser og/eller tillægsydelser er det særligt væsentligt, at ydelsesbeskrivelsen er klar i forhold til målgruppe, indholds art og omfang. Målet er, at ydelsesbeskrivelsen skal være visitationsafklarende. Dvs. at det er tydeligt, når man kender brugerens behov, hvilke ydelser (hovedydelser og tillægsydelser) der er relevante i forhold til den pågældende bruger. Det er således af betydning af hensyn til administration, visitation samt økonomi, at der ved fastlæggelsen af ydelsesstrukturen for det enkelte tilbud findes den rette balance mellem flere hovedydelser og tillægsydelser.

31 Side 13 De steder hvor det ikke er muligt at definere afgrænsede ydelser og dermed ikke definere en afgrænset mængde af ydelser, er det ikke muligt at indføre en takstbaseret afregning, da det ikke vil være muligt at beregne enhedstakster. Her vil det være muligt at anvende en trækningsret på et given tilbuds ydelser eller ressourcer. Om betalingen for en trækningsret beregnes ud fra objektive kriterier eller andre kriterier aftales i forbindelse med de årlige rammeaftaler. Der indføres også en ydelsestype der kaldes Abonnementsordning. Abonnementsordningen er en undtagelse og skal sikre en udbyder af en ny ydelse, at han har budgetsikkerhed til at drive afdelingen, der lever ydelsen i en opstartsfase. Metoden til at skabe budgetsikkerhed hos udbyderen er at indgå aftale om, at kommunerne reserverer et antal pladser på ydelsen, som de betaler for på forhånd. Her er den enkelte ydelsespakke knyttet til en abonnementsaftale og ydelsespakken kan ikke benyttes uden om aftalen. I denne model skal forudbestilte pladser betales uanset om de anvendes eller ej. En abonnent kan således ikke på noget tidspunkt have indskrevet flere klienter på en ydelsespakke end de har abonnementspladser til. Dette sikres ved at registrere forbruget på abonnementet. Hvis en abonnent har behov for en ekstra plads i en periode, kan denne købe en ledig plads af en anden abonnent. 3.2 Basistakster på hovedydelser Traditionelle basistakster beregnes for en ydelse som enten er en døgn- eller en dagsydelse (eller en timeydelse for rådgivning). Ved beregning af taksten for en ydelse anvendes beregningsgrundlaget, jf. bilag 7,3, samt den aftalte belægningsprocent. Taksten for en given ydelse beregnes som: For at kunne beregne en takst på de ydelser, der skal udbydes, er det nødvendigt først at definere antallet af ydelser samt ressourcetrækket. I fordelingsregnskabet skal ressourcer fordeles ud på de takstbærende enheder (altså de hovedydelser, som skal takstfastsættes og udbydes) og derefter divideres med det antal enheder af ydelsen, der forventes afsat. Som udgangspunkt skal der defineres mindst én hovedydelse pr. målgruppe pr. afdeling (uanset om der er tale om en fysisk eller virtuel afdeling). En hovedydelse skal indeholde omkostninger til alle de delelementer ydelsen består af. Hovedydelsen indeholder alle de delelementer som alle (eller tilnærmelsesvis alle) modtagere af ydelsen modtager. Hovedydelsen skal således indeholde alle basiselementerne, som en afdeling tilbyder en given målgruppe. Som udgangspunkt skal det tilstræbes, at hovedydelserne defineres på en sådan måde, at de opfylder mindst 90 % af ydelsesmodtagernes behov (under hensyntagen til, at hovedydelsen ikke defineres så bredt, at spredningen i den faktiske ressourcetræk fra modtagernes side bliver så stort, at der ikke længere reelt er tale om, at der afregnes for det faktiske ressourcetræk).

32 Side Takster på tillægsydelser For at sikre en vis grad af omkostningshomogenitet 3 indenfor en hovedydelse er det nødvendigt at benytte tillægsydelser. Tillægsydelser er ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelser. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelser (f.eks. ledsagelse eller psykologbistand), eller blot flere enheder af et delelement af en ydelse (f.eks. ekstra pleje eller opsyn). Der budgetteres ikke med tillægsydelser, da man på tidspunktet for budgetlægningen ikke kan sige noget kvalificeret om omfanget af tillægsydelser til de konkrete brugere. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. Således beregnes taksterne for tillægsydelserne ikke som gennemsnitsomkostninger (da alle faste omkostninger samt henførte omkostninger er indregnet i taksten på hovedydelsen), men som en marginalomkostning. Som bilag til indeværende aftale er der udarbejdet en Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser. Af den vejledning fremgår det nærmere, hvordan taksten for tillægsydelser fastsættes af den enkelte leverandør. Driftsherremyndigheden skal hurtigst muligt orientere handlekommunen om en tillægsydelse. Handlekommunen skal således inddrages og godkende iværksættelsen af tillægsydelsen. Det er handlekommunens opgave at underrette betalingskommunen om tillægsydelsen. Visiterede tillægsydelser fra før 1. januar 2007 skal genberegnes efter de fælles principper for takstfastsættelses af tillægsydelser. NB: Taksten for tillægsydelser beregnes som marginalomkostninger til det øvrige budget 3.4 Lovhjemlet objektiv finansiering Der er i forbindelse med de lands- og landsdelsdækkende institutioner en lovfæstet objektivfinansiering, hvor omkostningerne fordeles til kommunerne efter andel af befolkningstallet. 3.5 Trækningsret og abonnementsordninger Tankegangen bag objektiv finansiering kan ligeledes anvendes til finansiering af de ydelser, hvor det ikke er muligt at foretage en valid registrering (og dermed afregning) af aktivitet, hvor det ikke er muligt at forudsige aktivitetsomfanget i takstberegningsøjeblikket, eller hvor det ikke er muligt at definere en meningsfyldt ydelsesenhed eller hvor afregning ville give anledning til mange små opkrævninger. Dette kunne f.eks. være på ydelser hvor det ikke er lovligt at registrere ydelsesmodtagerne (f.eks. på krisecentrene), eller på ydelser hvor borgerne henvender sig direkte til udbyderne uden forudgående visitation og registrering (f.eks. borgerbutik i forbindelse med hjælpemiddelcentral m.v.) eller visse former for rådgivnings- og vejledningsydelser. 3 Med omkostningshomogenitet menes, at alle der modtager en ydelse udgør et lige stort ressourcetræk på ydelsesleverandøren. Dvs., at de reelle omkostninger forbundet med de enkelte modtagere af en ydelse en relativt ensartet og svarer til den takst der er for ydelsen. Dermed må der heller ikke være for stort udsving i hvor mange delelementer af en ydelse de enkelte ydelsesmodtagere anvender af en ydelse.

33 Side 15 De aftalebaserede 4 objektive finansierings ydelser benævnes i denne sammenhæng som en trækningsret. Her er der ikke tale om lovhjemlet objektiv finansiering men en aftalt objektiv finansiering. For disse ydelser vil indgåelse af aftale være valgfri for kommunerne. Der anvendes en konkret fordelingsnøgle (f.eks. befolkningsgrundlag) til at fordele omkostningerne til en ydelse på de kommuner, der ønsker at gøre brug af tilbud med trækningsret. For ydelser med trækningsret kan de kommuner, der har en trækningsret, frit benytte ydelsen uden at der forbrugsafregnes. For abonnementsordningen beregnes abonnementsprisen på samme måde som prisen på ydelser med almindelig takstfastsatte ydelser. Kommunerne, der er tilknyttet en abonnementsordning, er bundet til at købe et givent antal pladser. Her vil belægningsprocenten i takstberegningen altid være 100 %. På ydelser med abonnementsafregning vil det faktiske forbrug blive registreret og kommunerne kan ikke anvende flere pladser på noget tidspunkt end de har abonnement med. Der vil dog være mulighed for, at kommunerne kan handle internt med de pladser, de har abonnement på. Dvs., at hvis en kommune ikke benytter sig af en plads, som de har abonnement på, kan de sælge pladsen videre til en anden kommune, der står og mangler en plads. 3.6 Rådgivningsydelser og ambulante ydelser på timetakstsbasis Der vil i relation til mere traditionelle dagog døgntilbud kunne sælges rådgivningsydelser. For disse tilbudstyper vil omfanget af rådgivningsydelser ofte være af et begrænset omfang. På den baggrund er det i disse tilfælde hensigtsmæssigt, at rådgivningsydelsen bliver afregnet som tillægsydelser. Det vil sige, at der er tale om en marginaltakst, hvor der ikke er budgetteret med rådgivningen. I de tilfælde hvor rådgivningen er af en mere omfattende karakter, må rådgivningen opfattes som en hovedydelse, hvor der sker en traditionel omkostningsopgørelse (frem for en marginalbetragtning). Som nævnt ovenfor kan der i sådanne tilfælde aftales enten en trækningsret i forhold til rådgivning eller alternativt kan der laves en egentlig timetakst eller enhedstakst for rådgivning og ambulante ydelser, som beregnes som en hovedydelse. 3.7 Valg af betalingsmodel bestemt af ydelsestype Valg af betalingsmodel for en ydelse bestemmes hovedsagligt af, hvilken type ydelse der er tale om. Hvis der er tale om traditionelle ydelser baseret på normerede dag- eller døgnpladser, skal disse som udgangspunkt afregnes som takstbaserede hoved- og tillægsydelser. Der er mulighed for at afvige fra dette princip, hvis det ikke er muligt at registrere ydelsesmodtagernes cpr-nummer og/eller betalingskommuneoplysninger. I disse tilfælde kan der anvendes en trækningsret. Det er muligt at indgå en abonnementsaftale for nyoprettede ydelser, hvis dette aftales i forbindelse med de årlige rammeaftaler. 4 I modsætning til de lovhjemlede objektivt finansierede ydelser.

34 Side 16 For de ydelser, der ikke er direkte klientbaserede, er det muligt at anvende en trækningsret, ligesom det for rådgivningsydelser er muligt at opkræve en enhedstakst (f.eks. en time- eller dagstakst). Ved vedtagelsen af rammeaftalen skal det fremgå, hvilken betalingsmodel, der er aftalt for de enkelte ydelser. 3.8 Den budgetterede belægningsprocent i takstberegningen Til brug for takstberegningen er det nødvendigt at fastsætte en belægningsprocent som danner grundlag for aktivitetsforudsætningen i takstberegningen. Det forudsættes, at belægningsprocenten er fastsat ud fra et ønske om, at driftsherren på den ene side skal have incitament til at tilpasse kapacitet til den faktiske efterspørgsel efter ydelser og på den anden side have en vis budgetsikkerhed. Generelt antages det, at der anvendes en belægningsprocent på 95 i beregningen af taksterne. Dette bør dog fraviges, hvis følgende forudsætninger er til stede: historiske erfaringer viser et andet mønster tilbuddet har særlige akutforpligtigelser særlige problemstillinger vedr. belægning gør sig gældende for et tilbud/ydelse f.eks. ydelser med meget kortvarige forløb og aflastning. Hvis en driftsherre ønsker at anvende en anden belægningsprocent med afsæt i ovenstående forhold, skal der indgås særlig aftale herom i forbindelse med de årlige rammeaftaler. 3.9 Vedrørende det almene boligområde Tilbud med regional leverandørpligt, som er etableret efter ældreboliglovgivningen, indgår i den årlige rammeaftale. Dette gælder også kommunalt overtagne tilbud. Ved almen boligområdet skelnes mellem en takst for indholdet (støtte, pleje og behandling) i tilbuddet og så den husleje, som er knyttet til den enkelte bolig. Det skal beregnes både en takst for indholdet samt en husleje. Ved regionalt eller kommunalt drevne tilbud efter ældreboliglovgivningen skal udgifter til vedligeholdelse, fornyelse af tekniske installationer samt omkostninger til administrationen indregnes i taksten. Dette er en forskel fra almene ældreboliger, der drives af boligforeninger eller selvejende institutioner, hvor tilsvarende omkostninger afholdes over huslejen. Disse retningslinier er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen om rammeaftaler 9 og 14. Hvis der i de almene boliger er tomme pladser, skal den kommunalbestyrelse, der har anvisningsretten til boligerne udrede betalingen for huslejen, indtil der er indtrådt en ny lejer. Dette sikrer, at den almene boligforening altid har sikkerhed for betalingen. Til imødegåelse af risikoen for tomme pladser i indholdsdelen af tilbuddet kan driftsherren indregne en tompladsrisiko i taksten, som svarer til belægningsprocenten for øvrige tilbud omfattet af rammeaftalen. Dette skal ses i lyset af, at driftsherren til de almene boliger har leverandørpligt på indholdet i tilbuddet i henhold til rammeaftalen. Dermed ligestilles driften af indholdet i almene boliger med almindelig tilbudsdrift.

35 Side 17 Takstberegningen for indholdsdelen ved almene boliger er således tilsvarende takstberegningen for øvrige tilbud - blot er huslejedelen udtaget særskilt på det almene boligområde. 3.10Særligt vedrørende forsorgshjem og krisecentre Der kan i forbindelse med forsorgshjem og krisecentre være tilfælde, hvor det ikke er muligt at bestemme hvilken kommune, der skal opkræves for brugernes ophold. Baggrunden herfor er, at der til disse tilbud er et selvmøderprincip, hvor brugerne møder frem til tilbuddet uden en kommunal visitation. Blandt disse brugere kan der være enkelte, der ikke kan eller ønsker at oplyse hvilken kommune de kommer fra. Der kan som følge heraf ikke sendes en opkrævning for opholdet. Det skal i den forbindelse nævnes, at kvinder kan kræve anonymitet ved henvendelse til et krisecenter og at visse brugere af forsorgshjem reelt ikke har kendskab til hvilken kommune, der er deres betalingskommune. Til dækning af de takstindtægter, der ikke kan opkræves ved en konkret kommune, budgetteres i forbindelse med takstberegningen med et forventet tab vedrørende takstindtægter. Tabet indregnes som en udgift og bevirker således, at taksterne på forsorgshjem og krisecentre generelt forøges med henblik på dækning af de tabte takstindtægter. Størrelsesordenen af tabet fastsættes på baggrund af erfaring fra tidligere år. Der skal således ikke anvendes en særlig lav belægningsprocent i takstberegningen til dækning af tabet. 3.11Særligt vedrørende betalingspraksis på aflastningspladser Fra 2009 er det vedrørende betalingspraksis på aflastningspladser aftalt, at der betales for det mellem driftsherre og myndighed aftalte antal aflastningsdøgn, uanset om pladsen benyttes eller ej. Den hidtidige praksis har været, at der betales efter antal anvendte døgn, hvor bestiller/familien med cirka en uges varsel har kunnet framelde sin aflastningsplads uden yderligere betaling. Praksis for aflastningspladser har ikke tidligere været beskrevet i takstaftalerne, men der var tale om en videreførelse af en praksis etableret i det tidligere Nordjyllands amt. Baggrunden for den nyaftalte praksis er, at driftsherren har svært ved at få belagt de aflastningspladser, der med kort varsel frameldes, eller bare ikke anvendes, hvilket vanskeliggør økonomistyringen. Ulempen ved den hidtidige praksis var således, at driftsherren manglede budgetsikkerhed som følge af mulige svigtende takstindtægter mht. aflastningspladserne, grundet det korte varsel for framelding. Dette medførte, at driftsherren måtte beregne det forventede tab ved manglende anvendelse af aflastningspladserne ind i taksten, i form af en lav budgetteret belægningsprocent. Denne praksis betød videre, at de kommuner/bestillere, der rent faktisk brugte de aflastningspladser, som de bestilte, kom til at betale en merpris, da taksten blev forøget som følge af en lav budgetteret belægningsprocent. Fordelen ved den nye praksis er, at den budgetterede belægningsprocent på aflastningspladserne kan øges, hvorved taksterne på aflastningspladserne falder. Omlægningen retter endvidere fokus på en mere effektiv udnyttelse af aflastningspladserne. Endeligt bør driftsherren ved omlægningen af praksis underrette bestillerkommunen om, hvorvidt pladserne rent faktisk bliver benyttet af

36 Side 18 forældrene til børnene, der skal i aflastning, med henblik på en eventuel revurdering af det samlede antal bevilligede aflastningsdøgn til de pågældende børn. 3.12Håndtering af over- og underskud overførsler mellem år Der er aftalt en model for håndtering af over- og underskud for de kommunale og regionale tilbud. Modellen tager udgangspunkt i de principper, der anvendes for de godkendte private botilbud og opholdssteder. Baseret på denne model, fremstilles principper for håndtering af over- og underskud i de kommunale og regionale tilbud nedenfor. Principperne illustreres endvidere vha. et eksempel i bilaget. Driftsoverskud og -underskud på tilbuddet eller typen af tilbud (målgruppen) håndteres efter følgende principper: - Der kan som udgangspunkt maksimalt hensættes et overskud svarende 5 % af årets vedtagne bruttoomkostningsbudget til konsolidering. Se endvidere uddybning herunder. - Ved bruttoomkostningsbudget forstås årets bruttoomkostningsbudget, der er summen af de forskellige ordinære poster. Det er således defineret som det bruttoomkostningsbudget, der afspejler den ordinære drift. Takstindtægter indgår ikke i bruttoomkostningsbudgettet, men det gør evt. øvrige indtægter. Se endvidere uddybning herunder. - Overskud, der giver anledning til overskridelse af den angivne procentsats, benyttes til at nedsætte opholdsbetalingen i efterfølgende takstår. Se endvidere uddybning herunder. - Anvendelsen af de akkumulerede hensættelser til konsolidering er begrænset til finansiering af eventuelle negative driftsresultater eller til fremtidige takstnedsættelser. - Tilbud, der har et negativt årsresultat og som viderefører driften skal tilvejebringe et økonomisk forsvarligt fundament gennem en planlagt konsolidering. - Underskud, der ikke kan dækkes af den akkumulerede hensættelse til konsolidering, indregnes i efterfølgende års takster, så der ikke akkumuleres en negativ egenkapital. Se endvidere uddybning herunder. - Ved nedlukning af et tilbud henføres et evt. over- eller underskud til den balance, der er opgjort for målgruppen. Se endvidere uddybning herunder. Som en tilføjelse til principperne er der indgået aftale om: At der gives mulighed for en konsolidering/overførsel af et regnskabsmæssigt overskud i de enkelte år på op til 5 pct. af det vedtagne bruttoomkostningsbudget. Denne mulighed er begrænset af aftale om akkumuleret overskud. At driftsherren skal have mulighed for (er ikke forpligtet til) over en årrække at der sammenlagt kan akkumuleres et regnskabsmæssigt overskud til konsolidering/overførsel på op til 5 pct. af det vedtagne bruttoomkostningsbudget. Modellen er revideret i forbindelse med indgåelsen af indeværende takstaftale. Det skal bemærkes, at der er sammenfald mellem den procent, der maksimalt kan konsolideres det enkelte regnskabsår, og procenten for den konsolidering, der maksimalt kan akkumuleres over en årrække.

37 Side 19 Som en tilføjelse til de aftalte principper skal der gøres opmærksom på, at formålet med de omkostningsbaserede budgetter ikke er, at der budgetteres med overskud med henblik på hensættelse til konsolidering. Hensigten er, at der kun budgetters med forventede omkostninger, dvs. at indeværende afsnit vedrører en situation, hvor driften i regnskabsåret har afstedkommet et overskud. Der er således tale om en model, hvor tilbuddene eller typen af tilbud kan opbygge en konsolidering til imødegåelse af likviditetsmangel, underskudssituationer, uforudsete omkostninger mv. herved sikres mere stabile takster mellem årene samt at et tilbud må lukke p.g.a. en midlertidig nedgang i belægningen. Vedrørende metode til regulering, såfremt der er over-/underskud ved tilbuddene, udover hvad der må konsolideres i et regnskabsår, er der i indeværende aftale aftalt en præcisering til den 3. og 6. pind herover. Det fremgår således herover, at over-/underskud, udover hvad der kan hensættes/overføres, i et regnskabsår, indarbejdes i de budgetterede takster i efterfølgende takstår. Det skal i indeværende takstaftale præciseres, at dette i praksis betyder, at et eventuelt over- /underskud skal indregnes i de budgetterede takster i år to efter over-/underskuddet er opstået. Dette skyldes, at driftsherren ved budgetlægningen af det følgende års takster i de fleste tilfælde kun kan gisne om regnskabsresultatet for indeværende år. Dette er i overensstemmelse med princippet om, at de vedtagne takster for et rammeaftaletilbud er endelige, idet reguleringen af over-/underskud alene indarbejdes i den fremtidige takstberegning. Vedrørende dækning af et underskud i forbindelse med lukning af et rammeaftaletilbud, hvor dette underskud ikke kan henføres til andre rammeaftaletilbud inden for samme målgruppe hos driftsherren er der aftalt en særlig model: Driftsherren kan således i den givne situation fordele underskuddet fra det lukkede rammeaftaletilbud ud på driftsherrens øvrige rammeaftaletilbud, selvom disse tilbud ikke hører under samme målgruppe som det lukkede tilbud. Underskuddet skal så at sige dækkes ind ved, at driftsherren trækker på en eventuel konsolidering ved driftsherrens øvrige rammeaftaletilbud, eller ved at der forekommer en takststigning ved de øvrige rammeaftaletilbud. I de tilfælde, hvor der ikke er andre rammeaftaletilbud ved driftsherren, der kan dække underskuddet, kan underskuddet dækkes af kommunekassen. Sidstnævnte mulighed gælder dog ikke Region Nordjylland, da der ikke er lovmæssig hjemmel hertil. Modellen er i overensstemmelse med princippet om, at de vedtagne takster for et rammeaftaletilbud er endelige, ligesom den i videst udstrækning foranlediger, at driftsherren udviser økonomisk ansvarlighed.

38 Side 20 4 Finansiering af udvikling af nye ydelser eller udviklingsaktiviteter Omkostninger ved udvikling af nye ydelser eller andre udviklingsaktiviteter, der ikke kan knyttes til et eksisterende ydelse, indregnes ikke i taksterne for de eksisterende ydelser. I stedet aftaltes det i forbindelse med rammeaftalerne konkret, hvorledes finansieringen af nye ydelser eller udviklingsaktiviteter kan etableres. Der kan evt. tages udgangspunkt i en af følgende finansieringsmodeller: Kommunerne betaler et udviklingsbidrag til den part, der forpligtiges til at udvikle et tilbud eller forestå en bestemt udviklingsaktivitet. Den part, der forpligtiges til at udvikle et tilbud, lånefinansierer deres udviklingsomkostninger. Udviklingsomkostningerne indregnes efterfølgende i det etablerede tilbuds takst. Kommunerne forpligtiges evt. til at købe et givet antal pladser i en overgangsperiode.

39 Side 21 5 Egenbetaling For botilbud til voksne kommer det som ofte på tale, at beboeren skal betale en husleje for opholdet (egenbetaling). På visse områder er fastsættelsen af beboeregenbetaling regelstyret (ved varige botilbud) og i andre tilfælde er fastsættelsen af betalingen til genstand for en konkret skønsudøvelsen (ved midlertidige botilbud). Det er handlekommunen (som bestiller), der har kompetencen til at sætte beboeren i betaling og opkræve beboeren. Således er disse indtægter fra beboerne botilbuddet uvedkommende og indregnes således ikke i botilbuddets budget og dermed ikke i taksten. Der er tale om et anliggende mellem handlekommunen (som bestiller) og beboeren. Ovenstående er i overensstemmelse med Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet (oktober, 2005), hvoraf det fremgår at: Udgifterne opgøres som udgangspunkt bruttoficeret og [er] baseret på, at samtlige udgifter forbundet med driften af tilbuddet opkræves via taksten. Det betyder, at brugernes/ beboernes betalinger for ydelser som hovedregel afregnes med vedkommendes handle-/ hjemkommune. Disse omfatter: Boligbetaling (SEL 163) / Husleje ( Kap. 3 i Lov om leje af almene boliger) Madfremstilling (SEL 161, stk. 3) For så vidt angår boligbetaling/ husleje tilvejebringes beregningsgrundlaget af driftsherren. Af vejledningen fremgår det således, at ovenstående omkostningerne skal medtages i takstberegningen. Det er efterfølgende op til kommunerne, at opkræve disse omkostninger ved beboerne. På visse tilbud står tilbuddet selv for tilberedningen/forarbejdningen af beboernes kost. Forarbejdningen af kost kan organiseres på forskellig vis, f.eks. i storkøkken med egentligt køkkenpersonale eller ude i afdelingerne som en integreret del af afdelingens øvrige virke. Uanset organiseringen i tilbuddet indregnes tilbuddets lønudgifter samt andre udgifter, der er relateret til fremstillingen af kosten, i tilbuddets budget. Det komme på tale, at voksne beboere bliver sat i betaling for den forarbejdning, der ske i forbindelse med tilberedning af mad til beboerne i et botilbud. Betalingen kan betegnes som et kostforarbejdningsbidrag. Det er ligeledes handlekommunen, der har myndighed til at afgøre, om en beboer ud fra en konkret vurdering skal betale et kostforarbejdningsbidrag. Således indregnes indtægter fra kostforarbejdningsbidrag ikke i budgettet for botilbuddet. Der er altså også her tale om et anliggende mellem beboeren og handlekommunen (som bestiller). Handlekommunen opkræver beboeren for et evt. kostforarbejdningsbidrag. I alle tilfælde betaler de voksne beboere selv de direkte omkostninger til de råvarer, der indgår i deres kost. Der budgetteres således som udgangspunkt ikke med disse råvareomkostninger til de voksne. Se også afsnit 2.2 punkt a. Driftsherren er forpligtiget til at give handlekommunen (som bestiller) de oplysninger vedrørende boligen, som indgår i fastsættelsen af beboerens egenbetaling for ophold og kostforarbejdningsbidrag.

40 Side 22 6 Afregning og betalingsgang Kommuner, der køber ydelser i anden kommune eller i Regionen, indgår en skriftlig betalingsaftale med driftsherren. Det er altid handlekommunen, der indgår i betalingsaftalen med driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Handlekommunen sender kopi af betalingsaftalen til betalingskommunen. Hvis der sker skift i handlekommune skal den nye handlekommune orienteres og indtræde i den allerede indgåede aftale på uændrede vilkår. Den afgivne handlekommune orienterer den nye handlekommune, driftsherren samt en eventuel anden betalingskommune. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således, at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunerne og Regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: Information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, Oversigt over de enkelte ydelser og deres pris, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, Bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, Startdato og priser for de enkelte ydelser, Opsigelsesvarsel. Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig. Det er som udgangspunkt betalingskommunen, der betaler driftsherren. I de tilfælde hvor der er usikkerhed om hvem der rettelig er betalingskommune i forhold til en given borger aftales det, at handlekommunen indtræder som betalingskommune, indtil det er afklaret hvilken kommune, der rettelig er betalingskommune. Når dette er afklaret kan handlekommunen opkræve refusion ved betalingskommunen. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Betalingskommunerne kan ikke regulere/afvise i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning, såfremt der er fejl i den fremsendt regning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne og betalingsgangen skal fungere effektivt. Eventuel uenighed fra betalingskommunes side i forhold til den aftale handlekommunen har indgået med driftsherren afklares mellem handlekommunen og betalingskommunen uden om driftsherren. Udgangspunktet er her at betalingskommunen må acceptere den aftale som handlekommunen har indgået. I de tilfælde, hvor betalingskommunen er forskellig fra handlekommunen, skal handlekommunen opgøre og refundere betalingskommunen for eventuelle opkrævninger af brugeren for egenbetaling. Se også ovenstående afsnit vedrørende egenbetaling.

41 Side 23 Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus et opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til første dag borgeren modtager ydelsen, og ophørsdatoen til sidste dag borgeren modtager ydelsen. For at ligestille kommunale og regionale tilbud med private tilbud skal ophør dog altid varsles med løbende måned plus en måned. Der betales som udgangspunkt fuldt ud i opsigelsesperioden medmindre andet er aftalt. F.eks. kan der for særlige tilbud i rammeaftalen aftales, at der alene betales til tidspunktet for ophørsdato, mod at der for den pågældende ydelse beregnes takster med udgangspunkt i en særlig lav belægningsprocent. Der kan her være tale om f.eks. krisecentre, forsorgstilbud eller misbrugstilbud samt visse former for dagtilbud, hvor der er tradition for korte eller afbrudte indskrivningsforløb. Hertil skal det tilføjes, at opsigelsesvarslet for substitutionsbehandling på misbrugsområdet er aftalt til at være 14 dage. Flyttes en person fra et tilbud, der er givet på grund af ventetid til et aftalt fast tilbud, kan driftsherren af ventetidstilbuddet have ekstra omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Der kan indgås en aftale om betaling for ventetidstilbuddet ud over den faktiske ophørsdato, hvis driftsherren kan dokumentere omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Betaling for ventetidstilbud efter ophør kan ikke overstige løbende måned plus en måned.

42 Side 24 7 Bilag 7.1 Eksempel på fordeling af omkostninger på ydelser Eksempelfilen (Excel) kan findes på D6D89701A341/0/Bilag71.xls 7.2 Principper for fordeling af omkostninger I forbindelse med selve takstberegningen går øvelsen ud på, at henføre alle relevante omkostninger til omkostningssteder, der er direkte klient-/brugerrelateret. Dvs. at alle relevante omkostninger skal føres ud på de hovedydelser, der udbydes af myndigheden. Dette sker via brugen af hhv. endelige-, midlertidige- og eksterne omkostningssteder. Fordelingen til disse omkostningssteder kan ske enten direkte eller via fordelingsnøgler, jf. eksemplet herover i bilag 7.1. Definitionen på omkostningssteder er: Størstedelen af taksten vil bestå af lønomkostninger ude på det pågældende tilbud. Disse lønomkostninger kan f.eks. indeholde løn til fagpersonale, der ofte er direkte tilknyttet en ydelse/afdeling. Om lønomkostningerne på tilbuddet befinder sig på endelige eller midlertidige omkostningssteder afhænger af, om tilbuddet leverer én eller flere hovedydelser. Hvis tilbuddet kun leverer én ydelse, vil alle lønomkostninger på tilbuddet allerede i udgangspunktet, befinde sig på det endelige omkostningssted. Hvis tilbuddet udbyder flere ydelser, skal den samlede lønomkostning deles ud på de forskellige ydelser efter relevante fordelingsnøgler. Selve tilbuddet er i dette tilfælde et midlertidigt omkostningssted.

43 Side 25 Lønomkostninger til teknikere, administration og ledelse, vil ofte skulle dække flere afdelinger eller ydelser, og er dermed at betragte som et midlertidigt omkostningssted. 7.3 Eksempel på takstberegning Afdeling A fra eksemplet i 5.1 har en takstbasis på kr. Hvis afdeling A har 20 døgnpladser og der forudsættes en belægning på 95 % (afdelingen har ingen akutforpligtigelse), bliver der en takst på: *0, ,53kr. pr. døgn Eksempel på håndtering af over og underskud I det følgende opstilles et eksempel, der illustrer anvendelsen af principperne for håndtering af overskud og underskud. Budgetteret belægningsprocent er fastsat til 95 %. I tabel 1 fremgår budgettet for Tilbud X for Det ordinære budget udgør i alt 8 mio. kr. Tabel 1: Budget 2007 for Tilbud X i kr.: Lønomkostninger: Ejendomsomkostninger: Øvrige omkostninger: = Ordinært bruttobudget i alt: Budgetterede indtægter i alt ved fuld belægning: ( /0,95) Nedenfor er regnskabsresultatet for tilbuddet opstillet. Som det fremgår, har tilbuddet præsteret et overskud på 0,77 mio. kr. i 2007 svarende til 9,6 % af årets ordinære budget. Tabel 2: Regnskab 2007 for Tilbud X i kr.: Indtægter: Lønomkostninger: Ejendomsomkostninger: Øvrige omkostninger: = Årets resultat (overskud) Overskud Ifht. ordinært budget: ( / *100) 9,6 % Overskuddet i 2007 på 9,6 % af årets ordinære bruttobudget, er altså større end grænsen på de 5 %. Dette indebærer, at kun en del af overskuddet ( kr.) kan hensættes til konsolidering, da der som beskrevet ovenfor, maksimalt kan hensættes 5 % af årets bruttobudget. De resterende kr. indgår i taksterne for 2009 som en indtægt, som reducerer taksten. Denne indtægt på de

44 Side 26 kr. vil i praksis ikke blive realiseret, hvilket alt andet lige vil give anledning til et underskud i 2009, som så reducerer de hensatte midler fra kr. til kr.. Hvis der i år 2008 er tale om et underskud, vil dette ikke skulle indregnes i taksterne i år 2010, såfremt underskuddet kan dækkes (er mindre end kr.) af det hensatte overskud fra Årsagen hertil er, at de akkumulerede hensættelser vil kunne dække underskuddet. Er der derimod i år 2007 tale om en situation, hvor der er et underskud, og hvor der jo ikke er sket en konsolidering fra tidligere år, vil underskuddet være indregnet i taksten for 2009.

45 Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisningstilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland

46 Vejledning om principperne og model for takstfastsættelse af tillægsydelser Med udgangspunkt i rammeaftalen for de nordjyske kommuner og Region Nordjylland er der udarbejdet en takstaftale vedrørende Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisnings tilbud. Takstaftalen vedrører taksterne på de leverede hovedydelser. Det er besluttet ikke at udarbejde fælles takster for tillægsydelser. I indeværende skrivelse fremstilles en vejledning, der beskriver principperne og opstiller en model for takstfastsættelse af tillægsydelser. Denne vejledning skal ses som et tillæg til takstaftalen. Denne vejledning er behandlet og godkendt i Kontaktudvalget. Formål med en fælles vejledning Formålet med vejledningen er, at principperne for takstfastsættelsen på tillægsydelser i kommunerne og regionen bliver ensrettet og at der skabes gennemskuelighed i ydelserne for bestiller (handlekommunerne). Der er enighed om, at taksten for tillægsydelsen skal dække de omkostninger, der er forbundet med den tillægsydelse, der leveres til den enkelte bruger. Ambitionen er, at aftaler vedrørende tillægsydelser skal omhandle indholdet og omfanget af tillægsydelserne, og ikke hvordan tillægsydelserne skal beregnes; principperne er således fastlagt på forhånd med indeværende vejledning, ligesom der opstilles en model for beregning af tillægsydelserne. Hermed sikres en ensartethed og smidighed ved indgåelsen af aftaler om tillægsydelser. Det skal understreges, at betalingskommunen skal underrettes hurtigst muligt i forbindelse med, at der opnås enighed om at sætte tillægsydelser i værk, såfremt betalingskommunen er forskellig fra handlekommunen. Definition af tillægsydelser Tillægsydelser er ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelser. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelser (f.eks. ledsagelse, rådgivning eller psykologbistand), eller blot flere enheder af et delelement af en ydelse (f.eks. ekstra pleje eller opsyn). Takster på tillægsydelser Der skal ved takstberegningen for hovedydelser ikke budgetteres med omkostninger forbundet med tillægsydelser. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. I det følgende vil principperne og en model for beregningen af tillægsydelser blive uddybet. Principperne for beregning af takster på tillægsydelser Som det fremgår af takstaftalen skal taksten for en given tillægsydelse grundlæggende beregnes som en marginalomkostning, i det de faste omkostninger er dækket. Det betyder, at taksten for en given tillægsydelse udgør omkostningen for én enhed (time, dag, uge, år, stk., mm) af tillægsydelsen. Beregningen af taksten kan foregå på en af følgende to måder: 2

47 1. Som en fast pris for et stk. klart defineret tillægsydelse, afregnet efter faktura (fx ekstern konsulent bistand, ridetimer, svømmetimer o. lign.), 2. eller som timeafregning (ATA-time) for en leveret tillægsydelse. I begge tilfælde gælder det, at der er tale om en ydelse leveret til den enkelte bruger. Leverandøren udarbejder på denne baggrund en prisberegning, og er i forbindelse med beregningen forpligtet at følge principperne i indeværende vejledning. I det følgende tages der således udgangspunkt i det andet punkt herover, hvor en enhed er lig en ansigt til ansigtstime (ATA-time). Med ATA menes der direkte på stedet hos brugeren, hvor tillægsydelsen leveres tid til administration er således ikke medtaget. En ATA-time er 60 minutter. Fastsættelse af en ATA-timetakst Prisfastsættelsen af tillægsydelsen skal være sammensat af medgået tid og omkostninger direkte henført på ansættelsesforholdet for det personale, der leverer tillægsydelsen. Prisen skal være aftalt individuelt for den enkelte bruger mellem bestiller (handlekommune) og leverandør (kommune eller region). Ved beregning af en tillægsydelse kan der således med fordel benyttes en ATA-timetakst. Taksten for den givne tillægsydelse kan så beregnes på baggrund af omkostningerne henført til den eller de medarbejder(e), der leverer ydelsen. I forlængelse heraf er det vigtigt, at alt relevant overhead indregnes, så taksten for tillægsydelsen dækker omkostningerne, som er forbundet med ansættelsesforholdet for de medarbejdere, der leverer tillægsydelsen. Således skal medarbejdernes egentlige løn, pension, ATP og særlige feriegodtgørelse indgå i beregningen. Endvidere skal ATA-timetaksten korrigeres for fravær i forbindelse med ferie, fri- og søgnehelligdage, sygdom, pauser og møder/kurser m.v. Det vil være meget tungt rent administrativt at beregne en konkret ATA-timetakst for netop den eller de givne medarbejder(e), der leverer en konkret tillægsydelse på et givent tidspunkt. I stedet for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejder, når taksten skal beregnes, tages der derfor udgangspunkt i den personalekategori, som medarbejderen, der leverer tillægsydelsen, tilhører. Der skal derfor som minimum udregnes en takst pr. personalekategori. Personalekategori skal fastsættes ud fra en rimelighedsbetragtning. Det er også nødvendigt at tage højde for, at der er forskel i omkostningerne til medarbejderen alt efter hvilket tidspunkt på døgnet tillægsydelsen leveres. Således bliver taksten på tillægsydelsen højere, hvis tillægsydelsen leveres udenfor normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Endvidere er der et variabelt overhead som følge af ekstra ansatte f.eks. merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m., der skal medregnes i forbindelse med takstberegningen. En model for takstberegning kan se ud som følger i næste afsnit. 3

48 Model til beregning af takster på tillægsydelser Som nævnt tager indeværende vejledning udgangspunkt i en ATA-timetakst. For at opstille en model for beregningen af ATA-timetaksten, er det nødvendigt at opstille de elementer, som beregningsmodellen skal indeholde. Af ovenstående kan følgende elementer opstilles: personalekategori typisk sosu-medarbejere eller specialpædagoger lønomkostning i alt dog ekskl. arbejdstidsbestemte tillæg korrektion for fravær i forbindelse med ferie, sygdom, kurser, møder m.m. døgnkoefficient (korrektionsfaktor) (d) variabelt overhead (vo) Ud fra de oplistede elementer kan der således opstilles følgende model: ATA-timetakst = timeomkostning* (1+ d + vo) NB: d og vo indgår i formlen som decimaler derfor plus en. hvor: timeomkostningen (beregnes altid indenfor hverdage fra klokken ) er afhængig af hvilken personalekategori (og heraf følgende lønomkostning), der leverer ydelsen samt en korrektion relateret til den tid, der leveres direkte til brugeren, og døgnkoefficienten skal korrigere for, hvorvidt tillægsydelsen leveres indenfor normal arbejdstid (hverdag fra klokken ) eller i et andet tidsrum. Det variable overhead dækker et merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m. For at sikre den største grad af gennemskuelighed af ovenstående model er det af stor betydning, at der er enighed om, hvordan timeomkostningen, døgnkoefficient og variabelt overhead beregnes. Der er ikke faste retningslinier vedrørende, hvorvidt timeomkostningen for en personalekategori skal beregnes for det enkelte tilbud eller overordnet for leverandøren. For enkelthedens skyld vil vejledningen i det følgende tage udgangspunkt i, at timeomkostningen beregnes for det enkelte tilbud. Vel vidende at dette er et større arbejde, er det alt andet lige mest hensigtsmæssigt, hvis takstberegningen foretages så tæt på slutbrugeren som muligt, da taksten skal afspejle de reelle omkostninger bedst muligt. 4

49 Vejledningen stiller ikke krav om, at den enkelte leverandør samlet tager udgangspunkt i alle leverandørens tilbud, eller i de enkelte tilbud. Den enkelte leverandør må selv fastlægge sin praksis. Beregning af timeomkostningen Timeomkostningen er bl.a. afhængig af hvilken personalekategori, der er tale om (og heraf følgende lønomkostning). Leverandøren skal finde den aktuelle årlige gennemsnitlige bruttoløn for en fuldtidsansat medarbejder indenfor den enkelte personalekategori ved tilbudet. 1 Med bruttoløn menes den gennemsnitlige aktuelle løn før skat plus pension, ATP og særlig feriegodtgørelse. Da udgangspunktet er normal arbejdstid (hverdage fra klokken ), forudsættes det, at der ikke er indregnet arbejdstidsbestemte tillæg i den gennemsnitlige bruttoløn: 2 Hvis der gives faste tillæg som kompensation for skæve arbejdstider, skal disse ligeledes trækkes ud af bruttolønnen, da døgnkoefficienten kompenserer for skæve arbejdstider. Et eksempel på beregningen af en gennemsnitlig bruttoløn (dagtimer) ved et tilbud kan se ud som følger: Tilbudet Solgaarden skal beregne den gennemsnitlige bruttoløn for de 7 socialpædagoger, der skal levere tillægsydelser i 07. For enkelthedens skyld antages det, at de 7 kun arbejder på hverdage fra klokken til De 7 får således ikke kompensation for skæve arbejdstider o. lign. Den samlede bruttoløn til de 7 er i 07: kroner Imidlertid er de tre socialpædagoger ansat på deltid her 30 timer/uge. For at finde den gennemsnitlige årlige bruttoløn for de 7 socialpædagoger, er vi nødt til at indregne, hvad de tre deltidsansatte løn havde været, hvis de var på fuld tid. Dette kan gøres således: 37 timer * 7 (3*30)+(4*37) * kroner= kroner Af ovenstående regnestykke kan udledes, at hvis alle 7 socialpædagoger havde været på fuld tid, ville deres samlede bruttoløn i 07 være kroner. Den gennemsnitlige årlige bruttoløn findes ved at dividere med 7 = kroner 1 Hvis der eksempelvis er tale om, at det ofte er medarbejdere med høj anciennitet og dermed de løntunge medarbejdere, der udfører tillægsydelserne, skal der ikke tages udgangspunkt i en gennemsnitsløn, men derimod de høje slutlønninger. 2 Det vil være muligt med et særudtræk el. lign. fra lønsystemet, der både indeholder koder for personalekategori og arbejdssted. 5

50 Når bruttoårslønnen er fundet, skal der som nævnt korrigeres for fravær i forbindelse med ferie-, fri- og søgnehelligdage, sygdom, øvrigt fravær, pauser og møder/kurser. I den forbindelse er der konsensus i takstgruppen om, at bruttoårslønnen kan divideres med 1282 timer for at korrigere for disse elementer, når ATA-timetaksten beregnes i indeværende vejledning. Vælges denne metode, skal valget altid være begrundet. En begrundelse er eksempelvis, at der ikke umiddelbart findes beregninger for det nævnte fravær: Det overenskomstmæssige fravær ligger som udgangspunkt fast, men sygdom, møder og kurser kan variere meget fra tilbud til tilbud og over årene. Den enkelte leverandør kan, frem for at benytte den nævnte metode, vælge at foretage en egentlig beregning. Såfremt leverandøren vælger denne fremgangsmåde, skal denne dog også begrundes og dokumenteres. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel kan timeomkostningen beregnes således: Timeomkostning = kroner 1282 timer = 258 kroner Den timeomkostning, som er udregnet i ovenstående eksempel, er altså prisen for en times (60 min.) leveret tillægsydelse på stedet hos brugeren (ATA-tid) inden for normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Når timeomkostningen er fundet, skal denne som det fremgår af modellen ovenfor ganges med døgnkoefficienten plus det variable overhead. Døgnkoefficienten I de tilfælde hvor tillægsydelserne leveres indenfor normal arbejdstid, vil døgnkoefficienten kunne sættes til nul. Døgnkoefficienten skal altså korrigere for, hvorvidt en tillægsydelse leveres uden for normal arbejdstid (hverdag fra klokken ) I forlængelse af ovenstående kan der så at sige opereres med to scenarier: Nemlig et hvor der udarbejdes en generel gennemsnitlig døgnkoefficient, som timetaksten altid korrigeres med også i dagtimerne, eller et scenario hvor der tages udgangspunkt i det tidsrum, hvor en konkret tillægsydelse er leveret, og korrigeres med en døgnkoefficient, der relaterer sig til det konkrete tidsrum. Da taksten for tillægsydelserne bør beregnes så tæt på slutbrugeren som muligt, skal den sidstnævnte løsning benyttes. I forlængelse heraf er det besluttet, at den enkelte leverandør selv kan vælge niveauet for differentiering, dog skal der som minimum regnes med to 6

51 koefficienter: En dagskoefficient og en koefficient for øvrig tid. 3 Den enkelte leverandør skal selv beregne koefficienterne, da disse er afhængige af, hvilke personalekategorier der leverer tillægsydelserne. Vær opmærksom på følgende forhold i forbindelse med døgnkoefficienten: Det bør fremgå af den konkrete aftale vedrørende en tillægsydelse, at timetaksten er afhængig af, hvorvidt tillægsydelsen leveres indenfor normal arbejdstid (hverdag fra klokken ), eller om tillægsydelsen også leveres på andre tidspunkter. Hvorfor en døgnkoefficient? Døgnkoefficienten skal dække de omkostninger det afleder, hvis en tillægsydelse skal leveres uden for normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Meromkostningerne vil typisk bestå af: kroneomkostninger, i form af et tidsbestemt tillæg til den personalekategori, der leverer tillægsydelserne. Men kan også bestå af tid: eksempel hvis der er en reduktion i normtiden for personalekategorien, der leverer tillægsydelsen, ved timer, der leveres udenfor normal arbejdstid. Eller en sammensætning af begge ovenstående punkter. Døgnkoefficienten tager altså højde for, på hvilket tidspunkt for døgnet tillægsydelsen leveres, og om tillægsydelsen leveres på en hverdag eller en søgne- /helligdag m.v. Vejledningen opstiller ikke en konkret model for, hvorledes døgnkoefficienten skal beregnes, da dette eksempelvis vil være afhængigt af den enkelte personalekategoris overenskomst. Det er dog meget vigtigt at døgnkoefficienten indregnes, da der er stor forskel på ATA-timetaksten alt efter hvilket tidspunktet tillægsydelsen leveres. I indeværende vejledning er det besluttet, at der som minimum skal benyttes to døgnkoefficienter. 3 I dette tilfælde vil dagskoefficienten alt andet lige, når indeværende vejledning følges, være nul. 7

52 I det tilfælde, hvor leveringen af en tillægsydelse overskrider skellet mellem eksempelvis dagog aftenvagt, bliver det nødvendigt at opdele timerne, således prisen for leveringen af den konkrete tillægsydelse er sammensat af en dagog en aftenstakst. 4 Det anbefales, at tillægsydelser afregnes i antal leverede timer pr. uge. Variabelt overhead Som det fremgår herover skal døgnkoefficienten lægges sammen med den procent, der udgør det variable overhead (f.eks. merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m.), inden det ganges med timeomkostningen. Da dette vil være et stort arbejde at fastlægge den præcise procent for det variable overhead, og resultatet næppe vil stå mål med indsatsen, er det hensigtsmæssigt, at der anslås en bestemt procent, som skal gøre det ud for det variable overhead. Den aftale procent er 5 pct.: Fordelt med 2 pct. til kompetenceudvikling af personalet, 2 pct. til personaleforsikringer samt 1 pct. til diverse. Afrunding Ud fra ovenstående beskrivelse er det således muligt, nu at udregne en ATA-timetakst på tillægsydelser ud fra følgende model: ATA-timetakst = timeomkostning* (1+ d + vo) Det skal anføres, at såfremt der er udlæg afregnet via faktura, jf. pkt. 1 side 2, forbundet med leveringen af tillægsydelsen, skal disse lægges til afregningen af tillægsydelsen. I og med at indeværende vejledning fastsætter principperne og en model for takstberegningen af tillægsydelser, er det, der skal fokuseres på i forbindelse med aftaleindgåelse om leveringen af tillægsydelser følgende: Antal timer der på ugebasis skal leveres til brugeren ATA. Hvad er stillingskategorien for den/de medarbejder(e), der skal levere tillægsydelsen. Skal tillægsydelsen også leveres uden for normal arbejdstid, og i givet fald hvornår. Det forudsættes, at beregningsgrundlaget for en ATA-timetaksten altid er velbegrundet og revider- og dokumenterbart. 4 Forudsat at der er en døgnkoefficient for en aftensvagt (aftenskoefficient). Ellers benyttes døgnkoefficienten for øvrig tid. 8

53 KKR NORDJYLLAND Rammeaftale Socialområdet 2010

54 Rammeaftale for socialområdet 2010 Indholdsfortegnelse INDLEDNING ET SAMMENDRAG AF RAMMEAFTALEN BAGGRUND FOR RAMMEAFTALEN LOVGRUNDLAG JUSTERING AF RAMMEAFTALEN Permanent ændring af tilbud; jf. årshjulet Akut, permanent ændring af tilbud (udenfor aftalte årshjul) Særligt vedrørende tilbud, der er uforholdsmæssigt dyre at opretholde Inddragelse af berørte parter i forbindelse med permanente ændringer Midlertidige ændringer af tilbud omfattet af rammeaftaler Kodeks for åben og tidlig dialog SÆRLIGT VEDRØRENDE VISO ÅRSHJUL FOR INDGÅELSE AF KOMMENDE ÅRS RAMMEAFTALER FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR RAMMEAFTALE FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR BORGERNE FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR BRUGER- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE SAMT SAMARBEJDET MED BRUGERORGANISATIONERNE FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR DEN FAGLIGE INDSATS OG UDVIKLING FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNER OG REGION NORDJYLLAND Proces Tidsplan for indgåelse af rammeaftale RAMMEAFTALEN PRINCIPPER OG FORPLIGTELSER PRINCIPPER FOR DEN REGIONALE FORSYNINGSPLIGT PRINCIPPER FOR ORGANISERING OG HÅNDTERING AF AKUTTE SAGER Definition af akutbehov Definition af akutte sager Akutberedskab Akutfunktioner fordelt på målgrupper PRINCIPPER FOR HÅNDTERING AF VENTELISTER OG LEDIGE PLADSER GENERELLE AFTALER OM ØKONOMI BEDRE GRUNDLAG FOR TAKSTBEREGNINGEN SÆRLIG AFTALER VEDRØRENDE KOMMUNIKATIONSOMRÅDET VISITATIONS- OG BEVILLINGSPROCEDURER FOR KOMMUNIKATIONSYDELSER TILBUDSVIFTEN I NORDJYLLAND SAMLET OVERSIGT OVER PLADSER FORDELT PÅ MÅLGRUPPERNE OG DRIFTSHERRE TILBUDENES MÅLGRUPPER Handicappede børn og unge inkl. sindslidende Psykisk handicappede herunder autister Fysisk handicappede herunder hjerneskadede Døvblinde Sindslidende Stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Hjemløse/udsatte grupper Tilbud under etablering og udvikling Rådgivningsydelser og hjælpemiddelområdet UDVIKLINGSBEHOV OG -TENDENSER SAMARBEJDE OG PROCES FOKUSOMRÅDER I

55 Rammeaftale for socialområdet FOKUSOMRÅDER KVALITETSUDVIKLING, DOKUMENTATION OG EVALUERING OG NETVÆRK JYFE JYSK SOCIALFORSKNINGS- OG EVALUERINGSSAMARBEJDE FAGLIGE NETVÆRK SAMRÅD FOR DOMFÆLDTE UDVIKLINGSHÆMMEDE Kriminalpræventivt tilsyn UDVIKLINGSPLANER FOR BOTILBUD MED OVER 100 PLADSER SØDISBAKKE DET VIDERE FORLØB KOORDINERING AF DE LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET SIKREDE AFDELINGER BILAG 1 OVERSIGT OVER ALLE TILBUD FORDELT PÅ MÅLGRUPPER BILAG 2 OVERSIGT OVER RÅDGIVNINGSYDELSER BILAG 3 MISBRUGSBEHANDLING BILAG 4 OVERSIGT OVER TAKSTER PÅ KOMMUNIKATIONSINSTITUTTERNE FOR SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET BILAG 5 FINANSIERINGSMODEL PÅ KOMMUNIKATIONSOMRÅDET I REGION NORDJYLLAND BILAG 6 TAKSTAFTALE OG VEJLEDNING

56 Rammeaftale for socialområdet 2010 Indledning Rammeaftalen på socialområdet er et centralt planlægnings- og udviklingsværktøj og aftalen indgås årligt imellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland. Aftalen skal sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Rammeaftalen for socialområdet har virkning fra den 1. januar 2010 og omfatter det sociale område, jf. servicelovens 6 b samt tilbud på det almene ældreboligområde, jf. almenboliglovens 185 b. Der er ligeledes udarbejdet en rammeaftale for specialundervisningsområdet, jf. specialundervisningslovens 6 h. Rammeaftalen vedrørende specialundervisningsområdet er udarbejdet i en selvstændig rammeaftale. Formålet med rammeaftalen er at sikre, at der sker den nødvendige koordinering af tilbud indenfor rammeaftalens område, så borgerne i regionen Nordjylland dels modtager de tilbud, de har behov for og dels modtager tilbud af høj faglig kvalitet. Som dialog- og planlægningsværktøj er rammeaftalen desuden et centralt værktøj til at sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer, idet aftalen ligeledes har til formål at sikre, at der sker den bedst mulige udnyttelse af Tilbudene på rammeaftalens område. Rammeaftalen er udarbejdet af Region Nordjylland med afsæt i de 11 kommuners kommunale redegørelser om det forventede behov for tilbud på det sociale område samt på baggrund af de ændringer, som driftsherrerne har indmeldt til rammeaftalen Udarbejdelsen af rammeaftalen for 2010 er sket i et fortsat tæt og konstruktivt samarbejde mellem kommunerne og Region Nordjylland. Erfaringerne med rammerne og organiseringen af Rammeaftaleområderne har betydet, at der fremover stadig skal arbejdes mere med udviklingen af såvel rammeaftalen både som værktøj og med den indholdsmæssige del. Udarbejdelsen af rammeaftalen 2010 er gennemført under den nye organisering af samarbejdet, som kommunerne og Region Nordjylland indførte som en del af aftalen for Den nye organisering er et udtryk for et fælles ønske om, at Den Administrative Styregruppe skal arbejde på et mere strategisk niveau, ligesom der er et ønske om en øget fokus på specialundervisningsdelen. Organiseringen er nærmere beskrevet i kapitel 3. I rammeaftalen omtales det geografiske område som regionen Nordjylland, mens Region Nordjylland henviser til organisationen Region Nordjylland. Det er hensigten, at rammeaftalen fortsat bliver grundlaget for et dynamisk og fleksibelt samarbejde om indsatsen på det sociale område mellem kommunerne i regionen indbyrdes samt mellem kommunerne og Region Nordjylland. 4

57 Rammeaftale for socialområdet Et sammendrag af rammeaftalen Kapitlet giver læseren en kort sammenfatning af rammeaftalens indhold og hvilke principper kommunerne og Region Nordjylland er enige om skal være gældende for rammeaftalen Rammeaftalen har som hovedformål at sikre en sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Et andet hovedformål er at bidrage til et smidigt og tillidsfuldt samarbejde kommunerne imellem og mellem kommuner og Region Nordjylland. Den årlige rammeaftale mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland med virkning fra den 1. januar 2010, omfatter det sociale område, jf. servicelovens 6 b samt tilbud på det almene ældreboligområde, jf. almenboliglovens 185 b. Rammeaftalen regulerer dels Regionsrådets opgaver og forsyningsforpligtigelse på det sociale område og dels grundlaget for Kommunalbestyrelsernes indbyrdes aftale om forpligtigelsen i forhold til de tilbud, som den enkelte kommune har overtaget i henhold til lov om social service 186 og 190 samt lov om almene boliger 185 c. Kommunerne og Region Nordjylland har i fællesskab formuleret mål og visioner for, hvordan socialområdet skal udformes i regionen Nordjylland. Der er formuleret mål og visioner for borgerne, der skal sikre, at borgerne får tilbud af høj faglig kvalitet uanset, om tilbudet leveres af en kommune eller Region Nordjylland. Der skal tages afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. Der er ligeledes udarbejdet mål og visioner for bruger- og pårørendeinddragelse samt for den faglige indsats og udvikling. Endelig er der formuleret visioner for det fremtidige samarbejde mellem kommuner og Region Nordjylland. Generelt har kommunerne i de kommunale redegørelser indmeldt forventninger til en stigning i behovet for tilbud til målgrupperne handicappede børn og unge. Der er især stigende behov for tilbud til børn med ADHD, autisme, tourette og tilsvarende lidelser. Ligeledes er der et stigende behov for aflastningspladser. Endvidere er der i forhold til målgruppen psykisk handicappede voksne indmeldt en vis stigning i efterspørgslen. Kommunerne forventer dog generelt selv, at kunne imødekomme behovet efter pladser. I forhold til fysisk handicappede voksne, melder nogle kommuner ind om en vis stigning i efterspørgselen efter pladser til målgruppen. Også på dette område forventer kommunerne at kunne løse opgaven i eget regi. De kommunale redegørelser på misbrugsområdet foranlediger, at der fra medio 2009 pågår en dialog mellem de 3 himmerlandske kommuner og Region Nordjylland i forhold til den fremtidige opgavevaretagelse. Kommunerne melder ligeledes ind om et generelt behov for afrusningspladser, behov for tilbud til borgere med dobbeltdiagnose og endelig behov for unge-tilbud. 5

58 Rammeaftale for socialområdet 2010 Helt generelt melder flere kommuner ind om forventede eller allerede igangværende analyser af behov for tilbud til egne borgere og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger indenfor flere målgrupper. Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud mellem Regionerne har resulteret i forventninger om uændret forbrug. Der er aftalt principper for den regionale forsyningsforpligtelse, således at der er en smidighed og fleksibilitet til gavn for borgerne. Den regionale forsyningspligt løftes både af Region Nordjylland og af de kommuner, der har overtaget driftsherreopgaven på tidligere amtslige tilbud. Fremadrettet vil også opgaver, der eventuelt overtages af en kommune i regionen fra Region Nordjylland være omfattet af forsyningsforpligtelsen. Kommunerne er således forpligtiget til at stille pladser til rådighed for borgere fra andre kommuner, på de tilbud kommunerne har overtaget fra det tidligere amt eller fra Region Nordjylland, og som er omfattet af rammeaftalen. Disse pladser indgår fortsat i den regionale forsyningspligt. I de tilfælde hvor kommunerne sammenlægger tilbud overtaget fra Amtet/Region Nordjylland med nuværende kommunale tilbud, skal det overtagne pladsantal indgå uændret i rammeaftalen. Nye pladser, der oprettes af kommune eller Region Nordjylland som følge af behov beskrevet i rammeaftalen, skal ligeledes indgå i rammeaftalen. Den beliggenhedskommune, som har overtaget et regionalt tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, kan ikke nedlægge tilbuddet eller omlægge det til andre eller nye målgrupper, medmindre det aftales i forbindelse med indgåelse af eller ændring af rammeaftalen. En kommunalbestyrelse eller Regionsrådet skal dog ikke opretholde et tilbud, hvis efterspørgslen efter tilbuddet er så lille, at det er uforholdsmæssigt dyrt at opretholde, og hvis der kan findes et alternativt tilbud til de resterende beboere. Den varige ændring skal dog godkendes af Kontaktudvalget i forbindelse med justering af rammeaftalen. Der er ligeledes indgået aftale om, hvorledes fremtidige behov for akutte sager skal organiseres og håndteres. Der er på målgruppeniveau udpeget hvilke driftsherrer, der har ansvaret for at sikre akutpladser og eventuelt sikre at akuttilbud iværksættes. Driftsherrerne kan være både kommunale og/eller Region Nordjylland. Rammeaftalen indeholder specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Der er indgået en aftale om takster, hvori det er fastsat principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. 6

59 Rammeaftale for socialområdet 2010 Omkostninger på Region Nordjyllands tilbud, der er omfattet af den regionale forsyningsforpligtelse på socialområdet, finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som Region Nordjylland og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om. Tilbud omfattet af rammeaftalen på det sociale område eksisterer til forskel fra tidligere i dag i højere grad på markedsvilkår og driftsherrerne er derfor afhængig at kunne dokumentere tilbuddets indhold, kvalitet, resultater og pris overfor borgerne og samarbejdsparterne. Kommunerne og Region Nordjylland har derfor indgået aftale om at samarbejde omkring at tilvejebringe fælles datastandarder vedrørende kommunernes forbrug af sociale tilbud, almene ældreboliger og rådgivningsydelser. Data omfatter dels kvantitative oplysninger om forbrug af pladser og dels kvalitative data om Tilbudenes indhold og kvalitet. Formålet er, at der skal være muligt at sammenligne på tværs af Tilbudene. Et tilstrækkeligt datagrundlag for disse informationer er væsentligt for at få den fornødne kvalitet i kommunernes efterspørgsel af tilbud og ydelser og det rette match med driftsherrernes udbud. Dette synliggøres ved henholdsvis de kommunale redegørelser og i Rammeaftalen. Kommunerne og Region Nordjylland har indgået aftale om, at der på forvaltningsniveau og i tilknytning til de sociale tilbud og rådgivningstilbud fastholdes og etableres faglige netværk. Netværkene er oprettet i 2007 og er væsentlige elementer i opretholdelse og udvikling af de faglige miljøer, som de sociale tilbud og konsulentfunktionerne er en del af. De faglige netværk er i 2009 evalueret 1 og i efteråret 2009 vil Den Administrative Styregruppe forholde sig til, hvorledes de faglige netværk fremadrettet skal fungere og organiseres. Derudover er kommunerne og Region Nordjylland enige om at udvide samarbejde omkring dokumentation og faglig udvikling, idet de forpligter sig til at være medlem af foreningen JYFE - Jysk Forsknings- og Evalueringssamarbejde. Endelig er der i rammeaftalen beskrevet en udviklingsplan for Sødisbakke (kapitel 9 vedr. botilbud med over 100 pladser) samt koordinering af de lands- og landdelsdækkende tilbud. 1 For resultaterne af COWI-undersøgelsen henvises til Region Nordjyllands hjemmeside / sociale tilbud og specialundervisning / faglige netværk. 7

60 Rammeaftale for socialområdet Baggrund for rammeaftalen Kommunalreformen betyder, at myndigheds- forsynings- og finansieringsansvaret på det sociale område er samlet i kommunen. Den enkelte kommunalbestyrelse har hermed det samlede ansvar for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud, ansvar for at sikre relevante sociale tilbud til borgerne samt ansvar for at finansiere disse tilbud. Kapitlet redegør for hvilket lovgrundlag rammeaftalen er baseret på, herunder hvilke parter, der er forpligtet af rammeaftalen og hvilke områder, der er reguleret af rammeaftalen. Der redegøres ligeledes for hvilket materiale, der danner baggrund for udarbejdelse af rammeaftalen og hvorledes kommunal overtalelse af tilbud samt justering af rammeaftalen skal håndteres. Kapitlet afsluttes med en oversigt over tidsplan for indgåelse af rammeaftalen. 2.1 Lovgrundlag Denne rammeaftale indgås i henhold til lov om social service 6 stk. 2 og 4 (Lovbekendtgørelse nr af 26. september 2007) lov om almene boliger m.v. 185 b stk. 4 og 5 (lovbekendtgørelse nr oktober 2008) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt Socialministeriets vejledning af 3. marts 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Rammeaftalens parter Aftalen indgås mellem Kommunalbestyrelserne i regionen Nordjylland samt Regionsrådet i Region Nordjylland jf. lov om social service 6 stk. 2 og 4 samt lov om almene boliger m.v. 185 stk. 4 og 5. Aftalen skal være godkendt af parterne senest den 15. oktober Rammeaftalen regulerer Regionsrådets opgaver og forsyningsforpligtigelse på det sociale område. Rammeaftalen regulerer endvidere grundlaget for Kommunalbestyrelsernes indbyrdes aftale om forpligtigelsen i forhold til de tilbud, som den enkelte kommune har overtaget i henhold til lov om social service 186 og 190 samt lov om almene boliger 185 c. Der fordres enighed mellem parterne om aftalens indhold. Der er således ikke oprettet et administrativt klageorgan jf. bekendtgørelsen 16 stk. 3. Rammeaftalens baggrundsmateriale Rammeaftalen udarbejdes på baggrund af de kommunale redegørelsers angivelse af pladsbehov, udviklingstendenser og behov for kvalitetsudvikling på nærmere angivne målgrupper i henhold til lov om social service 6 stk. 1, 186 og 190 samt lov om almene boliger 185 b stk. 3 og 185 c stk. 2 samt bekendtgørelsen om rammeaftaler Endvidere danner driftsherrernes særskilte indmel- 8

61 Rammeaftale for socialområdet 2010 ding i forhold til ændringer i udbud, kvalitet og indhold i Tilbudene baggrund for den samlede koordinering af udbud og efterspørgsel. Kommunal overtagelse af tilbud Efter bekendtgørelsens 7, nr. 4, skal vilkårene for en beliggenhedskommunes overtagelse af et regionalt socialt tilbud fremgå af den årlige rammeaftale. Selve spørgsmålet om, hvorvidt tilbuddet skal overtages af beliggenhedskommunen, skal ikke forhandles, da det alene er en beliggenhedskommunes kommunalbestyrelse, der kan bestemme, om den vil overtage et regionalt tilbud. Det følger af Servicelovens 186 stk. 2, at hvis en kommunalbestyrelse beslutter at overtage et regionalt socialt tilbud, der er beliggende i kommunen, er det et vilkår for overtagelsen, at tilbuddet fortsat indgår i den årlige rammeaftale, og at tilbuddet skal stå til rådighed for øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Tilbudene indgår således i den regionale forsyning på samme måde, som hvis Tilbudene fortsat var drevet af Regionsrådet. Den beliggenhedskommune, som har overtaget et tilbud omfattet af rammeaftalen fra det tidligere amt eller Region Nordjylland, kan ikke nedlægge tilbuddet eller omlægge det til andre eller nye målgrupper, medmindre det aftales i forbindelse med indgåelse af eller ændring af rammeaftalen; jf. årshjulet. En driftsherre skal således indmelde ønsker om ændringer af eksisterende tilbud i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende rammeaftale, således at ønskerne kan behandles i forbindelse med godkendelsen af rammeaftalen. Se i øvrigt punkt om justering af rammeaftale samt beskrivelse af årshjulet. En kommunalbestyrelse eller Regionsrådet skal dog ikke opretholde et tilbud, hvis efterspørgslen efter tilbuddet er så lille, at det er uforholdsmæssigt dyrt at opretholde, og hvis der kan findes et alternativt tilbud til de resterende beboere. Det skal stadigvæk godkendes af Kontaktudvalget i forbindelse med justering af rammeaftalen. Særligt vedrørende sammenlagte tilbud I de tilfælde hvor kommunerne sammenlægger tilbud overtaget fra amtet/region Nordjylland med nuværende kommunale tilbud, skal det overtagne pladsantal indgå uændret i rammeaftalen. Særligt vedrørende nye pladser Nye pladser, der oprettes af en kommune eller Region Nordjylland som følge af behov beskrevet i rammeaftalen, skal i den forbindelse indgå i rammeaftalen. 9

62 Rammeaftale for socialområdet Justering af rammeaftalen Rammeaftalerne er i al væsentlighed et styringsinstrument og aftalesystem for kommunerne som myndighed/efterspørgere af tilbud omfattet af den regionale forsyningsforpligtelse i forhold til kommuner og regioner som driftsherrer og udbydere af tilbud omfattet af den regionale forsyningsforpligtelse. Rammeaftalerne indgås for 1 år ad gangen. For at sikre, at der skabes balance imellem udbud og efterspørgsel er der på baggrund af lovgivningen udarbejdet et årshjul for udarbejdelse af rammeaftalerne imellem de 11 kommuner i regionen og Region Nordjylland. Kommunerne som myndighed indmelder således forventede ændringer i behov i forhold til kommunens egne borgere (det vil sige anvendelse og efterspørgsel) i forbindelse med de kommunale redegørelser. Proceduren herfor er fastlagt ved lov og derfor detaljeret beskrevet fra lovgivers side 2. Driftsherrerne af tilbud omfattet af rammeaftalerne indmelder forslag til permanente ændringer, hvis driftsherren ser et behov for at foretage permanente ændringer af et tilbud i form af en varig udvidelse/nedjustering af et pladsantal, ændring af målgruppe eller indhold/kvalitet på et tilbud. Permanente ændringer skal aftales som en justering af rammeaftalen og skal som udgangspunkt følge proceduren som beskrevet i årshjulet; jf. kapitel og 2.4. I helt særlige og specielle tilfælde kan der opstå et akut behov for at ændre i aftalen henover aftaleperioden; jf. kapitel Udover myndighederne og driftsherrernes indmeldinger, melder også de faglige netværk tilbage om evt. tendenser, fokuspunkter o.l. således at deres eventuelle vurderinger af ændrede behov indgår i processen. Endelig kan der være input til rammeaftalerne fra brugerorganisationer m.v. Ønsker/input herfra opsamles via den årlige temadag for brugerorganisationer, handicapråd- og netværk, politikere og fagfolk. Der udarbejdes efterfølgende en hvidbog som inspirationsmateriale, som er tilgængelig for alle interesserede Permanent ændring af tilbud; jf. årshjulet Som udgangspunkt skal en permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne indgå i det aftalte årshjul, som er nærmere gennemgået i kapitel BEK 2 og 3 og VEJ nr. 17 af 03/03/2006 kapitel 2. 3 Temadagen er fastlagt til afholdelse i årets 1. kvartal, således at inspirationen fra temadagen eventuelt kan indarbejdes i de kommunale redegørelser. 10

63 Rammeaftale for socialområdet 2010 En driftsherre kan således have ønske om at ændre permanent i et tilbud, hvor årsagen til ændringen er en del af en mere langsigtet strategi og kan f.eks. hænge sammen med driftsherrernes strategier i øvrigt, f.eks. som en del af fysiske ændringer i tilbudet, ændringer i efterspørgslen på sigt, serviceniveau m.v. Permanente ændringer skal meldes ind til Koordineringsgruppen for socialområdet i kvartalet efter budgetvedtagelsen for det kommende budgetår 4, så efterspørgselssiden, det vil sige kommunerne som myndighed, eventuelt kan nå at indarbejde overvejelserne m.v. i det kommende års redegørelser. Til formålet er udarbejdet et skema, hvorefter driftsherrerne kan indberette forslag til permanente ændringer til kommende rammeaftaler, så materialet kan indgå i det materiale, som kommunerne som myndigheder indberetter via kommunale redegørelser. I maj-juni måned kobles driftsherrernes forslag til permanente ændringer med myndighedernes kommunale redegørelser, således at der videre i processen arbejdes med et mere helhedsorienteret billede af udbud og efterspørgsel. Det antages, at permanente ændringer til tilbud omfattet af rammeaftalerne fra driftsherresiden således indarbejdes som en del af rammeaftalerne og årshjulet herfor via den ovenfor beskrevne proces, idet ændringer af permanent karakter alt andet end lige ofte vil være et produkt af en driftsherrers strategiske og politiske overvejelser. En driftsherrer kan ikke træffe afgørelse om en permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne, men må lade ændringen indgå som en del af det kommende års rammeaftale, således der sikres et samlet overblik over ændringerne i forhold til den regionale forsyningspligt (udbudet) og myndighedernes efterspørgsel Akut, permanent ændring af tilbud (udenfor aftalte årshjul) I helt specielle, uforudsete og ekstraordinære tilfælde kan en driftsherre af et tilbud omfattet af rammeaftalerne få et akut behov for en permanent ændring, der netop på grund af akut-situationen ikke kan afvente proceduren i det normale årshjul. Beslutninger i regi af rammeaftalerne kan ikke delegeres til f.eks. Kontaktudvalget, jf. Regionslovens 6 stk. 4. Alle ændringer af tilbud omfattet af rammeaftalerne skal derfor, uanset omfang, som udgangspunkt besluttes i de respektive kommunalbestyrelser og Regionsråd med de forudgående processer, som de forskellige kommunalbestyrelser og Regionsrådet har. 4 Det vil f.eks. sige, at grundlaget for udkast til rammeaftale 2011dannes ved at driftsherrerne melder ind til Koordineringsgruppen for socialområdet efter de respektive budgetvedtagelser for 2010 (oktober 2009) i 4. kvt. 2009, således at kommunerne kan inddrage oplysningerne i redegørelserne for 2011, der udarbejdes i foråret

64 Rammeaftale for socialområdet 2010 Godkendes ændringen ikke i de respektive kommunalbestyrelser og Regionsrådet, kan den permanente ændring ikke træde i kraft. For at sikre en smidig og hensigtsmæssig proces, har de 11 kommuner og Region Nordjylland i rammeaftalerne aftalt, at permanente ændringer i tilbud omfattet af rammeaftalerne, der ikke kan følge det aftalte årshjul, kan endelig godkendes i Kontaktudvalget. Ændringerne kan først effektueres, når Kontaktudvalget har godkendt ændringerne. Processen for behandling af en akut, permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne er, at den pågældende driftsherre retter henvendelse til Koordineringsgruppen for socialområdet via Kommunedialog/Region Nordjylland om det akut opståede behov for en ændring af tilbudet. Driftsherren skal udarbejde et konkret dagsordenpunkt, der belyser årsager til ændret behov, herunder også en stillingtagen til det samlede behov i de nordjyske kommuner, jf. forsyningsforpligtelsen. Driftsherren skal endvidere tydeligt beskrive årsagen til, at den permanente ændring efter driftsherrens vurdering ikke kan afvente en behandling og eventuel ændring via processen beskrevet i årshjulet. Koordineringsgruppen for socialområdet vil herefter behandle sagen og tage stilling til, om Den Administrative Styrergruppe skal indkaldes (eventuelt ekstraordinært) 5 til behandling af punktet, herunder om driftsherrens ønske om permanent ændring er af en sådan karakter, at ændringen bør indgå i det aftalte årshjul og således afvente en endelig permanent godkendelse i forhold til processerne aftalt i årshjulet. Finder Koordineringsgruppen at ændringen kan betegnes som akut i forhold til rammeaftalerne og den regionale forsyningsforpligtelse, sendes sagen videre til behandling i Den Administrative Styregruppe, som herefter har kompetence til at videresende sagen til behandling i Kontaktudvalget 6. Det er aftalt mellem kommunerne og Region Nordjylland, at en akut, permanent ændring først kan iværksættes efter godkendelse i Kontaktudvalget Særligt vedrørende tilbud, der er uforholdsmæssigt dyre at opretholde En driftsherre kan som beskrevet altid - uanset om der er tale om en ændring i forbindelse med årshjulet eller en akut, permanent ændring af tilbudet omfattet af rammeaftalen - ændre i tilbudet, hvis de øvrige kommunalbestyrelser og Regionsrådet godkender ændringen, så længe den aftalte procedure herfor er fulgt korrekt. 5 Den Administrative Styregruppe mødes kun ca. 4 gange om året primært i sommerhalvåret med henblik på udarbejdelsen af udkast til kommende års rammeaftaler. Det kan derfor være nødvendigt at indkalde Den Administrative Styregruppe ekstraordinært alene med det formål at behandle den akutte sag. 6 Som Den Administrative Styregruppe mødes Kontaktudvalget ligeledes ca. 4-5 gange om året. 12

65 Rammeaftale for socialområdet 2010 Hvis en eller flere relevante kommuner modsætter sig en ændring af tilbudet omfattet af rammeaftalerne, kan driftsherren kun gennemføre en ændring af tilbudets profil eller sammensætning, hvis det er åbenbart uhensigtsmæssigt at opretholde tilbudet i sin nuværende form. Det vil sige, at en driftsherre ikke skal opretholde et tilbud, hvis efterspørgslen efter tilbuddet er så lille, at det er uforholdsmæssigt dyrt at opretholde, jf. Vejledning nr. 17 af 03/03/2006 punkt 53. En ændring af tilbudets profil eller dimensionering, kan desuden ske, selvom en eller flere relevante kommuner modsætter sig, hvis der kan anvises andre løsninger som led i rammeaftalen, der på tilsvarende måde modsvarer borgernes behov Inddragelse af berørte parter i forbindelse med permanente ændringer Ved ændringer til rammeaftalerne skal der naturligvis være en faglig og saglig begrundelse for oprettelse, nedlæggelse eller omlægning af tilbudet. Den driftsherre, der ønsker ændringen, skal således tidligst muligt i processen i dialog med de parter, der er berørte af en eventuel ændring. Hvem, der defineres som de berørte parter er en vurdering fra sag til sag, men vurderingen kan ske med udgangspunkt i, hvem den givne sag vil få en betydning for; f.eks. brugere af tilbuddet, omkringliggende kommuner, beliggenhedskommune, kommuner som har borgere indskrevet på tilbuddet, kommuner som tidligere har benyttet sig af tilbuddet og kan forventes at benytte tilbuddet igen samt driftsherrer, som er leverandør af samme type af tilbud Midlertidige ændringer af tilbud omfattet af rammeaftaler Det er aftalt, at en driftsherre for at opnå den nødvendige smidighed og fleksibilitet i rammeaftalens periode kan foretage midlertidige ændringer af tilbud i form af kapacitetstilpasninger, uden at dette medfører en permanent justering af rammeaftalen, sådan som det er beskrevet i det ovenstående. En midlertidig ændring kan f.eks. være begrundet i en periodevis øget efterspørgsel eller en nedgang i efterspørgsel efter pladser. En midlertidig ændring skal ALTID kunne tilbageføres til oprindelige udgangspunkt. 13

66 Rammeaftale for socialområdet Kodeks for åben og tidlig dialog Ændringer, justeringer o.l. indenfor årshjulet. Som udgangspunkt er der fastsat en proces i forbindelse med kommunernes og regionens udveksling af oplysninger m.v. Denne proces følger af årshjulet, som i kraft af de kommunale redegørelser, driftsherreindmeldinger samt kommunernes tilbagemeldinger for budgetvedtagelser - med betydning for tilbud omfattet af rammeaftalen - er med til at kortlægge og synliggøre kommunernes og regionens planer og intentioner på politisk og strategisk niveau for det kommende år samt de tre efterfølgende budgetår. Årshjulet skal tage højde for kommunernes politiske og strategiske overvejelser i form af de kommunale redegørelser og driftsherreindmeldinger. Overvejelserne afklarer de overordnede forventninger til udviklingen af kvalitet samt omfanget af de tilbud, som er omfattet af rammeaftalen. Herudover redegøres der for de ændringer, udviklingstiltag og det behov kommunerne og regionen har, som samtidig kan have en betydning for andre kommuner og regioner. Udover det fastlagte årshjul skal kommunerne og regionen løbende orientere hinanden om de langsigtede politiske strategiske overvejelser igennem året. Ændringer, justeringer o.l. udenfor årshjulet. Såfremt en kommune eller regionen foretager en større ændring udenfor årshjulet i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner 7 og Region Nordjylland orienteres så tidligt som muligt og senest når beslutningen er truffet (fair play). En tidlig og åben dialog er i den forbindelse central, hvorfor der samtidig lægges vægt på bilaterale drøftelser mellem de berørte parter så tidlig som muligt i processen. En åben og tidlig dialog skal også gøre sig gældende i tilfælde, hvor der er tale om fundamentale ændringer, eksempelvis nedlæggelse af et tilbud. Tidlig dialog med de berørte parter er også her af central betydning for, at den videre proces forløber godt. 2.3 Særligt vedrørende VISO VISO er en statslig videns- og specialrådgivningsorganisation. VISO skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og udvikling samt sikre specialrådgivning og vejledning af borgere og kommuner i de mest komplicerede og specielle enkeltsager. Der kan læses mere om VISO på hjemmesiden 7 med øvrige kommuner, tænkes specielt på de omkringliggende kommuner og de kommuner der særlig bliver berørt af den evt. ændring. 14

67 Rammeaftale for socialområdet 2010 Både Aalborg kommune og Region Nordjylland driver institutioner, der udover deres almindelige daglige drift og tilbud også er VISO-leverandører; det vil sige, at der ved en visitation via VISO kan ydes blandt andet specialrådgivning via de pågældende institutioner. Følgende institutioner i regionen Nordjylland er VISO-leverandører på det sociale område: o o o o o o o o o o o o o Behandlingscentret Hammer Bakker (Aalborg kommune) Børne- og ungdomstilbudet Stjernehusene (Aalborg kommune) Center for Autisme (Aalborg kommune) Døvblindecentret; herunder seksualvejledningen (Region Nordjylland) Høreinstituttet (Region Nordjylland) Institut for Syn og Teknologi (Region Nordjylland) Specialhjemmet Violen (Aalborg kommune) Specialinstitutionen Specialinstitutionen Bøgen (Aalborg kommune) Svenstrupgård (Aalborg kommune) Taleinstituttet (Region Nordjylland) Værestedet 13 eren (Aalborg kommune) Aalborgskolen (Region Nordjylland) Sødisbakke (Region Nordjylland) 2.4 Årshjul for indgåelse af kommende års rammeaftaler Det er, som beskrevet i ovenstående, grundlæggende for udarbejdelsen af kommende års rammeaftaler, at der skelnes tydeligt imellem indmeldinger fra myndigheder som efterspørgere på tilbud (alene de 11 kommuner i regionen) og fra driftsherrerne som udbydere af tilbud (både driftsherrekommuner og Region). Formålet hermed er, at de to sæt af oplysninger via aftalerne i årshjulet kan sammenholdes og konklusionerne/konsekvenserne kan indarbejdes i det kommende års rammeaftaler med henblik på at skabe yderligere balance mellem udbud og efterspørgsel. Samtidig kan det ikke udelukkes, at en driftsherre, ligeledes beskrevet i ovenstående, midt i en aftaleperiode kan få et akut opstået behov for i helt specielle tilfælde at foretage permanente ændringer i rammeaftalerne. I erkendelse heraf kræver bekendtgørelsen 8 at rammeaftalerne fastlægger procedurer for håndtering af disse justeringsbehov, jf. BEK 15. I regionen Nordjylland har kommunerne og Region Nordjylland indgået aftale om følgende årshjul: 8 Bekendtgørelse nr. 36 af 23/01/

68 Rammeaftale for socialområdet oktober - december Opfølgning og evaluering af foregående års rammeaftale og samarbejdet mellem kommuner og Region Nordjylland. Mødeaktivitet i Koordineringsgrupperne og Den Administrative Styregruppe. Opfølgning på proces og indhold i fungerende rammeaftale. Den Administrative styregruppe indarbejder på november-mødet mulighed for udviklingsorienterede temadrøftelser med inddragelse af Koordineringsgrupperne efter relevans. Skabelon til kommunale redegørelser justeres. Udsendelse af skabelon til kommunal redegørelse til kommunerne (driftsherrernes oversigt over forbrugstal fordelt på kommuner udsendes dog først i marts det efterfølgende år). Skabelon til driftsherrekommuner og Region Nordjylland udsendes til driftsherrerne for afklaring om behov for permanente ændringer set fra driftsherrevinkel. Driftsherrekommuner og Region Nordjylland melder ind til Koordineringsgruppen, hvis der ud fra driftsherreperspektiv er behov for permanente ændringer til rammeaftalen efter vedtaget skabelon. Eventuelle forslag til ændringer drøftes i Den Administrative Styregruppe og kommunerne orienteres herom, så oplysningerne kan indgå i kommunernes informationsgrundlag og kendskab til driftsherrernes forslag i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af de kommunale redegørelser. Januar april Mødeaktivitet i Koordineringsgrupperne og i Den Administrative Styregruppe. Driftsherrernes opgørelser over forbrug det foregående år udsendes til kommunerne. Faglige netværk og fokusområder afleverer tilbagemelding til Koordineringsgrupperne, 16

69 Rammeaftale for socialområdet 2010 der bearbejder tilbagemeldingerne til eventuel anbefaling i Den Administrative Styregruppe. Temadag med brugerorganisationer m.v.. Kommunerne indsender udkast til redegørelser til Region Nordjylland samtidig med opstart af politisk behandling i kommunen. Driftsherrernes opgørelser over aktuelle ventelister indsendes til Regionen, der videreformidler til kommunerne (skema udarbejdes i efteråret 2009). Udkastet danner grundlaget for et tilbud om nærmere dialog mellem Regionen og den enkelte kommune med henblik på at kvalificere grundlaget til udkast til Rammeaftalerne. Regionen tilbyder således kommunerne et dialogmøde i marts-april måned. Maj juni 1. maj kommunale redegørelser indsendes til Region Nordjylland. Driftsherrernes forslag til ændringer kobles sammen med resultaterne af de kommunale redegørelser. Resultatet drøftes i Koordineringsgrupperne og i Den Administrative Styregruppe, der videresender drøftelserne til behandling i Kontaktudvalget med henblik på eventuel indarbejdelse i udkast til rammeaftalerne. Den Administrative styregruppe indarbejder på juni-mødet mulighed for udviklingsorienterede temadrøftelser med inddragelse af Koordineringsgrupperne efter relevans Juli August september Drøftelser mellem kommuner og Region Nordjylland af indhold og proces. Driftskommuner og Region Nordjylland indsender takster for det kommende års aftale primo august. Taksterne drøftes i Koordineringsgrupperne med henblik på anbefaling til Den Administrative Styregruppe og Kontaktudvalget. 17

70 Rammeaftale for socialområdet 2010 Driftsherrerne tilkendegiver eventuelle forslag til ændringer i førstkommende overslagsår 9, således at kommunen selv, øvrige kommuner og Region i deres budgetlægning har mulighed for at indarbejde eventuelle afledte konsekvenser i de respektive budgetter. Kontaktudvalget behandler takster og udkast til rammeaftale til anbefaling om politisk godkendelse i kommuner og Region Nordjylland. 15. oktober Rammeaftaler skal være politiske godkendte af de 11 kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Eventuelle ændringer i takster m.v. som følge af de endelige kommunale og regionale budgetvedtagelser indmeldes til Region Nordjylland. Region Nordjylland udsender konkret vejledning herom, således at processen koordineres. 1. november Aftalerne offentliggøres på kommunernes og Region Nordjyllands hjemmeside inden 1. november, jf. BEK. 9 Det vil f.eks. sige, at i forbindelse med budgetlægning for 2010 skal ændringer med betydning for tilbud omfattet af rammeaftalerne i overslagsåret 2011 videreformidles til de øvrige kommuner og Region. 18

71 Rammeaftale for socialområdet Fælles mål og visioner for rammeaftale 2010 Kommunerne og Region Nordjylland indgår en fælles rammeaftale, der skaber grundlaget for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommuner og Region Nordjylland om indsatsen på det sociale område. Det er den enkelte kommune, der via egne mål og visioner for egne tilbud, tegner den socialpolitiske linie. I kapitlet præsenteres hvilke mål og visioner kommunerne og Region Nordjylland er enige om skal være gældende dels for borgerne, dels for bruger- og pårørendesamarbejdet, dels for den faglige indsats og udvikling samt for samarbejdet mellem rammeaftalens parter. Mål og visionerne i førnævnte afsnit er nævnt i vilkårlig rækkefølge og er således ikke udtryk for en prioritering. Afslutningsvis er der en beskrivelse af, hvilke proces der er fulgt i 2009 i forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalen for Fælles mål og visioner for borgerne Kommunerne og Region Nordjylland vil i fællesskab arbejde for: At borgerne får de tilbud, de har behov for inden for rammeaftalens område. At sikre Tilbudenes tilgængelighed for borgerne samt at minimere omfanget af ventetider til Tilbudene. At der som minimum skal tilbydes et midlertidigt tilbud ved akutte behov. At sikre borgere med særlige behov en specialiseret indsats og behandling At sikre borgerne tilbud i nærmiljøet. At sikre gennemsigtighed og åbenhed for borgerne om det enkelte tilbud. At sikre at borgerne får tilbud af høj faglig kvalitet uanset om Tilbudene leveres af en kommune eller Region Nordjylland. At sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser. At sikre borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder og hvor ressourcerne udnyttes optimalt. 3.2 Fælles mål og visioner for bruger- og pårørendeinddragelse samt samarbejdet med brugerorganisationerne Omdrejningspunktet for indsatsen på det sociale område er afhængig af et godt samarbejde med brugerne og de pårørende om Tilbudene og om deres ændrede behov og ønsker. Derfor vil kommunerne og Region Nordjylland fortsat arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende på to niveauer 19

72 Rammeaftale for socialområdet 2010 Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler 8 skal rammeaftalen indeholde retningslinier for bruger- og pårørendeinddragelse i de enkelte tilbud, jævnfør Servicelovens 16. De konkrete retningslinier for bruger- og pårørendeinddragelse på de sociale tilbud omfattet af rammeaftalen fastlægges af henholdsvis de enkelte kommuner og Region Nordjylland i forhold til de tilbud, man driver indenfor rammerne af de skriftlige retningslinier som kommunerne har vedtaget efter servicelovens 16. Det fremgår af informationerne vedrørende de enkelte tilbud, hvilke retningslinier der er for brugerindflydelsen på tilbuddet, herunder om der er etableret bruger- eller pårørenderåd på tilbuddet. Relevante brugerrepræsentanter inviteres til dialog med repræsentanter for såvel kommunerne som Region Nordjylland i forbindelse med den indledende proces omkring forberedelse af de årlige rammeaftaler. Det blev i 2008 etableret et regionalt netværk, Handicap Netværk Nord, der består af repræsentanter fra de kommunale handicapråd og det regionale kontaktforum for handicap. Kommunerne og Region Nordjylland har et tæt samarbejde med netværk både i forbindelse med planlægningen af den årlige temadag for brugerorganisationer, politikere og embedsmænd, men også i andre relevante sager der vedrører rammeaftalesamarbejdet. Kommunerne og Region Nordjylland ønsker således fortsat at invitere brugerorganisationer og -repræsentanter til dialog om Tilbudene, der er omfattet af rammeaftalen. Dette skal blandt andet ske ved fortsat at inddrage Handicap Netværk Nord i relevante sammenhænge. Ønsket om dialog med brugerorganisationerne er et supplement til opfyldelse af de lovpligtige krav til retningslinier for bruger- og pårørendeinddragelse, herunder arbejdet i de lokale kommunale handicapråd. Målet er at drøfte mere overordnede udviklingstendenser og ønsker for regionen Nordjylland mellem brugerrepræsentanter, kommuner og Region Nordjylland. Dette sker på en temadag for brugerorganisationer primo Resultaterne skal i lighed med temadagen i 2009 ende ud i en hvidbog, der frit kan inddrages i det videre forløb med udarbejdelsen af rammeaftalen for det kommende år. Brugerorganisationerne har endvidere sæde i Det regionale Udviklingsråd, der efter lovgivningen er nedsat efter aftale mellem kommunerne og Region Nordjylland for de første fire år efter reformens ikrafttræden 1. januar 2007; se evt. mere herom på Fælles mål og visioner for den faglige indsats og udvikling Der er brug for, at der udvikles en fælles kommunal og regional strategi i relation til planlægning og udvikling af rammeaftalekonceptet. Der sættes derfor fokus på de opgaver, der binder indsatsen overfor borgerne sammen, således at borgerne oplever, der er en koordinering af den sociale indsats og en sammenhæng i de 20

73 Rammeaftale for socialområdet 2010 tilbud de modtager, uanset om det er en kommune eller Region Nordjylland, der har forsyningsansvaret. Kommunerne og Region Nordjylland vil i et tæt samarbejde derfor fortsat arbejde for: At faglige netværk fastholdes og etableres på tværs af kommunerne og Region Nordjylland, hvorved der er mulighed for udveksling af viden og erfaringer så den høje faglige kvalitet fastholdes og udvikles. At kvaliteten i Tilbudene sikres gennem løbende vedligeholdelse og faglig udvikling af Tilbudene. At samarbejde omkring metodeudvikling med henblik på at frembringe evidens baseret viden om kvaliteten af indsats og resultater på det sociale område styrkes. At der arbejdes på at sikre tilgængelighed af viden og specialrådgivning på tværs af region og kommuner, herunder at der sikres et godt samarbejde med VISO. At der påbegyndes planlægning af en fælles udvikling på det sociale område; f.eks. i regi af faglige netværk. 3.4 Fælles mål og visioner for samarbejdet mellem kommuner og Region Nordjylland Mulighederne for at omsætte de ovenstående fælles mål og visioner til handlinger, der har en reel betydning for borgerne, forudsætter et bevidst valg af det gode samarbejde. Målet er at skabe et konstruktivt samarbejde kommunerne imellem og mellem kommunerne og Region Nordjylland om koordinering og udvikling af tilbud opfattet af rammeaftalen. Der er således enighed om et tæt og tillidsfuldt samarbejde præget af gensidige informationer og dialog. Den administrative del af rammeaftalesamarbejdet i Region Nordjylland er organisatorisk centreret om Den Administrative Styregruppe og de to Koordineringsgrupper for henholdsvis det sociale område og specialundervisningsområdet. Den Administrative Styregruppe bestod i 2009 af repræsentanter fra alle 11 kommuner, 1 repræsentant fra KKR (KommuneKontaktRådets sekretariat) samt 1-2 regionale repræsentanter. Kommunerne i den administrative styregruppe har repræsenteret kommuner både som efterspørgere og som udbydere af tilbud/ydelser. Regionen i den administrative styregruppe har repræsenteret Region Nordjylland som ansvarlig for udarbejdelse af rammeaftalerne og som udbyder af tilbud/ydelser. 21

74 Rammeaftale for socialområdet 2010 Den Administrative Styregruppes hovedopgave er: at drøfte strategiske problemstillinger i relation til rammeaftalerne, at sikre koordination mellem rammeaftalerne på socialog specialundervisningsområdet, at sikre dialog og enighed om de endelige rammeaftaler. Den administrative styregruppe indstiller de endelige udkast til rammeaftaler til godkendelse i Kontaktudvalget for region Nordjylland. De to Koordineringsgrupper er rådgivende organer for Den Administrative Styregruppe. Grupperne bestod for hvert af de to områder i 2009, af repræsentanter fra alle de 11 kommuner, 1 repræsentant fra KKR samt 1-2 regionale repræsentanter. Koordineringsgruppernes hovedopgave er: at udarbejde et forslag til årlig rammeaftale på henholdsvis specialundervisnings- og socialområdet, at behandle de konkrete sager i tilknytning til rammeaftalerne, der måtte opstå i løbet af året, at nedsætte og administrere de arbejdsgrupper og netværk, der måtte være nødvendige i relation til det regionale faglige arbejde med rammeaftalerne. Koordineringsgrupperne indstiller sine forslag til rammeaftale til godkendelse i den administrative styregruppe for rammeaftalerne. Nedenstående model illustrer den administrative organisering af samarbejdet om udarbejdelsen af rammeaftalerne. Strategisk niveau evt. flere kommunale repræsentanter Indstillingskompetence til Kontaktudvalg forventes at mødes 3xårligt oktober (afslutning/opstart af nyt årshjul) maj (resultat af kommunale redegørelser) august (udkast til rammeaftaler) Den Administrative styregruppe Operationelt niveau 1 operationelt niveau tæt på strategiske niveau indstillingskompetence til styregruppe forventes at mødes 5-8xårligt opgaver der i dag varetages af styregruppen, herunder nedsættelse af arbejdsgrupper, godkendelse af kommissorier m.v. Koordineringsgruppe for Specialundervisning Koordineringsgruppe for Socialområdet Operationelt niveau 2 konkrete arbejdsgrupper, ad hoc grupper og netværksgrupper iværksættes enten direkte af niveau 1 eller Den Administrative Styregruppe repræsentanter evt. fra både socialog specialundervisningsområderne n e t v æ r k 22

75 Rammeaftale for socialområdet 2010 Nedenstående model viser endvidere organiseringen og samarbejdet med såvel det politiske niveau som det administrative niveau. Modellen viser ligeledes, at bruger- og brugerorganisationer udover dialogen med de respektive kommuner også indtænkes i rammeaftalesamarbejdet, konkret ved f.eks. temadage m.v.. Kommunalbestyrelse/byråd Kontaktudvalget i Region Nordjylland Regionsrådet i Nordjylland Politisk niveau Den Administrative styregruppe Brugerorganisationerrepræsentanter Aministrativt niveau Ad hoc arbejdsgrupper Koordineringsgruppe for Specialundervisning Koordineringsgruppe for Socialområdet n e t v æ r k Proces 2009 Det er væsentligt for både kommunerne og Region Nordjylland, at der sikres en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet for alle parter. Processen i 2009 har bidraget til at sikre et gennemarbejdet resultat og en solid enighed mellem parterne på det sociale område en enighed der er en forudsætning for indgåelse af rammeaftalen. Opnåelse af enighed er nødvendigt, idet uenighed ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Region Nordjylland er ansvarlig for at udarbejde indholdet af rammeaftalen og indstille rammeaftalen til politisk behandling i Kontaktudvalget. Kontaktudvalget er et samarbejdsorgan bestående af regionsrådsformanden og borgmestre for regionens 11 kommuner, som mødes mindst to gange årligt for at drøfte og udvikle samarbejdet mellem Region Nordjylland og kommunerne, herunder drøfte rammeaftalen. 23

76 Rammeaftale for socialområdet 2010 Kontaktudvalget behandler udkast til rammeaftaler den 1. september 2009, hvorefter den godkendes politisk i de 11 kommunalbestyrelser/byråd og i Regionsrådet i Region Nordjylland. Den endelige godkendelse skal ifølge lovgivningen ske senest d. 15. oktober 2009 for ikrafttrædelse 1. januar Den Administrative Styregruppe og Koordineringsgrupperne har kompetence til at nedsætte undergrupper på særlige områder både permanent og ad hoc. Undergrupperne har typisk været af mere teknisk og afklarende karakter med henblik på at forberede emner til drøftelse i den administrative styregruppe. Den administrative styregruppe og Koordineringsgrupperne har i 2009 haft følgende arbejdsgrupper nedsat: Permanente grupper Temadag for brugerorganisationer m.v. (region) Takstgruppen (region) Faglige netværk - "store gruppe" inkl. tovholdere (region) Faglige netværk; herunder evaluering af netværk - "lille gruppe" (region) Ad hoc-grupper Proces for ændringer til rammeaftaler (Aalborg) afsluttes foråret 2009 Sindslidende/kapacitet m.v. (Jammerbugt) afsluttes foråret 2009 Misbrugsområdet procesplan for fælles analyse af området (Region Nordjylland).1. etape (afklaring af evt. fælles behov/opgaveløsning) forelægges den administrative styregruppe august Herefter besluttes evt. 2. etape (udvikling af evt. fælles tilbud i rammeaftaleregi) Afrusning og forsorgsområdet (Region), udredning og kortlægning af det fremtidige behov for pladser i Region Nordjylland påbegyndes efteråret Dialoggruppen vedr. kommunikationsinstitutterne (nedsat medio 2009 forventes afsluttet ultimo 2009) Kommunernes deltagelse i arbejdsgrupperne har betydet, at et fleksibelt og smidigt samarbejde mellem kommunerne og Region Nordjylland blev sikret omkring ovennævnte opgaver, ligesom der er skabt grundlag for formidling og dialog med kommunerne i regionen. Samarbejdet med Kommunekontaktrådet og kommunekontaktrådets sekretariat, nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i Nordjylland er ligeledes videreført i

77 Rammeaftale for socialområdet Tidsplan for indgåelse af rammeaftale april Driftsherrerne indsender ændringer i forhold til udbud, kvalitet og indhold i Tilbudene 1. maj Kommunale redegørelser indsendt til Region Nordjylland. 19. maj Koordineringsgrupperne for socialområdet og specialundervisnings området behandler resultat af de kommunale redegørelser 19. juni Administrative styregruppe behandler resultat af de kommunale redegørelser samt anbefalinger vedr. fokusområder for juni Kontaktudvalget behandler den administrative styregruppes indstillinger fra møde den 19.juni 20. aug. Koordineringsgrupperne for socialområdet og specialundervisning behandler ændringer og udkast til rammeaftale og indstiller til anbefaling i den administrative styregruppe. 26. aug. Den administrative styregruppe behandler koordineringsgruppernes indstillinger fra møde den 20. august. 1. sept. Kontaktudvalget behandler udkast til rammeaftale okt. Godkendelse af rammeaftale 2010 i kommunalbestyrelser/byråd og Regionsrådet. Uge 43 Genåbning for takstindberetninger som følge af budgetvedtagelser 1. nov. Offentliggørelse af Rammeaftale 2010 på Region Nordjyllands og kommunale hjemmesider 25

78 Rammeaftale for socialområdet Rammeaftalen principper og forpligtelser I kapitlet beskrives en række områder, hvor der i regi af rammeaftalen er aftalt særskilte procedurer eller principper, der skal være gældende for kommunerne og Region Nordjylland. Indledningsvis vil der være en præcision af principperne for den regionale forsyningspligt med henblik på at tilvejebringe tilbud til borgerne i Region Nordjylland. Derefter vil der blive redegjort for principper for håndtering af akutsager, hvilket afsluttes med en oversigt over, hvilken myndighed der har akutfunktionen på de forskellige målgrupper. Endelig beskrives principperne for håndtering af ventelister og ledige pladser. 4.1 Principper for den regionale forsyningspligt I dette afsnit beskrives principperne for udmøntningen af den regionale forsyningspligt med henblik på tilvejebringelse af tilbud til borgere i Nordjylland. Den regionale forsyningspligt løftes af både kommuner og Region Nordjylland som driftsherrer af tilbud omfattet af rammeaftalen. Borgernes ret til ydelser efter specialundervisningslovgivningen er ikke ændret med kommunalreformen. Derfor gælder et forsyningsansvar og en forsyningspligt. Der er i forhold til den enkelte borger et kommunalt forsyningsansvar, som sikrer at den enkelte borger får det eller de tilbud af sin handlekommune, som vedkommende har behov for. Dertil kommer en regional forsyningspligt. Den regionale forsyningspligt omfatter: de tidligere amtslige tilbud som overgik til regionen de tilbud som overgik til regionen, men som er hjemtaget af beliggenhedskommunen i forbindelse med kommunalreformen eller senere de nedlæggelser og udvidelser af disse tilbud, der er sket efterfølgende og som er en del af rammeaftalen oprettelse af nye tilbud, som aftales i rammeaftalen Formålet med rammeaftalesystemet er at sikre, at de borgere, som har behov for et særligt/højt specialiseret tilbud, også har mulighed for i fremtiden at få dette behov opfyldt. Kommunerne er således forpligtet til at stille pladser til rådighed for borgere fra andre kommuner, på de tilbud kommunerne overtog fra regionen i forbindelse med kommunalreformen eller senere, og som er omfattet af rammeaftalen. Disse pladser indgår i den regionale forsyningspligt. Rammeaftalens tilbud er således for alle borgere, og kommunen må som driftsherre af et tidligere regionalt rammeaftaletilbud ikke tage egne borgere ind først, men skal tilbyde pladsen til den borger, som behøver den mest, uanset handlekommune. 26

79 Rammeaftale for socialområdet 2010 Region Nordjyllands forsyningspligt fastlægges årligt i den indgåede rammeaftale. Kommunerne kan som efterspørgere anmode Region Nordjylland om at oprette nye tilbud indenfor alle de tilbudstyper og målgrupper, der jf. servicelovens 5 er omfattet af regionens forsyningspligt. Region Nordjylland er forpligtet til at drive eksisterende og oprette nye tilbud, som kommunerne efterspørger. Region Nordjyllands forpligtelse til at oprette pladser aftales således i de årlige rammeaftaler. Kommunernes overtagelse af en væsentlig del af de tidligere amtslige tilbud, har imidlertid betydning for Region Nordjyllands kapacitet og faglige kompetencer indenfor enkelte målgrupper. Indenfor målgruppen børn med autisme har Region Nordjylland således ikke et eksisterende tilbud. Den regionale forsyningspligt indenfor denne målgruppe påhviler som udgangspunkt Aalborg kommune, der har overtaget alle amtslige tilbud til denne målgruppe. Kommunerne kan dog altid anmode Region Nordjylland om at oprette nye tilbud jfr. ovenstående. Opfyldelsen af den regionale forsyningsforpligtelse skal fungere så smidigt og fleksibelt som muligt at hensyn til de borgere, der har behov for et tilbud. Såfremt handlekommunen således visiterer en borger til et rammeaftaletilbud, hvor de pladser som indgår i rammeaftalen er fyldt op, har driftsherren (kommune eller region) følgende muligheder: Driftsherren kan tilbyde et andet sammenligneligt tilbud indenfor rammeaftalen Driftsherren kan tilbyde at sætte den pågældende borger på venteliste til det konkrete rammeaftaletilbud, som efterspørges Driftsherren kan tilbyde et andet tilbud, som ikke er omfattet af rammeaftalen, som en slags ventetidstilbud og samtidig tilbyde den pågældende borger, at stå på venteliste til det først efterspurgte rammeaftaletilbud Driftsherren har, såfremt der opstår en større venteliste til et givent rammeaftaletilbud pligt til at medtage dette i kommende års rammeaftale, således at udviklingen og koordineringen af rammeaftaletilbud sikres til gavn for borgerne. Det samme gælder såfremt der er en vigende tilgang til et rammeaftaletilbud, således at der rettidigt kan igangsættes afvikling af pladser i det pågældende tilbud. Pligten til at udvide eller afvikle reguleres således i det efterfølgende års rammeaftale, og på en sådan vis, at stordriftsfordele og den mest effektive drift slår igennem i taksten, og således at det til stadighed er de specialiserede tilbud, som efterspørges, der indgår i rammeaftalen. På denne vis bliver rammeaftalen et aktivt planlægningsværktøj. Såfremt en kommune efterspørger et tilbud til en borger med meget specielle behov, har driftsherren derfor mulighed for i samarbejde med den kommune, der efterspørger tilbuddet, at aftale etablering af et konkret specialtilbud. Det kan være i form af et enkeltmandsprojekt/særforanstaltning eller ved aftale om særydelse/tillægsydelse i relation til et eksisterende tilbud under rammeaftalen. Begge dele kan etableres indenfor rammeaftalen, og kræver således ikke en justering af rammeaftalen. 27

80 Rammeaftale for socialområdet 2010 Det vil være relevant at følge udviklingen i antallet af enkeltmandsprojekter/særforanstaltninger indenfor rammeaftalens periode, da det kan give input til dialog omkring behov for udvikling af nye tilbud. Som noget nyt har kommunerne som myndighed derfor indberettet evt. oplysninger om enkelt mandsprojekter/særforanstaltninger i forbindelse med de kommunale redegørelser. Dette har ikke umiddelbart givet anledning til videre drøftelser i koordineringsgruppen eller den Administrative Styregruppe. Udover at drive tilbud efter servicelovens 5 efter aftale med kommunerne i rammeaftalen, kan Region Nordjylland efter aftale med kommunerne varetage kommunale driftsopgaver, såfremt disse har naturlig tilknytning til Region Nordjyllands opgaver, og Region Nordjylland derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Sådanne aftaler kan indgås bilateralt mellem den enkelte kommune og Region Nordjylland, eller aftales generelt med alle kommuner i regi af rammeaftalen. 4.2 Principper for organisering og håndtering af akutte sager I det følgende beskrives principper for organiseringen af et akutberedskab i regionen Nordjylland. Udgangspunktet for principperne er lovgivningens krav (bekendtgørelsens 8, stk. 6) om, at rammeaftalen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan man håndterer akut opståede behov for pladser og tilbud Definition af akutbehov Som udgangspunkt antages det, at kommunerne er i stand til selv at løse de fleste akutte behov i forhold til egne borgere. Behovet for retningslinier i forbindelse med håndtering af akutsager opstår derfor, når beredskabet i kommunerne ikke er tilstrækkeligt. Hvor ofte en sådan situation opstår, vil variere fra kommune til kommune og afhænge af omfanget af kommunens eget beredskab. Retningslinierne skal således ikke anvendes i forhold til alle akutte behov, men alene i de situationer, hvor behovet for en plads er tidsmæssig akut og hvor det ikke er muligt for en kommune at tilvejebringe et tilbud til en borger på kommunens egne tilbud eller på normerede pladser på tilbud i andre kommuner eller Region Nordjylland. I de situationer hvor en kommune har behov for at trække på akutberedskab, er det væsentligt, at kommunen ved, hvor den skal henvende sig for at få tilvejebragt en akutplads. Der er derfor indgået aftaler omkring, hvor forpligtelsen til hurtigt at tilvejebringe og eventuelt specialudvikle et tilbud, er placeret. Det er som udgangspunkt den visiterende myndighed, der kan afgøre om en sag er akut. Det forudsættes, at den visiterende myndighed har vurderet sagens karakter i forhold til de principper, der er opstillet for definition af akutsager. 28

81 Rammeaftale for socialområdet 2010 Det er aftalt, at den driftsherre med akut funktion, der som den første modtager en henvendelse fra en kommune om et akut behov, skal sikre, at der stilles et tilbud til rådighed. Driftsherren afholder eventuelle ekstraudgifter i forbindelse med etablering af fysiske rammer for at opfylde akutforpligtelsen, idet det er aftalt, at belægningsprocenterne på de pågældende tilbud, der har akutforpligtelsen, nedskrives fra 2010, således der er indregnet en risikopræmie for driftsherrerne. Akutberedskabet fortsættes uændret i Definition af akutte sager Der er tale om en akut sag, hvor der er behov for en akut plads, når der er opstået en pludselig og alvorlig begivenhed, der kan true en pågældendes sundhed og udvikling, eller hvor den akutte situation kan indebære en risiko for andre personer, og der ikke er mulighed for at finde andre løsninger. Det er visiterende myndighed, som vurderer om, der er behov for en akut placering Personsager, som tidligere er søgt løst gennem den almindelige forsyningsforpligtelse f.eks. gennem visitation til venteliste til et rammeaftaletilbud kan således udvikle sig til et akut behov, hvorefter de tilbud med akutforpligtelse må træde til Akutberedskab I det følgende beskrives hvilke principper, der danner baggrund for akutberedskabet i regionen Nordjylland. Udgangspunktet er, at beredskabet skal fungere fleksibelt og ubureaukratisk, og at man ikke kan anvende den ordinære visitationsprocedure. Akutberedskabet er opbygget med udgangspunktet i de målgrupper, der er omfattet af rammeaftalen. Hensigten er, at der skal være et beredskab for samtlige målgrupper. Beredskabet er opbygget omkring tilbud med en vis kapacitet, som giver grundlag for, at tilbuddet kan rumme beredskab til at varetage en akutfunktion indenfor den almindelige drift. Det forudsættes derfor, at der ikke vil være behov for en særlig lav belægningsprocent på disse tilbud. Såfremt det viser sig nødvendigt at placere en akutfunktion på en mindre institution for at sikre den nødvendige dækning af målgruppe, kan det dog overvejes at aftale en lavere belægningsprocent på dele af tilbuddets pladser. Den enkelte akutte foranstaltning kan dog blive tilbudt til en ændret takst, hvis der i den konkrete situation skal udvikles et specialtilbud i forbindelse med akuttilbuddet. 29

82 Rammeaftale for socialområdet 2010 Endelig forudsættes, at der i tilknytning til Tilbudene med akutfunktion er den nødvendige faglige kompetence til at etablere akutte tilbud og i den forbindelse eventuelt specialudvikle tilbud. Dette bevirker, at de ressourcer, der skal bruges til at etablere tilbuddet, allerede er indregnet i de omkostninger, der kan henføres til tilbuddet. Der kræves således ikke en særlig takst for personaletimer, der er forbundet med vejledning og rådgivning mv. i forbindelse med oprettelse af et sådant tilbud. Den driftsherre, der varetager akutfunktionen til en given målgruppe, kan oprette nye midlertidige pladser i forbindelse med løsningen af en konkret akutsag, også selvom pladsen ikke på forhånd er beskrevet i rammeaftalen. Der er i nedenstående skema fastsat regler omkring, hvilken institution/kommune/region, der er ansvarlig for akutfunktion fordelt på målgruppe. Den visiterende handlekommune er ansvarlig for at sikre sig, at finansieringen af akuttilbuddet er på plads Akutfunktioner fordelt på målgrupper Akutfunktionen omfatter både døgn- og dagtilbud. Handicappede børn og unge inkl. Sindslidende Målgruppe Tilbud og driftsherre Børn og unge med autisme Autismecenter Nordjylland, Aalborg kommune Børn og unge med udadreagerende Specialinstitutionen Bøgen, Aalborg adfærd, psykiske og adfærdsmæssige kommune problemstillinger mv. Børn og unge med funktionsnedsættelser, herunder sygeplejekrævende Specialbørnehjemmene, Region Nordjylland Børn og unge med høretab og eventuelt Aalborgskolen, Region Nordjylland funktionsnedsættelser Døvblinde børn og unge Døvblindecentret, Region Nordjylland Voksne psykisk udviklingshæmmede inkl. Autisme Målgruppe Tilbud og driftsherre Voksne med autisme Autismecenter Nordjylland, Aalborg kommune Sødisbakke, Region Nordjylland Udviklingshæmmede med psykiatrisk Behandlingscentret, Aalborg kommune overbygning, domsanbragte og varetægtssurrogat Sødisbakke, Region Nordjylland Udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd Engbo, Aalborg kommune Sødisbakke, Region Nordjylland Udviklingshæmmede Sødisbakke, Region Nordjylland 30

83 Rammeaftale for socialområdet 2010 Fysisk handicappede inkl. Hjerneskadede Målgruppe Tilbud og driftsherre Senhjerneskadede - genoptræningstilbud Rehabiliteringscenter Strandgården, Region Nordjylland Nordjysk Center for Erhvervet Hjerneskade (NCEH), Region Nordjylland Senhjerneskadede varige tilbud Attruphøj, Aalborg kommune Asylgade i Nykøbing Mors, Region Nordjylland Fødselshjerneskadede midlertidige Behandlingscentret Østerskoven, Region tilbud Nordjylland Døvblinde Døve med yderligere funktionsnedsættelser Døvblindecentret, Region Nordjylland Aalborg for Døve, Aalborg kommune Sindslidende Målgruppe Socialpsykiatriske tilbud Midlertidige socialpsykiatriske døgntilbud Længerevarende socialpsykiatriske døgntilbud (boformer) Tilbud og driftsherre Samtlige kommunale og regionale tilbud Sandtuen og Restrup Kærvej, Aalborg kommune Socialpsykiatrisk Boform Brovst, Region Nordjylland Samtlige regionalt drevne socialpsykiatriske tilbud Stofmisbrugere*) Målgruppe Tilbud og driftsherre Stofmisbrugere, behandlingstilbud Misbrugscentret, Region Nordjylland *) Aalborg, Thisted og Morsø kommune varetager opgaven i forhold til egne borgere Der beskrives ikke akutfunktioner for hjemløse/udsatte grupper og voldsramte kvinder, idet Tilbudene under disse målgrupper pr. definition er akutinstitutioner. 4.3 Principper for håndtering af ventelister og ledige pladser Det er fastsat som et krav i lovgivningen (bekendtgørelsens 8, stk. 6) at rammeaftalen skal indeholde et beredskab til at undgå venteliste. Formålet med beredskabet skal ses i sammenhæng med overordnede formål med udarbejdelse af rammeaftale, et dialogværktøj til at sikre balance i kapaciteten, og dermed overensstemmelse mellem udbuddet af pladser og efterspørgslen. 31

84 Rammeaftale for socialområdet 2010 Der kan overordnet beskrives 3 funktioner, som en organisering af ventelisteberedskabet skal håndtere: Registrere og synliggøre for kommuner og borgere dels ventelister, dels ledige pladser på konkrete tilbud samt indenfor en given målgruppe. Dette som grundlag for at matche behov for pladser med ledig kapacitet. Det kan i den forbindelse være relevant at synliggøre akutpladser/kapacitet Videns- og planlægningsgrundlag i forhold til behov for udvikling af nye tilbud, oprette nye pladser, eller eventuelt nedlæggelse af pladser eller ændre pladser, som ikke efterspørges Aftale principper for optagelse af brugere fra ventelister. Officielle ventelister kan kun omfatte borgere, der er visiteret af handlekommunen til et bestemt tilbud eller type af tilbud. Kommunerne kan herudover have kendskab til borgere, som eventuelt på et senere tidspunkt vil få behov for et givet tilbud, eller borgere som er i eksisterende tilbud, men som skal nyvisiteres indenfor en given periode. Denne type informationer er væsentlige at medtage i kommunens vurderinger af udviklingstendenser og eventuelt kommende behov. Indtil nu har der ikke i rammeaftalen været fastlagt krav til udarbejdelse af ventelister, idet man har afventet først den nedsatte arbejdsgruppes anbefalinger, dernæst at opgaven blev lagt over i arbejdsgruppen vedrørende begrebsafklaringer, som herefter skulle komme med definition og anbefalinger. Indtil nu har behovet for pladser i de nordjyske kommuner således alene fremgået af de årlige kommunale redegørelser. Det er nu vurderingen, at den kommunale redegørelse ikke dækker behovet for et skarpt instrument, som kan forudse og danne grundlag for at forebygge ventelister, og der er således brug for andre redskaber, som supplerer den kommunale redegørelse. Det er dog ikke opfattelsen, at der pt er behov for at udvikle et nyt centralt, IT-baseret ventelisteredskab eller at udsende yderligere skemaer, som løbende skal udfyldes med opdaterede oversigter på nye visitationer og ledige pladser. I stedet ønskes en årlig status på ledige pladser eller behovet for flere pladser. Kommunen indsender derfor som driftsherre sammen med den kommunale redegørelse årligt en ventelisteoversigt på de rammeaftaletilbud, som kommunen driver. Region Nordjylland udarbejder som driftsherre en tilsvarende oversigt på egne rammeaftaletilbud. Oversigten angiver: hvilket tilbud eller hvilken ydelse, der er tale om antallet af pladser antallet af ledige pladser antallet af borgere på venteliste samt den gennemsnitlige ventetid for de som står på venteliste 32

85 Rammeaftale for socialområdet Generelle aftaler om økonomi I forbindelse med rammeaftalen er der indgået aftale om Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller og Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser som en integreret del af rammeaftalerne. Begge vejledninger kan ses på Region Nordjyllands hjemmeside på under sociale tilbud og specialundervisning. De regionale omkostninger på tilbud omfattet af den regionale forsyningsforpligtelse på socialog specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som Regionen og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om. Mens Rammeaftalen indeholder de specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser, fastsætter de Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller (takstaftalen) principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Fra budgetåret 2011 beregnes nettotakster, således at omkostningerne i takstberegningen reduceres svarende til beboernes boligbetaling i døgntilbud. Ændringen skal nærmere beskrives og indarbejdes i takstaftalen for Der er enighed mellem kommunerne i den nordjyske region og Region Nordjylland om, at følgende principper lægges til grund for takstaftalen: Incitament til effektiv drift Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren af ydelser skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige ydelser skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering til, at efterspørgeren kun betaler for de ydelser, der rent faktisk modtages. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Region Nordjylland Risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind. Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten skal være med til at sikre kendskab til pladsbehovet samt sikre takststabilitet. 33

86 Rammeaftale for socialområdet 2010 Udviklingstiltag Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling. Omfanget af udviklingstiltag fastsættes i den årlige rammeaftale. Samme principper for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme principper for omkostningsberegninger for alle udbydere (kommunale, regionale samt private tilbud) inden for aftalens område Bedre grundlag for takstberegningen Arbejdet med at udarbejde budgetter og takster efter strukturreformen var de første år præget af en række udfordringer. Grundlaget for takstberegningen i 2010 er i den henseende forbedret, idet ydelses- og takststrukturen er videreudviklet, ligesom driftsherrerne gennem budgettering og takstberegning for 2007 til samt regnskabsaflæggelse for 2007 og 2008 har fået et større erfaringsgrundlag. Det forventes dog, at der fortsat vil forekomme differentiering af ydelses- og takststrukturen, hvilket medfører en større sammenhæng mellem det der betales, og det der ydes. Køb og salg af tillægsydelser skal ses i denne sammenhæng. Tillægsydelser dækker således de behov, der ligger udover hovedydelsen for den enkelte bruger. Der er ikke tale om en udgiftsglidning i den enkelte sag, således er betalingen for tillægsydelsen en konsekvens af, at der ikke budgetteres med tillægsydelser. 5.2 Særlig aftaler vedrørende kommunikationsområdet Kommunikationsområdet i Nordjyllands Amt var indtil strukturreformens ikrafttræden 100% amtsligt finansieret og var organiseret på en sådan måde, at der var fri henvendelsesret på alle kommunikationsinstitutternes ydelser. Det hænger sammen med, at visitationskompetencen i amtets tid var udlagt til institutterne, idet højt specialiseret faglig viden i mange tilfælde er påkrævet for at kunne visitere korrekt. Der har været praksis for, at brugerne blev videresendt fra en bred vifte af myndigheder / fagpersoner f.eks. sygehus, praktiserende læge, speciallæger, kommuner m.fl. Praksis med den frie henvendelsesret er siden videreført efter strukturreformen i 2007 og efterfølgende i de aftaler, der er indgået på kommunikationsområdet i Region Nordjylland. Siden 2008 har der været aftalt en finansieringsmodel, der kombinerer flere betalingsmodeller: 34

87 Rammeaftale for socialområdet 2010 Trækningsret anvendes i forbindelse med anonym henvendelse, åben rådgivning / vejledning, hjælpemiddeludstillinger o.lign. Takstfinansiering anvendes ved en række veldefinerede ydelsespakker. En kombinationsmodel med 50% takst og 50% abonnementsordning anvendes ved særligt sårbare højt specialiserede ydelser. Den frie henvendelsesret omfatter ydelser efter alle 3 betalingsmodeller. I forbindelse med ydelser med takstfinansiering eller kombinationsmodellen omfatter den frie henvendelsesret indledende udredning, rådgivning og evt. kortvarig aktivitet på i alt op til 6 timer. Den frie henvendelsesret gælder kun for kommunens borgere, hvis kommunen har tilmeldt sig den pågældende ydelsespakke. Tilsvarende kan kommunerne heller ikke bestille ydelser med trækningsret og abonnement, hvis kommunen ikke har tilmeldt sig ydelsen. Ved trækningsret og abonnementsordning opkræves de tilmeldte kommuner kvartalsvist en andel af de samlede udgifter til de pågældende ydelser, svarende til deres befolkningsandel. Ydelser med takst afregnes månedsvist. Den konkrete sammensætning af ydelsespakker og betalingsmodeller fremgår af bilag 2. Finansieringsmodellen er nærmere beskrevet i bilag 5. Taksterne for de enkelte ydelsespakker fremgår af bilag Visitations- og bevillingsprocedurer for kommunikationsydelser Der er udarbejdet fælles procedurer for visitation og bevilling for alle 3 institutter, gældende fra Procedurerne beskriver, hvordan sagsgangene skal være i samspillet mellem borger, kommune og kommunikationsinstitut. I forbindelse med ydelser med trækningsret er kun borger og institut involveret. Når det gælder ydelser med fuld eller delvis takstfinansiering (dvs. betalingsmodellerne takst og kombinationsmodellen takst/abonnement) involveres kommunen også, hvis der er tale om forløb på over 6 timer eller hvis kommunen selv henviser. For ydelser med takst eller takst/abonnement opereres der med 2 hovedtyper af sagsgange: Sagsgang med fri henvendelsesret Sagsgang når kommunen henviser 35

88 Rammeaftale for socialområdet 2010 Sagsgang med fri henvendelsesret Sagsgangen med fri henvendelsesret er den mest almindelige sagsgang for kommunikationsydelserne. Der kan være 6 trin i denne type sagsgang: 1. Borgerens henvendelse 2. Rådgivning, udredning og kortvarig aktivitet (under 6 timer) 3. Ansøgning om visitation og anmodning om bevilling fra kommunen 4. Meddelelse af afgørelse om visitation og bevilling til borger og institut 5. Iværksættelse af ydelse 6. Evt. ny visitation og bevilling Sagsgang når kommunen henviser I nogle tilfælde kan et sagsforløb starte ved, at kommunen ønsker at visitere til et forløb, hvor udredningen allerede er foretaget. Det kan f.eks. være tilfældet på PPR-området, hvor der rettes henvendelse til det pågældende institut via et henvisningsskema, der kan findes på det enkelte instituts hjemmeside. Efter en indledende kontakt med det pågældende institut starter sagsgangen i givet fald ved trin 4. Generelt vedr. begge sagsgange Alle sagsgange foregår så vidt muligt elektronisk. Kontakt mellem kommune og institut foregår via en kommunal kontaktperson, kommunen har udpeget. Særligt vedr. børneområdet inden for Syn og Teknologi For småbørn og skoleelever kan der indgås en 1-årig visitationsaftale, idet der kan være mange enkelt-henvendelser i løbet af et år, der typisk kan løses umiddelbart ved en kort samtale eller ved en kortvarig indsats. I forbindelse med de 1-årige visitationsaftaler modtager kommunerne kvartalsvise opgørelser over forbruget, som tilfældet ved de øvrige takstfinansierede ydelser på institutterne. Flere oplysninger om sagsgangene kan findes på under menuen Anvendelse af regionens tilbud på eller kan fås ved henvendelse til det enkelte institut. 36

89 Rammeaftale for socialområdet Tilbudsviften i Nordjylland Kapitlet indledes med en oversigt over det samlede antal pladser fordelt på målgrupper og driftsherre, der er til rådighed for borgere og kommunerne i regionen Nordjylland som følge af rammeaftalen og er omfattet af den regionale forsyningsforpligtelse. Opgørelsen viser desuden udviklingen i årene Efterfølgende beskrives målgrupperne og Tilbudenes indhold og organisering samt hvem der er driftsherre. Den konkrete beskrivelse af de enkelte tilbud under målgruppen og pladsantallet samt rådgivningsydelser fremgår af bilag 1 og bilag 2 til rammeaftalen. Afslutningsvis er en oversigt over rådgivnings- og hjælpemiddelområdet og hvilke tilbud, der er indgået aftale om trækningsret på. Der kan udbydes specialrådgivningsydelser fra alle tilbud med udgangspunkt i de kompetencer, der følger af driften af pladser på tilbuddet til den pågældende målgruppe. De rådgivningsydelser, der er omfattet i dette afsnit, er de specialrådgivningsydelser, der leveres fra tilbud uafhængigt af driften af pladser. 6.1 Samlet oversigt over pladser fordelt på målgrupperne og driftsherre Se i øvrigt bilag 1 for yderligere 10. Målgruppe Handicappede børn og unge inkl. sindslidende Driftsherre Dagpladser Døgnpladser Aalborg Kommune 45,0 64,0 91,0 37,0 57,0 110,0 Brønderslev Kommune 8,0 8,0 8,0 Frederikshavn Kommune 15,0 15,0 15,0 Hjørring Kommune 8,0 9,0 Jammerbugt Kommune 8,0 8,0 8,0 Rebild Kommune 8,0 8,0 8,0 Region Nordjylland 16,0 8,0 8,0 65,0 69,0 69,0 Thisted Kommune 16,0 16,0 16,0 23,5 19,0 19,0 10 De store udsving i tabellen for tilbud, hvor Aalborg Kommune er driftsherre skyldes fortrinsvis at tilbud til børn med autisme er flyttet fra "Psykisk handicappede - inkl. Autister" til "Handicappede børn og unge -inkl. Sindslidende". Det giver en stigning i område "Handicappede børn og unge -inkl. Sindslidende" og et fald i område "Psykisk handicappede - inkl. Autister". Herudover var der en række dobbeltgængere i Rammeaftale 2009 som er taget ud i Rammeaftale Dobbeltgængerne skyldtes at Masterplanbyggerier var sat ind i 2009 uden at de boformer som skulle nedlægges var taget ud af bilaget. 37

90 Rammeaftale for socialområdet 2010 Psykisk handicappede inkl. autister Fysisk handicappede inkl. hjerneskadede Sindslidende Misbrugsområdet (stofmisbrug) Beskyttet beskæftigelse på revaliderings-tilbud Vesthimmerlands Kommune 15,0 15,0 8,0 26,0 26,0 26,0 I alt antal pladser 139,0 151,0 162,0 151,5 171,0 224,0 Aalborg Kommune 463,0 458,0 449,0 341,0 399,0 288,0 Brønderslev Kommune 42,0 42,0 42,0 56,0 51,0 30,0 Frederikshavn Kommune 132,0 129,0 132,0 31,0 38,0 38,0 Hjørring Kommune 130,0 130,0 130,0 39,0 40,0 40,0 Mariagerfjord Kommune 56,0 56,0 56,0 18,0 28,0 28,0 Morsø Kommune 75,0 75,0 75,0 46,5 46,5 46,5,0 Rebild Kommune 18,0 18,0 18,0 Region Nordjylland 127,0 127,0 127,0 117,0 117,0 126,0 Thisted Kommune 146,0 173,0 173,0 81,5 75,0 52,5 Vesthimmerlands Kommune 128,0 128,0 128,0 71,0 71,0 71,0 I alt antal pladser 1.299, , ,0 819,0 883,5 691,5 Aalborg Kommune 42,0 20,0 20,0 51,0 51,0 51,0 Brønderslev Kommune 18,0 Region Nordjylland 31,0 31,0 31,0 92,0 86,0 86,0 I alt antal pladser 73,0 51,0 51,0 143,0 137,0 155,0 Aalborg Kommune 30,0 30,0 30,0 60,0 60,0 46,0 Brønderslev Kommune 36,0 36,0 36,0 Frederikshavn Kommune 15,0 15,0 75,0 36,0 36,0 36,0 Jammerbugt Kommune 36,0 36,0 32,0 Region Nordjylland 38,0 38,0 38,0 183,0 191,0 191,0 Thisted Kommune 30,0 30,0 30,0 32,0 32,0 32,0 I alt antal pladser 113,0 113,0 173,0 383,0 391,0 373,0 Region Nordjylland 90,0 85,0 85,0 6,0 6,0 6,0 Thisted Kommune 3,0 I alt antal pladser 90,0 85,0 85,0 9,0 6,0 6,0 Aalborg Kommune 47,0 47,0 47,0 Frederikshavn Kommune 18,0 18,0 18,0 Hjørring Kommune 25,0 38

91 Rammeaftale for socialområdet 2010 Voldsramte kvinder/krise-center Hjemløse/ forsorgsområdet Mariagerfjord Kommune 23,0 23,0 23,0 Rebild Kommune 26,0 Thisted Kommune 39,0 39,0 39,0 I alt antal pladser 178,0 127,0 127,0 Aalborg Kommune 8,0 8,0 8,0 Frederikshavn Kommune 4,0 4,0 4,0 Hjørring Kommune 4,0 4,0 4,0 Mariagerfjord Kommune 4,0 4,0 4,0 Thisted Kommune 5,0 5,0 5,0 I alt antal pladser 25,0 25,0 25,0 Aalborg Kommune 25,0 25,0 25,0 143,0 113,0 110,0 Region Nordjylland 12,0 12,0 12,0 Thisted Kommune 12,0 12,0 10,0 I alt antal pladser 25,0 25,0 25,0 167,0 137,0 132,0 6.2 Tilbudenes målgrupper Handicappede børn og unge inkl. sindslidende Dagtilbud Specialbørnehaver Børn i alderen 0-6 år der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., som ikke kan dækkes i en almindelig kommunal børnehave. Døgntilbud Specialbørnehjem Børn og unge i alderen 0-18 år med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse af forskellig karakter. Målgruppen har ofte tilknyttede lidelser ud over at de er udviklingshæmmede - så som epilepsi, spasticitet, blindhed, forskellige syndromer eller fysiske misdannelser. Til målgruppen hører også børn og unge med mere adfærdsmæssige problemer. Målgruppen rummer både stærkt sygeplejekrævende børn, plejekrævende børn og mobile hjerneskadede børn. 39

92 Rammeaftale for socialområdet 2010 Elevhjem (Aalborgskolen og Døvblindecentret) Børn og unge i alder 0-18 år med høretab eller døvblindhed. Aflastningstilbud Tilbuddet er rettet mod familier med hjemmeboende børn, unge og voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse af forskellig karakter. Målgruppen har ofte følgehandicaps, såsom epilepsi, spasticitet, blindhed, forskellige syndromer eller fysiske misdannelser. Specialinstitutioner Mobile børn, unge og voksne med ADHD og andre udviklingsforstyrrelser, eventuelt som følge af tidlige følelsesmæssige skader. Målgruppen spænder fra personer der grænser til normalområdet med svære opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser til svært udviklingshæmmede personer med en udadreagerende adfærd og følgehandicap. Brugerne har alle behov for struktur og forudsigelighed. Funktionsmæssigt er der stor variation mellem brugerne, da deres følgehandicaps spænder vidt: autisme, deprivation, FAS, psykoser, neurologiske dysfunktioner, seksuelt misbrug, senhjerneskader m.m. Sindslidende Målgruppen er svært psykisk syge i unge mellem år. De unges funktionsniveau er præget af deres psykiske sårbarhed og forskellige symptomer som mangelfuld realitetsopfattelse, kontaktsvaghed og svær angst samt adfærdsforstyrrelser, fx OCD og spiseforstyrrelser Psykisk handicappede herunder autister Dagtilbud til psykisk handicappede Voksne med betydelige og varige nedsatte psykiske og fysiske funktionsevner, som er psykisk udviklingshæmmede med særlige behov. I målgruppen er der en del brugere med særlige problemstillinger, såsom psykiatrisk overbygning, særlig udadreagerende adfærd, multihandicap m.m. Døgntilbud Boformer til psykisk handicappede Voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau og særlige behov. Målgruppen for Tilbudene omfattet af rammeaftalen har typisk svære udviklings- og kontaktforstyrrelser. De er enten plejekrævende og multihandicappede, eller mobile men dårligt fungerende. En del har udadreagerende adfærd. Mange er afhængige af omgivelserne i forbindelse med alle basale aktiviteter som spisning, personlig hygiejne, påklædning m.m. Alle er afhængige af hjælp døgnet rundt. Målgruppen på den enkelte boform er heterogent sammensat med enkelte tunge brugere og enkeltmandsprojekter med høj specialiseringsgrad. Nogle af boformerne er generelt specialiserede. 40

93 Rammeaftale for socialområdet 2010 Specialinstitutioner til psykisk handicappede Voksne udviklingshæmmede med særlige problemstillinger herunder svære følelsesmæssige problemer, sindslidelser, psykotiske træk og adfærdsforstyrrelser. Målgruppen har udadreagerende adfærd. En del af målgruppen er domsanbragte kriminelle. Fælles for gruppen er, at de fleste har oplevet forskellige former for omsorgssvigt, som omfatter mangel på stimulation og struktur, idet de i varierende omfang er blevet overladt til sig selv. Nogle har desuden været udsat for vold, seksuel misbrug og incest. Autisme Børn, unge og voksne med autismespektrumforstyrrelse og meget specielle behov. Autister er kendetegnet ved at have behov for livslang tilrettelæggelse af det fysiske miljø og af den pædagogiske indsats Fysisk handicappede herunder hjerneskadede Fysisk handicappede Voksne med fysisk handicap, primært som følge af fødselshjerneskade. Døve med yderligere funktionsnedsættelser Døve med yderligere fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Forskellige mere specialiserede målgrupper herunder døve børn og unge med sociale, kognitive og emotionelle vanskeligheder samt døve med psykosociale problemer. Specialrådgivning døvblindefødte Forældre og pårørende til døvblindfødte voksne samt ledere og medarbejdere på kommunale og regionale institutioner, som arbejder med døvblindfødte voksne. Senhjerneskadede Personer i alderen år med erhvervet hjerneskade af varierende sværhedsgrad. Gruppen af personer med svære og meget svære erhvervede hjerneskader er - skønt den er voksende - en relativt lille målgruppe med behov for en højt specialiseret indsats både i genoptræningsfasen og i den varige botilbudsfase Døvblinde Voksen døvblinde Sindslidende Socialpsykiatriske dagtilbud Personer med langvarige sindslidelser, der har behov for individuel støtte, struktur i hverdagen samt støtte til at få og vedligeholde social kontakt med andre mennesker. 41

94 Rammeaftale for socialområdet 2010 Døgntilbud Midlertidig socialpsykiatri Yngre sindslidende primært i aldersgruppen år med forskellige problemstillinger. Af særlige målgrupper kan nævnes udadreagerende samt personer med retlige foranstaltninger. Længerevarende socialpsykiatri (boformer) Sindslidende, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg og behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis Stofmisbrugere Stofmisbrugere med behandlingsbehov Beskyttet beskæftigelse Tilbuddet er målrettet førtidspensionister, der på grund ad nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse Hjemløse/udsatte grupper Forsorgsområdet Personer med særlige sociale problemer. Desuden særlige målgrupper så som udstødte med varigt plejebehov og udstødte med misbrug og afvigende adfærd. Sindslidende misbrugere Sindslidende misbrugere. Voldsramte kvinder/krisecentre Voldsramte og voldstruede kvinder med eller uden børn. Til målgruppen hører også kvinder med anden etnisk baggrund samt kvinder med andre problemstillinger Tilbud under etablering og udvikling I det følgende beskrives de tilbud, som kommunerne og Region Nordjylland forventer at etablere, men som endnu ikke er færdigbyggede og klar til ibrugtagning. Hedebo/Brønderslev kommune fortsat omfattet af rammeaftalen med ændret fordeling af aldersgrupperne; jf. Brønderslev kommunes 42

95 Rammeaftale for socialområdet 2010 kommunale redegørelse. Brønderslev Kommune oplyser, at byggeriet forventes igangsat 2011 med forventet drift fra Erstatningsbyggeri for Visborggaard/Region Nordjylland forventes i drift ultimo 2011/primo 2012 Mariested/Frederikshavn kommune byggeriet forventes igangsat april 2010 med forventet drift fra medio Sikret institution for unge under 18 år/region Nordjylland anlæg forventes igangsat medio 2010 med forventet drift medio 2011 Erstatningsbyggeri Specialbørnehjem/Region Nordjylland der bygges erstatningsbyggeri for specialbørnehjemmet i Aars, hvilket giver en kapacitetsudvidelse på 3 pladser. Byggeriet forventes færdiggjort i Rådgivningsydelser og hjælpemiddelområdet I det følgende gives der en overordnet beskrivelse af området vedrørende specialrådgivning og hjælpemidler, hvor der er rådgivningsydelser inden for rammeaftalens område, som ydes uafhængigt af pladsantallet på de enkelte tilbud. I tillæg til rammeaftalen er der desuden etableret en fælles pulje af optiske synshjælpemidler og særlige IT-hjælpemidler. Finansieringen af nyindkøb til den fælles pulje samt drift af lageret vil foregå på baggrund af objektive kriterier. Region Nordjylland står for administration, formidling og support af den fælles pulje af optiske og særlige IT-hjælpemidler. Den samlede udgift til en fælles pulje af optiske synshjælpemidler og særlige IT-hjælpemidler vil udgøre maksimalt 13,35 mio. kr. (i 2010-priser), som skal deles mellem kommunerne efter antallet af registrerede brugere i den pågældende kommune. Fra 2010 er det aftalt at den fælleskommunale hjælpemiddelpulje, der hidtil kun har omfattet forsyning vedrørende optiske hjælpemidler, suppleres til også at omfatte forsyningen vedrørende øvrige hjælpemidler til blinde og svagsynede. Udvidelsen af puljen udgør årligt 2,78 mio. kr. Hjælpemiddelcentret, som tidligere blev drevet af Region Nordjylland blev nedlagt med udgangen af Derfor tilbyder Region Nordjylland ikke længere generel rådgivning om hjælpemidler. 43

96 Rammeaftale for socialområdet 2010 Rådgivning om hjælpemidler En række regionale tilbud rådgiver om hjælpemidler på baggrund af Lov om Social Service jfr. 5 stk. 2 Ydelsestyper Rådgivning om høretekniske hjælpemidler Undervisning/instruktion i høretekniske hjælpemidler Rådgivning om optiske og optikunderstøttede synshjælpemidler og teknologiske kommunikationshjælpemidler Undervisning/instruktion vedr. synshjælpemidler og teknologiske kommunikationshjælpemidler Rådgivning om hjælpemidler til personer med talevanskeligheder Tilbud og driftsherre Høreinstituttet, Region Nordjylland Høreinstituttet, Region Nordjylland Institut for Syn og Teknologi, Region Nordjylland Institut for Syn og Teknologi, Region Nordjylland Taleinstituttet, Region Nordjylland Høretekniske hjælpemidler Målgruppe: Voksne med behov for høretekniske hjælpemidler som følge af hørevanskeligheder. Tilbudenes indhold og organisering: Høreinstituttet varetager opgaver vedrørende rådgivning om anskaffelse af høretekniske hjælpemidler, rådgivning, afprøvning samt vurdering og justering af høreapparater i forbindelse med høreapparatbehandling. Derudover varetager Høreinstituttet rådgivning og vurdering af efterjusteringsbehov ved Cochlear Implant i forbindelse med et operationsforløb samt vurdering af behov for andre høretekniske hjælpemidler. Synshjælpemidler og IT- hjælpemidler Målgrupper: - Synshjælpemidler: Børn, unge og voksne med behov for optiske eller optikunderstøttede synshjælpemidler som følge af nedsat syn. - IT-hjælpemidler: Børn, unge og voksne med behov for informationsteknologiske kommunikationshjælpemidler som følge af nedsat funktionsevne. Tilbudenes indhold og organisering: Institut for Syn og Teknologi varetager opgaver omkring afprøvning og vurdering af optiske og optikunderstøttede synshjælpemidler og IT-hjælpemidler (særlige og ikke særlige) til kommunikation, rådgivning om anskaffelse og brug af hjælpemidlerne samt indsamling og formidling af viden om synshjælpemidler og IT som kommunikationshjælpemiddel. 44

97 Rammeaftale for socialområdet 2010 Hjælpemidler til personer med talevanskeligheder Målgruppe: Børn, unge og voksne med behov for hjælpemidler som følge af talevanskeligheder samt kognitive vanskeligheder. Tilbudene indhold og organisering: Rådgivning vedrørende hjælpemidler til personer med talevanskeligheder/kognitive vanskeligheder varetages af Taleinstituttet. Taleinstituttet instruerer i brugen af hjælpemidlerne samt indsamler og formidler ny viden indenfor området til brugere og professionelle. Specialrådgivning i øvrigt Følgende regionale tilbud yder rådgivning på baggrund af Lov om Social Service Ydelsestyper Rådgivning om hørevanskeligheder Rådgivning om synsnedsættelse eller kommunikationsvanskeligheder som følge af nedsat funktionsevne. Rådgivning om talevanskeligheder Rådgivning om stofmisbrug Tilbud og driftsherre Høreinstituttet, Region Nordjylland Institut for Syn og Teknologi, Region Nordjylland Taleinstituttet, Region Nordjylland Misbrugscentret Region Nordjylland Rådgivning om hørevanskeligheder Målgruppe: Voksne med hørevanskeligheder. Tilbudene indhold og organisering: Høreinstituttet har åben rådgivning, herunder telefonrådgivning og hjælpemiddeludstilling samt specielle rådgivnings- og undervisningsydelser til forskellige målgrupper blandt voksne med hørevanskeligheder Rådgivning om synsnedsættelse eller kommunikationsvanskeligheder Målgruppe: - Personer med en væsentlig varig nedsat synsfunktion, (blinde og svagsynede) samt pårørende og professionelle. - Personer med medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser, det vil sige brugere som oftest ikke er synshandicappede, men som har behov for specialfremstillede tilskudsberettigede optiske synshjælpemidler samt pårørende og professionelle. - Personer med væsentligt nedsat tale-, læse- og skrivefunktion og deraf følgende kommunikationshandicap samt pårørende og professionelle. Tilbudenes indhold og organisering: 45

98 Rammeaftale for socialområdet 2010 Institut for Syn og Teknologi har åben rådgivning, herunder med telefonrådgivning og hjælpemiddeludstilling samt specielle rådgivnings- og undervisningsydelser til forskellige målgrupper med synsnedsættelse eller kommunikationsvanskeligheder. Rådgivning om talevanskeligheder Målgruppe: Børn, unge og voksne med talevanskeligheder. Tilbudene indhold og organisering: Taleinstituttet har åben rådgivning, herunder telefonrådgivning, og tilbyder specielle rådgivnings- og undervisningsydelser til målgrupper inden for følgende kompetenceområder: Afasi, børn, hjerneskadecentret, læse, stamme og stemme. Rådgivning om stofmisbrug Målgruppe: Borgere med et stofmisbrug og deres pårørende samt unge og personale på ungdomsuddannelser. Tilbudenes indhold og organisering: Rådgivning vedrørende stofmisbrug varetages af Misbrugscenter Region Nordjylland. Der ydes rådgivning til gravide misbrugere, til den forebyggende indsats på ungdomsuddannelser, forældrerådgivning, kursusvirksomhed og undervisning samt i forhold til nøglepersonskorps i de nordjyske kommuner og nordjyske ungdoms-uddannelser. 46

99 Rammeaftale for socialområdet Udviklingsbehov og -tendenser Udvikling af nye tilbud og løbende opdatering og ændring af de eksisterende tilbud er fortsat reguleret via rammeaftalen. Socialministeriets vejledning om rammeaftaler pointerer, at for kommunalbestyrelser og Regionsrådet kan opfylde deres forsyningsforpligtelser, skal der løbende opsamles erfaringer og viden om udviklingstendenser på området, herunder en vurdering af det foregående års rammeaftale. Efter bekendtgørelsens 8, nr. 1, skal rammeaftalen indeholde en vurdering af foregående års rammeaftale og udmøntningen heraf, langsigtede udviklingstendenser og en vurdering af samarbejdet mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. På baggrund af rammeaftalerne 2008 og 2009 samt Udviklingsrådets rapport 2009 er der redegjort for samarbejdet m.v. Efterfølgende vil fokus i dette kapitel være rettet mod det fremtidige samarbejde og de udviklingstendenser, som kommunerne har beskrevet i de kommunale redegørelser. Beskrivelsen af udviklingstendenser i de kommunale redegørelser omhandler mulige ændringer i behov for pladser til de enkelte målgrupper eller i det faglige indhold, men de er meget forskelligartede i omfang og detaljeringsniveau. Hvert år indgås der aftale mellem kommunerne i regionen Nordjylland og Region Nordjylland om bestemte fokusområder for det kommende år. For hvert fokusområde er udpeget en tovholder i form af en kommune eller Region Nordjylland. Det er tovholderens opgave at sikre, at fokusområdet bliver iværksat og fulgt op i rammeaftalens periode. Fokusområderne kan eventuelt behandles i de faglige netværk, der nedsættes omkring de enkelte målgrupper, og som er beskrevet nærmere i et senere kapitel. Dette aftales i så fald mellem tovholder for det enkelte fokusområde og koordinator for det enkelte faglige netværk. Der var i 2009 udpeget 2 fokusområder indenfor socialområdet. I 2010 fokuseres der på 1 fokusområde indenfor socialområdet. 7.1 Samarbejde og proces Samarbejdsprocessen kommunerne imellem og mellem kommunerne og Region Nordjylland forud for rammeaftalerne for 2009 er tematiseret i den regionale og de kommunale redegørelser til Udviklingsrådet i regi af Statsforvaltningen Nordjylland. Disse redegørelser danner grundlag for dette afsnits opsamling af erfaringerne med samarbejdet og processen omkring udarbejdelsen af rammeaftalerne, men kan ses i sin helhed på 47

100 Rammeaftale for socialområdet 2010 Det generelle samarbejde mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland har fungeret godt. Som det ses af nedenstående figur, vurderes samarbejdet omkring indgåelse af rammeaftalerne for 2009 således positivt af et flertal blandt kommunerne. Flere kommuner anfører at rammeaftalesamarbejdet løbende lettes, i takt med at organiseringen af samarbejdet bliver bedre og man får mere erfaring med de enkelte procedurer. Hjørring kommune skriver eksempelvis i sin redegørelse, at samarbejdet omkring indgåelse af rammeaftalen, er blevet bedre på grund af de to års erfaring med rammeaftalerne. Hvordan fungerede samarbejdet i forbindelse med indgåelsen af rammeaftale for Antal kommuner Rigtig godt Godt Ubesvaret Samarbejdet om rammeaftalerne Kilde: De kommunale redegørelser til Udviklingsrådet Flere kommuner uddyber, at der har været et velfungerende og konstruktivt samarbejde kommunerne imellem og mellem kommuner og Region Nordjylland. Fundamentet for dette samarbejde er god dialog og et godt oplysningsgrundlag. Region Nordjylland betegner fra sin side, i den regionale redegørelse, overordnet samarbejdet med kommunerne som værende godt og tæt. Rebild Kommune sætter dog spørgsmålstegn ved, om den nye organisering af rammeaftalesamarbejdet konkret indebærende nedsættelsen af koordineringsgrupperne er tilstrækkelig udbytterig, i forhold til at sikre udvikling. Kommunen mener man bør opveje gevinsterne ved den nye struktur, mod det større ressourceforbrug og de flere møder, som denne struktur medfører. I forhold til den overordnede rammeaftalekonstruktion vurderer Region Nordjylland, at de regler og vilkår som kommunerne har i forhold til blandt andet løbende overtagelsesmuligheder samt de usmidige vilkår for omlægning, udbygninger og kapacitetstilpasninger af regionalt drevne tilbud, er en hindring i forhold til regionens mulighed for en rationel tilrettelæggelse af egne tilbud. Endvidere vurderer regionen at den korte tidshorisont, som følger af rammeaftalernes et-årige løbetid, er problematisk, idet den afføder en kort kapacitets- og planlægningsho- 48

101 Rammeaftale for socialområdet 2010 risont. Denne problemstilling genfindes i KREVI s midtvejsevaluering 11, hvori flere kommuner ligeledes giver udtryk for et ønske om, at rammeaftalerne fremover indgås med en to-årig frekvens. Region Nordjylland påpeger endvidere i sin redegørelse, at rammeaftalekonstruktionens regler og vilkår ikke tager højde for den uro og usikkerhed som skabes hos primært de ansatte på de regionale institutioner, men også Tilbudenes brugere og de pårørende. Manglende mulighed for en langsigtet planlægning og udvikling kan således være en udfordring i forhold til den faglige udvikling af Tilbudene, ligesom personaleflugt og rekrutteringsvanskeligheder kan være et problem. Region Nordjylland anser det som værende problematisk, at rammeaftalen ikke bibringer det totale overblik over Tilbudene til de forskellige brugergrupper. De kommunale tilbud, der er eller bliver etableret udenfor rammeaftaleregi, er således ikke synlige. Dette medfører en latent risiko for, at der på nogle områder opstår en overkapacitet af pladser, mens der på andre områder ikke etableres det fornødne antal pladser. Idet rammeaftalekonstruktionen ikke altid synes at kunne opfange behovet for etablering af nye tilbud, kan denne konstruktion ikke stå alene som planlægnings- og styringsredskab. Sidstnævnte problematik gør sig i særlig grad gældende, i forhold til tilbud som omfatter små grupper med særlige behov og indenfor områder, hvor den enkelte kommune kun har meget få brugere med behov for Tilbudene. Dette kunne eksempelvis være særlige behandlingsinstitutioner til helt unge stofmisbrugere eller særlige botilbud til udsatte grupper. Region Nordjylland finder overordnet ikke, at rammeaftalekonstruktionen i tilstrækkelig grad tager højde for at der i praksis eksisterer to sæt aftaler på det sociale område: henholdsvis de kommunale samarbejdsaftaler omfattende tilbud udenfor rammeaftalen og rammeaftalerne, som selvsagt omfatter Tilbudene indenfor rammeaftalen. Samlet afføder dette en risiko for, at rammeaftalesystemet udhules, netop fordi helheden og det samlede overblik over områderne mindskes betydeligt. Blandt andet på baggrund af ovenstående har Den Administrative Styregruppe som et led i udviklingen af rammeaftalekonceptet i Nordjylland besluttet at afholde et døgnseminar i efteråret 2009, hvor blandet andet begrebet specialiserede tilbud skal drøftes på tværs med henblik på at finde en definering og fælles forståelse af, hvad specialiserede tilbud er. Det er desuden hensigten, at døgnseminaret også skal omfatte drøftelser og efterfølgende handlinger i forhold til at rammeaftalekonceptet i højere grad afbureaukratiseres. 11 Samarbejde på formel en analyse af de sociale rammeaftaler udgivet af KREVI 2009; jf. 49

102 Rammeaftale for socialområdet Fokusområder i 2009 I 2009 har der indenfor socialområdet været udpeget to fokusområder, henholdsvis psykisk handicappede og evaluering af faglige netværk. Psykisk handicappede o ADHD udviklingen af gruppen årige og de udadreagerende (Aalborg kommune/fagligt netværk for autisme) Status: I forbindelse med undersøgelsen af dette fokusområde blev der sendt spørgeskemaer ud til alle de nordjyske kommuner og regionen for at få afdækket målgruppens størrelse, sammensætning, eksisterende tilbud og hvilke behov, der er for tilbud til målgruppen. Desværre kom der ikke svar fra alle kommuner, hvilket efterlod det faglige netværk med en ufuldstændig undersøgelse. Netværket var af denne grund ikke i stand til at tegne et dækkende billede af, hvor stort et antal nordjyske borgere der har ADHD samt hvilke tilbud der efterspørges til denne målgruppe. Grundet det mangelfulde materiale fandt kommunerne og Regionen et behov for at lade arbejdet med dette fokusområde fortsætte næste år. Evaluering af faglige netværk (Region Nordjylland) Status: Der er i foråret 2009 blevet foretaget en evaluering af de 12 faglige netværk, hvor målet har været at belyse deres hidtidige erfaringer og virke samt afdække muligheden for forbedringer. Evalueringen er gennemført af COWI i samarbejde med Regionen og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige netværksdeltagere og 4 fokusgruppeinterviews med udvalgte netværk. Resultaterne af evalueringen fremkommer af en rapport udarbejdet af COWI 12. Evalueringen affødte en række anbefalinger og bibragte således et afsæt for fremtidig udvikling af de faglige netværk. Kommunerne og Regionen fandt derfor et behov for at fortsætte arbejdet med de faglige netværk og lod derfor fokusområdet fortsætte. 12 Evaluering af de faglige netværk på socialog specialundervisningsområdet, juni Rapporten findes på Region Nordjyllands hjemmeside /sociale tilbud og specialundervisning / faglige netværk. 50

103 Rammeaftale for socialområdet Fokusområder 2010 Kontaktudvalget har blandt andet på baggrund af de kommunale redegørelser og anbefalinger fra den administrative styregruppe besluttet at anbefale nedenstående fokusområde for 2010 indenfor socialområdet. Psykiatriområdet Der nedsættes i efteråret 2009 en gruppe bestående af kommunale og regionale direktører for nærmere afklaring og specificering af fokusområdet; jf. beslutning den 19. juni 2009 punkt 4. 51

104 Rammeaftale for socialområdet Kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering og netværk For at sikre en god kvalitet og høj faglighed i Tilbudene på socialområdet er det vigtigt, at kommunerne og Region Nordjylland kontinuerligt arbejder med kvalitetsudvikling af Tilbudene. For at løfte opgaverne med evaluering, dokumentation, kvalitetssikring og faglig udvikling indenfor de målgrupper, der er omfattet af rammeaftalen, og hvor der er grundlag for et samarbejde på tværs, er der igangsat forskelligartede aktiviteter, som kommunerne og regionen deltager i. De to vigtigste samarbejdsfora om kvalitetsudvikling for de nordjyske kommuner og Region Nordjylland er JYFE og de faglige netværk. 8.1 JYFE Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde De nordjyske kommuner og Region Nordjylland er medlem af JYFE - Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde. JYFE er en forening, der omfatter samtlige kommuner i den midt- og nordjyske region samt Region Midtjylland og Region Nordjylland. Det overordnede formål med JYFE er at virke som katalysator for et socialt forsknings-, evaluerings- og metodeudviklende miljø i det geografiske område, der dækker region Midtjylland og region Nordjylland. Medlemskabet af JYFE giver adgang til en stor mængde viden, forskningsresultater og dokumentationsredskaber samt mulighed for at deltage i forsknings- og metodeudviklingsprojekter. JYFE sikrer således, at de faglige ressourcer og videnskompetencer styrkes og fastholdes i de sociale tilbud. Dette kan foregå via konferencer, seminarer og debatskabende udviklingsfora, hvor forskningsressourcer samt kommunale og regionale ressourcer mødes for at finde nye kvalitetsskabende veje for socialt arbejde. Velfærdsministeriet har afsat 8 mio. kr. til JYFE i perioden Pengene bruges til at iværksætte nye forskningsprojekter, metodeudviklingsprojekter, formidling af forskningsresultater, dokumentation og evalueringsredskaber. Kommunerne bidrager med 10 øre pr. indbygger, mens Regionerne er sekretariat for JYFE. Bestyrelsen i JYFE består af 7 medlemmer, heraf 5 kommunale og 2 regionale. De 5 kommunale medlemmer fordeler sig med 4 medlemmer fra kommunerne i region Midtjylland og 1 medlemmer fra kommunerne i region Nordjylland. Bestyrelsens medlemmer vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen. 52

105 Rammeaftale for socialområdet 2010 Det er bestyrelsens opgave at varetage den overordnede ledelse af foreningen. Herunder disponerer bestyrelsen over foreningens økonomi, eksempelvis midler fra Velfærdsministeriet, puljemidler og kontingent. JYFE har i 2009 truffet beslutning om at igangsætte en række aktiviteter fremadrettet. Research Light JYFE udbyder i efteråret kursusforløb, der omhandler Research light. Princippet i Research Light er den rapportfri undersøgelse med et snævert og konkret fokus, der kan gennemføres hurtigt dvs. på ca arbejdsdage. Den stiller ikke krav til anvendelse af avanceret udstyr eller sindrige målemetoder. Data fremlægges i bearbejdet form, og det er arbejdspladsen, der deltager i konklusionsarbejdet. Den skal skaffe lokal dokumentation, som er troværdig men ikke mere omfattende, end at resultaterne kan anvendes til dialog. De anbefalinger, der kommer ud af dialogen, skal hurtigt omsættes i praksis. Formålet med projektet er at støtte udviklingen af et vidensbaseret arbejde i kommuner og regioner ved at gøre de involverede arbejdspladser i stand til og motiverede for at arbejde med små mini-undersøgelser til styrkelse af egen praksisudvikling. Vidensskabende netværk JYFE har i det seneste år drevet en række vidensskabende netværk. De vidensskabende netværk er en netværksorienteret arbejdsform, hvor deltagere opbygger et fælles fagligt udviklingsmiljø og deltager i uddannelsesaktiviteter, systematisk erfaringsudveksling og netværksopbygning. Deltagerne i netværkene kan være ledere, konsulenter og andre medarbejdere med interesse for kvalitetsudvikling, forskning, evaluering og dokumentation på socialområdet. Der udbydes i en ny runde af vidensskabende netværk med nye temaer fra efteråret 2009/2010. Der udbydes fire videnskabende netværk i JYFE-regi med et fælles tema: Udvikling af metoder til brugerstyrede og dynamiske handleplaner. Netværkene udbydes til fire områder indenfor det sociale felt: 1. Misbrug 2. Voksen-handicap 3. Socialpsykiatri. 4. Området for anbragte børn og unge. Videnskabende Netværk II er bygget op omkring fire parallelle undervisningsvejlednings- og vidensdelingsforløb samt en række samlende fællesaktiviteter i form af et opstartsseminar, en temadag om evaluering og et afsluttende seminar. Fokus vil være på medarbejdernes indsats, dvs. at sikre udarbejdelse og anvendelse af handleplanen, så handleplanen bliver til gavn for brugeren. Deltagerne arbejder med egne kvalitetsudviklings- og dokumentationsprojekter indenfor rammen af det fælles tema. 53

106 Rammeaftale for socialområdet 2010 Brugerundersøgelser på det sociale område JYFE har bevilget økonomisk støtte til at igangsættelse af et modelprojekt for brugerundersøgelser på det sociale område i kommunerne. Center for Socialfaglig Udvikling, Århus Kommune og Center for Kvalitetsudvikling har bidraget til projektformuleringen og de midt og nordjyske kommuner inviteres til at deltage i projektet, der skal gennemføres i andet halvår af Indflydelse på eget liv et skridt videre JYFE har siden 2009 udbudt gennembrudsprojektet "Indflydelse på eget liv om brugerinddragelse og selvbestemmelse for mennesker med handicap. Dette er baseret på et landsdækkende projekt, hvor de deltagende botilbud indgår i et fælles netværksorienteret udviklingsprojekt efter den såkaldte gennembrudsmetode. Resultaterne fra projektet har vist, at det kan lade sig gøre at skabe hurtige og markante forbedringer til gavn for både brugere, pårørende og personalet også over kort tid. Projektet har til formål at øge brugernes mulighed for og faktiske inddragelse, indflydelse og selvbestemmelse i eget liv. Dertil kommer at udvikle det faglige og organisatoriske arbejde som følge af et fokus på inddragelse, indflydelse og selvbestemmelse. Og endelig spredning og forankring af projekterfaringerne til andre faglige miljøer i egen kommune, andre kommuner, regioner m.v. Gennem et øget fokus på området opnår deltagerne i projektet redskaber til at kunne arbejde mere struktureret med forskellige former for brugerinddragelse, brugerindflydelse og selvbestemmelse. Disse redskaber er baseret på konkrete erfaringer fra Danmark og udlandet, hvor der er dokumenteret en god praksis. Der skabes et netværk på tværs af kommuner og regioner, som har til hensigt at give støtte til udvikling af praksis. Deltagerne i JYFE projektet Indflydelse på eget liv et skridt videre, har været samlet til 3. Læringsseminar i sommeren 2009 på Sødisbakke i Region Nordjylland. Anledningen var et fokus på handicapområdet og brugerinddragelsens historiske udvikling. Der er fortsat 16 deltagere med i projektet og der er fortsat et stort engagement i deltagerkredsen. Kvalitetsaudit JYFE har fra 2008 udbudt kursus- og træningsforløb i auditmetoden. Audit er en metode, der giver mulighed for at evaluere og udvikle den faglige praksis. Auditmetoden kan anvendes i forhold til forskellige dele arbejdet på socialområdet, f.eks. sagsbehandling, behandlingsarbejde, tilsyn, visitation osv. I audits nedsættes et panel af udvalgte fagfolk, der skal vurdere og diskutere deres faglige praksis med udgangspunkt i et skriftligt materiale fra ét eller flere udvalgte forløb. Et på forhånd udarbejdet vurderingsskema anvendes som styrepind i processen med hovedtemaer og vurderingskriterier. Vurderingsskemaet kan være udarbejdet ud fra fagpersoners viden og erfaringer, forskning, lovgivningsmæssige krav, standarder osv., som siger noget om den gode praksis. Audit kan anvendes til forskellige typer af kvalitetsarbejde fra strategisk kvalitetsudvikling til kritisk gennemgang af et forløb, der af forskellige årsager gik skævt. 54

107 Rammeaftale for socialområdet 2010 Den første kursusrække i auditmetoden er afsluttet og over 100 personer (heraf ca. 2/3 fra kommuner og 1/3 fra regionerne) har gennemført kurset. Der blev gennemført 6 hold. Kurset bestod af fire dages undervisning herunder introducerende undervisning i auditmetoden og dens anvendelsesmuligheder, undervisning med fokus på implementering og fastholdelse af resultater fra auditforløb. Kursusdeltagerne har endvidere sideløbende gennemført øvelsesaudit på egne arbejdspladser. Forløbet blev afsluttet med en evaluering, der viste, at der var stor tilfredshed med kurset. Kursusdeltagerne har især haft stort fagligt udbytte af at afprøve metoden i praksis. Der planlægges yderligere kursusforløb i 2009/2010 Erfaringsseminarer Der afholdes to parallelle erfaringsseminarforløb i JYFE-regi i Seminarerne planlægges som tre halvdagsmøder til faglig inspiration og vidensdeling for ledere og medarbejdere indenfor områderne: ADHD og senhjerneskade. Formålet med seminarerne er at skabe rum til faglig inspiration og vidensdeling i forhold til faglig udvikling indenfor de to områder. Halvdagsmøderne planlægges med oplæg fra eksterne oplægsholdere om faglige temaer med efterfølgende plenum- og gruppediskussioner samt vidensdeling blandt deltagerne. Specialiseret bostøtte til voksne med ADHD JYFE har bevilliget økonomisk støtte til et forprojekt vedr. udvikling af specialiseret bostøtte til voksne med ADHD. Projektet er forankret i Aalborg Kommune, og Center for Kvalitetsudvikling varetager sekretariatsfunktion, vidensindsamling og evalueringer. Samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Center for Kvalitetsudvikling om projektet er indledt. Der afholdes blandt andet et vidensseminar for alle interesserede kommuner i Region Nordjylland og Region Midtjylland i efteråret 2009 i Aalborg. Efterfølgende afholdes der et seminar for de interesserede kommuner, hvor formålet er at drøfte og finde en fælles metode, som ønskes afprøvet. Fælles kommunalt/regionalt effektmålingsprojekt på misbrugsområdet i Region Nordjylland JYFE bidrager økonomisk til et fælles kommunalt/regionalt effektmålingsprojekt på misbrugsområdet i region Nordjylland, der oprindeligt forløb 1. september 2008 til 31. august Projektet er derudover blevet forlænget med en 5 måneders periode. Projektet skal frembringe evidensbaseret viden om kvaliteten i og resultaterne af misbrugsbehandlingen indenfor både stofbehandling og alkoholbehandling. Projektet vil indsamle data, der dels nøjagtigt beskriver de ydelser, som borgerne modtager, dels hvilken effekt behandlingen har. Formålet med projektet er at opnå evidensbaseret viden om effekten af misbrugsbehandlingen og iværksætte forbedringer af kvaliteten af behandlingen. Med resultaterne fra projektet vil kommunerne få et bedre grundlag for at udarbejde handleplaner samt sikre en optimal matchning mellem borgernes misbrugsproblematik og den rette misbrugsbehandling. 55

108 Rammeaftale for socialområdet 2010 Kommunerne og Region Nordjylland får adgang til evidensbaseret viden om de mest effektive behandlinger og om kvaliteten af arbejdet i misbrugsorganisationerne. Målet er til stadighed at optimere indsatsen og sikre, at misbrugsbehandlingen vil medføre: at borgerne reducerer deres alkoholforbrug/stofafhængighed, at borgerne forbedrer deres arbejdsmarkedstilknytning/social-psykiske funktioner og at god kvalitet vil føre til større tilfredshed blandt borgerne. LEAN i børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne Der arbejdes i projektet med at optimere samspil og samarbejde mellem børneog ungdomspsykiatrien og kommunen med henblik på, at optimere samarbejdsrelationer og ressourceforbruget på området. Status på projektet er, at de er ved den femte og derved anden sidste workshop i projektet. Der er særlig fokus på kommunikationsveje, standarder og netværksmøder. Resultaterne af projektet ser tilfredsstillende ud. Der er lavet forløbsbeskrivelser med præcisering af arbejdsgange, indikatorudvikling til monitorering i form af evalueringsfolder, udkast til funktionsbeskrivelse for superbrugerkorps i Århus kommune, og nyhedsbrev til de implicerede kommuner og afsnit. Et oplæg til fremtidig proces og opfølgning afslutter modelprojektet som planlagt den 1. september Årlig konference Der gennemføres den årlige JYFE-konference i efteråret 2009, hvor temaer er Effektmåling i det sociale arbejde. Temaet er aktuelt i forhold til de krav som regionerne og kommunerne møder på det sociale område. Både politisk og administrativt efterspørges i høj grad viden om, hvilke indsatser, der virker. Dette både for at imødekomme et krav om øget kvalitet i de enkelte tilbud, men også som følge af et begrænset ressourceforbrug, hvor det er nødvendigt, at ressourcerne målrettes de indsatser, der virker. Flere kommuner og regioner arbejder endvidere allerede med effektmåling som en integreret del af det sociale arbejde. Med konferencens tema vil man således kunne give ny viden og perspektiver på det igangværende arbejde og give inspiration til de, der påtænker at gå i gang. Behovet for inspiration og perspektiver vil være der. Effektmåling kan være vanskeligt at arbejde med i praksis. Hvornår er der for eksempel tale om, at man måler en effekt frem for et udvalgt resultatmål, hvordan ved man, at der netop er en sammenhæng mellem indsats og effekt, hvordan kan man i praksis måle på noget så komplekst som socialt arbejde, og kan man overhovedet fastsætte mål for de forskellige indsatser? Ikke mindst består udfordringen i, at effektmålingen skal give mening for de fagpersoner, der leverer indsatserne, samt i arbejdet med at anvende resultaterne til at forandre praksis. Yderligere information om JYFE kan findes på JYFE s hjemmeside 56

109 Rammeaftale for socialområdet Faglige netværk De faglige netværk i Nordjylland er fora, hvor omdrejningspunktet er faglig udvikling, erfaringsudvikling og vidensopsamling. Netværkene har repræsentation fra både kommuner, Region Nordjylland og Tilbudene indenfor de forskellige målgrupper. Overordnet har netværkene til formål at: udveksle information og ideer bidrage til at synliggøre nye behov understøtte samarbejdsrelationer sikre uddannelse, faglig udvikling og kvalitetssikring rapportere til den administrative styregruppe om ændringer og udviklingsbehov I udviklingen af tilbudsviften inden for de forskellige målgrupper er der behov for, at både efterspørgere og udbydere af Tilbudene sammen har fokus på faglighed og udviklingstendenser. Det konkrete formål samt deltagerkredsen er beskrevet for hvert netværk. Der er således udarbejdet et generelt kommissorium for alle netværkene, ligesom der er udarbejdet konkrete kommissorier for de enkelte netværk. Hvert netværk har en udpeget tovholder/koordinator. Det kan være en enkelt kommune/region Nordjylland eller flere kommuner/region Nordjylland, der i fællesskab varetaget koordinatorfunktionen. Der er i 2009 oprettet følgende 11 faglige netværk dækkende både socialog specialundervisningsområdet; ansvarlig koordinator er angivet i parentes: Handicappede børn og unge døgntilbud (Aalborg kommune) Handicappede børn og unge dagtilbud (Aalborg kommune) Psykisk handicappede voksne døgn- og dagtilbud (Region Nordjylland/Vesthimmerland kommune) Autistområdet både børn og voksne døgn- og dagtilbud (Aalborg kommune) Fysisk handicappede voksne døgn- og dagtilbud (Hjørring kommune) Hjerneskadeområdet (Region Nordjylland) Sindslidende døgn- og dagtilbud (Jammerbugt og Morsø kommuner) Misbrugs-og forsorgsområdet (Aalborg kommune og Region Nordjylland) Beskyttet beskæftigelse (omfattende revalideringsinstitutternes tilbud efter SEL 103) (Hjørring kommune) Døve/døvblinde lands- og landsdelsdækkende tilbud (Region Nordjylland) Institutter og hjælpemidler kommunikation (Region Nordjylland) 57

110 Rammeaftale for socialområdet 2010 Der blev i foråret 2009 foretaget en evaluering af de faglige netværk og på baggrund af denne, er der truffet beslutning om at arbejde videre med, hvordan de faglige netværk skal virke fremover. Arbejdsgruppen skal i 2009 se nærmere på følgende områder: Sammenlægning af arbejdsgrupper og netværk forankre fokusområder i faglige netværk. Færre og veldefinerede netværk som skal arbejde med tydelige kommissorier Netværkene aktivere og deaktive Frivillighed vs. tvang Arbejdsgruppens forslag fremlægges for koordineringsgrupperne i løbet af efteråret 2009 og behandles af den administrative styregruppe ultimo Kommissorier, deltageroplysninger, referater fra netværksmøderne m.v. kan findes på Region Nordjyllands hjemmeside på under Rammeaftaler med kommunerne. 8.3 Samråd for domfældte udviklingshæmmede Samråd for domfældte udviklingshæmmede har til opgave at afgive vejledende udtalelser til anklagemyndigheder og domstole om retsfølger overfor voksne udviklingshæmmede lovovertrædere dels når der rejses sigtelse og dels undervejs i domsperioden. Den administrative styregruppe har på møde i april 2007 indgået aftale om et fælles samråd for kommunerne i Nordjylland, selvom der i praksis er 2 retskredse, der er berørte af aftalen. Aalborg kommune varetager sekretariatsfunktionen. Sager fremsendes af Statsadvokater, politimyndigheder, kommuner m.v. til: Samrådet for Kriminelle Udviklingshæmmede i Nordjylland, Sohngårdsholmsvej 2, 1. sal 9000 Aalborg. Oplysninger om Samrådet i øvrigt kan fås ved henvendelse til Aalborg kommune Kriminalpræventivt tilsyn Det er en kommunal opgave at varetage det kriminalpræventive tilsyn med den enkelte domfældte. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte ikke begår ny kriminalitet og at dommens præmisser og vilkår overholdes, herunder løbende træffer afgørelse om mest hensigtsmæssig sanktionsvalg i henholdt til dommens præmisser. Jf. ovenstående aftale om fælles samråd af april 2007 hvor Aalborg Kommune varetager sekretariats funktionen, er det ligeledes muligt at købe hjælp til udførelsen af tilsynet af Aalborg kommune ved at rette henvendelse til Handicapafdelingen. 58

111 Rammeaftale for socialområdet Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser Sødisbakke I henhold til lov om social service 9 skal der udarbejdes en udviklingsplan for de sociale tilbud efter , der har mere end 100 pladser. I Region Nordjylland skal der udarbejdes en udviklingsplan for Sødisbakke, der har 117 døgnpladser efter lov om social service 108. Under henvisning til vejledningen om rammeaftaler mv. er formålet med udviklingsplanen at udarbejde et udviklings- og styringsredskab, der sikrer en udvikling og fornyelse. Udviklingsplanen vil årligt blive opdateret og evalueret. I henhold til lov om social service 9 skal der udarbejdes en udviklingsplan for de sociale tilbud efter , der har mere end 100 pladser. I Region Nordjylland blev der i 2008 på den baggrund udarbejdet en udviklingsplan for Sødisbakke, der har 117 døgnpladser efter lov om social service 106. Under henvisning til vejledningen om rammeaftaler mv. er udviklingsplanen et udviklings- og styringsredskab, der sikrer en udvikling og fornyelse. Udviklingsplanen bliver opdateret og evalueret. 9.1 Det videre forløb I 2008 var målgrupper og kapacitet samt fysiske rammer valgt som fokuspunkter for udviklingsplanen. I 2009 er der tilsvarende udvalgt en række fokuspunkter, herunder: Målgrupper og kapacitet med henblik på at udarbejde specificerede ydelsesbeskrivelser samt en ny individuel, takststruktur på Tilbudene De fysiske rammer på dagtilbudene En analyse af og en vurdering af behovet for aflastningspladser Udslusningstilbud for personer med dom om tilsyn eller tilsynsdom med mulighed for anbringelse Videre analyse vedrørende en udvidelse af antallet af pladser til målgruppen på det nuværende botilbud Bakkebo samt erstatningsbyggeri for botilbuddet Bakkebo For nærmere belysning af de enkelte delprojekter er der nedsat delprojektsgrupper, som arbejder med fokuspunkterne for Der henvises i øvrigt til Specialsektorens hjemmeside, hvor det er muligt at følge det videre arbejde med udviklingsplanen for Sødisbakke. 59

112 Rammeaftale for socialområdet 2010 Kommissorierne for de enkelte arbejdsgrupper kan endvidere findes på Specialsektorens hjemmeside på under Sociale tilbud og specialundervisning. 60

113 Rammeaftale for socialområdet Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud Da de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud anvendes tværregionalt, skal regionerne sikre indbyrdes koordinering af disse. Tilbudene udgøres af specialundervisningstilbud, sociale tilbud og sikrede afdelinger til unge. Formålet er at sørge for, at der til stadighed er det nødvendige antal pladser på landsplan, samt at regionerne gensidigt kan aflaste hinanden. Såfremt en kommunalbestyrelse har overtaget et af de omhandlede tilbud, overtages også koordineringsforpligtelsen. I de kommunale redegørelser har kommunerne konkret taget stilling til, hvorvidt de forventer et væsentligt ændret forbrug på de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Danske Regioner har i samarbejde med de 5 regioner udarbejdet en beskrivelse af de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Beskrivelsen kan findes på Danske Regioners hjemmeside ( Social- og specialundervisningsområdet Målgrupperne til Tilbudene er fysisk eller psykisk handicappede, herunder synshandicappede, hørehandicappede og både syns- og hørehandicappede. Indholdet i Tilbudene kan eksempelvis være dagtilbud, specialrådgivning og specialundervisning eventuelt tilrettelagt som et kostskoleophold. Den mellemregionale koordinering indebærer, at regionsrådene samordner kapaciteten og sammensætningen af Tilbudene samt størrelsen af taksterne. Udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. På de lands- og landdelsdækkende tilbud (Aalborgskolen og Døvblindecentret) defineres behovet for pladser ikke alene af behovet for pladser i de nordjyske kommuner. Således forudsættes at regionerne indbyrdes koordinerer på dette område. Uafhængig af koordineringen viser det sig, at behovet for dagog døgnpladser på Aalborgskolen er faldet. Efterspørgslen efter Aalborgskolens tilbud Aalborgskolens Skolerådgivning er stadigt stigende. Tilbuddet er etableret med det formål at fremme inkluderingsprocessen af elever med høretab i lokale skoler. Tilbuddet er objektivt finansieret af kommunerne i dækningsområdet herunder alle kommuner i Region Nordjylland samt Skive, Viborg, Randers, Norddjurs og Faurskov kommuner. Det er kommunernes PPR-kontorer, der henviser til Skolerådgivningen. 61

114 Rammeaftale for socialområdet Sikrede afdelinger Sikrede døgninstitutioner er karakteriseret ved, at de omfatter mindst én sikret afdeling, der af Socialministeriet er godkendt til at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. En sikret døgninstitution kan bestå både af åbne afdelinger og en eller flere sikrede afdelinger. Børn og unge, som placeres i sikrede afdelinger, skal opfylde betingelserne herfor i Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Opholdet kan herefter være begrundet i farlighed, en indledende og absolut påkrævet iagttagelsesperiode, et længerevarende behandlingsforløb, at opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, at opholdet sker som led i afsoning, når visse betingelser er opfyldt, eller at opholdet er et led i en idømt ungdomssanktion. Endvidere kan unge udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark anbringes på en sikret afdeling. Der skal som nævnt ske en landsdækkende koordinering af området. Regionerne foretager derfor en samlet vurdering af dækningen med sikrede afdelinger, herunder om der er behov for etablering af nye sikrede afdelinger. Endvidere vurderes kvaliteten i de eksisterende tilbud, og regionerne aftaler indbyrdes udviklingen af såvel kvalitet som kvantitet i overensstemmelse med kommunernes behov. Udgifterne til de sikrede afdelinger finansieres forskelligt alt efter grundlaget for den unges ophold. Ophold på social indikation finansieres som øvrige ophold for børn og unge, mens ophold for domsanbragte - altså ophold, der træder i stedet for varetægtsfængsling og ophold der er et led i en idømt ungdomssanktion - fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Der er samlet set et behov for flere sikrede pladser i Danmark. På den baggrund er der i regi af Danske Regioner truffet aftale om, at der er brug for en sikret institution til kriminelle eller kriminalitetstruede unge mellem 15 og 17 år i regionen Nordjylland med optageområde primært fra Vestdanmark; særligt fra midt i Jylland og mod nord. Kommunerne og Region Nordjylland indgik i 2008 en aftale om en sikret institution til unge med geografisk placering i Brønderslev kommune. Institutionen omfatter 8-10 pladser og skal drives af Region Nordjylland. I 2009 udarbejdes plantegninger m.v. og byggeriet af institutionen forventes påbegyndt medio 2010 med forventet drift fra medio

115 Rammeaftale for socialområdet Bilag 1 Oversigt over alle tilbud fordelt på målgrupper Oplysninger om tilbud/ydelser omfattet af rammeaftalen for socialområdet og almene ældreboliger I de følgende skemaer er beskrevet de enkelte tilbud/ydelser, som er omfattet af rammeaftalen for socialområdet og almene ældreboliger Beskrivelsen er udarbejdet på ydelsesniveau, dvs. at det samme tilbud kan optræde med flere ydelser. Opgørelsen er opdelt på målgrupper, og det vil således være muligt at se det samlede antal pladser, der er til rådighed for målgruppen i regionen i Det gøres opmærksom på, at det under lovgrundlag henvises til de paragraffer, som tilbudets ydelser kan gives efter. For konkret præcisering af de enkelte tilbuds indhold henvises til ydelsesbeskrivelser for det konkrete tilbud. Handicappede børn og unge inkl. sindslidende Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2010 Aflastningstilbudet Danahus Børne- og ungdomstilbudet Stjernehusene Observations- og behandlingsbørnehaven Stampe Området for specialer, børn og unge med autisme Restrup Kærvej Specialgruppen ved Børnehaven Attrupgårdsvej Danahus, aflast, børn SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune Døgn Stjernehusene - Aflastningstilbudet, SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune Døgn børn Stjernehusene - Kræmmergade, SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune Døgn børn Stjernehusene - Niels Dahls SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune Døgn Allé, børn Stjernehusene - Tranumparken, børn SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune Døgn Stampe observationsbørnehave SEL 32 Aalborg Kommune Dag Børnecenter Ranum SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune Døgn Børnehaven Birken SEL 32 Aalborg Kommune Dag Hjørringvej 60, Frederikshavn SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune Døgn Nøddehuset aflastning, Vodskov SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune Døgn Døgnophold Restrup Kærvej SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune Døgn Specialgruppen SEL 32 Aalborg Kommune Dag v/børnehaven Attrupgårdvej 63

116 Rammeaftale for socialområdet 2010 Specialgruppen ved Daginstitutionen Specialgruppe SEL 32 Aalborg Kommune Dag Fantasia v/daginstitutionen Fantasia Specialgruppen ved Den Specialgruppen SEL 32 Aalborg Kommune Dag frie børnehave Bakkegården v/bakkegården Specialgruppen ved Gl. Specialgruppen v/gl. Kongevejens SEL 32 Aalborg Kommune Dag Kongevejens børnehave børnehave Specialinstitutionen Bøgen Bøgen, børn SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune Døgn Specialinstitutionen Bøgen Bøgen, skoledelen SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune Dag Specialgruppen ved Børnehuset Specialgruppen v/børnehuset SEL 32 Brønderslev Kom År Himmelblå Himmelblå mune Specialgruppen ved Abildgaard Specialgruppen v/abildgaard SEL 32 Frederikshavn År børnehave Børnehave Kommune Specialgruppen ved Daginstitutionen Specialgruppen SEL 32 Frederikshavn År Bødkergården v/bødkergården Kommune Specialgruppen ved Børnehuset Specialgruppen v/børnehuset SEL 32 Hjørring Kommune Dag Natuli vis Naturli viis Specialgruppen ved Anlægvejens Specialgruppen SEL 32 Jammerbugt Kom Dag børnehave v/anlægsvejens Børnehave mune Specialgruppen ved Børnehaven Specialgruppen SEL 32 Rebild Kommune Dag Troldehaven v/børnehaven Troldehaven Aalborgskolen Diskovej - Aflastning SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland Stk Planetbo - Aflastning SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland Stk Specialbørnehaven Bambi SEL 32 Region Nordjylland Dag Specialbørnehaven Pluto (3-6 SEL 32 Region Nordjylland Dag årige) Specialvuggestuen Dumbo SEL 32 Region Nordjylland Dag Døvblindecentret Bøgehuset - Døgnophold SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland Døgn Specialbørnehjemmene i Specialbørnehjemmene - SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland Døgn Nordjylland Basisydelse 1 Specialbørnehjemmene - SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland Døgn Basisydelse 2 Daginstitutionen Kumlhøj - Daginstitutionen Kumlhøj - SEL 32 Thisted Kommune Dag Børnehaven Børnehaven Kumlhøj Fritidshjem Kumlhøj aflastning - Solsikken SEL 67, stk. 2 Thisted Kommune Døgn Møllehuset Møllehuset SEL 67, stk. 2 Thisted Kommune Døgn Møllehuset - tillægsydelse pr. time SEL 67, stk. 2 Thisted Kommune Time 0 64

117 Rammeaftale for socialområdet 2010 Limfjordsskolen Limfjordsskolen under 18 år SEL 67, stk. 2 Vesthimmerlands Døgn Kommune Specialgruppen ved Børnehaven Specialgruppen SEL 32 Vesthimmerlands Dag Mejsevej v/børnehaven Mejsevej Kommune For Aalborgskolens to aflastningstilbud; Diskovej og Planetbo gælder, at taksterne er beregnet ud fra det reelle antal åbningsdøgn, henholdsvis 420 (3,5 pladser i 120 døgn) og 720 (4,5 pladser i 160 døgn), hvorfor takstenhed og pladsnormering er opgivet i stk. i stedet for døgn/døgnpladser. Psykisk handicappede inkl. autistområdet Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2010 AK Dagtilbud Dagcenter Perikumvej SEL 104 Aalborg Kommune Dag Enkeltmandsprojekt SEL 104 Aalborg Kommune Dag Fabrikken Aalykke SEL 103 Aalborg Kommune Dag Gartneriet SEL 104 Aalborg Kommune Dag Limfjordsværkstedet SEL 104 Aalborg Kommune Dag Limfjordsværkstedet ungetilbuddet SEL 104 Aalborg Kommune Dag Specialgruppen SEL 104 Aalborg Kommune Dag Virkelyst dagcenter SEL 104 Aalborg Kommune Dag Virkelyst værksted SEL 103 Aalborg Kommune Dag Værkstedet SEL 104 Aalborg Kommune Dag Astrupparken Botilbudet Astrupparken ABL & SEL 83- Aalborg Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Helhedstilbudet Astrupparken ABL & SEL 83- Aalborg Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Behandlingscentret Ham- Behandlingscenter Hammer SEL 107/108 Aalborg Kommune Døgn mer Bakker Bo- og aflastningstilbudet Sofiebo Bo- og aflastningstilbudet Violen Bakker Sofiebo aflastning SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Sofiebo ungetilbud SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Violen SEL 108 Aalborg Kommune Døgn Violen, aflast SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Boformen Sonjavej Botilbudet Sonjavej hus A, B ABL & SEL 83- Aalborg Kommune Døgn og E 87, 97, 98 & 102 Botilbudet Sonjavej hus F SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Botilbudet Studievej Studievej SEL 108 Aalborg Kommune Døgn Studievej helhedstilbud SEL 108 Aalborg Kommune Døgn

118 Rammeaftale for socialområdet 2010 Valmuehaven - demens ABL & SEL 83- Aalborg Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Botilbudet Vester Hassing Nåleøjet ABL & SEL 83- Aalborg Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Vester Hassing autismegruppe ABL & SEL 83- Aalborg Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Børne- og ungdomstilbudet Stjernehusene - Storemose- SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Stjernehusene vej, voksne Engbo Engbo - Skovbrynet SEL 108 Aalborg Kommune Døgn Engbo - Skovbrynet enkeltmandsprojekt SEL 107 Aalborg Kommune Døgn (nr. 1 Engbo - Skovbrynet enkeltmandsprojekt SEL 107 Aalborg Kommune Døgn (nr. 2 Engbo Hammer Bakker (A og SEL 108 Aalborg Kommune Døgn B) Engbo Klarup SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Området for specialer, Egebo SEL 107 Aalborg Kommune Døgn børn og unge med autisme Hanebjælken projekt M SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Løvbo SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Pilebo, Dronninglund SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Pitten SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Skovbo SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Udsigten SEL 108 Aalborg Kommune Døgn Vejgaard bymidte 1 SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Vejgård bymidte 2 SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Området for voksne med autisme Vejgård bymidte 3 SEL 107 Aalborg Kommune Døgn A-Værket SEL 104 Aalborg Kommune Dag Dagtilbud Røllikevej 15 SEL 104 Aalborg Kommune Dag 0 Dagtilbud Røllikevej 15 SEL 103 Aalborg Kommune Dag Hobitten ABL & SEL 83- Aalborg Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Hobitten 2 ABL & SEL 83- Aalborg Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Karolineværket SEL 104 Aalborg Kommune Dag Kastanjebo voksne med autisme SEL 108 Aalborg Kommune Døgn Ungdomshjemmet Birkehjem SEL 107 Aalborg Kommune Døgn

119 Rammeaftale for socialområdet 2010 Specialinstitutionen Bøgen Bøgen, Voksen SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Ungdomshøjskolen Ungdomshøjskolen, døgn, SEL 107 Aalborg Kommune Døgn voksen Aktivitetshuset I Brønderslev Hovedydelse for Aktivitetshu- SEL 104 Brønderslev Kom Dag takst 1 set I Brøndersle mune Aktivitetshuset I Brønderslev Hovedydelse for Aktivitetshu- SEL 104 Brønderslev Kom Dag takst 2 set I Brøndersle mune Boformen Nordstjernen Hovedydelse for Boformen SEL 108 Brønderslev Kommune Døgn Nordstjernen B.V. Nordstjernen BV Skagen SEL 103 Frederikshavn Dag Kommune Boformen Skawklit Boformen Skawklit, døgn SEL 108 Frederikshavn Døgn Kommune Botilbud i Frederikshavn Enkeltmandsprojekt 1, SEL 108 Frederikshavn Døgn Koktvedparken Kommune Dagtilbudet Frederikshavn Dagtilbud i Frederikshavn - SEL 104 Frederikshavn Dag Koktvedparken Kommune Gimle - Dagtilbud Baldersvej SEL 104 Frederikshavn Dag Frederikshavn Kommune Enkeltmandsprojekt 2, Hovedydelse for Enkeltmandsprojekt SEL 108 Frederikshavn Døgn Koktvedparken 2, Koktve Kommune Koktvedparken Hovedydelse for Koktvedparken SEL 108 Frederikshavn Døgn Kommune Hjørringdistriktet Dagtilbudene i Hjørring SEL 104 Hjørring Kommune Dag Dagtilbudene i Hjørring SEL 103 Hjørring Kommune Dag Pensionatet i Hjørring, døgn SEL 108 Hjørring Kommune Døgn Åge Holmsvej (24 boliger) Åge Holms Vej (24 boliger) ABL & SEL 83- Hjørring Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Åge Holms Vej (6 multihandicappede) ABL & SEL 83- Hjørring Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Aktivititets-huset Hobro Aktivitetshuset i Hobro SEL 104 Mariagerfjord Dag Kommune Kirketoften Hobro Kirketoften døgn SEL 107 Mariagerfjord Døgn Kommune Specialgruppen ved Vinkelvejens Specialgruppen SEL 32 Mariagerfjord Dag børnehave v/vinkelvejens Børnehave Kommune Boenheden Lupinvej Boenheden Lupinvej SEL 108 Morsø Kommune Døgn Enggaarden Bofællesskabet Enggaarden SEL 108 Morsø Kommune 24, Døgn Nymo Nymo SEL 104 Morsø Kommune Dag

120 Rammeaftale for socialområdet 2010 Boformen Støvring Boformen i Støvring, døgn SEL 108 Rebild Kommune Døgn Boformen Terndrup Boformen Terndrup, døgn SEL 108 Rebild Kommune Døgn Sødisbakke Bakkebo - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Bofællesskabet i Randers - SEL 108 Region Nordjylland Døgn Døgnophold Botilbuddet Vestergade 18 - SEL 108 Region Nordjylland Døgn Døgnophold Fuglebo - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Fælledvej, stuen - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Højbo - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Højbo - Døgnophold (almen ABL & SEL 83- Region Nordjylland Døgn bolig) 87, 97, 98 & 102 Mariagercentret - Akt.- og SEL 104 Region Nordjylland Dag samværstilbud Skovbakken - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Skovbo - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Skovbo - Døgnophold (almen ABL & SEL 83- Region Nordjylland Døgn bolig) 87, 97, 98 & 102 Skrænten - Døgnophold (almen ABL & SEL 83- Region Nordjylland Døgn bolig) 87, 97, 98 & 102 Sødisbakke - Akt.- og samværstilbud SEL 104 Region Nordjylland Dag Tårnly - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Udsigten - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Aktivitetshuset Limfjorden Aktivitetshuset Limfjorden SEL 104 Thisted Kommune Dag Boenheden Bjergbo Aflastning Nord SEL 108 Thisted Kommune 2, Døgn Boenheden Bjergbo ABL & SEL 83- Thisted Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Boenheden Bjergbo - tillægsydelse ABL & SEL 83- Thisted Kommune Time 0 pr. time 87, 97, 98 & 102 Boenheden Højtoftevej 50 Boenheden Højtoftevej 50 ABL & SEL 83- Thisted Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Boenheden Højtoftevej 50 - ABL & SEL 83- Thisted Kommune Time 0 Bofællesskabet Auktionsvej tillægsyd.pr. tim 87, 97, 98 & 102 Auktionsvej ABL & SEL 83-87, 97, 98 & 102 Auktionsvej - tillægsydelse pr. ABL & SEL 83- time 87, 97, 98 & 102 Thisted Kommune Døgn Thisted Kommune Time 0 68

121 Rammeaftale for socialområdet 2010 Kumlhøj Fritidshjem Kumlhøj Fritidshjem SEL 32 Thisted Kommune Dag Thy-værkstedet Thy-værkstedet SEL 104 Thisted Kommune Dag B.V. Løgstør B.V. Løgstør SEL 103 Vesthimmerlands Dag Kommune B.V. Løgstør SEL 104 Vesthimmerlands Dag Kommune Bofællesskaberne i Aalestrup Bofællesskaberne i Aalestrup SEL 108 Vesthimmerlands Døgn Kommune Institutionerne i Aars Aktivitetshuset i Aars SEL 104 Vesthimmerlands Dag Kommune Boformerne Østermarken 8 - SEL 108 Vesthimmerlands Døgn , døgn Kommune Limfjordsskolen Limfjordsskolen over 18 år SEL 107 Vesthimmerlands Døgn Kommune Pensionatet Løgstør Pensionatet i Løgstør, døgn SEL 108 Vesthimmerlands Døgn Kommune Rosengaarden Rosengaarden SEL 104 Vesthimmerlands Kommune Dag Fysisk Handicappede inkl. hjerneskadede Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2010 Attruphøj Atrruphøj hus C ABL & SEL 83- Aalborg Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Attruphøj hus A ABL & SEL 83- Aalborg Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Attruphøj hus B ABL & SEL 83- Aalborg Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Døveområdet Aktivitetscenter Hadsundvej SEL 104 Aalborg Kommune Dag DB Bofællesskabet Gården SEL 108 Aalborg Kommune Døgn Huset for Døve SEL 108 Aalborg Kommune Døgn Lektorvej SEL 107 Aalborg Kommune Døgn ØstergadeKollegiet Østergade Kollegiet SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Boformen Cassiopeia Hovedydelse for Boformen SEL 108 Brønderslev Kommune Døgn Cassiopeia Behandlingscenteret Østerskoven Østerskoven - Fødselshjerneskadede SEL 107 Region Nordjylland Døgn

122 Rammeaftale for socialområdet 2010 Østerskoven - Senhjerneskadede SEL 107 Region Nordjylland Døgn Døvblindecentret Danalien - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Minibo - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Skovhuset - Akt.- og samværstilbud SEL 104 Region Nordjylland Dag Solhuset - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Ungdomshjemmet - Døgnophold SEL 107 Region Nordjylland Døgn Nordjysk Center for Erhvervet NCEH - Rehabiliteringsop- SEL 107 Region Nordjylland Døgn Hjerneskade hold Rehabiliteringscenter Strandgården - Rehabiliteringsophold SEL 107 Region Nordjylland Døgn Strandgården Strandgården, Afd. Asylgade - Døgnophold (almen) ABL & SEL 83-87, 97, 98 & 102 Region Nordjylland Døgn Sindslidende Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2010 Den rette opgang Den rette opgang SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Enghuset Døgnophold - Kærhuset og SEL 108 Aalborg Kommune Døgn Solhuset Kildehuset Hovedydelse for Kildehuset SEL 104 Aalborg Kommune Dag Sandtuen Døgnophold - Sandtuen SEL 107 Aalborg Kommune Døgn Hedebo Døgnophold - Hedebo SEL 107 Brønderslev Kommune Døgn Mariested Døgnophold - Mariested SEL 108 Frederikshavn Døgn Kommune Skansegården Bakkely - Støttecenter Frederikshavn, SEL 104 Frederikshavn Dag tidl. Kommune Toftehøj Døgnophold - Toftehøj ABL & SEL 83- Jammerbugt Kommune Døgn , 97, 98 & 102 Boformen Kærvang Kærvang - Akt.- og samværstilbud SEL 104 Region Nordjylland Dag Kærvang - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Kærvang, Midtbyen - Døgnophold ABL & SEL 83- Region Nordjylland Døgn (almen) 87, 97, 98 & 102 Boformen Skovvænget Skovvænget - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn

123 Rammeaftale for socialområdet 2010 Daghus Morsø Daghus Morsø - Akt.- og SEL 104 Region Nordjylland Dag samværstilbud Daghus Thisted Daghus Thisted - Akt.- og SEL 104 Region Nordjylland Dag samværstilbud Socialpsykiatrisk Boform Brovst - Døgnophold SEL 107 Region Nordjylland Døgn Brovst Socialpsykiatrisk Boform Solsiden - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Solsiden Solsiden, Teglgaardshaven - ABL & SEL 83- Region Nordjylland Døgn Døgnophold (alme 87, 97, 98 & 102 Socialpsykiatrisk Boform Vestervang - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Vestervang Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland Døgn Visborggaard Visborggaard, Svalegangen - SEL 108 Region Nordjylland Døgn Døgnophold Drivhuset Drivhuset SEL 104 Thisted Kommune Dag Jobhus Thisted Hovedydelse for Jobhus Thisted SEL 103 Thisted Kommune Dag Socialpsykiatrisk Bosted Boenheden Algade ABL & SEL 83- Thisted Kommune Døgn Algade 1 87, 97, 98 & 102 Socialpsykiatrisk Bosted Dragskilde Dragskilde SEL 107 Thisted Kommune Døgn Hjemløse/forsorgsområdet Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2010 Det skæve hus Det skæve hus SEL 110 Aalborg Kommune Døgn Kirkens Korshærs bofællesskaskab Kirkens Korshærs bofælles- SEL 110 Aalborg Kommune Døgn Kirkens Korshærs herberg Kirkens Korshærs herberg SEL 110 Aalborg Kommune Døgn Kirkens Korshærs natvarmestumestue Kirkens Korshærs natvar- SEL 104 Aalborg Kommune Dag Svenstrupgård Forsorgsafdeling/Sygeafdl SEL 110 Aalborg Kommune Døgn Svenstrupgård det alt. Plejehjem SEL 108 Aalborg Kommune Døgn Boformen Aas Aas - Forsorgstilbud SEL 110 Region Nordjylland Døgn Aas - Forsorgstilbud (Akut) SEL 110 Region Nordjylland Døgn Nørbygård Hovedydelse for Nørbygård SEL 110 Thisted Kommune Døgn

124 Rammeaftale for socialområdet 2010 Voldsramte kvinder/krisecentre Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2010 Nørresundby Krisecenter Krisecentrets udslusningsprojekt SEL 109 Aalborg Kommune Døgn Kvindekrisecentre (SEL 109) SEL 109 Aalborg Kommune Døgn Manderådgivningen SEL 109 Aalborg Kommune Stk Frederikshavn krisecenter Kvindekrisecentre (SEL 109) SEL 109 Frederikshavn Døgn Kommune Hjørring krisecenter Kvindekrisecentre (SEL 109) SEL 109 Hjørring Kommune Døgn Hobro Krisecenter Hobro Krisecenter, Jernbanegade SEL 109 Mariagerfjord Døgn st., 9500 Kommune Thisted Krisecenter Kvindekrisecentre (SEL 109) SEL 109 Thisted Kommune Døgn Beskyttet beskæftigelse på revalideringstilbud Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2010 Revalideringscenter Aalborg Revalideringscenter Frederikshavn Revalideringscenter Hjørring Revalideringscenter Hadsund RevaCenter Thisted RCA, beskyttet SEL 103 Aalborg Kommune Dag 0 Reva Frederikshavn, beskyttet SEL 103 Frederikshavn Dag Kommune Reva Hjørring, beskyttet SEL 103 Hjørring Kommune Dag 0 Beskyttet beskæftigelse, Revalideringscenter Revacenter Nord - Beskyttet beskæftigelse Th SEL 103 Mariagerfjord Dag Kommune SEL 103 Thisted Kommune Dag

125 Rammeaftale for socialområdet Bilag 2 Oversigt over rådgivningsydelser I de følgende skemaer fremgår de enkelte rådgivningsydelser, som er omfattet af rammeaftalen for socialområdet i På kommunikationsområdet er der aftalt en finansieringsmodel, der kombinerer flere betalingsmodeller: Trækningsret anvendes i forbindelse med anonym henvendelse, åben rådgivning / vejledning, hjælpemiddeludstillinger o.lign. Takstfinansiering anvendes ved en række veldefinerede ydelsespakker. En kombinationsmodel med 50% takst og 50% abonnementsordning anvendes ved særligt sårbare højt specialiserede ydelser. For ydelser med trækningsret og abonnementsordning gælder det, at kun kommuner, der har tilmeldt sig, kan bestille ydelserne. Ved trækningsret og abonnementsordning opkræves de tilmeldte kommuner en andel af de samlede udgifter til de pågældende ydelser, svarende til deres befolkningsandel. Der er fri henvendelsesret for borgere til ydelser efter alle 3 betalingsmodeller. I forbindelse med ydelser med takstfinansiering eller kombinationsmodellen omfatter den frie henvendelsesret indledende udredning, rådgivning og evt. kortvarig aktivitet på i alt op til 6 timer. Mange ydelser leveres efter flere lovgivninger og er omfattet af begge rammeaftaler. Den samme ydelse kan indeholde udredning, rådgivning, specialpædagogisk bistand, hjælpemidler, undervisning m.m. Sådanne ydelser kan ikke leveres efter 1 lovområde alene, men leveres som en samlet ydelse. Den konkrete sammensætning af ydelsespakker og betalingsmodeller fremgår af den følgende oversigt. For yderligere oplysninger om finansieringsmodellen henvises til bilag 6, og takster fremgår af bilag 4. Detaljerede ydelsesbeskrivelser kan findes på det enkelte instituts hjemmeside. På misbrugsområdet er der trækningsret på alle rådgivningsydelser. 73

126 Rammeaftale for socialområdet 2010 Høreinstituttet: 1. Generel rådgivning / information m.m. jfr. SEL og 12 Finansieringsform 1.a Åben rådgivning. Telefonrådgivning, e- mails, personligt fremmøde mv. Hjælpemiddeludstilling Servicering tilbehør mv. kommuner Generel vejledning og rådgivning, ansøgninger høreapparater/hjælpemidler, reparationer etc. Fri henvendelsesret. Udstilling samt rådgivning og vejledning om hjælpemidlerne (SEL). Fri henvendelsesret. Tilbehør til høreapparater (filtre, slanger mv), reparationsaftaler høreapparatfirmaer Trækningsret 2. Cpr. relaterede ydelser jfr. SEL 10, 12, 112 og a Udredning af høreproblemer Voksne med høreproblemer uden eller på trods af høreapparatbehandling. 2.b Løsning af høreproblemer omkring aktivitet og deltagelse i samfundsliv Udredning og forslag til evt. efterfølgende indsats. Nogle simple eller mindre problemer kan afhjælpes allerede under udredningen. Max. 2 timer. Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for udredning) eller kommunal afgørelse. Tværfaglig rådgivning og vejledning, specialundervisning til voksne og anden specialpædagogisk bistand. Afprøvning, evt. ansøgning og undervisning om høretekniske hjælpemidler. Iværksættes efter kommunal afgørelse. Timetakst Timetakst 13 SEL = Lov om Social Service 74

127 Rammeaftale for socialområdet c Udredning af høreproblemer i fht. arbejdsmarked og uddannelse. 2.d Socialfaglig specialrådgivning i forbindelse med arbejdsmarkedsrelate-rede problemer afledt af høreproblemer Udredning. Max. 6 timer. Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for udredning) eller kommunal afgørelse. Specialrådgivning af brugere, sagsbehandlere, arbejdsgivere mv. om høremæssige problemstillinger og løsningsmuligheder i fht. hørehæmmedes fastholdelse på arbejdsmarkedet. Iværksættes efter kommunal afgørelse. Timetakst + Abonnement Timetakst + Abonnement 75

128 Rammeaftale for socialområdet 2010 Institut for Syn og Teknologi 1. Generel rådgivning / information m.m. jfr. SEL 10,11 og 12 Finansieringsform 1.a Åben telefonrådgivning. Åbent hus ugentligt Informationsvirksomhed Synsscreening af skoleelever Generel vejledning og rådgivning. Fri henvendelsesret. Opsporing af synsproblematikker hos elever i specialskoler og specialklasser. Fri henvendelsesret. Trækningsret Hjælpemiddeludstilling Udstilling samt rådgivning og vejledning om hjælpemidlerne (SEL). Fri henvendelsesret. 2. Cpr. relaterede ydelser jfr. SEL 10,11, 112 og 113 Finansieringsform 2.a Småbørnsområdet (0-6 år) Blinde, svagsynede og Udredning (høringssager) Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Timetakst + Abonnement Kommunikationshandicappede Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for udredning) eller kommunal afgørelse én gang årligt. Udredning og øvrig nødvendig sagkyndig bistand. (korte afsluttede forløb maks. 6 timer) Timetakst + Abonnement Fri henvendelsesret. 76

129 Rammeaftale for socialområdet 2010 Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand* Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Timetakst + Abonnement Iværksættes efter kommunal afgørelse. 2.b Skoleelever (7-18 år) Blinde, svagsynede og Udredning (høringssager) Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Timetakst + Abonnement Kommunikationshandicappede Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for udredning) eller kommunal afgørelse én gang årligt. Udredning og øvrig nødvendig sagkyndig bistand. (korte afsluttede forløb maks. 6 timer) Timetakst + Abonnement Fri henvendelsesret Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand* Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Timetakst + Abonnement 2.c Unge (18-23 år) Blinde, svagsynede og kommunikationshandicappede uddannelsessøgende i gymnasiale ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser samt udviklingshæmmede i institutioner og dagbeskæftigelse Iværksættes efter kommunal afgørelse. Udredning og øvrig nødvendig sagkyndig bistand. (korte afsluttede forløb maks. 6 timer Fri henvendelsesret. Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogiskbistand* Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Iværksættes efter kommunal afgørelse. Timetakst + Abonnement Timetakst + Abonnement 77

130 Rammeaftale for socialområdet d Voksne (18-65 år) Blinde, svagsynede og kommunikationshandicappede -integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet kommunens myndighedsansvar. Udredning og øvrig nødvendig sagkyndig bistand. (korte afsluttede forløb maks. 6 timer) Fri henvendelsesret Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand* Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Iværksættes efter kommunal afgørelse. Timetakst + Abonnement Timetakst + Abonnement 2.e Voksne (18 - år) Blinde, svagsynede og kommunikationshandicappede 2.f Personer med medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser Indstilling til kommunerne Udredning og øvrig nødvendig sagkyndig bistand. (korte afsluttede forløb maks. 6 timer) Fri henvendelsesret Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand* Sagkyndig bistand i forbindelse med Hjælpemidler (SEL) Iværksættes efter kommunal afgørelse Udredning Rådgivning og vejledning Hjælpemidler (SEL) Timetakst Timetakst Enhedstakst 78

131 Rammeaftale for socialområdet 2010 om bevillingssager vedrørende briller, kontaktlinser og øjenproteser (glas eller acryl Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for udredning) eller kommunal afgørelse. Bemærkninger: * Specialundervisning vedr. brug af særlige it-hjælpemidler henvises til: Dansk Blindesamfunds Oplysningsforbund (blinde og svagsynede) Øvrige brugere henvises til Taleinstituttet og Voksenspecialskolerne 3. Uden for rammeaftalen Finansieringsform 3.a Fælleskommunal hjælpemiddelpulje Optiske- og optikunderstøttende synshjælpemidler, særlige ithjælpemidler (SEL) 3.b Øvrige hjælpemidler til blinde og svagsynede Udlevering eller levering oftest i umiddelbar sammenhæng med sagkyndig bistand jf. 2.A, 2.B, 2.C, 2.D, 2.E, Indkøb, genbrug, installation og teknisk instruktion af hjælpemidler. Drift af hjælpemiddellager samt servicering og support (reparationer, udskiftninger, opgraderinger, samt transportopgaver og logistik). Den fælleskommunale hjælpemiddelpulje, der hidtil kun har omfattet forsyning vedrørende optiske synshjælpemidler forslås suppleret til også at omfatte forsyning vedrørende øvrige hjælpemidler til blive og svagsynede. Trækningsret Trækningsret 79

132 Rammeaftale for socialområdet 2010 Taleinstituttet Hjerneskadecentret 1. Generel rådgivning / information m.m. jfr. SEL 10, 12, 85, 86 og 102 Finansieringsform 1. a Åben telefonrådgivning 1.b Åbent hus ugentlig træffetid Specifik vejledning til ramte, pårørende og fagpersoner vedrørende kognitive følger efter hjerneskade og mulighed for rehabilitering herefter. Drøftelse af relevans af henvisning til Hjerneskadecentret. Fri henvendelsesret. Faglig sparring omkring en konkret sag, hvor fagpersoner kan trække på Hjerneskadecentrets tværfaglige team. Drøftelse af relevans af henvisning til Hjerneskadecentret. Fri henvendelsesret. Trækningsret 80

133 Rammeaftale for socialområdet Cpr. relaterede ydelser jfr. SEL 10, 12, 85, 86 og 102 Finansieringsform 3. a Tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade Målgruppen er personer med følger efter let til middelsvær hjerneskade som følge af hovedtraume, apopleksi, betændelsestilstande i hjernen, tumorer, iltmangel etc. 1. Matchning Indhentning og læsning af relevante sagsakter, matchningssamtale med den ramte og pårørende, kontakt til samarbejdspartnere, udarbejdelse af skriftlig rapport indeholdende vurdering af funktionsniveau, optræningsbehov og optræningspotentiale, herunder den ramtes indsigt og motivation, samt anbefaling af relevant optræningstilbud i eget eller andet regi Rådgivning og vejledning Specialpædagogisk bistand 2. Neuropsykologisk undersøgelse forud for rehabiliteringstilbud (udredning og vurdering af ramte og intakte kognitive funktioner, vurdering af indsigt, vurdering af kompensationsmuligheder, forslag til metoder og strategier i optræningsforløbet) 3. Personlighedsundersøgelse (vurdering af personlighedsmæssige forhold, som baggrund for tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb) 4. Tværfaglig screening (fysio- og ergoterapeutisk screening, screening af læse-skrive-regnefunktion) 5. Afklarende samtaleforløb v. neuropsykolog (f.eks. udredning og behandling af angst/depression/reaktive følger i kombination med kognitive følger). Mulighed for inddragel- Enhedstakst + Abonnement 14 Af tekniske / afregningsmæssige grunde springer vi over punkt 2 og nummererer de CPR-relaterede ydelser på Hjerneskadecentret som punkt 3. 81

134 Rammeaftale for socialområdet 2010 se af ægtefælle/børn. 6. Test og screeninger i forbindelse med optagelse på hold (fysio- og ergoterapeutisk undersøgelse, screening af læseskrive-regnefunktion samt afasiscreening ved holdstart og holdslut) Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for matchning) eller kommunal afgørelse. 3. b Neuropsykologisk rehabilitering: Intensive forløb i gruppe. Enhedstakst Formål: At den ramte opnår et så optimalt funktionsniveau som muligt efter hjerneskade, således han/hun får mulighed for at udnytte sine resoourcer optimalt ifht. at varetage dagliglivets krav, håndtere relationer til andre mennesker, og evt. vende tilbage til erhverv eller uddannelse. 1. Intensivt tværfagligt optræningsforløb i gruppe Kognitiv træning, praktisk træning, samtaleterapi, fysioterapeutisk behandling, konditions- og styrketræning, specialrådgivning, træning af sociale færdigheder mv. 2. Gruppebaseret optræningsforløb for afasiramte: Kommunikationstræning, talepædagogisk undervisning, kognitiv træning, samtaleterapi, specialrådgivning mv. Alle forløb inddrager pårørende. Mulighed for tilkøb af tillægsydelser på timebasis Iværksættes efter kommunal afgørelse 3. c Neuropsykologisk rehabilitering: Individuelt tilrette- Enhedstakst 82

135 Rammeaftale for socialområdet 2010 lagt. 1. Individuelle forløb der kan indeholde flg. elementer: kognitiv træning, neuropsykologisk rådgivning, fysioterapeutisk og ergoterapeutisk træning, specialrådgivning 2. Arbejdsintegreret forløb. Optræning på arbejdsplads kombineres med individuel rådgivning til den ramte og supervision til arbejdsplads. 3. IKT- kurser til voksne med erhvervet hjerneskade. Mulighed for tilkøb af tillægsydelser på timebasis Iværksættes efter kommunal afgørelse. 3. d Pårørendetilbud Enhedstakst To af Tilbudene i år er arrangeret sammen med patientforeninger Iværksættes efter kommunal afgørelse 3. e Supervision til andre professionelle Timetakst Iværksættes efter kommunal afgørelse. 83

136 Rammeaftale for socialområdet 2010 Taleinstituttet 2. Cpr. relaterede ydelser jfr. SEL 11 Finansieringsform 2. f.1 Tilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade Matchning/udredning: Indhentning og læsning af sagsakter, kontakt til samarbejdspartnere, evt. anbefaling af lægelige undersøgelser, samtale med forældre, udarbejdelse af oplæg til videre foranstaltning. 2.f.2 Målgruppen er børn og unge i alderen 2 18 år, der i opvæksten pådrager sig en hjerneskade. Hjerneskaden skal være lægeligt diagnosticeret og opstået pga. traume og sygdom. Fri henvendelsesret. a. Udredning Neuropsykologisk undersøgelse Talepædagogisk undersøgelse Læsepædagogisk undersøgelse ved behov Samlet rapport indeholdende forslag til barnets rehabiliteringsplan Tilbagelevering af undersøgelsesresultater til forældre og professionelle Vejledning til skole Vejledning til forældre Evt. samtale med barnet Enhedstakst + Abonnement Enhedstakst + Abonnement b. Opfølgning: Fagpersonale herfra følger barnets udvikling løbende i form af deltagelse i netværksmøder, observation og vejledning i skole, vejledning til forældre/samtaler med barnet, ad hoc telefonisk rådgivning Iværksættes efter kommunal afgørelse 84

137 Rammeaftale for socialområdet 2010 Rådgivningsydelser på Misbrugscentret Ydelse Indhold Finansieringsform Forebyggende indsats på ungdomsuddannelserne. Elever på tekniske skoler, produktionsskoler, handelsskoler og gymnasier. Forældrerådgivning. Forældre og pårørende. Kursusvirksomhed og undervisning. Forebygger i hele landet, social og sundhedspersonale, faggrupper indenfor daginstitutions- og skoleområdet og øvrige samarbejdsparter i Nordjylland. Nøglepersonkorps i nordjyske kommuner. Kommunerne i Nordjylland (minus Aalborg kommune). Undervisning om rusmidlers påvirkning ifht. venskaber, fremtiden, skolegang, festkultur m.v.. Temadage for lærere om signaler på misbrug, børn i misbrugsfamilier, stoffer mv.. Støtte og rådgivning med henblik på udarbejdelse af rusmiddelpolitikker. Telefonisk rådgivning og vejledning om signaler på brug og misbrug, samtaler med de unge om problemet, viderehenvisning til hjælpeforanstaltninger og forsendelse af relevant materiale. Temadag og kurser om forebyggelse og rusmidler. Konsulentbistand til samarbejdsparter der vil afholde temadage. Foredrag om relevante emner vedr. rusmidler. Udveksling af erfaringer fra arbejdet i kommunerne. Trækningsret Trækningsret Trækningsret Trækningsret Trækningsret Trækningsret Trækningsret Trækningsret 85

138 Rammeaftale for socialområdet 2010 Pårørendesamtaler Rådgivning og vejledning Anonym rådgivning, vejledning, udredning og ambulant alkoholbehandling Samtaler med nærmeste pårørende (ægtefælle/samlever, børn og forældre). Telefonisk eller personlig rådgivning og vejledning i forhold til misbrug. Anonym rådgivning, vejledning, udredning og ambulant alkoholbehandling til personer med alkoholproblematikker Trækningsret Trækningsret Trækningsret 86

139 Rammeaftale for socialområdet Bilag 3 Misbrugsbehandling BAGGRUND Misbrugsområdet omfattes pr. 1. januar 2007 af 2 lovgivninger. Serviceloven, der regulerer stofmisbrugsområdet, og sundhedsloven, der beskriver alkoholbehandling og den lægelige behandling for stofmisbrug (substitutionsbehandling). Samarbejdet mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen på stofmisbrugsområdet beskrives og reguleres i den årlige rammeaftale. På samme måde, skal det aftales hvordan samarbejdet skal tilrettelægges på alkoholområdet og i forbindelse substitutionsbehandling. LOVGRUNDLAG Efter Sundhedslovens 141 skal kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig og anmodet om at komme i behandling. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Efter sundhedslovens 142 skal kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere (substitutionsbehandling). Myndigheds- forsynings- og finansieringsansvaret for alkohol- og substitutionsbehandlingen samles i kommunen på samme måde på samme måde som på det sociale område. SAMARBEJDET Efter sundhedslovens 203 skal regionsrådet og kommunalbestyrelserne samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet, herunder eksempelvis om varetagelse af alkohol- og substitutionsbehandling. Efter Sundhedslovens 141, stk. 4 stiller Regionsrådet efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen alkoholbehandlingspladser m.v. til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Efter 142, stk. 3 stiller regionsrådet efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen substitutionsbehandlingspladser m.v. til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. 87

140 Rammeaftale for socialområdet 2010 Kommunerne i regionen Nordjylland har med undtagelse af Aalborg, Thisted og Morsø kommuner aftalt, at Region Nordjylland overtager pligten til at sørge for alkohol- og substitutionsbehandling. Brønderslev varetager selv substitutionsbehandlingen. YDELSERNE Ydelserne vedrørende alkohol- og substitutionsbehandling leveres af Misbrugscentret Region Nordjylland, der er en enhedsorganisation for både stofmisbrugs- alkohol- og substitutionsbehandling. Ydelserne omfatter forebyggelse, rådgivning og vejledning, udredning, dag- døgn- og ambulant behandling og efterbehandling. Herudover særlige tilbud til unge misbrugere, gravide misbrugere og misbrugere med børn. En specificeret oversigt fremgår af Misbrugscentrets ydelseskatalog. Region Nordjylland har i samarbejde med og på vegne af de nordjyske kommuner søgt og fået bevilget satspuljemidler til etableringen af et landsdækkende døgntilbud til gravide alkoholmisbrugere, hvor der er mulighed for at indgå kontrakt om tilbageholdelse i forbindelse med et behandlingsforløb. Projektet starter den 1. august Stofmisbrugere Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2010 Misbrugscentret Region Nordjylland Ambulant behandling - Stofmisbrugere SEL 101 Region Nordjylland Dag Dagbehandling - Stofmisbrugere SEL 101 Region Nordjylland Dag Efterbehandling i døgnregi - Halvvejshuset SEL 101 Region Nordjylland Døgn Mobilt ungeteam (amb. forløb) SEL 101 Region Nordjylland Stk Mobilt ungeteam (anonymt forløb) SEL 101 Region Nordjylland Stk Udredning - Stofmisbrugere SEL 101 Region Nordjylland Stk Udredningstillæg v. genhenvendelse (stof) SEL 101 Region Nordjylland Stk. 88

141 Rammeaftale for socialområdet 2010 Alkohol- og metadonmisbrugere Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2010 Misbrugscentret Region Nordjylland Ambulant behandling - Alkoholmisbrugere SUL 141 Region Nordjylland Dag Dagbehandling - Alkoholmisbrugere SUL 141 Region Nordjylland Dag Døgnbehandling i Vrå - Alkoholmisbrugere SUL 141 Region Nordjylland Døgn Substitutionsbehandling - Apotekerordning SEL 107 Region Nordjylland Dag Substitutionsbehandling - Frederikshavn SUL 142 Region Nordjylland Dag Substitutionsbehandling - Hjørring SUL 142 Region Nordjylland Dag Substitutionsbehandling - Hobro SUL 142 Region Nordjylland Dag Substitutionsbehandling - Løgstør SUL 142 Region Nordjylland Dag Udredning - Alkoholmisbrugere SUL 141 Region Nordjylland Stk Udredning i døgnregi - Akuthuset SUL 141 Region Nordjylland Døgn Udredningstillæg v. genhenvendelse (alkohol) SUL 141 Region Nordjylland Stk. Rådgivningsydelser på misbrugsområdet Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2010 Misbrugscentret Region Nordjylland Familiekurser SEL 101/SUL Region Nordjylland Stk Misbrugscentret - Trækningsret SEL Region Nordjylland Stk

142 Rammeaftale for socialområdet Bilag 4 Oversigt over takster på kommunikationsinstitutterne for socialog specialundervisningsområdet 2010 Høreinstituttet Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 1.A Åben rådgivning 1 Trækningsret 50% % B Høreteknisk udstyr 1 Trækningsret 100% C Tilbehør - Høreteknisk udstyr - Trækningsret 1 Trækningsret 100% A Udredning høreproblemer Takst* 50% % B Løsning af høreproblemer Takst* 50% % C Abonnement 1 Abonnement 100% C.1 Udredning af høreproblemer på arbejds. 418 Takst* 100% D Abonnement 1 Abonnement 100% D.1 Socialfaglig specialrådgivning 279 Takst* 100% E Nye høreapperatsbrugere LSV 390 Takst* 100% F.11 Intro til alternativ støtte i komm. 2 Takst 100% F.12A Intro til alternativ støtte i komm. 2 Takst 100% F.12B Intro til alternativ støtte i komm. 1 Takst 100% F.22A Tegnstøttet kommunikation - holduv. 1 Takst 100% F.22B Tegnstøttet kommunikation - holduv. 1 Takst 100% F.32A Tegnundervisning - holdundervisning 1 Takst 100% F.32B Tegnundervisning - holdundervisning 3 Takst 100% F.42A Opdateringskursus tegnstøttet komm. 2 Takst 100% F.42B Opdateringskursus tegnstøttet komm. 5 Takst 100% F.52 Internatkursus m. 3 hørehæmmende Takst 100% F.62 Mundaflæsning m/2 deltagere + familie 1 Takst 100% G Cochlea implant 569 Takst* 100% H.11 Tinnitus individuelt forløb Takst* 100%

143 Rammeaftale for socialområdet 2010 Institut for Syn og Teknologi Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 1.A Generel rådgivning SEL 1 Trækningsret 50% % A Abonnement 1 Abonnement 50% % A Ydelser indenfor småbørnsområdet 0-6år 1306 Takst* 50% % B Abonnement 1 Abonnement 50% % B Ydelser indenfor skoleelevsområdet 7-18år 2153 Takst* 50% % C Abonnement 1 Abonnement 50% % C Ydelser indenfor ungeområdet 18-23år 450 Takst* 50% % D Abonnement 1 Abonnement 50% % D Ydelser indenfor voksenområdet 23-65år 575 Takst* 50% % E Blind/svagsyn/komm.handicap. voksne 23- år 7575 Takst* 50% % F Personer med varige øjenlidelser 800 Takst* 100% A Fælleskommunal hjælpemiddelpulje 1 Trækningsret 100% B Øvrige hjælpemidler 1 Trækningsret 100% Taleinstituttet Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 1.A Åben rådgivning - Trækningsret 1 Trækningsret 100% A Abonnement 1 Abonnement 100% A.1 Matchning 54 Takst 100% A.2 Afasi udredning - Diag. uv.+vejl./rådg. 64 Takst 100% B Abonnement 1 Abonnement 100% B.1 Talepædagogisk undervisning - Afasi 100 Takst 100% B.2 Talepædagogisk undervisning - Dysartri 0 Takst 100% B.3 ALS - Individuel undervisning 10 Takst 100% B.4 Virtuel uv. for afasiramte - Individuel 18 Takst 100% B.5 Lock in syndrom undervisning 0 Takst 100% B.6 Komm.vanskeligheder - Individuel uv. 0 Takst 100% C.1 Afasi - Træningsgruppe 1 - Gruppeuv. 15 Takst 100% C.2 Tværfag. optræningsforløb til afasiramte 33 Takst 100%

144 Rammeaftale for socialområdet C.3 Afasi - Træningsgruppe 3 14 Takst 100% C.4 Afasi - Kommunikationsgruppe 2 deltagere 19 Takst 100% C.4-2 Afasi - Kommunikationsgruppe 16 Takst 100% Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 2.C.5 Komm.vanskeligheder - Grp.uv 2 delt. 3 Takst 100% C.5-2 Komm.vanskeligheder - grp.uv. 3 delt. 1 Takst 100% C.6 Genlyd/alt. komm. gruppeuv. 2 deltagere 0 Takst 100% C.6-2 Genlyd/alt. Komm. - gruppeuv. 0 Takst 100% C.7 ALS-gruppe 2 deltagere 12 Takst 100% C.7-2 ALS-gruppe 0 Takst 100% C.8 Undervisning dysartrigruppe 2 Takst 100% C.9 IKT-kurser - Gruppe 460 Takst 100% D Pårørende arrangement 0 Takst* 100% E Abonnement 1 Abonnement 100% E Undervisning, vejl., rådg., psyk.samtaler 27 Takst* 100% F.1 Abonnement 1 Abonnement 50% % F.1 HC børn - matchning 113 Takst 50% % F.2 Abonnement 1 Abonnement 50% % F.2.a HC børn - Udredning 7 Takst 50% % F.2.b Opfølgning ½ års pakke 11 Takst 50% % G.1 Abonnement 1 Abonnement 100% G.1.a Stemmeundersøgelse - Udredning 249 Takst 100% G.1.b Nodulihold - Udredning 5 Takst 100% G.1.c Dysartriundersøgelse - Udredning 3 Takst 100% G.1.e Parkinson undersøgelse - Udredning 10 Takst 100% G.1.f Nodulihold - Yderligere udredning 73 Takst 100% G.1.g Dysartriundersøgelse - Ydr. udredning 1 Takst 100% G.1.h Parkinson undersøgelse -Ydr. udredning 0 Takst 100% G.1-1 Undersøgelse, matchning, vejledning, rådg. 0 Takst 100% G.1-2 Ydr. udredning, diagnostiserende uv. 0 Takst 100% G.2 Abonnement 1 Abonnement 100% G.2.a Stemmeundervisning - Indv. tilbud 111 Takst 100% G.2.c Nodulihold - gruppeundervisning 5 Takst 100%

145 Rammeaftale for socialområdet G.2.d Dysartriundervisning - Individuel uv. 19 Takst 100% G.2.e Dysartriundervisning gruppe 9 Takst 100% G.2.f Dysartrigruppe - Opfølgningskursus 0 Takst 100% G.2.h Parkinsonklienter - Individuelt tilbud 20 Takst 100% G.2.i Rådgivning & Vejledning 0 Takst 100% Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 2.G.2.j Besøg - arbejdsplads, plejehjem, hjem 0 Takst 100% G.2.k Artikulation - Individuelt tilbud 0 Takst 100% G.2.l Undervisning dysartrigruppe 0 Takst 100% H.1 Udredning, rådgivning, vejledning & uv. 10 Takst 100% H.1.b Småbørnsstammegruppe 14 Takst 100% H.1.c Skolestammegruppe 11 Takst 100% H.2 Abonnement 1 Abonnement 100% H.2 Tilbud til voksne med stammen udredning 30 Takst 100% H.2.a Voksne med stammeproblem - indv. uv. 32 Takst 100% H.3 Abonnement 1 Abonnement 100% H.3.A Stammegruppe for begyndere (voksne) 0 Takst 100% H.3.B Stammegruppe for fortsættere (voksne) 82 Takst 100% H.3.C Stammegruppe for teknikhold (voksne) 0 Takst 100% I Abonnement 1 Abonnement 100% I Tilbud til laryngectomerede og mundhuleop. 0 Takst 100% I.1 Laryngectomerede - Indv. undervisning 27 Takst 100% I.2 Mundhuleopererede - indv. undervisning 0 Takst 100% J.1 Voksne med skriftsprog. vanskeligheder 67 Takst 100% J.1.b Voksne med skriftsprog. vanskeligheder 7 Takst 100% K.a Voksne med skriftsprog. vanskeligheder 17 Takst 100% K.b Voksne med skriftsprog. vanskeligheder 0 Takst 100% L.1 Voksne med skriftsprog. vanskeligheder 0 Takst 100% L.2 Ellf.dk - fjernundervisning - 30 lek. 0 Takst 100% L.3 Brug af computer og kompenserende prog. 0 Takst 100% L.4 Intro til IT rygsækken - Indv. tilbud 1 Takst 100% L.5 Webbaseret Læsescreening - Udredning 0 Takst 100% L.6 Afklaringsforløb 1 uge 0 Takst 100%

146 Rammeaftale for socialområdet M.1 Matematik/dyskalkuli - Udredning 3 Takst 100% M.2 Matematik/dyskalkuli - Uddyb. udredning 0 Takst 100% N.a Mat. uv lektioner, individuel 2 Takst 100% N.b Mat. uv lektioner, hold 0 Takst 100% O Neuropsykologisk undersøgelse - Voksne 0 Takst 100% P Neuropsykologisk undersøgelse - Børn 0 Takst 100% Q.1.a Obs.gruppe - Dysfa. småbørn, Hjørring 24 Takst 100% Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 2.Q.1.b Obs.gruppe - Dysfa. småbørn, Aalborg 29 Takst 100% Q.2.a TTI - Tidlig tværfaglig indsats 11 Takst 100% Q.2.b Læseobs. af skolebørn - udredning 19 Takst 100% R.1 Dysfatiske småbørn - Uv.gruppe 33 Takst 100% R.2 Dysfatiske småbørn - Deltidsuv.gruppe 23 Takst 100% S.1 Specialgruppebørnehaverne - Indv. tilbud 109 Takst 100% T.1 Dysfonologigruppe - Småbørn, gruppetilbud 12 Takst 100% T.2 Dysfonologigruppe - Skolebørn, gruppetilb. 10 Takst 100% U Abonnement 1 Abonnement 100% U Tilbud til læbe- ganespaltebørn 17 Takst 100% V Abonnement 1 Abonnement 100% V Børn med oralmotoriske vanskeligheder 26 Takst 100% Taleinstituttet, Hjerneskadecentret 1.A. Åben telefonrådgivning 1 Trækningsret 50% % B. Åbent hus - Ugentlig træffetid 1 Trækningsret 50% % A Abonnement 1 Abonnement 50% % A.1 Matchning til Hjerneskadecentret 74 Takst 50% % A.2 Neuropsykologisk undersøgelse 61 Takst 50% % A.3 Vurdering - personlighedsmæssige forhold 1 Takst 50% % A.4 Tværfaglig screening 5 Takst 50% % A.5 Afklarende samtaleforløb 9 Takst 50% % A.6 Test og screeninger 30 Takst 50% % B.1 Neuropsyk. rehabilitering gruppetilbud 17 Takst 50% % C.0 Tværfagligt rehabiliteringstilbud 8 Takst 50% %

147 Rammeaftale for socialområdet C.1 Neuropsykologisk rehabilitering 12 Takst 50% % C.2 Arbejdsintegreret optræningsforløb 3 Takst 50% % C.3 IKT-kurser for voksne 0 Takst 50% % D Pårørendetilbud 0 Takst 50% % E Supervision til professionelle 0 Takst 50% % For ydelser med trækningsret eller abonnement som finansieringsform er taksten et udtryk for det samlede beløb, der skal fordeles mellem de tilmeldte kommuner. - Ydelser markeret med * i finansieringsform er individuelt bestemt i omfang, hvorfor taksten kun er opgivet pr. time. 95

148 15. Bilag 5 Finansieringsmodel på kommunikationsområdet i Region Nordjylland Dette bilag til rammeaftalen for socialområdet 2010 beskriver baggrund og principper for strukturering af ydelsespakker og betalingsmodeller samt model for henvisning på kommunikationsområdet i Region Nordjylland. Historisk baggrund Kommunikationsområdet i Nordjyllands Amt var indtil kommunalreformens ikrafttræden 100 % amtsligt finansieret og var organiseret på en sådan måde, at der var fri henvendelsesret på alle kommunikationsinstitutternes ydelser. Det hænger sammen med, at visitationskompetencen i amtets tid var udlagt til institutterne, idet højt specialiseret faglig viden i mange tilfælde er påkrævet for at kunne visitere korrekt. Der har været praksis for, at brugerne videresendes fra en bred vifte af myndigheder / fagpersoner f.eks. sygehus, praktiserende læge, speciallæger, kommuner m.fl. Den hidtidige amtslige praksis er videreført i 2007 efter aftale med kommunerne. Principper for valg af betalingsmodel, herunder model for henvisning. Følgende oversigt angiver forholdet mellem betalingsmodeller og model for henvisning. I det følgende gennemgås de konkrete betalingsmodeller. 96

149 Tabel 1: Oversigt over betalingsmodeller kontra model for henvendelse på kommunikationsområdet Trækningsret Takst - enhedseller timetakst Kombinationsmodel takst + abonnement Fri henvendelsesret Generelle rådgivningsydelser: Åben rådgivning, åbent hus, hjælpemiddeludstilling m.v. Indledende udredning og evt. kortvarig aktivitet, i alt maksimalt 6 timer Indledende udredning og evt. kortvarig aktivitet, i alt maksimalt 6 timer Kommunal visitation Ingen ydelser Veldefinerede ydelsespakker Særligt sårbare, højt specialiserede ydelser Bemærkninger: Der er særlige aftaler om 1-årig visitation for børneområdet inden for Syn og Teknologi, jfr. punkt 2 nedenfor. 1. Trækningsret Der anvendes trækningsret som betalingsmodel, når der er fri henvendelsesret i forbindelse med anonym henvendelse, åben rådgivning / vejledning, hjælpemiddeludstillinger o. lign, som ikke kan registreres pr. CPR-nummer, og henvendelserne kan være sporadiske og/eller af meget forskelligt omfang. Der afregnes på baggrund af antallet af borgere i kommuner, der er tilmeldt trækningsretten. Kun kommuner, der har tilmeldt sig trækningsretten kan bestille ydelserne. Trækningsretten omfatter ydelsespakkerne 1.a. og 1.b. i oversigten over ydelser på kommunikationsinstitutterne i rammeaftalens bilag 2. 97

150 2. Takstfinansiering Takstfinansiering (time- eller enhedstakst) anvendes ved veldefinerede ydelsespakker samt i forbindelse med ydelser med fri henvendelsesret mhp. indledende udredning og evt. kortvarig aktivitet i forlængelse af udredningen. Takstmodellen anvendes, når der er tale om en ydelse, hvor der kan foretages CPR-registrering. Der afregnes for de ydelser, den enkelte kommunes borgere har modtaget, ud fra en forud defineret pris pr. ydelse. En ydelse afregnes som udgangspunkt via timetakster, når den tid, der bruges i den enkelte sag, direkte kan opgøres på de enkelte bruger. Der vil typisk være tale om en-til-en-kontakt. Enhedstakster anvendes typisk ved betaling for sammensatte forløb, hvor ydelsen leveres af flere forskellige personer og faggrupper eller ved f.eks. holdundervisning. Følgende ydelser er omfattet af takstfinansiering i rammeaftalens bilag 2: o Høreinstituttet: 2.a., 2.b., 2.e.-2.h. o Institut for Syn og Teknologi: 2.e. og 2.f. o Hjerneskadecenteret: 3.b. 3.e. o Taleinstituttet: 2.c., 2.d., 2.h., 2.j.-2.t. Særligt vedr. fri henvendelsesret og visitation ved takstfinansierede ydelser Ydelser med fri henvendelsesret Den frie henvendelsesret omfatter tilbud om udredning af, hvilken ydelse borgeren kan tilbydes. Såfremt borgeren falder indenfor målgruppen, kan der tilbydes udredning og iværksættelse af en evt. kortvarig aktivitet uden forudgående kommunal visitation. Kortvarige aktiviteter kan iværksættes i umiddelbar forlængelse af udredningen. Hører borgeren naturligt til et andet institut eller andet offentligt regi, henvises i stedet dertil. Udredning og aktivitet skal afvikles inden for maksimalt 6 timer. Kommunerne orienteres om at udredning og evt. opfølgende aktivitet vedrørende den enkelte bruger er foretaget. Afregning med kommunerne sker efter timetakstbetaling eller enhedstakst, dog i enkelte tilfælde med kombinationsmodellen, som beskrevet nedenfor. Ydelser, som kommunerne skal visitere til Såfremt der vurderes et behov for iværksættes af en ydelse ud over de 6 timer, fremsendes visitationsanmodning til kommunen med henblik på godkendelse og meddelelse af betalingstilsagn. Alle ydelser ud over 6 timer takstfinansieres 98

151 ved enten timetakst eller enhedstakst, afhængigt af, hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt for den enkelte ydelsespakke. Ved særligt sårbare ydelser anvendes en kombinationsmodel, som beskrevet nedenfor. Personer der allerede er udredt kan indgå direkte i et takstfinansieret forløb efter forudgående visitation og betalingstilsagn fra kommunen. Særligt vedr. børneområdet inden for Syn og Teknologi For småbørn og skoleelever kan der indgås en 1-årig visitationsaftale, idet der kan være mange enkelt-henvendelser i løbet af et år, der typisk kan løses umiddelbart ved en kort samtale eller ved en kortvarig indsats. 3. Kombinationsmodel med takst og abonnementsordning for særligt sårbare ydelser Kombinationsmodellen for særligt sårbare ydelser anvendes ved ydelser, der har 1 eller flere af nedenstående kendetegn: Der er meget få personaleressourcer afsat til at betjene brugerne, typisk under 1,5 stilling. Personalet er meget højt specialiserede indenfor en niche i fagområdet. Ydelserne dækker over en lang række meget differentierede problematikker. Brugergruppen er lille. Efterspørgselsmønsteret er ikke konstant - ydelserne efterspørges sporadisk. Betalingsmodellen for de særligt sårbare ydelser sammensættes af 50 % takstfinansiering (timetakst eller enhedstakst) og 50 % objektiv finansiering ved en abonnementsordning. Abonnementsordningen betyder, at kommuner, der vælger at være tilknyttet ordningen, ud over den fastsatte takst, der er baseret på 50 % af budgettet til de pågældende ydelser, også forpligter sig på at betale 50 % af det budget til den pågældende ydelse, fordelt efter befolkningsandel. Dermed er der økonomisk og fagligt grundlag for et minimumsberedskab, der kan sikre leveringen af ydelsen til brugere i Region Nordjylland. Såfremt der vurderes et behov for iværksættes af en ydelse ud over 6 timer, fremsendes visitationsanmodning til kommunen med henblik på godkendelse og meddelelse af betalingstilsagn (vedr. takstdelen). Kun kommuner, der har tilmeldt sig kombinationsmodellen, og dermed også bidrager til abonnementsordningen, kan bestille ydelserne. 99

152 Følgende særligt sårbare ydelser er omfattet i rammeaftalens kapitel 12 bilag 2: o Høreinstituttet: 2.c. og 2.d o Institut for Syn og Teknologi: 2.a., 2.b., 2.c. og 2.d. o Hjerneskadecenteret: 2.a. o Taleinstituttet: 2.a., 2.b., 2.e-2.g.2 og 2.h.2-2.i. samt 2.u. og 2.v. Konkrete procedurer for henvisning til kommunikationsydelser Oplysninger om de konkrete arbejdsgange vedrørende henvendelsesret og kommunal visitation kan findes på Region Nordjyllands hjemmeside under regionens tilbud under anvendelse af regionens tilbud. 100

153 16. Bilag 6 Takstaftale og vejledning Takstaftale 2010 og vejledning vedr. tillægsydelser udsendes som særskilte bilag med udsendelsen af rammeaftalen og kan i øvrigt findes på Region Nordjyllands hjemmeside 101

154 KKR NORDJYLLAND Rammeaftale Specialundervisning 2010

155 Rammeaftale for specialundervisning 2010 INDLEDNING ET SAMMENDRAG AF RAMMEAFTALEN BAGGRUND FOR RAMMEAFTALEN LOVGRUNDLAG JUSTERING AF RAMMEAFTALEN Permanent ændring af tilbud; jf. årshjulet Akut, permanent ændring af tilbud (udenfor aftalte årshjul) Særligt vedrørende tilbud, der er uforholdsmæssigt dyre at opretholde Inddragelse af berørte parter i forbindelse med permanente ændringer Midlertidige ændringer af tilbud omfattet af rammeaftaler Åben og tidlig dialog ved eventuelle ændringer i rammeaftalen SÆRLIGT VEDRØRENDE VISO ÅRSHJUL FOR INDGÅELSE AF KOMMENDE ÅRS RAMMEAFTALER FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR RAMMEAFTALE FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR BORGERNE FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR BRUGER- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE SAMT SAMARBEJDET MED BRUGERORGANISATIONERNE FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR DEN FAGLIGE INDSATS OG UDVIKLING FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE OG REGION NORDJYLLAND Proces Tidsplan for indgåelse af rammeaftale RAMMEAFTALEN PRINCIPPER OG FORPLIGTELSER PRINCIPPER FOR DEN REGIONALE FORSYNINGSPLIGT PRINCIPPER FOR ORGANISERING OG HÅNDTERING AF AKUTTE SAGER Definition af akutbehov Definition af akutte sager Akutberedskab Akutfunktioner fordelt på målgrupper PRINCIPPER FOR HÅNDTERING AF VENTELISTER OG LEDIGE PLADSER TIDSFRISTER OG PROCEDURER FOR VISITATION OG INDSKRIVNING PÅ AALBORGSKOLEN OG DØVBLINDECENTRET GENERELLE AFTALER OM ØKONOMI BEDRE GRUNDLAG FOR TAKSTBEREGNINGEN SÆRLIGE AFTALER VEDRØRENDE KOMMUNIKATIONSOMRÅDET VISITATIONS- OG BEVILLINGSPROCEDURER FOR KOMMUNIKATIONSYDELSER TILBUDSVIFTEN I NORDJYLLAND SAMLET OVERSIGT OVER PLADSER FORDELT PÅ MÅLGRUPPERNE TILBUDENES MÅLGRUPPER SAMLET OVERSIGT OVER RÅDGIVNINGS- OG UNDERVISNINGSTILBUD TILBUDENES MÅLGRUPPER UDVIKLINGSBEHOV OG TENDENSER SAMARBEJDE OG PROCES FOKUSOMRÅDER FOKUSOMRÅDER KVALITETSUDVIKLING, DOKUMENTATION OG NETVÆRK GOD PRAKSIS JYFE JYSK SOCIALFORSKNINGS- OG EVALUERINGSSAMARBEJDE FAGLIGE NETVÆRK

156 Rammeaftale for specialundervisning KOORDINERING AF DE LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET BILAG 1 OVERSIGT OVER ALLE LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE UNDERVISNINGSTILBUD FORDELT PÅ MÅLGRUPPER BILAG 2 OVERSIGT OVER YDELSER PÅ KOMMUNIKATIONSINSTITUTTERNE BILAG 3 FINANSIERINGSMODEL PÅ KOMMUNIKATIONSOMRÅDET I REGION NORDJYLLAND BILAG 4 OVERSIGT OVER TAKSTER PÅ KOMMUNIKATIONSINSTITUTTERNE FOR SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET BILAG 5 TAKSTAFTALE OG VEJLEDNING

157 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Indledning Rammeaftalen på specialundervisningsområdet er et centralt planlægnings- og udviklingsværktøj og aftalen indgås årligt mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland. Aftalen skal sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Rammeaftalen for specialundervisningsområdet har virkning fra den 1. januar 2010 og omfatter de af Region Nordjylland drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år jf. lov om folkeskolen 20 stk. 3 og for voksne jf. lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 2 samt undervisningstilbud for voksne med tale- høre- og synsvanskeligheder jf. lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 3. Nogle af ydelserne på undervisningsområdet leveres også efter Serviceloven (SEL) og fremgår således af rammeaftalen for socialområdet. Formålet med rammeaftalen er at sikre, at der sker den nødvendige koordinering af tilbud indenfor rammeaftalens område, så borgerne i regionen Nordjylland dels modtager de tilbud de har behov for, dels modtager tilbud af høj faglig kvalitet. Som dialog- og planlægningsværktøj er rammeaftalen desuden et centralt værktøj til at sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer, idet aftalen også har til formål at sikre, at der sker den bedst mulige udnyttelse af tilbuddene på rammeaftalens område. Som led i udarbejdelsen af rammeaftalen skal Region Nordjylland sikre en koordinering med de øvrige regioner og kommuner omkring behov på de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Rammeaftalen er udarbejdet af Region Nordjylland med afsæt i de 11 kommuners kommunale redegørelser, om det forventede behov for tilbud på specialundervisningsområdet, samt på baggrund af de ændringer, som driftsherrerne har indmeldt til rammeaftalen Udarbejdelsen af rammeaftalen for 2010 er sket i et fortsat tæt og konstruktivt samarbejde mellem kommunerne og Region Nordjylland. Erfaringerne med rammerne og organiseringen af Rammeaftaleområderne har betydet, at der fremover stadig skal arbejdes mere med udviklingen af rammeaftalen både som et værktøj og med den indholdsmæssige del. Udarbejdelsen af rammeaftalen 2010 er gennemført under den nye organisering af samarbejdet, som kommunerne og Region Nordjylland indførte som en del af aftalen for Den nye organisering er et udtryk for et fælles ønske om, at Den Administrative Styregruppe skal arbejde på et mere strategisk niveau, ligesom der er et ønske om en øget fokus på specialundervisningsdelen. Organiseringen er nærmere beskrevet i kapitel 3. I rammeaftalen omtales det geografiske område som regionen Nordjylland, mens Region Nordjylland refererer til organisationen Region Nordjylland. 4

158 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Det er hensigten, at rammeaftalen fortsat bliver grundlaget for et dynamisk og fleksibelt samarbejde om indsatsen på det regionale specialundervisningsområde mellem kommunerne og Region Nordjylland. 5

159 Rammeaftale for specialundervisning Et sammendrag af rammeaftalen Kapitlet giver læseren en kort sammenfatning af rammeaftalens indhold, samt de principper som kommunerne og Region Nordjylland er enige om, skal være gældende for rammeaftalen I forbindelse med kommunalreformen indførtes rammeaftaler på specialundervisningsområdet som det centrale planlægnings- og udviklingsværktøj. Rammeaftalerne indgås årligt mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland, og aftalen har som hovedmål at sikre, at der er en sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Et andet hovedmål er at bidrage til et smidigt og tillidsfuldt samarbejde kommunerne imellem og mellem kommuner og Region Nordjylland. Rammeaftalen for specialundervisningsområdet har virkning fra den 1. januar 2010 og omfatter de af Region Nordjylland drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år jf. Lov om folkeskolen 20 stk. 3 og for voksne jf. Lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 2 samt undervisningstilbud for voksne med tale- høre- og synsvanskeligheder jf. Lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 3, nogle af ydelserne på undervisningsområdet leveres også efter Serviceloven (SEL) og fremgår således af rammeaftalen for socialområdet. Kommunerne og Region Nordjylland har i fællesskab formuleret mål og visioner for, hvordan specialundervisningsområdet skal udformes i regionen Nordjylland. Der er formuleret mål og visioner for borgerne, der skal sikre, at borgerne får tilbud af høj faglig kvalitet uanset, om tilbudet leveres af en kommune eller Region Nordjylland. Der skal tages afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. Der er ligeledes udarbejdet mål og visioner for bruger- og pårørendeinddragelse samt for den faglige indsats og udvikling. Endelig er der formuleret visioner for det fremtidige samarbejde mellem kommuner og Region Nordjylland. Generelt har kommunerne i de kommunale redegørelser indmeldt forventninger om et uændret forbrug i 2010 i forhold til det eksisterende niveau. Der meldes dog ind om et mindreforbrug af pladsantallet indenfor småbørnsområdet på Aalborgskolen. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med en naturlig afgang af elever fra børneområdet til voksenområdet. Ændringerne har således dannet grundlag for en justering af pladsantallet på Aalborgskolen. Generelt er der på børneområdet foretaget en nedskrivning af pladsantallet, som en konsekvens af en mindre efterspørgsel efter pladser for elever med høretab og yderligere funktionsnedsættelser. I forhold til Døvblindecentret melder kommunerne generelt ind om et uændret forbrug af pladser til både børn og unge/ voksne. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud mellem regionerne har ligeledes generelt resulteret i forventninger om uændret forbrug. Kommunerne har i de kommunale redegørelser ikke indmeldt oplysninger om særlige udviklingstendenser. Ud fra de kommunale redegørelser alene er der derfor ikke grundlag for at igangsætte konkrete udviklingstiltag med henblik på ændringer af til- 6

160 Rammeaftale for specialundervisning 2010 bud, da der allerede er taget højde for de indmeldinger, som er kommet inden udarbejdelsen af dette års rammeaftale. Kommunerne og Region Nordjylland er dog enige om, at der med afsæt i tidligere erfaringer omkring udviklingsbehov i forhold til målgrupperne, er behov for en nærmere udredning og belysning af udviklingstendenserne, som grundlag for en eventuelt senere beslutning om konkrete udviklingstiltag. Dette vil blandt andet ske via udvalgte fokusområder for 2010 samt arbejdet i de faglige netværk. Region Nordjyllands forsyningspligt fastlægges årligt i den indgåede rammeaftale. Region Nordjylland er forpligtiget til at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af regionens undervisningstilbud på baggrund af kommunernes efterspørgsel. Såfremt en kommune efterspørger et tilbud til en borger med meget specielle behov, har Region Nordjylland mulighed for i samarbejde med den kommune, der efterspørger tilbuddet, at aftale etablering af et konkret specialtilbud. Det kan være i form af et enkeltmandsprojekt/særforanstaltning, eller ved aftale om særydelser/tillægsydelser i relation til et eksisterende tilbud under rammeaftalen. Begge dele kan etableres indenfor rammeaftalen og kræver således ikke en justering af rammeaftalen. For at opnå den nødvendige smidighed og fleksibilitet i mulighederne for at reagere på ændrede behov hos brugerne af de regionale specialundervisningstilbud, er det aftalt, at Region Nordjylland i rammeaftalens periode kan foretage midlertidige ændringer af tilbud i form af kapacitetstilpasninger. Dette kan ske uden at medføre en justering af rammeaftalen og kan skyldes en øget efterspørgsel efter pladser eller en nedgang i efterspørgsel efter pladser. Hvis Region Nordjylland har behov for at foretage varige ændringer af et tilbud i form af en permanent udvidelse af et pladsantal, ændre målgruppe eller indhold på et tilbud, skal dette aftales som en justering af rammeaftalen. Kompetencen til at beslutte en justering af rammeaftalen ligger hos Kontaktudvalget. Eventuelle ændringer kan først iværksættes varigt efter godkendelse i Kontaktudvalget. Kommunerne og Region Nordjylland er blevet enige om nogle principper for, hvorledes akutsager skal håndteres. Retningslinierne skal alene anvendes i forhold til de situationer, hvor behovet for en plads på en af Regionens undervisningstilbud er tidsmæssigt akut og hvor det ikke er muligt for en kommune at tilvejebringe et tilbud. Med udgangspunkt i de målgrupper, der er omfattet af rammeaftalen, etableres der et akutberedskab for samtlige målgrupper. Akutberedskabet skal fungere fleksibelt og ubureaukratisk. Beredskabet er opbygget omkring tilbud med en vis kapacitet, som giver grundlag for, at tilbuddet kan rumme en akutfunktion indenfor den almindelige drift. Der kan dog forekomme en ændret takst, hvis der i den konkrete situation skal udvikles et specialtilbud i forbindelse med akuttilbuddet. Region Nordjylland kan oprette nye midlertidige pladser i forbindelse med løsningen af en konkret akutsag, dette selvom pladsen ikke på forhånd er beskrevet i rammeaftalen. Den visiterende kommune er ansvarlig for at sikre sig, at finansieringen af akuttilbuddet er på plads. 7

161 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Omkostninger på Region Nordjyllands tilbud, der er omfattet af den regionale forsyningsforpligtelse på specialundervisningsområdet, finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som Region Nordjylland og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om. Rammeaftalen indeholder specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Der er indgået en aftale om takster, hvori der er fastsat principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. På kommunikationsområdet er der udviklet en særlig finansieringsmodel gældende for 2009 og 2010 vedrørende ydelser fra Taleinstituttet, Høreinstituttet og Institut for Syn og Teknologi. Finansieringsmodellen kombinerer 3 betalingsmodeller: Trækningsret anvendes i forbindelse med anonym henvendelse, åben rådgivning / vejledning, hjælpemiddeludstillinger og lignende. Takstfinansiering anvendes ved en række veldefinerede ydelsespakker. En kombinationsmodel med 50% takst og 50% abonnementsordning anvendes ved særligt sårbare højt specialiserede ydelser. Borgere i regionen Nordjylland har fri henvendelsesret til kommunikationsinstitutternes ydelser bl.a. vedrørende rådgivning, indledende udredning og kortvarig aktivitet på i alt op til 6 timer. Den frie henvendelsesret omfatter ydelser efter alle 3 betalingsmodeller, herunder trækningsret, taksfinansiering og kombinationsmodellen med takst og abonnementsordning. Kommunerne og Region Nordjylland er enige om at samarbejde omkring løsning af opgaver af mere tværgående karakter. Dette er afledt af behovet for at kunne dokumentere tilbuddenes kvalitet, serviceniveau, indsats, resultater, faglighed og pris. Et tilstrækkeligt dokumentationsniveau for disse informationer er væsentligt for at sikre det rette match mellem kommunernes efterspørgsel og Regionens udbud af tilbud og ydelser. Dette synliggøres ved henholdsvis de kommunale redegørelser og i Rammeaftalen. Med det formål at være opdateret, når det gælder dokumentation og kvalitetsudvikling, har kommunerne og Region Nordjylland ligeledes etableret nye og fortsat allerede eksisterende faglige netværk. Netværkene fungerer som omdrejningspunkt for faglig udvikling, erfaringsudvikling og vidensopsamling. Som udgangspunkt er alle kommunerne og Region Nordjylland samt relevante tilbud inviteret til at deltage i alle faglige netværk, således at både efterspørgere og udbydere af tilbuddene har fokus på faglighed og udviklingstendenser. 8

162 Rammeaftale for specialundervisning Baggrund for rammeaftalen Kommunalreformen betyder, at myndigheds- forsynings- og finansieringsansvaret på specialundervisningsområdet er samlet i kommunen. Den enkelte kommunalbestyrelse har hermed det samlede ansvar for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud, ansvar for at sikre relevante specialundervisningstilbud til borgerne samt ansvar for at finansiere disse tilbud. Kapitlet redegør for hvilket lovgrundlag rammeaftalen er baseret på; herunder hvilke parter, der er forpligtet af rammeaftalen og hvilke områder, der er reguleret af rammeaftalen. Der redegøres ligeledes for hvilket materiale, der danner baggrund for udarbejdelse af rammeaftalen og hvorledes kommunal overtagelse af tilbud samt justering af rammeaftalen skal håndteres. Kapitlet afsluttes med en oversigt over tidsplan for indgåelse af rammeaftalen. 2.1 Lovgrundlag Denne rammeaftale indgås i henhold til følgende lovgrundlag: Lov om folkeskolen 47 stk. 3 jfr. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juli 2009 (herefter kaldet folkeskoleloven). Lov om specialundervisning for voksne 6h stk. 3 jfr. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000 ændret ved lov nr. 592 af 21. juni 2005 (herefter kaldet lov om specialundervisning) Lovbekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet (herefter kaldet BEK nr. 354). Rammeaftalens parter Aftalen indgås mellem Kommunalbestyrelserne i regionen Nordjylland samt Regionsrådet i Region Nordjylland. Aftalen skal være godkendt af parterne senest den 15. oktober Rammeaftalen regulerer Regionsrådets forpligtelse i forhold til kommunalbestyrelserne i regionen er at stille det aftalte antal pladser til rådighed ved de regionale undervisningstilbud i det kommende kalenderår. Rammeaftalens baggrundsmateriale Rammeaftalen udarbejdes på baggrund af de kommunale redegørelsers angivelse af pladsbehov, udviklingstendenser og behov for kvalitetsudvikling på nærmere angivne målgrupper i henhold til folkeskoleloven og BEK nr Endvidere danner vejledningen på det sociale område i et vist omfang baggrund for rammeaftalen for specialundervisningsomådet, idet bestemmelserne i de to bekendtgørelser i et vist omfang er sammenfaldende og giver således mulighed for en ensartet proces. Endelig kan Region Nordjylland ved en særskilt driftsherreindmelding give udtryk for ændringer i forhold til udbud samt kvalitet og indhold i tilbuddene. 9

163 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Kommunal overtagelse af tilbud Kontaktudvalget skal mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om der i regionen Nordjylland er regionale undervisningstilbud med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, som mest hensigtsmæssigt bør drives af beliggenhedskommunen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for kommunernes overtagelse af disse undervisningstilbud, herunder at undervisningstilbuddet skal fremgå af den årlige rammeaftale. 2.2 Justering af rammeaftalen Rammeaftalerne er i al væsentlighed et styringsinstrument og aftalesystem for kommunerne som myndighed/efterspørgere af tilbud omfattet af den regionale forsyningsforpligtelse i forhold til kommuner og regioner som driftsherrer og udbydere af tilbud omfattet af den regionale forsyningsforpligtelse. Rammeaftalerne indgås for 1 år ad gangen. For at sikre, at der skabes balance imellem udbud og efterspørgsel er der på baggrund af lovgivningen udarbejdet et årshjul for udarbejdelse af rammeaftalerne imellem de 11 kommuner i regionen og Region Nordjylland. Kommunerne som myndighed indmelder således forventede ændringer i behov i forhold til kommunens egne borgere (det vil sige anvendelse og efterspørgsel) i forbindelse med de kommunale redegørelser. Proceduren herfor er fastlagt ved lov og derfor detaljeret beskrevet fra lovgivers side 1. Driftsherrerne af tilbud omfattet af rammeaftalerne (det vil reelt sige Region Nordjylland på specialundervisningsområdet) indmelder forslag til permanente ændringer, hvis driftsherren ser et behov for at foretage permanente ændringer af et tilbud i form af en varig udvidelse/nedjustering af et pladsantal, ændring af målgruppe eller indhold/kvalitet på et tilbud. Permanente ændringer skal aftales som en justering af rammeaftalen og skal som udgangspunkt følge proceduren som beskrevet i årshjulet; jf. kapitel og 2.5. I helt særlige og specielle tilfælde kan der opstå et akut behov for at ændre i aftalen henover aftaleperioden; jf. kapitel Udover myndighederne og driftsherrernes indmeldinger, melder også de faglige netværk tilbage om evt. tendenser, fokuspunkter o.l. således at deres eventuelle vurderinger af ændrede behov indgår i processen. Endelig kan der være input til rammeaftalerne fra brugerorganisationer m.v. Ønsker/input herfra opsamles via den årlige temadag for brugerorganisationer, han- 1 BEK 2 og 3 og VEJ nr. 17 af 03/03/2006 kapitel 2. 10

164 Rammeaftale for specialundervisning 2010 dicapråd- og netværk, politikere og fagfolk. Der udarbejdes efterfølgende en hvidbog som inspirationsmateriale, som er tilgængelig for alle interesserede Permanent ændring af tilbud; jf. årshjulet Som udgangspunkt skal en permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne indgå i det aftalte årshjul, som er nærmere gennemgået i kapitel 2.5. En driftsherre kan således have ønske om at ændre permanent i et tilbud, hvor årsagen til ændringen er en del af en mere langsigtet strategi og kan f.eks. hænge sammen med driftsherrernes strategier i øvrigt, f.eks. som en del af fysiske ændringer i tilbudet, ændringer i efterspørgslen på sigt, serviceniveau m.v. Permanente ændringer skal meldes ind til Koordineringsgruppen for specialundervisningsområdet i kvartalet efter budgetvedtagelsen for det kommende budgetår 3, så efterspørgselssiden, det vil sige kommunerne som myndighed, eventuelt kan nå at indarbejde overvejelserne m.v. i det kommende års redegørelser. Til formålet er udarbejdet et skema, hvorefter driftsherrerne kan indberette forslag til permanente ændringer til kommende rammeaftaler, så materialet kan indgå i det materiale, som kommunerne som myndigheder indberetter via kommunale redegørelser. I maj-juni måned kobles driftsherrernes forslag til permanente ændringer med myndighedernes kommunale redegørelser, således at der videre i processen arbejdes med et mere helhedsorienteret billede af udbud og efterspørgsel. Det antages, at permanente ændringer til tilbud omfattet af rammeaftalerne fra driftsherresiden således indarbejdes som en del af rammeaftalerne og årshjulet herfor via den ovenfor beskrevne proces, idet ændringer af permanent karakter alt andet end lige ofte vil være et produkt af en driftsherrers strategiske og politiske overvejelser. En driftsherre kan ikke træffe afgørelse om en permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne, men må lade ændringen indgå som en del af det kommende års rammeaftale, således at der sikres et samlet overblik over ændringerne i forhold til den regionale forsyningspligt (udbuddet) og myndighedernes efterspørgsel. 2 Temadagen er fastlagt til afholdelse i årets 1. kvartal, således at inspirationen fra temadagen eventuelt kan indarbejdes i de kommunale redegørelser. 3 Det vil f.eks. sige, at grundlaget for udkast til rammeaftale 2011 dannes ved at driftsherrerne melder ind til Koordineringsgruppen for specialundervisningsområdet efter de respektive budgetvedtagelser for 2010 (oktober 2009) i 4. kvt. 2008, således at kommunerne kan inddrage oplysningerne i redegørelserne for 2011, der udarbejdes i foråret

165 Rammeaftale for specialundervisning Akut, permanent ændring af tilbud (udenfor aftalte årshjul) I helt specielle, uforudsete og ekstraordinære tilfælde kan en driftsherre af et tilbud omfattet af rammeaftalerne få et akut behov for en permanent ændring, der netop på grund af akut-situationen ikke kan afvente proceduren i det normale årshjul. Beslutninger i regi af rammeaftalerne kan ikke delegeres til f.eks. Kontaktudvalget, jf. Regionslovens 6 stk. 4. Alle ændringer af tilbud omfattet af rammeaftalerne skal derfor, uanset omfang, som udgangspunkt besluttes i de respektive kommunalbestyrelser og Regionsråd med de forudgående processer, som de forskellige kommunalbestyrelser og Regionsrådet har. Godkendes ændringen ikke i de respektive kommunalbestyrelser og Regionsrådet, kan den permanente ændring ikke træde i kraft. For at sikre en smidig og hensigtsmæssig proces, har de 11 kommuner og Region Nordjylland aftalt, at permanente ændringer i tilbud omfattet af rammeaftalerne, der ikke kan følge det aftalte årshjul, kan endelig godkendes i Kontaktudvalget. Ændringerne kan først effektueres, når Kontaktudvalget har godkendt ændringerne. Processen for behandling af en akut, permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne er, at den pågældende driftsherre retter henvendelse til Koordineringsgruppen for specialundervisningsområdet via Kommunedialog/Region Nordjylland om det akut opståede behov for en ændring af tilbudet. Driftsherren skal udarbejde et konkret dagsordenpunkt, der belyser årsager til ændret behov, herunder også en stillingtagen til det samlede behov i de nordjyske kommuner, jf. forsyningsforpligtelsen. Driftsherren skal endvidere tydeligt beskrive årsagen til, at den permanente ændring efter driftsherrens vurdering ikke kan afvente en behandling og eventuel ændring via processen beskrevet i årshjulet. Koordineringsgruppen for specialundervisningsområdet vil herefter behandle sagen og tage stilling til, om Den Administrative Styrergruppe skal indkaldes (eventuelt ekstraordinært) 4 til behandling af punktet, herunder om driftsherrens ønske om permanent ændring er af en sådan karakter, at ændringen bør indgå i det aftalte årshjul og således afvente en endelig permanent godkendelse i forhold til processerne aftalt i årshjulet. Finder Koordineringsgruppen at ændringen kan betegnes som akut i forhold til rammeaftalerne og den regionale forsyningsforpligtelse, sendes sagen videre til behandling i Den Administrative Styregruppe, som herefter har kompetence til at videresende sagen til behandling i Kontaktudvalget 5. 4 Den Administrative Styregruppe mødes kun ca. 4 gange om året primært i sommerhalvåret med henblik på udarbejdelsen af udkast til kommende års rammeaftaler. Det kan derfor være nødvendigt at indkalde Den Administrative Styregruppe ekstraordinært alene med det formål at behandle den akutte sag. 5 Som Den Administrative Styregruppe mødes Kontaktudvalget ligeledes ca. 4-5 gange om året. 12

166 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Det er aftalt mellem kommunerne og Region Nordjylland, at en akut, permanent ændring først kan iværksættes efter godkendelse i Kontaktudvalget Særligt vedrørende tilbud, der er uforholdsmæssigt dyre at opretholde En driftsherre kan, som beskrevet, altid - uanset om der er tale om en ændring i forbindelse med årshjulet eller en akut, permanent ændring af tilbuddet omfattet af rammeaftalen - ændre i tilbudet, hvis de øvrige kommunalbestyrelser og Regionsrådet godkender ændringen, så længe den aftalte procedure herfor er fulgt korrekt. Hvis en eller flere relevante kommuner modsætter sig en ændring af tilbudet omfattet af rammeaftalerne, kan driftsherren kun gennemføre en ændring af tilbudets profil eller sammensætning, hvis det er åbenbart uhensigtsmæssigt at opretholde tilbudet i sin nuværende form. Det vil sige, at en driftsherre ikke skal opretholde et tilbud, hvis efterspørgslen efter tilbuddet er så lille, at det er uforholdsmæssigt dyrt at opretholde, jf. Vejledning nr. 17 af 03/03/2006 punkt 53. En ændring af tilbudets profil eller dimensionering, kan desuden ske, selvom en eller flere relevante kommuner modsætter sig, hvis der kan anvises andre løsninger som led i rammeaftalen, der på tilsvarende måde modsvarer borgernes behov Inddragelse af berørte parter i forbindelse med permanente ændringer Ved ændringer til rammeaftalerne skal der naturligvis være en faglig og saglig begrundelse for oprettelse, nedlæggelse eller omlægning af tilbudet. Den driftsherre, der ønsker ændringen, skal således tidligst muligt i processen i dialog med de parter, der er berørte af en eventuel ændring. Hvem, der defineres som de berørte parter er en vurdering fra sag til sag, men vurderingen kan ske med udgangspunkt i, hvem den givne sag vil få en betydning for; f.eks. brugere af tilbuddet, omkringliggende kommuner, beliggenhedskommune, kommuner som har borgere indskrevet på tilbuddet, kommuner som tidligere har benyttet sig af tilbuddet og kan forventes at benytte tilbuddet igen samt driftsherrer, som er leverandør af samme type af tilbud Midlertidige ændringer af tilbud omfattet af rammeaftaler Det er aftalt, at en driftsherre for at opnå den nødvendige smidighed og fleksibilitet i rammeaftalens periode kan foretage midlertidige ændringer af tilbud i form af kapaci- 13

167 Rammeaftale for specialundervisning 2010 tetstilpasninger, uden at dette medfører en permanent justering af rammeaftalen, sådan som det er beskrevet i det ovenstående. En midlertidig ændring kan f.eks. være begrundet i en periodevis øget efterspørgsel eller en nedgang i efterspørgsel efter pladser. En midlertidig ændring skal ALTID kunne tilbageføres til det oprindelige udgangspunkt Åben og tidlig dialog ved eventuelle ændringer i rammeaftalen Ændringer, justeringer o.l. indenfor årshjulet. Som udgangspunkt er der fastsat en proces i forbindelse med kommunernes og regionens udveksling af oplysninger m.v. Denne proces følger af årshjulet, som i kraft af de kommunale redegørelser, driftsherreindmeldinger samt kommunernes tilbagemeldinger for budgetvedtagelser - med betydning for tilbud omfattet af rammeaftalen - er med til at kortlægge og synliggøre kommunernes og regionens planer og intentioner på politisk og strategisk niveau for det kommende år samt de tre efterfølgende budgetår. Årshjulet skal tage højde for kommunernes politiske og strategiske overvejelser i form af de kommunale redegørelser og driftsherreindmeldinger. Overvejelserne afklarer de overordnede forventninger til udviklingen af kvalitet samt omfanget af de tilbud, som er omfattet af rammeaftalen. Herudover redegøres der for de ændringer, udviklingstiltag og det behov kommunerne og regionen har, som samtidig kan have en betydning for andre kommuner og regioner. Udover det fastlagte årshjul skal kommunerne og regionen løbende orientere hinanden om de langsigtede politiske strategiske overvejelser igennem året. Ændringer, justeringer o.l. udenfor årshjulet. Såfremt en kommune eller regionen foretager en større ændring udenfor årshjulet i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner 6 og Region Nordjylland orienteres så tidligt som muligt og senest når beslutningen er truffet (fair play). En tidlig og åben dialog er i den forbindelse central, hvorfor der samtidig lægges vægt på bilaterale drøftelser mellem de berørte parter så tidlig som muligt i processen. En åben og tidlig dialog skal også gøre sig gældende i tilfælde, hvor der er tale om fundamentale ændringer, eksempelvis nedlæggelse af et tilbud. Tidlig dialog med de berørte parter er også her af central betydning for, at den videre proces forløber godt. 6 med øvrige kommuner, tænkes specielt på de omkringliggende kommuner og de kommuner der særlig bliver berørt af den evt. ændring. 14

168 Rammeaftale for specialundervisning Særligt vedrørende VISO VISO er en statslig videns- og specialrådgivningsorganisation. VISO skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og udvikling samt sikre specialrådgivning og vejledning af borgere og kommuner i de mest komplicerede og specielle enkeltsager. Der kan læses mere om VISO på hjemmesiden Både Aalborg kommune og Region Nordjylland driver institutioner, der udover deres almindelige daglige drift og tilbud også er VISO-leverandører; det vil sige, at der ved en visitation via VISO kan ydes blandt andet specialrådgivning via de pågældende institutioner. Følgende institutioner i regionen Nordjylland er VISO-leverandører indenfor specialundervisningsområdet: o o o o o o o o ASIUS (Region Nordjylland) Døvblindecentret (Region Nordjylland) Egebakken (Aalborg kommune) Hjælpemiddelcentret, Nordjylland (Region Nordjylland) Høreinstituttet (Region Nordjylland) Institut for Syn og Teknologi (Region Nordjylland) Sødisbakke (Region Nordjylland) Aalborgskolen (Region Nordjylland) 2.4 Årshjul for indgåelse af kommende års rammeaftaler Det er, som beskrevet i ovenstående, grundlæggende for udarbejdelsen af kommende års rammeaftaler, at der fremover skelnes endnu tydeligere imellem indmeldinger fra myndigheder som efterspørgere på tilbud (her alene de 11 kommuner i regionen) og fra driftsherren (her alene Region Nordjylland) som udbydere af tilbud. Formålet hermed er, at de to sæt af oplysninger via aftalerne i årshjulet kan sammenholdes og konklusionerne/konsekvenserne kan indarbejdes i det kommende års rammeaftaler med henblik på at skabe yderligere balance mellem udbud og efterspørgsel. Samtidig kan det ikke udelukkes, at en driftsherre, som beskrevet i ovenstående, midt i en aftaleperiode kan få et akut opstået behov for i helt specielle tilfælde at foretage permanente ændringer i rammeaftalerne. I erkendelse heraf kræver bekendtgørelsen 7, at rammeaftalerne fastlægger procedurer for håndtering af disse justeringsbehov, jf. BEK 15. I regionen Nordjylland har kommunerne og Region Nordjylland indgæet aftale om følgende årshjul: 7 Bekendtgørelse nr. 36 af 23/01/

169 Rammeaftale for specialundervisning oktober - december Opfølgning og evaluering af foregående års rammeaftale og samarbejdet mellem kommuner og Region Nordjylland. Mødeaktivitet i Koordineringsgrupperne og Den Administrative Styregruppe. Opfølgning på proces og indhold i fungerende rammeaftale. Den Administrative styregruppe indarbejder på november-mødet mulighed for udviklingsorienterede temadrøftelser med inddragelse af Koordineringsgrupperne efter relevans. Skabelon til kommunale redegørelser justeres. Udsendelse af skabelon til kommunal redegørelse til kommunerne (driftsherrernes oversigt over forbrugstal fordelt på kommuner udsendes dog først i marts det efterfølgende år). Skabelon til driftsherrekommuner og Region Nordjylland udarbejdes og udsendes til driftsherrerne for afklaring om behov for permanente ændringer set fra driftsherrevinkel. Driftsherrekommuner og Region Nordjylland melder ind til koordineringsgruppen, hvis der ud fra driftsherreperspektiv er behov for permanente ændringer til rammeaftalen efter vedtaget skabelon. Eventuelle forslag til ændringer drøftes i Den Administrative Styregruppe og kommunerne orienteres herom, så oplysningerne kan indgå i kommunernes informationsgrundlag og kendskab til driftsherrernes forslag i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af de kommunale redegørelser. Januar april Mødeaktivitet i Koordineringsgrupperne og i den administrative styregruppe. Driftsherrernes opgørelser over forbrug det foregående år udsendes til kommunerne. Faglige netværk og fokusområder afleverer tilbagemelding til Koordineringsgrupperne, der bearbejder tilbagemeldingerne til eventuel anbefaling i Den Administrative Styregruppe. 16

170 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Temadag for brugerorganisationer m.v. Kommunerne indsender udkast til redegørelser til Region Nordjylland samtidig med opstart af politisk behandling i kommunen. Driftsherrernes opgørelser over aktuelle ventelister indsendes til Regionen, der videreformidler til kommunerne (skema udarbejdes i efteråret 2009). Udkastet danner grundlaget for et tilbud om nærmere dialog mellem Regionen og den enkelte kommune med henblik på at kvalificere grundlaget til udkast til Rammeaftalerne. Regionen tilbyder således kommunerne et dialogmøde i marts-april måned. Maj juni 1. maj kommunale redegørelser indsendes til Region Nordjylland. Driftsherrernes forslag til ændringer kobles sammen med resultaterne af de kommunale redegørelser. Resultatet drøftes i Koordineringsgrupperne og i Den Administrative Styregruppe, der videresender drøftelserne til behandling i Kontaktudvalget med henblik på eventuel indarbejdelse i udkast til rammeaftalerne. Den Administrative styregruppe indarbejder på juni-mødet mulighed for udviklingsorienterede temadrøftelser med inddragelse af Koordineringsgrupperne efter relevans. Juli August september Drøftelser mellem kommuner og Region Nordjylland af indhold og proces. Driftskommuner og Region Nordjylland indsender takster for det kommende års aftale primo august. Taksterne drøftes i Koordineringsgrupperne med henblik på anbefaling til Den Administrative Styregruppe og Kontaktudvalget. Driftsherrerne tilkendegiver eventuelle forslag til ændringer i førstkommende overslagsår 8, således at kommunen selv, øvrige kommuner og Region i 8 Det vil f.eks. sige, at i forbindelse med budgetlægning af 2010 skal ændringer med betydning for tilbud omfattet af rammeaftalerne i overslagsåret 2011 videreformidles til de øvrige kommuner og Region. 17

171 Rammeaftale for specialundervisning 2010 deres budgetlægning har mulighed for at indarbejde eventuelle afledte konsekvenser i de respektive budgetter. Kontaktudvalget behandler takster og udkast til rammeaftale til anbefaling om politisk godkendelse i kommuner og Region Nordjylland. 15. oktober Rammeaftaler skal være politiske godkendte af de 11 kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Aftalerne offentliggøres på kommunernes og Region Nordjyllands hjemmeside inden 1. november, jf. 13 i BEK nr. 354 af 24. april November Eventuelle ændringer i takster m.v. som følge af de endelige kommunale og regionale budgetvedtagelser skal indmeldes til Region Nordjylland. Region Nordjylland udsender konkret vejledning herom, således at processen koordineres. 18

172 Rammeaftale for specialundervisning Fælles mål og visioner for rammeaftale 2009 Kommunerne og Region Nordjylland har i fællesskab formuleret en række mål og visioner, der danner udgangspunkt for udviklingen af specialundervisningsområdet i regionen Nordjylland. I kapitlet præsenteres hvilke mål og visioner kommunerne og Region Nordjylland er enige om skal være gældende dels for borgerne, dels for bruger- og pårørendesamarbejdet, dels for den faglige indsats og udvikling samt for samarbejdet mellem rammeaftalens parter. Mål og visionerne i førnævnte afsnit er nævnt i vilkårlig rækkefølge og er således ikke udtryk for en prioritering. Afslutningsvis er der en beskrivelse af hvilken proces, der er fulgt i 2008 i forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalen for Fælles mål og visioner for borgerne Kommunerne og Region Nordjylland vil i fællesskab arbejde for: At borgerne får de tilbud, de har behov for inden for rammeaftalens område. At sikre tilbuddenes tilgængelighed for borgerne samt at minimere omfanget af ventetider til tilbuddene. At der som minimum skal tilbydes et midlertidigt tilbud ved akutte behov. At sikre borgere med særlige behov et specialiseret undervisningstilbud. At sikre gennemsigtighed og åbenhed for borgerne om det enkelte tilbud. At sikre at borgerne får tilbud af høj faglig kvalitet. At sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser. 3.2 Fælles mål og visioner for bruger- og pårørendeinddragelse samt samarbejdet med brugerorganisationerne Omdrejningspunktet for indsatsen på specialundervisningsområdet er afhængig af et godt samarbejde med brugerne og de pårørende om tilbuddene og om deres ændrede behov og ønsker. Derfor vil kommunerne og Region Nordjylland fortsat arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende på to niveauer Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler 8 skal rammeaftalen indeholde retningslinier for bruger- og pårørendeinddragelse i de enkelte tilbud, jævnfør Servicelovens 16. De konkrete retningslinier for bruger- og pårørendeinddragelse på specialundervisningstilbud omfattet af rammeaftalen fastlægges af henholdsvis de enkelte kommuner og Region Nordjylland i forhold til de tilbud, man driver indenfor rammerne af de skriftlige retningslinier som kommunerne har vedtaget efter servicelovens 16. Det fremgår af informationerne vedrørende de enkelte tilbud, hvilke retningslinier der er for brugerindflydelsen på tilbuddet, herunder om der er etableret bruger- eller pårørenderåd på tilbuddet. 19

173 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Relevante brugerrepræsentanter inviteres til dialog med repræsentanter for såvel kommunerne som Region Nordjylland i forbindelse med den indledende proces omkring forberedelse af de årlige rammeaftaler. Det blev i 2008 etableret et regionalt netværk, Handicap Netværk Nord, der består af repræsentanter fra de kommunale handicapråd og det regionale kontaktforum for handicap. Kommunerne og Region Nordjylland har et tæt samarbejde med netværk både i forbindelse med planlægningen af den årlige temadag for brugerorganisationer, politikere og embedsmænd, men også i andre relevante sager der vedrører rammeaftalesamarbejdet. Kommunerne og Region Nordjylland ønsker således fortsat at invitere brugerorganisationer og -repræsentanter til dialog om tilbuddene, der er omfattet af rammeaftalen. Dette skal blandt andet ske ved fortsat at inddrage Handicap Netværk Nord i relevante sammenhænge. Ønsket om dialog med brugerorganisationerne er et supplement til opfyldelse af de lovpligtige krav til retningslinier for bruger- og pårørendeinddragelse, herunder arbejdet i de lokale kommunale handicapråd. Målet er at drøfte mere overordnede udviklingstendenser og ønsker for regionen Nordjylland mellem brugerrepræsentanter, kommuner og Region Nordjylland. Dette sker på en temadag for brugerorganisationer primo Resultaterne skal i lighed med temadagen i 2009 ende ud i en hvidbog, der frit kan inddrages i det videre forløb med udarbejdelsen af rammeaftalen for det kommende år. Brugerorganisationerne har endvidere sæde i Det regionale Udviklingsråd, der efter lovgivningen er nedsat efter aftale mellem kommunerne og Region Nordjylland for de første fire år efter reformens ikrafttræden 1. januar 2007; se evt. mere herom på Fælles mål og visioner for den faglige indsats og udvikling Der er brug for, at der udvikles en fælles kommunal og regional strategi i relation til planlægning og udvikling af rammeaftalekonceptet. Der sættes fokus på de opgaver der binder indsatsen overfor borgerne sammen, således at borgerne oplever, der er en koordinering af undervisningsindsatsen og en sammenhæng i de tilbud, de modtager uanset om det er en kommune eller Region Nordjylland, der har forsyningsansvaret. Kommunerne og Region Nordjylland vil i et tæt samarbejde derfor fortsat arbejde for: At faglige netværk fastholdes og etableres på tværs af kommunerne og Region Nordjylland, hvorved der er mulighed for udveksling af viden og erfaringer så den høje faglige kvalitet fastholdes og udvikles. At kvaliteten i tilbuddene sikres gennem løbende vedligeholdelse og faglig udvikling af tilbuddene. 20

174 Rammeaftale for specialundervisning 2010 At samarbejde omkring metodeudvikling med henblik på at frembringe evidens baseret viden om kvaliteten af indsats, resultater og indsatsen på specialundervisningsområdet styrkes. At der arbejdes på at sikre tilgængelighed af viden og specialrådgivning på tværs af kommuner og Region Nordjylland, herunder at der sikres et godt samarbejde med VISO. At der påbegyndes planlægning af en fælles udvikling på specialundervisningsområdet; f.eks. i regi af faglige netværk. 3.4 Fælles mål og visioner for samarbejdet mellem kommunerne og Region Nordjylland Mulighederne for at omsætte de ovenstående fælles mål og visioner til handlinger, der har en reel betydning for borgerne, forudsætter et bevidst valg af det gode samarbejde. Målet er at skabe et konstruktivt samarbejde mellem kommunerne og Region Nordjylland om koordinering og udvikling af tilbud samt ydelser, som indgår i rammeaftalen, i overensstemmelse med den fastlagte rollefordeling mellem kommunerne og Region Nordjylland. Der er enighed om et tæt og tillidsfuldt samarbejde, præget af gensidige informationer og dialog. Den administrative del af rammeaftalesamarbejdet i Region Nordjylland er organisatorisk centreret om Den Administrative Styregruppe og de to Koordineringsgrupper for henholdsvis det sociale område og specialundervisningsområdet. Den Administrative Styregruppe bestod i 2009 af repræsentanter fra alle 11 kommuner, 1 repræsentant fra KKR (KommuneKontaktRådets sekretariat) samt 1-2 regionale repræsentanter. Kommunerne i den administrative styregruppe har repræsenteret kommuner både som efterspørgere og som udbydere af tilbud/ydelser. Regionen i den administrative styregruppe har repræsenteret Region Nordjylland som ansvarlig for udarbejdelse af rammeaftalerne og som udbyder af tilbud/ydelser. Den Administrative Styregruppes hovedopgave er: at drøfte strategiske problemstillinger i relation til rammeaftalerne, at sikre koordination mellem rammeaftalerne på socialog specialundervisningsområdet, at sikre dialog og enighed om de endelige rammeaftaler. Den administrative styregruppe indstiller de endelige udkast til rammeaftaler til godkendelse i Kontaktudvalget for region Nordjylland. De to Koordineringsgrupper er rådgivende organer for Den Administrative Styregruppe. Grupperne bestod for hvert af de to områder i 2009, af repræsentanter fra alle de 11 kommuner, 1 repræsentant fra KKR samt 1-2 regionale repræsentanter. 21

175 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Koordineringsgruppernes hovedopgave er: at udarbejde et forslag til årlig rammeaftale på henholdsvis specialundervisnings- og socialområdet, at behandle de konkrete sager i tilknytning til rammeaftalerne, der måtte opstå i løbet af året, at nedsætte og administrere de arbejdsgrupper og netværk, der måtte være nødvendige i relation til det regionale faglige arbejde med rammeaftalerne. Koordineringsgrupperne indstiller sine forslag til rammeaftale til godkendelse i den administrative styregruppe for rammeaftalerne. Nedenstående model illustrer den administrative organisering af samarbejdet om udarbejdelsen af rammeaftalerne. Strategisk niveau evt. flere kommunale repræsentanter Indstillingskompetence til Kontaktudvalg forventes at mødes 3xårligt oktober (afslutning/opstart af nyt årshjul) maj (resultat af kommunale redegørelser) august (udkast til rammeaftaler) Den Administrative styregruppe Operationelt niveau 1 operationelt niveau tæt på strategiske niveau indstillingskompetence til styregruppe forventes at mødes 5-8xårligt opgaver der i dag varetages af styregruppen, herunder nedsættelse af arbejdsgrupper, godkendelse af kommissorier m.v. Koordineringsgruppe for Specialundervisning Koordineringsgruppe for Socialområdet Operationelt niveau 2 konkrete arbejdsgrupper, ad hoc grupper og netværksgrupper iværksættes enten direkte af niveau 1 eller Den Administrative Styregruppe repræsentanter evt. fra både socialog specialundervisningsområderne n e t v æ r k Nedenstående model viser endvidere organiseringen og samarbejdet med såvel det politiske niveau som det administrative niveau. Modellen viser ligeledes, at bruger- og brugerorganisationer udover dialogen med de respektive kommuner også indtænkes i rammeaftalesamarbejdet, konkret ved f.eks. temadage m.v.. 22

176 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Kommunalbestyrelse/byråd Kontaktudvalget i Region Nordjylland Regionsrådet i Nordjylland Politisk niveau Den Administrative styregruppe Brugerorganisationerrepræsentanter Aministrativt niveau Ad hoc arbejdsgrupper Koordineringsgruppe for Specialundervisning Koordineringsgruppe for Socialområdet n e t v æ r k Proces 2009 Det er væsentligt for både kommunerne og Region Nordjylland, at der sikres en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet for alle parter. Processen i 2009 har bidraget til at sikre et gennemarbejdet resultat og en solid enighed mellem parterne på specialundervisningsområdet en enighed der er en forudsætning for indgåelse af rammeaftalen. Opnåelse af enighed er nødvendigt, idet uenighed ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Region Nordjylland er ansvarlig for at udarbejde indholdet af rammeaftalen og indstille rammeaftalen til politisk behandling i Kontaktudvalget. Kontaktudvalget er et samarbejdsorgan bestående af regionsrådsformanden og borgmestre for regionens 11 kommuner, som mødes mindst to gange årligt for at drøfte og udvikle samarbejdet mellem Region Nordjylland og kommunerne, herunder drøfte rammeaftalen. Kontaktudvalget behandler udkast til rammeaftaler den 1. september 2009, hvorefter den godkendes politisk i de 11 kommunalbestyrelser/byråd og i Regionsrådet i Region Nordjylland. Den endelige godkendelse skal ifølge lovgivningen ske senest d. 15. oktober 2009 for ikrafttrædelse 1. januar

177 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Den Administrative Styregruppe og Koordineringsgrupperne har kompetence til at nedsætte undergrupper på særlige områder både permanent og ad hoc. Undergrupperne har typisk været af mere teknisk og afklarende karakter med henblik på at forberede emner til drøftelse i den administrative styregruppe. Den administrative styregruppe og Koordineringsgrupperne har i 2009 haft følgende arbejdsgrupper nedsat: Permanente grupper Temadag for brugerorganisationer m.v. (region) Takstgruppen (region) Faglige netværk - "store gruppe" inkl. tovholdere (region) Faglige netværk; herunder evaluering af netværk - "lille gruppe" (region) Ad hoc-grupper Proces for ændringer til rammeaftaler (Aalborg) afsluttes foråret 2009 Sindslidende/kapacitet m.v. (Jammerbugt) afsluttes foråret 2009 Misbrugsområdet procesplan for fælles analyse af området (Region Nordjylland).1. etape (afklaring af evt. fælles behov/opgaveløsning) forelægges den administrative styregruppe august Herefter besluttes evt. 2. etape (udvikling af evt. fælles tilbud i rammeaftaleregi) Afrusning og forsorgsområdet (Region), udredning og kortlægning af det fremtidige behov for pladser i Region Nordjylland påbegyndes efteråret Dialoggruppen vedr. kommunikationsinstitutterne (nedsat medio 2009 forventes afsluttet ultimo 2009) Kommunernes deltagelse i arbejdsgrupperne har betydet, at et fleksibelt og smidigt samarbejde mellem kommunerne og Region Nordjylland blev sikret omkring ovennævnte opgaver, ligesom der er skabt grundlag for formidling og dialog med kommunerne i regionen. Samarbejdet med Kommunekontaktrådet og kommunekontaktrådets sekretariat, nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i Nordjylland er ligeledes videreført i Tidsplan for indgåelse af rammeaftale april Driftsherrerne indsender ændringer i forhold til udbud, kvalitet og indhold i tilbuddene 1. maj Kommunale redegørelser indsendt til Region Nordjylland. 19. maj Koordineringsgrupperne for socialområdet og specialundervisnings området behandler resultat af de kommunale redegørelser 19. juni Administrative styregruppe behandler resultat af de kommunale redegørelser samt anbefalinger vedr. fokusområder for

178 Rammeaftale for specialundervisning juni Kontaktudvalget behandler den administrative styregruppes indstillinger fra møde den 19.juni 20. aug. Koordineringsgrupperne for socialområdet og specialundervisning behandler ændringer og udkast til rammeaftale og indstiller til anbefaling i den administrative styregruppe. 26. aug. Den administrative styregruppe behandler koordineringsgruppernes indstillinger fra møde den 20. august. 1. sept. Kontaktudvalget behandler udkast til rammeaftale okt. Godkendelse af rammeaftale 2010 i kommunalbestyrelser/byråd og Regionsrådet. Uge 43 Genåbning for takstindberetninger som følge af budgetvedtagelser 1. nov. Offentliggørelse af Rammeaftale 2010 på Region Nordjyllands og kommunale hjemmesider 25

179 Rammeaftale for specialundervisning Rammeaftalen principper og forpligtelser I kapitlet beskrives en række områder, hvor der i regi af rammeaftalen er aftalt særskilte procedurer eller principper, der skal være gældende for kommunerne og Region Nordjylland. Indledningsvis vil der være en præcision af principperne for den regionale forsyningspligt med henblik på at tilvejebringe tilbud til borgerne i Region Nordjylland. Derefter vil der blive redegjort for principper for håndtering af akutsager, hvilket afsluttes med en oversigt over, hvilken myndighed der har akutfunktionen på de forskellige målgrupper. Endelig beskrives principperne for håndtering af ventelister og ledige pladser. 4.1 Principper for den regionale forsyningspligt I dette afsnit beskrives principperne for udmøntningen af den regionale forsyningspligt med henblik på tilvejebringelse af tilbud til borgere i Nordjylland. Den regionale forsyningspligt løftes af både kommuner og Region Nordjylland som driftsherrer af tilbud omfattet af rammeaftalen. Borgernes ret til ydelser efter lovgivningen gældende for specialundervisningsområdet er ikke ændret med kommunalreformen. Derfor gælder et forsyningsansvar og en forsyningspligt. Der er i forhold til den enkelte borger et kommunalt forsyningsansvar, som sikrer at den enkelte borger får det eller de tilbud af sin handlekommune, som vedkommende har behov for. Dertil kommer en regional forsyningspligt. Den regionale forsyningspligt omfatter: De tidligere amtslige tilbud som overgik til regionen De tilbud som overgik til regionen, men som er hjemtaget af beliggenhedskommunen i forbindelse med kommunalreformen eller senere De nedlæggelser og udvidelser af disse tilbud, der er sket efterfølgende og som er en del af rammeaftalen Oprettelse af nye tilbud, som aftales i rammeaftalen Formålet med rammeaftalesystemet er at sikre, at de borgere, som har behov for et særligt/højt specialiseret tilbud, også har mulighed for i fremtiden at få dette behov opfyldt. Kommunerne er således forpligtet til at stille pladser til rådighed for borgere fra andre kommuner, på de tilbud kommunerne overtog fra regionen i forbindelse med kommunalreformen eller senere, og som er omfattet af rammeaftalen. Disse pladser indgår i den regionale forsyningspligt. Rammeaftalens tilbud er således for alle borgere, og kommunen må som driftsherre af et tidligere regionalt rammeaftaletilbud ikke tage egne borgere ind først, men skal tilbyde pladsen til den borger, som behøver den mest, uanset handlekommune. 26

180 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Region Nordjyllands forsyningspligt fastlægges årligt i den indgåede rammeaftale. Kommunerne kan som efterspørgere anmode Region Nordjylland om at oprette nye tilbud indenfor alle de tilbudstyper og målgrupper, der jf. BEK nr. 354 af 24/04/06 er omfattet af regionens forsyningspligt. Region Nordjylland er forpligtet til at drive eksisterende og oprette nye tilbud, som kommunerne efterspørger. Region Nordjyllands forpligtelse til at oprette pladser aftales således i de årlige rammeaftaler. Kommunernes overtagelse af en væsentlig del af de tidligere amtslige tilbud, har imidlertid betydning for Region Nordjyllands kapacitet og faglige kompetencer indenfor enkelte målgrupper. Kommunerne kan dog altid anmode Region Nordjylland om at oprette nye tilbud jfr. ovenstående. Opfyldelsen af den regionale forsyningsforpligtelse skal fungere så smidigt og fleksibelt som muligt at hensyn til de borgere, der har behov for et tilbud. Såfremt handlekommunen således visiterer en borger til et rammeaftaletilbud, hvor de pladser som indgår i rammeaftalen er fyldt op, har driftsherren (kommune eller region) følgende muligheder: Driftsherren kan tilbyde et andet sammenligneligt tilbud indenfor rammeaftalen Driftsherren kan tilbyde at sætte den pågældende borger på venteliste til det konkrete rammeaftaletilbud, som efterspørges Driftsherren kan tilbyde et andet tilbud, som ikke er omfattet af rammeaftalen, som en slags ventetidstilbud og samtidig tilbyde den pågældende borger, at stå på venteliste til det først efterspurgte rammeaftaletilbud Driftsherren har, såfremt der opstår en større venteliste til et givent rammeaftaletilbud pligt til at medtage dette i kommende års rammeaftale, således at udviklingen og koordineringen af rammeaftaletilbud sikres til gavn for borgerne. Det samme gælder såfremt der er en vigende tilgang til et rammeaftaletilbud, således at der rettidigt kan igangsættes afvikling af pladser i det pågældende tilbud. Pligten til at udvide eller afvikle reguleres således i det efterfølgende års rammeaftale, og på en sådan vis, at stordriftsfordele og den mest effektive drift slår igennem i taksten, og således at det til stadighed er de specialiserede tilbud, som efterspørges, der indgår i rammeaftalen. På denne vis bliver rammeaftalen et aktivt planlægningsværktøj. Såfremt en kommune efterspørger et tilbud til en borger med meget specielle behov, har driftsherren derfor mulighed for i samarbejde med den kommune, der efterspørger tilbuddet, at aftale etablering af et konkret specialtilbud. Det kan være i form af et enkeltmandsprojekt/særforanstaltning eller ved aftale om særydelse/tillægsydelse i relation til et eksisterende tilbud under rammeaftalen. Begge dele kan etableres indenfor rammeaftalen, og kræver således ikke en justering af rammeaftalen. Det vil være relevant at følge udviklingen i antallet af enkeltmandsprojekter/særforanstaltninger indenfor rammeaftalens periode, da det kan give input til dialog omkring behov for udvikling af nye tilbud. Som noget nyt har kommunerne som myndighed derfor indberettet evt. oplysninger om enkelt mandsprojekter/særforanstaltninger i forbindelse med de kommunale redegørelser. Dette har ikke umiddelbart givet anledning til videre drøftelser i koordineringsgruppen eller den Administrative Styregruppe. 27

181 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Udover at drive tilbud i regi af rammeaftalen, kan Region Nordjylland efter aftale med kommunerne varetage kommunale driftsopgaver, såfremt disse har naturlig tilknytning til Region Nordjyllands opgaver, og Region Nordjylland derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Sådanne aftaler kan indgås bilateralt mellem den enkelte kommune og Region Nordjylland, eller aftales generelt med alle kommuner i regi af rammeaftalen. 4.2 Principper for organisering og håndtering af akutte sager I det følgende beskrives principper for organiseringen af et akutberedskab i regionen Nordjylland. Udgangspunktet for principperne er lovgivningens krav (bekendtgørelsens 8, stk. 6) om, at rammeaftalen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan man håndterer akut opståede behov for pladser og tilbud Definition af akutbehov Som udgangspunkt antages det, at kommunerne er i stand til selv at løse de fleste akutte behov i forhold til egne borgere. Behovet for retningslinier i forbindelse med håndtering af akutsager opstår derfor, når beredskabet i kommunerne ikke er tilstrækkeligt. Hvor ofte en sådan situation opstår, vil variere fra kommune til kommune og afhænge af omfanget af kommunens eget beredskab. Retningslinierne skal således ikke anvendes i forhold til alle akutte behov, men alene i de situationer, hvor behovet for en plads er tidsmæssig akut og hvor det ikke er muligt for en kommune at tilvejebringe et tilbud til en borger på kommunens egne tilbud eller på normerede pladser på tilbud i andre kommuner eller Region Nordjylland. I de situationer hvor en kommune har behov for at trække på akutberedskab, er det væsentligt, at kommunen ved, hvor den skal henvende sig for at få tilvejebragt en akutplads. Der er derfor indgået aftaler omkring, hvor forpligtelsen til hurtigt at tilvejebringe og eventuelt specialudvikle et tilbud, er placeret. Det er som udgangspunkt den visiterende myndighed, der kan afgøre om en sag er akut. Det forudsættes, at den visiterende myndighed har vurderet sagens karakter i forhold til de principper, der er opstillet for definition af akutsager. Det er aftalt, at den driftsherre med akut funktion, der som den første modtager en henvendelse fra en kommune om et akut behov, skal sikre, at der stilles et tilbud til rådighed. Driftsherren afholder eventuelle ekstraudgifter i forbindelse med etablering af fysiske rammer for at opfylde akutforpligtelsen, idet det er aftalt, at belægningsprocenterne på de pågældende tilbud, der har akutforpligtelsen, nedskrives fra 2010, således der er indregnet en risikopræmie for driftsherrerne. Akutberedskabet fortsætter uændret i

182 Rammeaftale for specialundervisning Definition af akutte sager Der er tale om en akut sag, hvor der er behov for en akut plads, når der er opstået en pludselig og alvorlig begivenhed, der kan true en pågældendes sundhed og udvikling, eller hvor den akutte situation kan indebære en risiko for andre personer, og der ikke er mulighed for at finde andre løsninger. Det er visiterende myndighed, som vurderer om, der er behov for en akut placering. Personsager, som tidligere er søgt løst gennem den almindelige forsyningsforpligtelse f.eks. gennem visitation til venteliste til et rammeaftaletilbud kan således udvikle sig til et akut behov, hvorefter de tilbud med akutforpligtelse må træde til Akutberedskab I det følgende beskrives hvilke principper, der danner baggrund for akutberedskabet i regionen Nordjylland. Udgangspunktet er, at beredskabet skal fungere fleksibelt og ubureaukratisk, og at man ikke kan anvende den ordinære visitationsprocedure. Akutberedskabet er opbygget med udgangspunktet i de målgrupper, der er omfattet af rammeaftalen. Hensigten er, at der skal være et beredskab for samtlige målgrupper. Beredskabet er opbygget omkring tilbud med en vis kapacitet, som giver grundlag for, at tilbuddet kan rumme beredskab til at varetage en akutfunktion indenfor den almindelige drift. Det forudsættes derfor, at der ikke vil være behov for en særlig lav belægningsprocent på disse tilbud. Såfremt det viser sig nødvendigt at placere en akutfunktion på en mindre institution for at sikre den nødvendige dækning af målgruppe, kan det dog overvejes at aftale en lavere belægningsprocent på dele af tilbuddets pladser. Den enkelte akutte foranstaltning kan dog blive tilbudt til en ændret takst, hvis der i den konkrete situation skal udvikles et specialtilbud i forbindelse med akuttilbuddet. Endelig forudsættes, at der i tilknytning til tilbuddene med akutfunktion er den nødvendige faglige kompetence til at etablere akutte tilbud og i den forbindelse eventuelt specialudvikle tilbud. Dette bevirker, at de ressourcer, der skal bruges til at etablere tilbuddet, allerede er indregnet i de omkostninger, der kan henføres til tilbuddet. Der kræves således ikke en særlig takst for personaletimer, der er forbundet med vejledning og rådgivning mv. i forbindelse med oprettelse af et sådant tilbud. Den driftsherre, der varetager akutfunktionen til en given målgruppe, kan oprette nye midlertidige pladser i forbindelse med løsningen af en konkret akutsag, også selvom pladsen ikke på forhånd er beskrevet i rammeaftalen. Der er i nedenstående skema fastsat regler omkring, hvilken institution/kommune/region, der er ansvarlig for akutfunktion fordelt på målgruppe. 29

183 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Den visiterende handlekommune er ansvarlig for at sikre sig, at finansieringen af akuttilbuddet er på plads Akutfunktioner fordelt på målgrupper Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år. Målgruppe Tilbud Børn og unge med høretab og evt. funktionsnedsættelser Døvblinde børn og unge Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til voksne Målgruppe Voksne med høretab Døvblinde voksne Aalborgskolen Døvblindecentret Tilbud Aalborgskolen Døvblindecentret Undervisningstilbud til personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder Målgruppe Tilbud Børn, unge og voksne med talevanskeligheder Voksne med hørevanskeligheder Børn, unge og voksne med synsvanskeligheder Taleinstituttet Høreinstituttet Institut for Syn og Teknologi 4.3 Principper for håndtering af ventelister og ledige pladser Det er fastsat som et krav i lovgivningen (bekendtgørelsens 8, stk. 6) at rammeaftalen skal indeholde et beredskab til at undgå venteliste. Formålet med beredskabet skal ses i sammenhæng med overordnede formål med udarbejdelse af rammeaftale, et dialogværktøj til at sikre balance i kapaciteten, og dermed overensstemmelse mellem udbuddet af pladser og efterspørgslen. Der kan overordnet beskrives 3 funktioner, som en organisering af ventelisteberedskabet skal håndtere: Registrere og synliggøre for kommuner og borgere dels ventelister, dels ledige pladser på konkrete tilbud samt indenfor en given målgruppe. Dette som grundlag for at matche behov for pladser med ledig kapacitet. Det kan i den forbindelse være relevant at synliggøre akutpladser/kapacitet Videns- og planlægningsgrundlag i forhold til behov for udvikling af nye tilbud, oprette nye pladser, eller eventuelt nedlæggelse af pladser eller ændre pladser, som ikke efterspørges Aftale principper for optagelse af brugere fra ventelister. 30

184 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Officielle ventelister kan kun omfatte borgere, der er visiteret af handlekommunen til et bestemt tilbud eller type af tilbud. Kommunerne kan herudover have kendskab til borgere, som eventuelt på et senere tidspunkt vil få behov for et givet tilbud, eller borgere som er i eksisterende tilbud, men som skal nyvisiteres indenfor en given periode. Denne type informationer er væsentlige at medtage i kommunens vurderinger af udviklingstendenser og eventuelt kommende behov. Indtil nu har der ikke i rammeaftalen været fastlagt krav til udarbejdelse af ventelister, idet man har afventet først den nedsatte arbejdsgruppes anbefalinger, dernæst at opgaven blev lagt over i arbejdsgruppen vedrørende begrebsafklaringer, som herefter skulle komme med definition og anbefalinger. Indtil nu har behovet for pladser i de nordjyske kommuner således alene fremgået af de årlige kommunale redegørelser. Det er nu vurderingen, at den kommunale redegørelse ikke dækker behovet for et skarpt instrument, som kan forudse og danne grundlag for at forebygge ventelister, og der er således brug for andre redskaber, som supplerer den kommunale redegørelse. Det er dog ikke opfattelsen, at der pt er behov for at udvikle et nyt centralt, IT-baseret ventelisteredskab eller at udsende yderligere skemaer, som løbende skal udfyldes med opdaterede oversigter på nye visitationer og ledige pladser. I stedet ønskes en årlig status på ledige pladser eller behovet for flere pladser. Region Nordjylland udarbejder som driftsherre en oversigt på egne rammeaftaletilbud. Oversigten angiver: hvilket tilbud eller hvilken ydelse, der er tale om antallet af pladser antallet af ledige pladser antallet af borgere på venteliste samt den gennemsnitlige ventetid for de som står på venteliste 4.4 Tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Aalborgskolen og Døvblindecentret Der gælder særlige tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning til undervisnings- og vejledningstilbud på Aalborgskolen og Døvblindecentret efter Folkeskolelovens 20 stk. 3 og Lov om Specialundervisning for Voksne 1 stk.2. Specialundervisning for børn Visitationsgangen til skoletilbuddet fra august på Aalborgskolen og Døvblindecentret efter Folkeskolelovens 20, 3 er i hovedtræk som følger: Senest 1. februar Kommunen indsender matchningsskema til Regionen 15. marts Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regionen 31

185 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Der skal desuden ske meddelelse om udskrivning eller fortsættelse i tilbuddet inden d. 1. februar. Specialundervisning for voksne Visitationsgangen til undervisningstilbud for voksenundervisning på Aalborgskolen og undervisning af unge og voksne på Døvblindecentret efter Lov om Specialundervisning for Voksne 1,2 er i hovedtræk som følger: Aalborgskolen: Optagelse august / januar Senest 1. marts / 1. oktober Ansøgningsskema indgives til kommunen 1. april / 1. november Kommunen indsender matchningsskema til Regionen 15. maj / 15. december Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regionen Døvblindecentret: Optagelse august Senest 1. februar Kommunen indsender matchningsskema til Regionen 15. marts Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regionen Betalingsaftalen for både børn og voksne har et opsigelsesvarsel på løbende måned + 3 måneder. Den købende kommune er forpligtet til at afregne for den købte plads, uanset om pladsen i løbet af perioden bliver tom dog kan en anden elev efter aftale mellem kommune og Region placeres i den ledige plads. Få nærmere information om tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Regionens hjemmeside på internetadressen 32

186 Rammeaftale for specialundervisning Generelle aftaler om økonomi I forbindelse med rammeaftalen er der indgået aftale om Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller og Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser som en integreret del af rammeaftalerne. Begge vejledninger kan ses på Region Nordjyllands hjemmeside på under sociale tilbud og specialundervisning. De regionale omkostninger på tilbud omfattet af den regionale forsyningsforpligtelse på socialog specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som Regionen og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om. Mens Rammeaftalen indeholder de specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser, fastsætter de Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller (takstaftalen) principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Der er enighed mellem kommunerne i den nordjyske region og Region Nordjylland om, at følgende principper lægges til grund for takstaftalen: Incitament til effektiv drift Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren af ydelser skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige ydelser skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering til, at efterspørgeren kun betaler for de ydelser, der rent faktisk modtages. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Region Nordjylland Risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind. Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten skal være med til at sikre kendskab til pladsbehovet samt sikre takststabilitet. Udviklingstiltag Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling. Omfanget af udviklingstiltag fastsættes i den årlige rammeaftale. 33

187 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Samme principper for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme principper for omkostningsberegninger for alle udbydere (kommunale, regionale samt private tilbud) inden for aftalens område Bedre grundlag for takstberegningen Arbejdet med at udarbejde budgetter og takster efter strukturreformen var de første år præget af en række udfordringer. Grundlaget for takstberegningen i 2010 er i den henseende forbedret, idet ydelses- og takststrukturen er videreudviklet, ligesom driftsherrerne gennem budgettering og takstberegning for 2007 til samt regnskabsaflæggelse for 2007 og 2008 har fået et større erfaringsgrundlag. Det forventes dog, at der fortsat vil forekomme differentiering af ydelses- og takststrukturen, hvilket medfører en større sammenhæng mellem det der betales, og det der ydes. Køb og salg af tillægsydelser skal ses i denne sammenhæng. Tillægsydelser dækker således de behov, der ligger udover hovedydelsen for den enkelte bruger. Der er ikke tale om en udgiftsglidning i den enkelte sag, således er betalingen for tillægsydelsen en konsekvens af, at der ikke budgetteres med tillægsydelser. 5.2 Særlige aftaler vedrørende kommunikationsområdet Kommunikationsområdet i Nordjyllands Amt var indtil strukturreformens ikrafttræden 100% amtsligt finansieret og var organiseret på en sådan måde, at der var fri henvendelsesret på alle kommunikationsinstitutternes ydelser. Det hænger sammen med, at visitationskompetencen i amtets tid var udlagt til institutterne, idet højt specialiseret faglig viden i mange tilfælde er påkrævet for at kunne visitere korrekt. Der har været praksis for, at brugerne blev videresendt fra en bred vifte af myndigheder / fagpersoner f.eks. sygehus, praktiserende læge, speciallæger, kommuner m.fl. Praksis med den frie henvendelsesret er siden videreført efter strukturreformen i 2007 og efterfølgende i de aftaler, der er indgået på kommunikationsområdet i Region Nordjylland. Siden 2008 har der været aftalt en finansieringsmodel, der kombinerer flere betalingsmodeller: Trækningsret anvendes i forbindelse med anonym henvendelse, åben rådgivning / vejledning, hjælpemiddeludstillinger o.lign. Takstfinansiering anvendes ved en række veldefinerede ydelsespakker. En kombinationsmodel med 50% takst og 50% abonnementsordning anvendes ved særligt sårbare højt specialiserede ydelser. Den frie henvendelsesret omfatter ydelser efter alle 3 betalingsmodeller. I forbindelse med ydelser med takstfinansiering eller kombinationsmodellen omfatter den frie henvendelsesret indledende udredning, rådgivning og evt. kortvarig aktivitet på i alt op til 6 timer. 34

188 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Den frie henvendelsesret gælder kun for kommunens borgere, hvis kommunen har tilmeldt sig den pågældende ydelsespakke. Tilsvarende kan kommunerne heller ikke bestille ydelser med trækningsret og abonnement, hvis kommunen ikke har tilmeldt sig ydelsen. Ved trækningsret og abonnementsordning opkræves de tilmeldte kommuner kvartalsvist en andel af de samlede udgifter til de pågældende ydelser, svarende til deres befolkningsandel. Ydelser med takst afregnes månedsvist. Den konkrete sammensætning af ydelsespakker og betalingsmodeller fremgår af bilag 2. Finansieringsmodellen er nærmere beskrevet i bilag 3. Taksterne for de enkelte ydelsespakker fremgår af bilag Visitations- og bevillingsprocedurer for kommunikationsydelser Der er udarbejdet fælles procedurer for visitation og bevilling for alle 3 institutter, gældende fra Procedurerne beskriver, hvordan sagsgangene skal være i samspillet mellem borger, kommune og kommunikationsinstitut. I forbindelse med ydelser med trækningsret er kun borger og institut involveret. Når det gælder ydelser med fuld eller delvis takstfinansiering (dvs. betalingsmodellerne takst og kombinationsmodellen takst/abonnement) involveres kommunen også, hvis der er tale om forløb på over 6 timer eller hvis kommunen selv henviser. For ydelser med takst eller takst/abonnement opereres der med 2 hovedtyper af sagsgange: Sagsgang med fri henvendelsesret Sagsgang når kommunen henviser Sagsgang med fri henvendelsesret Sagsgangen med fri henvendelsesret er den mest almindelige sagsgang for kommunikationsydelserne. Der kan være 6 trin i denne type sagsgang: 1. Borgerens henvendelse 2. Rådgivning, udredning og kortvarig aktivitet (under 6 timer) 3. Ansøgning om visitation og anmodning om bevilling fra kommunen 4. Meddelelse af afgørelse om visitation og bevilling til borger og institut 5. Iværksættelse af ydelse 6. Evt. ny visitation og bevilling 35

189 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Sagsgang når kommunen henviser I nogle tilfælde kan et sagsforløb starte ved, at kommunen ønsker at visitere til et forløb, hvor udredningen allerede er foretaget. Det kan f.eks. være tilfældet på PPRområdet, hvor der rettes henvendelse til det pågældende institut via et henvisningsskema, der kan findes på det enkelte instituts hjemmeside. Efter en indledende kontakt med det pågældende institut starter sagsgangen i givet fald ved trin 4. Generelt vedr. begge sagsgange Alle sagsgange foregår så vidt muligt elektronisk. Kontakt mellem kommune og institut foregår via en kommunal kontaktperson, kommunen har udpeget. Særligt vedr. børneområdet inden for Syn og Teknologi For småbørn og skoleelever kan der indgås en 1-årig visitationsaftale, idet der kan være mange enkelt-henvendelser i løbet af et år, der typisk kan løses umiddelbart ved en kort samtale eller ved en kortvarig indsats. I forbindelse med de 1-årige visitationsaftaler modtager kommunerne kvartalsvise opgørelser over forbruget, som tilfældet ved de øvrige takstfinansierede ydelser på institutterne. Flere oplysninger om sagsgangene kan findes på under menuen Anvendelse af regionens tilbud på eller kan fås ved henvendelse til det enkelte institut. 36

190 Rammeaftale for specialundervisning Tilbudsviften i Nordjylland I det følgende gives der indledningsvist en overordnet beskrivelse af de undervisningstilbud, der er til rådighed for borgere og kommunerne i Region Nordjylland som følge af rammeaftalen. De beskrevne tilbud er de specialundervisningstilbud, der drives af Region Nordjylland og som er omfattet af regionens forsyningsforpligtelse. Efterfølgende vil der være en beskrivelse af de enkelte målgrupper, samt de typer af tilbud, der i regi af rammeaftalen, stilles til rådighed for målgruppen. Afslutningsvis er der en oversigt over de rådgivnings- og undervisningstilbud der drives uafhængigt af driften af pladser. Oversigten efterfølges af en kort beskrivelse af de enkelte målgrupper. Den konkrete beskrivelse af de enkelte tilbud og deres målgrupper samt pladsantallet og rådgivnings- og undervisningsydelserne fremgår af bilag til rammeaftalen. 6.1 Samlet oversigt over pladser fordelt på målgrupperne Generelt har kommunerne i de kommunale redegørelser indmeldt forventninger om et uændret forbrug i 2010 i forhold til det eksisterende niveau. Der meldes dog ind om et mindreforbrug af pladsantallet indenfor småbørnsområdet på Aalborgskolen. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med en naturlig afgang af elever fra børneområdet til voksenområdet. Ændringerne har således givet grundlag for en justering af pladsantallet på Aalborgskolen. Generelt er det på børneområdet foretaget en nedskrivning af pladsantallet som en konsekvens af en mindre efterspørgsel efter pladser for elever med høretab og yderligere funktionsnedsættelser. I forhold til Døvblindecentret melder kommunerne generelt ind om et uændret forbrug af pladser til både børn og unge/ voksne. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud mellem regionerne har ligeledes generelt resulteret i forventninger om uændret forbrug. Kommunerne har i de kommunale redegørelser ikke indmeldt oplysninger om særlige udviklingstendenser. Ud fra de kommunale redegørelser alene er der derfor ikke grundlag for at igangsætte konkrete udviklingstiltag med henblik på ændringer af tilbud, da der allerede er taget højde for de indmeldinger der er kommet inden udarbejdelsen af dette års rammeaftale. Nedenfor fremgår Region Nordjyllands landsdels- og landsdækkende undervisningstilbud til børn, unge, og voksne med høretab eller medfødt døvblindhed. 37

191 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Målgruppe Landsdels- og landsdækkende undervisningstilbud til børn og unge med høretab Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge med høretab og yderligere funktionsnedsættelser Landsdels- og landsdækkende undervisningstilbud til voksne med høretab Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til døvblinde børn (0-18 år) Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til døvblinde unge (18-23 år) Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til døvblinde voksne (18-) Tilbud Aalborgskolen Aalborgskolen Aalborgskolen Døvblindecentret Døvblindecentret Døvblindecentret 6.2 Tilbudenes målgrupper Børn, unge og voksne med høretab Målgruppe: Børn, unge og voksne med høretab samt eventuelt yderligere funktionsnedsættelser. Tilbuddets indhold og organisering: Aalborgskolen er et landsdelsdækkende helhedstilbud til personer med høretab. Aalborgskolens tilbud er organiseret i forskellige afdelinger: Småbørn, skole, unge og fritid, voksne tegnsprogsbrugere og unge samt anden tværfaglig bistand. Aalborgskolen driver ligeledes sociale tilbud til børn og unge med høretab. Herudover driver Aalborgskolen det landsdækkende Døveskolernes materialecenter, der udvikler, producerer og udgiver undervisnings-, informations og vejledningsmaterialer til døve, hørehæmmede, CI-opererede (Cochelear Implant) og døvblinde samt professionelle på områderne Vedr. undervisningstilbud til døve voksne henvises til enten Høreinstituttet (ikketegnssprogsbrugere) eller Aalborgskolen (tegnsprogsbrugere). Døvblinde børn, unge og voksne Målgruppe: Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed. Tilbuddets indhold og organisering: Døvblindecentret er et landsdækkende helhedstilbud til børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed. Døvblindecentrets ydelser på specialundervisningsområdet er opdelt på skoleafdelingen og konsulentafdelingen. Der er endvidere tæt sammenhæng til de sociale tilbud under Døvblindecentret med både dagog døgntilbud til børn, unge og voksne døvblinde. 38

192 Rammeaftale for specialundervisning Samlet oversigt over rådgivnings- og undervisningstilbud Nedenfor fremgår Region Nordjyllands tilbud til personer med tale- høre- og synsvanskeligheder, der er omfattet af rammeaftalen. Endvidere indeholder oversigten øvrige rådgivnings- og undervisningsydelser, som ydes uafhængigt af driften af pladser på Regionens specialundervisningstilbud. Målgrupper/ydelsestyper Rådgivning til børn og unge med talevanskeligheder Undervisning til børn og unge med talevanskeligheder Rådgivning til voksne med talevanskeligheder Undervisning til voksne med talevanskeligheder Rådgivning til børn og unge med synsvanskeligheder og/eller kommunikationshandicap Undervisning til børn og unge med synsvanskeligheder og/eller kommunikationshandicap Rådgivning til voksne med synsvanskeligheder og/eller kommunikationshandicap Undervisning til voksne med synsvanskeligheder og/eller kommunikationshandicap Rådgivning til voksne med hørevanskeligheder Undervisning til voksne med hørevanskeligheder Vejledning, rådgivning og konsulentbistand til børn med høretab Vejledning, rådgivning og konsulentbistand til voksne med høretab Vejledning, rådgivning og konsulentbistand til døvblinde børn (0-18 år) Vejledning, rådgivning og konsulentbistand til døvblinde unge (18-23 år) Vejledning, rådgivning og konsulentbistand til døvblinde voksne (18- år) Tilbud Taleinstituttet Taleinstituttet Taleinstituttet Taleinstituttet Institut for Syn og Teknologi Institut for Syn og Teknologi Institut for Syn og Teknologi Institut for Syn og Teknologi Høreinstituttet Høreinstituttet Aalborgskolen Aalborgskolen Døvblindecentret Døvblindecentret Døvblindecentret 6.4 Tilbudenes målgrupper Børn, unge og voksne med talevanskeligheder Målgruppe: Børn, unge og voksne med sprog -, tale -, læse - og stemmevanskeligheder, samt børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. 39

193 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Tilbuddets indhold og organisering: Taleinstituttet er et tilbud, der tilbyder undersøgelse, rådgivning, vejledning samt undervisning. Taleinstituttet er opdelt i følgende kompetenceområder: afasi, børn, hjerneskadecentret, læse, stamme og stemme. Børn, unge og voksne med synsvanskeligheder Målgruppe: Børn, unge og voksne med en varigt nedsat synsfunktion, det vil sige blinde og svagsynede børn, unge og voksne med medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser, det vil sige brugere, som har behov for specialfremstillede optiske synshjælpemidler. Tilbuddets indhold og organisering: Institut for Syn og Teknologi tilbyder vejledning og rådgivning, undervisningstilbud, afprøvning af optiske synshjælpemidler og øvrige hjælpemidler til synshandicappede. Udlån af optiske synshjælpemidler m.m. til afprøvning. Opfølgende undervisning i brug af hjælpemidler og øvrig specialundervisning. Børn, unge og voksne med kommunikationshandicap Målgruppe: Personer med væsentligt nedsat tale-, syns-, læse-, eller skrivefunktion. Det vil sige mennesker, der på grund af medfødte eller erhvervede lidelser, sygdom eller ulykker i væsentlig grad er blevet afskåret fra eller begrænset i deres muligheder for at kommunikere. Tilbuddets indhold og organisering: Institut for Syn og Teknologi tilbyder vejledning og rådgivning, udredning i forhold til alternative kommunikationsformer, afprøvning af særlige IT-hjælpemidler til kommunikation og øvrige IT-hjælpemidler til personer med kommunikationshandicaps. Udlån af særlige IT-hjælpemidler m.m. til afprøvning. Opfølgende undervisning i brug af hjælpemidler og øvrig specialundervisning. Voksne med hørevanskeligheder Målgruppe: Voksne med hørenedsættelse. Tilbuddets indhold og organisering: Høreinstituttet tilbyder rådgivning og vejledning om høreproblemer, undervisning og afprøvning af høretekniske hjælpemidler. Tilbuddene til børn, unge og voksne med høretab samt til børn, unge og voksne døvblinde er beskrevet tidligere. 40

194 Rammeaftale for specialundervisning Udviklingsbehov og tendenser Udvikling af nye tilbud og løbende opdatering og ændring af de eksisterende tilbud er fortsat reguleret via rammeaftalen. Socialministeriets vejledning om rammeaftaler pointerer, at for kommunalbestyrelser og Regionsrådet kan opfylde deres forsyningsforpligtelser, skal der løbende opsamles erfaringer og viden om udviklingstendenser på området, herunder en vurdering af det foregående års rammeaftale. Efter bekendtgørelsens 8, nr. 1, skal rammeaftalen indeholde en vurdering af foregående års rammeaftale og udmøntningen heraf, langsigtede udviklingstendenser og en vurdering af samarbejdet mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. På baggrund af rammeaftalerne 2008 og 2009 samt Udviklingsrådets rapport 2009 er der redegjort for samarbejdet m.v. Efterfølgende vil fokus i dette kapitel være rettet mod det fremtidige samarbejde og de udviklingstendenser, som kommunerne har beskrevet i de kommunale redegørelser. Beskrivelsen af udviklingstendenser i de kommunale redegørelser omhandler mulige ændringer i behov for pladser til de enkelte målgrupper eller i det faglige indhold, men de er meget forskelligartede i omfang og detaljeringsniveau. Hvert år indgås der aftale mellem kommunerne i regionen Nordjylland og Region Nordjylland om bestemte fokusområder for det kommende år. For hvert fokusområde er udpeget en tovholder i form af en kommune eller Region Nordjylland. Det er tovholderens opgave at sikre, at fokusområdet bliver iværksat og fulgt op i rammeaftalens periode. Fokusområderne kan eventuelt behandles i de faglige netværk, der nedsættes omkring de enkelte målgrupper, og som er beskrevet nærmere i et senere kapitel. Dette aftales i så fald mellem tovholder for det enkelte fokusområde og koordinator for det enkelte faglige netværk. Der var i 2009 udpeget et fokusområde indenfor specialundervisningsområdet. Dette fokusområde videreføres i Samarbejde og proces Samarbejdsprocessen kommunerne imellem og mellem kommunerne og Region Nordjylland forud for rammeaftalerne for 2009 er tematiseret i den regionale og de kommunale redegørelser til Udviklingsrådet i regi af Statsforvaltningen Nordjylland. Disse redegørelser danner grundlag for dette afsnits opsamling af erfaringerne med samarbejdet og processen omkring udarbejdelsen af rammeaftalerne, men kan ses i sin helhed på Det generelle samarbejde mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland har fungeret godt. Som det ses af nedenstående figur, vurderes samarbejdet omkring 41

195 Rammeaftale for specialundervisning 2010 indgåelse af rammeaftalerne for 2009 således positivt af et flertal blandt kommunerne. Flere kommuner anfører at rammeaftalesamarbejdet løbende lettes, i takt med at organiseringen af samarbejdet bliver bedre og man får mere erfaring med de enkelte procedurer. Hjørring kommune skriver eksempelvis i sin redegørelse, at samarbejdet omkring indgåelse af rammeaftalen, er blevet bedre på grund af de to års erfaring med rammeaftalerne. Hvordan fungerede samarbejdet i forbindelse med indgåelsen af rammeaftale for Antal kommuner Rigtig godt Godt Ubesvaret Samarbejdet om rammeaftalerne Kilde: De kommunale redegørelser til Udviklingsrådet Flere kommuner uddyber, at der har været et velfungerende og konstruktivt samarbejde kommunerne imellem og mellem kommuner og Region Nordjylland. Fundamentet for dette samarbejde er god dialog og et godt oplysningsgrundlag. Region Nordjylland betegner fra sin side, i den regionale redegørelse, overordnet samarbejdet med kommunerne som værende godt og tæt. Rebild Kommune sætter dog spørgsmålstegn ved, om den nye organisering af rammeaftalesamarbejdet konkret indebærende nedsættelsen af koordineringsgrupperne er tilstrækkelig udbytterig, i forhold til at sikre udvikling. Kommunen mener man bør opveje gevinsterne ved den nye struktur, mod det større ressourceforbrug og de flere møder, som denne struktur medfører. I forhold til den overordnede rammeaftalekonstruktion vurderer Region Nordjylland, at de regler og vilkår som kommunerne har i forhold til blandt andet løbende overtagelsesmuligheder samt de usmidige vilkår for omlægning, udbygninger og kapacitetstilpasninger af regionalt drevne tilbud, er en hindring i forhold til regionens mulighed for en rationel tilrettelæggelse af egne tilbud. Endvidere vurderer regionen at den korte tidshorisont, som følger af rammeaftalernes et-årige løbetid, er problematisk, idet den afføder en kort kapacitets- og planlægningshorisont. Denne problemstilling genfindes i KREVI s midtvejsevaluering, hvori flere kommuner ligeledes giver udtryk for et ønske om, at rammeaftalerne fremover indgås med en to-årig frekvens. 42

196 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Region Nordjylland påpeger endvidere i sin redegørelse, at rammeaftalekonstruktionens regler og vilkår ikke tager højde for den uro og usikkerhed som skabes hos primært de ansatte på de regionale institutioner, men også tilbuddenes brugere og de pårørende. Manglende mulighed for en langsigtet planlægning og udvikling kan således være en udfordring i forhold til den faglige udvikling af tilbuddene, ligesom personaleflugt og rekrutteringsvanskeligheder kan være et problem. Region Nordjylland anser det som værende problematisk, at rammeaftalen ikke bibringer det totale overblik over tilbuddene til de forskellige brugergrupper. De kommunale tilbud, der er eller bliver etableret udenfor rammeaftaleregi, er således ikke synlige. Dette medfører en latent risiko for, at der på nogle områder opstår en overkapacitet af pladser, mens der på andre områder ikke etableres det fornødne antal pladser. Idet rammeaftalekonstruktionen ikke altid synes at kunne opfange behovet for etablering af nye tilbud, kan denne konstruktion ikke stå alene som planlægningsog styringsredskab. Sidstnævnte problematik gør sig i særlig grad gældende, i forhold til tilbud som omfatter små grupper med særlige behov og indenfor områder, hvor den enkelte kommune kun har meget få brugere med behov for tilbuddene. Dette kunne eksempelvis være særlige behandlingsinstitutioner til helt unge stofmisbrugere eller særlige botilbud til udsatte grupper. Region Nordjylland finder overordnet ikke, at rammeaftalekonstruktionen i tilstrækkelig grad tager højde for den nuværende situation, hvor der eksisterer to sæt aftaler på rammeaftaleområderne, henholdsvis de kommunale samarbejdsaftaler omfattende tilbud udenfor rammeaftalen og rammeaftalerne, som omfatter tilbuddene indenfor rammeaftalen. Samlet afføder dette en risiko for, at rammeaftalesystemet udhules, netop fordi helheden og det samlede overblik over områderne mindskes betydeligt. Blandt andet på baggrund af ovenstående har Den Administrative Styregruppe som et led i udviklingen af rammeaftalekonceptet i Nordjylland besluttet at afholde et døgnseminar i efteråret 2009, hvor blandet andet begrebet specialiserede tilbud skal drøftes på tværs med henblik på at finde en definering og fælles forståelse af, hvad specialiserede tilbud er. Det er desuden hensigten, at døgnseminaret også skal omfatte drøftelser og efterfølgende handlinger i forhold til at rammeaftalekonceptet i højere grad afbureaukratiseres. 7.2 Fokusområder 2009 I 2009 har der været udpeget et fokusområde for specialundervisningsområdet: Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år. Status: Region Nordjylland har for tiden to tilbud, der er i gang med processen vedrørende planlægning og implementering af Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). 43

197 Rammeaftale for specialundervisning 2010 På baggrund af drøftelser med Aalborg Kommune er der indgået aftale om, at Aalborgskolen tilbyder en sådan særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse med planlagt påbegyndelse til august Der starter elever fra henholdsvis Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, Thisted Kommune og Jammerbugt Kommune. Herudover er Specialsektoren og Døvblindecentret i Region Nordjylland i gang med at udrede mulighederne samt potentialerne i at oprette en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for døvblinde unge. Dette vil i givet fald ske i tæt samarbejde med Aalborg Kommune. 7.3 Fokusområder 2010 Kontaktudvalget har blandt andet på baggrund af de kommunale redegørelser og anbefalinger fra den administrative styregruppe besluttet at videreføre fokusområdet for 2009 i 2010, dog med den udvidelse, at flere kommuner skal inddrages i dialogen omkring området. Fokusområdet for 2010 er således: Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år. 44

198 Rammeaftale for specialundervisning Kvalitetsudvikling, dokumentation og netværk For at sikre en god kvalitet og høj faglighed i tilbuddene på specialundervisningsområdet er det vigtigt at arbejde med kvalitetsudvikling af tilbuddene. Denne opgave bliver bl.a. løftet ved deltagelse i kvalitetsudviklingsprojekter og via de faglige netværk i region Nordjylland. 8.1 God Praksis Projekt God Praksis er et nationalt kvalitetsudviklingsprojekt for institutioner, der underviser voksne på tale-, høre- og synsområdet. Projektet blev i 2005 igangsat på initiativ af ATHS (Amternes Tale-Høre Samråd), senere DTHS (Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner). I Region Nordjylland deltager Høreinstituttet, Taleinstituttet og Institut for Syn og Teknologi. Formålet med projektet har været at udarbejde vejledninger og kvalitetsstandarder på det audiologopædiske (voksen)område, samt at forbedre området til en forskningsmæssig forankring. Målet har således været at evidensbasere ydelserne på området på baggrund af den bedst mulige tilgængelige viden. Samtidig har målet med projektet også været at synliggøre kvaliteten og indholdet i institutternes ydelser over for kommunerne, der efter strukturreformen har myndighedsansvaret og det fulde finansieringsansvar. Projektet har i første omgang haft fokus på udredningsdelen. I God praksis har 6 områder indledningsvist været inddraget: hørenedsættelse, cochlear implant, dysartri, afasi, dysfoni, tinnitus og hyperakusis. Der er ligeledes plan om at gennemføre projekter blandt andet inden for synsområdet. I projektet er der opstillet nationale faglige standarder i form af vejledninger, baseret på ICF (international klassifikation af funktionsevne). Som basis for vejledningerne er der gennemført litteratursøgninger, for at finde frem til den bedste viden om, hvad der virker på området. Ud fra de nationale vejledninger er der udarbejdet lokale vejledninger, der mere konkret angiver, hvordan udredningen skal gennemføres. Projekt God Praksis er et eksempel på, hvordan standarder og evidensbaseret viden bliver brugt til at forbedre praksis i det daglige arbejde, således at der opnås bedre kvalitet og høj faglighed i ydelserne. De to vigtigste samarbejdsfora om kvalitetsudvikling for de nordjyske kommuner og Region Nordjylland er JYFE og de faglige netværk. 8.2 JYFE Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde De nordjyske kommuner og Region Nordjylland er medlem af JYFE - Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde. JYFE er en forening, der omfatter samtlige kommuner i den midt- og nordjyske region samt Region Midtjylland og Region Nordjylland. 45

199 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Det overordnede formål med JYFE er at virke som katalysator for et socialt forsknings-, evaluerings- og metodeudviklende miljø i det geografiske område, der dækker region Midtjylland og region Nordjylland. Medlemskabet af JYFE giver adgang til en stor mængde viden, forskningsresultater og dokumentationsredskaber samt mulighed for at deltage i forsknings- og metodeudviklingsprojekter. JYFE sikrer således, at de faglige ressourcer og videnskompetencer styrkes og fastholdes i de sociale tilbud. Dette kan foregå via konferencer, seminarer og debatskabende udviklingsfora, hvor forskningsressourcer samt kommunale og regionale ressourcer mødes for at finde nye kvalitetsskabende veje for socialt arbejde. Velfærdsministeriet har afsat 8 mio. kr. til JYFE i perioden Pengene bruges til at iværksætte nye forskningsprojekter, metodeudviklingsprojekter, formidling af forskningsresultater, dokumentation og evalueringsredskaber. Kommunerne bidrager med 10 øre pr. indbygger, mens Regionerne er sekretariat for JYFE. Bestyrelsen i JYFE består af 7 medlemmer, heraf 5 kommunale og 2 regionale. De 5 kommunale medlemmer fordeler sig med 4 medlemmer fra kommunerne i region Midtjylland og 1 medlemmer fra kommunerne i region Nordjylland. Bestyrelsens medlemmer vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Det er bestyrelsens opgave at varetage den overordnede ledelse af foreningen. Herunder disponerer bestyrelsen over foreningens økonomi, eksempelvis midler fra Velfærdsministeriet, puljemidler og kontingent. JYFE har i 2009 truffet beslutning om at igangsætte en række aktiviteter fremadrettet. Research Light JYFE udbyder i efteråret kursusforløb, der omhandler Research light. Princippet i Research Light er den rapportfri undersøgelse med et snævert og konkret fokus, der kan gennemføres hurtigt dvs. på ca arbejdsdage. Den stiller ikke krav til anvendelse af avanceret udstyr eller sindrige målemetoder. Data fremlægges i bearbejdet form, og det er arbejdspladsen, der deltager i konklusionsarbejdet. Den skal skaffe lokal dokumentation, som er troværdig men ikke mere omfattende, end at resultaterne kan anvendes til dialog. De anbefalinger, der kommer ud af dialogen, skal hurtigt omsættes i praksis. Formålet med projektet er at støtte udviklingen af et vidensbaseret arbejde i kommuner og regioner ved at gøre de involverede arbejdspladser i stand til og motiverede for at arbejde med små mini-undersøgelser til styrkelse af egen praksisudvikling. Vidensskabende netværk JYFE har i det seneste år drevet en række vidensskabende netværk. De vidensskabende netværk er en netværksorienteret arbejdsform, hvor deltagere opbygger et fælles fagligt udviklingsmiljø og deltager i uddannelsesaktiviteter, systematisk erfaringsudveksling og netværksopbygning. Deltagerne i netværkene kan være ledere, konsulenter og andre medarbejdere med interesse for kvalitetsudvikling, forskning, evaluering og dokumentation på socialområdet. 46

200 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Der udbydes i en ny runde af vidensskabende netværk med nye temaer fra efteråret 2009/2010. Der udbydes fire videnskabende netværk i JYFE-regi med et fælles tema: Udvikling af metoder til brugerstyrede og dynamiske handleplaner. Netværkene udbydes til fire områder indenfor det sociale felt: 1. Misbrug 2. Voksen-handicap 3. Socialpsykiatri. 4. Området for anbragte børn og unge. Videnskabende Netværk II er bygget op omkring fire parallelle undervisningsvejlednings- og vidensdelingsforløb samt en række samlende fællesaktiviteter i form af et opstartsseminar, en temadag om evaluering og et afsluttende seminar. Fokus vil være på medarbejdernes indsats, dvs. at sikre udarbejdelse og anvendelse af handleplanen, så handleplanen bliver til gavn for brugeren. Deltagerne arbejder med egne kvalitetsudviklings- og dokumentationsprojekter indenfor rammen af det fælles tema. Brugerundersøgelser på det sociale område JYFE har bevilget økonomisk støtte til at igangsættelse af et modelprojekt for brugerundersøgelser på det sociale område i kommunerne. Center for Socialfaglig Udvikling, Århus Kommune og Center for Kvalitetsudvikling har bidraget til projektformuleringen og de midt og nordjyske kommuner inviteres til at deltage i projektet, der skal gennemføres i andet halvår af Indflydelse på eget liv et skridt videre JYFE har siden 2009 udbudt gennembrudsprojektet "Indflydelse på eget liv om brugerinddragelse og selvbestemmelse for mennesker med handicap. Dette er baseret på et landsdækkende projekt, hvor de deltagende botilbud indgår i et fælles netværksorienteret udviklingsprojekt efter den såkaldte gennembrudsmetode. Resultaterne fra projektet har vist, at det kan lade sig gøre at skabe hurtige og markante forbedringer til gavn for både brugere, pårørende og personalet også over kort tid. Projektet har til formål at øge brugernes mulighed for og faktiske inddragelse, indflydelse og selvbestemmelse i eget liv. Dertil kommer at udvikle det faglige og organisatoriske arbejde som følge af et fokus på inddragelse, indflydelse og selvbestemmelse. Og endelig spredning og forankring af projekterfaringerne til andre faglige miljøer i egen kommune, andre kommuner, regioner m.v. Gennem et øget fokus på området opnår deltagerne i projektet redskaber til at kunne arbejde mere struktureret med forskellige former for brugerinddragelse, brugerindflydelse og selvbestemmelse. Disse redskaber er baseret på konkrete erfaringer fra Danmark og udlandet, hvor der er dokumenteret en god praksis. Der skabes et netværk på tværs af kommuner og regioner, som har til hensigt at give støtte til udvikling af praksis. Deltagerne i JYFE projektet Indflydelse på eget liv et skridt videre, har været samlet til 3. Læringsseminar i sommeren 2009 på Sødisbakke i Region Nordjylland. Anledningen var et fokus på handicapområdet og brugerinddragelsens historiske udvikling. Der er fortsat 16 deltagere med i projektet og der er fortsat et stort engagement i deltagerkredsen. 47

201 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Kvalitetsaudit JYFE har fra 2008 udbudt kursus- og træningsforløb i auditmetoden. Audit er en metode, der giver mulighed for at evaluere og udvikle den faglige praksis. Auditmetoden kan anvendes i forhold til forskellige dele arbejdet på socialområdet, f.eks. sagsbehandling, behandlingsarbejde, tilsyn, visitation osv. I audits nedsættes et panel af udvalgte fagfolk, der skal vurdere og diskutere deres faglige praksis med udgangspunkt i et skriftligt materiale fra ét eller flere udvalgte forløb. Et på forhånd udarbejdet vurderingsskema anvendes som styrepind i processen med hovedtemaer og vurderingskriterier. Vurderingsskemaet kan være udarbejdet ud fra fagpersoners viden og erfaringer, forskning, lovgivningsmæssige krav, standarder osv., som siger noget om den gode praksis. Audit kan anvendes til forskellige typer af kvalitetsarbejde fra strategisk kvalitetsudvikling til kritisk gennemgang af et forløb, der af forskellige årsager gik skævt. Den første kursusrække i auditmetoden er afsluttet og over 100 personer (heraf ca. 2/3 fra kommuner og 1/3 fra regionerne) har gennemført kurset. Der blev gennemført 6 hold. Kurset bestod af fire dages undervisning herunder introducerende undervisning i auditmetoden og dens anvendelsesmuligheder, undervisning med fokus på implementering og fastholdelse af resultater fra auditforløb. Kursusdeltagerne har endvidere sideløbende gennemført øvelsesaudit på egne arbejdspladser. Forløbet blev afsluttet med en evaluering der viste, at der var stor tilfredshed med kurset. Kursusdeltagerne har især haft stort fagligt udbytte af at afprøve metoden i praksis. Der planlægges yderligere kursusforløb i 2009/2010 Erfaringsseminarer Der afholdes to parallelle erfaringsseminarforløb i JYFE-regi i Seminarerne planlægges som tre halvdagsmøder til faglig inspiration og vidensdeling for ledere og medarbejdere indenfor områderne: ADHD og senhjerneskade. Formålet med seminarerne er at skabe rum til faglig inspiration og vidensdeling i forhold til faglig udvikling indenfor de to områder. Halvdagsmøderne planlægges med oplæg fra eksterne oplægsholdere om faglige temaer med efterfølgende plenum- og gruppediskussioner samt vidensdeling blandt deltagerne. Specialiseret bostøtte til voksne med ADHD JYFE har bevilliget økonomisk støtte til et forprojekt vedr. udvikling af specialiseret bostøtte til voksne med ADHD. Projektet er forankret i Ålborg Kommune, og Center for Kvalitetsudvikling varetager sekretariatsfunktion, vidensindsamling og evalueringer. Samarbejdet mellem Ålborg Kommune og Center for Kvalitetsudvikling om projektet er indledt. Der afholdes blandt andet et vidensseminar for alle interesserede kommuner i Region Nordjylland og Region Midtjylland i efteråret 2009 i Aalborg. Efterfølgende afholdes der et seminar for de interesserede kommuner, hvor formålet er at drøfte og finde en fælles metode, som ønskes afprøvet. Fælles kommunalt/regionalt effektmålingsprojekt på misbrugsområdet i Region Nordjylland JYFE bidrager økonomisk til et fælles kommunalt/regionalt effektmålingsprojekt på misbrugsområdet i region Nordjylland, der oprindeligt forløb 1. september 2008 til 31. august Projektet er derudover blevet forlænget med en 5 måneders periode. 48

202 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Projektet skal frembringe evidensbaseret viden om kvaliteten i og resultaterne af misbrugsbehandlingen indenfor både stofbehandling og alkoholbehandling. Projektet vil indsamle data, der dels nøjagtigt beskriver de ydelser, som borgerne modtager, dels hvilken effekt behandlingen har. Formålet med projektet er at opnå evidensbaseret viden om effekten af misbrugsbehandlingen og iværksætte forbedringer af kvaliteten af behandlingen. Med resultaterne fra projektet vil kommunerne få et bedre grundlag for at udarbejde handleplaner samt sikre en optimal matchning mellem borgernes misbrugsproblematik og den rette misbrugsbehandling. Kommunerne og Region Nordjylland får adgang til evidensbaseret viden om de mest effektive behandlinger og om kvaliteten af arbejdet i misbrugsorganisationerne. Målet er til stadighed at optimere indsatsen og sikre, at misbrugsbehandlingen vil medføre: at borgerne reducerer deres alkoholforbrug/stofafhængighed, at borgerne forbedrer deres arbejdsmarkedstilknytning/social-psykiske funktioner og at god kvalitet vil føre til større tilfredshed blandt borgerne. LEAN i børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne Der arbejdes i projektet med at optimere samspil og samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien og kommunen med henblik på, at optimere samarbejdsrelationer og ressourceforbruget på området. Status på projektet er, at de er ved den femte og derved anden sidste workshop i projektet. Der er særlig fokus på kommunikationsveje, standarder og netværksmøder. Resultaterne af projektet ser tilfredsstillende ud. Der er lavet forløbsbeskrivelser med præcisering af arbejdsgange, indikatorudvikling til monitorering i form af evalueringsfolder, udkast til funktionsbeskrivelse for superbrugerkorps i Århus kommune, og nyhedsbrev til de implicerede kommuner og afsnit. Et oplæg til fremtidig proces og opfølgning afslutter modelprojektet som planlagt den 1. september Årlig konference Der gennemføres den årlige JYFE-konference i efteråret 2009, hvor temaer er Effektmåling i det sociale arbejde. Temaet er aktuelt i forhold til de krav som regionerne og kommunerne møder på det sociale område. Både politisk og administrativt efterspørges i høj grad viden om, hvilke indsatser der virker. Dette både for at imødekomme et krav om øget kvalitet i de enkelte tilbud, men også som følge af et begrænset ressourceforbrug, der nødvendiggør, at ressourcerne målrettes de indsatser, der virker. Flere kommuner og regioner arbejder endvidere allerede med effektmåling som en integreret del af det sociale arbejde. Med konferencens tema vil man således kunne give ny viden og perspektiver på det igangværende arbejde og give inspiration til de, der påtænker at gå i gang. Behovet for inspiration og perspektiver vil være der. Effektmåling kan være vanskeligt at arbejde med i praksis. Hvornår er der for eksempel tale om, at man måler en effekt frem for et udvalgt resultatmål, hvordan ved man, at der netop er en sammenhæng mellem indsats og effekt, hvordan kan man i praksis måle på noget så komplekst som socialt arbejde, og kan man overhovedet fastsætte mål for de forskellige indsatser? 49

203 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Ikke mindst består udfordringen i, at effektmålingen skal give mening for de fagpersoner, der leverer indsatserne samt i arbejdet med at anvende resultaterne til at forandre praksis. Yderligere information om JYFE kan findes på JYFE s hjemmeside Faglige netværk De faglige netværk i Nordjylland er fora, hvor omdrejningspunktet er faglig udvikling, erfaringsudvikling og vidensopsamling. Netværkene har repræsentation fra både kommuner, Region Nordjylland og tilbuddene indenfor de forskellige målgrupper. Overordnet har netværkene til formål at: udveksle information og ideer bidrage til at synliggøre nye behov understøtte samarbejdsrelationer sikre uddannelse, faglig udvikling og kvalitetssikring rapportere til den administrative styregruppe om ændringer og udviklingsbehov I udviklingen af tilbudsviften inden for de forskellige målgrupper er der behov for, at både efterspørgere og udbydere af tilbuddene sammen har fokus på faglighed og udviklingstendenser. Det konkrete formål samt deltagerkredsen er beskrevet for hvert netværk. Der er således udarbejdet et generelt kommissorium for alle netværkene, ligesom der er udarbejdet konkrete kommissorier for de enkelte netværk. Hvert netværk har en udpeget tovholder/koordinator. Det kan være en enkelt kommune/region Nordjylland eller flere kommuner/region Nordjylland, der i fællesskab varetaget koordinatorfunktionen. Der er oprettet følgende 11 faglige netværk dækkende både socialog specialundervisningsområdet; ansvarlig koordinator er angivet i parentes: Handicappede børn og unge døgntilbud (Aalborg kommune) Handicappede børn og unge dagtilbud (Aalborg kommune) Psykisk handicappede voksne døgn- og dagtilbud (Region Nordjylland/Vesthimmerland kommune) Autistområdet både børn og voksne døgn- og dagtilbud (Aalborg kommune) Fysisk handicappede voksne døgn- og dagtilbud (Hjørring kommune) Hjerneskadeområdet (Region Nordjylland) Sindslidende døgn- og dagtilbud (Jammerbugt og Morsø kommuner) Misbrugs-og forsorgsområdet (Aalborg kommune og Region Nordjylland) Beskyttet beskæftigelse (omfattende revalideringsinstitutternes tilbud efter SEL 103) (Hjørring kommune) 50

204 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Døve/døvblinde lands- og landsdelsdækkende tilbud (Region Nordjylland) Institutter og hjælpemidler kommunikation (Region Nordjylland) Der blev i foråret 2009 foretaget en evaluering af de faglige netværk og på baggrund af denne, er der truffet beslutning om at arbejde videre med, hvordan de faglige netværk skal virke fremover. Arbejdsgruppen skal i 2009 se nærmere på følgende områder: Sammenlægning af arbejdsgrupper og netværk forankre fokusområder i faglige netværk. Færre og veldefinerede netværk som skal arbejde med tydelige kommissorier Netværkene skal kunne aktiveres og deaktiveres Frivillighed vs. tvang i forhold til deltagelse i de faglige netværk Arbejdsgruppens forslag fremlægges for koordineringsgrupperne i løbet af efteråret 2009 og behandles af den administrative styregruppe i december Kommissorier, deltageroplysninger, referater fra netværksmøderne m.v. kan findes på Region Nordjyllands hjemmeside på under Rammeaftaler med kommunerne. 51

205 Rammeaftale for specialundervisning Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud Da de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud anvendes tværregionalt, skal regionerne sikre indbyrdes koordinering af disse. Tilbuddene udgøres af specialundervisningstilbud, sociale tilbud og sikrede afdelinger til unge. Formålet er at sørge for, at der til stadighed er det nødvendige antal pladser på landsplan, samt at regionerne gensidigt kan aflaste hinanden. Såfremt en kommunalbestyrelse har overtaget et af de omhandlede tilbud, overtages også koordineringsforpligtelsen. I de kommunale redegørelser har kommunerne konkret taget stilling til, hvorvidt de forventer et væsentligt ændret forbrug på de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Danske regioner har i samarbejde med de fem regioner udarbejdet en beskrivelse af de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Beskrivelsen kan findes på Danske Regioners hjemmeside ( 9.1 Specialundervisningsområdet Målgrupperne til tilbuddene er fysisk eller psykisk handicappede, herunder synshandicappede, hørehandicappede og personer med både syns- og hørehandicap. Indholdet i tilbuddene kan eksempelvis være dagtilbud, specialrådgivning og specialundervisning eventuelt tilrettelagt som et kostskoleophold. Den mellemregionale koordinering indebærer, at regionsrådene samordner kapaciteten og sammensætningen af tilbuddene samt størrelsen af taksterne. Region Nordjylland driver 2 landsdækkende tilbud: Døvblindecentret, som et landsdækkende undervisnings-, bo- og dagtilbud til børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed Aalborgskolen, som et landsdelsdækkende specialinstitution, der fungerer som specialskole, fritidstilbud, voksenundervisning samt børnehave og vejledningscenter for børn og voksne med høretab. Materialecentret er landsdækkende. På de lands- og landdelsdækkende institutioner (Aalborgskolen og Døvblindecentret) defineres behovet for pladser ikke alene af behovet for pladser i de nordjyske kommuner. Således forudsættes at regionerne indbyrdes koordinerer på dette område. 52

206 Rammeaftale for specialundervisning 2010 Efter denne koordinering viser det sig at behovet for pladser på Aalborgskolen er faldet indenfor: Specialundervisning for børn folkeskoleloven 20 stk. 3 Den teknologiske udvikling indenfor tilbud til hørehæmmede - i form af Cochlear Implant - betyder, at undervisningstilbudene skal tilpasses udviklingen. 53

207 10. Bilag 1 Oversigt over alle lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud fordelt på målgrupper Oplysninger om tilbud/ydelser omfattet af rammeaftalen for specialundervisningsområdet I de følgende skemaer er beskrevet de enkelte tilbud/ydelser, som er omfattet af rammeaftalen for specialundervisningsområdet Beskrivelsen er udarbejdet på ydelsesniveau, dvs. at det samme tilbud kan optræde med flere ydelser. Opgørelsen er opdelt på målgrupper, og det vil således være muligt at se det samlede antal pladser, der er til rådighed for målgruppen på de regionale undervisningstilbud i Lands- og landdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2010 Aalborgskolen Objektiv finansiering - Materialecentret FSL 20/LSV 1 Region Nordjylland Stk Objektiv finansiering - Undervisning FSL 20, stk. 3 Region Nordjylland Stk Børn Undervisning - Børn (høretab + ydr. FSL 20, stk. 3 Region Nordjylland Dag funk.ned Undervisning - Børn (høretab) FSL 20, stk. 3 Region Nordjylland Dag Døvblindecentret Objektiv finansiering - Undervisning FSL 20, stk. 3 Region Nordjylland Stk Børn Undervisning - Børn FSL 20, stk. 3 Region Nordjylland Dag Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til voksne Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2009 Aalborgskolen Undervisning - Voksne LSV 1, stk. 2 Region Nordjylland Time Døvblindecentret Undervisning - Unge LSV 1, stk. 2 Region Nordjylland Dag Undervisning - Voksne LSV 1, stk. 2 Region Nordjylland Dag

208 Lands- og landsdelsdækkende rådgivningsydelser Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftsherre Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget 2009 Aalborgskolen Objektiv finansiering - Specialrådgivning FSL 20, stk. 3 Region Nordjylland Stk Døvblindecentret Objektiv finansiering - Vejledning SEL 11 Region Nordjylland Stk

209 11. Bilag 2 Oversigt over ydelser på kommunikationsinstitutterne I de følgende skemaer er beskrevet, hvilke ydelsespakker kommunikationsinstitutterne tilbyder på specialundervisningsområdet til borgere med tale-, høre-, syns- og kommunikationsvanskeligheder. På kommunikationsområdet er der udviklet en særlig finansieringsmodel vedrørende ydelser fra Taleinstituttet, Høreinstituttet og Institut for Syn og Teknologi. Finansieringsmodellen kombinerer 3 betalingsmodeller: Trækningsret anvendes i forbindelse med anonym henvendelse, åben rådgivning / vejledning, hjælpemiddeludstillinger o.lign. Takstfinansiering anvendes ved en række veldefinerede ydelsespakker. En kombinationsmodel med 50% takst og 50% abonnementsordning anvendes ved særligt sårbare højt specialiserede ydelser. For ydelser med trækningsret og abonnementsordning gælder det, at kun kommuner, der har tilmeldt sig, kan bestille ydelserne. Ved trækningsret og abonnementsordning opkræves de tilmeldte kommuner en andel af de samlede udgifter til de pågældende ydelser, svarende til deres befolkningsandel. Der er fri henvendelsesret for borgere til ydelser efter alle 3 betalingsmodeller. I forbindelse med ydelser med takstfinansiering eller kombinationsmodellen omfatter den frie henvendelsesret indledende udredning, rådgivning og evt. kortvarig aktivitet på i alt op til 6 timer. Mange ydelser leveres efter flere lovgivninger og er omfattet af begge rammeaftaler. Den samme ydelse kan indeholde udredning, rådgivning, specialpædagogisk bistand, hjælpemidler, undervisning m.m. Sådanne ydelser kan ikke leveres efter 1 lovområde alene, men leveres som en samlet ydelse. Den konkrete sammensætning af ydelsespakker og betalingsmodeller fremgår af den følgende oversigt. For yderligere oplysninger om finansieringsmodellen henvises til bilag 3, og takster fremgår af bilag 4. Detaljerede ydelsesbeskrivelser kan findes på det enkelte instituts hjemmeside. 56

210 Høreinstituttet: 1. Generel rådgivning / information m.m. jfr. LSV 9 1 stk. 3 Finansieringsform 1.a Åben rådgivning. Telefonrådgivning, e- mails, personligt fremmøde mv. 2. Cpr. relaterede ydelser jfr. LSV 1 stk. 3 Generel vejledning og rådgivning, ansøgninger høreapparater/hjælpemidler, reparationer etc. Fri henvendelsesret. Trækningsret 2.a Udredning af høreproblemer Voksne med høreproblemer uden eller på trods af høreapparatbehandling. 2.b Løsning af høreproblemer omkring aktivitet og deltagelse i samfundsliv 2.e Nye høreapparatbrugere Høreproblemer og brug af høreapparater mm. 2.f Kommunikationsundervisning Voksne med fortsatte kommunikationsproblemer på trods af høretekniske hjælpemidler Udredning og forslag til evt. efterfølgende indsats. Nogle simple eller mindre problemer kan afhjælpes allerede under udredningen. Max. 2 timer. Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for udredning) eller kommunal afgørelse. Tværfaglig rådgivning og vejledning, specialundervisning til voksne og anden specialpædagogisk bistand. Afprøvning, evt. ansøgning og undervisning om høretekniske hjælpemidler. Iværksættes efter kommunal afgørelse. Specialundervisning for voksne. Iværksættes efter kommunal afgørelse. Rådgivning og vejledning Specialundervisning for voksne. Iværksættes efter kommunal afgørelse. Timetakst Timetakst Timetakst Enhedstakst 9 Lov om Specialundervisning for Voksne 57

211 2.g Cochlea implanterede CI-kandidater før under og efter evt. operationsforløb. 2.h Tinnitus Voksne med tinnitus, hyperacusis eller Ménières sygdom. Børn henvist af PPR. Rådgivning og vejledning om Cochlea Implant. Specialundervisning for voksne og anden specialpædagogisk bistand. Høretekniske hjælpemidler i fht. CI. Iværksættes efter kommunal afgørelse. Rådgivning og vejledning Specialundervisning for voksne og anden specialpædagogisk bistand. Hjælpemidler Iværksættes efter kommunal afgørelse. Timetakst Timetakst 58

212 Institut for Syn og Teknologi 1. Generel rådgivning/information m.m. jfr. LSV 1 stk. 3 og FSL10 20 stk. 3 1.a Åben telefonrådgivning. Åbent hus ugentligt Informationsvirksomhed Synsscreening af skoleelever Hjælpemiddeludstilling Generel vejledning og rådgivning. Fri henvendelsesret. Opsporing af synsproblematikker hos elever i specialskoler og specialklasser. Fri henvendelsesret. Udstilling samt rådgivning og vejledning om hjælpemidlerne (SEL). Fri henvendelsesret. Finansieringsform Trækningsret 2. Cpr. relaterede ydelser jfr. LSV 1 stk. 3 og FSL 20 stk. 3 Finansieringsform 2.a Småbørnsområdet (0-6 år) Blinde, svagsynede og Udredning (høringssager) Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Timetakst + Abonnement Kommunikationshandicappede Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for udredning) eller kommunal afgørelse én gang årligt. Udredning og øvrig nødvendig sagkyndig bistand. (korte afsluttede forløb maks. 6 timer) Timetakst + Abonnement Fri henvendelsesret. Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand* Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Timetakst + Abonnement 10 FSL = Folkeskoleloven 59

213 2.b Skoleelever (7-18 år) Blinde, svagsynede og Iværksættes efter kommunal afgørelse. Udredning (høringssager) Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Timetakst + Abonnement Kommunikationshandicappede Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for udredning) eller kommunal afgørelse én gang årligt. Udredning og øvrig nødvendig sagkyndig bistand. (korte afsluttede forløb maks. 6 timer) Timetakst + Abonnement Fri henvendelsesret Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand* Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Timetakst + Abonnement 2.c Unge (18-23 år) Blinde, svagsynede og kommunikationshandicappede uddannelsessøgende i gymnasiale ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser samt udviklingshæmmede i institutioner og dagbeskæftigelse Iværksættes efter kommunal afgørelse. Udredning og øvrig nødvendig sagkyndig bistand. (korte afsluttede forløb maks. 6 timer Fri henvendelsesret. Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogiskbistand* Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Iværksættes efter kommunal afgørelse. Timetakst + Abonnement Timetakst + Abonnement 60

214 2.d Voksne (18-65 år) Blinde, svagsynede og kommunikationshandicappede -integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet kommunens myndighedsansvar. Udredning og øvrig nødvendig sagkyndig bistand. (korte afsluttede forløb maks. 6 timer) Fri henvendelsesret Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand* Sagkyndig bistand i forbindelse med hjælpemidler (SEL) Iværksættes efter kommunal afgørelse. Timetakst + Abonnement Timetakst + Abonnement 2.e Voksne (18 - år) Blinde, svagsynede og kommunikationshandicappede 3 Udenfor rammeaftale Udredning og øvrig nødvendig sagkyndig bistand. (korte afsluttede forløb maks. 6 timer) Fri henvendelsesret Rådgivning og vejledning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand* Sagkyndig bistand i forbindelse med Hjælpemidler (SEL) Iværksættes efter kommunal afgørelse Timetakst Timetakst 3.c Fælleskommunal hjælpemiddelpuljeundervisning og tekniske hjælpemidler til blinde og svagsynede til målgruppen med hjemmel i folkeskolen (fsl) Bemærkninger: * Specialundervisning vedr. brug af særlige it-hjælpemidler henvises til: Dansk Blindesamfunds Oplysningsforbund (blinde og svagsynede) Øvrige brugere henvises til Taleinstituttet og Voksenspecialskolerne Udlevering af disse materialer og hjælpemidler sker i sammenhæng til rådgivningsydelserne til målgruppen medhjemmel i folkeskoleloven. Drift af hjælpemiddellager samt servicering og support (reparationer, udskiftninger, opgraderinger samt transportopgaver og logistik). Trækningsret 61

215 Taleinstituttet - Hjerneskadecentret 1. Generel rådgivning / information m.m. jfr. LSV 1 stk. 3 Finansieringsform 1. a Åben telefonrådgivning 1.b Åbent hus ugentlig træffetid Specifik vejledning til ramte, pårørende og fagpersoner vedrørende kognitive følger efter hjerneskade og mulighed for rehabilitering herefter. Drøftelse af relevans af henvisning til Hjerneskadecentret. Fri henvendelsesret. Faglig sparring omkring en konkret sag, hvor fagpersoner kan trække på Hjerneskadecentrets tværfaglige team. Drøftelse af relevans af henvisning til Hjerneskadecentret. Fri henvendelsesret. Trækningsret 62

216 2. Cpr. relaterede ydelser jfr. LSV 1 stk. 3 Finansieringsform 2.a Tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade Målgruppen er personer med følger efter let til middelsvær hjerneskade som følge af hovedtraume, apopleksi, betændelsestilstande i hjernen, tumorer, iltmangel etc. 1. Matchning Indhentning og læsning af relevante sagsakter, matchningssamtale med den ramte og pårørende, kontakt til samarbejdspartnere, udarbejdelse af skriftlig rapport indeholdende vurdering af funktionsniveau, optræningsbehov og optræningspotentiale, herunder den ramtes indsigt og motivation, samt anbefaling af relevant optræningstilbud i eget eller andet regi Rådgivning og vejledning Specialpædagogisk bistand 2. Neuropsykologisk undersøgelse forud for rehabiliteringstilbud (udredning og vurdering af ramte og intakte kognitive funktioner, vurdering af indsigt, vurdering af kompensationsmuligheder, forslag til metoder og strategier i optræningsforløbet) 3. Personlighedsundersøgelse (vurdering af personlighedsmæssige forhold, som baggrund for tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb) 4. Tværfaglig screening (fysio- og ergoterapeutisk screening, screening af læse-skrive-regnefunktion) 5. Afklarende samtaleforløb v. neuropsykolog (f.eks. udredning og behandling af angst/depression/reaktive følger i kombination med kognitive følger). Mulighed for inddragelse af ægtefælle/børn. 6. Test og screeninger i forbindelse med optagelse på hold Enhedstakst + Abonnement 63

217 (fysio- og ergoterapeutisk undersøgelse, screening af læseskrive-regnefunktion samt afasiscreening ved holdstart og holdslut) Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for matchning) eller kommunal afgørelse. 2. b Neuropsykologisk rehabilitering: Intensive forløb i gruppe. Enhedstakst Formål: At den ramte opnår et så optimalt funktionsniveau som muligt efter hjerneskade, således han/hun får mulighed for at udnytte sine resoourcer optimalt ifht. at varetage dagliglivets krav, håndtere relationer til andre mennesker, og evt. vende tilbage til erhverv eller uddannelse. 1. Intensivt tværfagligt optræningsforløb i gruppe Kognitiv træning, praktisk træning, samtaleterapi, fysioterapeutisk behandling, konditions- og styrketræning, specialrådgivning, træning af sociale færdigheder mv. 2. Gruppebaseret optræningsforløb for afasiramte: Kommunikationstræning, talepædagogisk undervisning, kognitiv træning, samtaleterapi, specialrådgivning mv. Alle forløb inddrager pårørende. Mulighed for tilkøb af tillægsydelser på timebasis Iværksættes efter kommunal afgørelse 2. c Neuropsykologisk rehabilitering: Individuelt tilrettelagt. Enhedstakst 1. Individuelle forløb der kan indeholde flg. elementer: kognitiv træning, neuropsykologisk rådgivning, fysioterapeu- 64

218 tisk og ergoterapeutisk træning, specialrådgivning 2. Arbejdsintegreret forløb. Optræning på arbejdsplads kombineres med individuel rådgivning til den ramte og supervision til arbejdsplads. 3. IKT- kurser til voksne med erhvervet hjerneskade. Mulighed for tilkøb af tillægsydelser på timebasis Iværksættes efter kommunal afgørelse. 2. d Pårørendetilbud Enhedstakst To af tilbuddene i år er arrangeret sammen med patientforeninger Iværksættes efter kommunal afgørelse 2. e Supervision til andre professionelle Timetakst Iværksættes efter kommunal afgørelse. 65

219 Taleinstituttet 1. Generel rådgivning / information m.m. jfr. LSV 1 stk. 3 og FSL 20 stk. 3 Finansieringsform 1. a Åben telefonrådgivning. Åbent hus ugentlig træffetid Generel vejledning og rådgivning. Fri henvendelsesret. Trækningsret 2. Cpr. relaterede ydelser jfr. LSV 1 stk. 3 og FSL 20 stk. 3 Finansieringsform 2. a Tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade: Målgruppe er voksne, der på grund af en erhvervet hjerneskade som følge af et hovedtraume, apopleksi, tumorer m.m. har fået tale- sprog- eller kommunikative vanskeligheder. Matchning/udredning Afasiundersøgelse, hvis ikke denne er foretaget under sygehusindlæggelsen. Indhentning og læsning af relevante sagsakter, matchningssamtale med den ramte og pårørende, kontakt til samarbejdspartnere, udarbejdelse af skriftlig rapport indeholdende vurdering af funktionsniveau, optræningsbehov og optræningspotentiale, herunder den ramtes indsigt og motivation, samt anbefaling af relevant optræningstilbud Rådgivning og vejledning Specialpædagogisk bistand Socialfaglig bistand Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for udredning) eller kommunal afgørelse. Enhedstakst + Abonnement 66

220 2. b Individuel undervisning Afasi: Undervisningen er specifikt målrettet hver enkelt person. 1. Talepædagogisk undervisning af afasiramte 2. Talepædagogisk undervisning af dysartriramte 3. ALS - undervisning 4. Virtuel undervisning: Undervisningen foregår via et internetbaseret kommunikations- og læringsfællesskab, BaseCube, hvor den afasiramte med et personligt login har mulighed for at løse individuelt tilrettelagte opgaver, kommunikere med talepædagog og andre afasiramte, læse nyheder m.m. 5. Kommunikationsbøger via Genlyd 6. Lock-in syndrom: Taleinstituttet har her en undervisnings- og rådgivningsfunktion. Der tilbydes ofte psykologsamtaler med de pårørende. 7. Kommunikationsvanskeligheder i forhold til skader i højre hemisfære. Pårørendearbejde med i tilbuddene Iværksættes efter kommunal afgørelse Enhedstakst + Abonnement 67

221 2. c Gruppeundervisning Afasi: Målsætningen for gruppeundervisningen kan være: - At bedre de specifikke vanskeligheder. - At bedre ordmobilisering. - At styrke evnen til at diskutere og argumentere. - At øge indblikket i egne sproglige vanskeligheder. - At videreudvikle den mundtlige formuleringsevne gennem samværet med andre afasiramte. - At styrke andre kommunikative kompetencer som f.eks. brug af gestus, mimik, tegning og udpegning. 1. Træningsgruppe 1: Kommuniktationstræning og talepædagogisk undervisning. Mange i denne gruppe har brug for psykolog og /eller socialrådgiver. 2. Træningsgruppe 2: Kommunikationstræning, talepædagogisk undervisning, kognitiv træning, samtaleterapi, specialrådgivning, rådgivning ifht. fysiske og motoriske problemstillinger 3. Træningsgruppe 3 4. Kommunikationsgruppe 5. Ad hoc grupper 6. Genlyd 7. ALS 8. Dysartri 9. Grupper for afasiramte med interesse for IKT 10.Gruppeundervisning for afasiramte i virtuel undervisning Pårørendearbejde med i ovennævnte tilbud Enhedstakst Iværksættes efter kommunal afgørelse 2. d Pårørendekurser (to tilbud er i år arrangeret sammen med brugerorganisationerne) Iværksættes efter kommunal afgørelse 2. e Andet: Undervisning/vejledning/psykologsamtale med børn og unge af afasiramte forældre. Enhedstakst Takst + Abonnement 68

222 Iværksættes efter kommunal afgørelse. 2. f.1 Tilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade Matchning/udredning: Indhentning og læsning af sagsakter, kontakt til samarbejdspartnere, evt. anbefaling af lægelige undersøgelser, samtale med forældre, udarbejdelse af oplæg til videre foranstaltning. 2.f.2 Målgruppen er børn og unge i alderen 2 18 år, der i opvæksten pådrager sig en hjerneskade. Hjerneskaden skal være lægeligt diagnosticeret og opstået pga. traume og sygdom. Fri henvendelsesret. a. Udredning Neuropsykologisk undersøgelse Talepædagogisk undersøgelse Læsepædagogisk undersøgelse ved behov Samlet rapport indeholdende forslag til barnets rehabiliteringsplan Tilbagelevering af undersøgelsesresultater til forældre og professionelle Vejledning til skole Vejledning til forældre Evt. samtale med barnet Enhedstakst + Abonnement Enhedstakst + Abonnement b. Opfølgning Fagpersonale herfra følger barnets udvikling løbende i form af deltagelse i netværksmøder, observation og vejledning i skole, vejledning til forældre/samtaler med barnet, ad hoc telefonisk rådgivning Iværksættes efter kommunal afgørelse 69

223 2.g.1 Tilbud til personer med stemmevanskeligheder Matchning/udredning Ved første henvendelse på Taleinstituttet matches der. Enhedstakst + Abonnement Når talepædagog og læge sammen har foretaget undersøgelse/udredning på Foniatrisk/Logopædisk klinik, Aalborg Sygehus (FonLog) vil der blive stillet en diagnose. Skal der iværksættes talepædagogisk undervisning, påbegyndes denne ofte i forbindelse med undersøgelsen. 2.g.2 Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for udredning) eller kommunal afgørelse. Yderligere udredning/talepædagogisk undervisning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand Rådgivning og vejledning Opfølgning Enhedstakst + Abonnement Iværksættes efter kommunal afgørelse 2.h.1 2.h.2 Tilbud til personer med stammen og løbsk tale Målgruppen er personer i alle aldre, hvor der ønskes hjælp i forhold til stammen. Matchning/udredning samt undervisning af småbørn og skolebørn Rådgivning og vejledning Iværksættes efter henvendelse fra brugere (fri henvendelsesret for udredning) eller kommunal afgørelse. Matchning/udredning af voksne med stammen og løbsk tale Rådgivning, vejledning og undervisning. Enhedstakst Enhedstakst + Abonnement 2.h.3 Fri henvendelsesret. Undervisning af voksne med stammen og løbsk tale Gruppeundervisning Specialundervisning og specialpædagogisk bistand Rådgivning og vejledning Opfølgning 70

224 Iværksættes efter kommunal afgørelse. 2. i Tilbud til laryngectomerede og mundhuleopererede Taleinstituttets konsulent og en talepædagog aflægger klienten det første besøg inden operationen. Talepædagoger og konsulent er klar til at iværksætte nødvendig undervisning og vejledning straks efter operationen ofte ambulant. Den talepædagogiske bistand og talepædagogiske undervisning bygger på klientens muligheder og behov for anvendelse af spiserørsstemme, vibrator, stemmeforstærker mv. Fri henvendelse efter operation, hvorefter kommunen kontaktes vedr. videre forløb over 6 timer. Enhedstakst + Abonnement 2.j.1 Tilbud til voksne med skriftsproglige vanskeligheder, evt. i kombination med andre specifikke kognitive vanskeligheder. Matchning/udredning af skriftsproglige vanskeligheder Afklaring af læseniveau Specialpædagogisk bistand Rådgivning om kompenserende strategier Rådgivning i fht. uddannelse og arbejde Enhedstakst Fri henvendelsesret 2.j.2 Individuel skriftsprogligundervisning - kort forløb Læsepædagogisk undervisning med udgangspunkt i den enkeltes specifikke problemer. Mål: at øge det funktionelle læseniveau bl.a. via introduktion til kompenserende strategier Introduktion til IKT rygsækken Enhedstakst Iværksættes efter kommunal afgørelse 71

225 2.k Individuel skriftsproglig undervisning Læsepædagogisk undervisning med udgangspunkt i den enkeltes specifikke problemer. Mål: via en individuel tilrettelagt læsepædagogiskundervisning at hæve det funktionelle læseniveau til et niveau der gør det muligt at fungere i hverdagslivet. Udvidet introduktion til IKT rygsækken Enhedstakst Iværksættes efter kommunal afgørelse 2.l Holdundervisning Fjernundervisning: Individuelt tilpassede IKT-løsninger Afklaringsforløb Enhedstakst Iværksættes efter kommunal afgørelse 2.m. 1 Tilbud til voksne med matematikvanskeligheder Matchning/udredning af matematik/dyskalkuli Afklaring af matematikniveau Specialpædagogisk bistand Rådgivning om kompenserende strategier Rådgivning i fht. uddannelse og arbejde Enhedstakst 2.m. 2 Fri henvendelsesret Yderligere udredning Udredning generelle kognitive funktioner Enhedstakst Iværksættes efter kommunal afgørelse 2.n Individuel matematik undervisning Specialpædagogisk undervisning med udgangspunkt i den enkeltes specifikke matematik vanskeligheder. Enhedstakst Iværksættes efter kommunal afgørelse 72

226 2.o Undersøgelse hos neuropsykolog For unge og voksne kan der henvises til uddybende undersøgelse hos neuropsykolog, hvis det vurderes, at de skriftsproglige vanskeligheder er del af en mere kompleks problemstilling. Derudover kan der generelt henvises til uddybende undersøgelse hos neuropsykolog i forhold til specifikke kognitive vanskeligheder. Timetakst 2.p Iværksættes efter kommunal afgørelse. For børn kan der henvises til uddybende undersøgelse hos neuropsykolog, hvis det vurderes, at de skriftsproglige vanskeligheder er del af en mere kompleks problemstilling. Derudover kan der generelt henvises til uddybende undersøgelse hos neuropsykolog i forhold til kognitive vanskeligheder. Timetakst 2.q.1 Tilbud til børn Småbørn/skolebørn Børn med dysfasi forsinkelse i talesprogudvikling. Dysleksi forsinkelse i læseudvikling Iværksættes efter kommunal afgørelse. Matchning/udredning Læsning og vurdering af tilsendte sagsakter med efterfølgende rådgivning Fri henvendelsesret Observationsgruppe dysfatiske småbørn Observationsgrupperne er i Hjørring og Aalborg Varighed 10 uger Informationsmøder, undersøgelse ved tværfagligt personale, besøg i børnehaver, konference, rapport, rådgivning. Enhedstakst Iværksættes efter kommunal afgørelse 73

227 2.q.2 TTI (TTI står for Tidlig Tværfaglig Indsats) Test/talepædagogiskundersøgelse, konference, rapport. Udredning/test af børnehavebørn og skolebørn Læseobservation Test/læsepædagogiskundersøgelse, konference, rapport Undersøgelsen sker i børnenes institutioner/skoler Iværksættes efter kommunal afgørelse 2. r Undervisningsgruppe Undervisningsgrupperne er i Hjørring og Aalborg Målgruppen er småbørn (tre til seks år, førskolebørn) med svære specifikke tale-/sprogvanskeligheder. Enhedstakst Undervisningsgrupperne Deltidsgruppe Målgruppen er førskolebørn med lettere dysfatiske (tale/sprog) vanskeligheder. Børnene har oftest deltaget i TTI-undersøgelse (tidlig tværfaglig indsats), observation- eller undervisningsforløb på Taleinstituttet inden optagelse. Iværksættes efter kommunal afgørelse 2.s Tilbud til børn med multiple funktionsnedsættelser i specialgruppebørnehaverne Enhedstakst Tilbud til børn med multiple funktionsnedsættelser Læsning og vurdering af tilsendte sagsakter med efterfølgende rådgivning undersøgelse, konference, rapport I henhold til kommunal henvendelse Undervisning i de enkelte børnehaver 2. t Iværksættes efter kommunal afgørelse Dysfonologigruppe småbørn Dysfonologigruppe skolebørn Enhedstakst 74

228 (kan henvises direkte uden udredning, hvis denne i forvejen er foretaget via PPR) 2.u Tilbud til børn med dysfonologi Tilbud til børn med Læbe/ganeområdet børn fra 3 år (Kommunal) Taleinstituttet yder opfølgning, undervisning, rådgivning samt vejledning på foranledning af og i samarbejde med PPR. Fri henvendelse, hvorefter kommunen kontaktes vedr. videre forløb læbe/gane-spalte Takst + Abonnement 2.v Tilbud til børn med oralmotoriske vanskeligheder Oral Motorisk Team Taleinstituttet yder den talepædagogiske bistand til børn med oral motoriske vanskeligheder Fri henvendelse, hvorefter kommunen kontaktes vedr. videre forløb 75

229 12. Bilag 3 Finansieringsmodel på kommunikationsområdet i Region Nordjylland 2010 Dette bilag til rammeaftalen for specialundervisningsområdet 2010 beskriver baggrund og principper for strukturering af ydelsespakker og betalingsmodeller samt model for henvisning på kommunikationsområdet i Region Nordjylland. Ydelsespakkerne gennemgås konkret i rammeaftalens bilag 2. Historisk baggrund Kommunikationsområdet i Nordjyllands Amt var indtil kommunalreformens ikrafttræden 100 % amtsligt finansieret og var organiseret på en sådan måde, at der var fri henvendelsesret på alle kommunikationsinstitutternes ydelser. Det hænger sammen med, at visitationskompetencen i amtets tid var udlagt til institutterne, idet højt specialiseret faglig viden i mange tilfælde er påkrævet for at kunne visitere korrekt. Der har været praksis for, at brugerne videresendes fra en bred vifte af myndigheder / fagpersoner f.eks. sygehus, praktiserende læge, speciallæger, kommuner m.fl. Den hidtidige amtslige praksis er videreført i 2007 efter aftale med kommunerne. Principper for valg af betalingsmodel, herunder model for henvisning. Følgende oversigt angiver forholdet mellem betalingsmodeller og model for henvisning. I det følgende gennemgås de konkrete betalingsmodeller. 76

230 Tabel 1: Oversigt over betalingsmodeller kontra model for henvendelse på kommunikationsområdet Trækningsret Takst - enhedseller timetakst Kombinationsmodel takst + abonnement Fri henvendelsesret Generelle rådgivningsydelser: Åben rådgivning, åbent hus, hjælpemiddeludstilling m.v. Indledende udredning og evt. kortvarig aktivitet, i alt maksimalt 6 timer Indledende udredning og evt. kortvarig aktivitet, i alt maksimalt 6 timer Kommunal visitation Ingen ydelser Veldefinerede ydelsespakker Særligt sårbare, højt specialiserede ydelser Bemærkninger: Der er særlige aftaler om 1-årig visitation for børneområdet inden for Syn og Teknologi, jfr. punkt 2 nedenfor. 1. Trækningsret Der anvendes trækningsret som betalingsmodel, når der er fri henvendelsesret i forbindelse med anonym henvendelse, åben rådgivning / vejledning, hjælpemiddeludstillinger o. lign, som ikke kan registreres pr. CPR-nummer, og henvendelserne kan være sporadiske og/eller af meget forskelligt omfang. Der afregnes på baggrund af antallet af borgere i kommuner, der er tilmeldt trækningsretten. Kun kommuner, der har tilmeldt sig trækningsretten kan bestille ydelserne. Trækningsretten omfatter ydelsespakkerne 1.a. og 1.b. i oversigten over ydelser på kommunikationsinstitutterne i rammeaftalens bilag 2. 77

231 2. Takstfinansiering Takstfinansiering (time- eller enhedstakst) anvendes ved veldefinerede ydelsespakker samt i forbindelse med ydelser med fri henvendelsesret mhp. indledende udredning og evt. kortvarig aktivitet i forlængelse af udredningen. Takstmodellen anvendes, når der er tale om en ydelse, hvor der kan foretages CPR-registrering. Der afregnes for de ydelser, den enkelte kommunes borgere har modtaget, ud fra en forud defineret pris pr. ydelse. En ydelse afregnes som udgangspunkt via timetakster, når den tid, der bruges i den enkelte sag, direkte kan opgøres på de enkelte brugere. Der vil typisk være tale om en-til-en-kontakt. Enhedstakster anvendes typisk ved betaling for sammensatte forløb, hvor ydelsen leveres af flere forskellige personer og faggrupper eller ved f.eks. holdundervisning. Følgende ydelser er omfattet af takstfinansiering i rammeaftalens kapitel 11 - bilag 2: o Høreinstituttet: 2.a., 2.b., 2.e.-2.h. o Institut for Syn og Teknologi: 2.e. og 2.f. o Hjerneskadecenteret: 2.b. 2.e. o Taleinstituttet: 2.c., 2.d., 2.h., 2.j.-2.t. Særligt vedr. fri henvendelsesret og visitation ved takstfinansierede ydelser Ydelser med fri henvendelsesret Den frie henvendelsesret omfatter tilbud om udredning af, hvilken ydelse borgeren kan tilbydes. Såfremt borgeren falder indenfor målgruppen, kan der tilbydes udredning og iværksættelse af en evt. kortvarig aktivitet uden forudgående kommunal visitation. Kortvarige aktiviteter kan iværksættes i umiddelbar forlængelse af udredningen. Hører borgeren naturligt til et andet institut eller andet offentligt regi, henvises i stedet dertil. Udredning og aktivitet skal afvikles inden for maksimalt 6 timer. Kommunerne orienteres om at udredning og evt. opfølgende aktivitet vedrørende den enkelte bruger er foretaget. Afregning med kommunerne sker efter timetakstbetaling eller enhedstakst, dog i enkelte tilfælde med kombinationsmodellen, som beskrevet nedenfor. Ydelser, som kommunerne skal visitere til Såfremt der vurderes et behov for iværksættes af en ydelse ud over de 6 timer, fremsendes visitationsanmodning til kommunen med henblik på godkendelse og meddelelse af betalingstilsagn. Alle ydelser ud over 6 timer takstfinansieres 78

232 ved enten timetakst eller enhedstakst, afhængigt af, hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt for den enkelte ydelsespakke. Ved særligt sårbare ydelser anvendes en kombinationsmodel, som beskrevet nedenfor. Personer der allerede er udredt kan indgå direkte i et takstfinansieret forløb efter forudgående visitation og betalingstilsagn fra kommunen. Særligt vedr. børneområdet inden for Syn og Teknologi For småbørn og skoleelever kan der indgås en 1-årig visitationsaftale, idet der kan være mange enkelt-henvendelser i løbet af et år, der typisk kan løses umiddelbart ved en kort samtale eller ved en kortvarig indsats. 3. Kombinationsmodel med takst og abonnementsordning for særligt sårbare ydelser Kombinationsmodellen for særligt sårbare ydelser anvendes ved ydelser, der har 1 eller flere af nedenstående kendetegn: Der er meget få personaleressourcer afsat til at betjene brugerne, typisk under 1,5 stilling. Personalet er meget højt specialiserede indenfor en niche i fagområdet. Ydelserne dækker over en lang række meget differentierede problematikker. Brugergruppen er lille. Efterspørgselsmønsteret er ikke konstant - ydelserne efterspørges sporadisk. Betalingsmodellen for de særligt sårbare ydelser sammensættes af 50 % takstfinansiering (timetakst eller enhedstakst) og 50 % objektiv finansiering ved en abonnementsordning. Abonnementsordningen betyder, at kommuner, der vælger at være tilknyttet ordningen, ud over den fastsatte takst, der er baseret på 50 % af budgettet til de pågældende ydelser, også forpligter sig på at betale 50 % af det budget til den pågældende ydelse, fordelt efter befolkningsandel. Dermed er der økonomisk og fagligt grundlag for et minimumsberedskab, der kan sikre leveringen af ydelsen til brugere i Region Nordjylland. Såfremt der vurderes et behov for iværksættes af en ydelse ud over 6 timer, fremsendes visitationsanmodning til kommunen med henblik på godkendelse og meddelelse af betalingstilsagn (vedr. takstdelen). Kun kommuner, der har tilmeldt sig kombinationsmodellen, og dermed også bidrager til abonnementsordningen, kan bestille ydelserne. 79

233 Følgende særligt sårbare ydelser er omfattet i rammeaftalens kapitel 11 - bilag 2: o Høreinstituttet: 2.c. og 2.d o Institut for Syn og Teknologi: 2.a., 2.b., 2.c. og 2.d. o Hjerneskadecenteret: 2.a. o Taleinstituttet: 2.a., 2.b., 2.e-2.g.2 og 2.h.2-2.i. samt 2.u. og 2.v. Konkrete procedurer for henvisning til kommunikationsydelser Oplysninger om de konkrete arbejdsgange vedrørende henvendelsesret og kommunal visitation kan findes på Region Nordjyllands hjemmeside under regionens tilbud, herunder anvendelse af regionens tilbud, hvorunder der fremgår en genvej til procedure for optagelse på kommunikationsinstitutterne. 80

234 13. Bilag 4 Oversigt over takster på kommunikationsinstitutterne for socialog specialundervisningsområdet 2009 Høreinstituttet Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 1.A Åben rådgivning 1 Trækningsret 50% % B Høreteknisk udstyr 1 Trækningsret 100% C Tilbehør - Høreteknisk udstyr - Trækningsret 1 Trækningsret 100% A Udredning høreproblemer Takst* 50% % B Løsning af høreproblemer Takst* 50% % C Abonnement 1 Abonnement 100% C.1 Udredning af høreproblemer på arbejds. 418 Takst* 100% D Abonnement 1 Abonnement 100% D.1 Socialfaglig specialrådgivning 279 Takst* 100% E Nye høreapperatsbrugere LSV 390 Takst* 100% F.11 Intro til alternativ støtte i komm. 2 Takst 100% F.12A Intro til alternativ støtte i komm. 2 Takst 100% F.12B Intro til alternativ støtte i komm. 1 Takst 100% F.22A Tegnstøttet kommunikation - holduv. 1 Takst 100% F.22B Tegnstøttet kommunikation - holduv. 1 Takst 100% F.32A Tegnundervisning - holdundervisning 1 Takst 100% F.32B Tegnundervisning - holdundervisning 3 Takst 100% F.42A Opdateringskursus tegnstøttet komm. 2 Takst 100% F.42B Opdateringskursus tegnstøttet komm. 5 Takst 100% F.52 Internatkursus m. 3 hørehæmmende Takst 100% F.62 Mundaflæsning m/2 deltagere + familie 1 Takst 100% G Cochlea implant 569 Takst* 100% H.11 Tinnitus individuelt forløb Takst* 100%

235 Institut for Syn og Teknologi Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 1.A Generel rådgivning SEL 1 Trækningsret 50% % A Abonnement 1 Abonnement 50% % A Ydelser indenfor småbørnsområdet 0-6år 1306 Takst* 50% % B Abonnement 1 Abonnement 50% % B Ydelser indenfor skoleelevsområdet 7-18år 2153 Takst* 50% % C Abonnement 1 Abonnement 50% % C Ydelser indenfor ungeområdet 18-23år 450 Takst* 50% % D Abonnement 1 Abonnement 50% % D Ydelser indenfor voksenområdet 23-65år 575 Takst* 50% % E Blind/svagsyn/komm.handicap. voksne 23- år 7575 Takst* 50% % F Personer med varige øjenlidelser 800 Takst* 100% A Fælleskommunal hjælpemiddelpulje 1 Trækningsret 100% B Undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler til blinde og svagsynede elever 1 Trækningsret 100% Taleinstituttet Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 1.A Åben rådgivning - Trækningsret 1 Trækningsret 100% A Abonnement 1 Abonnement 100% A.1 Matchning 54 Takst 100% A.2 Afasi udredning - Diag. uv.+vejl./rådg. 64 Takst 100% B Abonnement 1 Abonnement 100% B.1 Talepædagogisk undervisning - Afasi 100 Takst 100% B.2 Talepædagogisk undervisning - Dysartri 0 Takst 100% B.3 ALS - Individuel undervisning 10 Takst 100% B.4 Virtuel uv. for afasiramte - Individuel 18 Takst 100% B.5 Lock in syndrom undervisning 0 Takst 100% B.6 Komm.vanskeligheder - Individuel uv. 0 Takst 100% C.1 Afasi - Træningsgruppe 1 - Gruppeuv. 15 Takst 100% C.2 Tværfag. optræningsforløb til afasiramte 33 Takst 100% C.3 Afasi - Træningsgruppe 3 14 Takst 100% C.4 Afasi - Kommunikationsgruppe 2 deltagere 19 Takst 100%

236 2.C.4-2 Afasi - Kommunikationsgruppe 16 Takst 100% Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 2.C.5 Komm.vanskeligheder - Grp.uv 2 delt. 3 Takst 100% C.5-2 Komm.vanskeligheder - grp.uv. 3 delt. 1 Takst 100% C.6 Genlyd/alt. komm. gruppeuv. 2 deltagere 0 Takst 100% C.6-2 Genlyd/alt. Komm. - gruppeuv. 0 Takst 100% C.7 ALS-gruppe 2 deltagere 12 Takst 100% C.7-2 ALS-gruppe 0 Takst 100% C.8 Undervisning dysartrigruppe 2 Takst 100% C.9 IKT-kurser - Gruppe 460 Takst 100% D Pårørende arrangement 0 Takst* 100% E Abonnement 1 Abonnement 100% E Undervisning, vejl., rådg., psyk.samtaler 27 Takst* 100% F.1 Abonnement 1 Abonnement 50% % F.1 HC børn - matchning 113 Takst 50% % F.2 Abonnement 1 Abonnement 50% % F.2.a HC børn - Udredning 7 Takst 50% % F.2.b Opfølgning ½ års pakke 11 Takst 50% % G.1 Abonnement 1 Abonnement 100% G.1.a Stemmeundersøgelse - Udredning 249 Takst 100% G.1.b Nodulihold - Udredning 5 Takst 100% G.1.c Dysartriundersøgelse - Udredning 3 Takst 100% G.1.e Parkinson undersøgelse - Udredning 10 Takst 100% G.1.f Nodulihold - Yderligere udredning 73 Takst 100% G.1.g Dysartriundersøgelse - Ydr. udredning 1 Takst 100% G.1.h Parkinson undersøgelse -Ydr. udredning 0 Takst 100% G.1-1 Undersøgelse, matchning, vejledning, rådg. 0 Takst 100% G.1-2 Ydr. udredning, diagnostiserende uv. 0 Takst 100% G.2 Abonnement 1 Abonnement 100% G.2.a Stemmeundervisning - Indv. tilbud 111 Takst 100% G.2.c Nodulihold - gruppeundervisning 5 Takst 100% G.2.d Dysartriundervisning - Individuel uv. 19 Takst 100% G.2.e Dysartriundervisning gruppe 9 Takst 100% G.2.f Dysartrigruppe - Opfølgningskursus 0 Takst 100% G.2.h Parkinsonklienter - Individuelt tilbud 20 Takst 100%

237 2.G.2.i Rådgivning & Vejledning 0 Takst 100% Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 2.G.2.j Besøg - arbejdsplads, plejehjem, hjem 0 Takst 100% G.2.k Artikulation - Individuelt tilbud 0 Takst 100% G.2.l Undervisning dysartrigruppe 0 Takst 100% H.1 Udredning, rådgivning, vejledning & uv. 10 Takst 100% H.1.b Småbørnsstammegruppe 14 Takst 100% H.1.c Skolestammegruppe 11 Takst 100% H.2 Abonnement 1 Abonnement 100% H.2 Tilbud til voksne med stammen udredning 30 Takst 100% H.2.a Voksne med stammeproblem - indv. uv. 32 Takst 100% H.3 Abonnement 1 Abonnement 100% H.3.A Stammegruppe for begyndere (voksne) 0 Takst 100% H.3.B Stammegruppe for fortsættere (voksne) 82 Takst 100% H.3.C Stammegruppe for teknikhold (voksne) 0 Takst 100% I Abonnement 1 Abonnement 100% I Tilbud til laryngectomerede og mundhuleop. 0 Takst 100% I.1 Laryngectomerede - Indv. undervisning 27 Takst 100% I.2 Mundhuleopererede - indv. undervisning 0 Takst 100% J.1 Voksne med skriftsprog. vanskeligheder 67 Takst 100% J.1.b Voksne med skriftsprog. vanskeligheder 7 Takst 100% K.a Voksne med skriftsprog. vanskeligheder 17 Takst 100% K.b Voksne med skriftsprog. vanskeligheder 0 Takst 100% L.1 Voksne med skriftsprog. vanskeligheder 0 Takst 100% L.2 Ellf.dk - fjernundervisning - 30 lek. 0 Takst 100% L.3 Brug af computer og kompenserende prog. 0 Takst 100% L.4 Intro til IT rygsækken - Indv. tilbud 1 Takst 100% L.5 Webbaseret Læsescreening - Udredning 0 Takst 100% L.6 Afklaringsforløb 1 uge 0 Takst 100% M.1 Matematik/dyskalkuli - Udredning 3 Takst 100% M.2 Matematik/dyskalkuli - Uddyb. udredning 0 Takst 100% N.a Mat. uv lektioner, individuel 2 Takst 100% N.b Mat. uv lektioner, hold 0 Takst 100% O Neuropsykologisk undersøgelse - Voksne 0 Takst 100% P Neuropsykologisk undersøgelse - Børn 0 Takst 100%

238 2.Q.1.a Obs.gruppe - Dysfa. småbørn, Hjørring 24 Takst 100% Finansieringsform LSV FSL SEL I alt Ydelsesnavn Normering Andel Kr. Andel Kr. Andel Kr. Kr. 2.Q.1.b Obs.gruppe - Dysfa. småbørn, Aalborg 29 Takst 100% Q.2.a TTI - Tidlig tværfaglig indsats 11 Takst 100% Q.2.b Læseobs. af skolebørn - udredning 19 Takst 100% R.1 Dysfatiske småbørn - Uv.gruppe 33 Takst 100% R.2 Dysfatiske småbørn - Deltidsuv.gruppe 23 Takst 100% S.1 Specialgruppebørnehaverne - Indv. tilbud 109 Takst 100% T.1 Dysfonologigruppe - Småbørn, gruppetilbud 12 Takst 100% T.2 Dysfonologigruppe - Skolebørn, gruppetilb. 10 Takst 100% U Abonnement 1 Abonnement 100% U Tilbud til læbe- ganespaltebørn 17 Takst 100% V Abonnement 1 Abonnement 100% V Børn med oralmotoriske vanskeligheder 26 Takst 100% Taleinstituttet, Hjerneskadecentret 1.A. Åben telefonrådgivning 1 Trækningsret 50% % B. Åbent hus - Ugentlig træffetid 1 Trækningsret 50% % A Abonnement 1 Abonnement 50% % A.1 Matchning til Hjerneskadecentret 74 Takst 50% % A.2 Neuropsykologisk undersøgelse 61 Takst 50% % A.3 Vurdering - personlighedsmæssige forhold 1 Takst 50% % A.4 Tværfaglig screening 5 Takst 50% % A.5 Afklarende samtaleforløb 9 Takst 50% % A.6 Test og screeninger 30 Takst 50% % B.1 Neuropsyk. rehabilitering gruppetilbud 17 Takst 50% % C.0 Tværfagligt rehabiliteringstilbud 8 Takst 50% % C.1 Neuropsykologisk rehabilitering 12 Takst 50% % C.2 Arbejdsintegreret optræningsforløb 3 Takst 50% % C.3 IKT-kurser for voksne 0 Takst 50% % D Pårørendetilbud 0 Takst 50% % E Supervision til professionelle 0 Takst 50% % For ydelser med trækningsret eller abonnement som finansieringsform er taksten et udtryk for det samlede beløb, der skal fordeles mellem de tilmeldte kommuner. - Ydelser markeret med * i finansieringsform er individuelt bestemt i omfang, hvorfor taksten kun er opgivet pr. time. 85

239 86

240 14. Bilag 5 Takstaftale og vejledning Takstaftale 2010 og vejledning vedr. tillægsydelser udsendes som særskilte bilag med udsendelsen af rammeaftalen og kan i øvrigt findes på Region Nordjyllands hjemmeside 87

241 Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 om revisionen af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra Staten vedrørende regnskabsåret 2008 Qualityln Everything We Do

242 i!i ERNST &YOUNG Indholdsfortegnelse 1. Revision af områder med refusion eller tilskud fra staten l 1.1 Den udførte revision l 1.2 Overordnet regnskabsanalyse af det samlede regnskabsmateriale Opgørelse af endelig restafregning af statsrefusion Regnskab for Det lokale beskæftigelsesråd Lån efter Boligstøttelovgivningen Opgørelse af endelig restafregning og tilskud vedrørende integrationsområdet Årsopgørelse vedrørende tilskud til kommunale servicejob og jobtræning Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens Regnskab vedrørende restafregning af flaskehalsindsatsen Systemafstemninger af de sociale udbetalingssystemer Statusafstemninger Revision af bevillingssager Internt ledelsesog kvalitetstilsyn Opfølgning af afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret Samlet konklusion herunder revisionsbemærkninger Samlet konklusion på den udførte revision Revisionens bemærkning vedrørende regresindtægter vedrørende sygedagpenge Revisors erklæringer 10 Bilag 1: Korrektioner til refusionsskemaet på integrationsområdet 11 Bilag 2: Redegørelse til ressortministerierne af omfang samt resultater af revisionen af bevillingssager 12 C:\Documenl5 and Seitlng5\hanrik.oersled\Desklop\jammerbugt\911 S 819 Beretning 4 Social 200B.doc\HØ\

243

244 i!l ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 l. Revision af områder med refusion eller tilskud fra staten Vi har den 31. august 2009 afsluttet revisionen af kommunens regnskab vedrørende de sociale beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af refusion og tilskud fra Staten. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, danske revisionsstandarder, kommunens revisionsregulativ samt: Bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder. Bekendtgørelse nr. 260 af 20. marts 2007 om udbetaling, regnskabsaflæggelse og revision af statsligt løntilskud til kommunale og regionale arbejdsgivere vedrørende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om servicejob samt ændringsbekendtgørelse nr. 913 af 17. september Bekendtgørelse nr af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens l, m.v. og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelsen. 1.1 Den udførte revision Vi har i forbindelse med revisionen af områder, der er omfattet af refusion og tilskud fra staten efterprøvet, om Regnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis, l tilknytning hertil har vi vurderet, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved opgaveløsningen. De eksisterende interne forretningsgange og instruktioner for (sags)administrationen er hensigtsmæssige og betryggende i kontrolmæssig henseende. Det interne ledelsesog kvalitetstilsyn er hensigtsmæssigt og betryggende i kontrofmæssig henseende. Anvendelsen af edb-systemer er hensigtsmæssig og betryggende i kontrolmæssig henseende. Revisionen er i øvrigt udført rned udgangspunkt i en talmæssig og kritisk gennemgang af kommunens anmodning til Ressortministerierne om restafregning af refusion og tilskud fra staten. Alle relevante opgørelser og specialregnskaber er inddraget. Ved revision af opgørelser, specialregnskaber og lignende er der foretaget afstemning til de enkelte hovedbogskonti. Bevillinger fra forskellige puljer, der er tilgået kommunen og regnskabsaflagt i løbet af året er ligeledes revideret, jævnfør fortegnelsen i beretning vedrørende årsregnskabsrevisionen.

245 iu ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 Vi har foretaget en stikprøvevis gennemgang af relevant bilagsmateriale, hvor vi blandt andet har påset, at bogføringen er behørigt dokumenteret, og at de autoriserede konteringsregler er fulgt. Desuden er det stikprøvevis kontrolleret, at det enkelte bilag er forskriftsmæssigt attesteret og anvist, ligesom det er påset, at der foreligger fornøden kvittering eller anden dokumentation for afholdte udgifter. For udgifter og indtægter, der er genstand for personbogføring, er der foretaget afstemning til regnskabsmaterialet, herunder relevante edb-materialer (registrantlister, periodeopgørelser, tillægs- og fradragslister og lignende). 1.2 Overordnet regnskabsanalyse af det samlede regnskabsmateriale Vi har i forbindelse med den afsluttende revision foretaget en overordnet regnskabsanalyse af driftsregnskabet for regnskabsåret Resultaterne af denne overordnede analyse fremgår af særskilt beretning vedrørende årsregnskabet på det finansielle område. 1.3 Opgørelse af endelig restafregning af statsrefusion Vi har revideret den foreløbige restafregning for 2008 vedrørende sociale udgifter med henblik på at kontrollere, om restafregningen er korrekt udarbejdet under hensyntagen til gældende refuslonsmæssige bestemmelser samt konteringspraksis. Vores revision har givet anledning til en korrektion med brutto kr , netto kr , i mindrerefusion til kommunen. Korrektion kan henføres til fejlkontering vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn, indtægter posteret efter udarbejdelse af refusionsopgørelse samt fejllæsning af regnskabsrapport vedr. tilbagebetalinger. Kommunen har efterfølgende fejlrettet vores korrektion vedrørende tilbagebetaling (med forkert fortegn). Dette betyder, at den endelige restafregning skal lyde på kr kr. i stedet for kr Fejlen berigtiges i Særligt omkring regresindtægter Vi har korrigeret kommunens opgørelse således, at regresindtægter til modregning i den endelige opgørelse af statsrefusion ændres fra kr til kr altså en korrektion på brutto kr , netto kr , i mindrerefusion til kommunen. Herudover har kommunen selv fratrukket kr i de samlede indtægter, således at beløbet ikke er medtaget på statsrefusionsskemaet og derved medregnet i de samlede udgifter inden beregning af statsrefusion. Nettovirkning i alt kr Kommunens begrundelse er, at regresindtægterne vedrører dagpengesager over 52 uger, hvortil der ikke e modtaget statsrefusion, hvorfor der således ikke skal afleveres 50% af regresindtægterne til staten.

246 i!i ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 Vi er dog ikke enige i den betragtning, idet vi henviser til bestemmelserne i Vejledning om Regres, 12, hvoraf det fremgår, at refusionsreglerne administreres således, at halvdelen af de midler, som kommunen får ind ved regreskrav, skal tilfalde staten. Der henvises til bemærkningsafsnittet. 1.4 Regnskab for Det lokale beskæftigelsesråd Vi har revideret opgørelse for 2008 over midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til Det lokale beskæftigelsesråd i henhoid til 47 i Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats. Revisionen har ikke givet anledning til korrektion af den udarbejdede opgørelse. Konklusion vedrørende midler til Det lokale beskæftigelsesråd På baggrund af vores revision af opgørelse vedrørende midier til Det lokale beskæftigelsesråd for regnskabsåret 2008 er vi af den opfattelse, at opgøreisen er udarbejdet l overensstemmelse med regnskabets bogførte poster og gældende retningslinjer for området. Vi er samtidig af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange til sikring af korrekt grundlag for opgørelse af forbrugte midler og hjemtagelse af tilskud. Opgørelsen over midler ti! Det lokale beskæftigelsesråd er påtegnet uden forbehold. 1.5 Lån efter Boligstøttelovgivningen Vi har i forbindelse med vores afsluttende revision af refusionsopgørelserne vedrørende lån efter Boligstøttelovgivningen for regnskabsåret 2008 ikke foretaget korrektion af opgørelsen. Konklusion vedrørende lån efter Boligstøttelovgivningen På baggrund af resultaterne af vores revision af refusionsopgørelse vedrørende lån efter Boligstøttelovgivningen er vi af den opfattelse, at opgørelsen er udarbejdet l overensstemmelse med regnskabets bogførte poster og gældende lovgivning. Vi er samtidig af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange til sikring af udarbejdelse af korrekt grundlag for opgørelse af lån efter Boligstøtteiovgivningen. Refusionsopgørelse vedrørende lån efter Boligstøttelovgivningen er påtegnet uden forbehold. 1.6 Opgørelse af endelig restafregning og tilskud vedrørende integrationsområdet Vi har revideret kommunens foreløbige restafregning af statsrefusion og tilskud på integrationsområdet med henblik på at konstatere, om administration af beregning af refusion og tilskud er foregået hensigtsmæssigt og i henhold til gældende regler for området.

247 =U ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 Kommunen har selv foretaget korrektioner med brutto kr , netto kr , og korrektionen kan henføres til reduktion af antal helårspersoner, omkontering af udgifter vedrørende danskundervisning samt berigtigelser for Vores revision har givet anledning til en korrektion på brutto kr , netto kr , i mindrerefusion. Korrektionen kan henføres til fejlkontering af udgifter til uledsagede flygtningebørn, korrektion af resultattilskud samt grundtilskud til person fraflyttet kommunen. Den samlede korrektion andrager herefter brutto kr , netto kr , i merrefusion til kommunen. Konklusion vedrørende restafregning i henhold til integrationslovens bestemmelser På baggrund af resultaterne af vores revision af den foreløbige restafregning af statsrefusion og tilskud efter Integrationslovens bestemmelser for regnskabsåret 2008 er vi af den opfattelse, at restafregningen er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabets bogførte poster, registreringer i forhold til deltagelse i programaktiviteter m.v. og gældende refusionsregler for området. Vi er samtidig af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange til sikring af korrekt hjemtagelse af statsrefusion og tilskud. Refusionsskemaet er påtegnet uden forbehold. 1.7 Årsopgørelse vedrørende tilskud ti! kommunale servicejob og jobtræning Vi har revideret kommunens udarbejdede årsopgørelse for 2008 over tilskud i forbindelse med ansættelse af dagpengeberettigede ledige i jobtræning eller individuel jobtræning samt årsopgørelse over tilskud til kommunale servicejob med henblik på at konstatere, om disse er korrekt udarbejdet i henhold til regnskabets poster og forskudsvis modtaget tilskud samt under hensyntagen til gældende tilskudsmæssige bestemmelser og konteringspraksis. Vores revision har ikke givet anledning til korrektioner. Konklusion vedrørende tilskud til kommunale servicejob og jobtræning På baggrund af resultaterne af vores revision er vi af den opfattelse, at opgørelserne nu er i overensstemmelse med regnskabets bogførte poster og gældende lovgivning. Vi er samtidig af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange til sikring af udarbejdelse af korrekt grundlag for opgørelse af tilskud til kommunale servicejob og jobtræning. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

248 =H ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176 Vi har revideret kommunens restafregning for 2008 vedrørende statsrefusion af udgifter til særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176. Kommunen har selv foretaget korrektion på netto kr i mindrerefusion vedrørende berigtigelser for 2007, som skyldes modtagelse af indtægter i 2008 fra Region Nordjylland for respirationspatienter i Vores revision har ikke givet anledning til korrektioner. Konklusion vedrørende restafregning af særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176 På baggrund af resultaterne af vores gennemgang af restafregning vedrørende statsrefusion af særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176 er vi af den opfattelse, at restafregningen er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabets bogførte poster og gældende lovgivning. Vi er samtidig af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange til sikring af udarbejdelse af korrekt grundlag for opgørelse af statsrefusion af særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176. Restafregning af statsrefusion af særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176 er påtegnet uden forbehold. 1.9 Regnskab vedrørende restafregning af flaskehalsindsatsen Vi har revideret restafregning for 2008 vedrørende udgifter til kommunale målgrupper omfattet af flaskehalsindsatsen i henhold til Styringslovens 42 og Bekendtgørelse nr med henblik på at konstatere, om restafregningen er korrekt udarbejdet i henhold til regnskabets poster, gældende retningslinier samt konteringspraksis. Konklusion vedrørende restafregning af flaskehalsindsatsen På baggrund af resultaterne af vores revision er vi af den opfattelse, at restafregningen er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabets bogførte poster og gældende retningslinjer for området. Restafregning af flaskehalsindsatsen er påtegnet uden forbehold Systemafstemninger af de sociale udbetalingssystemer Vi har foretaget revision af og påset, at der foreligger afstemninger mellem de sociale udbetalingssystemer, økonomisystemet og indberetninger til Skat. Endelig har vi stikprøvevis kontrolleret, at der er foretaget ultimo afstemning af væsentlige mellemregningskonti, der er tilknyttet edb-systemerne.

249 Hl ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 Vi har i forbindelse med revisionen ikke konstateret fejl eller mangler. Konklusion vedrørende systemafstemninger af de sociale udbetalingssystemer På baggrund af resultaterne af vores revision er det vores opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for systemafstemning af sociale udbetalingssystemer, og at disse efterleves. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger Statusafstemninger Vi har foretaget revision af og påset, at kommunen har etableret tilsyn, som sikrer, at alle statuskonti er underlagt afstemning. Derudover har vi stikprøvevis konstateret, at der ikke henstår poster på status, som burde være overført til drift eller, at der henstår poster af ældre dato, som burde være afgangsført. Konklusion vedrørende statusafstemninger På baggrund af resultaterne af vores revision er vi af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige rutiner og et tilsyn der sikrer, at alle statuskonti er underlagt afstemning. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger Revision af beviilingssager Vi har tilrettelagt revisionen af bevillingssager efter bestemmelserne i ressortministeriernes revisionsbekendtgørelser og har i den forbindelse aflagt besøg i de enkelte afdelinger i kommunen i regnskabsåret 2008: Formålet med revisionsbesøgene i afdelingen har været at vurdere, hvorvidt der i kommunen er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet for Vi har ved besøgene stikprøvevis efterprøvet om forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. l tilknytning hertil har vi vurderet, om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle afgørelser, der er truffet af decisionsmyndlgheder og ankeinstanser. Der er således tale om en såvel juridisk kritisk som en økonomisk kritisk gennemgang af områderne (forvaltningsrevision). Endeligt har vi stikprøvevis efterprøvet, om man ved etablering af nye bevillingssager og ved den løbende lovpligtige opfølgning har udnyttet de tilgængelige muligheder for at foretage elektronisk kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder om der i fornødent omfang sker sammenholdelse af oplysningerne fra forskellige registre for at sikre, at der ikke udbetales uforenelige eller uberettigede ydelser. Det samlede omfang og resultaterne af vores revision af bevillingssager fremgår af redegørelsen til ressortministerierne, jf. bilag 2, der er en integreret del af denne beretning.

250 i!l ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 l det følgende har vi fremhævet væsentlige konstateringer og supplerende oplysninger, som vores revision af bevillingssager har givet anledning til Sygedagpenge På baggrund af de samlede resultater af vores revision af sygedagpengeornrådet (fejl i 9 ud af 14 bevillingssager) er det vores opfattelse, at området på trods af ovenstående konstateringer overordnet administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Vores opfattelse beror på, at der alene er tale orn korterevarende overskridelser af rettidigheden samt, at de øvrige konstaterede fejl eller mangler betragtes som enkeltstående. Det skal fremhæves, at der i 5 bevillingssager, hvor ansøger modtager sygedagpenge, ikke er sket rettidig opfølgning. Fejlene har i 3 af bevillingssagerne haft refusionsmæssig betydning Ledighedsydelse og fleksjob Revisionen der vedrører bevillingssager i forbindelse med visitation til fleksjob jf. Beskæftigelseslovens 70a og revurderinger jf. Aktivlovens 74c er endnu ikke foretaget for regnskabsåret Der er indgået aftale med Ministeriet om udskydelse af denne gennemgang. Resultaterne vil blive afrapporteret i et selvstændigt notat ultimo september Kontanthjælp og aktivering På baggrund af de samlede resultater af vores revision inden for Aktivlovens og Beskæftigelseslovens områder (fejl i 14 ud af 20 bevillingssager) er det vores opfattelse, at området på trods af ovenstående konstateringer overordnet administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Det skal fremhæves, at vi i 3 ud af 20 kontanthjælpssager har konstateret, at der ikke er foretaget vurdering af behovet for udarbejdelse af sygeopfølgningsplan (l ud af 20 bevillingssager), eller at der ikke er udarbejdet sygeopfølgningsplanen, efter vurderingen er foretaget (2 ud af 20 bevillingssager), jf. Aktivlovens 12b i forbindelse med sygemelding. Ligeledes skal det fremhæves, at vi i 2 ud af 20 kontanthjælpssager har konstateret, at der er problemer i forhold til manglende rådighedsvurdering eller manglende sanktionering i forbindelse med vurdering af manglende rådighed. Endelig skal det fremhæves, at vi i 6 ud af 20 kontanthjælpssager har konstateret, at der er konteringsproblemer af forsørgelsesydelserne med refusionsmæssig betydning eller med risiko for refusionsmæssig betydning. Fejlene fremkommer på baggrund af uoverensstemmelser mellem borgerens aktivitetsstatus og konteringen af forsørgelsesydelsen. Konteringsfejl vurderes fremover at blive væsentligt reduceret, idet sniflader mellem journalsystemet og KMD-aktiv nyligt er etableret. Vi skal på baggrund af de konstaterede problemstillinger anbefale, at der over for medarbejderne sker en præcisering og tydeliggørelse af allerede eksisterende arbejdsgangsbeskrivelser, opgave- og ansvarsbeskrivelser samt snitfladebeskrivelser med henblik på fremadrettet at sikre en optimeret drift indenfor kon- 7

251 =!l ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. A tanthjælps- og aktiveringsområdet. Vi er bekendt med, at denne proces blev iværksat primo 2009 og forventes tilendebragt primo september Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 41 og 42. Vi har foretaget revision af 10 personsager, hvori der er bevilget ydelser efter Servicelovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i 4 af personsagerne. På baggrund af de samlede resultater af vores revision af de berørte driftsområder er det vores opfattelse, at området som helhed administreres hensigtsmæssigt og betryggende. Vores vurdering beror på, at mængden af de konstaterede fejl og mangler er væsentlig reduceret, samt at tidligere anbefalinger, i forhold til justeringer i administrationsgrundlag^ nu er efterlevet. Vi har dog konstateret problemer i forhold til den teknisk administrative del af området vedrørende tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 (administreres af kommunens lønkontor). Vi har samtidigt konstateret, at der ikke foretages dokumentationskontrol for udbetalinger via lønsystemet. Vi har i den forbindelse anbefalet, at der udarbejdes interne retningslinier for kontrol af uddata fra lønsystemet. Som opfølgning på ressortministeriets decisionsskrivelse af 7. april 2009 kan det supplerende oplyses, at der allerede inden afgivelse af beretningen vedrørende 2007 var foretaget teknisk gennemgang af beviliingssager på området Internt ledelsesog kvalitetstilsyn l forbindelse med vores løbende revision har vi stikprøvevis vurderet, om der i Jammerbugt Kommune er foretaget internt ledelsesog kvalitetstilsyn i overensstemmelse med de vedtagne interne retningslinjer. Vurderingerne er foretaget i tilknytning til vores revision af de forskellige lovområder, der administreres inden for områderne. l forbindelse med vores løbende revision af regnskabsåret 2008 har vi konstateret, at det interne ledelsesog kvalitetstilsyn er velfungerende, og at det overordnet foretages i overensstemmelse med de interne retningslinjer. På baggrund af ovenstående resultater er vi af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende retningslinjer for det interne ledelsesog kvalitetstilsyn Opfølgning af afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret 2007 Vi har påset, at ressortministeriets bemærkninger for regnskabsåret 2007 er iagttaget af Jammerbugt kommune.

252 =!l ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. A 2. Samlet konklusion herunder revisionsbemærkninger 2.1 Samlet konklusion på den udførte revision På baggrund af de samlede resultater af revisionen af området er det vores vurdering, at sagsbehandlingen og den daglige administration af de sociale og beskæftigelsesmæssige områder i Jammerbugt Kommune som helhed har været varetaget på en hensigtsmæssig og betryggende måde i regnskabsåret Som det fremgår af det foregående, har vi konstateret en del enkeltstående fejl på centrale driftsområder, der har været omfattet af revisionsbesøget. Det skal dog her nævnes, at antallet af væsentlige fejl er betydelig lavere end det var i regnskabsåret Vi har kendskab til, at der som anbefalet i beretningen 2007, ledelsesmæssigt er iværksat aktiviteter med henblik på opstramning og præcisering af eksisterende administrationsgrundlag - en proces der blev påbegyndt primo 2009 og snart forventes afsluttet. Resultaterne af vores sagsmæssige gennemgang har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger, som Tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om. 2.2 Revisionens bemærkning vedrørende regresindtægter vedrørende sygedagpenge. Kommunen har - med henvisning til tekst i punkt undladt at modregne regresindtægter på brutto kr , svarende til manglende modregning af statsrefusion på kr i den endelige restafregning af de sociale udgifter for Af 12 i Vejledning om regres fremgår, at refusionsreglerne administreres således, at halvdelen af de midler, som kommunen får ind ved regreskrav, skal tilfalde staten. Reglen er uafhængig af i hvilket omfang kommunen tidligere har modtaget statsrefusion. Vi vil dog gøre opmærksom på, at refusionsreglerne er ændret en del gennem årene, således at den andel af udgifter til sygedagpenge, hvortil der ikke ydes statsrefusion, er blevet væsentligt større.

253 =U ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr Revisors erklæringer \ henhold til Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder skal vi oplyse at vi opfylder de i lovgivningen indeholdte uafhængighedsbestemmelser, og at vi har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om. Aalborgderi 7. september 2009 Ernst Godksrøt Revisionspartnerselskab Aaen itsautoriseret revisor 10

254 =!l ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 Bilag 1: Korrektioner til refusionsskemaet på integrationsområdet Korrektioner på refusionsskemaet til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Tekniske/regnskabsmæssige rettelser til endeligt refusionsskema vedrørende regnskabsåret Konto Område Brutto Netto 5.60 Grundtilskud efter Integrationslovens 45 stk Integrationsydelse m.v Resultattilskud dansk, beskæftigelse mv Øvrige Driftsudgifter Berigtigelser Netto mer tilskud til Jammerbugt kommune:

255 =H ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 Bilag 2: Redegørelse til ressortministerierne af omfang samt resultater af revisionen af bevillingssager Aktiv kontanthjælp (tilbud efter Beskæftigelseslovens kapitel 10 og 11 m.v.) Vi har foretaget revision af 10 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Aktivloven og Beskæftigelsesloven. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i 6 af bevillingssagerne. De væsentligste fejl i de 6 bevillingssager kan henføres til nedenstående fejltyper: l 4 bevillingssager er der konteringsmæssige fejl. Fejlene har refusionsmæssig betydning. l 2 bevillingssager er der ikke udarbejdet rådighedsvurdering i forbindelse med en negativ hændelse. 11 bevillingssag er der foretaget korrekt nedsættelse jf. Aktivlovens 25f. Der er dog ikke foretaget vurdering af, om ansøger er berettiget til behovsbestemt tillæg jf. Aktivlovens 25f, stk. 3. Vi har efterfølgende modtaget tilbagemeldinger på, at de konstaterede fejl er rettet, og at der i fornødent omfang er foretaget refusionsmæssige berigtigelser over for Staten. På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området på trods af ovenstående konstateringer overordnet administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Problemstillingen vedrørende fejlkontering er efterfølgende blevet løst. Passiv kontanthjælp (passiv hjælp, hvor der ikke er tilbud efter Beskæftigelsesloven) Vi har foretaget revision af 10 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Aktivlovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i 8 af bevillingssagerne. De væsentligste fejl i de 8 bevillingssager kan henføres til nedenstående fejltyper: l 2 bevillingssager er der uoverensstemmelse mellem kontering af kontanthjælpen og ansøgers status. 13 bevillingssager er der konstateret fejl, der vedrører jobplanen. l 3 bevillingssager er der konstateret fejl i forhold til vurdering af behov for eller udarbejdelse af sygeopfølgningsplaner jf. Aktivlovens 12b. Fejlen har refusionsmæssig betydning. Vi har efterfølgende modtaget tilbagemeldinger på, at de konstaterede fejl er rettet, og at der i fornødent omfang er foretaget refusionsmæssige berigtigelser over for Staten. På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området ikke fuldt ud administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. 12

256 i!i ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 Særlig støtte (kontanthjælp) efter Aktivlovens 34 VI har foretaget revision af 5 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Aktivlovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i 3 af bevillingssagerne. De væsentligste fejl i de 3 bevillingssager kan henføres til nedenstående fejltype: l 3 bevillingssager er der ikke umiddelbart på ansøgningstidspunktet foretaget journalføring vedrørende vurdering af, om der kan skaffes en rimelig billigere bolig. Fejlen er af formel karakter. Vi har efterfølgende modtaget tilbagemeldinger på, at de konstaterede fejl er rettet, og at der i fornødent omfang er foretaget refusionsmæssige berigtigelser over for Staten. På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området på trods af ovenstående konstateringer overordnet administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Revalidering og forrevalidering efter Aktivlovens og Beskæftigeiseslovens bestemmelser Vi har foretaget revision af 6 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Aktiv- og Beskæftigeiseslovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i 3 af bevillingssagerne. De væsentligste fejl i de 3 bevillingssager kan henføres til nedenstående fejltyper: 11 beviliingssag er der ikke forinden opstart i revalidering udarbejdet en jobplan. l 2 bevillingssager er der ikke fulgt kontinuerligt op i det individuelle kontaktforløb. l l beviliingssag er der ikke foretaget kontinuerlig økonomisk opfølgning efter Aktivlovens 10 med maksimalt 3 måneders interval. Fejlen er af formel karakter og kan efter vores opfattelse have haft udbetalings- og refusionsmæssig betydning. Vi har efterfølgende modtaget tilbagemeldinger på, at de konstaterede fejl er rettet, og at der i fornødent omfang er foretaget refusionsmæssige berigtigelser over for Staten. På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området på trods af ovenstående konstateringer overordnet administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Hjælpemidler efter Beskæftigeiseslovens 76 og 77 Vi har foretaget revision af 2 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Beskæftigeiseslovens 76 og 77. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i begge bevillingssager. De konstaterede fejl i bevillingssagerne kan henføres til nedenstående fejltyper: l l beviliingssag foreligger der ikke umiddelbart bevilling og argumentation for bevilling af støtten til hjælpemidler i Fejlen er af formel karakter. 13

257 =U ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. A l l bevillmgssag foreligger der ikke bevilling på alle udbetalinger af støtte til hjælpemidler efter Aktivlovens 76/77 i Fejlen er af formel karakter. På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området ikke fuldt ud administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Mentorstøtte efter Beskæftigelseslovens 78 Vi har foretaget revision af l bevillingssag, hvori der er bevilget ydelser efter Beskæftigelseslovens l forbindelse med gennemgangen af den ene beviilingssag har vi ikke konstateret væsentlige fej! eller mangler i regnskabsåret På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Enkeltudgifter efter Aktivlovens 81 og 85 Vi har foretaget revision af 5 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Aktivlovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i 2 af bevillingssagerne. De væsentligste fejl i de 2 bevillingssager kan henføres til nedenstående fejltyper: l l bevillingssag foreligger der ikke dokumentation for de bevilgede udgifter. l l beviilingssag foreligger der ikke underskrevet erklæring om oplysningspligt. På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området på trods af ovenstående konstateringer overordnet administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Sygebehandling efter Aktivlovens 82 Vi har foretaget revision af 2 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Aktivlovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i l af bevillingssagerne. Fejlen i bevillingssagen kan henføres til nedenstående fejltype: l bevillingssagen er der konstateret fejlkontering. På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området på trods af ovenstående konstateringer overordnet administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. 14

258 =!l ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 Samværsudgifter efter Aktivlovens 83 Vi har foretaget revision af l bevillingssag, hvori der er bevilget ydelser efter Aktivlovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i bevillingssagen. Fejlen i bevillingssagen kan henføres til nedenstående fejltype: l bevillingssagen foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation for afholdelse af udgifter i forbindelse med samvær. Introduktionsydelse efter Integrationsloven Vi har foretaget revision af 5 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Integrationslovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse ikke konstateret fejl i bevillingssagerne. På baggrund af resultaterne af vores gennemgang er vi af den opfattelse, at området administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hjælp til repatriering efter Repatrieringslovens bestemmelser Vi har foretaget revision af 3 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Repatrieringslovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse ikke konstateret væsentlige fejl. På baggrund af de samlede resultater af sagsgennemgang er det vores opfattelse, at området administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende regelsæt. Kontanthjælp til modtagere uden ret til pension efter Aktivlovens 27 og 27a Vi har foretaget revision af 2 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Aktivlovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i en bevillingssag. Den konstaterede fejl i den ene bevillingssag kan henføres til nedenstående fejltype: l bevillingssagen er der ikke foretaget økonomisk opfølgning jf. Aktivlovens 10. Fejlen er af formel karakter, og kan efter vores opfattelse have udbetalings- og refusionsmæssig betydning. På baggrund af resultaterne af vores gennemgang er vi af den opfattelse, at området administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning. Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere Området er ikke revideret, idet der ikke er foretaget udbetalinger i regnskabsåret Merudgifter til bolig i forbindelse med revalidering Området er ikke revideret, idet der ikke er foretaget udbetalinger i regnskabsåret

259 =U ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 Tilskud ti! selvstændig erhvervsdrivende efter Beskæftigelseslovens 75 Området er ikke revideret, idet der ikke er foretaget udbetalinger i regnskabsåret Efterlevelseshjælp efter Aktivlovens 85a Vi har foretaget revision af l bevillingssag, hvori der er bevilget ydelser efter Aktivlovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse ikke konstateret fejl. På baggrund af de samlede resultater af sagsgennemgang er det vores opfattelse, at området administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende regelsæt. Sygedagpengemodtagere før varighed efter Sygedagpengelovens bestemmelser Vi har foretaget revision af 9 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Dagpengelovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i 6 af bevillingssagerne. De væsentligste fejl i de 6 bevillingssager kan henføres til nedenstående fejltyper: l 3 bevillingssager er der ikke foretaget rettidig opfølgning. Fejlen er af formel karakter og har haft refusionsmæssig betydning. l 3 bevillingssager er det konstateret, at der i forbindelse med at arbejdsgiver indgiver anmodningen om sygedagpenge for sent, ikke kan ske oversendelse til Jobcenteret med henblik på opfølgning, således at opfølgning kan foretages rettidigt. Det er vores opfattelse, at den for sene anmodning ikke kan tilskrives kommunens administration, og at manglende rettidighed i opfølgningen frem til modtagelse af anmodning derfor ikke har refusionsmæssig betydning. Det er dog vores opfattelse, at kommunen snarest skal handle, når anmodningen er modtaget. Vi har efterfølgende modtaget tilbagemeldinger på, at de konstaterede fejl er rettet, og at der i fornødent omfang er foretaget refusionsmæssige berigtigelser over for staten. På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området på trods af ovenstående konstateringer overordnet administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Sygedagpengemodtagere efter varighed efter Sygedagpengelovens bestemmelser Vi har foretaget revision af 5 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Dagpengeloven. Vi har i den forbindelse konstateret fejl eiler mangler i 3 af bevillingssagerne. De konstaterede fejl i de 3 bevillingssager kan henføres til nedenstående væsentlige fejltyper: l 2 bevillingssager er der ikke afholdt rettidig lovpligtig opfølgning. Fejlen har refusionsmæssig betydning frem til varighedsbegrænsningens indtræden. l l bevillingssag foreligger der ikke dokumentationsgrundlag, som kan argumentere for, at ansøger fortsat er berettiget til forlængelse af dagpengeudbetalingen. 16

260 =U ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 Vf har efterfølgende modtaget tilbagemeldinger på, at de konstaterede fejl er rettet, og at der i fornødent omfang er foretaget refusionsmæssige berigtigelser over for Staten. På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området på trods af ovenstående konstateringer overordnet administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Førtidspension Vi har foretaget revision af 7 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Pensionsloven. Vi har i den forbindelse ikke konstateret væsentlige fejl i bevillingssagerne. På baggrund af resultaterne af vores gennemgang er vi af den opfattelse, at området administreres hensigtsmæssigt og betryggende og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Procedure for anvendelse af anden aktør Vi har som et led i revisionen af Jammerbugt kommunes regnskaber for 2008 vurderet, om der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange for anvendelse af anden aktør i sagsbehandlingen. Procedure for anvendelse af anden aktør på kontanthjælpsområdet På baggrund af vores revision af enkeltsager har vi konstateret, at proceduren i høj grad er overholdt i sagerne. Der tilgår således løbende afrapportering fra projekterne, ligesom der løbende er afholdt opfølgning i det individuelle kontaktforløb på baggrund af afrapporterlngerne. Procedure for anvendelse af anden aktør på sygedagpengeområdet Vi har i forbindelse med vores revision af enkeltsager haft fokus på proceduren. Således har vi haft særligt fokus på henvisningsgrundlaget tfl forløbene, samt hvorledes afrapporteringerne anvendes i opfølgningerne. Det er på denne baggrund vores konstatering, at henvisningsgrundlaget og anvendelse af afrapporteringer i opfølgningerne i høj grad er i orden. Procedure for anvendelse af anden aktør i forbindelse med ledighedsydelsessager Det er vores vurdering, at snitfladerne til AS/3 samt den faglige kvalitet af indberetningerne lever op til de krav, der er forventet. Det er dog vores opfattelse, at det ville være hensigtsmæssigt, at AS/3 beskrev de kvartaivise indberetninger direkte i journalen i KMD-opera, hvorefter myndighedspersonen alene lavede endelige vurderinger og konklusioner med de intervaller, der er gældende i forhold til udarbejdelse af revurderingerne jf. Aktivlovens bestemmelser. Der er angiveligt en del arbejde forbundet med at redigere og kopiere materialet, der modtages i word-format. Ud fra de gennemgåede bevillingssager ses det, at udarbejdelsen af grundlaget for revurderinger, der skal være afsluttet ved årets udgang, er påbegyndt. 17

261 i!l ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 Revision af bevillingssager jf. fleksjobforliqet Revisionen, der vedrører bevillingssager i forbindelse med visitation til fleksjob jf. Beskæftigelseslovens 70a og revurderinger jf. Aktivlovens 74c, er endnu ikke foretaget for regnskabsåret Der er indgået aftale med Ministeriet om udskydelse af denne gennemgang. Resultaterne vil blive afrapporteret i et selvstændigt notat ultimo september Boligstøtte Vi har foretaget revision af 9 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Boligstøtteloven. Vi har i den forbindelse ikke konstateret fejl i bevillingssagerne. På baggrund af resultaterne af vores gennemgang er vi af den opfattelse, at området administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Folkepension Vi har foretaget revision af 5 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Pensionslovens bestemmelser. Vi har i den forbindelse ikke konstateret fejl i bevillingssagerne. På baggrund af de samlede resultater af vores sagsgennemgang er det vores opfattelse, at området administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende regelsæt. Børnefamilieydelse og ydelser efter Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Vi har foretaget revision af 6 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter Børnetilskuds- og Børnefamilieydelsesloven. Vi har i den forbindelse konstateret fejl i l af bevillingssagerne. Den konstaterede fejl i den ene bevillingssag kan henføres til nedenstående fejltype: l bevillingssagen foreligger der ikke underskrevet ansøgning om børnefamilieydelse. Fejlen er af formel karakter. På baggrund af resultaterne af vores gennemgang er vi af den opfattelse, at området administreres hensigtsmæssigt og betryggende samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Merudgifter jf. Servicelovens 41. Vi har foretaget revision af 5 personsager, hvori der er bevilget ydelser efter Servicelovens 41. Vi har i den forbindelse konstateret fejl eller mangler i 2 af bevillingssagerne. De konstaterede fejl og mangler kan henføres til følgende fejltyper: at der i l bevillingssag ikke er foretaget modregning af normaludgifter (fejlen har udbetalingsmæssig betydning) at der i l bevillingssag ikke foreligger beregningsgrundlag for den udmålte ydelse (fejlen kan have 18

262 HIERNST&YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. 4 udbetalingsmæssig betydning) På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det dog vores opfattelse, at området overordnet administreres hensigtsmæssigt og betryggende. Vores vurdering beror på, at mængden af de konstaterede fejl og mangler er væsentligt reduceret, samt at tidligere anbefalinger, i forhold til justeringer i administrationsgrundlaget, nu er efterlevet. Vi har efterfølgende modtaget tilbagemeldinger på, at de konstaterede fejl er rettet, og at der i fornødent omfang er foretaget refusionsmæssige berigtigelser over for Staten. Tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Vi har foretaget revision af 5 personsager, hvori der er bevilget ydelser efter Servicelovens 42. Vi har i den forbindelse konstateret fejl eller mangler i 2 af personsagerne. De konstaterede fejl kan henføres til nedenstående fejltyper: at der i l bevillingssag mangler dokumentation vedrørende mistet indtægt / bevilget orlov (fejlen har ikke umiddelbart udbetalingsmæssig betydning) at der i l bevillingssag er indberettet en for høj pensionsprocent (fejlen har udbetalingsmæssig betydning) at der i l beviliingssag er medtaget udgifter, der ikke normalt indgår i beregning af tabt arbejdsfortjeneste (Fejlen har udbetalingsmæssig betydning) Vi har herudover konstateret, at der i 2 bevillingssager ikke bliver beregnet og indbetalt atp. På baggrund af de samlede resultater af vores gennemgang er det dog vores opfattelse, at området socialfagligt administreres hensigtsmæssigt og betryggende. Vi har dog konstateret problemer i forhold til den teknisk administrative del af området (administreres af kommunens lønkontor). Vi har samtidigt konstateret, at der ikke foretages dokumentationskontrol for udbetalinger via lønsystemet. Vi skal i den forbindelse anbefale, at der udarbejdes interne retningslinier for kontrol af uddata fra lønsystemet Vi har efterfølgende modtaget tilbagemeldinger på, at de konstaterede fejl er rettet, og at der i fornødent omfang er foretaget refusionsmæssige berigtigelser over for Staten. Fravalgte revisionsområder l henhold til regnskabsbekendtgørelsens 69, stk. 5, jf. 65. stk. 3 skal revisionen redegøre for og begrunde fravalg af gennemgang af personsager på områder eller konti, hvor revisor på anden måde har tilvejebragt en begrundet overbevisning om, at sagsbehandlingen er betryggende, samt at revisor har udarbejdet en turnusrevisionsplan for de konti, der ikke bliver revideret hvert år. 19

263 =H ERNST &YOUNG Jammerbugt Kommune Beretning nr. A Vi har med udgangspunkt i de anførte bestemmelser fravalgt gennemgang af personsager for følgende områder for 2008 med de anførte begrundelser. Hjælp efter Aktivlovens 84 Området er fravalgt på baggrund af, at det ikke har væsentlig økonomisk betydning. Området prioriteres til gennemgang i regnskabsår Supplerende ydelser efter Servicelovens 43 Området er fravalgt på baggrund af, at det ikke har væsentlig økonomisk betydning. Området prioriteres til gennemgang i regnskabsår Servicejob Området er fravalgt, idet vi har tilvejebragt en begrundet overbevisning om, at sagsbehandlingen af bevillingsområdet er hensigtsmæssig og betryggende. Merudgifter efter Servicelovens 100 \ bilag 2 vedrørende beretningen for 2007 fremgik følgende fravalgsårsag: Området er, i henhold til aftale med kommunen, prioriteret til gennemgang i oktober måned l stedet for den planlagte gennemgang i oktober måned 2008 blev der indgået en aftale med kommunen omkring etablering af administrationsgrundlag for hele voksen/handicap området samt undervisning og "sidemandsoplæring", herunder sagsgennemgang af medarbejderne. Processen er afsluttet i foråret Vi vil i forbindelse med den løbende revision vedrørende regnskabsåret 2009 følge op på processen, herunder foretage sagsgennemgang vedrørende Servicelovens 100. Delpension Området er fravalgt på baggrund af, at det ikke har væsentlig økonomisk betydning. 20

264 Ernst & Young - Vestre Havnepromenade Aalborg - [email protected]

Vis mere

Social- og Sundhedsudvalget

Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller

Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller

Specifikation til Styringsaftalen for 2016

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010

2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune.

BEK nr 1017 af 19/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2017 Senere ændringer til forskriften 1. 2.

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland

Bilag 9: Takstberegning

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Indberetning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 på det sociale område og på specialundervisningsområdet

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland

Revision af takstreglerne

Social- og Sundhedsudvalget

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Bilag 1. Vejledning til regneark til takstberegning

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser

Omkostningsægte pladspriser og servicepakker på kommunens plejehjem m.v. 398750

Serviceloven. Byrådets politik for Familie og Handicap:

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.