EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2003/0064(COD) 13. november 2003 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 163/2001/EF af 19. januar 2001 om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media-uddannelse) ( ) (KOM(2003) 188 C5-0176/ /0064(COD)) Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport Ordfører: Gianni Vattimo PR\ doc PE

2 PR_COD_1app Tegnforklaring * Høringsprocedure flertal af de afgivne stemmer **I Samarbejdsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer **II Samarbejdsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning *** Samstemmende udtalelse flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7 ***I Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer ***II Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning ***III Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast (Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag) Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret, med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene om elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene. PE /9 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE...4 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 5 BEGRUNDELSE...6 UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET... PR\ doc 3/9 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 16. april 2003 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med EFtraktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 150 Parlamentet forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 163/2001/EF af 19. januar 2001 om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media-uddannelse) ( ) (KOM(2003) /0064(COD)). På mødet den 12. maj 2003 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport som korresponderende udvalg og til Budgetudvalget, Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender som rådgivende udvalg (C5-0176/2003). På mødet den 19. maj 2003 valgte Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport Gianni Vattimo til ordfører. På mødet/møder den... behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til lovgivningsmæssig beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:.../vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Til stede under afstemningen var:... (formand/mødeformand),... (næstformand/næstformænd),... (næstformand/næstformænd), Gianni Vattimo (ordfører),...,... (for...),... (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2),... og.... Udtalelsen fra Budgetudvalget er vedføjet denne betænkning. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked vedtog den 21. maj 2003 ikke at afgive udtalelse. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi vedtog den 11. juni 2003 ikke at afgive udtalelse. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender vedtog den 14. maj 2003 ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den.... PE /9 PR\ doc

5 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 163/2001/EF af 19. januar 2001 om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media-uddannelse) ( ) (KOM(2003) 188 C5-0176/ /0064(COD)) (Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 188) 1, der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 150 (C5-0176/2003), der henviser til forretningsordenens artikel 67, der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport og udtalelse fra Budgetudvalget (A5-0000/2003), 1. godkender Kommissionens forslag; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. 1 Endnu ikke offentliggjort i EUT. PR\ doc 5/9 PE

6 BEGRUNDELSE Programmerne Media Plus og Media-uddannelse er en af grundpillerne i den europæiske audiovisuelle politik. Via disse programmer ydes der først og fremmest støtte fra Fællesskabet til den audiovisuelle sektor, og de afløser Media I- og Media II-programmerne, der blev iværksat i henholdsvis 1991 og Erfaringerne fra de foregående programmer har været et værdifuldt udgangspunkt for at gennemføre forbedringer i de nuværende Media-programmers måde af fungere på. Lige siden det første Media-program har Kommissionen anset erhvervsuddannelse for at være en integrerende del af Fællesskabets strategi i den audiovisuelle sektor og støttet uddannelsesaktiviteterne for at give folk, der arbejder i denne sektor, bedre faglige kvalifikationer. Med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 163/2001/EF af 19. januar 2001 indførtes der et specifikt Media-uddannelse-program med et budget på 50 mio. EUR for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december Media-uddannelse indgår som led i et politisk svar på de hurtige teknologiske forandringer og strukturelle vanskeligheder i den europæiske audiovisuelle sektor. Formålet med Mediauddannelse er i så henseende at forbedre den europæiske audiovisuelle programindustris konkurrenceevne ved at videreuddanne sektorens branchefolk og gøre dem bedre egnede til at møde de udfordringer, som væksten og diversificeringen på de internationale markeder fører med sig. Mere specifikt tager Media-uddannelse sigte på at støtte indlæring i anvendelse af den ny teknologi, økonomisk, forretningsmæssig og finansiel virksomhedsledelse, teknikker til finansiering af produktion og distribution af audiovisuelle programmer, til udvikling af nye audiovisuelle programmer samt til affattelse af drejebøger og fortællekunst. Kommissionen står for gennemførelsen af programmet bistået af et forvaltningsudvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Det nuværende Media-uddannelse-program udløber den 31. december 2005 i en periode, som er meget afgørende for den europæiske integration på grund af udvidelsen, regeringskonferencen, udkastet til en europæisk forfatningstraktat, valgene til det nye Europa- Parlament og udnævnelsen af en ny Kommission. Disse forandringer nødvendiggør en revision af Media-programmet, som tager højde for de mere langsigtede målsætninger, hvilket Europa-Parlamentet gentagne gange har slået til lyd for. Fra 2007 vil der blive iværksat et nyt Media-program, som ifølge Kommissionen tager sigte på at forbedre Fællesskabets indsats i den audiovisuelle sektor på grundlag af de positive resultater, der til dato er indhøstet. Det fremtidige Media-program vil blive omfattet af de finansielle overslag, der skal fastsættes for perioden efter 2006, dvs. når den nuværende finansieringsramme udløber. Forslaget til det nye Media-program forventedes at foreligge inden udgangen af 2003, men ordføreren har erfaret, at dette ikke vil være tilfældet før begyndelsen af Under disse omstændigheder vil det være naturligt at se positivt på Kommissionens planer om i 2006 at sikre kontinuiteten for de operatører og branchefolk, der er involveret i Media- PE /9 PR\ doc

7 uddannelse-programmet. Programmet vil derfor blive forlænget uden strukturelle ændringer frem til den 31. december 2006 med et budget på 57,4 mio. EUR i forhold til de 50 mio. EUR, der allerede var afsat til dækning af perioden frem til den 31. december Med hensyn til finansieringen af udgifterne til forvaltningen og den faglige bistand i forbindelse med Media-uddannelse for 2006 bør det nævnes, at midlerne tages fra budgettet for Media Plus-programmet. På denne måde vil de midler, der afsættes til Media-uddannelse i 2006, ifølge Kommissionen stadig stå i forhold til beløbet for den foregående periode. Bevillingerne på konto B3-2010A dækker rent faktisk driftsudgifterne til kontoret for teknisk bistand for Media-uddannelse og Media Plus, som skal erstattes af et forvaltningsorgan. Oprettelsen af et forvaltningsorgan kan efter ordførerens opfattelse blive en forbedring, især med hensyn til forvaltningen af Media-uddannelse, idet det kan bidrage til at fremskynde procedurerne og forbedre adgangen til information for branchefolk i den audiovisuelle sektor. Som det blev nævnt på et nyligt møde i forvaltningsudvalget for Media Plus (den 22. september 2003), er en ekstern konsulent blevet anmodet om at gennemføre en feasibilityundersøgelse for forvaltningsorganet, og man venter stadig på de endelige resultater. Forvaltningsorganets forretningsorden skal vedtages i april 2004, og organet påbegynder ifølge planen sit arbejde fra maj måned Oprettelsen af organet vil ikke ændre forvaltningsudvalgets rolle. Det kan imidlertid med rimelighed forventes, at forvaltningen af Media-uddannelse vil blive præget af en større professionalisme og specialisering, og frem for alt at der vil ske en forenkling af procedurerne, hvilket der fra mange sider er blevet anmodet om. I henhold til artikel 9 i afgørelsen om iværksættelse af Media-uddannelse-programmet skal der foretages en midtvejsevaluering. En sådan evaluering er vigtig for at kunne foretage en samlet og detaljeret vurdering af Media-uddannelse. Denne evaluering er endnu mere påkrævet i betragtning af den fælles beslutningsprocedure, som de forskellige institutioner er bundet af. Udvalget har endnu ikke fået forelagt midtvejsevalueringen, men det har været muligt for ordføreren at få kendskab til visse vigtige elementer og få forevist den foreløbige udgave. I den forbindelse har han kunnet konstatere, at Media-uddannelse-programmet ifølge det første evalueringsudkast har givet tilfredsstillende resultater. Ordføreren glæder sig imidlertid over, at Kommissionen har til hensigt at forelægge evalueringen for udvalget, idet denne er bestemmende for, hvilken afgørelse udvalget vil træffe. Det er ligeledes klart, at de omfattende høringer, Kommissionen har foretaget, herunder den offentlige høring den 1. og 2. juli 2003, giver meget stof til eftertanke og skaber grundlag for at stille forslag til, hvorledes visse aspekter i forbindelse med Media-uddannelse kan forbedres. Ordføreren vil gerne henlede opmærksomheden på visse af disse betragtninger, selv om han fuldt ud kan tilslutte sig, at det er nødvendigt at sikre kontinuiteten i Mediauddannelse, således som Kommissionen har anmodet om. Anvendelse af den ny teknologi (DVD, audiovisuelle medier, internet) bør uden nogen som helst tvivl fremmes, og et af målene hermed er at reducere omkostningerne til tilrettelæggelse af uddannelseskurser. En nedbringelse af administrations- og organisationsomkostningerne i forbindelse med forskellige projekter kan frigive flere ressourcer til selve projekterne, der for øjeblikket gennemsnitligt støttes med 49% via Media-uddannelse. Det vil kun kunne fremme mobiliteten blandt branchefolk i den audiovisuelle sektor og gøre PR\ doc 7/9 PE

8 dem mere fortrolige med nye og forskellige metoder for produktion og kunstnerisk udfoldelse, hvis der lægges større vægt på at skabe et netværk af lærere og kursusdeltagere. Videreuddannelse af lærerne selv er vigtigere end nogensinde i en sektor, der undergår hurtige forandringer. Samtidig er ordføreren overbevist om, at unge branchefolks eller unge potentielle branchefolks deltagelse i uddannelseskurser, der er baseret på reel arbejdserfaring, bør prioriteres højere end rent teoretiske kurser. Der bør gøres en indsats for at udvikle et europæisk netværk af filmskoler og oprette et fælles område for uddannelse i EU ud fra en erkendelse af, at den audiovisuelle sektors kunstneriske og kulturelle dimension spiller en meget vigtig rolle og derfor ikke blot kan reduceres til et spørgsmål om konkurrencedygtighed. Vi ved alle, at den audiovisuelle sektor er en af det mest magtfulde og indflydelsesrige sektorer, når det drejer sig om at påvirke den offentlige opinion og skabe konsensus. Inden for denne sektor er der indbyrdes forbundne temaer og spørgsmål vedrørende kulturelle og sociale identiteter, som ikke alene skal bevares, men også fremmes og gøres mere alment kendte. "Enhed i mangfoldigheden" er et grundlæggende princip, som kulturelle programmer og uddannelsesprogrammer kan være med til at styrke. Når der tales om den audiovisuelle sektor, er det, det drejer sig om, en kulturindustri, der producerer velstand og beskæftigelse, og derfor kan uddannelsen af dem, der arbejder i denne sektor, ikke tages ud af den økonomiske kontekst. Men der består en risiko for, at denne uddannelse i alt væsentligt kan tilrettelægges og styres ud fra rent produktionsmæssige og kommercielle mål. Ordføreren er i særdeleshed overbevist om, at uddannelse bør ses som et vigtigt redskab for den sociale og økonomiske innovation i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon. Uddannelse og innovation skal indgå som elementer i den europæiske politik på det audiovisuelle område med henblik på at kæde de rent industrielle aspekter på den ene side sammen med de kunstnerisk-kulturelle aspekter på den anden. Det er ikke udelukkende et spørgsmål om at fremme kvalifikationer og beskæftigelsesmuligheder, men også - og frem for alt - om at fremme evnen til at vide, hvordan man kommer videre, til at fortolke en verden i stadig forandring og til at udfolde sig kunstnerisk. Der bør lægges særlig vægt på at uddanne branchefolk fra de nuværende kandidatlande, både med henblik på at formidle mere information på lokalt plan om programmets forskellige ordninger og fremme mulighederne for udveksling mellem områder med forskellig praksis. Ordføreren understreger, at det er vigtigt at føre kontrol med, hvorledes programmet på nuværende tidspunkt fungerer i de nye medlemsstater, og med indsamlingen af data af hensyn til fastlæggelsen af strategier for fremtiden. I flere kandidatlande er der enorme problemer med suppleringen af fællesskabsstøtten og tilvejebringelsen af nationale midler til uddannelse i den audiovisuelle sektor. Sådanne nationale midler er generelt utilstrækkelige, eller også er de slet ikke til stede. Ordføreren er af den opfattelse, at der på baggrund af Media-programmets betydning for udbredelsen af europæiske værker og deres kulturelle gennemslagskraft bør gøres en større indsats for at sikre, at der tilvejebringes information om dette program, og for at gøre det mere synligt. Set ud fra dette synspunkt bør der udfoldes vedvarende bestræbelser på at sikre, at de lokale og regionale organer inddrages i højere grad, og at Media-kontorerne arbejder snævrere sammen inden for de eksisterende netværk og bliver mere specialiserede, herunder også med hensyn til de forskellige muligheder, Media-uddannelse byder på. PE /9 PR\ doc

9 En absolut forudsætning for, at vi kan bevare den kulturelle mangfoldighed i Europa og styrke den europæiske kunstneriske identitet, vil ligeledes være, at vort kontinent evner at tiltrække unge kunstnere og branchefolk fra den audiovisuelle sektor i tredjelande, således at de kan deltage i et uddannelsessystem, som bygger på en praksis og professionalisme, som varierer ud fra et geografisk, kulturelt, industrielt, kommercielt og teknisk synspunkt. Inden for dette system skal vi skabe ekspertisecentre, der kan stimulere dem, der arbejder i sektoren. Europa-Parlamentet har allerede påpeget - og gør det igen i dag - at de ressourcer, der er afsat til EU's politik på det audiovisuelle område, er utilstrækkelige i forhold til de reelle behov for en politik, som strategisk set er struktureret til at bevare den europæiske identitet og kulturelle mangfoldighed. Ordføreren har arbejdet sammen med ordføreren om forslaget om forlængelse af Media Plusprogrammet til og med Efter hans opfattelse skal der føres en grundlæggende debat om EU's audiovisuelle politik, som kan tage udgangspunkt i den kommende meddelelse fra Kommissionen om fremtidens politik på dette område. Det er på tide, at den audiovisuelle sektor i EU bliver midtpunkt for en debat og får en mere markant profil, og dette er vigtigere end nogensinde i betragtning af den teknologiske udvikling og de problemer, sektoren står over for. PR\ doc 9/9 PE